Atomkraft uden fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atomkraft uden fremtid"

Transkript

1 Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning, og fordi problemerne med opbevaring af det højradioaktive affald ikke var løst. Der er stadig et klart flertal imod atomkraft, og problemerne med en sikker opbevaring af højradioaktivt affald er stadig ikke løst. Men mange, og specielt den skrantende atomkraftindustri, vil gerne have os til at tro, at atomkraft i dag er nødvendig for at løse klimaproblemet. Før 1985 argumenterede atomkraftindustrien med, at der ville blive mangel på energi og massearbejdsløshed, hvis vi ikke fik atomkraft. Sådan gik det ikke. I stedet fik vi en blomstrende vindkraftindustri med masser af arbejdspladser og stor eksport. Nu prøver man at bruge klimaproblemet som løftestang. Skal vi nu tro på, at atomkraft er den klimaløsning, vi har brug for. Er atomkraftens problemer løst? Og er der andre og bedre løsninger? NOAHs Forlag

2 Er atomkraftens problemer løst? Atomkraftens brændselskæde I et atomkraftværk spalter man atombrændsel, som regel uran, i en atomreaktor. Processen kaldes fission. Den skaber varme, som udnyttes til at få vand til at blive til damp. Dampen udnyttes i en turbine, som driver en generator lige som i et kulkraftværk. Men processen skaber også radioaktiv stråling og danner store mængder radioaktivt affald. Et atomkraftværk fungerer altså grundlæggende lige som et kulkraftværk, bortset fra, at der ikke dannes CO 2, men i stedet radioaktiv stråling og radioaktivt affald. Men atomkraftens problemer begrænser sig langt fra til de radioaktive atomkraftværker og det højradioaktive affald. Hele vejen igennem det, man kalder for atomkraftens brændselskæde, er der mange og store problemer, problemer som man sjældent hører om. Det gælder både uranminerne, berigningen, atomkraftværkernes daglige drift, det højradioaktive affald og nedrivningen af udtjente atomkraftværker. Store mængder forurenet vand pumpes ud af minerne, og bjerge af giftigt klippeaffald omgiver uranminerne. Her i Australien. Uranminerne, hvor brændslet til atomkraftværkerne hentes, er farlige og sundhedsskadelige arbejdspladser, og minedriften er yderst skadelig for det omgivende miljø. Store mængder forurenet vand pumpes ud af minerne, og bjerge af giftigt klippeaffald omgiver minerne. Bearbejdning af uranmalmen. Når malmen er brudt, knuses den og males til pulver med tilsætning af vand. Uranen udvaskes og koncentreres til et mellemprodukt, der kaldes yellow cake (U 3 O 8 ). Af 1 ton uranmalm fås 1-3 kg yellow cake. Resten efterlades ved minerne som giftige og radioaktive affaldsbjerge, såkaldte tailings. I blæst og tørt vejr kan støvet fra affaldet bringes vidt omkring. Det kan betyde, at huse gøres ubeboelige, og at floder, skove og marker forgiftes. Konvertering til uranhexaflourid. Uran i form af yellowcake bliver transporteret til et anlæg, hvor uranen bliver omdannet til uranhexaflorid (UF 6 ) gennem behandling med saltpetersyre og flussyre. Uranhexaflorid, som kommer i kontakt med vand danner giftige dampe indeholdende flussyre (HF). Derfor må det transporteres i specielle stålbeholdere. Der er sket flere ulykker med sådanne transporter, hvor der er gået hul på stålbeholderen og udviklet flussyre. Fukushima Den 11. marts 2011 udløste et jordskælv ud for Japans kyst en voldsom tsunami, som ødelagde el-transmissionskablerne til seks reaktorer på atomkraftværket Fukushima, og derefter ødelagde 11 af de 12 diesel-nødgeneratorer, som nu forsynede kølevandspumperne med strøm. Mangel på køling fik vandet til at fordampe i reaktorkernerne, som nedsmeltede og udviklede brint. I løbet af de næste dage ødelagde brinteksplosioner tre reaktorbygninger. Til alt held var tre reaktorer lukket ned for vedligehold. Over måtte flygte på grund af atomulykken. Et år efter kæmper man stadig for at stabilisere og sikre de ødelagte atomkraftværker. 2

3 Berigning af uran. Før uranen kan bruges som brændsel, skal koncentrationen af det spaltelige uran 235 øges. Det foregår hos atomvåbenmagterne, som ikke ønsker processen udbredt, da beriget uran kan bruges til fremstilling af atomvåben. Det berigede uran bruges til at lave brændselsstavene til atomkraftværket. Atomkraftværket indeholder meget store mængder radioaktive stoffer. Disse kan spredes i miljøet, enten ved ulykker som på Tjernobylværket, eller ved terrorangreb. Mange lande sjusker med sikkerheden. Selv i et land som Sverige overholdes de gældende sikkerhedsregler ikke. Der er ingen af de fungerende atomkraftværker, som vil kunne holde til, at et stort passagerfly fløj ind i det, som det skete på World Trade Center i Det radioaktive affald. Højradioaktivt affald skal holdes afsondret fra miljøet i mindst et par hundrede tusinde år. Der er stadig ikke fundet en acceptabel løsning på dette problem, og derfor opbevares der store mængder meget radioaktive, brugte brændselsstave på atomkraftværkerne. Kun en mindre mængde brugt affald oparbejdes på de såkaldte oparbejdningsanlæg, hvor plutonium og ubrugt uran udskilles, og det højradioaktive affald bliver tilbage på flydende form. Lav- og mellemradioaktivt affald fra driften af brændselsfabrikker, atomkraftværker, affaldsbehandlingsanlæg og oparbejdningsanlæg indeholder primært kortlivede radioaktive isotoper, der skal isoleres i mindst 200 til 300 år. Hvert år skal der bortskaffes flere tusinde tons af dette affald. Transport af radioaktivt materiale. Da de forskellige led i kæden er spredt over det meste af kloden, sker der en omfattende transport af radioaktive materialer. Dette kræver store sikkerhedsforanstaltninger dels for at undgå udslip til miljøet og dels for at hindre, at de radioaktive materialer falder i hænderne på terrororganisationer. Atomkraft og atomvåben. Den civile udnyttelse af atomkraft er tæt forbundet med muligheden for at lave atomvåben. Flere atomkraftværker i flere lande øger risikoen for spredning af atomvåbenteknologien. Hvem skal bestemme, hvem der må have atomvåben, og hvem der ikke må? Atomkraftens brændselskæde Berigningsanlæg i Iran. Højt beriget uran kan bruges til at fremstille atomvåben. Hvem skal bestemme, hvilke lande, der skal have adgang til atomkraftteknologi og dermed også muligheden for at lave atomvåben? Hvert år skal der bortskaffes flere tusinde ton lavradioaktivt affald NOAH mener, at atomkraftens alvorlige miljø- og sikkerhedsproblemer langt fra er løst, og alene derfor bør vi fortsat afvise atomkraft. 3

4 Kan atomkraft løse klimaproblemet? Der er seks gode grunde til, at vi ikke kan bruge atomkraft til at løse klimaproblemet. 1. Atomkraft kan kun bidrage med en brøkdel af, hvad der er nødvendigt for at bremse den globale opvarmning, og selv det vil kræve en voldsom og langvarig udbygning med atomkraftværker globalt. I øjeblikket dækker atomkraft 5-6 procent af det globale energiforbrug. Skal atomkraftens andel bringes væsentligt op, så den kan bidrage til at bremse den globale opvarmning, vil det kræve en hurtig opførelse af flere tusinde nye værker. Det betragtes af de fleste som helt urealistisk. Der ville også blive store problemer med at finde uran nok til at forsyne alle de nye værker med brændsel. Der kan blive store problemer med at finde uran nok til et stort antal atomkraftværker. 2. Udbygning med atomkraft vil gøre det uøkonomisk at spare på energien. Atomkraftværker er meget dyre at opføre, men forholdsvis billige i drift. Den energi, atomkraftværkerne producerer, skal sælges, så den store investering kan forrentes. Derfor vil det blive urentabelt at sætte energiforbruget ned. Samtidig er det nødvendigt med en stor reservekapacitet, fordi atomkraftværker med regelmæssige mellemrum lukker helt ned, enten på grund af vedligeholdelse, udskiftning af brændselsstave, eller fordi der er driftsproblemer. 3. Politikere snakker ofte om, at vi må bruge alle muligheder, hvis vi skal løse klimaproblemet. Det lyder jo fint, men i den virkelige verden kan man ikke frit sammensætte forskellige energikilder, som man har lyst til. Atomkraftværker er ufleksible. De skal helst køre for fuld kraft hele tiden, medmindre de har uheld eller skal vedligeholdes. Så producerer de slet ikke noget. Det betyder, at de fleste former for vedvarende energi er meget svære at få til at passe sammen med atomkraft. Vælger man atomkraft til, så vælger man samtidig et stort bidrag fra vedvarende energi fra. 4. I langt de fleste fattige lande er elnettet svagt og dårligt udbygget. Her vil en elforsyning baseret på store, centrale anlæg som atomkraftværker oftest kun dække de største byer og industricentre. Bygning af atomkraftværker i disse lande vil kun komme en lille del af befolkningen til gode. En stor udbygning med atomkraftværker vil gøre det urentabelt at sætte energiforbruget ned. Vælger man atomkraft til, vælger man samtidig et stort bidrag fra f.eks. vindenergi fra. 4

5 5. Atomkraft bruges kun til at producere el, fordi atomkraftværker af sikkerhedsmæssige årsager næsten altid placeres så langt fra større byområder, at det ikke kan betale sig at udnytte spildvarmen til fjernvarme. Det betyder, at over halvdelen af den producerede varmeenergi udledes til omgivelserne. 6. Atomkraftværker er en af de løsninger, der giver mindst CO 2 -reduktion for pengene. Energieffektiviseringer kan give en langt større reduktion af drivhusgasser end de 10 %, atomkraften teoretisk kan give. Energieffektiviseringer vil give mellem 5 og 10 gange mere CO 2 -reduktion for pengene end atomkraft - og uden radioaktivt affald. Vedvarende energi giver mindre for pengene end effektiviseringer, men langt mere end atomkraft. Atomkraft er dyr, dårlig og risikabel Der er i øjeblikket mange atomkraftværker på tegnebrættet, men kun ganske få er ved at blive opført, først og fremmest fordi atomkraftværkerne er blevet mere og mere kostbare at bygge. Private investorer og energiselskaber vil kun binde an med at bygge atomkraftværker, hvis staten vil støtte økonomisk. Ellers vil blive en ren underskudsforretning. Energibesparelser giver langt mere CO 2 -reduktion for pengene end atomkraft. I Finland besluttede man i 2005 at bygge et nyt, stort atomkraftværk med en ny generation atomreaktorer. Værket skulle koste 3 milliarder euro og stå færdigt i Det lykkedes ikke. Nu håber man på, at det bliver færdigt i 2012, og prisen løber sandsynligvis op i mindst 6 milliarder euro (48 milliarder kr.). I England regner man også med, at prisen for nye atomkraftværker vil blive på omkring 6 milliarder euro, mens et planlagt atomkraftværk i Bulgarien forventes at komme til at koste ca. 9 milliarder euro (67 milliarder kr.). I Danmark er atomkraft ikke en reel politisk mulighed, selv om der nu er politikere og medier, der igen begynder at tale for det. Skal atomkraften sælges til et lands befolkning, skal den gøres sikker. Men al erfaring viser, at sikkerhed koster penge. Erfaringerne viser også, at hvis økonomien er presset, er sikkerheden det første, det går ud over. I Finland er man ved at bygge et nyt, stort atomkraftværk. Foreløbig ser det ud til at blive dobbelt så dyrt som beregnet. Hvem skal betale? NOAH mener, at atomkraft er en dyr, dårlig og risikabel vej at slå ind på, når vi skal løse klimaproblemerne. Atomkraft vil samtidig hindre en decentral energiforsyning baseret på energieffektivisering og vedvarende energikilder. 5

6 EU og atomkraften Atomkraften har været udnyttet til el-produktion siden 1950 erne. Dengang var der store forhåbninger til, at atomkraften kunne levere al den energi, verden kunne ønske sig, på en ren og sikker måde. Specielt USA havde et stort behov for at vise, at atomkraften kunne udnyttes fredeligt, efter at 2. Verdenskrig blev afsluttet med, at USA kastede to atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Ønsket om at udnytte atomets kraft fredeligt førte i 1957 til oprettelsen af IAEA, Det Internationale Atomagentur, under FN. IAEA s formål var og er at fremme den fredelige udnyttelse af atomkraften på verdensplan. Næsten samtidig blev dette fulgt op af dannelsen af Euratom, EU s Atomenergi Fællesskab, med det formål at fremme atomkraftens udbredelse i Europa. Euratom blev stiftet i 1957 af de seks oprindelige EF-lande, Frankrig, Italien, Vesttyskland, Holland, Belgien og Luxemburg, der i 1957 dannede De Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EØF eller bare EF) med vedtagelsen af Rom-traktaten. Euratomtraktaten er den ene af de tre traktater, der dannede grundlaget for Den Europæiske Union, EU. Danmark blev ikke kun medlem af EF i 1973, men altså også af Euratom. Modsat EF/EU har Euratom næsten ikke været diskuteret i Danmark, selv om vi betaler til forskning og udvikling af atomkraft, og selv om formålet med Euratom har været i strid med dansk energipolitik siden 1985, da Folketinget besluttede, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning. I 2008 var Danmarks bidrag til Euratom 84,5 millioner danske kroner (11,3 mio. euro). I perioden forventes det danske bidrag til Euratom-samarbejdet at nå op på i alt ca. 605 millioner kr. Efter 2. Verdenskrig havde specielt USA et stort behov for at vise, at atomets kraft også kunne udnyttes fredeligt. Det Internationale Atomagenturs, IAEA s formål var og er at fremme den fredelige udnyttelse af atomkraften på verdensplan. EU kan ikke beslutte, om et medlemsland skal bruge atomkraft, men det Indre Marked betyder, at enkeltlande ikke kan forhindre salg af el fra atomkraftværker i andre lande. Samtidig har kraftværksselskaber mulighed for at operere i andre lande, og nogle er blevet multinationale. EU støtter altså atomkraft både politisk og økonomisk, og atomkraft er den eneste teknologi, der har sin egen traktat. EU bruger lige så mange penge til forskning i atomkraft som til den samlede energi- Danmark betaler stadig gennem EU til forskning og udvikling af atomkraft. 6

7 forskning på andet end atomkraftområdet. Ud af EU s samlede forskningsbudget går 2,9 mia. euro til energiforskning, og af disse 2,9 mia. euro går kun en lille del til forskning i energieffektivisering og vedvarende energi. Forskning i fissionsenergi (kernespaltning) og fusionsenergi (kernesammensmeltning) har et samlet budget på godt 3 mia. euro. Disse penge er på grund af Euratom-traktaten holdt ude af det almindelige forskningsbudget. Fusionsenergien lægger beslag på over 2 mia. euro på trods af, at denne teknologi endnu kun er på forsøgsstadiet, og at den slet ikke vil kunne nå at erstatte de fossile brændsler hurtigt nok til at bremse den globale opvarmning i tide. Der tilføres altså stadig meget store forskningsmidler til atomkraften på trods af, at atomkraft aldrig vil kunne give os nogen væsentlig reduktion i brugen af fossile brændsler. EU s fortsatte støtte til atomkraften afspejles også i det oplæg til en Energy Strategy for Europe , hvor atomkraften er et væsentligt element i opbygningen af en såkaldt low carbon energiforsyning. I forslaget lægges der også vægt på udbygning af højspændingsforbindelser mellem landene. Det vil øge nogle landes muligheder for eksport af el produceret på atomkraftværker. De europæiske befolkninger vil ikke få nytte af den udbygning af atomkraften, der lægges op til. Modstanden imod atomkraft er stadigvæk også stor i de fleste europæiske lande. Til gengæld har atomkraftindustrien, som bygger, vedligeholder og driver atomkraftværker en meget stor interesse i, at atomkraften bliver holdt i live. De store økonomiske interesser betyder, at atomkraftindustrien laver et stort lobbyarbejde for at sikre, at EU fortsat vil bruge penge på at fremme atomkraften. Selv med de mest optimistiske briller på, vil fusionsenergi først levere energi efter for sent til at afhjælpe klimaændringerne. Modstanden mod atomkraft er stadig stor i de fleste europæiske lande. I Danmark er der ifølge den seneste meningsmåling stadig et absolut flertal imod atomkraft. NOAH mener, at Danmark bør trække sig ud af Euratomsamarbejdet for ikke at bidrage til den fortsatte udbygning af atomkraft i EU. 7

8 Her kan du finde flere oplysninger om atomkraft: Modstandere af atomkraft NOAHs klimasider, Vedvarende Energi, Greenpeace, Nuclear Information and Resource Service (NIRS) www. nirs.org/ Tilhængere af atomkraft The World Nuclear Association, www. world-nuclear.org/ Det Internationale Atomenergiagentur, www. iaea.org/ Euratom, Foratom, Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima ISBN: ISBN (klassesæt): ISBN (digital udgave): NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark. kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation samt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler NOAH, december 2010

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/

http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/ Først vil jeg dele dette åbne brev og hovedstudiet det bygger på. Det er underskrevet af de mennesker her i verden som ved mest om hvordan den fungerer og hænger sammen, altså mennesker der kan se mere

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab NOAH s holdning til CCS som klimaredskab Efter NOAH s mening er der en lang række problemer ved CO2-separering og lagring (på engelsk Carbon Capture and Storage), som tilsammen gør, at vi må afvise det

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere