Kapitel 15. Penge Indledende Det simple byttes problem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 15. Penge. 15.1. Indledende. 15.2. Det simple byttes problem"

Transkript

1 Kapitel 15. Penge Indledende Efter teorikritikken i forrige kapitel følger nu den 'positive' fremstilling. Når privatejeren vender sig mod de andre for at udveksle, står hun umiddelbart overfor en anden privatejer, der også har en vare i hånden. Dette simple bytte giver imidlertid et velkendt, alvorligt problem, og i næste afsnit søger jeg at vise at dette ikke kun er et friktions- eller omkostningsproblem. Det er et principielt problem, som skal løses, hvilket pengene gør; derfor er penge nødvendige snarere end blot hensigtsmæssige. Dernæst undersøges pengenes rolle ved løsningen af det almene koordinationsproblem. I afsnit 15.3 ses det hvordan penge i deres bestemmelse som pris etablerer en ideel eller bevidsthedsmæssig relation mellem alle varer, mens afsnit 15.4 viser at penge som cirkulationsmiddel sammenknytter alle varer reelt; dermed bestemmes pengene fundamentalt som sikker bytteværdi. Hidtil har vi antaget at pengene var der og spurgt om deres funktion. I afsnit 15.5 og 15.6 spørger vi, hvordan pengene opstår. Kan dette spørgsmål besvares individualistisk, dvs. kan privatejerne selv generere penge? Svaret er benægtende. Dette job kan kun udføres af det sociale menneske. Kapitlet slutter (15.7) med en diskussion af den monetære koordination af behov og produkt. Vi vil se at pengenes hårde ex post koordinering skaber pengebesiddende vindere på den ene side, pengeløse tabere på den anden; dermed knyttes tråden til Kapitel 13.6, hvor vi alment betragtede den simple vareproduktions ustabilitet Det simple byttes problem Lad os antage at der er behov for samtlige goder i det økonomiske system; hvis der er produktion indebærer dette, at der er produceret proportionelt. Selvom der således ikke er noget 'galt' med goderne, kan det udmærket tænkes at udvekslingen mislykkes. For at vise dette er det tilstrækkeligt at operere med en model med kun 3 agenter (som i 13.3): A der har mad, B der har tøj, og C der har væske. Vi antager nu at C har brug for A's mad, men at A ikke vil have C's væske, men i stedet B's tøj; da vi forud- 282

2 sætter at der er brug for alle goder, må trekanten lukkes ved at B har brug for C's væske. En lille figur kan illustrere: B (tøj) C (væske) Pilene viser behovenes retning A (mad) Modellen udtrykker kernen i problemet med behovenes dobbelte sammenfald ('double coincidence of wants'): A ønsker tøj, men ejeren af tøj ønsker ikke mad, hvorfor en udveksling ikke kan finde sted. Det er tilfældigt om behovene 'falder sammen' og derfor om der udveksles: "There may be many people wanting, and many possessing those things wanted; but to allow of an act of barter, there must be a double coincidence, which will rarely happen" (Jevons, 1875: 57). Da problemet opstår selv om der er behov for alle goderne, er der tale om et rent distributionsproblem. Problemet er ikke knyttet til godernes substans, men til deres form. 'Hvis blot' A, B og C over en kop kaffe kunne få kommunikeret deres behov til hinanden, kunne problemet løses til alles tilfredshed. Det simple byttes problem har været kendt alle dage. Løsningen af problemet består i at A først køber væske fra C og dernæst med denne væske køber tøj fra B; dermed har vi den spæde start til pengene, eftersom A betragter væsken som ren bytteværdi eller cirkulationsmiddel. For at forstå penge er det imidlertid nødvendigt at vi præcist diagnosticerer det problem, som pengene er et svar på. Da det simple byttes problem er et rent kommunikations- eller informationsproblem er det nærliggende at tro, at løsningen må bestå i at agenterne søger, nemlig efter en handelspartner der både begærer agentens 283

3 gode og kan tilbyde noget, som agenten ønsker. Den økonomiske teori har da også set problemet med behovenes dobbelte sammenfald som et praktisk friktionsproblem; uden penge er udvekslingen besværlig, fordi agenterne skal bruge tid og ressourcer til at søge. Hvis problemet begribes således, er det klart at løsningen - pengene - må fremstå som en 'olie', der får udvekslingen til at glide lettere, altså som en institution der reducerer transaktionsomkostningerne; pengene ses ikke som nødvendige. Dette synspunktet er formuleret i mange versioner, bl.a. i Clower's teori (1969a: 8ff, smlgn. Harris, 1985: 6ff) om 'handelsposter'. Han tænker sig at der etableres en 'post', et minimarked, for hvert af de simple bytter; agenterne kan nu spare søgeomkostninger, fordi de kan gå direkte til den relevante post. Dernæst vises det, at hvis man nu indfører penge, kan systemet klare sig med færre poster og dermed spare yderligere nogle udgifter. Konklusionen er a) at det simple byttes problem kan løses uden penge, men b) at penge er den løsning, der giver de mindste transaktionsomkostninger. 1 Hans teori er imidlertid forkert. Dette kan ses af vor lille model, der viser problemet med behovenes dobbelte sammenfald i sin mest enkle skikkelse. Clower's 3 handelsposter (mad for væske, mad for tøj og tøj for væske) vil intet hjælpe; når A går til posten hvor der udveksles mad for tøj, vil han ikke møde andre agenter. Handelsposterne løser ingen problemer, de forudsætter tværtimod at problemet om behovenes dobbelte sammenfald er løst, således at der er både 'købere' og 'sælgere' ved hver post. Vore 3 agenter kan altså søge til dommedag uden at finde en egnet udvekslingspartner. Det simple byttes problem er ikke et 'søgeproblem' (der kan løses, om end med besvær), men et principielt problem, i den forstand at det ikke kan løses på det givne grundlag. Problemet minder slående om Arrow's Umulighedsteorem, der omtales i Bog 4. Dette teorem handler om politiske beslutninger, og det vises bl.a. at en kollektiv beslutning ikke kan træffes på demokratiske grundlag, såfremt agenternes prioriteringer ('præferencer') er kollektivt inkonsistente; hvis A foretrækker x for y og y for z, B y for z og z for x, og C z for x og x for y, vil en afstemning ikke kunne give et resultat (ikke et fornuftigt resultat, i hvert fald, eftersom det vil afhænge af afstemningsproceduren om der bliver flertal for x, y eller z). Parallellen til vor økonomiske trekant-model ville blive fuldstændig, hvis vi siger at A foretrækker tøj for væske og væske for mad, og tilsvarende for B og C. Konklusionen er den samme som hos 284

4 Arrow, nemlig at agenterne ikke kan træffe beslutninger (om at udveksle). Og ligesom den politiske beslutning kun træffes, såfremt demokratiet ophæves og en diktator får magt til at skære igennem (fx gennem en bemyndigelse til at bestemme afstemningsrækkefølgen), således vil det nedenfor vise sig at privatagenterne kun kan løse distributionsproblemet ved at underkaste sig pengene. Måske vil det blive indvendt at vor lille model udtrykker et særtilfælde, og at A kan løse sit problem, såfremt det antages at han kan søge blandt tusinder af agenter, og ikke blot blandt to. Hertil må siges at den statistiske sandsynlighed for at A kan finde den rigtige udvekslingspartner (der har brug for mad og kan tilbyde tøj) naturligvis dermed øges, men ligesom det kun kræver én sort svane for at modbevise at alle svaner er hvide, således kræves der kun ét tilfælde - én model - for at dementere at problemet er et (overkommeligt) søgeproblem; og hvis de mange agenter producerer lige så mange forskellige varetyper mindskes sandsynligheden i øvrigt for at vi undgår problemet med behovenes dobbelte sammenfald. Dette resultat - som jeg ikke har set i litteraturen - er fundamentalt, for det betyder at pengene (løsningen af problemet) er nødvendige, snarere end hensigtsmæssige, - en redningskrans kastet ud til privatejerne, snarere end en smart 'gadget' der gør deres liv nemmere. Lad os i undersøgelsen af det simple byttes problem grave et spadestik dybere. Privatejerne indgår først i virkelige sociale relationer gennem udvekslingen, altså på markedet; derfor er det først her at deres goder og aktiviteter kan blive koordineret. Så længe vi blot har simpelt bytte existerer der imidlertid ikke ét marked! I stedet har vi en række to-agent markeder, uden nogen som helst økonomisk relation til hinanden. Hvis A søger efter en agent, der tilbyder tøj for mad, overskrider A bevidsthedsmæssigt (ideelt) det simple bytte og dets isolation. A scanner markedet - mad for sko, mad for bøger etc. - i håb om at finde en handelspartner. I Marx's terminologi (1967: 76f) er vi gået fra det simple byttes 'enkle værdiform', hvor en given vares værdi udtrykkes i én anden vare (x for y), til den 'udfoldede værdiform', hvor x alternativt udtrykkes i y, z, u etc. Dette er en tankeoperation, som den enkelte agent (her A) selv kan foretage. Teorien om at det simple byttes problem kan løses gennem søgning, er derfor en teori om at dette problem har en individualistisk løsning. Dette er forkert, eftersom det ikke er sikkert at madens foretruk- 285

5 ne bytteværdi for A (tøj) modsvares af tøjbesidderens foretrukne bytteværdi (om den består af mad) Penge som pris: Ideel relation mellem varerne Det simple byttes problem kan løses ved at A tilegner sig væske fra C og derefter udveksler denne væske med tøj fra B. Dermed forvandles det simple bytte til enkel cirkulation; V - V bliver til V - P - V, dvs. udvekslingen splittes op i salg (V - P) og køb (P - V), der rumligt og tidsmæssigt er adskilte. Det er vigtigt at skelne mellem hvad penge er og hvordan de konstitueres. Én ting er at vise at penge er hensigtsmæssige eller - som i denne afhandling - nødvendige, noget andet at vise hvordan de etableres. Vi må undgå den funktionalistiske fejlslutning fra funktionalitet til existens. At vise at en bil har brug for benzin, beviser ikke at bilen har benzin i tanken. Pengenes konstitution analyseres i afsnit Vi holder os foreløbigt til det første spørgsmål, dvs. vi antager at pengene er der. I dette afsnit analyseres de ideelle penge (prisen), i næste de reelle penge (cirkulationsmidlet). 2 Når A udveksler med C tilegner han sig et gode, der er uden umiddelbar, konkret nytte for ham. Det vil han kun gøre, såfremt han allerede i tanken begriber væsken som byttemiddel, dvs. ideelt relaterer væsken til det gode, som han har brug for, her B's tøj. Hvis A ikke har en plan om senere at udveksle væsken med B's tøj, giver den aktuelle udveksling med C ingen mening. To fænomener kan kun relateres til hinanden, hvis de har en eller anden fællesnævner, og det er klart at det fælles element mellem den aktuelle og ideelle udveksling er væsken; dette er den standard, som gør A's faktiske mad og ønskede tøj sammenlignelige, fx 10 Mad for 5 Væske og 1 Tøj for 5 Væske. Væsken er den fælles form, som maden og tøjet antager. Vel at mærke for A. For at væsken skal være social standard, pris, kræves at de andre også udtrykker deres goder i væsken; i vor enkle model, hvor B og C står for 'de andre', skal B således udtrykke sit tøj i væske. Der skal være (social) enighed om værdimålestokken. Som sagt antager vi foreløbigt at dette er tilfældet. Prisen, fx 1 Tøj for 5 Væske, udtrykker den forestillede udveksling, og 286

6 i hovedet på A kan alle udvekslingerne være der samtidigt eller simultant. Som nævnt i Kapitel 12 er det urealistisk at agenten har kendskab til samtlige varepriser, men en sådan antagelse er en acceptabel modellering, fordi den ikke er logisk umulig. For at isolere det specifikke distributionsproblem har vi hidtil antaget at goderne er gode nok, dvs. at 'en eller anden' har behov for et givet gode. Så længe det er tilfældet er det simple byttes problem nu løst. A synes med sindsro at kunne handle med C, thi det synes sikkert at væsken kan videresælges, og B har ved at forsyne sit tøj med et prisskilt, hvor der står '1 Tøj for 5 Væske', annonceret a) at hun har tøj, og b) at hun anerkender væske som værdimålestok Penge som cirkulationsmiddel: Reel relation mellem varerne Imidlertid er salg og køb tidsmæssigt opdelt, fx A's salg af mad i dag og køb af tøj i morgen: B (tøj) C (væske/penge) A s køb af tøj i morgen A s salg af mad i dag A (mad) Pilene angiver varernes bevægelser. Forestillingen om tøjet er der i dag - samtidig med salget af mad - i form af tøjets pris, men det virkelige tøj skal tilegnes i morgen. Dermed bliver det uholdbart at antage at alle goder med sikkerhed kan afsættes. Ifølge analysen i Kapitel 12 er fremtidens priser principielt tilfældige, og derfor har A ingen sikkerhed for at den tøjpris, der gælder når han udveksler med C, også gælder i morgen når han skal handle med B; prisen kan være ændret til '1 Tøj for 10 Væske', ja, det kan tænkes at B ikke længere har tøj at tilbyde. Det er et spring ud i det ukendte og uforudsigelige i dag at acceptere C's væske. 287

7 For at overvinde dette problem skal væsken - pengene i svøb - være sikker bytteværdi, ikke blot i dag, men også i morgen; er de ikke det, er der ingen grund til at antage at A i dag vil vove at tilegne sig en væske, der i sig selv er unyttig for ham. Vi ser senere på, hvordan - eller om - havet af tilfældige varer kan skylle sådan en sikker bytteværdi i land; foreløbig undersøger vi implikationerne af denne bestemmelse af pengene, idet penge pr. definition er det, der løser udvekslingens problem. Denne grundbestemmelse af penge harmonerer med den gængse i økonomisk teori. I forhold til andre værdier (fx et hus) udmærker penge sig her ved at være likvide, dvs. de kan umiddelbart og uden risiko og omkostninger udveksles eller omveksles. Samuelson definerer tilsvarende penge som "anything that serves as a commonly accepted medium of exchange or means of payment.... They are accepted as payment for buying goods and services" (Samuelson, 1989: 226). Og Hahn skriver (1973b: 23ff) at det karakteristiske ved penge er at de giver bedre udvekslingsvilkår ('better terms') end varer. Det synes således ukontroversielt at hævde at pengenes fundamentale egenskab er at de giver bedre og sikrere udveksling, idealtypisk at de er sikker bytteværdi. Som sikker bytteværdi er penge sikker værdiopbevaringsmiddel (Store of Value), og det er som sådan at pengene formår at skabe en reel forbindelse mellem A's mad, B's tøj og alle de andre varer, altså sammenknytte alle udvekslingerne til en enhed, ét marked; og ved at skabe denne forbindelse bestemmes pengene som cirkulationsmiddel (Medium of Exchange). Det har været diskuteret, om penge primært er et cirkulationsmiddel og dermed en strøm ('flow'), eller et værdiopbevaringsmiddel og dermed en beholdning ('stock'). Hicks formulerede en model (1967: 1ff), hvor penge optræder i den første, men ikke i den sidste funktion. Idéen er at agenterne i løbet af markedsdagen udveksler på en sådan måde at værdien af hver agents køb er lig med værdien af hendes salg, hvorfor der ikke bliver en overskudsværdi at 'opbevare'. Dette er blevet kritiseret af Harris (1985: 8ff) med henvisning til at værdi opbevares i løbet af dagen, nemlig mellem hver udveksling. Harris konkluderer at når penge fungerer som cirkulationsmiddel, må de nødvendigvis også fungere som værdiopbevaringsmiddel; 288

8 det skyldes at salg og køb ikke er synkroniseret: der går nødvendigvis lidt tid mellem erhvervelsen af penge gennem salget og deres udgivelse i købet, og i denne tid fungerer penge som værdiopbevaringsmiddel. Alligevel har cirkulationsfunktionen prioritet hos Harris, thi det gælder ikke omvendt, at penge som værdiopbevaringsmiddel nødvendigvis implicerer penge som cirkulationsmiddel; værdi kan nemlig opbevares på anden vis end i form af penge. Hvordan? vil jeg spørge. Hvilket gode udover penge har sikker bytteværdi? Måske vil vi nævne jord, fast ejendom eller kunst, men det er klart at enhver privatejendom er underkastet markedets luner; dets værdi i forhold til andre, altså dets bytteværdi, er usikker. Vi kan konkludere at cirkulationsmidlet nødvendigvis er værdiopbevaringsmiddel, og værdiopbevaringsmidlet nødvendigvis er cirkulationsmiddel. Pengenes karakter af strøm og af beholdning hører uløseligt sammen Pengenes konstituering Efter at vi nu har set at pengene er nødvendige for at skabe sin egen form for sammenhæng mellem privatejerne, spørger vi nu om, hvordan pengene etableres. Temaet er ikke længere pengenes funktion, men deres existens. Dette spørgsmål kan begribes på to måder. Man kan tænke på pengenes historiske opkomst, altså hvordan de opstod i en fjern fortid; 3 eller man kan interessere sig for deres logiske konstituering, i vor sammenhæng hvordan - eller om - et system med almen privatejendom kan genererer penge. 4 Vi er interesseret i det sidste spørgsmål, men det udelukker ikke at vi kan drage nytte af historisk materiale. Det store spørgsmål er hvad der kan få en agent til i en udveksling at acceptere at modtage noget som er uden brugsværdi for ham selv. Hvordan kan - i vor model - A have tiltro til at væsken kan fungere som bytteværdi, altså som sikkert middel til at skaffe det tøj, som han har brug for? Kort sagt: Hvorfra stammer pengenes værdi? 5 Traditionelt er der givet to alternative svar på dette spørgsmål. Metallismen funderede pengenes værdi i metallets (guldets) brugsværdi; da også goder som korn eller kvæg har fungeret som penge, taler man i dag snarere om 'commodity-money'. Ifølge den såkaldte Real Bill Doctrine bør staten kun udstede penge mod sikkerhed i realværdier, fx statslige krav på ejendomme; dette er en variant af idéen om at pengenes værdi er 289

9 eller skal være forankret i noget realt (snarere end i politisk magt). Heroverfor hævdede cartalismen (fra carta = papir) at pengenes værdi til sit væsen er konventionelt betinget og derfor kan være knyttet til noget i sig selv værdiløst papir; den enkelte vil tillidsfuldt acceptere penge fordi alle andre, i en uudtalt konvention, gør det. Svagheden i metallismen, som en logisk forklaring, er at ingen varer - og slet ikke i dag - har almen brugsværdi, for man kan undvære fx korn - historisk set en udbredt 'penge-vare' - og i stedet leve af kartofler; og selvom alle havde brug for korn, har alle ikke altid brug for ubegrænsede mængder korn; derfor er korn ikke sikkert byttemiddel. Enhver konkret vare er uegnet som penge. Vi ser da også at pengenes historie er historien om deres løsrivelse fra materielle varer og konkret brugsværdi: fra korn og kvæg over guld til papirpenge og elektroniske bip. 6 Efter at man er gået væk fra guld som reservevaluta og har ophævet guldindløseligheden er det åbenbart at pengenes fysiske kvalitet og nytte er irrelevant, altså at penge er en immateriel social sammenhæng mellem varerne; på samme måde som springerens styrke i skak er uafhængig af dens fysiske materiale. I det 19. århundrede var de fleste økonomer imidlertid 'metallister', dvs. de funderede pengenes værdi i metallets (guldets) værdi. 7 Svagheden i cartalismen er at den er en ren logisk cirkel: Jeg har tillid til pengene fordi alle andre har, ja, men hvor stammer de andres tillid fra? bl.a. fra min tillid. Pengenes sikre bytteværdi er altså ikke forklaret, problemet er blot omformuleret. Det er rigtigt at penge er en social konvention, forstået på den måde at alle skal være enige om hvad der er penge; cartalisterne har således ret i at 'noget' kun kan fungere som alment ækvivalent, hvis alle har tillid til det, altså betragter det som sikker bytteværdi. Men de asociale privatejere kan ikke indgå en aftale herom, den være nok så uformel; lige så lidt som de halvvilde 'politiske' individualister i Hobbes' naturtilstand, hvor alle er i krig med alle, pludselig kan fornægte deres natur, trække sig selv op ved håret, og genopstå som civiliserede mennesker, der kan blive enige om at monopolisere den politiske magt i en Leviathan. Privatejeren kan på markedet indgå aftale med èn anden om simpelt bytte eller - hvis penge er der - køb eller salg. Men privatejerne hverken kan eller vil indgå en almen aftale om penge: De kan ikke fordi fællesinteressen i penge ikke kan have plads i deres bevidsthed, og de vil ikke fordi enhver agent vil have sin vare som alment ækvivalent; hvordan kan 290

10 A, B og C i vor model blive enige om at det er C's væske, snarere end A's mad eller B's tøj, der skal have den privilegerede position som sikker bytteværdi? Østrigerne vil være enige heri. Den orden, som pengene inkarnerer, er skabt 'spontant', uden agenternes viden eller vilje, uden intention. I Menger's såkaldte 'organiske' forklaring (1871: 257ff, og 1883: 152ff) 8 er penge ikke skabt af socialt bevidste agenter, men snarere opstået gennem en proces, hvor alle agenter søger deres eget: Nogle 'dominerende' handlende anvender en bestemt vare som cirkulationsmiddel; denne konvention fæstner sig, og efterhånden kan alle have tillid til denne penge-vares købekraft, fordi alle andre har det. Ifølge Menger udmærker den foretrukne vare sig ved at have brugsværdi for de fleste i den pågældende økonomi, således at den konventionelle tillid understøttes af materielle behov: kan jeg alligevel ikke bruge kvæget som cirkulationsmiddel, kan jeg jo altid spise det. Forklaringen har form af en historisk fremstilling, men er formentlig også tænkt som en logisk udledning af pengene. Teoriens metallistiske element giver den større historisk troværdighed, men er ikke afgørende for tankegangen. Hovedsagen er at nogle agenter begynder at handle på en bestemt måde og dermed trækker de andre med sig, fordi de andre nu får en privatinteresse i at følge 'lederne'. Det er klart at hvis nogle udviser tillid til X's bytteværdi, kan de resterende med større sindsro gøre det samme, men logisk set har vi blot skudt problemet et trin tilbage: hvorfor vovede de første - dominerende handlende - at modtage X, 'dengang' da det endnu ikke var alment accepteret som ækvivalent? Kræver det ikke en ex ante social rationalitet? Hvis vi udelader den metallistiske del af forklaringen, kan jeg ikke se at Menger giver svar på dette spørgsmål. Alle er i dag enige om at penge er en social konvention, baseret på gensidig tillid; alle er også enige om at penge er hensigtsmæssige, evt. nødvendige, for privatejerne, således at deres konstituering er en fællesinteresse. Men vi må konkludere at pengene ikke kan udspringe af privatejerne, hverken som deres socialt bevidste beslutning (aftale) eller som det uintenderede resultat af deres privatinteresse; denne interesse tilsiger ikke tillid, snarere mistillid, til de andres adfærd. Derfor må vi søge pengenes logiske oprindelse i det extraøkonomiske. I stedet for at forklare det sociale (pengene) individualistisk, dvs. ud fra det asociale menneske, må vi forklare det ud fra det sociale menneske. Det er ikke qua Homo Oeconomicus, men qua Homo 291

11 Politicus, at menneskene etablerer pengene. Historisk set kan vi tænke det på den måde, at de første primitive vare-penge er frembragt ved at agenterne har indgået tilsvarende primitive sociale 'aftaler': uformelle, uudtalte og kun delvis bevidste. Gåseøjnene omkring 'aftaler' beror på, at der ikke er nogen grund til at tro at de bevidste sociale relationer ('politikken') foregik gennem harmonisk forhandling. Det er mere sandsynligt at der har været konflikter om hvilke - og dermed hvis - goder skulle privilegeres som alment ækvivalent. Det er sikkert et godt gæt at det var de 'dominerende handlende', dvs. de økonomiske magtfulde, der havde den politiske magt til at gennemtrumfe 'pengeaftalen'; ligesom det næppe er tilfældigt, at vore dages internationale reservevaluta ('superpenge') er dollaren, altså den mest magtfulde stats valuta. Men det er qua 'politikere' og ikke - som hos Menger - qua udvekslende privatejere, at de gør det. Derfor er det forkert at begribe pengene som et exempel på Hayek's 'spontant opståede' institutioner: Nødvendigheden af pengene opstår spontant, i betydningen uplanlagt eller socialt ubevidst, men pengene gør det ikke. Kritikken af den østrigske synspunkt kan udtrykkes på en lidt anden måde. Menger vil gerne udvikle en social institution som penge individualistisk. Men det kan han kun gøre ved på forhånd at socialisere dette 'individ'. Dette sker for det første ved at de 'dominerende handlende' - som vi har set - tillægges en vis social rationalitet. For det andet sker det ved at tillægge sædvanen stor betydning i forklaringen: "The great importance of custom in the origin of money can be seen immediately by considering the process, described above, by which certain goods became money" (Menger, 1871: 260). Men hvad er sædvane? Sædvane er ikke det jeg gør, men det man gør. Sædvane er en social konvention. Ligesom penge. Set ud fra den metodologiske individualisme er sædvanen derfor noget, der skal forklares, ikke noget der kan bruges i en forklaring, ikke et argument. Når Menger - og senere Hayek - appellerer til det menneske, der handler sædvanemæssigt (eller traditionsbaseret), appellerer de til det sociale menneske. Faktisk skriver Menger om penge: "In its origin it is a social, and not a stateinstitution" (Menger, 1892: 82; min fremhævelse), og dette opfattes ikke som værende i modstrid med den individualistiske tolkning, som i øvrigt fremhæves: 292

12 Det er klart at "the origin of money can truly be brought to our full understanding only by our learning to understand the social institution discussed here as the unintended result, as the unplanned outcome of specifically individual efforts of members of a society" (Menger, 1883: 155). Men hvis dette 'individ' er et socialt menneske, der handler ud fra sædvane, er samfundet forudsat, dvs. vi har ikke en individualistisk forklaring (jvf. Kapitel 11.2). Modsætningen mellem 'spontane' og 'sædvanemæssige' forklaringer dækker over en fundamentale spænding i østrigsk tænkning mellem liberal individualisme og konservativ traditionalisme. Vort udgangspunkt er en model, hvor alle goder er privatejendom. Det er de imidlertid ikke ret længe, såfremt agenterne kun er privatejere, dvs. kun stræber efter privatinteressen, thi i så tilfælde vil agenterne invadere hinanden, i en økonomisk alles krig mod alle, hvilket betyder at ejendommen ikke er privat. Det er den kun, hvis den er sikret mod de andres indblanding, jvf. begrebsbestemmelsen i Kapitel Privatejendom forudsætter at agenterne er andet end privatejere; de må have en mere social side. Som sådan etablerer de i praksis en stat, der sikrer privatejendommen mod krænkelser. Dette er den første funktion, som privatejendommen pålægger staten. Det kan siges at staten dermed varetager privatejernes fællesinteresser, men de har forskellig interesse i denne funktion. Denne forskel er imidlertid tvetydig. På den ene side har den store privatejendom meget at skulle beskytte, hvilket tilsiger en stærk interesse i en stat; på den anden side gør stor økonomisk magt det lettere selv at forsvare ejendommen, hvilket indebærer en mindre interesse i et fælles forsvar. Den anden funktion, som staten må varetage, fordi privatejerne ikke selv evner det, er altså at udpege et alment ækvivalent, etablere penge. I betegnelsen 'stat' skal man ikke her lægge mere end agenternes bevidste organisering omkring varetagelsen af disse funktioner; om organiseringen er formel eller uformel, løs eller fast, harmonisk eller konfliktfyldt, kan vi ikke vide, ej heller om denne stat varetager andre og måske lige så fundamentale opgaver (af fx religiøs eller 'udenrigspolitisk' karakter). Den første statsfunktion består i at give privatejerne ubetinget juridisk-politisk sikkerhed, altså beskytte dem mod krænkelser. Den anden 293

13 statsfunktion giver privatejerne en betinget økonomisk sikkerhed; ingen kan garantere at godet afsættes, er bytteværdi, men ved at konstituere penge etablerer staten en sikker bytteværdi, således at privatejeren er økonomisk sikret (er sikker på at kunne købe), hvis godets forvandling til penge lykkes. Anderledes udtrykt garanterer staten i første omgang den konkrete privatejendom mod de andres fjendskab, mens den i anden omgang lover den abstrakte privatejendom (penge) de andres venskab (accept). Indenfor rammerne af privatøkonomiens konstitutionelle usikkerhed og mistillid er pengene en helle af sikkerhed og tillid. Ovenstående indebærer, udtrykt i moderne terminologi, at penge fundamentalt er exogene. I Kapitel 33.7 vil vi imidlertid se at den empiriske interaktion mellem den private banksektor og det offentlige giver sidstnævnte mulighed for at skabe penge; for så vidt bliver penge endogene. Der er absolut intet mystisk i at det sociale menneske, i samarbejde og konflikt, bevidst konstituerer stat og penge. Kun hvis mennesket begribes individualistisk, som kun asocialt, må etableringen af disse sociale fænomener fremstå som en stor gåde; denne teoretiske plage er altså selvskabt Striden om pengene Det er ikke nok at staten blot udpeger et eller andet som alment ækvivalent, thi først når agenterne faktisk benytter det som sådan bliver det sikker bytteværdi. Jo flere der anvender det, desto flere får en interesse i at anvende det, men den 'første' introduktion af pengene kræver tvang, politisk magt; på dette punkt varierede Ivan den Grusomme sin pengepolitik mellem at stege eller drukne folk, der ikke ville acceptere hans penge! I vore dage er metoderne blidere, men det er stadig principielt forbudt at benytte andet end danske kroner indenfor landets grænser, og samtidig er kroner 'legal tender', dvs. danskerne er i henhold til loven forpligtet til at acceptere danske mønter og sedler ved betalinger. Eneretten på pengeudstedelse giver staten stor magt, især når den i stedet for blot at udpege pengene (fx ved at sætte sit stempel på guld) selv begynder at producere dem i form af pengesedler. Privatejernes hjælper truer nu med at forvandle sig til deres herre, eller i hvert fald til en økonomisk konkurrent. Den politiske magt kan nu fundere sig på en selvskabt økonomisk magt, således at statens økonomiske interesser selvstændiggøres i forhold til privatejernes. Ved at lade seddelpressen finan- 294

14 siere statsudgifterne beskatter staten i realiteten privatejerne, dvs. den stat, der skulle sikre privatejendommens ukrænkelighed, bliver dens første krænker. Den politisk-økonomiske historie er langt hen ad vejen historien om kampen om pengene mellem staten og privatejendommen: kongernes pengeforfalskning, parlamentets krav om at kontrollere skatteudskrivningen osv. osv. Derfor kan det ikke undre at nogle neoliberale, bl.a. Hayek (1978a), har argumenteret for at afskaffe statens eneret på at udstede penge; hvis man ønsker at svække eller eliminere statens indflydelse på markedsøkonomien må man udtørre den økonomiske kilde til denne indflydelse, og det er eneretten til pengeudstedelse. Et sådant system med Free Banking havde man faktisk i Skotland fra 1716 til ca. 1845, hvor flere konkurrerende banker udstedte penge (jvf. Schwartz, 1987). I kapitel 33.7 argumenterer jeg at dette program ikke kan realiseres. Det er ikke tilstrækkeligt at staten etablerer penge ved at udstede 'legal tender' på fx 100 mio kroner. Selvom staten i dag sikrer pengenes bytteværdi overfor de tilfældige varer ved at instituere tillid til disse kroner, er det på ingen måde sikkert at de bevarer deres værdi. Hvis disse penge blot overlades til markedet, bliver deres købekraft over tid lige så tilfældig som markedet og dets priser; det kan tænkes at en almen overefterspørgsel hæver det almene prisnivo så meget at pengenes realværdi halveres. For at sikre pengenes bytteværdi over tid må staten regulere pengemængden på en sådan måde at prisnivoet ikke ændres, hverken gennem inflation eller deflation; ellers er penge ikke bedre end varer som værdiopbevaringsmiddel. Kvantitetsligningen (MxV = PxQ) tilsiger at konstant P kræver at M ændres i takt med Q, såfremt V er uforandret. Diskussionen mellem monetarister og Keynesianere drejede sig i høj grad om, hvorvidt V er institutionelt bestemt (betalingssædvaner) og dermed en relativt stabil exogen variabel, som monetaristerne mente, eller om V er endogen, nemlig bestemt af renten (høj rente giver lille kassebeholdning og dermed stor omløbshastighed), således som Keynes hævdede. Men der er formentlig almen enighed om at betragte V som exogen og dermed relativt stabil i en økonomi uden kredit og rente (som i dette kapitel og denne Bog). Overhovedet er sammenhængene simple i en sådan økonomi. Prisnivoet bestemmes direkte af pengemængden (den såkaldte 'indirekte 295

15 mekanisme', hvor flere penge giver lavere rente, dermed flere investeringer, dermed højere priser, existerer ikke). Det centrale er imidlertid at der kun er statspenge (mønter og sedler), ikke 'kreditpenge', hvorfor det kun er staten - ikke privatbanker - der bestemmer pengemængden; penge er éntydigt exogene (i forhold til privatøkonomien). Staten har ganske vist ikke diskontoændringer som pengepolitisk instrument, men det gør ikke noget, når dens fastlæggelse af pengemængden ikke kan modarbejdes af den private sektor. Pengeteori er indviklet og jeg finder at den første forudsætning for klarhed er at isolere de mest almene træk ved i første omgang at se bort fra alle de komplikationer, som en kreditøkonomi indebærer; metodologisk må denne rækkefølge være rigtig, eftersom penge som sådan ikke forudsætter existensen af kredit og rente. 9 Privatejerne har brug for staten til at sikre et stabilt pengesystem, uden inflation, og i vor simple økonomi har staten magten hertil; omløbshastigheden ændres ikke af ændringer i en markedsrente, og privat skabelse af kreditpenge kan ikke undergrave statens pengepolitik. Staten skal og kan løse opgaven, men vil den? Det afhænger af statens karakter og den måde hvorpå pengevæsenet er organiseret. Det er velkendt hvordan tidligere tiders konger og andre enevældige herskere benyttede kontrollen med pengevæsenet til at tilegne sig privatejernes værdier, for at leve i sus og dus (hofudgifter), finansiere krige eller måske gennemføre mere noble foretagender. Midlet kunne være pengeforfalskning, senere at lade seddelpressen køre. Resultatet var inflation. Statens pengepolitik udtrykte ikke privatejernes fællesinteresse i sikker bytteværdi, men herskerens særinteresser. Da borgerskabet i forrige århundrede overtog den politiske magt kom der mere styr på pengesystemet. Seddelmængden var bundet til guldet, men heri lå jo også at pengene endnu ikke var blevet rent politiske; pengenes værdi afhang af guldmængden og den afhang af markedet, idet et handelsoverskud betød mere guld og dermed flere penge. Siden 1.Verdenskrig har guldet gradvist mistet sin rolle, samtidig med at de europæiske stater er blevet demokratiserede. Pengene er blevet rent politiske ('fiat-money'), men vil folkeflertallet sikre deres værdi? I takt med demokratiseringen øges 'risikoen' for at staten udvider domænet for sin økonomiske politik udover det snævert pengepolitiske, således at hensyn til beskæftigelse og indkomstfordeling konkurrerer med hensynet til at afværge inflation. Da nyliberalismen satte sig igennem for år siden, og monetaris- 296

16 men afløste Keynesianismen, var det et hovedkrav at unddrage pengevæsenet demokratisk styring. Én mulighed var at binde udviklingen i pengemængden til nogle objektive indikatorer, en anden at øge centralbankens uafhængighed af regeringen, jvf. den nye europæiske centralbank, der har en høj grad af uafhængighed og kun den ene opgave at sikre prisstabilitet. At privatejerne således får deres egen institution betyder imidlertid ikke, at de selv virkeliggør den sikre bytteværdi, for det kan de stadig ikke; deres fællesinteresse kan kun varetages gennem en bevidst politik, altså uafhængigt af de asociale agenter Monetær polarisering Agenterne indgår først i økonomisk-sociale relationer med hinanden gennem udvekslingen af deres privatejendomme. Neoklassikerne mener at agenterne har mulighed for i tanken (planlægningen) at anticipere disse relationer (først og fremmest den fremtidige pris), men alle er enige om at den reale koordinering sker ex post, på markedet. Den minimale betingelse for at koordinationen af goderne kan finde sted er at goderne er relateret til hinanden. Det simple bytte kan kun koordinere to agenters aktiviteter, hvilket resulterer i et antal punktuelle 'minimarkeder' (Hicks, 1967: 4), der ideelt og reelt er uden forbindelse til hinanden. En almen koordinering er derfor på forhånd udelukket, og historisk ser vi da også at det simple bytte kun optræder i økonomiske systemer med en rudimentær udvikling af privatejendommen; almen privatejendom er altid forbundet med en pengeøkonomi. Vi har set at koordineringen kræver to trin, et ideelt og et reelt: først prisen, der skaffer et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige varer, dernæst cirkulationsmidlet, der virkeliggør relationen mellem varerne. Først dermed har vi ét marked, altså en markedsøkonomi i egentlig forstand. I Kapitel 12 har vi allerede behandlet den særlige type koordination, som pengene effektuerer, så på dette sted kan vi behandle dette spørgsmål kortfattet. Udbyderne oplever at deres markeds-uegnede produkter udskilles ved ikke at forvandles til penge. Dette er en kvalitativ enten/eller betragtning; kvantitativt set måles graden af markedsegnethed af den mængde penge, som varen kan tiltrække. Efterspørgerne oplever at deres behov kun kan tilfredsstilles, hvis de 297

17 kan udtrykke deres ønsker i form af penge, den sikre bytteværdi; hvis de kun har varer i hånden, er deres efterspørgsel ineffektiv. De produkter og de behov, der ikke reelt kan udtrykkes i penge, sies med andre ord fra. Koordination betyder tilpasning til pengenes standard. Pengene er privatejernes højesteret, der dømmer goderne, og privatejernes lovgiver, der definerer kriteriet for gyldige behov. Den hårde ex post koordinering effektueres af markedskonkurrencen, der skiller fårene fra bukkene. Det er nu præciseret, at kriteriet for succes eller fiasko er om agenten kan trække sig ud af markedet med penge på lommen eller ej. Polariseringen er derfor først og fremmest en polarisering mellem pengebesiddere og pengeløse. Det er vigtigt at have goder, men kun fordi de kan sælges for penge; og for den, der ikke kan sælge sine produkter, er det vigtigt at besidde produktionsfaktorer herunder arbejdskraft men kun hvis disses ydelser kan forvandles til penge (jvf. Kapitel 13.6). Den materielle rigdom, som agenten måtte besidde, er med andre ord i sig selv uden betydning. Så længe agenten for privatejendommen er personlig, må det gælde at salget af en skjorte ikke blot kræver at køberen har penge, men også at hun har behov for skjorten; hvis hun ikke oplever at skjorten kan tilfredsstille hendes konkrete behov, vil hun ikke bruge penge på et køb, men vil foretrække at lægge sin købekraft andetsteds. Det er tilfældigt om privatejernes konkrete behov tilfredsstilles på markedet, men de varer, der sælges, må nødvendigvis tilfredsstille et konkret og personligt behov. Dette ændres, når køberne og sælgerne ikke er personer, men virksomheder, thi disse stræber ikke efter konkret behovstilfredsstillelse, men abstrakt profit. Det kan argumenteres at virkeliggørelsen af denne målsætning forudsætter at andre agenters - de almindelige forbrugeres - konkrete behov tilfredsstilles, men hvis det anerkendes at virksomhedens overordnede mål er profitmaximering - og det gør de fleste - så giver det sig selv at denne agent ikke stræber efter konkret behovstilfredsstillelse. Penge forvandles fra at være middel til behovstilfredsstillelse til at være mål i sig selv. Men hermed har vi foregrebet udviklingen i Bog

18 NOTER 1. Se også Clower, 1977: 239, hvor han konkluderer en tilsvarende transaktionsomkostningsanalyse med at hævde at han dermed har "established a satisfactory rationale for the existence and ubiquity of monetary exchange". 2. Denne sondring stammer fra Marx's analyse af overgangen fra vare til penge. 3. Se herom Lundkvist, 1981: 86ff, og den detaillerede og meget oplysende fremstilling i Mandel, 1962: 72ff. 4. Af grunde, som vil blive mere klare i det følgende, er der en slående parallel mellem teorier om pengenes og teorier om statens genese. Det gælder også det metodologiske plan. Således er Hobbes statsteori formentlig tænkt som en logisk udredning af statens begrundelsessammenhæng (de anarkistiske mennesker, der har brug for en Leviathan, en undertrykkende stat), men umiddelbart kan den læses som en historisk redegørelse for statens opståen. 5. Det følgende om Menger, metalliske og cartalismen bygger på Lundkvist, 1995: 86f. Jvf. også Schumpeter, 1953, om metalliske og cartalismen. 6. "Coins and notes gave way progressively to cheques and other promises to pay, such as letters of credit. Since the early 1970s, these too have become obsolete. Computers have made money electronic /'digitale penge', herunder plastikkort/" (Strange, 1998: 24f). 7. Det gælder fx Marx. Men gennem en mærkelig drejning projicerede han sin egen forfejlede 'tingsliggørelse' af pengefunktionen ud på alle andre (se Lundkvist, 1981: 197ff): Vi - og specielt de borgerlige økonomer - opfatter penge som blot en ting (guld)! Hvilket er forkert mht. de borgerlige økonomer, der i dag overvejende har afsvoret metallismen og snarere psykologiserer pengene ved at basere deres værdi på 'gensidig tillid'. 8. Menger's teori, der gentages af Hicks (1967: 4f), har været meget diskuteret, ikke mindst blandt (neo)institutionalister (jvf. Hodgson, 1988), eftersom penge næst efter privatejendommen er den centrale (sociale) institution i en markedsøkonomi. 9. Wicksell skelner tilsvarende mellem et 'pure cash system' og et 'pure credit system' i sin analyse af sammenhængen mellem pengemængde og priser (den 'kumulative proces'), men modsætningen er ikke ren, eftersom det første system kender til renter. 299

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

led kan udelades, hvis det giver mening.

led kan udelades, hvis det giver mening. Etablering af matrixsamarbejde hvordan? Dette er en opsummering af hvordan ØMAS tilbyder en kursusrække for de nuværende, kommende økologiske landmænd og andre landbrugs aktører. Det er et bud på hvordan

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt: SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen

Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen "The nation as such is not a large subject that has needs, that works, practices economy and consumes;.. It is not a large singular economy; the phenomena

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til Handelshøjskolens studerende

eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til Handelshøjskolens studerende eksamens snyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD En hjælp til Handelshøjskolens studerende Eksamenssnyd er en forseelse, som Handelshøjskolen ser med største alvor på, fordi forseelsen medfører, at man ikke kan stole

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hvilken slags erfaringer og skepsis? Der er mange erfaringsbaserede grunde til at være skeptisk med hensyn til effektiviteten af forsøg på at skabe

Hvilken slags erfaringer og skepsis? Der er mange erfaringsbaserede grunde til at være skeptisk med hensyn til effektiviteten af forsøg på at skabe ERFAR INGER Hvilken slags erfaringer og skepsis? Der er mange erfaringsbaserede grunde til at være skeptisk med hensyn til effektiviteten af forsøg på at skabe ledelses-udvikling. Men der er to måder at

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok.

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok. Teknisk analyse for de fundamentalt orienterede investorer. Langt hovedparten af de investorer der har en merkantil uddannelse, benytter sig hovedsagligt eller udelukkende af fundamental analyse. De splitter

Læs mere

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet

2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet 2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25. oktober 2000 i sag 00-67.280 Telia A/S (advokat Jens Ottosen-Støtt) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem parterne:

Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem parterne: København, den 17. november 2015 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2015-4613 Reklametrekant Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem parterne: Klager: AstraZeneca

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere