Træk af avisdebatten om de arbejdsløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk af avisdebatten om de arbejdsløse"

Transkript

1 ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 19 Træk af avisdebatten om de arbejdsløse Fra 1950 erne til 1990 erne Bent Jensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

2 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 19 Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1950 erne til 1990 erne Bent Jensen Syddansk Universitetsforlag Odense 2008

3 Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1950 erne til 1990 erne Arbejdspapir 19 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø Tlf Fax E-post: Hjemmeside: ISBN ISSN April 2008 Oplag: 400 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Udgivet med støtte af ROCKWOOL FONDEN Pris: 225,00 kr. inklusive 25 % moms

4 Forord 3 Forord Siden begyndelsen af 1990 erne har bestyrelsen for Rockwool Fonden prioriteret forskning i arbejdsmarkedsforhold meget højt. I 1991 udskrev Fonden eksempelvis en prisopgave, der sigtede mod at fremkalde nye og utraditionelle forslag til at bekæmpe den dengang meget store danske ledighed. Denne interesse for arbejdsmarkedsforhold er siden blevet vedligeholdt og har med intervaller af et á to år resulteret i fremlæggelsen af nye forskningsresultater om indretningen af det danske arbejdsmarked og den måde, dette arbejdsmarked fungerer på. I forlængelse af denne til stadighed vedligeholdte interesse besluttede Rockwool Fondens bestyrelse sig i 2004 for at lade Fondens Forskningsenhed gennemføre et projekt, hvor Enheden analyserede den avisdebat, der har været ført om de ledige siden etableringen af et repræsentativt demokrati i Danmark. En historisk milepæl i denne periode ville jo i øvrigt være loven fra april 1907 om anerkendte arbejdsløshedskasser, der således har fejret 100 års jubilæum sidste år. Projektet blev overladt til cand.mag. Bent Jensen, der via sin forskning tidligere har beskæftiget sig med analyser af lange historiske forløb i de danske aviser, fx debatten om indvandrere til Danmark publiceret som De fremmede i dansk avisdebat fra 1870 erne til 1990 erne (Spektrum, 2000). Sigtet med den nye analyse, der skulle omfatte de væsentligste dele af den politiske presse, var med andre ord at give en mere sammenhængende forståelse af, hvordan aviserne har debatteret de arbejdsløse i en 150-årig periode. I dette bind præsenteres resultaterne for perioden fra 1950 erne og indtil midt i 1990 erne. To tidligere bind af Enhedens arbejdsnotater har fulgt debatten fra 1840 erne til 1940 erne, og en udgivelse fra Gyldendal vil udvidet med en række kvantitative analyser af debattens omfang og periodicitet give et overblik over debatten i hele perioden fra 1840 erne til hen mod årtusindskiftet. Ved udformningen af arbejdspapiret har Forskningsenheden fået hjælp og vejledning fra mag.art. Jette D. Søllinge, der med den erfarne pressehistorikers øjne har læst og kommenteret manuskriptet, samt dertil assisteret med en række researchopgaver undervejs. Desuden har Jette D. Søllinge skrevet materialet til belysning af periodens pressehistorie, gengivet i Bilag 1. Fuldmægtig i Arbejdsdirektoratet, cand.jur. Aage Huulgaard, har bidraget som kommentator bl.a. i kraft af sin omfattende viden om lovgivningen og den administrative praksis på området. Foruden til Jette D. Søllinge og Aage Huulgaard skylder jeg en tak til den kreds af øvrige samarbejdspartnere, som har hjulpet undervejs i forløbet med denne publicering.

5 4 Forord Bogens analyser bygger overvejende på avisartikler, indsamlet via Det Kongelige Biblioteks avislæsesal. Dette indsamlingsarbejde blev under Bent Jensens vejledning uddelegeret til en kreds af studerende: Monika Dinek, Jens Nielsen Gram, Pernille Parsberg Hansen, Rigmor Vogt Johnson, Thea Knudsen, Christine Karen Kofoed, Tea Malthesen, Rikke Lea Mertz samt Line Brix Overlund har alle i kortere eller længere tid været tilknyttet projektet. Iben Fritze har med stor virkelyst været med under stort set hele forløbet og også selvstændigt stået for en række researchopgaver. Alle har lagt mange arbejdstimer på Det Kongelige Bibliotek forud for udarbejdelsen af dette notat, og de takkes for den udholdenhed, de har udvist foran skærmene i avislæsesalen. I Danmarks Statistiks bibliotek har bibliotekarerne Ilona Csiky og Iben Overgaard dokumenteret usædvanlig stor hjælpsomhed ved fremskaffelsen af den til undersøgelsen her omfattende sekundærlitteratur. I Forskningsenheden skylder jeg en særlig tak til sekretær Mai-britt Sejberg, som har korrekturlæst og klargjort manuskriptet til trykning. Stud.polit. Peer Skov og stud.polit. Johannes K. Clausen har bistået med kompetent forskningsassistance og cand.polit. Claus Larsen med kommentarer til kapitel 5. Endelig vil jeg takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for Enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. Rockwool Fondens Forskningsenhed København, april 2008 Torben Tranæs

6 Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse Forord Af Torben Tranæs Debatten fra 1950 og indtil Introduktion Tiårets arbejdsløshed Debatten i Beskæftigelsestemaet køres i stilling af fagbevægelsen og Socialdemokratiet Temaet vedligeholdes Valgkampen i september 1953: Venstres og de konservatives aviser Valgkampen i september 1953: Social-Demokraten og Politiken Valgkampen i september 1953: Land og Folk Sammenfatning Resten af 1950 erne: Arbejdsløshedsøerne. Debatten om et næsten umuligt problem Arbejdsmarkedskommissionens betænkning Debatten om den socialdemokratiske regerings lovforslag Et uløseligt problem? En ny runde om arbejdsløshedsøerne: Efteråret Vestjyllands Fremtid Nordjysk aktivisme Lov om egnsudvikling: Foråret Fortsat debat efter vedtagelsen af loven Situationen i 1960 erne og 59: Et vendepunkt trods alt Sammenfatning Den lange højkonjunktur Introduktion Debatten i begyndelsen af 1960 erne: Hvor finder vi arbejdskraftreserverne? Kunne de rekrutteres i udlandet? Regeringsindgreb i økonomien gav frygt for ny ledighed og 67: Radikal ændring af arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsanvisningen Debatten ved udvalgets delbetænkning september Der lovgives Advarsler fra vismændene og international konjunkturnedgang i Arbejdsløshed som tema i valgkampen januar Sammenfatning...140

7 6 Indholdsfortegnelse 4. Indvandringsstop: Frygt for stigende arbejdsløshed Introduktion Indvandringsstop i Oliekrisen bryder ud: Forstærket debat om de fremmede arbejdere og beskæftigelsen Gæstearbejderne og lavkonjunkturen Sammenfatning Da de arbejdsløse igen blev et tema i aviserne: Generel introduktion til perioden indtil Debatten i foråret Sommeren Efteråret Folketingets åbning og de sidste måneder i Sammenfatning Debatten om den vedvarende høje ledighed: Lovgivning på dagpengeområdet Kapitlets disposition Hvad danskerne mente om de arbejdsløse: Meningsmålinger Debat om arbejdstilbud til de langtidsledige, vedtaget sommeren Debat om efterløn, vedtaget efteråret Debatten ruller videre: Januar Da magten gled Anker Jørgensen af hænde Debatten om de arbejdsløse i begyndelsen af september 1982 indtil Anker Jørgensens fald Sammenfatning De borgerlige 80 ere: Debatten om de arbejdsløse i de første år under Poul Schlüter Introduktion Debatten i forbindelse med Firkløverregeringens tiltræden Folketingets åbning oktober 1982 og den første borgerlige finanslov Firkløverets investeringsplan, december Folketingsvalget januar Sammenfatning Debatten ved indgangen til et socialdemokratisk årti, Introduktion Tiltrædelsen Arbejdsmarkedsreformen juni Valgkampen i september 1994: Aktuelt og Politiken Valgkampen i september 1994: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og JydskeVestkysten...314

8 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Sammenfatning: Avisdebatten om de arbejdsløse fra 1950 erne til 1990 erne Bilag Pressehistorisk oversigt og udvælgelse af aviser Bilagstabel 1.1: Oplagstal for undersøgelsens aviser Bilag Bilagstabel 2.1: Folketingsvalg og regeringsdannelser Bilagstabel 2.2: Mandatfordeling ved folketingsvalg Indeks Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed på Internettet...374

9

10 Debatten fra 1950 og indtil Debatten fra 1950 og indtil Introduktion Genetableringen af produktionsapparatet efter besættelsen tog et par år, og opgaven var selvsagt umiddelbart lettere end i de hårdest ramte krigsførende nationer. 1 Allerede i 1946 var den reale produktion pr. indbygger oppe på niveauet før krigen. 2 Økonomer som Jens Otto Krag advarede dog i de sidste år af besættelsen om, at der var sket en kraftig rationalisering under krigen med deraf afledte produktivitetsstigninger i de store krigsførende lande, og at denne produktivitetsstigning kunne blive en væsentlig trussel mod dansk industri, hvis grænserne blev åbnet for en mere fri vareimport. Disse og lignende iagttagelser bevirkede, at der herhjemme efter krigen udviklede sig et helt andet syn på nødvendigheden af teknologisk udvikling, end det der havde været gældende i 1930 erne, hvor frygten for teknologisk arbejdsløshed havde været udtalt. 3 Stort set alle aktører arbejdsgiverne, de borgerlige partier, fagbevægelsen og Socialdemokratiet var enige om nødvendigheden af investeringer i produktionsfremmende teknologi. I det meste af 1950 erne led dansk økonomi imidlertid af nogle fortsatte restriktioner og strukturproblemer, der dels førte til investeringer og en økonomisk vækst under gennemsnittet for Europa, dels førte til forholdsvis høje ledighedstal blandt de organiserede arbejdere, hvis der sammenlignes med det følgende tiår, dvs. med 1960 ernes ubrudte økonomiske vækst og meget lave ledighedstal. Ledighedstallene var også høje, hvis der sammenlignes med andre vesteuropæiske lande i tiåret. 4 Internationalt var konjunkturerne gode i Vesteuropa og i USA i det meste af 1950 erne. Det hårdt angrebne produktionsapparat i Vesteuropa nød godt af The European Recovery Program dvs. Marshallplanens overførsel af kapital i årene , og senere i 1950 erne skete der, som følge af et højere renteniveau i Europa, en betydelig kapitaleksport fra USA til Vesteuropa, der medvirkede til at genskabe især Tysklands stilling som en førende industrination. 1 Den skade, besættelsen havde forvoldt dansk økonomi, var let at overskue. Befolkningen var ikke underernæret, der var ikke lidt store tab blandt ungdommen, uddannelsen var ikke blevet afbrudt, og produktionsapparatet var nok slidt ned, men ikke afgørende forringet, Svend Aage Hansen (1977), p Ibid. p Se fx Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansen (2005), p Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger (1990), p. 70, peger på, at denne vurdering så absolut er eftertidens. Målt i forhold til arbejdsløsheden i 1930 erne var der tale om en mærkbar lavere ledighed. Med til at moderere hovedtekstens generalisering er også det forhold, at de sydeuropæiske lande havde en høj ledighed. I Italien lå den 1950 erne igennem på op til 8 % (Eric Hobsbawm (1995), p. 259).

11 10 Debatten fra 1950 og indtil 1954 I USA og i flere vesteuropæiske lande var det årene for Keynes virkelige gennembrud i styringen af de offentlige finanser. 5 Med hensyn til arbejdsløshedsunderstøttelsen blev det fremhævet, at den fungerede som en stabiliserende faktor i en periode med økonomisk nedgang og en vis stigende ledighed. Andre sociale udgifter blev tillagt en lignende udglattende virkning som konsekvens af, at købekraften blev holdt oppe, 6 og rent administrativt blev det lettere at gennemføre en keynesiansk politik i takt med, at landene udbyggede deres nationalregnskabssystemer. 7 Et centralt sigte med Marshallplanen var fra USA s side at trænge den kommunistiske indflydelse i de vesteuropæiske lande i defensiven. Dette gjaldt især i Italien og Frankrig, hvor kommunisterne havde udgjort en væsentlig del af modstandsbevægelsen. Bl.a. var det en betingelse for modtagelse af hjælpen, at der ikke kunne være kommunister med i regeringen i de lande, der modtog midler fra programmet. 8 Mere grundlæggende handlede det om gennem øget økonomisk vækst at tage luften ud af den sociale utilfredshed. Dertil kom, at de europæiske lande med Marshallmidlerne kunne opretholde en vis købekraft i US-dollar, der kunne hindre udbruddet af en fredskrise i USA, ligesom Marshallplanens betingelser om frihandel mellem modtagerlandene og USA ville forhindre, at de europæiske lande udelukkede amerikanske varer fra deres markeder. Med Marshallplanen fulgte en gradvis tilbagevenden til en mere åben international økonomi, hvor 1930 ernes tosidede handelsaftaler mellem de europæiske lande, der endnu havde været i funktion i de første år efter 1945, blev afløst af en tiltagende liberalisering af udenrigshandelen. Dette skete først og fremmest inden for Organisation for European Economic Co-operation, OEEC, der ved siden af den økonomiske hjælp var det andet grundlæggende amerikanske udspil. Med oprettelsen af OEEC etableredes således en permanent europæisk og transatlantisk organisation for økonomisk samarbejde. Som led i denne udvikling fjernede de europæiske lande mellem 1949 og 1958 de fleste af deres kvantitative importrestriktioner, mens toldsatserne stadig var et nationalt anliggende. 9 I sidste halvdel af 1950 erne havde liberaliseringen af handelen nået afgørende resultater. 5 Henrik Christoffersen (1999), p John Kenneth Galbraith (1987), p. 224 ff. 7 Hans E. Zeuthen og Bent Jensen (1995). 8 Rasmussen og Rüdiger (1990), p Hyldtoft og Johansen (2005), p Erik Ib Schmidt (1993) giver en række oplysninger om forhandlingernes forløb og den ånd, der beherskede dette nye europæiske samarbejde. Endnu i begyndelsen af 1950 erne rapporterede aviserne dog om en hel del bilaterale aftaler, fx i oktober 1951, hvor Danmark indgik handelsaftaler med Norge og Italien ( ), for Norges vedkommende i form af en decideret varebyttehandel.

12 Debatten fra 1950 og indtil Afviklingen af restriktionerne og en gradvis tilbagevenden til en international arbejdsdeling bidrog til en stigende levestandard og en vis udjævning i produktivitetsforskellene mellem USA og Vesteuropa. 10 Mod slutningen af tiåret opstod der ligefrem mangel på arbejdskraft i de europæiske industrielle centre på trods af en pågående afvandring fra landbruget og på trods af, at relativt flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Lande som Belgien, Frankrig, Sverige og Vesttyskland slog ind på en import af ufaglærte arbejdere fra i første omgang Sydeuropa og Nordafrika for at løse den tiltagende mangel på arbejdskraft, noget der dog endnu ikke var basis for at diskutere herhjemme i slutningen af 1950 erne. 11 Den danske økonomi led som i 1930 erne under en vedvarende valutaklemme med svage valutareserver, forstærket af et ugunstigt bytteforhold i en stor del af perioden. Danmarks bytteforhold var først og fremmest bestemt af prisen på råog hjælpestoffer på importsiden og de animalske produkter på eksportsiden, og de første steg i forlængelse af kraftige devalueringer af den danske krone i slutningen af 1940 erne og stigende råstofpriser under Korea-krigen og under Suezkrisen, mens de sidste led under stagnerende eller vigende priser. Efterhånden stod det klart, at landbruget, der var den beskæftigelsesmæssigt dominerende produktionssektor ved indgangen til 1950 erne, ikke kunne præstere en stadigt voksende valutaindtjening. Eksportmarkederne var ved at være mættede, og de europæiske lande strammede deres nationale landbrugspolitikker, 12 idet landbrugsvarer i et vist omfang blev holdt uden for aftalerne om liberalisering. 13 For at fastholde betalingsbalancen i en situation med ret pludselige krav om liberalisering af udenrigshandelen samtidig med et forringet bytteforhold gennemførte de forskellige borgerlige og socialdemokratiske regeringer finans- og pengepolitiske stramninger, der gjorde beskæftigelsessituationen vanskeligere. Sådanne indgreb for at begrænse efterspørgselen og spare valuta fandt sted i 1950, 1951, 1954, 1955 og Indgrebene gjorde det sværere for erhvervslivet at opretholde en gennemskuelig produktion, og den økonomiske vækst lå som nævnt ovenfor lavere i Danmark, end i de lande vi normalt sammenligner os med. Først efter 1957 rettede bytteforholdet sig op, uden dog at nå niveauet fra Rasmussen og Rüdiger (1990), p Jf. fx David Coleman og Eskil Wadensjö (1999) eller Bent Jensen (2005). Frem gennem 1950 erne var der tværtimod en nettoudvandring fra Danmark, jf. Jensen (2005), p Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen (1980), p. 116 f. 13 Hansen (1977), p Ibid. p. 117.

13 12 Debatten fra 1950 og indtil 1954 Det var sigende, at en stor del af de 245 mio. dollars, der blev ydet som gaver og de 33 mio. dollars, der blev ydet som lavtforrentede lån til Danmark i Marshallhjælp, overvejende blev brugt til indkøb af råvarer, navnlig olie, og til produktivitetsfremmende investeringer i landbruget, der trods alle internationale afsætningsvanskeligheder stadig var det vigtigste eksporterhverv. 15 Med i sammenhængen skal dog også den generelle udveksling af teknologisk viden, der fandt sted med Marshallhjælpen og den dermed forbundne liberalisering af økonomien. Med liberaliseringen af den europæiske økonomi blev konkurrencen på det danske hjemmemarked intensiveret, og mange af 30 ernes og besættelsestidens mindre og lavproduktive virksomheder måtte indstille produktionen. De, der ville overleve, måtte rationalisere og investere i ny teknologi. Den beskæftigelsesmæssige nettoeffekt var dog positiv, idet dansk industri kom gennem processen og vandt nye markeder og øgede eksporten. 16 Socialdemokratiet havde i november 1947 dannet en mindretalsregering under ledelse af Hans Hedtoft, men i efteråret 1950 dannede Venstre og de konservative en mindretalsregering, den såkaldte VK-regering, der politisk set var blevet mulig gennem en tilnærmelse mellem de to partier i årene forinden. VKregeringen, under ledelse af Erik Eriksen (V), var trådt til, efter at Socialdemokratiet kom i mindretal i Folketinget på et spørgsmål om afviklingen af rationeringen af smør og margarine, jf. fremstillingen nedenfor. Med hensyn til de overordnede internationale forhold var 1950 erne også i Danmark præget af optrapningen af den kolde krig, og kommunisternes indflydelse i fagbevægelsen og på Christiansborg, der lige efter befrielsen havde været betydelig, var i kraftig aftagende, samtidig med at Danmarks ubestridte placering inden for den frie vestlige verden blev konsolideret. Kommunisterne led et tilbageslag i 1948 efter det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet, og partiet lå nærmest i ruiner efter Sovjets nedkæmpning af opstanden i Ungarn i I dette kapitel vil der være en gennemgang af, hvordan de arbejdsløse blev diskuteret i forbindelse med nogle af de opbremsninger af økonomien, der var nødvendige for at fastholde valutareserverne, samt hvordan de arbejdsløse og frygten for arbejdsløshed indgik i valgkampen i september 1953, dvs. det første folketingsvalg efter den nye grundlovs ikrafttræden. Inden da vil udviklingen i 15 Hyldtoft og Johansen (2005), p Ibid. p Se Bent Jensen (2000), kapitel 8 for en analyse af avisernes debatklima efter opstanden. I samme kapitel gennemgås også de ungarske flygtninges problemer med at få arbejde på det danske arbejdsmarked.

14 Debatten fra 1950 og indtil ledigheden kort blive beskrevet. 18 Det følgende kapitel vil behandle det særlige problem, der eksisterede med de såkaldte arbejdsløshedsøer, samt afdække den avisdebat om emnet, der fandt sted i 1950 erne og langt ind i 1960 erne Tiårets arbejdsløshed Ved indgangen til tiåret lå arbejdsløsheden på 8,6 % (hel- og deltidsforsikrede), hvad der var relativt lavt efter danske arbejderes hidtidige erfaringer, med en stigende tendens til 11,7 % i Indtil 1959 svingede ledigheden herefter mellem 7,8 og 10,5 %. Som i tiårene forud var det især de ufaglærte, der var ramt af høje ledighedstal, og sæsonvariationerne var meget betydelige. I vintermånederne kunne arbejdsløsheden nærme sig 25 %, mens næsten alle var i beskæftigelse om sommeren. Frem gennem tiåret var der en del debat om, hvordan vinterbyggeriet kunne øges for at begrænse den høje ledighed i de mørke måneder. I 1959 faldt ledigheden til 5,9 % blandt de forsikrede arbejdere. Et indirekte aftryk af de nye tider, der var på vej, ses af indekset i Avisårbøgerne: Til og med 1957 henviste søgeordet arbejdsløsheden til en længere række af dateringer i det enkelte år. I 1958 kom der så i stedet en henvisning til det langt mere positivt klingende søgeord beskæftigelsen, og antallet af henvisninger tyndede generelt ud for overvejende at indskrænke sig til de månedlige afrapporteringer af de (lave) ledighedstal. I forhold til hele arbejdsstyrken svingede ledigheden 1950 erne igennem mellem 3,0 og 4,7 %, bortset fra i 1959 hvor den gik ned til 2,5 %. Velfærdsstaten var på vej efter befrielsen, og i arbejdsløshedslovgivningen afspejledes det i en opblødning af karensreglerne. Den tidligere regel om, at der ikke måtte ydes et arbejdsløst medlem understøttelse for de første 6 dage af hver arbejdsløshedsperiode, kunne efter vedtagelsen af lov af 27. maj 1950 fraviges i fag med hyppige, kortvarige arbejdsperioder. I medfør af denne lov blev der meddelt samtlige a-kasser dispensation for de almindelige regler for ordinære karensdage. Efter indholdet af disse dispensationer krævedes der som hovedregel kun karensdage af det arbejdsløse medlem første gang, han eller hun meldte sig ledig inden for et understøttelsesår efter at have haft beskæftigelse af over midlertidigt arbejdes varighed For en beskrivelse af de aviser, der indgår i analysen i dette notat, henvises til Bilag 1. Ledighedstallene på baggrund af Danmarks Statistik (1996). 19 Arbejdsdirektoratet (1957), p. 46 f. (Lovens 16, stk. 5). Loven indeholdt også forbedringer for enlige medlemmer, der efter 15 års medlemskab blev ligestillet med forsørgere med hensyn til dagpengeunderstøttelse og huslejehjælp (ibid. p. 47, Lovens 13, stk. 5). For øvrige ændringer af lovgivningen i tiåret: Se Arbejdsdirektoratet (1957) og Aage Huulgaard (2007).

15 14 Debatten fra 1950 og indtil Debatten i At dømme efter antallet af indlæg i Berlingske Tidende i vinteren var ledigheden ikke et højt prioriteret emne i de borgerlige aviser. Beskæftigelsen var rimelig, og interessen for betalingsbalancen og tendenser til en inflationær udvikling påkaldte sig langt større interesse, uden at sammenhængen mellem nødvendige økonomiske indgreb og stigende arbejdsløshed blev eksplicit. I begyndelsen af januar 1951 var der ganske vist nogen debat, da VK-regeringen administrativt via udsendelsen af et cirkulære skærpede betingelserne for iværksættelse af kommunale beskæftigelsesarbejder. Arbejderbevægelsens repræsentanter i Arbejdsmarkedskommissionen klagede således over, at den konservative indenrigsminister Aksel Møller havde undladt at høre Arbejdsmarkedskommissionen inden udsendelsen af cirkulæret: Denne kommission burde have haft mulighed for en afvejning af virkningerne paa beskæftigelsen, ikke mindst for de ufaglærte arbejdere. Der har fra alle sider i kommissionen været enighed om, at der bør føres en produktiv beskæftigelsespolitik, men heraf følger ikke, at beskæftigelsesforanstaltninger og offentlige anlægsarbejder alene kan bedømmes ud fra finansielle hensyn. Det er af selvstændig betydning at undgaa lokal ledighed eller ledighed for særlige grupper af arbejdere (Politiken den ). Den debat, arbejderrepræsentanterne i kommissionen søgte at rejse, blev dog ikke langvarig. Det var fortsat betalingsbalancen og de inflationære tendenser, der var i fokus. Arbejdsmarkedskommissionen var i øvrigt blevet nedsat af den daværende socialdemokratiske regering i december I kommissoriet blev det fremhævet som en social og samfundsmæssig nødvendighed, at der blev udformet en beskæftigelsespolitik baseret på en udbygning af det almindelige produktive erhvervsliv. Som en del af denne beskæftigelsespolitik indgik en vurdering af, om de midler, der hidtil havde været brugt på forskellige offentlige beskæftigelsesarbejder, i stedet kunne anvendes til industristøtte. Cand.mag. Niels Behrendt Jørgensen, hvorfra denne iagttagelse stammer, sammenfatter: Kommissionens overordnede opgave var altså at formulere en erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik som alternativ til den offentlige beskæftigelsespolitik, der ikke kunne videreføres forsvarligt, når effekterne af handelsliberaliseringerne satte ind. 20 Med regeringsskiftet kom kommissionens statsaktivistiske del, dvs. industripolitikken, til at ligge underdrejet som følge af den borgerlige regerings økonomiske politik med vægt på øget liberalisering, dvs. afvikling af det offentliges indflydelse på erhvervslivets forhold. I de første måneder af 1951 søgte VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen (V) at bedre betalingsbalancen og imødegå inflationen gennem fremsættelse af forslag om en række forbrugsbegrænsende afgifter og justeringer af 20 Niels Behrendt Jørgensen (2004), p. 69.

16 Debatten fra 1950 og indtil pristallet, så stigningen i de pristalsregulerede lønninger begrænsedes. Samtidige aktiviteter var forhandlinger med England om opnåelse af højere priser på landbrugseksporten, aktualiseret ved nye prisstigninger på Danmarks importvarer, der blev fordyret af oprustningskonjunkturen under Koreakrigen. 21 Parlamentarisk var der tale om en svag mindretalsregering, der dog overlevede i tre år fra 1950 til 1953, hvilket især må tilskrives, at Grundloven blev taget op til revision i disse år, og et valg kunne forsinke færdiggørelsen af dette arbejde. Det ønskede hverken Socialdemokratiet eller Det radikale Venstre. 22 Dertil kom, at den socialdemokratiske regering i løbet af 1950 formentlig var kørt træt af udsigten til en restriktiv økonomisk politik, da den i efteråret gled i smørret, idet den kom i mindretal på Retsforbundets forslag om at ophæve smørrationeringen, og derefter overlod regeringsmagten til V og K uden udskrivning af et valg. En restriktiv økonomisk politik ville således med garanti skabe stigende ledighed, og lige siden 1945 havde kravet om fuld beskæftigelse været indarbejdet i arbejderbevægelsen som en realistisk mulighed i fremtidens samfund og som et afgørende politisk mål. 23 Uden kontrol med udenrigshandelen kunne et betalingsbalanceunderskud således overvejende håndteres via en penge- og finanspolitisk stramning med deraf forudsigelige følger for beskæftigelsen. 24 Erik Ib Schmidt, der som centralt placeret embedsmand og økonom var tæt på de socialdemokratiske beslutningstagere i oktober 1950, redegør under alle omstændigheder i sine erindringer for, at dele af regeringen var ganske tilfredse med, at den kom i mindretal i Folketinget i spørgsmålet om at ophæve rationeringen af smør og margarine, hvorpå regeringschefen Hans Hedtoft dagen efter meldte regeringens afgang. Erik Ib Schmidt omtaler således, at regeringen Hedtoft i efteråret 1950 havde indledt økonomiske forhandlinger med Det radikale Venstre, Venstre og de konservative og førte sideløbende drøftelser med fagbevægelsens ledere for at få dem til at acceptere en mere moderat lønudvikling, der kunne bidrage til at fastholde erhvervslivets konkurrencedygtighed. Han fortsætter: Regeringen havde imidlertid ikke fremgang på nogen af fronterne. Fagforeningsfolkene var helt afvisende over for forslag om at udvise løntilbageholdenhed og om indgreb i pristalsreguleringen ( ). Smørstormen var ikke, som mange troede dengang, et alvorligt slag for Socialdemokratiet. H.C. Hansen og Kampmann havde svært 21 Begrebet blev bl.a. brugt af finansminister Thorkil Kristensen (V), jf. fx Jyllands- Posten den Rasmussen og Rüdiger (1990), p. 99 f. 23 Jf. Jensen (2007). 24 Jørgensen (2004), p. 63.

17 16 Debatten fra 1950 og indtil 1954 ved bagefter over for mig at skjule deres lettelse og tilfredshed med, at de efter at være kørt fast kunne overlade alle vanskelighederne til de borgerlige. 25 Vender vi nu tilbage til avisernes debat i foråret 1951 om de økonomiske forhandlinger, der resulterede i det såkaldte påskeforlig med en række forbrugsbegrænsende afgifter og en tvungen opsparing, var fronterne da heller ikke særligt markerede, selvom det stod klart, at aviserne netop i synet på forligets indvirkning på beskæftigelsen indtog forskellige positioner. I en kommentar til et regeringsudspil med forslag om nye afgifter og et reduceret pristal for at dæmpe lønudviklingen forudså Social-Demokraten den , at udspillet sammen med forventelige rentestigninger og en kreditstramning ville føre til en mere omfattende arbejdsløshed. Berlingske Tidende replicerede i en leder den : At Virkningen skulde blive af den skæbnesvangre Karakter som udmalet i Social-Demokraten, kan man roligt se bort fra. Der er et betydeligt Spring fra den nuværende Overbeskæftigelse til den Tilstand paa Arbejdsmarkedet, der maa betegnes som sund, og under hvilken Produktionen vil kunne naa det højest mulige Omfang. Intet fornuftigt og ansvarsbevidst Menneske vil i vore Dage kunne tænke sig at søge fremkaldt en Arbejdsløshed i den store Stil. Naar der fra socialdemokratisk Side foregøgles noget saadant, er det mod bedre vidende i rent agitatorisk Øjemed. For avisen gjaldt det om at handle nu, dvs. gennemføre de trods alt begrænsede indgreb for at redde beskæftigelsen på længere sigt. Frem gennem foråret var argumentationen i Social-Demokratens dækning af de fortsatte forhandlinger, at udhulingen af pristallet ville vende den tunge ende nedad, dvs. at arbejderbefolkningen kom til at bære den største byrde ved sikringen af valutaen. I en leder den var markeringen, at Socialdemokratiet var indstillet på at finde en politisk løsning på betalingsbalanceproblemet, men den ufravigelige betingelse for partiets medvirken er og bliver en ligelig fordeling af byrderne, opretholdelse af den overenskomstmæssige pristalsregulering og en løsning, der virkelig kan rette op på betalingsbalancen. Fagbevægelsen havde som nævnt distanceret sig fra at ophæve den automatiske pristalsregulering af lønnen. Beskæftigelsen var endnu ikke et tvingende argument. Vendt mod Social-Demokraten hævdede Vestkysten, at regeringens forslag var afbalancerede uden tyngende brod mod bestemte samfundsgrupper (leder den ). Beskæftigelsestemaet var fraværende. 25 Schmidt (1993), p Se også vurderingen hos Henrik S. Nissen (1991), p. 78 f.

18 Debatten fra 1950 og indtil Beskæftigelsestemaet køres i stilling af fagbevægelsen og Socialdemokratiet Hen på forsommeren 1951 blev beskæftigelsen kørt i stilling af fagbevægelsen. Det skete på De samvirkende Fagforbunds (DsF) årlige repræsentantskabsmøde den I en udtalelse fra mødet, gengivet i Social-Demokraten den , insisterede DsF på fastholdelsen af den automatiske dyrtidsforhøjelse, og det fremgik endvidere, at fagforbundene ville rejse krav om en forkortelse af arbejdstiden, bl.a. i forlængelse af en beslutning truffet på et møde i Oslo i 1950 mellem repræsentanter for de nordiske landes fagbevægelser. Desuden ville DsF kræve en udvidelse af antallet af ferieuger fra de daværende 2 til 3. Samtidig markerede man en positiv holdning til investeringer og til en styrkelse af erhvervslivets produktivitet som en forudsætning for en fremgang i levevilkårene for hele befolkningen, herunder den ønskede reduktion af arbejdsugen. Men regeringen fulgte ifølge DsF ikke vejen mod et øget produktionsvolumen. Social-Demokraten gengav på forsiden hele repræsentantskabets udtalelse under rubrikken Regeringens pengepolitik truer beskæftigelsen. Udtalelsen fastslog: Vi må protestere mod den af regeringen førte pengepolitik, som angriber princippet om en høj og stabil beskæftigelse. Det er os fuldkommen uforståeligt, at en regering kan føre en politik, der direkte går imod det af alle frie internationale organisationer anerkendte krav om tryghed og sikkerhed i beskæftigelsen for det arbejdende folk. Vi må kræve, at der sættes ind for at sikre beskæftigelse til alle, og peger i denne forbindelse på de af De samvirkende Fagforbund fremsatte forslag til løsning af arbejdsløshedsproblemet. 26 Disse forslag sigtede mod at øge produktionens omfang gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en offensiv investeringspolitik for industrien. Fra de svenske socialdemokrater var således i begyndelsen af 1950 erne overtaget forestillinger om, at en aktiv arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik var et vigtigt element i sikringen af den fulde beskæftigelse i en situation, hvor der af hensyn til betalingsbalancen ikke kunne føres ren keynesiansk politik Repræsentantskabets udfald mod regeringen omfattede også angreb på dens bolig- og socialpolitik. I udtalelsen var der desuden kraftige angreb på kommunisterne, der styret af Moskva søgte at skabe ufred, mistillid og utilfredshed med arbejdernes egne organisationer, og udtaler sin foragt for en bevægelse, der forsøger at få medlemmerne til at træffe beslutninger uden om deres lovligt valgte organisationer og kompetente forsamlinger for at opfylde en kommunistisk politik, som kun har til opgave gennem splittelse at skabe grobund for den internationale kommunisme (Social-Demokraten den ). Udtalelsen blev formuleret, mens den kolde krig var hårdest med mere varme konfrontationer i Korea, men argumentationen var i sit indhold helt identisk med den socialdemokratiske argumentation i 1930 erne. 27 Denne mere teoretiske udvikling i begyndelsen af 1950 erne i Socialdemokratiet skal der ikke gøres nærmere rede for her. I stedet henvises til Jørgensen (2004). En introduktion til, hvordan den svenske arbejdsmarkedspolitik videreudvikles i slutningen af tiåret, findes i Gösta Rehn (1987) (skrifter udvalgt af Eskil Wadensjö, Åke Dahlberg

19 18 Debatten fra 1950 og indtil 1954 Blandt de borgerlige aviser var dækningen af udfaldene på repræsentantskabsmødet langt mere afdæmpet. Nationaltidende kunne den gengive en kun moderat kritik af forårets økonomiske forlig fremsat af DsF-formanden Eiler Jensen: Fagbevægelsen er ikke alt for tilfreds med det, og jeg røber ingen Hemmelighed ved at sige, at det baade er paa Prisfronten og Valutafronten, at vi gerne havde set mere indgribende Løsninger. Forliget har imidlertid en Række positive Sider. Den vigtigste paa længere Sigt er utvivlsomt, at der er gennemført Prisstop paa Hjemmemarkedet for en Række Landbrugsvarer. Det er næppe muligt at komme længere ad finanspolitisk Vej. Kritikken af regeringens pengepolitik var holdt i helt generelle vendinger: Kreditindskrænkninger vil Fagbevægelsen under ingen Omstændigheder være med til. Om beskæftigelsessituationen var omtalen i det hele taget afdæmpet. Men det blev som i Social-Demokratens referat nævnt, at DsF arbejdede for en forkortelse af arbejdstiden. I formandens argumentation indgik også en genoplivning af ordningen med arbejdsfordeling: Vi har anmodet Arbejdsmarkedskommissionen om at tage Spørgsmaalet om en Arbejdsfordeling op. Denne Kommission har virkelig taget fat paa de Problemer, den har faaet overgivet (Nationaltidende den ). I Land og Folk blev det helt igennem socialdemokratisk dominerede DsF udsat for en hård kritik den : 28 Socialdemokraterne sluttede op om Danmarks oprustningspolitik, og dermed var der ifølge Land og Folk kun mørke fremtidsudsigter for den danske arbejder. Arbejdsløsheden og fattigdommen ville blive større, og endda opfordrede Eiler Jensen arbejderne til at pukle mere. Om udvidelsen af antallet af ferieuger og en og Bertil Holmlund), især i de tre økonomers indledning til udvalget. Se evt. også: Henry Milner og Eskil Wadensjö (red.). (2001) om teoridannelsen fra begyndelsen af 1950 erne og frem. I denne antologi skriver Eskil Wadensjö følgende om situationen i begyndelsen af 1950 erne: Sverige har haft en aktiv arbejdsmarkedspolitik igennem mange år. Dens administrative udformning ændredes gradvist gennem den første halvdel af 1900-tallet og indtil dens udformning blev fastlagt med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) i Da LO-økonomerne i slutningen af 1940 erne og begyndelsen af 1950 erne diskuterede, hvordan man kunne formulere en politik, der gjorde det muligt at forene fuld beskæftigelse med prisstabilitet, fandtes allerede en udbygget arbejdsmarkedspolitik (Eskil Wadensjö (2001), p. 3). 28 Kun 4 af de delegerede stemte mod formandens beretning. Forsamlingen udtalte i tilslutning til beretningen sin anerkendelse af den virksomhed, der har været udført, og fremhæver særlig betydningen af, at det sammen med Socialdemokratiet er lykkedes at forhindre de angreb, som har været rettet mod vore overenskomster og vore organisationer.

20 Debatten fra 1950 og indtil arbejdstidsforkortelse var Eiler Jensens beretning ifølge den kommunistiske avis helt vævende og aldeles uforpligtende. Journalistisk var formen en sammenblanding af journalistens egne kommentarer og delvist omskrevne citater af DsF-formanden uden, at det fremgik, hvor citaterne begyndte, og hvor de stoppede. Herved blev de socialdemokratiske ledere tillagt en fuldstændig ulogisk og modstridende argumentation: Påskeforliget med alle dets nedskæringer og tvangsopsparingen er en realitet, som ingen kan rokke ved, hvorfor han forsvarede det. Eiler Jensen ville medvirke til, at arbejderne får lov til at pukle endnu mere, men han udtalte, at der ingen grund var til at skjule, at arbejdsløsheden ville blive endnu værre til efteråret, når de gamle partiers nedskæringspolitik slår igennem for alvor. Nogle måneder senere, i august 1951, havde tobaksarbejderne en betydelig ledighed som følge af afgiftsforhøjelserne. I en tale på tobaksarbejdernes kongres i slutningen af måneden hævdede DsF-formanden, at Regeringen vil ikke fuld beskæftigelse (Social-Demokraten den ). Afgifterne begrænsede forbruget og dermed beskæftigelsen, 29 og samme regering havde tilmed afskaffet loven om arbejdsfordeling. 30 Denne lov kunne ellers have haft sin berettigelse i en situation, hvor nogle brancher led af høj arbejdsløshed: Vi burde have haft en arbejdsfordelingslov, som kunne være trådt i kraft for f.eks. tobaksfaget og textilfaget samt andre, der er belemret med arbejdsløshed. Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Nationaltidende bragte lignende referater, mens Vestkysten undlod at dække aktiviteterne. Inden kongressen havde demonstrerende tobaksarbejdere henvendt sig til regeringen, hvor de var blevet modtaget af den konservative arbejds- og socialminister Poul Sørensen: Deputationen overrakte ministeren en resolution, hvori kræves af regeringen, at den lemper tobaksbeskatningen og standser kreditstramnings-politikken. Man henviste til, at faget ved opgørelsen i juli havde haft 39,1 % arbejdsløse og krævede, at regeringen, hvis den ikke opfyldte de stillede krav, så gennemfører en arbejdsfordelingslov i lighed med den, der gjaldt under besættelsen (Social-Demokraten den ). De københavnske tobaksarbejderes demonstration og kongres blev anledning til en hel kampagne i Land og Folk vendt mod de socialdemokratiske politikere og den socialdemokratiske del af fagbevægelsen. Grundtemaet var, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen støttede oprustningen og koldt og kynisk konspirerede mod den danske arbejder. 29 Tobaksskatterne udgør alene 40 pct. af alle Forbrugsafgifter, Social-Demokraten den Se Bent Jensen (2007) for en nærmere omtale af loven, der var i kraft indtil april 1946.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

I den moderne danske økonomiske og politiske

I den moderne danske økonomiske og politiske 61 FULD BESKÆF- TIGELSE UDEN INFLATION Om mål og midler i Socialdemokratiets økonomiske politik 1950-1953 Af Niels Behrendt Jørgensen Med fokus på den fulde beskæftigelse som målet for Socialdemokratiets

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere