Trafi kken i København 2007

Transkript

1 Trafikken i København 27 1

2 Forord Kære Læser Trafikken i København udvikler sig hver dag og hvert år. Hvert år udgiver Teknik- og Miljøforvaltningen denne publikation Trafikken i København for at formidle data fra trafiktællinger på en overskuelig og sammenhængende måde. I denne 27-udgave har vi valgt at tilføje 2 uddybende aktuelle temaer om byens mobilitet: Tilgængelighed handler om mobiliteten for medborgere med nedsat førlighed. Også dette område er der udpræget fokus på i disse år. Det er derfor også et tema, som vi prioriterer markant i forvaltningens arbejde for god og sund mobilitet til byens borgere. Verdens bedste cykelby uddyber hvordan det går med cykeltrafikken i København. Netop cyklisternes forhold nyder stor opmærksomhed i trafikpolitikken og forvaltningens daglige arbejde. Og ikke mindst har cykelforhold stor betydning for Københavnernes dagligdag. Ligesom i sidste udgave følger vi i denne op på målene fra Trafik og Miljøhandlingsplanen fra 24. Jeg håber du finder publikationen læseværdig, og at den giver dig svar på de spørgsmål du måtte have om tilstanden i den københavnske trafik. København, april 28 Niels Tørsløv Centerchef Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Indhold Cykeltrafik Side 3 Biltrafik Side 4 Kollektiv trafik Side 6 Tilgængelighed Side 7 Verdens bedste cykelby Side 8 Trafiksikkerhed Side 9 Støj og luftforurening Side 1 Trafik- og Miljøplan 24 - Status Side 12 Kolofon Udgivet af: Redaktion: Layout: Billeder: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Njalsgade København S Center for Trafik, Center for Miljø og COWI AS COWI AS Forsidefoto: Tao Lytzen Foto side 12: Troels Heien Øvrige fotos: Københavns Kommune Grundkort: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Trykkeri: Jønsson Grafisk AS Trykt på Galerie Art Silk Svanemærket, ISO 141, ISO 92 og EMAS Oplag: 2.5 2

3 Cykeltrafik Cykeltrafikken er en central del af det samlede trafikbillede i København og et område, hvor kommunen arbejder målrettet for at forbedre forholdene. Læs mere herom på side 8. Københavns Kommune har i alt 349 km cykelstier og -baner, og 39 km grønne cykelruter. Der er åbnet to nye broforbindelser for cykler, Langeliniebroen og Bryggebroen, og meget snart åbner også Ågadebroen. Der kommer nye cykelstier på bl.a. Nørre Voldgade, Carl Jacobsensvej, Niels Juels Gade, Øresundsvej, Englandsvej, Hillerødgade, Lille Kongensgade, Folke Bernadottes Allé og Artillerivej, som forventes færdige i løbet af Udviklingen i cykeltrafikarbejdet dvs. antal kørte km på cykel viser en stigning på over 5 % fra 199 til 27. Det svarer til, at der i 27 blev cyklet mere end 1 mio. km om dagen på de større veje i København. Fra 26 til 27 var der en mindre stigning i cykeltrafikarbejdet efter at det stort set har været konstant i siden 23. Kommunen har i mange år fulgt cykeltrafikudviklingen i to udvalgte snit. Det ene snit ligger, hvor vejene krydser kommunegrænsen, og det andet snit (søsnittet) ligger uden om den indre by, hvor vejene krydser søerne og havnen. Index for det samlede cykeltrafikarbejde Udvikling i det samlede trafikarbejde (antal kørte km) på cykel fra Samlet cykeltrafik i dagtimer Over kommunegrænsen Cykeltrafikkens udvikling fra Over søsnittet Den samlede cykeltrafik er klart størst i søsnittet. Desuden er cykeltrafikken siden 199 steget mere her end i snittet ved kommunegrænsen. I søsnittet var der en mindre stigning i cykeltrafikken fra 26 til 27, der delvist udligner faldet fra 25 til 26. På tværs af kommunegrænsen har omfanget af cykeltrafikken stort set ikke ændret sig siden 2. Kommunen tæller hvert år trafikken i søsnittet og i kommunegrænsen. 3

4 STATION Trafi kken i København 27 Biltrafik Den samlede udvikling i biltrafikarbejdet (antal kørte km) i København viser en stigning på godt 2 % fra 199 til 27. Stigningen har hovedsageligt været på de største af vejene, mens der ikke har været væsentlige ændringer på fordelingsgader og bydelsgader de seneste år. Fra 26 til 27 er trafikken steget ca.,2 % på vejnettet som helhed. De seneste 1-15 år er bilejerskabet steget blandt københavnere. Antallet af private personbiler var i % højere end i Fra 25 til 26 forblev antallet af private personbiler i København stort set uændret. Index for det samlede biltrafikarbejde 14 Hele vejnettet Regionale veje 13 Fordelingsgader Bydelsgader Udvikling i det samlede trafikarbejde (antal kørte km) i bil fra Regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader Kommunens større veje fordelt på vejtyper. 4

5 I 26 var der ca. 175 privatejede personbiler pr. 1. indbyggere i kommunen. På landsplan er det tilsvarende tal over 3. Der er således stadig langt færre biler pr. indbygger i København end i resten af landet. Men tallet stiger. Stigningen i bilejerskabet har medført et stort pres på gadeparkeringen. Københavns Kommune har blandt andet derfor i 25 vedtaget en parkeringsstrategi, der i 27 bl.a. medførte, at der blev indført betalingsparkering i de indre brokvarterer. Biltrafikken udvikler sig ikke ens overalt i kommunen. I et snit, hvor vejene krydser kommunegrænsen har der siden 199 været en vækst på godt 3 %. Fra 26 til 27 var der dog et mindre fald i trafikmængden for første gang siden Biltrafikken over søsnittet, hvor vejene krydser søerne og havnen, er stort set uændret fra 199 til 27. Siden 22 har der dog været en svagt faldende tendens. Andelen af tunge køretøjer varierer fra strækning til strækning. I kommunegrænsen og i søsnittet ligger andelen omkring 6 % i 27. Den tunge trafik i både kommunegrænsen og søsnittet har generelt været faldende siden 2. Fra 26 til 27 var der et fald på knap 4 % for søsnittet. Antal privatejede personbiler Udvikling i antallet af privatejede personbiler i Københavns Kommune fra Tal for 27 er ikke opgjort endnu. Samlet biltrafik i dagtimer Biltrafikkens udvikling Over kommunegrænsen Over søsnittet Tunge køretøjer i dagtimer 35. Over kommunegrænsen Over søsnittet Kommunen tæller hvert år trafikken i søsnittet og i kommunegrænsen. Udvikling i antal tunge køretøjer Tal fra tidligere år er ikke opgjort. 5

6 Kollektiv trafik Den kollektive trafik har på en hverdag over 6. passagerer i Københavns Kommune. Adgangen til den kollektive trafik sker på knap 1.2 busstoppesteder og 37 stationer til tog, S-tog og Metroen. Mere end halvdelen af passagererne benytter bus, mens resten benytter tog eller Metroen. Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård er de to stationer, hvor flest passagerer begynder en togrejse. Nørreport Station er den mest benyttede station for både tog-, metro- og buspassagerer. Endelig er det markant, at Rådhuspladsen har mange påstigende buspassagerer, selvom der ikke her er mulighed for omstigning fra tog eller metro. Udviklingen i passagertallet med kollektiv trafik i Frederiksberg og København viser blandt andet, at antallet af buspasssagerer er faldet siden år 2. Efter metroens åbning er der gennemført en række ændringer og reduktioner i busruter, som metroen erstatter. Det samlede pasagertal med kollektiv trafik faldt frem til metroens åbning, men er siden steget og havde i 27 igen et niveau, der svarer til tallet for 2. Antal påbegyndte rejser Nørreport København H Østerport Vesterport Valby S-tog DSB Hellerup Nordhavn Svanemøllen Vanløse Dybbølsbro Påbegyndte rejser med S-tog og øvrige tog på de ti mest benyttede stationer i kommunen talt på en hverdag i november 26. Antal passagerer Nørreport Station Hovedbanegården / Tivoli Rådhuspladsen Elmegade / Nørrebrogade Nørrebros Runddel Trianglen Amagerbro Station Husum Torv Kongens Nytorv/Magasin Valby Station / På Broen Buspassagerer på de ti mest benyttede stoppestedsgrupper i kommunen talt på en hverdag i februar 26. Antal påstigere Nørreport Kongens Nytorv Christianshavn Vanløse Amagerbro Lergravsparken Ørestad Islands Brygge DR Byen (Universitetet) Bella Center Metropassagerer på de ti mest benyttede stationer i kommunen på en hverdag i 27. Bemærk at opgørelsesmetoden er ændret i forhold til tidligere. 1. passagerer pr. hverdagsdøgn Metro Bus Tog Udviklingen i kollektiv trafik i Frederiksberg og Københavns Kommuner

7 Tilgængelighed Tilgængelighed er et indsatsområde, som Københavns Kommune har sat ekstra fokus på i 27. Byen skal være tilgængelig for enhver, såvel stærk som svag. De mest udsatte trafikanter, såsom synshæmmede, hørehæmmede og gangbesværede, har samme krav på tilgængelighed som alle andre. Dette stiller særlige krav til de konkrete valg af design og materialer i trafikbilledet, fx skiltning, fortovsbelægning, fodgængerovergange, ramper og kantsten. Teknik- og Miljøforvaltningen har styrket området med et tilgængelighedsprogram og en programleder, der skal sikre en koordineret indsats på tværs i forvaltningen. Det betyder, at alle forvaltningens centre indgår i arbejdet og i fællesskab sikrer, at tilgængelighed indarbejdes i byens rum. I november 27 afholdt kommunen en nordisk konference om tilgængelighed med titlen Byen for alle. På konferencen deltog repræsentanter for kommuner og interesseorganisationer fra Sverige, Norge, Danmark, Island, Finland og Færøerne. Strategien for den fremtidige udvikling på tilgængelighedsområdet er baseret på en rutenetmodel, hvor vigtige ruter gennem byen saneres med fokus på tilgængelighed. Første rute fra Hovedbanegården til Nyhavn åbner sommeren 28. Arbejdet med planlægningen af den næste rute bliver ligeledes påbegyndt i 28. Et eksempel på god tilgængelighed til et af byens grønne områder. 7

8 Verdens bedste cykelby Der sker noget! I budgettet for 28 er der afsat 75 mio. kr. fordelt på årene 28, 29 og 21 til at sikre bedre cykelfremkommelighed. Sammen med pengene fra de sidste to års budgetter investerer Københavns Kommune i alt ca. en kvart milliard kroner i bedre cykelforhold fra 26 til 21. Der er store forbedringer på vej inden for cykelparkering, cykelstier og cykelbaner, grønne cykelruter, cykelforhold i Middelalderbyen, sikkerhed i kryds og kampagner for bedre cyklistadfærd. En række forbedringer vil kunne mærkes allerede i 28, bl.a. cykelmulighed langs søerne, nye cykelstier og forbedringer i kryds. Cyklen er for alvor blevet en del af det moderne storbyliv. Godt en ud af tre vælger hver dag at cykle til arbejde eller studium i København. Det bringer København helt forrest i feltet på cykelområdet. De mange cyklister er blevet et stærkt varemærke for byen og inspirerer andre store byer, som New York, Melbourne og München og København er i kærlig konkurrence med Amsterdam om at være verdens bedste cykelby. Ambitiøse mål Verdens bedste cykelby indgår som en central del af Miljømetropolen København, hvor der er sat ambitiøse mål på cykelområdet, hvilket betyder at i 215: cykler mindst hver anden, når de skal på arbejde eller til uddannelse i København er antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister mere end halveret i forhold til i dag føler mindst 8 % af de københavnske cyklister sig trygge i trafikken. Miljømetropolen København er det mest ambitiøse miljøudspil, der nogensinde er fremlagt i Københavns Kommune. Med det brede politiske flertal i Borgerrepræsentationen bag forbedringer på cykelområdet er der en historisk mulighed for at gennemføre konkrete tiltag, der kan gøre visionen til virkelighed. Sikkerhed og tryghed Det er lykkedes kommunen at reducere cyklisternes risiko for at komme til skade, men der kan stadig gøres mere for sikkerheden og ikke mindst for at få cyklisterne til at føle sig trygge i trafikken. Den gode nyhed om de mange cyklister indebærer også, at der i stigende grad er trængsel på cykelstierne og andre steder, hvor mange cyklister færdes. Derfor investeres der i endnu flere og bredere cykelstier og bedre kryds. Andre fokusområder er skolevejen, og en langsigtet adfærdskampagne, der skal få cyklisterne til at passe bedre på hinanden, og dermed reducere utrygheden og gøre trafikmiljøet mindre råt. 28 er (også) et cykelparkeringsår Et af de områder, som trænger til et løft, er cykelparkering. Manglen på cykelparkeringsmuligheder er udtalt. I 28 vil en række af de cykelprojekter, der blev besluttet af Borgerrepræsentationen i juni 27 (Cykelpakke II) blive ført ud i livet. Det handler bl.a. om bedre cykelparkering på en række Metrostationer og på gadehjørner rundt omkring i byen. Samtidig arbejdes der på, at cyklisterne skal parkere deres cykler mere hensynsfuldt, så tilgængeligheden forbedres for fodgængerne, kørestolsbrugere, barnevogne mm. 8

9 Trafiksikkerhed En af trafikkens negative konsekvenser er, at der sker ulykker med menneskelige omkostninger. Kommunen arbejder målrettet for at mindske omfanget og har som redskab udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Målsætningen var tidligere at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte med 4 % inden udgangen af 212 i forhold til Udviklingen har de seneste år været så positiv, at kommunen har valgt at stramme målsætningen. Målet er stadig en reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 4 % inden udgangen af 212, men nu er det i forhold til et gennemsnit af årene Det er en ambitiøs målsætning, som kommunen vil arbejde målrettet for at opnå. Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne Bilister og motorcyklister Efter et meget lavt antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i 25 er tallet steget 2 % fra 25 til 27. Der har dog stadig været et fald på 43 % fra 2 til 27. Lidt over en fjerdedel (26 %) af de alvorligt tilskadekomne i 27 var bilister og motorcyklister. Fra 26 til 27 steg antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne bilister og motorcyklister, og størstedelen af denne stigning udgøres af motorcyklister. 5 Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne Cyklister og knallertkørere Knallertkørere og cyklister udgjorde også i 27 den største andel af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne, ca. 46 %. Det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister og knallertkørere ændrede sig næsten ikke fra 26 til 27. Fodgængere udgjorde i 27 lidt over en fjerdedel (27 %) af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. Frem til 25 var der et jævnt fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere, men fra 25 til 27 steg tallet fra 52 til 8 fodgængere Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne 3 25 Fodgængere Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne 7 6 Alle trafikanter Tidligere målsætning Målsætning Udvikling i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. Udvikling i det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. 9

10 Støj og luftforurening I København kommer en stor del af støjen fra vejtrafikken og langs de fleste trafikerede veje ligger der boliger. Kortlægningen af den gennemsnitlige vejtrafikstøj over et døgn sker ved en beregning med en kompliceret støjmodel, der benytter mange data om trafikmængder, hastigheder og boligers placering mv. Støj om aftenen og natten vægtes højt og tillægges henholdsvis 5 db og 1 db. To trediedele af alle boliger er belastet af vejtrafikstøj over 58 db, som er grænseværdien for et tilfredsstillende støjniveau. Kortet viser støjbelastningen fra trafikken i Københavns kommune. Bemærk at opgørelsesmetoden er ændret i forhold til tidligere udgaver af denne publikation. Kortlægning af den gennemsnitlige støjbelastning fra trafikken i Københavns Kommune. 1

11 En anden gene fra biltrafikken er udslip af luftforurenende stoffer. Kommunen har derfor en målestation på H. C. Andersens Boulevard for at følge udviklingen i koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer i luften. Koncentrationen af blandt andet bly og kulilte (CO) har tidligere været stor, men indførelsen af blyfri benzin og katalysatorer på nyere biler betyder, at disse niveauer er faldende og langt under gældende grænseværdier. Siden 199 har der været et konstant niveau af svævestøvspartikler på H. C. Andersens Boulevard, og de seneste år har der været fokus på partikelforureningens sundhedsskadelige effekter. Fra 25 til 26 er der registreret et mindre fald i antallet af partikler (PM1), men niveauet ligger desværre stadig over grænseværdien* gældende fra 25. Grænseværdien halveres fra 21, og det er meget usikkert om det er muligt at kunne opfylde dette krav. Der er sket et fald i NO 2 -koncentrationen fra startet af 199 erne og frem til i dag. Det skyldes bl.a. krav om katalystorer på nye personbiler. Siden 2 har der ikke været væsentlige udsving i NO 2 -koncentrationen. Der var dog et marginalt fald fra 25 til 26, men niveauet ligger stadig over grænseværdien*. * EU s direktiv 1999/3/EF om luftkvalitetsgrænseværdier. Årsmiddelværdi, Partikler (PM1) (µg/m 3 ) 5 Grænseværdi 4 gældende fra Grænseværdi gældende fra Koncentrationen af partikler (PM1) på målestation ved H.C. Andersens Boulevard i perioden Årsmiddelværdi, NO 2 (µg/m 3 ) Grænseværdi gældende fra Koncentrationen af NO 2 på målestation ved H.C. Andersens Boulevard i perioden

12 Trafik- og Miljøplan 24 Status Borgerrepræsentationen vedtog 28. april 25 Trafikog Miljøplan 24 for Københavns Kommune. Planen er udarbejdet i dialog med borgerne, og indeholder kommunens bud på, hvordan trafikken og trafikudviklingen i de kommende år kan planlægges og påvirkes, så vi får en velfungerende og sund by. Trafik- og Miljøplanens overordnede målsætning er at sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Dette betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret. Trafik- og Miljøplanen indeholder en handlingsplan på 2 indsatser. Disse gennemføres inden for forvaltningens eksisterende økonomiske rammer, suppleret med eventuelle ekstrabevillinger. I det følgende gives en status på, hvad der er sket på disse indsatsomårder i Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de mest belastede Cykelstiprioriteringsplan følges i store træk, og der er god fremdrift i anlæg af nye cykelstier. De mest belastede cykelstier i København er blevet udpeget, og der arbejdes med løsningsforslag på Østerbrogade ved Trianglen samt på Nørrebrogade. 2. Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik Københavns Kommune har gradvist udbygget Nørrebroruten, herunder også en cykelbro over Ågade, som bliver en realitet i sommeren 28. Bryggebroen en cykel- og gangbro over havnen mellem Havnestaden og Fisketorvet er etableret. 3. Arbejde for etableringen af en Metroring i samarbejde med staten og Frederiksberg kommune Det er vedtaget at etablere metrocityringen. Der arbejdes for tiden med VVM og den nærmere planlægning. Metrocityringen forventes at stå færdig i Planlægning af kollektiv trafik i byudviklingsområderne Planlægningen af en omdannelse af Nordhavnen fra havn til by er startet. I 28 udskrives en konkurrence om den fremtidige indretning af området, herunder også den kollektive trafik. Nordhavnen skal være en bæredygtig bydel, så der skal være Bryggebroen. 12

13 god kollektiv trafik. Det er desuden besluttet at arbejde med en forbedret adgang til Enghave Station for at sikre god kollektiv trafikbetjening. 5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger Siden A-busnettet blev indført har kommunen arbejdet på at sikre og forbedre fremkommeligheden på disse højklassede linjer. Foreløbig er der på hele linje 1A og 6A gennemført punktvise forbedringer i form af busbaner, krydsombygninger, busprioritering i signalanlæg samt optimering af signalanlæg. Der er også arbejdet med forbedringer omkring Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Desuden er kommunen gået mere ind i aktiv busstyring, bl.a. på Amager Boulevard, hvor GPS-teknik forbedrer bussernes fremkommelighed. 6. Forbedring af trafiksikkerheden Københavns Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden gennem fysiske ombygninger af kryds og strækninger. Krydset Gyldenløvesgade/Søgade er færdigt og fra at have ca. 14 uheld om året er der siden kun sket et enkelt uheld. Kommende projekter omfatter H.C. Andersens Boulevard og krydsene ved Farimagsgaderne og ved Jarmers Plads, samt krydset Folehaven/Vigerslevvej. 7. Arbejde for at påvirke københavnernes trafikvaner For at få flere bilister til at køre sammen, har Københavns Kommune i samarbejde med pendlernet.dk gennemført kampagner, hvor 32 private og offentlige virksomheder aktivt opfordrede deres ansatte til samkørsel. For at opfordre flere til at cykle har kommunen bl.a. uddelt morgenbrød til cyklister og deltaget i Vi cykler til arbejde -kampagnen. Desuden bliver der afholdt cykelkurser for voksne, hvor deltagerne især er kvinder af anden etnisk baggrund end dansk. Kurserne stiller cykler til rådighed, og kvinderne lærer både at cykle og færdes i trafikken, så de kan bruge cyklen som transportmiddel. Kommunen deltager også i et dansk bynetværk for bæredygtig mobilitet, hvor 18 byer udveksler erfaringer, idéer og søger inspiration til påvirkning af trafikvaner og bæredygtig byudvikling. 8. Sikring af trafikafviklingen på det københavnske vejnet Københavns Kommune er ved at udarbejde en ny vejnetsplan, hvor den nuværende vejklassificering tages op til revision. Vejnetsplanen skal danne grundlaget for kommunens administration og planlægning, herunder prioritering på vejområdet. Desuden skal planen være et redskab til at sikre, at vejene lever op til deres ønskede funktion med fokus på fremkommelighed, tilgængelighed, sikkerhed, tryghed og æstetik. Vejnetsplanen færdiggøres i Etablering af 4 km/t hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder De nyeste 4 km/t hastighedszoner er indført i Nordvestkvarteret, på Østerbro og i området mellem Blegdamsvej og Sortedam Dossering. Den videre plan er at etablere hastighedszoner i Indre By og på Christianshavn. 13

14 12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi Parkeringsstrategien nåede i 27 to vigtige milepæle. Udvidelsen af betalingsparkeringen til de indre brokvarterer - den ny blå zone - blev nået midt i året. Der blev også skrevet kontrakt på de fire første kommunale P-anlæg, hvoraf det ene er et eksisterende P-anlæg, der bliver åbnet for offentligheden i februar 28. De andre tre er fuldautomatiske P-anlæg, som nu er under etablering. Den politiske aftale om parkeringsstrategien fornyes i Udarbejde lokale støjhandlingsplaner samt støjisolering af boliger Som opfølgning på den gennemførte støjkortlægning udarbejdes en støjhandlingsplan efter støjbekendtgørelsen. Målsætningen er at 1.4 af de mest støjbelastede boliger inden 21 har fået reduceret deres støjniveau om natten til et niveau, der ikke er sundhedsskadeligt, svarende til 55 db, samt at trafikstøjen på 15 af de mest støjbelastede skoler og daginstitutioner er reduceret til et lavt niveau (under 55 db) i Arbejde for anlæggelsen af en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen Nordhavnsvejen blev vedtaget som en del af aftalen mellem Københavns Kommune, staten og Frederiksberg Kommune om anlæg af Metrocityringen. VVM-processen er p.t. i gang, og der arbejdes med to hovedforslag: En gravet tunnel mellem Lyngbyvej og Strandvænget eller en boret tunnel mellem Lyngbyvej og Nordhavnsområdet. Vejen forventes åbnet i Overveje mulighederne for at fredeliggøre Indre By Der udarbejdes en strategi for Middelalderbyen med det formål at styrke identiteten og udvikle områdets byrum til gavn for beboerne, handelsliv, erhvervsliv og besøgende. Strategien udvikles gennem et tæt samarbejde med erhvervsliv, beboere og andre interessenter. Læs mere om projektet på Udlægning af støjdæmpende asfalt ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede strækninger Der er udlagt støjreducerende asfaltslidlag på Dag Hammarskjölds Allé og Østerbrogade fra Olufsvej til Koldinggade. Desuden er der yderligere udlagt ca m 2 støjreducerende asfaltslidlag på 18 forskellige vejstrækninger i kommunen. Som led i et EU forsøg med støjreducerende asfalt (Silence) er der udlagt flere forskellige typer støjreducerende asfaltslidlag på Kastrupvej. Der vil blive fulgt op på forsøgsbelægningerne med målinger af den støjreducerende effekt over tid samt holdbarhed med henblik på fortsat at være på forkant med udviklingen. 15. Etablering af en miljøzone i den inderste halvdel af kommunen Miljøzonen i den inderste halvdel af kommunen vil være fuldt implementeret den 1. september 28. Kommunen har ydermere besluttet, at miljøzonen skal udvides til at dække hele kommunen. 14

15 En udvidelse forventes at træde i kraft i 21. Læs mere om miljøzonen på Aktiv støtte til afprøvning og udvikling af miljøvenlige teknologier Af hensyn til borgernes sundhed er det vigtigt at få nedbragt luftforureningen. Her kan anvendelse af renere brændstoffer og mere miljøvenlige teknologier blive et væsentligt virkemiddel. Kommunen undersøger i øjeblikket muligheden for at afprøve brintbrændselsceller i en række af kommunens arbejdskøretøjer og personbiler. 17. Udarbejde en strategi for tung trafik Københavns Kommune står for at evaluere effekterne af indskrænkningen af lastbilparkeringen i kommunen, der blev indført i april 27. Derudover arbejdes der på et plan- og beslutningsgrundlag for indførelse af en tung trafik zone for København, samt en 12 tons vægtgrænse for lastbiler fra Nordhavn mod syd. Dette arbejde bliver forelagt til politisk drøftelse inden sommeren 28 med endelig politisk vedtagelse omkring nytår Derudover indfører Københavns Kommune en miljøzone for lastbiler inden for Ring 2 og Vejlands Allé med opstart den 1. september Tilvejebringe ny viden om fodgængeres rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel mv. Københavns Kommune har ansøgt om at arrangere Walk 21 konferencen i 29. Walk 21 er en stor international konference med hundredvis af deltagere fra hele verden. Københavns Kommune er også i gang med at udvikle en helhedsplan for Metropolzonen som sammen med strategien for Middelalderbyen dækker hele det centrale byområde. De to projekter vil give mulighed for store forbedringer for fodgængere i København. 19. Offentliggøre et årligt overblik over udviklingen inden for trafik- og miljøområdet Publikationen Trafikken i København er Københavns Kommunes årlige samlede og kortfattede overblik over udvikling og status på trafik- og miljøområdet. Denne publikation er den tredje udgave. 2. Medvirke til afklaring af hvordan trængselsproblemerne i hovedstadsområdet kan løses Københavns Kommune samarbejder med foreløbig 16 kommuner i hovedstadsområdet om at undersøge, hvordan trængselsafgifter kan løse de trafikale flaskehalse på vejnettet i og omkring hovedstaden. På basis af de succesfulde erfaringer fra udlandet undersøges, hvordan trængselsproblemerne kan tackles, og om indførelse af trængselsafgifter kan anbefales som del af en samlet trafikløsning på kort og på lang sigt. Trængselsafgifter forventes at kunne indføres i 21, men tidspunktet afhænger af, om kommunerne i hovedstadsområdet kan blive enige med staten om at tilvejebringe den fornødne lovgivning, og om en aftale om trafikinvesteringer i bl.a. kollektiv trafik for de næste mange år. Undersøgelserne kan følges på Kilder og henvisninger Supplerende oplysninger og baggrundsdata kan findes hos Københavns Kommune og de kollektive trafikselskaber: (Links til øvrige publikationer om trafik fra Københavns Kommune) (Fakta om støj og luftforurening) (Generel statistik om Københavns Kommune) (Fakta om kollektiv trafik i hovedstadsområdet) (Fakta om trafik med Metroen) (Passagertællinger. Søg på Østtælling ) 15

16 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Trafi k Teknik- og Miljøforvaltningen 16