Odense kommune fik bedre pleje for færre penge. Fokus på totaløkonomi og uddannelse sikrer bedre ældrepleje DOKUMENTERET INKONTINENSPLEJE OMNR.

Transkript

1 VIDEN DOKUMENTERET INKONTINENSPLEJE OMNR. 4 Nyt studie af inkontinenspleje i Københavns kommune: Fokus på totaløkonomi og uddannelse sikrer bedre ældrepleje Et nyt studie udført af COWI af inkontinenspleje i Københavns kommune konkluderer, at ved at benytte kvalitetsprodukter og uddanne pleje personalet i optimeret pleje kan bedre økonomi gå hånd i hånd med mere tilfredse borgere og et bedre arbejdsmiljø for med arbejderne. Borgernes tilfredshed øgedes markant samtidig med, at inkontinensplejen kan spare op imod kr. pr. borger på årsbasis. I Studiet Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune en undersøgelse på fire plejecentre dokumenteres for første gang nogensinde de positive sammenhænge imellem personalets kompetencer, borgerens livskvalitet og god totaløkonomi inden for inkontinenspleje. Studiet viser, at ved at benytte bedre produkter, opkvalificere personalet samt fokusere på ressourceforbrug og øko- nomi, er det muligt at nedbringe antallet af bleskift med op til 20 %, nedbringe de samlede omkostninger pr. borger med gennemsnitligt kr. 26,74 pr. dag eller knapt kr på årsbasis, nedbringe den anvendte plejetid markant, øge medarbejdernes motivation og forbedre deres arbejdsmiljø og samtidigt øge plejekvaliteten og borgernes tilfredshed. Strategiske indkøb gavner alle Den forbedrede totaløkonomi er bl.a. opnået ved at investere i bedre produkter samt uddannelse af personalet. Det finder direktør for Medicoin dustrien Jens Kristian Gøtrik særdeles interessant. Helhedsløsningen inden for inkontinenspleje, som den beskrives i studiet fra Københavns kommune, er et skoleeksempel på strategisk indkøb. I fagorganisationen, Lederforum Social & Sundhed, er formand Erik Lehm begejstret for, at studiet sætter fokus på et alt for overset område: Jeg mener, at metoderne fra studiet i København bør overvejes i alle landets kommuner. Studiet viser, at det at fokusere på inkontinensområdet har enorm effekt. Bedre uddannelse De markante resultater er bl.a. skabt ved at uddanne plejepersonalet i udredning, behovsanalyse samt anatomi og fysiologi. Uddannelsesprogrammet har sammen med et bredere produktsortiment betydet, at personalet i højere grad kan tilbyde borgerne en individuelt tilpasset pleje. Flere borgere er blevet selvhjulpne, andre har behov for mindre hjælp, og i flere tilfælde er bleen helt droppet. Uddannelse og nye arbejdsmetoder er en investering, der betaler sig, mener man i Dansk Sygeplejeråd. Skal man ændre noget, så det virkelig rykker, skal man starte med at ændre kulturen, og det er netop det, man har gjort i studiet i Københavns kommune ved at benytte bedre hjælpemidler i kombination med uddannelse af personalet samt et helt andet fokus på inkontinens. Simpelt, men ikke desto mindre et genialt koncept, siger Irene Hesselberg, der er formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Læs mere om studiet på siderne 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Odense kommune fik bedre pleje for færre penge Vi har fået øget fagligheden hos med - arbejderne, og det gør os i stand til at yde en bedre pleje, siger Inge Thorup, souschef ved Odense kommunes ældrepleje. Odense kommune høster nu frugterne af en indkøbsstrategi med fokus på helhedsløsninger frem for evig jagt på produkter med lav pris. Sam arbejde med leverandøren om uddannelse, organisation og optimeret brug har samlet givet en markant bedre totaløkonomi og de ældre en højere livskvalitet. Personalet har fået øget fagligheden og motivationen, viser en ny tilfredshedsanalyse. Medarbejderne i Odense kommune har som følge af samarbejdet med hjælpemiddelleverandøren SCA Hygiene Products fået et bredt uddannelsesprogram stillet til rådighed. Uddannelsen har ikke kun løftet kompetencen betydeligt, men også medført en markant øget motivation og arbejdsglæde blandt personalet, viser en tilfredshedsanalyse udført af DMA/ Research i december På Plejecenter Havebæk i Odense har de nye produkter og uddannelsesprogrammet også haft direkte effekt i form af bedre arbejdsmiljø og færre tunge løft, men den største gevinst er måske netop, at medarbejderne, som tilfredshedsanalysen viser, har fået et helt nyt syn på inkontinenspleje. Vi har fået flyttet fokus fra at skifte ble til at levere en optimal udredning og udnytte et bedre produktvalg, og vi er generelt blevet meget bedre til at tildele de rette hjælpemidler. Det har klart øget motivationen hos medarbejderne, siger Cybelle Remick, Social- og sundhedsassistent på Plejecenter Havebæk i Odense. Souschef Inge Thorup, Odense kommunes ældrepleje, glæder sig over kombinationen af nye, bedre produkter og medarbejdere, der formår at udnytte dem. Vi har sikret en højere kvalitet i plejen samtidig med, at vi har nedbragt forbruget. Det resulterer i et bedre arbejdsmiljø fysisk som psykisk med f.eks. færre tunge løft, siger souschef Inge Thorup, Odense kommunes ældrepleje. I Indkøbsafdelingen på Odense Rådhus er man tilfreds med de gavnlige effekter. Dertil kommer, at man kan notere en ikke ubetydelig økonomisk gevinst af en indkøbsstrategi, hvor man søgte øget kvalitet i samklang med god totaløkonomi. Kommunen har sparet ca bleer siden leverandørskiftet i december 2006 og ca. 6,9 mio. kr. Resultaterne viser, hvordan en offensiv indkøbsstrategi kan forplante sig positivt igennem hele organisationen og ud til borgerne, siger indkøbschef Annette Bjørn. Læs mere på siderne 11, 12, 13, 14 og 15.

2 Side 2 Har vi råd til at lade være? Har du fået lyst til at læse mere? Udbud, der er stramt Tidligere numre af Viden om kan bestilles hos: Jannie Helsgaun jannie.helsgaun@sca.com Leder af Ivar Næsheim, Direktør SCA Hygiene Products A/S, Health Care. I dette forår ramte negative historier om uværdige forhold i ældreplejen igen avisforsiderne. Demente tvangsvaskes om natten for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Går vi et spadestik dybere, så indrammer ovennævnte historier en ældrepleje med ressourceproblemer. Mangel på ressourcer i form af personale og penge til at tilbyde vores ældre et godt liv til det sidste. Kan vi være det bekendt? Har vi råd til det? Har vi lyst til det? I Odense kommune investerede man for to år siden i en samlet inkontinensløsning. Satsningen har givet pote i form af højere livskvalitet for de ældre og bedre pleje. Personale, der ikke længere ser sig selv som nogen, der skifter ble, men som medarbejdere der har indflydelse og gør en forskel. Det har gavnet motivationen og det generelle arbejdsmiljø. Og så har man i øvrigt sparet 6,9 mio. kr. og samtidigt nedbragt forbruget med ca. 20 % eller bleer i alt. Kommunernes indkøbsbudget er som altid under pres, og laveste stykpris anvendes stadig som primære kriterium i mange udbud. Udbud, der er stramt fokuseret og formuleret på pris medfører, at anderledes fordelagtige løsninger slet ikke eller kun vanskeligt kan præsen teres inden for rammerne af udbudsteksten, så effekter som er opnået i eksempelvis Odense ikke tages i betragtning ved valg af leverandør. Resultatet er suboptimering, og det er derfor vigtigt med en fortsat dialog om, hvordan værdien af effektive partnerskaber mellem leverandør og kommune vurderes og beregnes i udbudssammenhæng. Vi præsenterer her i avisen et studie fra Københavns kommune udført af COWI. Et studie, der konkluderer, at det igennem en fokuseret indsats med uddannelse af personalet, bedre produkter og vilje til at gå nye veje kan fokuseret og formuleret på pris medfører, at anderledes fordelagtige løsninger slet ikke eller kun vanskeligt kan præsen teres inden for rammerne af udbudsteksten. Resultatet er suboptimering, og det er derfor vigtigt med en fortsat dialog om, hvordan værdien af effektive partnerskaber mellem leverandør og kommune vurderes og beregnes i udbudssammenhæng. lade sig gøre at øge de ældre borgeres tilfredshed med inkontinensplejen og samtidig reducere bleforbruget med en femtedel. De tiltag, COWI har målt på i studiet, frigør mangfoldige ressourcer, som kan anvendes på andre opgaver. Studiet fra København understøtter erfaringer fra Odense, Aalborg og Esbjerg kommuner, der slår fast, at en kommune generelt kan nedbringe bleforbruget med 20 % og samtidigt opnå en højere kvalitet i plejen, når kvalitetsprodukter kombineres med serviceydelser, know how, uddannelse og en optimeret organisation. Udgiver SCA Hygiene Products A/S Gydevang 33, 3450 Allerød Tlf Ansvarshavende Lars Havgry, lars.havgry@sca.com Redaktør Trine Buch, trine.buch@sca.com Redaktion og tekst ImageBuilding - Jes Højer-Mikkelsen Foto Sophie Høyer / Arkiv Grafisk produktion, tryk og oplag Novagraf A/S, Aalborg stk. Bestil yderligere eksemplarer Jannie Helsgaun jannie.helsgaun@sca.com Tidligere udgivelser: Viden om ældrepleje og totaløkonomi. Viden om Partnerskab. Sundhedsøkonomi & Miljø. SCA blandt verdens 100 mest bæredygtige virksomheder På det økonomiske topmøde i Davos blev SCA kåret som en af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder. Det er femte gang i træk, at SCA optræder på Corporate Knights listen - The Global 100 most sustainable corporations in the world. Listen indeholder i år virksomheder fra 15 lande. For at kvalificere sig skal virksomhederne udvise en exceptionel evne til at håndtere de miljømæssige og sociale udfordringer, der hører til netop deres branche. Listen udarbejdes af Corporate Knights, der publicerer en af verdens mest læste magasiner om miljø og bæredygtighed. SCA har netop vedtaget at reducere virksomhedens CO2-udledning fra fossile brændstoffer og elektricitet med 20% inden 2020, hvilket er helt i tråd med virksomhedens gennemgribende arbejde for et bedre miljø. Vi er naturligvis glade for og stolte over igen at optræde på listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. Det er et stort skulderklap for det arbejde, vi udfører omkring bæredygtig produktion af miljørigtige produkter, siger direktør Ivar Næsheim, fra SCA Hygiene Products i Danmark. SCA benytter i dag primært biobrændsel. Således kommer kun 1 % af energiforbruget fra kul og 5 % fra olie.

3 Side 3 Samtidig øget livskvalitet, bedre arbejdsmiljø og nedgang i ressourceforbruget i Københavns kommune Et nyt studie af inkontinenspleje i Københavns kommune konkluderer, at der kan høstes markante økonomiske gevinster ved at benytte kvalitetsprodukter og uddanne plejepersonalet i optimeret pleje. Studiet viser, at den bedre økonomi går hånd i hånd med mere tilfredse borgere og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er første gang, et studie dokumenterer positive sammenhænge imellem personalets kompetencer, borgerens livskvalitet og god totaløkonomi inden for inkontinenspleje. For første gang undersøges sammenhængen imellem borgernes livskvalitet, medarbejdernes forhold og motivation samt økonomien. Det sker i et studie af inkontinenspleje i Københavns kommune udført af COWI i perioden juni-december 2008 på fire plejecentre i Købehavn. I studiet lægges der vægt på den flerfaglige tilgang, hvor inkontinenspleje både baseres på SCAs TENA inkontinenshjælpemidler, uddannelse af personalet i udredning, anvendelse af produkterne og optimerede arbejdsgange samt ændrede arbejdsstrukturer. Med andre ord undersøges et Produkt- Service-System, PSS, hvor produkterne tilbydes og anvendes i sammenhæng med en række tilhørende serviceydelser. I studiet undersøges primært tre områder: 1) Borgernes tilfredshed med plejen, 2) medarbejdernes arbejdsforhold og kompetencer samt 3) økonomien fordelt på delområderne personaleressourcer samt produktøkonomi (bleprodukter, vask etc.). Spørgsmålet var, om det er muligt at opnå en positiv effekt på alle tre områder samtidigt. Det er det. Konklusionen på studiet er entydig; Ved at benytte bedre produkter, opkvalificere personalet samt fokusere på ressourceforbrug og økonomi, er det muligt at nedbringe antallet af bleskift med op til 20 %, nedbringe den anvendte plejetid markant, nedbringe de samlede omkostninger pr. borger med gennemsnitligt kr. 26,74 pr. dag eller knapt kr på årsbasis, øge medarbejdernes motivation og forbedre deres arbejdsmiljø f.eks. med færre tunge løft og færre lækager og samtidigt øge borgernes tilfredshed. Øget tilfredshed blandt borgerne Flertallet af inkontinente borgere på plejehjemmene har haft inkontinensproblemer i en længere periode. Det handler dermed ikke om, at slippe af med inkontinensproblemerne for det er ikke muligt men om at mindske generne og modtage en inkontinenspleje, der griber mindst muligt ind i hverdagen og giver mulighed for at leve så normalt som muligt. Bleprodukterne udgør en væsentlig del af den samlede inkontinenspleje, og studiet viser, at der er forskel på bleer. 55 % af borgerne i undersøgelsen er meget tilfredse med bleprodukterne ef- ter interventionen imod 46 % før. 69 % synes, at de nye TENA produkter er behagelige at have på, imod 39 %, der syntes, de gamle produkter var behagelige. De ældre blev også spurgt til deres opfattelse af den pleje, de modtager fra personalet. Her steg tilfredsheden betydeligt. På spørgsmålet Hjælper plejepersonalet Dem med Deres inkontinensproblemer, svarede 89 % Ja, meget efter, imod 64 % før interventionen. Svarene indikerer, at uddannelsen af medarbejderne bar frugt i form af bedre pleje og deraf øget tilfredshed blandt borgerne. Bedre arbejdsmiljø I tillæg til det nye og bedre produktsortiment, er en helt væsentlig og afgørende del af konceptet, at medarbejdere og ledelse undervises i optimeret inkontinenspleje. Uddannelsesprogrammet, som SCA Hygiene Products stod for, bestod bl.a. i undervisning i Viden om udredning - fortsættes næste side...

4 Side 4 - fortsat fra side 3... og borgervurdering, Produktkendskab, Viden om årsag og behandling, Viden om væskebalance samt Anatomi og fysiologi samt Viden om ergonomi og forflytninger. Efter uddannelse og implementering af TENA produkterne oplevede medarbejderne, at der anvendtes færre bleer og mindre tid end tidligere bl.a. på grund af færre lækager, og fordi der i flere tilfælde fandtes andre og bedre løsninger end bleer. Medarbejderne er mere tilfredse med de nye bleer, og de mener, at produkterne er velsiddende og nemme at arbejde med. Især giver anvendelse af TENA Flex bleen (ergonomisk bælteble) bedre arbejdsstillinger og muliggør, at én person kan skifte ble modsat tidligere, hvor det krævede to personer. Medarbejderne oplever generelt en større motivation i arbejdet som følge af de nye produkter, arbejdsgange, og den uddannelse de har modtaget under forløbet. Billigere og bedre Udgangspunktet for god inkontinenspleje er, at borgerne får en god service af høj kvalitet. Det betyder, at den enkeltes individuelle behov skal analyseres og evalueres, og borgeren skal tilbydes præcis den løsning FAKTA Ønsker du rapporten Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune en undersøgelse på fire plejecentre tilsendt, så kontakt Jannie Helsgaun på jannie.helsgaun@sca.com. ikke nødvendigvis en ble og den pleje, vedkommende har behov for hverken mere eller mindre. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at borgere, der engang oplevede ubehaget ved vandladningsproblemer tildeles en blebevilling for en sikkerheds skyld, ligesom for hyppige skift eller for store bleprodukter generer borgeren unødigt. Via uddannelsesprogrammet blev medarbejderne bedre i stand til at vurdere borgernes behov samt tildele de rette produkter. Vi kommer længere ud i cirklen af forskellige overvejelser, som en medarbejder sagde. Nogle borgere blev helt fri for at bære ble, ligesom borgere blev selvhjulpne ved at benytte TENA Pants (bukseble). Endelig faldt antallet af lækager markant, idet de bedre hjælpemidler er mere sikre, ligesom personalets nye kompetencer sikrede, at de rette produkter anvendtes på den rette måde. Færre lækager påvirker såvel borgerens livskvalitet, medarbejdernes arbejdsmiljø samt naturligvis økonomien, idet mængden af tøjvask, tidsforbrug etc. nedbringes væsentligt. Tidsregistreringen i dagbøgerne fra de fire plejecentre i undersøgelsen vedrørende bleskift viser, at den gennemsnitlige tid for et bleskift blev reduceret med typisk et halv minut for alle inkontinensprofiler undtagen for borgere med behov for hjælp af to personer. Samme tendens gør sig gældende for lækager på tøj og sengetøj, hvor registreringerne viser en reduktion i antallet af lækager. De totale omkostninger per borger per dag faldt for tre af de fire inkontinensprofiler. Reduktionen varierer mellem 27,37 kr. og 36,75 kr. pr. dag. I gennemsnit er de totale omkostninger faldet med kr. 26,74 pr. borger pr. dag. Det svarer til ca kr. pr. borger på årsbasis. Kommuner og regioner bør i følge direktør Jens Kristian Gøtrik, Medicoindustrien, analysere effektiviseringsgevinster og kvalitetsløft lige så grundigt som forventede besparelser på indkøb. Kort sagt tænke i Total Cost of Ownership, og her tegner studiet af inkontinensplejen i Københavns kommune et skoleeksempel på godt strategisk indkøb. Interview med Jens Kristian Gøtrik, direktør for Medicoindustrien Direktøren for Medicoindustrien, Jens Kristian Gøtrik, opfordrer det offentlige til at tænke i totaløkonomi og strategiske indkøb, hvor indkøbsafdelingen indkalkulerer faglige som økonomiske fordele på tværs af organisationen. Helhedsløsningen inden for inkontinenspleje, som den beskrives i studiet fra Københavns kommune, er et skoleeksempel på strategisk indkøb, hvor man med udgangspunkt i god totaløkonomi sikrer fordele for hele organisationen. Det tror og håber jeg, vi vil se mere af, siger Jens Kristian Gøtrik, der dog påpeger, at der er lang vej endnu. Et realistisk og nuanceret studie af virkelighedens inkontinenspleje Et nyt studie af inkontinenspleje i Københavns kommune viser entydigt at øges medarbejdernes kompetencer inden for området har det positiv effekt på borgernes oplevelse af plejen samtidig med, at der opnås en bedre økonomi - både i form af reducerede personaleressourcer og i form af mindre forbrug af hygiejneprodukter og tøjvask. Interview med Chefkonsulent og sygeplejerske, cand.pæd, Ph.d, Linda Schumann Scheel, COWI Det er kompliceret at udføre et studie af ældrepleje, ikke mindst inkontinenspleje. Netop inkontinens har en lang række følgevirkninger på økonomi, arbejdsmiljø og borgernes livskvalitet. Studiet Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune en undersøgelse på fire plejecentre krævede omfattende sundhedsøkonomisk indsigt, plejefaglige kompetencer, arbejdsmiljømæssig viden samt naturligvis omfattende kompetencer i interviewteknik, dataindsamling og evaluering. Chefkonsulent og sygeplejerske, Cand. Pæd. Ph.D. Linda Schumann Scheel, fra konsulentvirksomheden COWI, er ansvarlig for studiet, og hun ser med tilfredshed på de fundne resultater og konklusioner i studiet. Her er ikke tale om en teoretisk undersøgelse, men et studie af virkelighedens inkontinenspleje udført under de faktiske forhold, som de findes i landets største kommune. Vi har tilstræbt at udføre et realistisk og nuanceret studie, der er politisk og sundhedsøkonomisk interessant, og jeg mener afgjort, at resultaterne bør vække politisk interesse. Vi bør konstant søge at forbedre livskvaliteten for borgerne, sikre gode arbejdsforhold og kompetencer hos medarbejderne for derved at opnå en optimal økonomi. Netop her viser studiet, hvordan der kan skabes positiv sammenhæng imellem uddannelse, god økonomi og øget tilfredshed blandt borgere og medarbejdere samtidigt. Det bør vække berettiget opsigt, siger chefkonsulent og sygeplejerske Linda Schumann Scheel. Studiet viser, at antallet af bleskift faldt med 20%, omkostningerne pr. borger blev bragt ned, mens arbejdsmiljø og borgertilfreds blev forbedret. Samtidigt. Undersøgelsen bør derfor vække politisk og sundhedsøkonomisk interesse, siger chefkonsulent og sygeplejerske Linda Schumann Scheel, fra COWI. COWI foretog de første målinger af inkontinensplejen i Københavns kommune før sommerferien Borgere blev interviewet enkeltvist, personale og ledelse blev interviewet i fokusgrupper, og der blev udført målinger af tidsforbrug og ført dagbog på samtlige bleskift. Efter sommerferien skiftedes de tidligere hjælpemidler ud med TENA produkter. Medarbejderne blev uddannet i inkontinens og korrekt valg af hjælpemidler i perioden september til december, og herefter udførte COWI

5 Side 5 Mest mulig sundhed for pengene Der er behov for at analysere de samlede arbejdsgange, så man ikke forblændes af en kortsigtet besparelse på indkøbsprisen, hvis du i sidste ende sidder tilbage med en større samlet regning, siger direktør Jens Kristian Gøtrik, Medicoindustrien. Det er problematisk, at de offentlige indkøbsafdelinger primært måles på deres evne til at holde indkøbsbudgetterne. Disse afdelinger kommer derved til at leve deres eget liv med et for ensidigt fokus på lavest mulige indkøbspris uden tilstrækkelige hensyn til den øvrige organisation. Jeg vil derfor opfordre den kommunale ledelse til at fokusere på god totaløkonomi og tænke langsigtet i stedet for at belønne indkøbsafdelingen for kortsigtede budgetbesparelser. Vi skal den forældede kassetænkning til livs, og det er en politisk og ledelsesmæssig opgave, siger Jens Kristian Gøtrik. Ydelser frem for produkter Det er på health care-området forholdsvis almindeligt, at leverandøren understøtter sine produkter med undervisning i optimal brug. Det er dog sjældent, at en leverandør, som SCA Hygiene Products, også bidrager med rådgivning i organisation og optimerede arbejdsgange som det beskrives i studiet af inkontinenspleje i Københavns kommune. Det er særdeles interessant at se på forskellene på salg af produkter versus salg af helhedsløsninger ikke mindst i sammenhæng med partnerskaber imellem det offentlige og private virksomheder. Her er studiet af inkontinensplejen i København et klasseeksempel på en god helhedsløsning. Jeg ser derfor gerne en almen diskussion om, hvem der skal levere services i det offentlige. Også på f.eks. røntgenområdet påtager private leverandører sig den egentlige drift, siger Jens Kristian Gøtrik. I Medicoindustrien ser man samtidig gerne øget konkurrence om løsninger inden for sundhed og pleje. Jens Kristian Gøtrik opfordrer til at definere klare rammevilkår og fokusere på resultater frem for, om det er det offentlige eller private virksomheder, der løser opgaverne. Det er problematisk, at de offentlige indkøbsafdelinger primært måles på deres evne til at holde indkøbsbudgetterne. Jeg vil derfor opfordre den kommunale ledelse til at fokusere på god totaløkonomi og tænke langsigtet i stedet for at belønne indkøbsafdelingen for kortsigtede budgetbesparelser. Vi bør konstant søge at forbedre livskvaliteten for borgerne, sikre gode arbejdsforhold og kompetencer hos medarbejderne for derved at opnå en optimal økonomi. Netop her viser studiet, hvordan der kan skabes positiv sammenhæng imellem uddannelse, god økonomi og øget tilfredshed blandt borgere og medarbejdere samtidigt. Det bør vække vække berettiget opsigt. igen de samme målinger samt en ny interviewrunde. Alle interviews og målinger samt den efterfølgende bearbejdning af data er udført med videnskabelige og anerkendte metoder. Et billede af virkeligheden Studiet er udformet, så det giver et så præcist billede af virkelighedens inkontinenspleje som muligt. Københavns kommune, COWI og SCA samarbejdede om at udføre studiet i det plejemiljø, der findes i København. Undersøgelsen blev udført over en periode af seks måneder, og her blev flere borgere markant dårligere. På personalesiden oplevedes i perioden udskiftning i medarbejderstaben samt anvendelse af en del vikarer. Forhold, der givetvis har påvirket resultaterne i negativ retning, men som svarer til dagligdagen i inkontinensplejen, som den ser ud i Danmark. At medtage disse forhold giver dog en god og reel baggrund for at vurdere mulighederne for bedre inkontinenspleje i landets kommuner, siger Linda Schumann Scheel. COWI valgte også at interviewe demente borgere dog med bisidder fordi antallet af demente borgere på landets plejehjem er stort, og fordi demente ofte har inkontinensproblemer. Kombinationen af demens og inkontinens vanskeliggør ofte plejepersonalets arbejde. Inddeling i grupper COWI udviklede i forbindelse med studiet bl.a. undergrupper af inkontinente borgere, som er med til at nuancere gruppen af inkontinente og belyse den høje grad af kompleksitet som kræves i inkontinensplejen. De fire grupper er: Borgere, der er delvist selvhjulpne. Borgere med behov for hjælp af en person (afføringsinkontinente). Borgere med behov for hjælp af en person (urininkontinente). Borgere med behov for hjælp af to personer. Vi har udviklet grupperne, fordi borgerne har forskellige behov for hjælp, og fordi antallet af borgere med lette henholdsvis massive inkontinensproblemer naturligvis kan variere fra plejehjem til plejehjem og over tid. Med inddelingen i grupper, kan resultater lettere sammenlignes og benyttes i evalueringen af inkontinenspleje i andre kommuner, siger Linda Schumann Scheel. Forskningsbaseret tilgang For at sikre maksimal validitet og troværdighed i studiet, har COWI benyttet forskningsbaserede metoder, og det er entydigt COWI, der har stået for udformningen af spørgsmål, studieområder og metoder, databehandling etc. Københavns kommune har stillet fire plejeafdelinger til rådighed for undersøgelsen, og her har ledelse og personale fortalt om deres praksis og erfaringer og leveret et imponerende stykke arbejde, hvilket fortjener stor ros. SCA har leveret hjælpemidler og deres normale serviceydelser i form af bl.a. uddannelse, derudover har virksomheden ingen indflydelse haft på studiets udformning og resultater, hverken før, under eller efter. Det er COWI, der har stået for undersøgelsen, siger Linda Schumann Scheel. COWI er primært kendt som rådgivende ingeniørvirksomhed med særlig kompetence inden for byggeri, men virksomheden råder også over en division med flere end hundrede medarbejdere med spidskompetencer inden for sundhedsvæsenet herunder bl.a. studier af produkter og serviceydelser, evalueringer af sundhedsfremme og forebyggelse m.v.

6 Side 6 Udgangspunktet skal være omsorg med omtanke Ønsker vi i Danmark at tilbyde vores ældre en værdig alderdom, kræver det kvalificeret personale, og at ældreplejen igen og igen evaluerer procedurer og rutiner. Formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, ser det nye studie, gennemført i København af COWI, bekræfte behovet for uddannelse og omtanke i inkontinensplejen. Interview med Irene Hesselberg, Formand for Lederforeningen i DSR Den etiske diskussion skal danne udgangspunkt for ældreplejen i Danmark, hvis det står til formanden for Lederforeningen i DSR, Irene Hesselberg. Den tidligere leder af Friplejehjemmet Margrethe Hjemmet i Roskilde mener, at vi starter et forkert sted, og at vi generelt er urealistiske, når vi tilrettelægger f.eks. inkontinensplejen i Danmark. Vi kan ikke forvente, at vi får god inkontinenspleje ud af at udstyre ufaglært personale med de billigste hjælpemidler på markedet. Det siger næsten sig selv, at hvis inkontinensopgaverne bare er noget, der skal overstås og altid så billigt som muligt så bliver det også derefter. Alle også de ældre skal tages alvorligt, siger Irene Hesselberg. Det bør ikke være budgetterne, men livskvaliteten, der danner udgangspunkt for inkontinensplejen. Derfor skal vi have den etiske diskussion tilbage, og den skal foregå både blandt politikere, ledere og personale. Dernæst er det vigtigt, at vi bekæmper rutinerne i ældreplejen og vedvarende forsøger aktivt at gøre tingene bedre og smartere, fortsætter Irene Hesselberg, der er uddannet sygeplejerske og endvidere har en Master i Public Health. Kompetence er vejen frem Skal kvaliteten og niveauet hæves, er det som regel ensbetydende med øgede udgifter og behov for flere hænder til opgaverne. Irene Hesselberg er dog ikke et sekund i tvivl om, at f.eks. øget kompetence blandt medarbejderne giver såvel bedre pleje som bedre totaløkonomi på samme tid, og hun peger her på COWI-studiets resultater. Engang i mellem bliver jeg overrasket over, hvor lidt der egentlig skal til, siger Irene Hesselberg med reference til studiet af inkontinensprodukter af services på ældreområdet i København Kommune. Skal man ændre noget, så det virkelig rykker, skal man starte med at ændre kulturen, og det er netop det, man har gjort i studiet i Københavns kommune ved at benytte bedre hjælpemidler i kombination med uddannelse af personalet Vi skal nytænke inkontinensplejen med udgangspunkt i en etisk diskussion. Bedre uddannelse og gode hjælpemidler giver os mulighed for at skabe god økonomi og kvalitet i plejen på samme tid som COWI-studiet fra Københavns kommune viser, siger formanden for Lederforeningen i DSR, Irene Hesselberg. Vi kan ikke forvente, at vi får god inkontinenspleje ud af at udstyre ufaglært personale med de billigste hjælpemidler på markedet. Det siger næsten sig selv, at hvis inkontinensopgaverne bare er noget, der skal overstås og altid så billigt som muligt så bliver det også derefter. samt et helt andet fokus på inkontinens. Dertil kommer, at de daglige rutiner har været oppe at vende og derefter er tilpasset og optimeret. Simpelt, men ikke desto mindre et genialt koncept, fortsætter Irene Hesselberg. Formanden for Lederforeningen i DSR opfordrer politikerne til at få hævet uddannelsesniveauet i ældreplejen, og lederne i kommunerne til at fokusere på samt indgå i løbende dialog om f.eks. inkontinensplejen. Jeg ser gerne private virksomheder deltage og f.eks. stå for uddannelse af personale i ældreplejen. Den private partner har et økonomisk incitament til at levere gode resultater ellers forsvinder de jo ud af markedet. Partnerskaber imellem det offentlige og private virksomheder er ofte gavnlige for begge parter, siger Irene Hesselberg. Den tidligere plejecenterleder ved, at inkontinenspleje kan virke kedeligt at forholde sig til i dagligdagen på et plejehjem eller i hjemmeplejen. Men når man tænker over alle de sammenhænge, inkontinensrelaterede opgaver indgår i, og hvor meget det påvirker de ældres livskvalitet, så bør alle kommuner sætte fokus på området. Uddannelse a for flotte øko Interview med Sundhedsøkonom Lars Langkilde, Wickstrøm & Langkilde Inkontinensplejen er blandt de mest tidskrævende områder i ældreplejen, og derfor er studiet i Københavns kommune af stor betydning. Resultaterne af studiet viser, at materialeforbruget kan reduceres med op til 20 %, og at der kan frigøres ikke ubetydelige medarbejderressourcer. Kunsten bliver ifølge en af Danmarks førende sundhedsøkonomer, Lars Langkilde fra Wickstrøm & Langkilde, at udmønte studieresultaterne i egentlige, faste arbejdsrutiner ikke bare i Københavns kommune, men også i andre kommuner i landet. Studiet viser, at der er et samspil mellem plejen og valg af produkter, herunder at instruktion og vejledning når det kommer til valg af ble kan mindske antallet af unødige bleskift og samtidig forbedre patientens tilfredshed. De fleste opfatter nok bleer som en forbrugsvare noget som man anvender og smider væk. Men man skal Ældreledel Interview med Erik Lehm, Landsformand for LederForum Landsformand Erik Lehm, LederForum, har med interesse læst studiet af inkontinenspleje i Københavns kommune. Han ser studiet som et enestående udgangspunkt for politikere, kommunalledelse, fagpersonale og borgere til at starte en tiltrængt debat om inkontinens. Metoderne fra studiet i København bør overvejes i alle landets kommuner, så tilsvarende resultater kan opnås. Alene det, at studiet sætter fokus på inkontinens, er jeg begejstret for. Inkontinens er et langt større problem end de fleste forestiller sig. Jeg kan kun opfordre landets politikere, medier og ansvarlige ledere i den kommunale

7 Side 7 f personale afgørende nomiske resultater i København Nyt studie af inkontinensplejen i Københavns kommune åbner en række interessante sundhedsøkonomiske perspektiver, og viser tydeligt, at det kan betale sig at opkvalificere personale og hjælpemidler. Samtidig viser studiet, at fokus og systematik i sig selv er en gevinst, mener sundhedsøkonom Lars Langkilde fra Wickstrøm & Langkilde. ikke glemme, at der også her sker en løbende produktudvikling. Det giver et bredere sortiment, og skal man have nytte af et bredt sortiment, så bliver det afgørende, at plejepersonalet vælger præcis det produkt, der modsvarer den enkelte borgers behov. Denne instruktion af personalet indgik som led i studiet, og er uden tvivl en afgørende forklaring på, at man kunne notere mere tilfredse borgere, samtidig med at antallet af skift gik ned, siger Lars Langkilde. COWIs interviews af borgerne på de fire medvirkende plejecentre i Københavns kommune viste, at antallet af meget tilfredse borgere steg fra 46 % før til 55 % efter implementering af nye produkter og arbejdsrutiner samt uddannelse af plejepersonalet. Må fortsætte arbejdet For sundhedsøkonom Lars Langkilde er resultaterne af studiet ikke direkte overraskende. I stedet er det for ham mere interessant, hvordan man kan få overført resultaterne til den almindelige daglige pleje, som det f.eks. sker i Odense, Aalborg og Esbjerg kommuner, så studiets viden udnyttes optimalt. Her er der ingen let løsning. Ledelsen i ældreplejen må hele tiden sikre sig at personalet har den rette viden, og den må planlægge og foretage struktureret opfølgning. Egentlig er det overraskende, at den ikke allerede gør dette, når man tænker på, hvor meget tid, der anvendes på inkontinenspleje. Som på andre områder, hvor man vil skabe effektivitet, må man sikre sig et godt datagrundlag. Det vi med et engelsk udtryk kalder KPI Key Performance Indicators. Som sådan kan man sige, at man kun kan opnå studiets resultater ude på de enkelte plejeafsnit ved at fortsætte det med løbende uddannelse og forbrugsstyring samt struktureret opfølgning, siger Lars Langkilde. Det lyder måske som en uoverkommelig ekstraopgave at skulle indsamle og strukturere dette datamateriale, men al viden om produktivitets- og kvalitetsudvikling viser, at uden datagrundlag ingen udvikling. Her er studiet fra København også interessant, fordi det viser, at plejepersonalet faktisk oplever et løft i arbejdstilfredshed. De har således på ingen måde oplevet studiets arbejdsgang som en byrde, men som en ekstra kvalitet i arbejdet, hvilket jo må være interessant for kommunen som arbejdsgiver, siger Lars Langkilde. Studiet af inkontinenspleje i Københavns kommune viser, at der er et samspil mellem plejen og valg af produkter. Instruktion og supervision når det kommer til valg af ble kan mindske antallet af unødige bleskift og samtidig forbedre patientens tilfredshed, siger sundhedsøkonom Lars Langkilde, Wickstrøm & Langkilde. Fokus øger kvaliteten Inkontinenspleje fylder ifølge Erik Lehm for lidt i social- og sundhedsassistenternes grunduddannelse. Det bør ledelsen af ældreplejen i kommunerne være opse bør øge fokus på inkontinens Der findes talrige muligheder for at effektivisere og gøre tingene bedre i inkontinensplejen i Danmark, mener landsformand Erik Lehm, LederForum - Social & Sundhed. Et helt nyt studiet af inkontinenspleje lavet af COWI i København viser, at fokus på nye løsninger og uddannelse af personalet kan skabe markante resultater på kort tid. ældrepleje til at tage inkontinens mere alvorligt. Personaleforbruget udgør op imod 90% af ressourceforbruget, og netop derfor som studiet viser er uddannelse af medarbejderne af stor værdi. Vi må og skal have et plejepersonale, der er i stand til at evaluere den enkelte ældres behov og derefter tilvejebringe den bedst mulige løsning, siger landsformand Erik Lehm, LederForum Social & Sundhed, der er faglig organisation for ledende medarbejdere inden for ældre- og handicapsektorerne i Danmark. mærksomme på ellers spildes værdifulde ressourcer. Jeg er bange for, at ledelsen af ældreplejen mange steder ikke er bevidst om, hvordan inkontinens håndteres i praksis i den ældrepleje, de er ansvarlige for. Inkontinens er for ofte noget, der bare skal klares tilfredsstillende og uden for mange problemer. Studiet af inkontinenspleje i Københavns kommune viser, at bare det at fokusere på et område, opkvalificere medarbejdernes kompetencer og betragte hver enkelt borger som en særskilt mulighed for tilpasset og effektiv service har enorm effekt. Jeg mener, at metoderne fra studiet i København bør overvejes i alle landets kommuner, så tilsvarende resultater kan opnås, siger Erik Lehm. Studiet fra Københavns kommune viser, at det kan lade sig gøre at hæve livskvaliteten for borgerne, forbedre arbejdsmiljø og motivation blandt medarbejderne og samtidig sikre en god totaløkonomi. For at opnå disse resultater bør indkøb ændres fra køb af produkter til køb af inkontinensservice og eventuelt flyttes tættere på faggrupperne. Rabat på storindkøb foretaget af centrale indkøbsafdelinger kan ende med at være en dyr model, for det bidrager ofte til overforbrug. Hvis indkøb foretages af de faggrupper, der skal bruge produkterne, så tager de typisk mere ansvar, og produkterne er ikke bare noget, man bestiller, siger Erik Lehm. LederForum er ud over at være faglig organisation også arrangør af HEALTH & REHAB, som er Nordens største messe for hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og sygehusudstyr. Messen finder sted den 12. maj 2009 i Fredericia.

8 Side 8 Krav til kompetenceudvikling skal indgå i udbud Der er så store muligheder for at hæve kvaliteten og optimere økonomien ved at øge kompetenceniveauet og uddanne medarbejderne, at det bør indgå i kommunernes kravspecifikationer ved udbud. Chefkonsulent Chris Petersen, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, peger bl.a. på sundheds- og ældreplejeområderne. Interview med Chefkonsulent Chris Petersen, COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, arbejder igennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker bl.a. med bidrag fra mere end konsulenter og eksperter fra ind- og udland. Flere end kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Centret der ejes af KL er dermed landets førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. Chefkonsulent Chris Petersen, COK, har med interesse fulgt studiet af inkontinenspleje i Københavns kommune siden projektets tilblivelse. Studiet vækker stof til eftertanke. Det dokumenterer effekten af en konkret indsats på helt centrale områder af arbejdsgangene på et plejehjem. Det er derfor et glimrende bidrag til vores arbejde med f.eks. arbejdsdeling, forholdet mellem ledere og medarbejdere siger Chris Petersen. Der er for Chris Petersen ikke tvivl om, at der kan skabes positive sammenhænge imellem økonomi, medarbejdertilfredshed og plejekvalitet ved at intensivere arbejdet med kompetenceudvikling inden for f.eks. produktudnyttelse, vidensdeling, beslutningskompetence og dialog imellem ledelse og medarbejdere. Medarbejdere opnår generelt den bedste kvalitet i deres arbejde, når de har viden og kompetence til selv at tage en beslutning. Personalet skal vide, hvad de skal gøre, og hvorfor de gør det. Det er derfor afgørende, at ledelsen tør uddelegere ansvar, og at medarbejderne er i besiddelse af den fornødne kompetence til at påtage sig dette ansvar og selv tage og udføre de rette beslutninger. Studiet i Københavns kommune viser, at netop kompetenceudvikling er helt afgørende for at løfte kvalitet for såvel borgere som medar-bejdere og at det samtidig øger medarbejdernes trivsel og motivation. Det betaler sig tydeligvis også økonomisk at øge medarbejdernes viden og færdigheder, siger Chris Petersen. COK tilbyder en række uddannelser og kursusforløb, der understøtter en udvikling i denne retning. Forløbene er designet både for ledere og for medarbejdere og helt specifikt understreger Chris Petersen, at COK i forbindelse med lanceringen af Den Offentlige Lederuddannelse, arbejder på at tilbyde meritgivende specialiseringsmoduler i ledelse på ældreområdet i kommunerne. Kommunerne bør være opmærksomme på, at deres kravspecifikationer ved udbud, indeholder de rette muligheder for at tænke uddannelse, helhedsløsninger og totaløkonomi med ind. Uddannelse skal med i udbudsteksten Kompetenceniveauet er så afgørende for kvaliteten på en række kommunale områder f.eks. sundhed og ældrepleje at det efter Chris Petersens mening i langt højere grad bør afspejle sig i kommunernes indkøb. Han mener kommunerne pr. automatik bør inddrage uddannelse og kompetenceudvikling i kravspecifikationerne i EU-udbud f.eks. ved indkøb af produkter på områder, hvor omsorg spiller en væsentlig rolle. Kommunerne bør være opmærksomme på, at deres kravspecifikationer ved udbud, indeholder de rette muligheder for at tænke uddannelse, helhedsløsninger og totaløkonomi med ind. Medarbejdernes evner og muligheder er helt afgørende for et godt resultat inden for f.eks. sundhed og ældreomsorg, hvor omsorgsdelen spiller en rolle ved produktindkøb, og det skal derfor med ind i udbuddenes kravspecifikationer på disse områder. Dette skal ske fra starten af udbudsprocessen, siger Chris Petersen. Jeg ser bl.a. mulighed for, at vi hos COK udvikler lederuddannelser, hvor vi medtager undervisning inden for udformning og specifikation af udbudsmateriale, så vi bidrager til, at kommunerne kan udnytte de muligheder, der ligger i at medtage kompetenceudvikling og uddannelse, vejledning i organisation og vidensdeling, siger Chris Petersen. COK fokuserer netop nu på kommunernes nye opgaver inden for sundhed og ældrepleje. Strukturreformen og den netop fremlagte rapport fra Forebyggelseskommisionen har øget kommunernes ansvar på disse områder.

9 Side 9 Forebyggelse, kvalitet og uddannelse giver nødvendig lønsomhed i fremtidens inkontinenspleje Tanken om at hjælpe mennesker med en alvorlig lidelse og lysten til at gøre en forskel driver værket. Ivar Næsheim har efter 16 års ansættelse i SCA Hygiene Products sat sig i direktørstolen hos virksomheden med dansk hovedsæde i Allerød. Interview med Ivar Næsheim, Direktør SCA Hygiene Products A/S, Health Care Nordisk Marketingdirektør Ivar Næsheim var et naturligt valg som ny direktør for SCA Hygiene Products Health Care division i Danmark, da Lars Havgry efter 12 års tro tjeneste blev tilbudt at overtage ansvaret som direktør på SCAs hjemmemarked i Sverige. Ivar Næsheim bringer solid erfaring med sig til stillingen som divisionsdirektør. Han har arbejdet med inkontinensområdet i SCA både i den danske organisation, nordisk og internationalt. Det kan virke usædvanligt at være ansat i den samme koncern i 16 år. Enhver karriererådgiver ville have foreslået dig at skifte arbejdsplads for længst? For mig er det meningsfuldt at bidrage til at hjælpe de mange mennesker, som dagligt håndterer inkontinens en lidelse, der negativt præger livskvaliteten i højere grad, end de fleste forestiller sig. Inkontinens er en stor samfundsmæssig opgave, hvor mere end 10% af al tid i ældreplejen er inkontinensrelateret, og vi forsøger i SCA at hjælpe med at optimere denne del af ældreplejen i Danmark, siger Ivar Næsheim. Ivar ønsker som ny direktør i Danmark især at fortsætte udviklingen af SCA som en leverandør, der aktivt bidrager til at sikre en god ressourceudnyttelse og totaløkonomi i kommunens inkontinenspleje, samtidig med at plejekvaliteten øges eller fastholdes. Det gør SCA blandt andet ved noget så usædvanligt som at hjælpe kommunerne med at nedbringe forbruget af de bleer, virksomheden leverer. Hvordan hænger det sammen? Vi er en privat virksomhed, og vi skal naturligvis tjene penge, men vores forretningsmodel går blandt andet ud på at hjælpe vores kunder med at frigøre ressourcer, nedbringe unødigt forbrug, tilvejebringe ledelsen det bedst mulige beslutningsgrundlag samtidig med at kvaliteten øges hos borgeren. Denne Best Practice -plejemodel opnås igennem partnerskab med kunderne og netop kombinationen af øget kvalitet og bedre totaløkonomi giver os på sigt et enestående forhold til vores kunder, og det lønner sig, siger Ivar Næsheim. Et helt nyt studie gennemført af COWI i Københavns kommune, viser, at det ikke er en tom påstand. SCA leverede produkter, uddannelse i god individuel pleje samt viden om optimale arbejdsstrukturer til plejeafdelinger på fire af Københavns kommunes store plejehjem. Resultatet var en 20% besparelse samtidig med, at tilfredsheden både hos plejepersonalet og hos de borgere, der deltog i forsøget, blev øget. Det giver en personlig og teammæssig tilfredsstillelse, når vi kan levere den slags resultater. Studiet samt talrige erfaringer fra landets kommuner viser, at det faktisk kan lade sig gøre at tage udgangspunkt i omsorgsfuld pleje og levere det til en rimelig pris og de frigjorte ressourcer kan bruges på andre opgaver, siger Ivar Næsheim. Hvis vi skal kunne tilbyde en pleje af høj kvalitet i fremtiden, hvor antallet af ældre øges markant, hvad gør vi så? Vi kan imødese, at vi fremover får endnu flere ældre. Ældre, der lever længere. Flere demente ældre. Og deraf følgende flere ældre med inkontinens. Vi er derfor nødt til at effektivisere og rationalisere, men det skal ske med udgangspunkt i god livskvalitet. Jeg er overbevist om, at uddannede medarbejdere, der løbende udvikler deres arbejdsmetoder og får stillet kvalitetshjælpemidler til rådighed, er løsningen på fremtidens udfordringer. Og så er forebyggelse helt afgørende for, at samfundet også på sigt kan håndtere opgaven med inkontinens. Kan vi f.eks. via forebyggende arbejde udskyde behovet for inkontinenspleje for en person med bare få år, så sparer samfundet kr. Det er nødvendig lønsomhed, siger Ivar Næsheim.

10 Side 10 Inkontinens påvirker de pårørende kraftigt og kan være vejen imod en plads på plejehjem En stor tysk undersøgelse af pårørendes oplevelse af inkontinens og egen plads i en hverdag, hvor inkontinenspleje er på dagsordenen viser, at netop inkontinens kan få pårørende til at give op. Inkontinens er i mange tilfælde det, der sender den ældre på plejehjem. Interview med Daniela Hayder, tysk universitetsgrad i sygepleje Inkontinens gør en stor forskel for pårørende til ældre personer om det er ægtefælde, børn, børnebørn eller andre. At skulle håndtere en af familiens ældre medlemmer med inkontinens er et stort indgreb i intimsfæren for såvel den ældre som for de pårørende. Daniela Hayder har en universitetsgrad i sygepleje og har netop færdiggjort den første store undersøgelse, der under titlen Inkontinens i hverdagen, belyser konsekvenserne af inkontinens for såvel ældre med inkontinensproblemer som for deres pårørende. Det er ofte forbundet med store personlige problemer og omkostninger at leve med inkontinenslidelsen. Isolation, frygt og skam er blandt de typiske følger, og bor personen stadig hjemme, så har inkontinensproblemerne og den deraf følgende pleje store konsekvenser for ægtefælle og børn, der dels tager del i plejen, dels skal leve med følgevirkningerne af inkontinens i hverdagen, siger Daniela Hayder. Da Daniela Hayder besluttede at undersøge, hvordan inkontinens påvirker hverdagen, havde hun ingen anelse om, hvor svært det ville blive at få folk til at medvirke. Selvom jeg lovede fuld anonymitet og diskretion, sagde langt de fleste nej tak til at medvirke. Det tydeliggjorde, hvor stort et tabu og hvor problemfyldt et emne, inkontinens er for almindelige mennesker. Man skammer sig over det. Man har ikke lyst til at fortælle, at man lider af inkontinens eller at ens ægtefælle gør det, forklarer Daniela Hayder. Undersøgelsen bygger på 25 interviews med personer med inkontinensproblemer og deres pårørende foretaget i Altid på Stand by Hverdagen i hjemmet præges omgående, hvis en person får inkontinensproblemer. Ofte er ægtefællen selv op i årene og kan derfor ikke rent fysisk håndtere at skulle hjælpe. Daniela Hayders undersøgelse viser dog, at det er det psykiske, der spiller den største rolle. Den inkontinensramte og de pårørende får nye roller. Over for sig selv og over for hinanden. At skulle hjælpe sin kone med intim hygiejne er for de fleste ganske grænseoverskridende, når man før og måske stadig har set hinanden som ægtefælle og seksualpartner. Det er ofte endnu værre for børn eller anden yngre familie. Jeg interviewede bl.a. en ung kvinde, der måtte hjælpe sin gamle onkel med hans inkontinensproblemer. Det var utrolig svært at håndtere for dem begge, siger Daniela Hayder. Arbejder ægtefællen stadig, så skal inkontinensproblemer og pleje passes ind i en hverdag, hvor der er gøremål, der konstant ramler sammen med inkontinensproblemerne, uddyber Daniela Hayder. Flere udtrykte i interviewene, at det var utrolig anstrengende altid at være på stand by. Det er umuligt at forudsige, hvornår bleen er våd kun at det ofte kommer ubelejligt. Vejen imod plejehjemmet Daniela Hayder kunne forholdsvist hurtigt konkludere, at pårørende og den plejekrævende er gode til at arbejde sammen om det at blive ældre så længe der ikke er tale om inkontinens. Folk går utrolig langt for at hjælpe deres mand, kone eller forældre, når synet begynder at svigte, man bliver gangbesværet eller skal have hjælp til at komme i tøjet. Selv begyndende demens har mange mod på at håndtere, men bliver der tale om inkontinensproblemer, står de fleste af. Der går sjældent lang tid, før den inkontinensramte kommer på plejehjem. Man kan simpelthen ikke håndtere det, siger Daniela Hayder. - Vi fik for færr Arbejdet med inkontinensplejen i Odense kommune er et godt eksempel på, hvordan kvalitetsprodukter, optimeret brug og højere viden i organisationen kan spille tæt sammen til gavn for personale og borgere. Interview med Souschef for plejeboligerne Inge Thorup og hjemmeplejechef Else Marie Seehusen, Odense Kommune Da Odense kommune i december 2006 satte fokus på inkontinensplejen blev daglige rutiner brudt, og en positiv sneboldeffekt startet med nye arbejdsrutiner og uddannelse af plejepersonalet. Ledelsen i hjemmeplejen og plejeboligerne i Odense kommune kan med tilfredshed se tilbage på to år med stigende medarbejdertilfredshed og en markant bedre inkontinenspleje. Hjemmeplejechef, Else Marie Seehusen, glæder sig over kombinationen af bedre produkter og medarbejdere, der formår at udnytte dem. Jeg kan notere mig, at fagligheden blandt medarbejderne er høj, og det er væsentligt for mig. Vi arbejder systematisk og med produkter, der sikrer medarbejderne gode muligheder for at yde pleje af høj kvalitet, og vi har en leverandør, der står som tovholder på f.eks. uddannelse og forbrugsopfølgning. Jeg oplever, at både borgere og personale er glade for den pleje, vi tilbyder, og samtidig sikrer vi en god økonomi, som er tilfredsstillende for ledelsen i kommunen. Vi har fået en bedre inkontinenspleje for færre penge, siger hjemmeplejechef Else Marie Seehusen. Medarbejderne i ældreplejen i Odense kommune er blevet uddannet i bedre udredning og vurdering af borgernes individuelle behov, så det i højere grad sikres, at borgerne modtager den optimale pleje. Det har bl.a. bevirket, at plejepersonalet har fået bedre rutiner, unødigt forbrug er minimeret, samt at flere borgere er blevet selvhjulpne, hvilket er en stor tilfredsstillelse for den enkelte ældre. Øget medarbejdertilfredshed Et af fokusområderne i Odense kommune var at øge den enkelte medarbej-

11 Side 11 Vi har øget fagligheden hos medarbejderne, og det gør os nu i stand til i endnu højere omfang at sikre, at borgerne får præcist den bletype, de har behov for. Det har givet borgerbedre inkontinenspleje e penge ders muligheder for at tage aktivt stilling til de problematikker, den enkelte borger står med. Man ønskede at komme væk fra at skifte ble til at yde aktiv pleje med fokus på den enkelte. Vi arbejder systematisk og med produkter, der sikrer medarbejderne gode muligheder for at yde pleje af høj kvalitet, og vi har en leverandør, der står som tovholder på f.eks. uddannelse og forbrugsopfølgning. ne en højere livskvalitet, da de f.eks. oplever et markant fald i antallet af lækager. Færre lækager betyder også bedre muligheder for at få en hel nats ubrudt søvn, da man ikke skal have skiftet vådt tøj og sengetøj om natten. Det har også givet et markant fald i mængden af vasketøj og plejetid til skift af sengetøj og madrasbunde. Vi har sikret en højere kvalitet i plejen i form af bedre produkter og et lavere forbrug, siger Inge Thorup, der er souschef for plejeboligerne i Odense kommune. Jeg har samtidig oplevet, at en række medarbejdere har henvendt sig til mig for at fortælle, at de oplever en helt anderledes tilfredsstillende arbejdsdag med større faglighed. Bedre produkter, ny organisation og ændrede arbejdsrutiner samt ikke mindst uddannelse i optimal inkontinenspleje har givet medarbejderne en markant øget motivation og bedre arbejdsdag fag- Vi har sikret en højere kvalitet i plejen samtidig med, at vi har nedbragt forbruget. Det resulterer i et bedre arbejdsmiljø fysisk som psykisk med f.eks. færre tunge løft specielt om natten. Vi skal ikke længere forstyrre borgerne så ofte som før, siger souschef Inge Thorup, Odense kommunes ældrepleje. Jeg oplever, at både borgere og personale er glade for den pleje, vi tilbyder, og samtidig sikrer vi en god økonomi. Vi har fået en bedre inkontinenspleje for færre penge, siger hjemmeplejechef Else Marie Seehusen. ligt som menneskeligt, fortsætter Inge Thorup. En tilfredshedsanalyse udført af DMA/Research i december 2008 for Odense kommune slog med syvtommersøm fast, at plejepersonalet nu opfatter sig som medarbejdere, der yder en endnu bedre pleje end tidligere. Tæt samarbejde om nye rutiner Odense kommune og leverandøren af inkontinenshjælpemidlerne, SCA Hygiene Products A/S, valgte at indgå i et egentligt partnerskab, hvor det fælles omdrejningspunkt i første omgang var opbygning af en ny struktur samt uddannelse af medarbejderne. Indledningen på samarbejdet med Odense kommune var opbygning af en ny arbejdsstruktur i Odense kommune med kontinensinstruktører og kontaktpersoner uddannet af SCA, og samtidig udredning og vurdering af ca borgere med blebevilling, så vi fik sikret, at borgerne modtog de korrekte bletyper fra starten. Umiddelbart efter påbegyndte vi et omfattende uddannelsesprogram, som foreløbigt har inkluderet 96 plejemedarbejdere, ligesom vi afholder halvårlige temadage, hvor medarbejderne fra Odense møder kolleger fra hele landet, siger konsulent Ann-Charlotte Andersen fra SCA Hygiene Products A/S. SCA varetager en fortløbende registrering af bl.a. forbrugsmønstre i plejen og adviserer løbende Odense kommune om markante ændringer, så medarbejderne til stadighed står med et optimalt beslutningsgrundlag over for den enkelte borger.

12 SCA_Rapport - 58 sider.indd 20 Side 12 Kompetenceløft skaber En ny analyse viser, at medarbejderne i Odense kommune er uhyre tilfredse med den nye inkontinenspleje i kommunen. Odense kommune konkluderer således, at de har opnået et markant kompetenceløft, en bedre totaløkonomi og mindre miljø belastning, samt ikke mindst at borgerne nu modtager en bedre pleje og har fået øget livskvalitet. Bedre produkter har medført mindre forbrug, bedre arbejdsmiljø og individuel pleje Grundlaget for inkontinensplejen i Odense kommune anno 2009 er de produkter, kommunen skiftede til fra og med december Og personalet er i høj grad tilfredse med mulighederne i produktsortimentet. Hele 94 % mener, at sortiments bredden giver mulighed for at yde individuel service. Netop muligheden for at tilpasse hjælpemidlerne til den enkeltes behov prioriteres højt i bestræbelserne på at yde kvalitetspleje. Blandt deltagerne i undersøgelsen mener 62 %, at der er mindre vasketøj som følge af lækager efter overgangen til TENA produkterne fra SCA Hygiene Products, ligesom 78 % mener, at introduktionen af TENA Flex bælte bleen har medført et mindre forbrug af bleer. Dertil kommer, at TENA Flex giver bedre arbejdsstillinger og således for bedrer arbejdsmiljøet. I meget høj grad Ihøjgrad Neutral I lav grad Medarbejderne udtrykker på alle områder stor 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2, ,00 4, ,72 Produkter 3,98 3,90 3,62 1,50 Odense kommune valgte i 2006 at opkvalificere inkontinensplejen i kommunen. Det skete bl.a. ved at indgå partnerskab med en ny leverandør af inkontinenshjælpemidler. Leverandøren SCA Hygiene Products står imidlertid ikke kun for bleprodukterne, men har også bidraget med et omfattende uddannelsesprogram samt løbende bistand og rådgivning inden for områder som udredning, optimal brug og vidensdeling. Odense kommune dokumenterer med en tilfredshedsundersøgelse, udført af DMA/ Research, at inkontinensplejen nu befinder sig på et langt højere niveau end tidligere. 50 medarbejdere fra Odense kommune deltog i undersøgelsen, der er fra december Uddannelse øger kompetence og motivation Medarbejderne i Odense kommune har som følge af samarbejdet med SCA Hygiene Products fået et bredt uddannelsesprogram stillet til rådighed. Uddannelsen har ikke kun løftet kompetencen betydeligt, men også medført en markant øget motivation og arbejdsglæde blandt personalet. 9 ud af 10 medarbejdere mener, at de er i stand til at vælge bedre løsninger for borgeren efter uddannelse fra SCA, ligesom 82 % mener, at de er blevet bedre til at vurdere borgernes inkontinensproblemer. 80 % mener i høj grad, at uddannelsen fra SCA har øget medarbejdernes motivation i forhold til inkontinensområdet. I meget lav grad SCA_Rapport - 58 sider.indd 8 1,00 Sortimentsbredde muliggør individuel pleje I meget høj grad; 18% TENA produkter giver mindre vansketøj TENA Flex bæltebleer giver mindre forbrug TENA Flex er velegnet til afføringsinkontinens I meget lav grad; 0% Ved ikke; 0% I lav grad; 2% TENA Flex giver bedre arbejdsstillinger 86% mener, at de er i stand til at vælge bedre løsninger for borgeren, efter uddannelse fra SCA Spm. 6. Er du i stand til at vælge bedre løsninger for borgeren efter uddannelse fra TENA? Medarbejderne formår at vælge bedre løsninger Neutral; 12% Tilfredshedsanalysen fra Odense kommune kan bestilles hos Jannie Helsgaun på jannie.helsgaun@sca.com. 80% vurderer, at uddannelsen fra SCA har øget motivationen. Spm. 8. Har uddannelsen fra TENA givet dig øget motivation i forhold til at arbejde med inkontinensområdet? I høj grad; 68% Konklusion: Medarbejderne i Odense Kommune vurderer, at der er sket et kompetenceløft i inkontinensplejen til fordel for den enkelte borger. Uddannelsen giverøget motivation Ved ikke; 0% I meget høj grad; 22% I meget lav grad; 0% I lav grad; 2% 26/01/09 11:19:34 Neutral; 18% I høj grad; 58% Konklusion: Odense Kommune vurderer, at uddannelsen fra SCA i høj grad har øget medarbejdernes motivation i forhold til inkontinensområdet.

13 SCA_Rapport - 58 sider.indd 48 Side 13 høj tilfredshed i Odense Borgernes velvære og trivsel løftet Tilfredsundersøgelsen omfatter i denne omgang ikke borgerne, men udelukkende personalet i Odense kommunes opfattelse af inkontinens plejen. Blandt med arbejderne er man dog ikke i tvivl om, at borgernes velvære og trivsel er blevet markant bedre. 84 % af medarbejderne mener således, at anvendelsen af mere lækagesikre bleprodukter giver borgerne en bedre natte søvn, hvilket i særlig grad har betydning for demente. 82% af med arbejderne mener, at de er blevet mere opmærksomme på at udnytte sortimentet og tilpasse produkterne f.eks. mener 56 % at TENA Flex bæltebleen også er velegnet til borgere med afføringsinkontinens og 8 ud af 10 oplever, at TENA produkterne giver større velvære for borgerne. SCA_Rapport - 58 sider.indd 34 84% mener, at anvendelsen af lækagesikre produkter giver borgerne en bedre nattesøvn. Spm. 15. Oplever du, at anvendelsen af mere lækagesikre produkter er med til at give borgerne en bedre nattesøvn? Ved ikke; 0% I meget høj grad; 20% Mere lækagesikre produkter giver bedre nattesøvn I meget lav grad; 0% I lav grad; 0% I høj grad; 64% Neutral; 16% Konklusion: Lækagesikre produkter medvirker til en bedre nattesøvn hos borgerne. Ingen blandt personalet har vurderet TENA produkterne negativt. 80% oplever, at TENA produkter giver et større velvære for borgerne. Spm. 18. Giver anvendelsen af TENA produkter større velvære for borgerne? I meget høj grad; 14% TENA produkter giver større velvære for borgerne Ved ikke; 2% I meget lav grad; 0% Ih høj grad; 66% I lav grad; 0% Neutral; 18% Konklusion: TENA produkterne giver væsentlig større velvære og livskvalitet for borgere med et inkontinensproblem. 26/01/09 11:19:50 Fokus på forbrugsstyring giver fald i arbejdsbyrden Odense kommune og SCA Hygiene Products arbejder løbende med at optimere forbrugsstyringen. To tredjedele af medarbejderne mener, at dette øgede fokus har betydet et fald i antallet af forbrugte bleer og dermed et fald i arbejdsbyrden. En lavere skiftefrekvens gavner samtidigt de ældre. Det er endvidere personalets opfattelse, at de igennem opfølgning og via det udleverede materiale kan sikre, at borgeren til enhver tid mod tager det rette produkt. Værdifuldt partnerskab med leverandøren Partnerskabet imellem Odense kommune og SCA Hygiene Products har blandt andet medført en struktur med kon tinens instruktører og kontakt - personer i inkontinensplejen. Otte af 10 medarbejdere finder at dette tilføjer værdi til inkontinensplejen, og at indførelsen af en netværksstruktur og uddannelse har ført til et højere kompetence niveau i Odense kommunes ældrepleje. Medarbejderne opfatter i høj grad også deres sam arbejde med konsulenterne fra TENA som udbytterigt. Hele 92 % oplever konsulenterne som kompetente sparrings partnere. 68% oplever, at forbrugsstyringen medfører et mindre forbrug af bleer. Spm. 19. Oplever du, at forbrugsstyring er medvirkende til at opnå et mindre forbrug af bleer og derved en forbedret totaløkonomi? I meget høj grad; 8% Fokus på forbrugsstyring giver mindre forbrug og mindre arbejdsbyrde Ved ikke; 2% I høj grad; 60% I meget lav grad; 0% I lav grad; 0% Neutral; 30% Konklusion: Gennem fokus på forbrugsstyring har Odense Kommune oplevet et fald i antallet af bleer og dermed et fald i arbejdsbyrden. 92% oplever TENA konsulenten som en kompetent sparringspartner. Spm. 22. Oplever du TENA konsulenten som en kompetent sparringspartner på inkontinensområdet? TENA Distriktschefen er en kompetent sparringspartner Ved ikke; 0% I meget lav grad; 0% I lav grad; 0% 26/01/09 11:19:53 Neutral; 8% DMA/Research er et uafhængigt markedsanalyseinstitut og har siden 1979 leveret analyseresultater til såvel private som offentlige kunder i ind- og udland. Virksomheden gennemfører individuelt designede analyser, der tager hensyn til den enkelte opdragsgivers problemstilling. I meget høj I høj grad; grad; 54% 38% Konklusion: Odense Kommune sætter pris på TENA konsulenten/distriktschefen som en værdifuld og kompetent sparringspartner, der yder en værdifuld rådgivning på inkontinensområdet.

14 Uddannelse giver pleje m Side 14 Offensiv indkøbsstrategi sikrer god æ og bedre miljø i Odense kommune Fokus på en helhedsløsning i inkontinensplejen i Odense kommune har på to år givet en markant bedre totaløkonomi, de ældre en højere livskvalitet, medarbejderne en øget faglighed og motivation og omgivelserne et bedre miljø. Indkøbschef Annette Bjørn ser med tilfredshed på udbyttet af en offensiv indkøbsstrategi. Interview med Indkøbschef Annette Bjørn, Odense Kommune Odense kommune indgik i december 2006 i partnerskab med leverandøren af inkontinenshjælpemidler, som derved forpligtede sig til ikke blot at levere bleprodukter til inkontinensplejen, men også organisatorisk udvikling, uddannelse af plejepersonale samt løbende dialog og sparring. Indkøbschef Annette Bjørn i Odense kommune ønskede med aftalen at sige farvel til den evige jagt på lavest mulige indkøbspris og i stedet søge øget kva litet i samklang med god totaløkonomi. Det er interessant at arbejde med en leverandør, der aktivt bidrager til at mindske produktforbruget Odense kommune opnåede en samlet billigere og bedre totalløsning pga. uddannelse af medarbejdere, bedre udredning, færre lækager, mindre omkostninger til vask, plejetid mv. Kommunen har sparet ca bleer siden leverandørskiftet og ca. 6,9 mio. kr., og vi har tilmed evnet at servicere 500 flere borgere i perioden. Resultaterne er meget tilfredsstillende og viser, hvordan en offensiv indkøbsstrategi kan forplante sig positivt igennem hele organisationen, siger Annette Bjørn. Næste skridt bliver at udnytte det råderum og den positive cirkel i inkontinensplejen, der er skabt i Odense kommune til at intensivere arbejdet med at forebygge inkontinens, så antallet af ældre med inkontinensproblemer på sigt nedbringes. Miljøsigte gav pote Odense kommune arbejder i Partnerskab om grønne indkøb sammen med København, Århus og Aalborg kommuner på, at danske kommuners indkøb bliver stadigt mere miljøvenlige og bære dygtige. Det grønne aspekt af aftalen med SCA Hygiene Products var således væsentlig for Odense kommune. Vi har i samarbejde med leverandøren optimeret produktudnyttelsen og derved sparet bleer, hvilket har givet en kontant miljøgevinst i form af mindre affald og mindre tøjvask etc. Det er interessant at arbejde med en leverandør, der aktivt bidrager til at mindske produktforbruget, siger indkøbschef Annette Bjørn. De miljøkrav, Odense kommunes indkøbsafdeling udvikler i samarbejde med Partnerskab om grønne indkøb, sendes igennem kommunens Økonomiudvalg, så der løbende er politisk opbakning til initiativerne. Cybelle Remick og Joy Møller, Plejecenter Havebæk i Odense, karakteriserer TENA Flexbæltebleen som en stor gevinst, da den bl.a. sparer medarbejderne for mange tunge løft. Nye og bedre blehjælpe midler og uddannelse i at udnytte dem er en stor gevinst for pleje personalet. På Pleje center Havebæk i Odense hilser man en ny ble, TENA Flex, vel kommen og ikke mindst det uddannelses program, som leverandøren SCA Hygiene Products står for. Interview med Cybelle Remick og Joy Møller, Plejecenter Havebæk, Odense Uddannelse og løbende rådgivning er en væsentlig del af den helhedsløsning, Odense kommune og SCA Hygiene Products tegnede aftale om i efteråret Siden er 96 medarbejdere blevet uddannet i bl.a. behovsanalyse, produktvalg, netværk, vidensdeling og forbrugsstyring.

15 Side 15 ldrepleje Odense kommune ønskede med aftalen at sige farvel til den evige jagt på lavest mulige indkøbspris og i stedet søge øget kvalitet i samklang med god totaløkonomi. Vi ønskede at øge fagligheden i ældreplejen, holde kvaliteten og samtidig forbedre totaløkonomien. Derfor indgik vi partnerskab med leverandøren frem for ensidigt at satse på lav produktpris, siger indkøbschef Annette Bjørn, Odense kommune. ed indsigt En uddannelsespalette, der samlet har bidraget til at give personalet i Odense kommune en ny indgang til inkontinensplejen. Social- og sundhedsassistenterne Cybelle Remick og Joy Møller fra Plejecenter Havebæk er blandt de medarbejdere, der har deltaget i dels uddannelsesprogrammet for Odense kommune fra SCA, dels de temadage, som løbende afholdes for plejemedarbejdere fra hele landet. Vi har fået flyttet fokus fra at skifte ble til at levere en optimal udredning og et bedre produktvalg, og vi er generelt blevet meget bedre til at tildele de rette hjælpemidler til den enkelte borger. Det har gavnet både borgere og personale, og det har klart øget motivationen hos medarbejderne, at vi i højere grad fokuserer på pleje i sin helhed frem for blot at skifte en ble. Der er kommet systematik og sammenhæng i tingene, siger Cybelle Remick, Social- og sundhedsassistent på Plejecenter Havebæk i Odense. Nye produkter nedbringer tunge løft Plejepersonalet er blevet præsenteret for et nyt produktsortiment, der især på et punkt afskiller sig fra tidligere. TENA Flex bæltebleen opleves som en klar gevinst. Den nye Flex-ble giver os en lang række fordele, vi ikke havde med de gamle produkter. Vi kan f.eks. nu skifte ble på borgere uden at vække dem, og den indbyggede ergonomi i TENA Flex har været med til at nedbringe antallet af tunge løft enormt, siger Cybelle Remick. Vi skal spare på fysikken, hvor det er muligt. Det er et slidsomt arbejde, vi udfører, og derfor er det vigtig, at vi hele tiden får nye og bedre hjælpemidler, og at vi er uddannet i at udnytte dem, så godt som muligt. De nye bletyper er derfor en stor gevinst for både borgere og personale, siger Social- og Sundhedsassistent Joy Møller, Plejecentret Havebæk. Vi har fået flyttet fokus fra at skifte ble til at levere en optimal udredning og et bedre produkt valg, og vi er generelt blevet meget bedre til at tildele de rette hjælpemidler til den enkelte borger. Det har gavnet både borgere og personale, og det har klart øget motivationen hos medarbejderne, at vi i højere grad fokuserer på pleje i sin helhed frem for blot at skifte en ble. Den eksterne kollega Partnerskabet imellem Odense kommune og leverandøren af inkontinenshjælpemidler, SCA Hygiene Products, bevirker konkret, at plejepersonalet løbende mødes med konsulenter fra leverandøren. På møderne diskuteres generelle problemstillinger, men også løsning af konkrete udfordringer. Samarbejdet med TENA-konsulenterne er utrolig givende. De fungerer som eksterne kolleger, der løbende bidrager med viden om god pleje og hele tiden giver råd omkring korrekt produktvalg, hvilket er utrolig vigtigt for borgeren. Netop denne rådgivning og de mange data om det løbende forbrug, sikrer os, at vi altid er på toppen af situationen, siger Joy Møller. 96 plejemedarbejdere er foreløbigt kommet igennem et omfattende uddannelsesforløb, hvilket har hævet det faglige niveau betydeligt. Odense kommune bad i efteråret analysevirksomheden DMA/Research udarbejde en tilfredshedsanalyse blandt medarbejderne i ældreplejen. Resultatet var entydigt positivt.

16 Side 16 Leverandør og kunde imod fælles mål Det handler ikke længere om at producere og sælge mest muligt. Ansvarlige virksomheder og deres kunder sam arbejder nu om at reducere ressourceforbruget og samtidigt øge kvaliteten og det kan betale sig for begge parter. Adrian Tan belyser i et ph.d.-studie, hvordan ældreplejen i Lyngby-Taarbæk kommune kommunikerer og samarbejder med deres leverandør af inkontinenshjælpemidler, SCA Hygiene Products. Interview med Adrian Tan, ph.d.-studerende ved DTU Adrian Tan har netop færdiggjort et ph.d.-studie af Products Services Systems, PSS, ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Han forklarer her, hvorfor det overhovedet er interessant for en virksomhed at inkludere væsentlige services og følgeydelse i tillæg til produkterne. Det er tilbuddet om serviceydelser og helhedsløsninger, der udgør de mest markante forskelle i markeder, hvor de forskellige aktørers produkter alle er af høj kvalitet og priskonkurrencen hård. Kunststykket for leverandøren er f.eks. at bidrage til at nedbringe kundens forbrug, uden på sigt at formindske eget forretningsgrundlag. Det gør leverandøren bl.a. ved at tilbyde hele løsninger eller serviceydelser i tillæg til basisproduktet. Kunden opnår ofte markante fordele ved at købe disse helhedsløsninger som f.eks. bedre totaløkonomi, lavere forbrug, uddannelse af ledelse og medarbejdere samt dialog og indflydelse på fremtidig produktudvikling. Kunde og leverandør knyttes derved tættere sammen ofte i egentlige partnerskaber og her findes årsagen til, at det også for leverandøren er givtigt at medlevere services til mindre end kostpris. Leverandøren opnår et helt unikt kendskab til kundens udvikling og l øbende behov. Det er dog min opfattelse at leverandørerne på sigt skal tage penge for serviceydelserne, siger Adrian Tan. Der findes flere solide, internationale eksempler på, at såvel kunde som leverandør via PSS opnår markante resultater, men også lige uden for DTU s hoveddør fungerer PSS storartet i praksis. Vi går på DTU meget op i, hvordan vi som forskere kan bidrage til at forbedre et system som f.eks. Product Services Systems. Det har derfor været interessant at analysere den dialog og de kommunikationsstrømme, der foregår imellem en kunde og deres leverandør. Netop arbejdsgange og god dialog er afgørende for, at begge parter opnår maksimal effekt af samarbejdet, ligesom det i forskningsmæssigt øjemed er væsentligt at analysere kommunikationen for at kunne forstå forretningsgangene og derefter udvikle og forfine PSS. Jeg studerede derfor SCAs samarbejde med ældreplejen i Lyngby-Taarbæk kommune, siger Adrian Tan. Jeg så blandt andet på de forskelle i værdiopfattelse, der kan herske imellem en kommune og en privat virksomhed inden for f.eks. indkøb, faglighed, arbejdsmiljø, borgertilfredshed og økonomi. Jeg fandt via casestudier og workshops, at SCA og Lyngby-Taarbæk kommune netop via en løbende, stærkt samspil evner at arbejde imod fælles mål. SCA evner at tilføre kommunens ældrepleje services og produkter, der dels skaber en høj borger- og medarbejder tilfredshed, dels en god total økonomi med deres fortløbende dataindsamling og analyse af kommunens ressourceanvendelse og forbrug i samarbejde med kommunens centrale og decentrale driftsenheder. slutter Adrian Tan. Produkter og services Normalt sælger en virksomhed så mange produkter som muligt, og den koncentrerer sig om at producere så mange varer som muligt og så billigt som muligt. Virksomheden bekymrer sig ikke meget om kunders anvendelse og senere bortskaffelse af produkterne. Men ifølge Adrian Tan m.fl. må moderne virksomheder også tage ansvar for brug og bortskaffelse, hvis vi skal sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, et bære dygtigt samfund og et godt miljø. Derved bør selskaber udvikle og sælge immaterielle produkter i tilknytning til de fysiske produkter. Baggrunden for Adrian Tans ph.d.-studie er det paradoks, at det for en virksomhed som f.eks. SCA Hygiene Products kan betale sig at integrere en række serviceydelser til kunder, der køber selskabets produkter. Product Service Systems, PSS, er dog ikke ensbetydende med, at services er gratis eller næsten gratis. Disse serviceydelser er snarere en del af en samlet pakke, og de øger kundens udbytte af grundproduktet markant som det også ses i SCAs tilfælde. Adrian Tan har i sit studie undersøgt: Hvordan det er muligt at drive forretning ved f.eks. at understøtte og undervise kunderne i at forbruge mindre af det produkt, virksomheden producerer. Hvilke kommunikations- og dialogmønstre der tegner sig, når en virksomhed indgår i et partnerskab med kunden f.eks. en dansk kommune om brug, organisation, produktudvikling, bortskaffelse mv. Hvordan kunde og virksomhed har gensidig gavn af hinanden. Og ikke mindst, hvordan virksomheder, der producerer forholdsvis lavteknologiske produkter via serviceydelser formår at skabe sammenhæng imellem produkt og helhedsløsninger Produkt/service-systemer (PSS) er en serviceorienteret og bæredygtig innovationsstrategi, som de seneste år har tiltrukket stigende opmærk somhed. Produkt producerende virksomheder fokuserer traditionelt på at udvikle, fremstille og sælge fysiske varer. I dag har nogle virksomheder skiftet forretnings strategi til at være mere serviceorienterede, og tager ansvar for produktet gennem hele dets livscyklus. I stedet for produktet selv er det her kundens aktivite ter, brugsværdien og ydelsen i forbindelse med produktets brug, der fremstår som mere værdifuldt for kunden. Jeg får værdifuld viden og er altid opdateret Interview med Områdeleder Lone Wettergren, Virumgård På Plejecentret Virumgård med 122 pladser i Lyngby-Taarbæk kommune er områdeleder Lone Wettergren ikke i tvivl om værdien af de serviceydelser inden for inkontinenspleje, der tilbydes af leverandøren af bleprodukter, SCA Hygiene Products. Det giver mig en enorm sikkerhed at vide, at jeg i vores arbejde for at sikre en høj plejekvalitet og en samtidig god økonomi altid er opdateret. Vi modtager produkter, uddannelse, løbende dialog og vejledning samt altid ajourførte data. Selvom der er tale om en privat virksomhed, der naturligvis skal sælge et produkt, så viser vores samarbejde, at vi som kunde kan have fuld tillid. Det Vi får med SCAs løbende uddannelse af medarbejderne og konstante afrapportering af forbrugsdata optimale muligheder for at skabe en høj plejekvalitet og opnå god totaløkonomi. Et virkelig godt koncept, siger områdeleder Lone Wettergren, Virumgård. er et virkelig godt koncept, siger Lone Wettergren. Områdelederen har tidligere oplevet, i hvor deltaljeret form SCA kan tilbyde de forbrugsdata, de som leverandør konstant samler ind. Vi konstaterede f.eks. via SCAs talmateriale et markant ændret forbrug af bleer i en af vores afdelinger. Det viste sig, at det slet ikke var afdelingen, men medarbejdere, der skulle ud til borgere uden for huset, der på deres vej tog produkter med sig derfra, fortæller Lone Wettergren. SCA leverer det, jeg har brug. Jeg er altid opdateret på vores forbrug, og jeg ved, at trods udskiftninger i medarbejderstaben, så er personalet altid veluddannet. Jeg vil gøre alt for at beholde SCA som leverandør, siger Lone Wettergren.