Træk af avisdebatten om de arbejdsløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk af avisdebatten om de arbejdsløse"

Transkript

1 ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 19 Træk af avisdebatten om de arbejdsløse Fra 1950 erne til 1990 erne Bent Jensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

2 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 19 Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1950 erne til 1990 erne Bent Jensen Syddansk Universitetsforlag Odense 2008

3 Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1950 erne til 1990 erne Arbejdspapir 19 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN ISSN April 2008 Oplag: 400 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 225,00 kr. inklusive 25 % moms

4 Forord 3 Forord Siden begyndelsen af 1990 erne har bestyrelsen for Rockwool Fonden prioriteret forskning i arbejdsmarkedsforhold meget højt. I 1991 udskrev Fonden eksempelvis en prisopgave, der sigtede mod at fremkalde nye og utraditionelle forslag til at bekæmpe den dengang meget store danske ledighed. Denne interesse for arbejdsmarkedsforhold er siden blevet vedligeholdt og har med intervaller af et á to år resulteret i fremlæggelsen af nye forskningsresultater om indretningen af det danske arbejdsmarked og den måde, dette arbejdsmarked fungerer på. I forlængelse af denne til stadighed vedligeholdte interesse besluttede Rockwool Fondens bestyrelse sig i 2004 for at lade Fondens Forskningsenhed gennemføre et projekt, hvor Enheden analyserede den avisdebat, der har været ført om de ledige siden etableringen af et repræsentativt demokrati i Danmark. En historisk milepæl i denne periode ville jo i øvrigt være loven fra april 1907 om anerkendte arbejdsløshedskasser, der således har fejret 100 års jubilæum sidste år. Projektet blev overladt til cand.mag. Bent Jensen, der via sin forskning tidligere har beskæftiget sig med analyser af lange historiske forløb i de danske aviser, fx debatten om indvandrere til Danmark publiceret som De fremmede i dansk avisdebat fra 1870 erne til 1990 erne (Spektrum, 2000). Sigtet med den nye analyse, der skulle omfatte de væsentligste dele af den politiske presse, var med andre ord at give en mere sammenhængende forståelse af, hvordan aviserne har debatteret de arbejdsløse i en 150-årig periode. I dette bind præsenteres resultaterne for perioden fra 1950 erne og indtil midt i 1990 erne. To tidligere bind af Enhedens arbejdsnotater har fulgt debatten fra 1840 erne til 1940 erne, og en udgivelse fra Gyldendal vil udvidet med en række kvantitative analyser af debattens omfang og periodicitet give et overblik over debatten i hele perioden fra 1840 erne til hen mod årtusindskiftet. Ved udformningen af arbejdspapiret har Forskningsenheden fået hjælp og vejledning fra mag.art. Jette D. Søllinge, der med den erfarne pressehistorikers øjne har læst og kommenteret manuskriptet, samt dertil assisteret med en række researchopgaver undervejs. Desuden har Jette D. Søllinge skrevet materialet til belysning af periodens pressehistorie, gengivet i Bilag 1. Fuldmægtig i Arbejdsdirektoratet, cand.jur. Aage Huulgaard, har bidraget som kommentator bl.a. i kraft af sin omfattende viden om lovgivningen og den administrative praksis på området. Foruden til Jette D. Søllinge og Aage Huulgaard skylder jeg en tak til den kreds af øvrige samarbejdspartnere, som har hjulpet undervejs i forløbet med denne publicering.

5 4 Forord Bogens analyser bygger overvejende på avisartikler, indsamlet via Det Kongelige Biblioteks avislæsesal. Dette indsamlingsarbejde blev under Bent Jensens vejledning uddelegeret til en kreds af studerende: Monika Dinek, Jens Nielsen Gram, Pernille Parsberg Hansen, Rigmor Vogt Johnson, Thea Knudsen, Christine Karen Kofoed, Tea Malthesen, Rikke Lea Mertz samt Line Brix Overlund har alle i kortere eller længere tid været tilknyttet projektet. Iben Fritze har med stor virkelyst været med under stort set hele forløbet og også selvstændigt stået for en række researchopgaver. Alle har lagt mange arbejdstimer på Det Kongelige Bibliotek forud for udarbejdelsen af dette notat, og de takkes for den udholdenhed, de har udvist foran skærmene i avislæsesalen. I Danmarks Statistiks bibliotek har bibliotekarerne Ilona Csiky og Iben Overgaard dokumenteret usædvanlig stor hjælpsomhed ved fremskaffelsen af den til undersøgelsen her omfattende sekundærlitteratur. I Forskningsenheden skylder jeg en særlig tak til sekretær Mai-britt Sejberg, som har korrekturlæst og klargjort manuskriptet til trykning. Stud.polit. Peer Skov og stud.polit. Johannes K. Clausen har bistået med kompetent forskningsassistance og cand.polit. Claus Larsen med kommentarer til kapitel 5. Endelig vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for Enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. Rockwool Fondens Forskningsenhed København, april 2008 Torben Tranæs

6 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse Forord Af Torben Tranæs Debatten fra 1950 og indtil Introduktion Tiårets arbejdsløshed Debatten i Beskæftigelsestemaet køres i stilling af fagbevægelsen og Socialdemokratiet Temaet vedligeholdes Valgkampen i september 1953: Venstres og de konservatives aviser Valgkampen i september 1953: Social-Demokraten og Politiken Valgkampen i september 1953: Land og Folk Sammenfatning Resten af 1950 erne: Arbejdsløshedsøerne. Debatten om et næsten umuligt problem Arbejdsmarkedskommissionens betænkning Debatten om den socialdemokratiske regerings lovforslag Et uløseligt problem? En ny runde om arbejdsløshedsøerne: Efteråret Vestjyllands Fremtid Nordjysk aktivisme Lov om egnsudvikling: Foråret Fortsat debat efter vedtagelsen af loven Situationen i 1960 erne og 59: Et vendepunkt trods alt Sammenfatning Den lange højkonjunktur Introduktion Debatten i begyndelsen af 1960 erne: Hvor finder vi arbejdskraftreserverne? Kunne de rekrutteres i udlandet? Regeringsindgreb i økonomien gav frygt for ny ledighed og 67: Radikal ændring af arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsanvisningen Debatten ved udvalgets delbetænkning september Der lovgives Advarsler fra vismændene og international konjunkturnedgang i Arbejdsløshed som tema i valgkampen januar Sammenfatning...140

7 6 Indholdsfortegnelse 4. Indvandringsstop: Frygt for stigende arbejdsløshed Introduktion Indvandringsstop i Oliekrisen bryder ud: Forstærket debat om de fremmede arbejdere og beskæftigelsen Gæstearbejderne og lavkonjunkturen Sammenfatning Da de arbejdsløse igen blev et tema i aviserne: Generel introduktion til perioden indtil Debatten i foråret Sommeren Efteråret Folketingets åbning og de sidste måneder i Sammenfatning Debatten om den vedvarende høje ledighed: Lovgivning på dagpengeområdet Kapitlets disposition Hvad danskerne mente om de arbejdsløse: Meningsmålinger Debat om arbejdstilbud til de langtidsledige, vedtaget sommeren Debat om efterløn, vedtaget efteråret Debatten ruller videre: Januar Da magten gled Anker Jørgensen af hænde Debatten om de arbejdsløse i begyndelsen af september 1982 indtil Anker Jørgensens fald Sammenfatning De borgerlige 80 ere: Debatten om de arbejdsløse i de første år under Poul Schlüter Introduktion Debatten i forbindelse med Firkløverregeringens tiltræden Folketingets åbning oktober 1982 og den første borgerlige finanslov Firkløverets investeringsplan, december Folketingsvalget januar Sammenfatning Debatten ved indgangen til et socialdemokratisk årti, Introduktion Tiltrædelsen Arbejdsmarkedsreformen juni Valgkampen i september 1994: Aktuelt og Politiken Valgkampen i september 1994: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og JydskeVestkysten...314

8 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Sammenfatning: Avisdebatten om de arbejdsløse fra 1950 erne til 1990 erne Bilag Pressehistorisk oversigt og udvælgelse af aviser Bilagstabel 1.1: Oplagstal for undersøgelsens aviser Bilag Bilagstabel 2.1: Folketingsvalg og regeringsdannelser Bilagstabel 2.2: Mandatfordeling ved folketingsvalg Indeks Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed på Internettet...374

9

10 Debatten fra 1950 og indtil Debatten fra 1950 og indtil Introduktion Genetableringen af produktionsapparatet efter besættelsen tog et par år, og opgaven var selvsagt umiddelbart lettere end i de hårdest ramte krigsførende nationer. 1 Allerede i 1946 var den reale produktion pr. indbygger oppe på niveauet før krigen. 2 Økonomer som Jens Otto Krag advarede dog i de sidste år af besættelsen om, at der var sket en kraftig rationalisering under krigen med deraf afledte produktivitetsstigninger i de store krigsførende lande, og at denne produktivitetsstigning kunne blive en væsentlig trussel mod dansk industri, hvis grænserne blev åbnet for en mere fri vareimport. Disse og lignende iagttagelser bevirkede, at der herhjemme efter krigen udviklede sig et helt andet syn på nødvendigheden af teknologisk udvikling, end det der havde været gældende i 1930 erne, hvor frygten for teknologisk arbejdsløshed havde været udtalt. 3 Stort set alle aktører arbejdsgiverne, de borgerlige partier, fagbevægelsen og Socialdemokratiet var enige om nødvendigheden af investeringer i produktionsfremmende teknologi. I det meste af 1950 erne led dansk økonomi imidlertid af nogle fortsatte restriktioner og strukturproblemer, der dels førte til investeringer og en økonomisk vækst under gennemsnittet for Europa, dels førte til forholdsvis høje ledighedstal blandt de organiserede arbejdere, hvis der sammenlignes med det følgende tiår, dvs. med 1960 ernes ubrudte økonomiske vækst og meget lave ledighedstal. Ledighedstallene var også høje, hvis der sammenlignes med andre vesteuropæiske lande i tiåret. 4 Internationalt var konjunkturerne gode i Vesteuropa og i USA i det meste af 1950 erne. Det hårdt angrebne produktionsapparat i Vesteuropa nød godt af The European Recovery Program dvs. Marshallplanens overførsel af kapital i årene , og senere i 1950 erne skete der, som følge af et højere renteniveau i Europa, en betydelig kapitaleksport fra USA til Vesteuropa, der medvirkede til at genskabe især Tysklands stilling som en førende industrination. 1 Den skade, besættelsen havde forvoldt dansk økonomi, var let at overskue. Befolkningen var ikke underernæret, der var ikke lidt store tab blandt ungdommen, uddannelsen var ikke blevet afbrudt, og produktionsapparatet var nok slidt ned, men ikke afgørende forringet, Svend Aage Hansen (1977), p Ibid. p Se fx Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansen (2005), p Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger (1990), p. 70, peger på, at denne vurdering så absolut er eftertidens. Målt i forhold til arbejdsløsheden i 1930 erne var der tale om en mærkbar lavere ledighed. Med til at moderere hovedtekstens generalisering er også det forhold, at de sydeuropæiske lande havde en høj ledighed. I Italien lå den 1950 erne igennem på op til 8 % (Eric Hobsbawm (1995), p. 259).

11 10 Debatten fra 1950 og indtil 1954 I USA og i flere vesteuropæiske lande var det årene for Keynes virkelige gennembrud i styringen af de offentlige finanser. 5 Med hensyn til arbejdsløshedsunderstøttelsen blev det fremhævet, at den fungerede som en stabiliserende faktor i en periode med økonomisk nedgang og en vis stigende ledighed. Andre sociale udgifter blev tillagt en lignende udglattende virkning som konsekvens af, at købekraften blev holdt oppe, 6 og rent administrativt blev det lettere at gennemføre en keynesiansk politik i takt med, at landene udbyggede deres nationalregnskabssystemer. 7 Et centralt sigte med Marshallplanen var fra USA s side at trænge den kommunistiske indflydelse i de vesteuropæiske lande i defensiven. Dette gjaldt især i Italien og Frankrig, hvor kommunisterne havde udgjort en væsentlig del af modstandsbevægelsen. Bl.a. var det en betingelse for modtagelse af hjælpen, at der ikke kunne være kommunister med i regeringen i de lande, der modtog midler fra programmet. 8 Mere grundlæggende handlede det om gennem øget økonomisk vækst at tage luften ud af den sociale utilfredshed. Dertil kom, at de europæiske lande med Marshallmidlerne kunne opretholde en vis købekraft i US-dollar, der kunne hindre udbruddet af en fredskrise i USA, ligesom Marshallplanens betingelser om frihandel mellem modtagerlandene og USA ville forhindre, at de europæiske lande udelukkede amerikanske varer fra deres markeder. Med Marshallplanen fulgte en gradvis tilbagevenden til en mere åben international økonomi, hvor 1930 ernes tosidede handelsaftaler mellem de europæiske lande, der endnu havde været i funktion i de første år efter 1945, blev afløst af en tiltagende liberalisering af udenrigshandelen. Dette skete først og fremmest inden for Organisation for European Economic Co-operation, OEEC, der ved siden af den økonomiske hjælp var det andet grundlæggende amerikanske udspil. Med oprettelsen af OEEC etableredes således en permanent europæisk og transatlantisk organisation for økonomisk samarbejde. Som led i denne udvikling fjernede de europæiske lande mellem 1949 og 1958 de fleste af deres kvantitative importrestriktioner, mens toldsatserne stadig var et nationalt anliggende. 9 I sidste halvdel af 1950 erne havde liberaliseringen af handelen nået afgørende resultater. 5 Henrik Christoffersen (1999), p John Kenneth Galbraith (1987), p. 224 ff. 7 Hans E. Zeuthen og Bent Jensen (1995). 8 Rasmussen og Rüdiger (1990), p Hyldtoft og Johansen (2005), p Erik Ib Schmidt (1993) giver en række oplysninger om forhandlingernes forløb og den ånd, der beherskede dette nye europæiske samarbejde. Endnu i begyndelsen af 1950 erne rapporterede aviserne dog om en hel del bilaterale aftaler, fx i oktober 1951, hvor Danmark indgik handelsaftaler med Norge og Italien ( ), for Norges vedkommende i form af en decideret varebyttehandel.

12 Debatten fra 1950 og indtil Afviklingen af restriktionerne og en gradvis tilbagevenden til en international arbejdsdeling bidrog til en stigende levestandard og en vis udjævning i produktivitetsforskellene mellem USA og Vesteuropa. 10 Mod slutningen af tiåret opstod der ligefrem mangel på arbejdskraft i de europæiske industrielle centre på trods af en pågående afvandring fra landbruget og på trods af, at relativt flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Lande som Belgien, Frankrig, Sverige og Vesttyskland slog ind på en import af ufaglærte arbejdere fra i første omgang Sydeuropa og Nordafrika for at løse den tiltagende mangel på arbejdskraft, noget der dog endnu ikke var basis for at diskutere herhjemme i slutningen af 1950 erne. 11 Den danske økonomi led som i 1930 erne under en vedvarende valutaklemme med svage valutareserver, forstærket af et ugunstigt bytteforhold i en stor del af perioden. Danmarks bytteforhold var først og fremmest bestemt af prisen på råog hjælpestoffer på importsiden og de animalske produkter på eksportsiden, og de første steg i forlængelse af kraftige devalueringer af den danske krone i slutningen af 1940 erne og stigende råstofpriser under Korea-krigen og under Suezkrisen, mens de sidste led under stagnerende eller vigende priser. Efterhånden stod det klart, at landbruget, der var den beskæftigelsesmæssigt dominerende produktionssektor ved indgangen til 1950 erne, ikke kunne præstere en stadigt voksende valutaindtjening. Eksportmarkederne var ved at være mættede, og de europæiske lande strammede deres nationale landbrugspolitikker, 12 idet landbrugsvarer i et vist omfang blev holdt uden for aftalerne om liberalisering. 13 For at fastholde betalingsbalancen i en situation med ret pludselige krav om liberalisering af udenrigshandelen samtidig med et forringet bytteforhold gennemførte de forskellige borgerlige og socialdemokratiske regeringer finans- og pengepolitiske stramninger, der gjorde beskæftigelsessituationen vanskeligere. Sådanne indgreb for at begrænse efterspørgselen og spare valuta fandt sted i 1950, 1951, 1954, 1955 og Indgrebene gjorde det sværere for erhvervslivet at opretholde en gennemskuelig produktion, og den økonomiske vækst lå som nævnt ovenfor lavere i Danmark, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Først efter 1957 rettede bytteforholdet sig op, uden dog at nå niveauet fra Rasmussen og Rüdiger (1990), p Jf. fx David Coleman og Eskil Wadensjö (1999) eller Bent Jensen (2005). Frem gennem 1950 erne var der tværtimod en nettoudvandring fra Danmark, jf. Jensen (2005), p Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen (1980), p. 116 f. 13 Hansen (1977), p Ibid. p. 117.

13 12 Debatten fra 1950 og indtil 1954 Det var sigende, at en stor del af de 245 mio. dollars, der blev ydet som gaver og de 33 mio. dollars, der blev ydet som lavtforrentede lån til Danmark i Marshallhjælp, overvejende blev brugt til indkøb af råvarer, navnlig olie, og til produktivitetsfremmende investeringer i landbruget, der trods alle internationale afsætningsvanskeligheder stadig var det vigtigste eksporterhverv. 15 Med i sammenhængen skal dog også den generelle udveksling af teknologisk viden, der fandt sted med Marshallhjælpen og den dermed forbundne liberalisering af økonomien. Med liberaliseringen af den europæiske økonomi blev konkurrencen på det danske hjemmemarked intensiveret, og mange af 30 ernes og besættelsestidens mindre og lavproduktive virksomheder måtte indstille produktionen. De, der ville overleve, måtte rationalisere og investere i ny teknologi. Den beskæftigelsesmæssige nettoeffekt var dog positiv, idet dansk industri kom gennem processen og vandt nye markeder og øgede eksporten. 16 Socialdemokratiet havde i november 1947 dannet en mindretalsregering under ledelse af Hans Hedtoft, men i efteråret 1950 dannede Venstre og de konservative en mindretalsregering, den såkaldte VK-regering, der politisk set var blevet mulig gennem en tilnærmelse mellem de to partier i årene forinden. VKregeringen, under ledelse af Erik Eriksen (V), var trådt til, efter at Socialdemokratiet kom i mindretal i Folketinget på et spørgsmål om afviklingen af rationeringen af smør og margarine, jf. fremstillingen nedenfor. Med hensyn til de overordnede internationale forhold var 1950 erne også i Danmark præget af optrapningen af den kolde krig, og kommunisternes indflydelse i fagbevægelsen og på Christiansborg, der lige efter befrielsen havde været betydelig, var i kraftig aftagende, samtidig med at Danmarks ubestridte placering inden for den frie vestlige verden blev konsolideret. Kommunisterne led et tilbageslag i 1948 efter det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet, og partiet lå nærmest i ruiner efter Sovjets nedkæmpning af opstanden i Ungarn i I dette kapitel vil der være en gennemgang af, hvordan de arbejdsløse blev diskuteret i forbindelse med nogle af de opbremsninger af økonomien, der var nødvendige for at fastholde valutareserverne, samt hvordan de arbejdsløse og frygten for arbejdsløshed indgik i valgkampen i september 1953, dvs. det første folketingsvalg efter den nye grundlovs ikrafttræden. Inden da vil udviklingen i 15 Hyldtoft og Johansen (2005), p Ibid. p Se Bent Jensen (2000), kapitel 8 for en analyse af avisernes debatklima efter opstanden. I samme kapitel gennemgås også de ungarske flygtninges problemer med at få arbejde på det danske arbejdsmarked.

14 Debatten fra 1950 og indtil ledigheden kort blive beskrevet. 18 Det følgende kapitel vil behandle det særlige problem, der eksisterede med de såkaldte arbejdsløshedsøer, samt afdække den avisdebat om emnet, der fandt sted i 1950 erne og langt ind i 1960 erne Tiårets arbejdsløshed Ved indgangen til tiåret lå arbejdsløsheden på 8,6 % (hel- og deltidsforsikrede), hvad der var relativt lavt efter danske arbejderes hidtidige erfaringer, med en stigende tendens til 11,7 % i Indtil 1959 svingede ledigheden herefter mellem 7,8 og 10,5 %. Som i tiårene forud var det især de ufaglærte, der var ramt af høje ledighedstal, og sæsonvariationerne var meget betydelige. I vintermånederne kunne arbejdsløsheden nærme sig 25 %, mens næsten alle var i beskæftigelse om sommeren. Frem gennem tiåret var der en del debat om, hvordan vinterbyggeriet kunne øges for at begrænse den høje ledighed i de mørke måneder. I 1959 faldt ledigheden til 5,9 % blandt de forsikrede arbejdere. Et indirekte aftryk af de nye tider, der var på vej, ses af indekset i Avisårbøgerne: Til og med 1957 henviste søgeordet arbejdsløsheden til en længere række af dateringer i det enkelte år. I 1958 kom der så i stedet en henvisning til det langt mere positivt klingende søgeord beskæftigelsen, og antallet af henvisninger tyndede generelt ud for overvejende at indskrænke sig til de månedlige afrapporteringer af de (lave) ledighedstal. I forhold til hele arbejdsstyrken svingede ledigheden 1950 erne igennem mellem 3,0 og 4,7 %, bortset fra i 1959 hvor den gik ned til 2,5 %. Velfærdsstaten var på vej efter befrielsen, og i arbejdsløshedslovgivningen afspejledes det i en opblødning af karensreglerne. Den tidligere regel om, at der ikke måtte ydes et arbejdsløst medlem understøttelse for de første 6 dage af hver arbejdsløshedsperiode, kunne efter vedtagelsen af lov af 27. maj 1950 fraviges i fag med hyppige, kortvarige arbejdsperioder. I medfør af denne lov blev der meddelt samtlige a-kasser dispensation for de almindelige regler for ordinære karensdage. Efter indholdet af disse dispensationer krævedes der som hovedregel kun karensdage af det arbejdsløse medlem første gang, han eller hun meldte sig ledig inden for et understøttelsesår efter at have haft beskæftigelse af over midlertidigt arbejdes varighed For en beskrivelse af de aviser, der indgår i analysen i dette notat, henvises til Bilag 1. Ledighedstallene på baggrund af Danmarks Statistik (1996). 19 Arbejdsdirektoratet (1957), p. 46 f. (Lovens 16, stk. 5). Loven indeholdt også forbedringer for enlige medlemmer, der efter 15 års medlemskab blev ligestillet med forsørgere med hensyn til dagpengeunderstøttelse og huslejehjælp (ibid. p. 47, Lovens 13, stk. 5). For øvrige ændringer af lovgivningen i tiåret: Se Arbejdsdirektoratet (1957) og Aage Huulgaard (2007).

15 14 Debatten fra 1950 og indtil Debatten i At dømme efter antallet af indlæg i Berlingske Tidende i vinteren var ledigheden ikke et højt prioriteret emne i de borgerlige aviser. Beskæftigelsen var rimelig, og interessen for betalingsbalancen og tendenser til en inflationær udvikling påkaldte sig langt større interesse, uden at sammenhængen mellem nødvendige økonomiske indgreb og stigende arbejdsløshed blev eksplicit. I begyndelsen af januar 1951 var der ganske vist nogen debat, da VK-regeringen administrativt via udsendelsen af et cirkulære skærpede betingelserne for iværksættelse af kommunale beskæftigelsesarbejder. Arbejderbevægelsens repræsentanter i Arbejdsmarkedskommissionen klagede således over, at den konservative indenrigsminister Aksel Møller havde undladt at høre Arbejdsmarkedskommissionen inden udsendelsen af cirkulæret: Denne kommission burde have haft mulighed for en afvejning af virkningerne paa beskæftigelsen, ikke mindst for de ufaglærte arbejdere. Der har fra alle sider i kommissionen været enighed om, at der bør føres en produktiv beskæftigelsespolitik, men heraf følger ikke, at beskæftigelsesforanstaltninger og offentlige anlægsarbejder alene kan bedømmes ud fra finansielle hensyn. Det er af selvstændig betydning at undgaa lokal ledighed eller ledighed for særlige grupper af arbejdere (Politiken den ). Den debat, arbejderrepræsentanterne i kommissionen søgte at rejse, blev dog ikke langvarig. Det var fortsat betalingsbalancen og de inflationære tendenser, der var i fokus. Arbejdsmarkedskommissionen var i øvrigt blevet nedsat af den daværende socialdemokratiske regering i december I kommissoriet blev det fremhævet som en social og samfundsmæssig nødvendighed, at der blev udformet en beskæftigelsespolitik baseret på en udbygning af det almindelige produktive erhvervsliv. Som en del af denne beskæftigelsespolitik indgik en vurdering af, om de midler, der hidtil havde været brugt på forskellige offentlige beskæftigelsesarbejder, i stedet kunne anvendes til industristøtte. Cand.mag. Niels Behrendt Jørgensen, hvorfra denne iagttagelse stammer, sammenfatter: Kommissionens overordnede opgave var altså at formulere en erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik som alternativ til den offentlige beskæftigelsespolitik, der ikke kunne videreføres forsvarligt, når effekterne af handelsliberaliseringerne satte ind. 20 Med regeringsskiftet kom kommissionens statsaktivistiske del, dvs. industripolitikken, til at ligge underdrejet som følge af den borgerlige regerings økonomiske politik med vægt på øget liberalisering, dvs. afvikling af det offentliges indflydelse på erhvervslivets forhold. I de første måneder af 1951 søgte VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen (V) at bedre betalingsbalancen og imødegå inflationen gennem fremsættelse af forslag om en række forbrugsbegrænsende afgifter og justeringer af 20 Niels Behrendt Jørgensen (2004), p. 69.

16 Debatten fra 1950 og indtil pristallet, så stigningen i de pristalsregulerede lønninger begrænsedes. Samtidige aktiviteter var forhandlinger med England om opnåelse af højere priser på landbrugseksporten, aktualiseret ved nye prisstigninger på Danmarks importvarer, der blev fordyret af oprustningskonjunkturen under Koreakrigen. 21 Parlamentarisk var der tale om en svag mindretalsregering, der dog overlevede i tre år fra 1950 til 1953, hvilket især må tilskrives, at Grundloven blev taget op til revision i disse år, og et valg kunne forsinke færdiggørelsen af dette arbejde. Det ønskede hverken Socialdemokratiet eller Det radikale Venstre. 22 Dertil kom, at den socialdemokratiske regering i løbet af 1950 formentlig var kørt træt af udsigten til en restriktiv økonomisk politik, da den i efteråret gled i smørret, idet den kom i mindretal på Retsforbundets forslag om at ophæve smørrationeringen, og derefter overlod regeringsmagten til V og K uden udskrivning af et valg. En restriktiv økonomisk politik ville således med garanti skabe stigende ledighed, og lige siden 1945 havde kravet om fuld beskæftigelse været indarbejdet i arbejderbevægelsen som en realistisk mulighed i fremtidens samfund og som et afgørende politisk mål. 23 Uden kontrol med udenrigshandelen kunne et betalingsbalanceunderskud således overvejende håndteres via en penge- og finanspolitisk stramning med deraf forudsigelige følger for beskæftigelsen. 24 Erik Ib Schmidt, der som centralt placeret embedsmand og økonom var tæt på de socialdemokratiske beslutningstagere i oktober 1950, redegør under alle omstændigheder i sine erindringer for, at dele af regeringen var ganske tilfredse med, at den kom i mindretal i Folketinget i spørgsmålet om at ophæve rationeringen af smør og margarine, hvorpå regeringschefen Hans Hedtoft dagen efter meldte regeringens afgang. Erik Ib Schmidt omtaler således, at regeringen Hedtoft i efteråret 1950 havde indledt økonomiske forhandlinger med Det radikale Venstre, Venstre og de konservative og førte sideløbende drøftelser med fagbevægelsens ledere for at få dem til at acceptere en mere moderat lønudvikling, der kunne bidrage til at fastholde erhvervslivets konkurrencedygtighed. Han fortsætter: Regeringen havde imidlertid ikke fremgang på nogen af fronterne. Fagforeningsfolkene var helt afvisende over for forslag om at udvise løntilbageholdenhed og om indgreb i pristalsreguleringen ( ). Smørstormen var ikke, som mange troede dengang, et alvorligt slag for Socialdemokratiet. H.C. Hansen og Kampmann havde svært 21 Begrebet blev bl.a. brugt af finansminister Thorkil Kristensen (V), jf. fx Jyllands- Posten den Rasmussen og Rüdiger (1990), p. 99 f. 23 Jf. Jensen (2007). 24 Jørgensen (2004), p. 63.

17 16 Debatten fra 1950 og indtil 1954 ved bagefter over for mig at skjule deres lettelse og tilfredshed med, at de efter at være kørt fast kunne overlade alle vanskelighederne til de borgerlige. 25 Vender vi nu tilbage til avisernes debat i foråret 1951 om de økonomiske forhandlinger, der resulterede i det såkaldte påskeforlig med en række forbrugsbegrænsende afgifter og en tvungen opsparing, var fronterne da heller ikke særligt markerede, selvom det stod klart, at aviserne netop i synet på forligets indvirkning på beskæftigelsen indtog forskellige positioner. I en kommentar til et regeringsudspil med forslag om nye afgifter og et reduceret pristal for at dæmpe lønudviklingen forudså Social-Demokraten den , at udspillet sammen med forventelige rentestigninger og en kreditstramning ville føre til en mere omfattende arbejdsløshed. Berlingske Tidende replicerede i en leder den : At Virkningen skulde blive af den skæbnesvangre Karakter som udmalet i Social-Demokraten, kan man roligt se bort fra. Der er et betydeligt Spring fra den nuværende Overbeskæftigelse til den Tilstand paa Arbejdsmarkedet, der maa betegnes som sund, og under hvilken Produktionen vil kunne naa det højest mulige Omfang. Intet fornuftigt og ansvarsbevidst Menneske vil i vore Dage kunne tænke sig at søge fremkaldt en Arbejdsløshed i den store Stil. Naar der fra socialdemokratisk Side foregøgles noget saadant, er det mod bedre vidende i rent agitatorisk Øjemed. For avisen gjaldt det om at handle nu, dvs. gennemføre de trods alt begrænsede indgreb for at redde beskæftigelsen på længere sigt. Frem gennem foråret var argumentationen i Social-Demokratens dækning af de fortsatte forhandlinger, at udhulingen af pristallet ville vende den tunge ende nedad, dvs. at arbejderbefolkningen kom til at bære den største byrde ved sikringen af valutaen. I en leder den var markeringen, at Socialdemokratiet var indstillet på at finde en politisk løsning på betalingsbalanceproblemet, men den ufravigelige betingelse for partiets medvirken er og bliver en ligelig fordeling af byrderne, opretholdelse af den overenskomstmæssige pristalsregulering og en løsning, der virkelig kan rette op på betalingsbalancen. Fagbevægelsen havde som nævnt distanceret sig fra at ophæve den automatiske pristalsregulering af lønnen. Beskæftigelsen var endnu ikke et tvingende argument. Vendt mod Social-Demokraten hævdede Vestkysten, at regeringens forslag var afbalancerede uden tyngende brod mod bestemte samfundsgrupper (leder den ). Beskæftigelsestemaet var fraværende. 25 Schmidt (1993), p Se også vurderingen hos Henrik S. Nissen (1991), p. 78 f.

18 Debatten fra 1950 og indtil Beskæftigelsestemaet køres i stilling af fagbevægelsen og Socialdemokratiet Hen på forsommeren 1951 blev beskæftigelsen kørt i stilling af fagbevægelsen. Det skete på De samvirkende Fagforbunds (DsF) årlige repræsentantskabsmøde den I en udtalelse fra mødet, gengivet i Social-Demokraten den , insisterede DsF på fastholdelsen af den automatiske dyrtidsforhøjelse, og det fremgik endvidere, at fagforbundene ville rejse krav om en forkortelse af arbejdstiden, bl.a. i forlængelse af en beslutning truffet på et møde i Oslo i 1950 mellem repræsentanter for de nordiske landes fagbevægelser. Desuden ville DsF kræve en udvidelse af antallet af ferieuger fra de daværende 2 til 3. Samtidig markerede man en positiv holdning til investeringer og til en styrkelse af erhvervslivets produktivitet som en forudsætning for en fremgang i levevilkårene for hele befolkningen, herunder den ønskede reduktion af arbejdsugen. Men regeringen fulgte ifølge DsF ikke vejen mod et øget produktionsvolumen. Social-Demokraten gengav på forsiden hele repræsentantskabets udtalelse under rubrikken Regeringens pengepolitik truer beskæftigelsen. Udtalelsen fastslog: Vi må protestere mod den af regeringen førte pengepolitik, som angriber princippet om en høj og stabil beskæftigelse. Det er os fuldkommen uforståeligt, at en regering kan føre en politik, der direkte går imod det af alle frie internationale organisationer anerkendte krav om tryghed og sikkerhed i beskæftigelsen for det arbejdende folk. Vi må kræve, at der sættes ind for at sikre beskæftigelse til alle, og peger i denne forbindelse på de af De samvirkende Fagforbund fremsatte forslag til løsning af arbejdsløshedsproblemet. 26 Disse forslag sigtede mod at øge produktionens omfang gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en offensiv investeringspolitik for industrien. Fra de svenske socialdemokrater var således i begyndelsen af 1950 erne overtaget forestillinger om, at en aktiv arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik var et vigtigt element i sikringen af den fulde beskæftigelse i en situation, hvor der af hensyn til betalingsbalancen ikke kunne føres ren keynesiansk politik Repræsentantskabets udfald mod regeringen omfattede også angreb på dens bolig- og socialpolitik. I udtalelsen var der desuden kraftige angreb på kommunisterne, der styret af Moskva søgte at skabe ufred, mistillid og utilfredshed med arbejdernes egne organisationer, og udtaler sin foragt for en bevægelse, der forsøger at få medlemmerne til at træffe beslutninger uden om deres lovligt valgte organisationer og kompetente forsamlinger for at opfylde en kommunistisk politik, som kun har til opgave gennem splittelse at skabe grobund for den internationale kommunisme (Social-Demokraten den ). Udtalelsen blev formuleret, mens den kolde krig var hårdest med mere varme konfrontationer i Korea, men argumentationen var i sit indhold helt identisk med den socialdemokratiske argumentation i 1930 erne. 27 Denne mere teoretiske udvikling i begyndelsen af 1950 erne i Socialdemokratiet skal der ikke gøres nærmere rede for her. I stedet henvises til Jørgensen (2004). En introduktion til, hvordan den svenske arbejdsmarkedspolitik videreudvikles i slutningen af tiåret, findes i Gösta Rehn (1987) (skrifter udvalgt af Eskil Wadensjö, Åke Dahlberg

19 18 Debatten fra 1950 og indtil 1954 Blandt de borgerlige aviser var dækningen af udfaldene på repræsentantskabsmødet langt mere afdæmpet. Nationaltidende kunne den gengive en kun moderat kritik af forårets økonomiske forlig fremsat af DsF-formanden Eiler Jensen: Fagbevægelsen er ikke alt for tilfreds med det, og jeg røber ingen Hemmelighed ved at sige, at det baade er paa Prisfronten og Valutafronten, at vi gerne havde set mere indgribende Løsninger. Forliget har imidlertid en Række positive Sider. Den vigtigste paa længere Sigt er utvivlsomt, at der er gennemført Prisstop paa Hjemmemarkedet for en Række Landbrugsvarer. Det er næppe muligt at komme længere ad finanspolitisk Vej. Kritikken af regeringens pengepolitik var holdt i helt generelle vendinger: Kreditindskrænkninger vil Fagbevægelsen under ingen Omstændigheder være med til. Om beskæftigelsessituationen var omtalen i det hele taget afdæmpet. Men det blev som i Social-Demokratens referat nævnt, at DsF arbejdede for en forkortelse af arbejdstiden. I formandens argumentation indgik også en genoplivning af ordningen med arbejdsfordeling: Vi har anmodet Arbejdsmarkedskommissionen om at tage Spørgsmaalet om en Arbejdsfordeling op. Denne Kommission har virkelig taget fat paa de Problemer, den har faaet overgivet (Nationaltidende den ). I Land og Folk blev det helt igennem socialdemokratisk dominerede DsF udsat for en hård kritik den : 28 Socialdemokraterne sluttede op om Danmarks oprustningspolitik, og dermed var der ifølge Land og Folk kun mørke fremtidsudsigter for den danske arbejder. Arbejdsløsheden og fattigdommen ville blive større, og endda opfordrede Eiler Jensen arbejderne til at pukle mere. Om udvidelsen af antallet af ferieuger og en og Bertil Holmlund), især i de tre økonomers indledning til udvalget. Se evt. også: Henry Milner og Eskil Wadensjö (red.). (2001) om teoridannelsen fra begyndelsen af 1950 erne og frem. I denne antologi skriver Eskil Wadensjö følgende om situationen i begyndelsen af 1950 erne: Sverige har haft en aktiv arbejdsmarkedspolitik igennem mange år. Dens administrative udformning ændredes gradvist gennem den første halvdel af 1900-tallet og indtil dens udformning blev fastlagt med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) i Da LO-økonomerne i slutningen af 1940 erne og begyndelsen af 1950 erne diskuterede, hvordan man kunne formulere en politik, der gjorde det muligt at forene fuld beskæftigelse med prisstabilitet, fandtes allerede en udbygget arbejdsmarkedspolitik (Eskil Wadensjö (2001), p. 3). 28 Kun 4 af de delegerede stemte mod formandens beretning. Forsamlingen udtalte i tilslutning til beretningen sin anerkendelse af den virksomhed, der har været udført, og fremhæver særlig betydningen af, at det sammen med Socialdemokratiet er lykkedes at forhindre de angreb, som har været rettet mod vore overenskomster og vore organisationer.

20 Debatten fra 1950 og indtil arbejdstidsforkortelse var Eiler Jensens beretning ifølge den kommunistiske avis helt vævende og aldeles uforpligtende. Journalistisk var formen en sammenblanding af journalistens egne kommentarer og delvist omskrevne citater af DsF-formanden uden, at det fremgik, hvor citaterne begyndte, og hvor de stoppede. Herved blev de socialdemokratiske ledere tillagt en fuldstændig ulogisk og modstridende argumentation: Påskeforliget med alle dets nedskæringer og tvangsopsparingen er en realitet, som ingen kan rokke ved, hvorfor han forsvarede det. Eiler Jensen ville medvirke til, at arbejderne får lov til at pukle endnu mere, men han udtalte, at der ingen grund var til at skjule, at arbejdsløsheden ville blive endnu værre til efteråret, når de gamle partiers nedskæringspolitik slår igennem for alvor. Nogle måneder senere, i august 1951, havde tobaksarbejderne en betydelig ledighed som følge af afgiftsforhøjelserne. I en tale på tobaksarbejdernes kongres i slutningen af måneden hævdede DsF-formanden, at Regeringen vil ikke fuld beskæftigelse (Social-Demokraten den ). Afgifterne begrænsede forbruget og dermed beskæftigelsen, 29 og samme regering havde tilmed afskaffet loven om arbejdsfordeling. 30 Denne lov kunne ellers have haft sin berettigelse i en situation, hvor nogle brancher led af høj arbejdsløshed: Vi burde have haft en arbejdsfordelingslov, som kunne være trådt i kraft for f.eks. tobaksfaget og textilfaget samt andre, der er belemret med arbejdsløshed. Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Nationaltidende bragte lignende referater, mens Vestkysten undlod at dække aktiviteterne. Inden kongressen havde demonstrerende tobaksarbejdere henvendt sig til regeringen, hvor de var blevet modtaget af den konservative arbejds- og socialminister Poul Sørensen: Deputationen overrakte ministeren en resolution, hvori kræves af regeringen, at den lemper tobaksbeskatningen og standser kreditstramnings-politikken. Man henviste til, at faget ved opgørelsen i juli havde haft 39,1 % arbejdsløse og krævede, at regeringen, hvis den ikke opfyldte de stillede krav, så gennemfører en arbejdsfordelingslov i lighed med den, der gjaldt under besættelsen (Social-Demokraten den ). De københavnske tobaksarbejderes demonstration og kongres blev anledning til en hel kampagne i Land og Folk vendt mod de socialdemokratiske politikere og den socialdemokratiske del af fagbevægelsen. Grundtemaet var, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen støttede oprustningen og koldt og kynisk konspirerede mod den danske arbejder. 29 Tobaksskatterne udgør alene 40 pct. af alle Forbrugsafgifter, Social-Demokraten den Se Bent Jensen (2007) for en nærmere omtale af loven, der var i kraft indtil april 1946.

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere