Strategi for Grøn Generation

Transkript

1 Strategi for Grøn Generation

2

3 Indholdsfortengelse Forord 4 Vision og Målsætning 5 Baggrund 6 Kommunale strategier og aktiviteter 7 Igangværende indsatser 8 Prioriterede indsatsområder 9 Implementering 10 Evaluering 11

4 Forord Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare Brundtlandrapporten, 1987 Hver generation har et ansvar for at beskytte jorden og dens ressourcer for egen og kommende generationers skyld. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi tilstræber vækst og fremskridt gennem bæredygtig udvikling. Dette forudsætter en indsigt i, hvordan vores adfærd påvirker den klode, vi bor på. Dernæst er det nødvendigt at kunne mobilisere innovativ kreativitet, handlekraft og mod til at finde veje, hvor vi belaster jordens ressourcer mindst muligt, samtidig med at samfundet skal fungere og udvikles. Helt fra barnsben bør vi alle lære om og medvirke til en bæredygtig måde at leve på. Derfor har vi i Høje-Taastrup Kommune udviklet en strategi til styrkelse af de yngste borgeres viden om bæredygtig udvikling. Vi kalder den Grøn Generation. Strategien sætter en overordnet ramme for, hvordan vi inddrager grøn viden i undervisningen med henblik på, at børn og unge skal blive bedre i stand til at passe på jordens ressourcer. Det kan ske på alle niveauer fra det helt basale som f.eks. at huske at slukke lyset i tomme rum eller at slukke for vandet, når man børster tænder, til at interessere sig for nye grønne måder at producere energi på. Strategien for Grøn Generation understøtter kommunens ambition om at være i front herhjemme på klima- og energiområdet. Høje-Taastrup Kommune har besluttet, at vi skal være fossilfri kommune i 2050 og som en konsekvens af vores foreløbige indsatser i er CO2-udledningen allerede reduceret med 25 %. Dette er vel at mærke sket sideløbende med, at vi har fået nye arbejdspladser i kommunen - så det nytter at gøre en indsats. Den store ambition med Grøn Generation er, at vores børn og unge etablerer et fundament af viden og kompetencer, der motiverer dem til at fortsætte indsatsen for en bæredygtig udvikling, når de ældre generationer må slippe taget. Michael Ziegler Borgmester i Høje-Taastrup Kommune 4

5 Vision og målsætning Visionen for Grøn Generation i Høje-Taastrup Kommune er, at børn og unge skal tilegne sig viden om og opnå kompetencer til at kunne deltage aktivt i udviklingen af et bæredygtigt samfund. De skal opnå en bevidsthed om, at bæredygtighed er en kompleks udfordring, der kræver, at alle dele af samfundet påtager sig et fælles ansvar og handler derefter. Børn og unge skal gennem egne valg og prioriteringer kunne agere lokalt set i forhold til en globaliseret verden, hvor bl.a. effektiv ressourceudnyttelse, genbrug, klimaforandringer og grøn omstilling af energiforsyningen står højt på agendaen. Visionen er konkretiseret i nedenstående målsætninger for perioden frem til 2020: at lærere og pædagoger motiveres, inspireres og uddannes til at inddrage bæredygtig udvikling i undervisningen og andre aktiviteter med børn og unge at børn og unge tilbydes en aldersrelateret undervisning, der giver dem en grundlæggende viden om og forståelse for begrebet bæredygtig udvikling at børn og unge bliver motiverede og ser mulighederne for at agere lokalt og har forståelse for, at vejen mod et mere bæredygtigt samfund involverer såvel lokale som globale løsninger og adfærdsændringer Konkret handler uddannelse i bæredygtig udvikling under overskriften Grøn Generation om: at lære, hvordan naturen påvirkes af vores adfærd og ikke mindst forbrug at lære, hvordan samfundet i dag håndterer miljøproblemerne gennem lovgivning, reguleringer og tekniske såvel som praktiske løsninger at blive klædt på til at finde nye veje til en mere bæredygtig udvikling, der både omfatter social og miljømæssig bæredygtighed Alle børn og unge skal undervises ud fra det forståelsesog uddannelsesniveau, de befinder sig på. Det er således en delikat balance at introducere den alvor, hvorpå uddannelse for bæredygtig udvikling bygger, og samtidig opstille håb, motivation og handlemuligheder for børn og unge, således at de vil indgå løsningsorienteret i kampen for et mere bæredygtigt samfund. Indsatserne kan omfatte projektarbejde, værdidebatter, ekskursioner, innovationsprojekter og meget andet, som kan integreres i mange fag og områder af livet især ved at tage udgangspunkt i lokale forhold, udfordringer og muligheder. 5

6 Baggrund Ønsket om at arbejde med bæredygtighed er på ingen måde nyt stof. Det har været på verdenssamfundets agenda siden Stockholmskonferencen i 1972, videreudviklet med Brundtlandrapporten i 1987 og Rio-konferencen i 1992 og senest i 2015 med vedtagelse af både FN s 17 bæredygtighedsmål og den globale klimaaftale i Paris. Miljøemner har også været en fast bestanddel af undervisningskravene i folkeskolen og gymnasiet siden 1970 erne, ligesom der er udviklet en strøm af undervisningsmaterialer. En lang række initiativer og kampagner er blevet igangsat, herunder Klimakaravanen og den stadig igangværende Grønt Flag Grøn Skole under Friluftsrådet. Desuden er der med den seneste skolereform sat øget fokus på fællesfaglige miljøspørgsmål i naturfagene på udskolingsniveau. Høje-Taastrup Kommune er en af ni pilotkommuner i Danmark, som siden 2014 har arbejdet med projektet Grøn Generation. Projektet vil samle op på, videreføre og udvikle initiativerne fra FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ( ). Projektet skal desuden føre til, at alle de deltagende kommuner hver især udarbejder en strategi, der skal fremme uddannelse for bæredygtig udvikling hos børn og unge. Med en verdensbefolkning på vej mod de ni milliarder mennesker i år 2050 og et forbrug svarende til at vi havde to jordkloder til rådighed (ifølge WWF), står det klart for de fleste, at der er et voldsomt behov for at tænke innovativt, ændre adfærdsmønstre, recirkulere ressourcer og omlægge energiproduktionen til vedvarende ressourcer. Kort sagt; finde bæredygtige løsninger, der ikke underminerer fremtidige generationers muligheder for at få et lige så godt liv som vores. Derfor er det nødvendigt, at vi uddanner kommende generationer til ikke alene at forstå disse enorme udfordringer men også at kunne handle derefter. Fokusområderne er bl.a.: Forurening: Vi kan ikke fortynde os ud af forurening ved f.eks. at lede spildevand længere ud i havet eller grave affald længere ned. Affaldsstofferne påvirker blot andre systemer og vender før eller siden tilbage. Ressourcer: Jordens ressourcer som f.eks. vand og råstoffer findes ikke i uendelige mængder, og i en verden, hvor flere og flere heldigvis bringes ud af ekstrem fattigdom, stiger samtidig ønsket om materiel velstand og forbrug, hvilket skaber et stadigt større pres på klodens begrænsede ressourcer. Klimaforandringer: I disse år øges enigheden om, at menneskeheden er i stand til at ændre jordens klima. Ikke mindst gennem forbruget af fossile brændstoffer, men også gennem negativ påvirkning fra landbrug og skovfældning. Denne udvikling kan få uoverskuelige konsekvenser for hele kloden og har derfor en ekstraordinær prioritet. Social bæredygtighed: Ustabile og socialt belastede samfund har som oftest ekstra svært ved at håndtere deres miljøpåvirkning. Når midlerne er begrænsede, tænker man ofte mere kortsigtet og føler måske en ret til at blive bedre stillet, uanset miljøomkostningerne. 6

7 Kommunale strategier og aktiviteter Høje-Taastrup Kommune arbejder kontinuerligt med at forvalte og udvikle lokal natur og miljø, samt implementere grøn omstilling på en lang række områder. Grøn Generation skal så vidt mulig både bygge videre på og understøttes af disse politikker, strategier, planer og aktiviteter. Målsætningen er, at eleverne i højere grad skal have kendskab til de kommunale indsatser og derigennem skabe interesse for lokale initiativer til at fremme den bæredygtige udvikling. Udviklingsstrategi I april 2016 vedtog byrådet i Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategi , hvor uddannelse sammen med vækst og aktivt liv er de overordnede strategiske temaer. For temaet uddannelse er visionen, at børn og unge i Høje-Taastrup bliver uddannet til dygtige og nysgerrige mennesker, der tager ansvar for sig selv og hinanden. Åbne læringsrum er nævnt som et fokusområde, og her peges konkret på aktivt brug af de forskelligartede naturområder i undervisningen, som kan medvirke til, at børn og unge respekterer og passer på naturen. Strategisk energi- og klimaplan 2020 Visionen for Strategisk energi- og klimaplan 2020 lyder, at Høje-Taastrup Kommune skal være fossilfri i 2050, og vejen mod målet omfatter en reducering af CO2-udledningen med 3 % om året i kommunen som helhed. For at dette skal opnås, er alle kommunen, virksomheder, boligselskaber og ikke mindst borgere nødt til at bidrage. Også Affaldsplan , hvor målsætningen er genanvendelse af 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 kræver, at alle borgere, unge som gamle, bliver motiverede til at bidrage. Fremtidens folkeskole naturvidenskab, teknologi og kreativitet Høje-Taastrup Kommune er optaget af at skabe en folkeskole, der matcher fremtidens udfordringer. De børn og unge, vi uddanner i dag, skal i deres voksenliv bidrage til et mere bæredygtigt samfund, hvor vækst og konkurrence balanceres med emner som klimaudfordringer og løsning af sociale problemer. Den kommende arbejdsstyrke skal kunne agere i et globaliseret, gennemdigitaliseret samfund i hastig forandring. Høje-Taastrup Kommune ser det derfor som afgørende for vores samfund, at det er velforsynet med borgere, som har naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer. Der er behov for at gøre børn og unges møde med fag som fysik, natur og teknik sjovt og spændende i undervisningen. Der skal lægges vægt på eksperimenter og virkelighedsnære eksempler, som eleverne kan forstå og relatere sig til, og der er behov for, at børn og unge er hjemmevante i den teknologiske udvikling. I folkeskolen skal vi generelt lære på nye måder; børn og unge i Høje-Taastrup Kommune skal lære at lære. Det skal ske i fællesskab med mange forskellige aktører, hvor voksne og børn lærer og udvikler fremtidens nødvendige kompetencer sammen. Det skal ske med læring, der lægger vægt på eksperimenter og virkelighedsnære projekter, som eleverne kan forstå og relatere sig til, samt en hands on, praktisk og kreativ tilgang. 7

8 Igangværende indsatser Natur- og miljøundervisning har i årevis været en del af skoledagen, og kommunen har løbende søgt at støtte dette arbejde. Derudover bidrager en række politiske initiativer og prioriteringer til at understøtte et miljøfokus i folkeskolerne. I 2013 blev Høje-Taastrup Kommune en del af det kommunale netværk for Science-talenter. Elever og lærere deltager løbende i aktiviteter og kurser på A.P. Møller Science-Center i Sorø. I 2014 indførte regeringen en ny skolereform, hvor en række initiativer blev indført, herunder åben skole, hvor det omgivende samfund skal inddrages i skoledagen. Høje-Taastrup Kommune har i forlængelse heraf indgået et samarbejde med en række virksomheder, ikke mindst inden for genanvendelse, energi og miljø. Under de nationale fælles mål er der på udskolingsniveauet krav om, at der skal arbejdes med mindst seks fællesfaglige fokusområder fra klassetrin, hvor der i høj grad er lagt vægt på bæredygtighedstemaer. Således er der et stort fokus på inspiration og udvikling af disse undervisningsaktiviteter. I august 2015 startede et naturfagsnetværk, hvor hver skole har udpeget en naturfagsvejleder, som bl.a. deltager i drøftelser af naturfagenes fremme og didaktik skolerne imellem. Målet er at opbygge en stærkere kultur på naturfagsområdet gennem vidensdeling og øget fokus på udvikling. Boligudviklingsprojektet NærHeden og Institutions- og Skolecentret (ISC) har iværksat et treårigt skolehaveprojekt for 9. klasser fra skolerne i Hedehusene og andre skoler i kommunen. Formålet er, at børn og unge skal få kendskab til økologiske dyrkningsprincipper, interesse for natur og fødevarer, samt erfaring i, at man selv kan være aktiv i udviklingen af sine omgivelser. Selsmoseskolen har gennem flere år opnået det Grønne Flag gennem systematisk miljøundervisning, og på Gadehaveskolen er et naturfagligt udendørsmiljø med tilhørende undervisningsforløb under opbygning. Endelig er Høje-Taastrup Kommune sammen med andre kommuner og vidensinstitutioner partner i et EU-støttet energi- og klimaprojekt, hvor uddannelse af børn og unge er et tværgående tema. 8

9 Prioriterede indsatsområder Strategien skal sætte retningen og de overordnede rammer for, at vores børn og unge opnår viden om, indsigt i og kompetencer til at fremme et bæredygtigt samfund. Det er hensigten, at de enkelte skoler og relevante institutioner skal forholde sig til indholdet og implementere strategien i henhold til forudsætningerne på de respektive skoler. På den baggrund vil Høje-Taastrup Kommune have fokus på følgende indsatsområder frem til 2020: 1. At motivere, inspirere og støtte lærere og pædagoger til at inddrage bæredygtig udvikling i deres undervisning og andet professionelt virke med børn og unge. Herunder: At det eksisterende netværk af naturfagslærere arbejder for at styrke, konkretisere og udvikle metoder og koncepter for undervisning i bæredygtig udvikling At tilbyde efteruddannelse og kurser til lærere, der ønsker at opkvalificere sig ift. at inddrage elementer omkring bæredygtig udvikling i undervisningen At eksterne virksomheder og eksperter involveres i undervisning og aktiviteter med fokus på bæredygtig udvikling 2. At udvikle undervisningsforløb og undervisningsmiljøer, der motiverer børn og unge til at tilegne sig viden om og kompetencer inden for bæredygtig udvikling. Herunder: At intensivere samarbejdet mellem skoler, andre kommunale centre og projekter samt det omgivende lokalsamfund åben skole At udnytte lokale potentialer i forhold til natur, virksomheder, grønne byrum og vidensbank (f.eks. faglig ekspertise hos TMC) aktivt i undervisningen At der ved opførelse af nye skoler eller ombygning af eksisterende indtænkes muligheder for fremme af bæredygtig udvikling både med hensyn til bygningens ressourceforbrug, det omkringliggende miljø samt de pædagogiske rammer At fortsætte og udvikle dyrkningen af skolehaver 3. At indarbejde normer og mål for bæredygtig udvikling i skolernes værdigrundlag, som herefter synliggøres. Herunder f.eks. ved: At arbejde med mål for energiforbrug, CO2-udledning, affaldshåndtering, ressourceanvendelse mv. på den enkelte skole At arbejde for at flere skoler i kommunen opnår Grønt Flag 4. Vidensdeling, formidling og debat; herunder: At synliggøre indsatsen inden for undervisning i bæredygtig udvikling samt sprede viden om de gode eksempler til andre skoler i og uden for Høje-Taastrup Kommune At fortsætte det tværkommunale samarbejde Grøn Generation At fortsætte udviklingen af IT-platforme, herunder dataindsamling, -behandling og spredning af information At indkalde pressen ved relevante events, f.eks. Energidagen i Tivoli, besøg på virksomheder mv. 9

10 Implementering Strategiens prioriterede indsatsområder implementeres over en fireårig periode fra , hvor det primære ansvar påhviler Institutions- og Skolecentret. Derudover skal Teknik- og Miljøcentret bidrage med sparring og viden inden for relevante områder. Arbejdet skal koordineres med øvrige relevante administrative områder herunder BYC/erhverv ift. lokale virksomheder og CEIS med hensyn til opførelse af nye skoler og renovering af de eksisterende, samt tilvejebringelse af forbrugsdata mv. Implementeringen af denne strategi er opdelt i to perioder, hhv og For perioden vil der være fokus på at gennemføre/igangsætte nedenstående aktiviteter under de respektive indsatsområder: I et samarbejde mellem ISC, TMC og det naturfaglige netværk udvikles metoder og koncepter for inddragelse af bæredygtig udvikling på de forskellige uddannelsestrin. Bæredygtighedselementer skal styrkes i undervisningen og naturligt indgå i elevernes læring. Efteruddannelsesforløb og kurser udvælges og tilbydes relevante lærere og pædagoger; herunder en effektiv udnyttelse af vidensbanken og det store udbud af aktiviteter under Astra. Fortsat udnyttelse af kurser på A.P. Møller Science-Center i Sorø. ISC og TMC udvikler koncepter for, hvordan relevante ekspertiser, projekter og aktiviteter i TMC kan tilknyttes i relevante undervisningsforløb. Fra efteråret 2016 til efteråret 2019 deltager Høje-Taastrup Kommune med medarbejdere fra både ISC og TMC i det EU-støttede projekt Smart City Accelerator. I samarbejde med universitetsmiljøer, herunder Malmö Högskola, bidrager projektet til at øge kompetenceniveauet og udvikle læringsmiljøer inden for energiforsyning og energiforbrug, klimapåvirkning samt anden ressourceudnyttelse. Der arbejdes hen imod, at læringsmiljøer af høj kvalitet kan fastholdes ved f.eks. etablering af et Science-læringscenter. Det aktive samarbejde med lokale virksomheder og andre eksterne miljøer, åben skole, skal styrkes. Hver skole danner selv partnerskaber med udvalgte virksomheder. Et fortsat tværkommunalt samarbejde, herunder Grøn Generation, samt en effektiv udnyttelse af vidensbanken under Astra skal gennemtænkes. Grøn Generation og uddannelse inden for bæredygtig udvikling indarbejdes i opførelsen af den nye skole i Nærheden og efterfølgeren til Selsmoseskolen, samt ved renovering af øvrige skoler. Skolerne arbejder hen imod at opnå Grønt Flag, herunder opstilles udvalgte bæredygtighedsmål for energi-, vand- og papirforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse mv. 10

11 Evaluering Denne strategi vil evalueres løbende. I efteråret 2018 gennemføres en systematisk opsamling af gennemførte og igangsatte aktiviteter. Der udarbejdes en rapport over de opnåede resultater, udfordringer og anvendte ressourcer. Strategien justeres og opdateres. 11

12 Strategi for Grøn Generation Høje-Taastrup Kommune Endeligt vedtaget af Byrådet, Redaktion: Høje-Taastrup Kommune Institutions- og Skolecenter og Teknik- og Miljøcenter Bygaden Taastrup Foto: Høje-Taastrup Kommune Layout: Høje-Taastrup Kommune