Atomkraft uden fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Atomkraft uden fremtid"

Transkript

1 Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning, og fordi problemerne med opbevaring af det højradioaktive affald ikke var løst. Der er stadig et klart flertal imod atomkraft, og problemerne med en sikker opbevaring af højradioaktivt affald er stadig ikke løst. Men mange, og specielt den skrantende atomkraftindustri, vil gerne have os til at tro, at atomkraft i dag er nødvendig for at løse klimaproblemet. Før 1985 argumenterede atomkraftindustrien med, at der ville blive mangel på energi og massearbejdsløshed, hvis vi ikke fik atomkraft. Sådan gik det ikke. I stedet fik vi en blomstrende vindkraftindustri med masser af arbejdspladser og stor eksport. Nu prøver man at bruge klimaproblemet som løftestang. Skal vi nu tro på, at atomkraft er den klimaløsning, vi har brug for. Er atomkraftens problemer løst? Og er der andre og bedre løsninger? NOAHs Forlag

2 Er atomkraftens problemer løst? Atomkraftens brændselskæde I et atomkraftværk spalter man atombrændsel, som regel uran, i en atomreaktor. Processen kaldes fission. Den skaber varme, som udnyttes til at få vand til at blive til damp. Dampen udnyttes i en turbine, som driver en generator lige som i et kulkraftværk. Men processen skaber også radioaktiv stråling og danner store mængder radioaktivt affald. Et atomkraftværk fungerer altså grundlæggende lige som et kulkraftværk, bortset fra, at der ikke dannes CO 2, men i stedet radioaktiv stråling og radioaktivt affald. Men atomkraftens problemer begrænser sig langt fra til de radioaktive atomkraftværker og det højradioaktive affald. Hele vejen igennem det, man kalder for atomkraftens brændselskæde, er der mange og store problemer, problemer som man sjældent hører om. Det gælder både uranminerne, berigningen, atomkraftværkernes daglige drift, det højradioaktive affald og nedrivningen af udtjente atomkraftværker. Store mængder forurenet vand pumpes ud af minerne, og bjerge af giftigt klippeaffald omgiver uranminerne. Her i Australien. Uranminerne, hvor brændslet til atomkraftværkerne hentes, er farlige og sundhedsskadelige arbejdspladser, og minedriften er yderst skadelig for det omgivende miljø. Store mængder forurenet vand pumpes ud af minerne, og bjerge af giftigt klippeaffald omgiver minerne. Bearbejdning af uranmalmen. Når malmen er brudt, knuses den og males til pulver med tilsætning af vand. Uranen udvaskes og koncentreres til et mellemprodukt, der kaldes yellow cake (U 3 O 8 ). Af 1 ton uranmalm fås 1-3 kg yellow cake. Resten efterlades ved minerne som giftige og radioaktive affaldsbjerge, såkaldte tailings. I blæst og tørt vejr kan støvet fra affaldet bringes vidt omkring. Det kan betyde, at huse gøres ubeboelige, og at floder, skove og marker forgiftes. Konvertering til uranhexaflourid. Uran i form af yellowcake bliver transporteret til et anlæg, hvor uranen bliver omdannet til uranhexaflorid (UF 6 ) gennem behandling med saltpetersyre og flussyre. Uranhexaflorid, som kommer i kontakt med vand danner giftige dampe indeholdende flussyre (HF). Derfor må det transporteres i specielle stålbeholdere. Der er sket flere ulykker med sådanne transporter, hvor der er gået hul på stålbeholderen og udviklet flussyre. Fukushima Den 11. marts 2011 udløste et jordskælv ud for Japans kyst en voldsom tsunami, som ødelagde el-transmissionskablerne til seks reaktorer på atomkraftværket Fukushima, og derefter ødelagde 11 af de 12 diesel-nødgeneratorer, som nu forsynede kølevandspumperne med strøm. Mangel på køling fik vandet til at fordampe i reaktorkernerne, som nedsmeltede og udviklede brint. I løbet af de næste dage ødelagde brinteksplosioner tre reaktorbygninger. Til alt held var tre reaktorer lukket ned for vedligehold. Over måtte flygte på grund af atomulykken. Et år efter kæmper man stadig for at stabilisere og sikre de ødelagte atomkraftværker. 2

3 Berigning af uran. Før uranen kan bruges som brændsel, skal koncentrationen af det spaltelige uran 235 øges. Det foregår hos atomvåbenmagterne, som ikke ønsker processen udbredt, da beriget uran kan bruges til fremstilling af atomvåben. Det berigede uran bruges til at lave brændselsstavene til atomkraftværket. Atomkraftværket indeholder meget store mængder radioaktive stoffer. Disse kan spredes i miljøet, enten ved ulykker som på Tjernobylværket, eller ved terrorangreb. Mange lande sjusker med sikkerheden. Selv i et land som Sverige overholdes de gældende sikkerhedsregler ikke. Der er ingen af de fungerende atomkraftværker, som vil kunne holde til, at et stort passagerfly fløj ind i det, som det skete på World Trade Center i Det radioaktive affald. Højradioaktivt affald skal holdes afsondret fra miljøet i mindst et par hundrede tusinde år. Der er stadig ikke fundet en acceptabel løsning på dette problem, og derfor opbevares der store mængder meget radioaktive, brugte brændselsstave på atomkraftværkerne. Kun en mindre mængde brugt affald oparbejdes på de såkaldte oparbejdningsanlæg, hvor plutonium og ubrugt uran udskilles, og det højradioaktive affald bliver tilbage på flydende form. Lav- og mellemradioaktivt affald fra driften af brændselsfabrikker, atomkraftværker, affaldsbehandlingsanlæg og oparbejdningsanlæg indeholder primært kortlivede radioaktive isotoper, der skal isoleres i mindst 200 til 300 år. Hvert år skal der bortskaffes flere tusinde tons af dette affald. Transport af radioaktivt materiale. Da de forskellige led i kæden er spredt over det meste af kloden, sker der en omfattende transport af radioaktive materialer. Dette kræver store sikkerhedsforanstaltninger dels for at undgå udslip til miljøet og dels for at hindre, at de radioaktive materialer falder i hænderne på terrororganisationer. Atomkraft og atomvåben. Den civile udnyttelse af atomkraft er tæt forbundet med muligheden for at lave atomvåben. Flere atomkraftværker i flere lande øger risikoen for spredning af atomvåbenteknologien. Hvem skal bestemme, hvem der må have atomvåben, og hvem der ikke må? Atomkraftens brændselskæde Berigningsanlæg i Iran. Højt beriget uran kan bruges til at fremstille atomvåben. Hvem skal bestemme, hvilke lande, der skal have adgang til atomkraftteknologi og dermed også muligheden for at lave atomvåben? Hvert år skal der bortskaffes flere tusinde ton lavradioaktivt affald NOAH mener, at atomkraftens alvorlige miljø- og sikkerhedsproblemer langt fra er løst, og alene derfor bør vi fortsat afvise atomkraft. 3

4 Kan atomkraft løse klimaproblemet? Der er seks gode grunde til, at vi ikke kan bruge atomkraft til at løse klimaproblemet. 1. Atomkraft kan kun bidrage med en brøkdel af, hvad der er nødvendigt for at bremse den globale opvarmning, og selv det vil kræve en voldsom og langvarig udbygning med atomkraftværker globalt. I øjeblikket dækker atomkraft 5-6 procent af det globale energiforbrug. Skal atomkraftens andel bringes væsentligt op, så den kan bidrage til at bremse den globale opvarmning, vil det kræve en hurtig opførelse af flere tusinde nye værker. Det betragtes af de fleste som helt urealistisk. Der ville også blive store problemer med at finde uran nok til at forsyne alle de nye værker med brændsel. Der kan blive store problemer med at finde uran nok til et stort antal atomkraftværker. 2. Udbygning med atomkraft vil gøre det uøkonomisk at spare på energien. Atomkraftværker er meget dyre at opføre, men forholdsvis billige i drift. Den energi, atomkraftværkerne producerer, skal sælges, så den store investering kan forrentes. Derfor vil det blive urentabelt at sætte energiforbruget ned. Samtidig er det nødvendigt med en stor reservekapacitet, fordi atomkraftværker med regelmæssige mellemrum lukker helt ned, enten på grund af vedligeholdelse, udskiftning af brændselsstave, eller fordi der er driftsproblemer. 3. Politikere snakker ofte om, at vi må bruge alle muligheder, hvis vi skal løse klimaproblemet. Det lyder jo fint, men i den virkelige verden kan man ikke frit sammensætte forskellige energikilder, som man har lyst til. Atomkraftværker er ufleksible. De skal helst køre for fuld kraft hele tiden, medmindre de har uheld eller skal vedligeholdes. Så producerer de slet ikke noget. Det betyder, at de fleste former for vedvarende energi er meget svære at få til at passe sammen med atomkraft. Vælger man atomkraft til, så vælger man samtidig et stort bidrag fra vedvarende energi fra. 4. I langt de fleste fattige lande er elnettet svagt og dårligt udbygget. Her vil en elforsyning baseret på store, centrale anlæg som atomkraftværker oftest kun dække de største byer og industricentre. Bygning af atomkraftværker i disse lande vil kun komme en lille del af befolkningen til gode. En stor udbygning med atomkraftværker vil gøre det urentabelt at sætte energiforbruget ned. Vælger man atomkraft til, vælger man samtidig et stort bidrag fra f.eks. vindenergi fra. 4

5 5. Atomkraft bruges kun til at producere el, fordi atomkraftværker af sikkerhedsmæssige årsager næsten altid placeres så langt fra større byområder, at det ikke kan betale sig at udnytte spildvarmen til fjernvarme. Det betyder, at over halvdelen af den producerede varmeenergi udledes til omgivelserne. 6. Atomkraftværker er en af de løsninger, der giver mindst CO 2 -reduktion for pengene. Energieffektiviseringer kan give en langt større reduktion af drivhusgasser end de 10 %, atomkraften teoretisk kan give. Energieffektiviseringer vil give mellem 5 og 10 gange mere CO 2 -reduktion for pengene end atomkraft - og uden radioaktivt affald. Vedvarende energi giver mindre for pengene end effektiviseringer, men langt mere end atomkraft. Atomkraft er dyr, dårlig og risikabel Der er i øjeblikket mange atomkraftværker på tegnebrættet, men kun ganske få er ved at blive opført, først og fremmest fordi atomkraftværkerne er blevet mere og mere kostbare at bygge. Private investorer og energiselskaber vil kun binde an med at bygge atomkraftværker, hvis staten vil støtte økonomisk. Ellers vil blive en ren underskudsforretning. Energibesparelser giver langt mere CO 2 -reduktion for pengene end atomkraft. I Finland besluttede man i 2005 at bygge et nyt, stort atomkraftværk med en ny generation atomreaktorer. Værket skulle koste 3 milliarder euro og stå færdigt i Det lykkedes ikke. Nu håber man på, at det bliver færdigt i 2012, og prisen løber sandsynligvis op i mindst 6 milliarder euro (48 milliarder kr.). I England regner man også med, at prisen for nye atomkraftværker vil blive på omkring 6 milliarder euro, mens et planlagt atomkraftværk i Bulgarien forventes at komme til at koste ca. 9 milliarder euro (67 milliarder kr.). I Danmark er atomkraft ikke en reel politisk mulighed, selv om der nu er politikere og medier, der igen begynder at tale for det. Skal atomkraften sælges til et lands befolkning, skal den gøres sikker. Men al erfaring viser, at sikkerhed koster penge. Erfaringerne viser også, at hvis økonomien er presset, er sikkerheden det første, det går ud over. I Finland er man ved at bygge et nyt, stort atomkraftværk. Foreløbig ser det ud til at blive dobbelt så dyrt som beregnet. Hvem skal betale? NOAH mener, at atomkraft er en dyr, dårlig og risikabel vej at slå ind på, når vi skal løse klimaproblemerne. Atomkraft vil samtidig hindre en decentral energiforsyning baseret på energieffektivisering og vedvarende energikilder. 5

6 EU og atomkraften Atomkraften har været udnyttet til el-produktion siden 1950 erne. Dengang var der store forhåbninger til, at atomkraften kunne levere al den energi, verden kunne ønske sig, på en ren og sikker måde. Specielt USA havde et stort behov for at vise, at atomkraften kunne udnyttes fredeligt, efter at 2. Verdenskrig blev afsluttet med, at USA kastede to atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Ønsket om at udnytte atomets kraft fredeligt førte i 1957 til oprettelsen af IAEA, Det Internationale Atomagentur, under FN. IAEA s formål var og er at fremme den fredelige udnyttelse af atomkraften på verdensplan. Næsten samtidig blev dette fulgt op af dannelsen af Euratom, EU s Atomenergi Fællesskab, med det formål at fremme atomkraftens udbredelse i Europa. Euratom blev stiftet i 1957 af de seks oprindelige EF-lande, Frankrig, Italien, Vesttyskland, Holland, Belgien og Luxemburg, der i 1957 dannede De Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EØF eller bare EF) med vedtagelsen af Rom-traktaten. Euratomtraktaten er den ene af de tre traktater, der dannede grundlaget for Den Europæiske Union, EU. Danmark blev ikke kun medlem af EF i 1973, men altså også af Euratom. Modsat EF/EU har Euratom næsten ikke været diskuteret i Danmark, selv om vi betaler til forskning og udvikling af atomkraft, og selv om formålet med Euratom har været i strid med dansk energipolitik siden 1985, da Folketinget besluttede, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning. I 2008 var Danmarks bidrag til Euratom 84,5 millioner danske kroner (11,3 mio. euro). I perioden forventes det danske bidrag til Euratom-samarbejdet at nå op på i alt ca. 605 millioner kr. Efter 2. Verdenskrig havde specielt USA et stort behov for at vise, at atomets kraft også kunne udnyttes fredeligt. Det Internationale Atomagenturs, IAEA s formål var og er at fremme den fredelige udnyttelse af atomkraften på verdensplan. EU kan ikke beslutte, om et medlemsland skal bruge atomkraft, men det Indre Marked betyder, at enkeltlande ikke kan forhindre salg af el fra atomkraftværker i andre lande. Samtidig har kraftværksselskaber mulighed for at operere i andre lande, og nogle er blevet multinationale. EU støtter altså atomkraft både politisk og økonomisk, og atomkraft er den eneste teknologi, der har sin egen traktat. EU bruger lige så mange penge til forskning i atomkraft som til den samlede energi- Danmark betaler stadig gennem EU til forskning og udvikling af atomkraft. 6

7 forskning på andet end atomkraftområdet. Ud af EU s samlede forskningsbudget går 2,9 mia. euro til energiforskning, og af disse 2,9 mia. euro går kun en lille del til forskning i energieffektivisering og vedvarende energi. Forskning i fissionsenergi (kernespaltning) og fusionsenergi (kernesammensmeltning) har et samlet budget på godt 3 mia. euro. Disse penge er på grund af Euratom-traktaten holdt ude af det almindelige forskningsbudget. Fusionsenergien lægger beslag på over 2 mia. euro på trods af, at denne teknologi endnu kun er på forsøgsstadiet, og at den slet ikke vil kunne nå at erstatte de fossile brændsler hurtigt nok til at bremse den globale opvarmning i tide. Der tilføres altså stadig meget store forskningsmidler til atomkraften på trods af, at atomkraft aldrig vil kunne give os nogen væsentlig reduktion i brugen af fossile brændsler. EU s fortsatte støtte til atomkraften afspejles også i det oplæg til en Energy Strategy for Europe , hvor atomkraften er et væsentligt element i opbygningen af en såkaldt low carbon energiforsyning. I forslaget lægges der også vægt på udbygning af højspændingsforbindelser mellem landene. Det vil øge nogle landes muligheder for eksport af el produceret på atomkraftværker. De europæiske befolkninger vil ikke få nytte af den udbygning af atomkraften, der lægges op til. Modstanden imod atomkraft er stadigvæk også stor i de fleste europæiske lande. Til gengæld har atomkraftindustrien, som bygger, vedligeholder og driver atomkraftværker en meget stor interesse i, at atomkraften bliver holdt i live. De store økonomiske interesser betyder, at atomkraftindustrien laver et stort lobbyarbejde for at sikre, at EU fortsat vil bruge penge på at fremme atomkraften. Selv med de mest optimistiske briller på, vil fusionsenergi først levere energi efter for sent til at afhjælpe klimaændringerne. Modstanden mod atomkraft er stadig stor i de fleste europæiske lande. I Danmark er der ifølge den seneste meningsmåling stadig et absolut flertal imod atomkraft. NOAH mener, at Danmark bør trække sig ud af Euratomsamarbejdet for ikke at bidrage til den fortsatte udbygning af atomkraft i EU. 7

8 Her kan du finde flere oplysninger om atomkraft: Modstandere af atomkraft NOAHs klimasider, Vedvarende Energi, Greenpeace, Nuclear Information and Resource Service (NIRS) www. nirs.org/ Tilhængere af atomkraft The World Nuclear Association, www. world-nuclear.org/ Det Internationale Atomenergiagentur, www. iaea.org/ Euratom, Foratom, Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima ISBN: ISBN (klassesæt): ISBN (digital udgave): NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark. kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation samt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler NOAH, december 2010

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran Aap kisianni uraniunngitsoq Ilisaritinneq / Præsentation Kinaavunga / Hvem er jeg Ilaquttat / Familie Ilinniagaq / Uddannelse Suliffik / Beskæftigelse Soqutigisat / Interesser Sooq maaniippunga / Hvorfor

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Euratom-traktaten og fremtidens energivalg: Betingelser for lige konkurrencevilkår i energisektoren

Euratom-traktaten og fremtidens energivalg: Betingelser for lige konkurrencevilkår i energisektoren Euratom-traktaten og fremtidens energivalg: Betingelser for lige konkurrencevilkår i energisektoren Atomkraft (a-kraft) er nu igen højt på dagsordenen i EU pga. stigende oliepriser, usikkerhed omkring

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Det svenske kernekraftværk ved Oskarshamn Kernereaktoren (kontrolleret kædereaktion) Efter 2. verdenskrig skete der en intensivering af forskningen

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

ZA4546. Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4546. Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4546 Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy Country Specific Questionnaire Denmark FLASH EUROBAROMETER ON ENERGY PACKAGE Q1. Er klimaændringer og global opvarmning et

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Indlægsholder: Formål: Ole Pilgaard, VELUX Bestyrelsesmedlem i Dansk Solvarmeforening (DSF) Præsident i European Solar Thermal Indusstry

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere