Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r D E C E M B E R J A N U A R I Nr. 3 I 101. å r g a ng Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Bestyrelsens beretning 13 Rabobank foredrag 14 Regnskabsgennemgang 15 Regnskabsberetning 4 16 Referat af debatten 18 DLF informerer 19 Nyt om navne Frøavl T I D s s k R I f T f o R D E C E M B E R - J A N U A R I N R. 3 I å R g A N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Generalforsamling 2011 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge Frømarkerne er hjem for mange levende væsner. Her har edderkopper i efteråret 2012 spundet en frømark ind i det fineste spind. Et sandt mesterværk af de små spindlere. I 2012 blev der høstet hvidkløver, som var udlagt i byg. Kløveren er bortsprøjtet efter høst. I 2013 og 2014 høstes der engrapgræs i marken. Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Lagrene forventes fortsat at blive reduceret i 2013 Med forventning om et lille høstareal i EU til 2013 og en betydelig nedgang i importen fra USA i denne sæson tror vi på, at EU-lagrene vil være mindre den 30. juni 2013, end de var på samme tidspunkt i år. Den forventede lagerreduktion er drevet af en tilpasning af frøforsyningen og et ikke stigende forbrug. Tværtimod er udsigterne for vækst i græsfrøforbruget i EU ringe for indeværende år, og de er ikke meget bedre for de kommende år. Det er med baggrund i et frømarked i god balance med udsigt til fortsat faste frøpriser, at vi i denne tid planlægger vores 2014 frøhøst, der skal afsættes og leveres i Markedsforholdene tillader, at vi samlet set kan planlægge en mindre udvidelse af vores frøproduktion i Vi havde naturligvis gerne set et bedre efterårsforbrug i 2012, da det havde givet et stærkere fundament for en udvidelse af produktionen i Forbruget i efteråret var reelt set ganske skidt i flere områder, men forbrugsnedgangen tolker vi var et udtryk for ekstremt vejr i mange vigtige markeder snarere end en strukturel tilbagegang. Oktober måned druknede i regn i bl.a. UK og Frankrig, og mange steder er det dårlige vejr fortsat i november. For indeværende sæson øger det lille efterårsforbrug behovet for frø i foråret, og det giver anledning til at tro på et normalt forårssalg til trods for en lav bygge- og anlægsaktivitet og en presset økonomisk situation i Sydeuropa. Et Vesteuropa uden vækst betyder, at vi i stigende grad retter fokus mod andre markeder med større vækstpotentiale. Det gælder en række markeder i Central- og Østeuropa samt Rusland, som kan bidrage til at skaffe afsætningsfremgang de kommende år. På disse markeder synes efterspørgsel og forbrug at øges. Amerikansk og europæisk frø konkurrerer intenst på en række internationale markeder. Det gælder eksempelvis i Kina. I de senere år har der været overskud af frø i USA, som man har eksporteret billigt. Vi oplever nu, at dette overskud er spist. Samtidig stiger kostpriserne. Derfor er det realistisk, at europæisk frø vil kunne tage markedsandele fra USA i bl.a. Kina og Sydamerika. Stigende eksport fra EU og faldende import til EU har den sideeffekt, at det medvirker til at stabilisere det interne marked i EU. Kløver- og græsfrøproduktionen indskrænkes i mange lande, hvor udbytterne i frø ikke er konkurrencedygtige med de nuværende høje korn- og rapspriser. Når man først har lagt en frøproduktion ned, er den vanskelig at genstarte, da ekspertisen er gået tabt, og man skal genetablere og investere i kapacitet til forarbejdningsprocesserne. Der er efterhånden næsten ingen frøanlæg tilbage i UK eller Frankrig. Det er klart til dansk frøs fordel. På årets avlermøder i december vil vi uddybe vores vurdering af frømarkedet, og fortælle om frøpriserne og vores planer for udlæg i de enkelte arter. Vi glæder os til en god dialog og håber på et stort fremmøde på avlermøderne! Et Vesteuropa uden vækst betyder, at vi i stigende grad retter fokus mod andre markeder med større vækstpotentiale

4 Bestyrelsens beretning 4 Privat ejendomsret, afvanding og gødskning er fundamentet for både bonden og Danmark Traditionen tro havde DLFs formand Benny Kirkebække Christensen landmandskasketten på i første del af sin beretning til selskabets generalforsamling, der blev holdt i Nyborg den 30. oktober. Formanden startede, som han sagde, lidt tilbage i tiden: En ufattelig stor præstation gennemført på 30 år I følge Danmarks første folketælling i 1735 var vi dengang godt og vel indbyggere i Danmark. Indtil da havde skovene været landets vigtigste råstof og energikilde. Når der rigtig er brug for det, hænder det ofte, at der vises handlekraft. Fire tiltag ændrede Danmark: 1) Man satte alt ind på at stoppe sandflugten 2) Energiforsyningen blev omlagt 3) Gennem en kolossal indsats lykkedes det at styre vandstanden på markerne og i jorden 4) Der blev indført spansk kløver og dermed tilført kvælstof til markerne Bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen indleder generalforsamlingen Bønderne udviklede Danmark, staten drev rovdrift på naturen Vi har i Danmark haft agerbrug i cirka år. Det begyndte med en ægte 100 pct. økologisk produktion. Et stykke skov blev fældet og træet brændt, hvorefter der blev sået og høstet, indtil marken efter nogle år gav for lidt. Så blev der fældet et nyt stykke skov og så videre vel nærmest idealsamfundet for ministrene Ida Auken og Mette Gjerskov. Landbruget udviklede sig stille og roligt frem til vikingetiden. Man lærte af forfædrene, og de stærkeste overlevede. Sædskiftet var græs, korn, jagt, fiskeri, husdyrhold, skibsfart, krige og plyndringer. Det var et sædskifte, der virkelig styrkede udøverne, og det var da også bønderne fra Norden, der underkastede sig England det var ikke embedsmænd. De selvsamme bønder udnyttede et gunstigt klima og videreudviklede agerbruget. Mere og mere jord blev opdyrket. Også dengang øgede staten sit ressourceforbrug. Jordbruget blev presset til at fælde skovene. Der skulle produceres flere fødevarer til en voksende befolkning. I 1750 var der fældet så meget, at kun 10 pct. af landet var skovdækket. Der var udbredt sandflugt, udpinte marker og våde, forsurede jorder. Ressourcerne var brugt. I mange, mange år havde man taget fra jorden og kun tilført den lidt tang, lyng og husdyrgødning. Resultatet var en økologisk krise med stor fødevaremangel til følge. Følgevirkningen var en voldsom økonomisk depression. Sandflugten, der med skovfældningen havde taget sin begyndelse allerede i 1500-årene, stoppede mange naturlige vandløb med ødelæggelse af agerjord til følge. Bønderne måtte, for at rette op på statens overgreb mod naturen, i deres ansigts sved grave km hoved- og bigrøfter for at få vandet væk fra markerne. Det havde den gavnlige følgevirkning, at jordtemperaturen blev øget og vækstsæsonen udvidet fra 100 til dage. En evolution var startet. Det imponerende arbejde blev udført på kun godt 30 år. Det var en ufattelig stor præstation, hvis omfang næppe mange i dag kan forestille sig. Miljø- og fødevareministrene kan beviseligt ikke. De er nok også revnende ligeglade. I er ved at skrotte kulturtekniske investeringer foretaget af danske landmænd gennem mere end 10 generationer De fleste politikere forstår ikke naturens gang og krav Kampen for at bortlede vand har varet lige siden. I dag ligger der under det danske agerland mere end én million km drænrør. Kampen må aldrig stoppe! Det er vandreguleringen af Danmarks jord, der er grundlaget for Danmarks velstand. Det skal regne, ja. Men det er lige så vigtigt, at for megen regn kan ledes bort. Det har politikerne efterhånden forstået, når det gælder oversvømmelser i byerne. Hvorfor kan de ikke fatte, at det dyrebareste vi har, afgrøderne altså maden på markerne, også kan drukne og rådne? I stedet for at producere fødevarer vil de bestemmende politikere fremme miljøet for fluer, myg og skrubtudser. Kravet om et højere vandspejl og flere vådområder medfører uundgåeligt tilbagevendende oversvømmelser og afgrøder, der rådner op. Sidste år var det tilfældet i det sydøstlige Danmark, i år i den vestlige del af landet og

5 5 DLFs generalforsamling 2012 det er endda før vandplanernes ikrafttræden! Hvis der ikke radikalt ændres holdning til bræmmer og endnu vigtigere til oprensning af grøfter, bække og åer så mister Danmark høsten ikke blot fra de hektar med bræmmer, men fra yderligere mindst hektar. Parat til at lade mad til fire millioner mennesker rådne På danske heltidsbedrifter fremstilles fødevarer til 16 millioner mennesker. I en verden, hvor der stadig er sult, er regeringen parat til at lade mad til fire millioner mennesker rådne op. Den er aktivt gået i gang med at nedlægge en fjerdedel af al dansk fødevareproduktion. Det betyder samtidig tab af titusinder af arbejdspladser i fødevareindustrien samt i eksport- og andre følgeerhverv. Det giver færre skattekroner og et mindre budget til at betale for undervisning, social- og sundhedsvæsen, ferierejser, import af biler og ny veje. Forstå det dog miljøminister fru Ida Auken og fødevareminister fru Mette Gjerskov. I er ved at skrotte kulturtekniske investeringer foretaget af danske landmænd gennem mere end 10 generationer. Vi kan ikke gøre jer juridisk og personligt økonomisk ansvarlige for jeres kynisme og misgerning. Men det moralske ansvar, det har I og det vil eftertiden dømme jer på. Det er mit håb, at nutiden vil dømme jer ved førstkommende lejlighed/valg. Mødes med lovbrydere, ikke med en hædersmand Skiftende regeringer har i de seneste 40 år ikke holdt sig for gode til at forhandle med besætterne på Christiania, altså lovbrydere. Miljøminister Ida Auken har foreløbig to gange nægtet at tage møde med tidligere bestyrelsesmedlem i DLF, hædersmanden Flemming Fuglede, som i dag er formand for Bæredygtigt Landbrug og repræsenterer flere tusinde landmænd. Årsagen er en af Flemmings medarbejdere på en traktor fotograferet mere end 10 meter væk fra åbent vand. Flemming Fugledes kommentar hertil, at han gør brug af den sunde fornuft. Måske er det tanken herom, der har skræmt ministeren fra at mødes... men hvordan skal hun blive oplyst, blive klogere, når hun nægter at tale med folk, der ved noget om tingene? Det er en fornærmelse, også mod mig som landmand. Hvad bilder hun sig ind? Galopheste og elskerinder I 1973 skrev professor og socialdemokrat Jørgen S. Dich bogen Den herskende Klasse. Den vakte megen vrede især i den herskende klasse og specielt blandt hans egne partifæller. Man kunne ikke lide, han skrev, at den herskende klasse ved brug af såkaldte eksperter holder ministre på samme måde, som franske grever tidligere holdt galopheste og elskerinder. De havde det til fælles, at de var ivrige efter at nå målet, hvorfor de bød sig til. Beskrivelsen passer på mange af vore dages politikere. De ville aldrig kunne iværksætte bedrifter som gravning af km grøfter til gavn for samfundet og dermed redde befolkningen fra sult og fattigdom. Fra økologisk katastrofe til fremdrift og målrettet udvikling Med vandstandssænkning ud over det danske agerland blev det muligt at dyrke spansk kløver, altså en kvælstoffikserende foderplante. Herefter kunne bønderne næsten fordoble høstudbyttet, og i løbet af få år steg kløverarealet eksplosivt. Den vigtigste landbrugsinnovation siden oldtiden, blev der sagt. På kun 50 år blev landet vredet ud af en økologisk katastrofe. I 1788 kom bøndernes frigørelse. Historien siden burde være kendt af de fleste. I dag er vi nået dertil, at vi på ét år på verdensplan bruger lige så megen energi, som kloden har været 1,5 millioner år om at producere i kultiden. Samtidig lyder den politiske målsætning, at vi i Danmark på samme tid skal øge den økologiske produktion og reducere CO2-udslippet. Begge dele kan imidlertid ikke lade sig gøre. Hver gang, der omlægges en hektar fra konventionel til økologisk drift, sker der ganske vist en CO2-udlednings-reduktion men målt pr. produceret enhed er det modsat! Et kg høstet økologisk korn udleder mere CO2 end et kg høstet konventionelt korn. Og vi skal vel have mad til alle mennesker! Eller finder regeringen det i orden, at de fattigste skal sulte for økologiens skyld? I 1850 var vi én milliard mennesker på jorden, i dag syv milliarder. Forbruget er mange gange større end i Det kan kun lade sig gøre, fordi vi bruger energi fra fortidens produktion, bruger kunstgødning og har reguleret vandstanden gennem dræning og projekter, såsom Lammefjorden og Kolindsund i øvrigt alt sammen noget, som vores regering er imod.

6 Bestyrelsens beretning 6 Christian Høegh-Andersen, næstformand i bestyrelsen, var dirigent Plovfure for plovfure fra Nordsøen til Østersøen Det sidder i rygraden hos enhver landmand, at hvis du vil overleve og bevare din ejendom, må du passe på din afvanding og holde øje med dine dræn. Det er en fundamental viden, nedarvet gennem generationer. Ejendomsretten, retten til at gødske og retten til henholdsvis at tildele og bortlede vand er de tre fundamentale forhold, som aldrig var til debat fra vikingetiden og til udgangen af det andet årtusinde. At pille ved disse rettigheder er at gøre skade på fundamentet for såvel landmandens som landets succes. Det er vores eksport, også DLFs eksport, der skaffer udenlandske varer og råstoffer til industrien. Landbruget er et pligtopfyldende erhverv. Vi har som stand formet Danmark, har kultiveret landet plovfure for plovfure fra Nordsøen til Østersøen. Selvom vi i dag er så få, at vi dårligt kan sætte et mandat i folketinget, så bidrager vi med over 60 pct. af nettooverskuddet på betalingsbalancen og lander for hele 2012 formentlig på 70 pct. Det ville være et fantastisk fremskridt, hvis politikerne holdt op med at lovgive efter deres mavefornemmelser og i stedet for begyndte at bruge hovedet Køber Kina dansk viden eller frø, svinekød og mink? Fødevaresektoren beskæftiger , heraf i selve landbruget. Det svarer til henholdsvis godt fem pct. og to pct. af den samlede beskæftigelse. Jeg fristes til at spørge: Hvad laver de øvrige 95 pct. i grunden? Jeg tænker på de såkaldt kloge hoveder, vi har satset milliarder på at uddanne og holde liv i dem, der altid taler om, at Danmark skal leve af at sælge viden! Dem der taler for vidensindustri og vidensbeskæftigelse. Hvor mange penge sælger de viden for? Har de mon øget beskæftigelsen? Passer det slet ikke, når vi hører, at krisen foreløbig har kostet mindst produktionsarbejdspladser i Danmark? Adm. direktør Triels Damsgaard kigger ud over forsamlingen under bestyrelsens beretning Hvad er det, verdens mest fremadstormende land Kina ønsker at købe fra Danmark? Viden-modeller? Nej, det er noget så enkelt som frø, svinekød og ikke mindst mink med den merværdi, vi bønder har indarbejdet i vore produkter. Hvad er det, de laver, alle vore på-vej-tilat-blive akademisk uddannede mennesker i regeringen? De sælger i hvert fald ikke viden, og de har meget få forudsætninger for at drive forretning. De er til gengæld effektive, når det gælder om at producere bekymringer og utryghed. De jagter popularitet og stemmer. Deres værktøjer er følelser, tro og mavefornemmelser. Det ville være et fantastisk fremskridt, hvis politikerne holdt op med at lovgive på grund af deres mavefornemmelser og i stedet for begyndte at bruge hovedet. Ingen respekt for grundloven, tillader simpelt tyveri Det burde være strafbart at ødelægge det Danmark, som generation efter generation har bygget op. Man burde kunne dømmes for at skade Danmarks interesser og økonomi. Flertallet af lovgiverne er upåvirkede af, at deres love ikke virker, og de respekterer ikke grundlovens ord om ejendomsrettens ukrænkelighed. De agerer uden at kunne pålægges ansvar og uden risiko for egen økonomi. Spørgsmålet er, om man skal forhandle med tyven, der ikke blot stjæler vores jord, men også truer os med al landsens ulykker. Ministrene forventer samarbejdsvillighed, siger de. Samarbejdsvillig det var manden i guillotinen, der i første omgang beholdt hovedet, fordi faldkniven satte sig fast. Han var så samarbejdsvillig, at han forklarede bødlen, at spærrebolten i faldskinnen skulle tages ud. Vore lovgivere forventer en tilsvarende samarbejdsvillighed. Personligt synes jeg, det er lige i overkanten af, hvad man kan forvente af os. Når de boglærde uden saglig begrundelse beslutter at fratage landbruget hektar til bræmmer og indimellem vil sætte 10 gange så stort et areal under vand, så er der tale om simpelt tyveri. Holland må prise sig lykkelig for ikke at blive udsat for lignende tåbeligheder. Store dele af landet ville forsvinde natten over. Køb dog landbrug op og start en jordfordeling Når det gælder CO2-kvoter, kan de købes i Usbekistan og andre lignende eksotiske steder. Romerkirkens afladssystem har fundet dets afløser. Hvorfor ikke etablere et lignende fup- og bræmmehandels-

7 7 kontor i Usbekistan? Landbruget kan ikke, som industrien, flytte udenlands. Vi er, fordi jorden ikke er flytbar, bundet til at arbejde under et af verdens højeste omkostningsniveauer. Samtidig skal vi i modsætning til folk i offentlig forsørgelse og beskæftigelse sælge vore varer i bl.a. Kina i konkurrence med kolleger, der har helt andre rammebetingelser. Det er en udfordring, som minister Mette Gjerskov og hendes kollega Ida Auken ikke har mærket på egen krop, og det skal de være rigtig glade for. Vi har kun ét råstof i Danmark, jorden. At inddrage den til mere end tvivlsomme formål er en hån mod landmændene og tidligere generationer. Når politikerne arbejder med det, de kalder miljø, når de forærer brugsretten til jorden til den øvrige befolkning, så glemmer de at fortælle, at intet er gratis. Andre må betale her og nu, og alle kommer til det på sigt. For hele Danmark bliver fattigere af at produktionen reduceres og lagkagen til fordeling bliver mindre. Prøv at spørge den enkelte borger, om han eller hun er parat til at betale tusinde kroner om måneden for at få bynker, tidsler, bræmmer og skrubtudser? Svaret vil helt sikkert medføre markant mindre miljøkrav uden at miljøet skades af den grund. Hvis staten alligevel vil have det, som dens bestyrere kalder for natur, så køb dog gårde op og start en jordfordeling. Staten kan så beholde alt skrub og ukurante arealer, mens den gode robuste agerjord overlades til landmanden. Så vil alle være glade. Det er nemt gjort, for der er masser af landbrug til salg og billigt. Vi kan skabe jobs og værdier, hvis lovgiverne ikke går i vejen Jeg har i tidligere beretninger sagt, at de fundamentale udsigter for at drive landbrug i Danmark er lyse. Det gælder stadig. Samtidig er vore problemer i endnu højere grad end tidligere politiker- og selvskabte. Jeg er sikker på, at Danmark om 500 år stadig er et landbrugsland. Tager jeg fejl, er I mere end velkomne til at klage til den tid. Der synes dog trods alt at brede sig en forståelse for, at vore konkurrenceforhold skal bedres. Jeg er så naiv at tro, landbrugets flotte tal på betalingsbalancen gør indtryk. I hvert fald nogle på Christiansborg kan godt se, at de skal lade være med at gå i vejen for produktionen. I det forløbne år har landbruget flere gange været stærkt positivt omtalt i medierne. Det er ikke sket i mange, mange år. Selv jeg kan nærmest ikke huske noget tilsvarende. Jeg vil nævne nogle eksempler. Jyllands-Posten havde en fantastisk leder den 12. marts 2012 under overskriften Tak! et stort ord med kun tre bogstaver. Lederen går på landbruget som et førende erhverv i Danmark, og der rettes en stor tak til erhvervet for dets økonomiske bidrag til samfundet. Børsen har i en leder skrevet, at Det miljømæssige, énøjede præsteskab ikke bør få adgang til at smadre landbruget. Det fortælles, at Danmark fra tidernes morgen har været et landbrugsland, og at dette erhverv skabte velstanden til befolkningen. Også fra fagbevægelsen har der lydt positive røster, nemlig om at Danmark ved at investere i landbrug kan skabe arbejdspladser i fødevaresektoren. Sådanne udmeldinger er uvurderlige. Jeg tror, de er resultat af, at nogle i landbruget er begyndt at sige fra overfor de boglærdes evindelige nedgøring af os og krav om oversvømmelser og et godt skrubtudsemiljø på bekostning af produktion og arbejdspladser. Det er på tide, vi lukker flinkeskolen og kontant tager dialogen ud fra praktisk viden. Dét er vejen til at give menigmand forståelse for, at landbrugets interesse er identisk med hele samfundets interesse. Det er jo også menigmands job og indtjening, der er i fare, når landbruget bliver gjort til unge politikeres og grønne organisationers sandkasse. Alle i landbruget må sige fra, når vi møder usagligheden i læserindlæg, artikler og elektroniske medier. Vi må igen og igen fortælle om landbrugets nyttevirkning og erhvervets samlede indtjening til samfundet. Ny formand skal kæmpe for interesser, holdninger og landbrugets kultur Landbrug & Fødevarer skal igen have ny formand. Den, der vælges, får en ualmindelig stor opgave, som er mere end svær at løse. Jeg håber, han ikke blot vil kæmpe for erhvervets interesser, men også for de holdninger og kulturer, som landbruget indeholder, og som har skabt det Danmark, vi kender. Jeg håber, han vil være god til at forhandle vores sag og at han engang imellem vil have styrke til at sige nej, når kravene er håbløse. Smukke blomster og god stemning på generalforsamlingen Jeg vil håbe, at Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug sammen kan arbejde konstruktivt mod nogle gode mål, og at de to foreninger som minimum kan lade være med at gå i vejen for hinanden. Målet for begge er vel det samme, nemlig de bedst mulige rammevilkår. Jeg vil ønske held og lykke til den kommende formand for Landbrug & Fødevarer samt Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug, med den kæmpe opgave, det er at skaffe landbruget rimelige arbejdsbetingelser, og jeg vil takke for en kæmpe indsats indtil nu.

8 Bestyrelsens beretning /12 blev for DLF et særdeles godt år I sidste års beretning forudsagde jeg om det da igangværende driftsår, at det ville være præget af et sundt marked til trods for købstilbageholdenhed, når det gjaldt plænegræs. I indledningen til beretningen i dag kunne jeg oplyse, at 2011/12 gav os det bedste driftsresultat nogen sinde. I bestyrelsen bruger vi betegnelsen særdeles godt om regnskabet, som DLFs administrerende direktør om lidt vil gennemgå for os. Jeg vil her nøjes med at nævne nogle hovedtal: Omsætningen steg med 144 millioner kroner til millioner kroner. Efter skattebetaling på 54 millioner kroner og otte millioner kroner til selskabets mindretalsaktionærer er der tilbage på bundlinjen 134 millioner kroner mod 44 millioner kroner året før altså en tredobling. Egenkapitalen blev øget med 121 millioner kroner til 826 millioner kroner svarende til 55 pct. af vore samlede bogførte aktiver. Flere forhold har været afgørende for det fornemme resultat: Vi har haft et højt prisniveau. Vi har reduceret varelagrene. DLF er et meget veldrevet frøfirma. Resultaterne er skabt af rigtig mange dygtige medarbejdere rundt om i hele verden. Det hele er gået op i en højere enhed dygtigt styret af en meget dygtig direktion med Truels Damsgaard i spidsen. Tak for det! Overfører 85 millioner kroner til medlemmernes konti Pr. dags dato har vi til avlerne betalt de største priser på frø nogensinde. Derudover indstiller bestyrelsen, at der fra selskabets frie reserver overføres 85 millioner kroner til medlemmernes personlige konti. Driftsfond på 20 pct. af egenkapitalen Ved årets start var avlernes driftsfond på 95 millioner kroner svarende til 12 pct. af selskabets egenkapital. Der er i årets løb udbetalt 23,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne tilbageholdt 12,1 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. Herudover har udtrådte medlemmer fået udbetalt 1,7 millioner kroner. Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 85 millioner kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 166 millioner kroner, svarende til 20 pct. af egenkapitalen. Pr. 30. juni havde danske landmænd driftsfondsindestående i DLF mod et år tidligere avlere havde pr. 1. oktober tegnet frøavlskontrakt med selskabet mod året før. Landbrugets interesse er identisk med hele samfundets interesse Høsten Kløverfrøarealet i EU blev igen i 2011 reduceret med 15 pct. til hektar. Også græsfrøarealet faldt, men dog kun med tre pct., til hektar. I Danmark høstede vi kløver på knap hektar og græsfrø på godt hektar, henholdvis 16 og 2 pct. mindre end året før. I mængder faldt høsten af kløver og bælgfrø med hele 51 pct., mens græsfrøudbytterne samlet blev 15 pct. mindre end året før. DLF modtog tons kløver- og græsfrø, svarende til 86,4 pct. af den danske frøhøst. Heraf var ton eller tre procent økologisk frø. Set over alle arter var de danske frøudbytter i 2011 på niveau med 10 års gennemsnitstallene. Vi høstede kg græsfrø pr. hektar mod kg året før. I gennemsnit over de seneste 10 år er der høstet kg. pr. hektar. Markedet DLFs bedste resultat og de højeste frøpriser nogen sinde blev nået i et marked, hvor hverken vejrliget eller den samfundsøkonomiske udvikling var med os. På flere af vore vigtigste markeder faldt forbruget, men samtidig kunne vi notere højere kornpriser og lagerreduktion af frø. Ud herfra formåede vore sælgere at hjemtage betydelige prisstigninger. DLFs stærke sortsportefølje, vore brands og selskabets tekniske formåen samt logistiske effektivitet er andre vigtige elementer bag rekordresultatet. Vort selskab er med en global markedsandel på mere end 20 pct. verdens førende kløver- og græsfrøproducent og repræsenteret i 70 lande ud over kloden. Det er en position, vi ønsker at fastholde, hvilket bl.a. ses af, at hver tiende af vore 649 medarbejdere arbejder med forskning og udvikling.

9 9 Sådan gik det DLF i koncernselskaberne I den udsendte DLF-årsrapport berettes om vore datterselskaber og salgskontorer i Danmark og ud over verden. Jeg vil nævne følgende om de enkelte virksomheder: Rekordhøjt resultat i Holland Innoseeds B.V. i Holland forsyner primært Benelux og Sydeuropa. En salgstilbagegang her som følge af et ugunstigt vejrlig i såtiden blev opvejet af mersalg på øvrige markeder, så rekordsalget i mængder fra året før blev fastholdt. Innoseeds står for halvdelen af græsfrøarealet i Holland. Højere priser og som altid vores direktør Gert van Straalens dygtige ledelse sikrede selskabet et rekordhøjt resultat. Rekordhøjt resultat i UK Også DLF-TRIFOLIUM Ltd., som er UKs største græsfrøselskab og markedsleder, fik et rekordhøjt resultat under Laurence Scowens ledelse. Fra UK betjener DLF på engrosbasis også Irland. Til trods for økonomiske stramninger og et koldt forår i England, blev salget tilfredsstillende, både når det gælder plænesegmentet og på foderområdet. Samtidig nød vi godt af stigende salgspriser. Ved OL i London blev rigtig mange guld-, sølv- og bronzemedaljer hentet hjem til nationer kloden over på DLF-græs. Vores position som verdens største kløver- og græsfrøselskab ses også af, at flere og flere store sportsarenaer er dækket af DLF-græs. Positivt resultat i Frankrig DLF France S.A.S. i Frankrig mærkede endnu engang et presset sydeuropæisk marked, hertil kom offentlige nedskæringer på det franske hjemmemarked. Alligevel udviklede salget af plænegræsser sig positivt, bl.a. takket være et øget salg i detailsektoren gennem samarbejdspartneren Vilmorin Jardin. Den samlede omsætning blev øget, men dækningsgraden reduceret. Et positivt resultat som året før blev sikret takket være stram styring af omkostningerne. Godt salg via Tyskland Med base i Hannover betjener DLF-TRIFOLIUM Deutschland selskabets engroskunder i Tyskland, Østrig, Polen, Belgien og Luxembourg under stærk ledelse af Hans-Joachim Buck. Det tyske marked var præget af et godt vejrlig, en god økonomi og et højt forbrug samt stigende engrospriser. Flere konkurrenter måtte melde udsolgt af anbefalede sorter, som DLF kunne levere. Også i salgskontorets øvrige dækningsområde var der fornuftige afsætningsforhold til fornuftige priser. Kontoret i Hannover står for en meget betydelig del af DLFs salg, og DLF er områdets største grossist. Alle leverancer effektueres fra Danmark. Markant placering i Rusland DLF-TRIFOLIUM Rusland har øget positionen på det russiske marked og står nu for to tredjedele af landets import af græsfrø. Vi har et salg direkte til store landbrug, bl.a. til en af Ruslands største kødproducenter, et selskab med moderkøer. På plænesiden er der afsætning til halvdelen af fodboldklubberne i Ruslands førende liga, bl.a. til sidste års mester fra Sct. Petersborg. Der er etableret forædlings- og testfaciliteter i Rusland, hvor vi overvejer at iværksætte egen frøproduktion. Størst leverandør til Kina Kinas forbrug af såvel foder- som plænegræs faldt i det forløbne år, bl.a. som følge af tørke. DLF har valgt at satse på kvalitet på det store marked, og vi har fastholdt positionen som den klart største leverandør af importeret kløver og græsfrø. Fordobling i New Zealand DLF Seeds New Zealand fordoblede afsætningen i det forløbne år og kom ud med et mindre, positivt resultat. Selskabet forsyner også markedet i Australien og har et eksportsalg til Europa. Vi har etableret forsøgsarealer og demonstrationsparceller fem steder i New Zealand og tre i Australien. Der er på markedet down under også interesse for DLFs foderroeprogram. På vej i Sydamerika DLF-TRIFOLIUM South America med hjemsted i Argentina er stadig i indkøringsfasen. Vi bruger ressourcer på at undersøge og beskrive et spændende marked, som vi har forventninger til. Sammen med lokale distributører sælger vi frø, hovedsageligt fodergræsser, i 10 lande i Sydamerika. Vi kan samtidig glæde os over at have fået etableret et pænt salg af sportsgræs i både Brasilien, Argentina og Chile. Rekordresultat i USA DLF International Seeds USA noterede stigende omsætning og en fordobling af resultatet, som blev rekordstort. Vi producerer og sælger frø i Nordamerika og har fra USA også eksport til Kina og Sydamerika. I et marked med stigende priser har vi ageret rettidigt. Vi forestår i USA en betydelig forædling af fodergræsser med endofytter. Det sker i samarbejde med vort selskab i New Zealand. Betydelig vækst i Tjekkiet DLF-TRIFOLIUM Hladké Zivotice i Tjekkiet melder om betydelig vækst i salget til et landbrug, der er præget af optimisme, et stabilt salg til plænesektoren, men tilbagegang i offentlige anlæg. Resultatet blev rekordstort.

10 Bestyrelsens beretning 10 DLFs forretninger i Danmark Fremgang i frø I Danmark var både den mængdemæssige afsætning af kløver- og fodergræsfrø og den kronemæssige omsætning stigende og yderst tilfredsstillende. Der er grund til at sige tak til vore detailsælgere, nemlig DLG, den lokale andel og Frøsalget. Økologi I det forløbne år solgte vi 562 tons økologisk frø til det danske marked, mod 464 tons året før. Eksporten af økologisk frø blev på 870 tons mod 852 tons året før. Fremgang i Prodana Plænemarkedet i Danmark var vigende, men præget af høje priser. Prodana Seeds øgede både den kronemæssige omsætning og markedsandelen for græsfrø. I den professionelle sektor var der fremgang både i afsætning og omsætning. Efter gennemført omkostningstilpasning præsterede selskabet et forbedret driftsresultat. Danespo indfriede forventningerne Danespo Holding, som DLF og DLG ejer ligeligt, kom i et vanskeligt marked ud med et tilfredsstillende resultat. Eksporten af læggekartofler til Nordafrika indfriede forventningerne, mens afsætningen i Nordeuropa var som året før, men til faldende priser. Desuden var efterspørgslen i Østeuropa og Rusland skuffende. Udbuddet af spisekartofler i Danmark var meget stort og eksportmulighederne begrænsede. Alligevel kunne Danespo melde praktisk taget udsolgt. Uændret Raps-kroneomsætning DLF ejer Protein- og Oliefabrikken Scanola sammen med DLA Agro. Ovenpå en meget vanskelig høst med store kvalitetsproblemer til følge blev en noget mindre 2011-høst bjærget tilfredsstillende og til en uændret kronemæssig omsætning. DLF leverer en betydelig del af råvarerne til Scanola og arbejder på at øge antallet af indtagningssteder for raps og optimere de bestående anlæg. Investeringer Efter regnskabsårets afslutning kunne vi 14. september tage verdens mest moderne frøanlæg i Højme i brug. Dette nybyggeri til 60 millioner kroner er hovedårsag til, at investeringerne i det forløbne år steg fra 38 til 85 millioner kroner. Vi har udvidet med kvadratmeter. højlager samt et topmoderne blande- og pakkeanlæg. Højlageret rummer dobbelt så meget frø pr. kvadratmeter som et traditionelt kasselager, og systemet muliggør markant lavere omkostninger pr. håndteret enhed. Aarhus Festuge med Prodana rullegræs på Frederiks Allé og med Aros i baggrunden Højmeafdelingen blev indviet den 14. september Det indsat billede viser at selv spillemændene havde de rigtige t-shirts på

11 11 Fremtiden kommer af sig selv, positive resultater gør ikke Forskning og udvikling Fremtiden kommer af sig selv, men det gør positive resultater ikke. Ud fra denne enkle erkendelse bruger DLF mange ressourcer på forædling, forskning og udvikling. Danmark er forædlingsbasen, hvis videnbank i samspil med resultaterne fra et globalt forsøgsprogram giver os en unik konkurrenceposition i verden. Vi har i det forløbne år iværksat forædlingsvirksomhed i Rusland under ledelse af en dygtig medarbejder, vi har hentet i Tjekkiet. Som altid har vi udviklet nye sorter af såvel foder- som plænegræs. Hovedprojekt og vision Et hovedprojekt lige nu er Genomisk Selektion, som DLF over tre år gennemfører i samarbejde med Aarhus Universitet. Vi satser på at få et værktøj, som sætter os i stand til at forædle flere af plantens egenskaber i én arbejdsgang. Sammen med Sejet Planteforædling, LKF Vandel og Nordic Seed har vi udarbejdet en Vision for Dansk Planteforædling. Ud herfra har vi gennem Landbrug & Fødevarer foreslået Århus og Københavns universiteter et forskningssamarbejde. Samfundet og vore virksomheder skal forholde sig til både klimaforandringer og et stigende behov for biomasse til såvel fødevareproduktion som energiproduktion. Både politisk og på vore universiteter har planteforskning og -forædling i en årrække været nedtonet til trods for, at vores sektor rummer et betydeligt vækstpotentiale, som samfundet har brug for. Nu er vore nye universitetscentre ved at finde deres form efter de store sammenlægninger. Der er behov for, at vi nationalt og strategisk prioriterer vore forskningsmidler. Københavns Universitet, som i dag omfatter Landbohøjskolen, har udpeget planteforskning som satsningsområde. Det er positivt, ikke mindst fordi universitetet samtidig udtrykker ønske om et samarbejde med erhvervsvirksomheder. Godt samspil med Frøsektionen og Brancheudvalget for Frø EU er ved at færdiggøre en ny frølovgivning. I udgangspunktet blev der sat spørgsmålstegn ved, om plænegræs fortsat skal certificeres. Det skal det heldigvis. Det lykkedes for branchen at få indflydelse på det forventede resultat, så det bliver til at leve med. Æren herfor tilfalder ikke mindst Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen under Landbrug & Fødevarer. Ved arbejdets start var der ønsker om, at grupper af såkaldte økologi- og naturavlere skulle have lov til at køre på en cykelsti med lempelige færdselsregler ved siden af den motorvej med skrappe krav, som den professionelle branche skal færdes på. Endnu er cykelstien ikke helt nedlagt. Faktisk spøger den stadig både hos myndighederne i Danmark og andre steder i EU. En sådan lempelse vil være til skade for alle, som ønsker kvalitetsarbejde, når det gælder fremavl, forædling og sikring af sortsrettigheder. Vi håber, at det vil lykkes at få begge tankesæt afvist. Miljøministeren har foranlediget en omlægning af pesticidafgifterne ud fra, at skrappere midler skal belastes mere end mindre skrappe midler. I det store hele er det lykkedes at komme igennem med en ændring, som ikke forrykker omkostningsforholdet mellem de forskellige afgrøder, herunder frø. Resultatet er til at leve med. Jeg føler trang til at takke formanden for Frøsektionen, Thor Gunnar Kofoed, for et godt samarbejde igen i det forløbne år. De resultater, jeg lige har omtalt, er hjulpet godt på vej af en ihærdig frøsektionsformand, Thor Gunnar Kofoed, som altid forfølger sine mål og banker på de rette døre både på Slotsholmen og i Bruxelles. Tak for det! Der var god stemning i salen til generalforsamlingen

12 Bestyrelsens beretning 12 Tror på fortsat sundt marked Sjældent har forudsætningerne for priser og afsætning været bedre, end de var ved indgangen til 2012/13. Til trods for en langsom start på året venter vi stadig pr. 30. juni 2013 at have et mindre og tilpas lager end ved årets start. Vi både håber og tror på et fortsat sundt marked. Jeg vil svinge mig op til at sige, at DLF globalt klart er græsfrøbranchens mest fuldtandede og stærkeste selskab. Vi vil som altid gerne bruge vores kræfter på at deltage i branchens konsolidering, og vi vil arbejde på at tage markedsandele. Det kan vi gøre samtidig med, at vi bevidst stiler efter et betydeligt lavere økonomisk resultat i år end sidste år og dermed som altid en optimal afregning til vore medlemmer. Smukt græstæppe fra det Olympiske stadion. DLF var flot repræsenteret med sine græsløsninger i London Farvel til et fantastisk år og tak! Rent mentalt er det forunderligt nu at skulle tage afsked med et fantastisk år. Alt gik op i en højere enhed. Vi betalte de højeste afregningspriser nogen sinde og fik samtidig det bedste driftsresultat nogen sinde. Jeg vil rette en stor tak til alle DLFs medarbejdere for dette fantastiske resultat. Vi har nu lagermæssigt endelig sagt farvel til finanskrisen og fik samtidig et fantastisk tal på bundlinjen. Det er en helt usædvanlig præstation. Tak til vores avlere for opbakning og et altid inspirerende samvær. En meget stor tak til delegeretkredsen for markant og loyal opbakning samt tak for en inspirerende og fornøjelig tur til England tidligere i år. Tak til direktionen for igen i år med sikker hånd at have styret hele virksomheden så godt og sikkert i mål. Tak til økonomidirektør Morten Andersen, som er her, der og alle vegne. Vi kan altid regne med dine tal. Tak for en imponerende indsats! En særlig tak til adm. direktør Truels Damsgaard og et stort tillykke med dette unikke resultat. Du har gjort det helt forrygende. Tak for samarbejdet! Til sidst en stor tak til bestyrelsen for et loyalt og godt samarbejde igen i år. Tak alle sammen! Formand og direktør efter veludført gerning på talerstolen

13 Rabobank foredrag 13 Flere munde og økonomisk vækst øger efterspørgslen efter fødevarer Kina vil bruge 60 pct. af al soja Vi må forudse kamp om råvarer, sagde Smit og nævnte, at Kina, fra slet ikke at importere soja takket være stigende velstand er på vej til at sætte sig på 60 pct. af verdens sojaforbrug. Tiden med braklægning er forbi. Både regeringer og firmaer vil fokusere på forsyningssikkerhed. Afsluttende opstillede Harry Smit et valg, som mange landmænd kommer til at træffe valget mellem selvstændighed eller optimalt afkast opnået i et samarbejde eller gennem alliancer. Det kræver størrelse at være omkostningseffektiv. Der er et valg mellem at lave bulkproduktion og forædling om at beherske et længere stykke ad vejen fra mark til mund og mave. Harry Smit fra Rabobank gav sit bud på udsigterne for produktion og afsætning i landbruget Låne hinandens marker Man kan specialisere sig i at avle frø eller kartofler og opdage, at gården så er for lille til det rette sædskifte. Det er en udfordring, som også kan klares ved at lave en jordpulje og bytte fra år til år med andre landmænd, som ikke dyrker disse specialafgrøder. Det er en udbredt praksis i Holland. Forædlingen af gårdens produkter kan også puljes, som det da også sker mange steder i landmandsejede selskaber. Den enkelte landmand må vælge og tage følgerne af sit valg. Hvad venter der landmanden i fremtiden, og hvordan er de globale udsigter for produktion og afsætning af fødevarer? Det spørgsmål havde DLF bedt rådgiver og analytiker Harry Smit, Rabobank i Holland, besvare i forlængelse af generalforsamlingen i Nyborg 30. oktober Smit tog udgangspunkt i forskellige parametre, som vil øge efterspørgslen efter markens afgrøder og produktionen i staldene. I tiåret vil Afrikas befolkning øges med 25 pct., Indiens med 13 pct. og Kinas med tre pct., i alt svarende til 500 millioner mennesker. Det svarer til befolkningen i EU i dag. Også andre steder på kloden øges befolkningstallet med øget efterspørgsel til følge. Den økonomiske vækst vil trække i samme retning. Frem mod 2021 vil verden se størst vækst i Kina efterfulgt af USA og EU. Er der penge til det, spiser familien sig mæt, er der ekstra midler, kommer der mejeriprodukter og kød på bordet, og er der råd til det, efterspørges også kvalitet og service. Produktiviteten må øges Fra 2005 til 2015 forventes den globale efterspørgsel efter kød øget med 25 pct. og forventeligt med yderligere 23 pct. frem til Verdens dyrkningsareal er på knap 1,4 milliarder hektar og kan kun øges marginalt. Skal der mad nok på bordet, skal produktiviteten i landbruget altså øges. EU15, Japan, USA og Kina har god effektivitet i dag, men må hæve overliggeren og resten af verden må kopiere dem, der gør det bedre. Det vil kunne betale sig, for efterspørgselspresset bliver på mange felter større end produktionsfremgangen. Det vil stimulere bl.a. den positive udvikling, der allerede er i gang også i Afrika, hvor en række lande i dag præsterer gode vækstrater. Otte gange flere landbrug i EU end i USA I debatten efter sit indlæg mindede Smit om, at der er otte-ni millioner landmænd i EU, og til sammenligning blot én million i USA. Europa er langt fra færdig med strukturudviklingen. Både samfundets krav på f.eks. miljøsiden og de økonomiske optimeringsmuligheder i større driftsenheder vil trække i én retning. Kan enkeltpersoner skaffe midler til de meget større virksomheder og samtidigt sikre sig, at forrentningen af egenkapital er større end af lånekapital? Der er stor interesse for landbruget uden for erhvervet, f.eks. i forsikrings- og pensionsselskaber. Men lån skal forrentes og placeres sikkert. Lige nu er der gode afgrødepriser, men holder det? Kan biomasse brugt til energi komme under pres? Det er jo en produktion, som kun hænger sammen takket være offentlig støtte med undtagelse af ethanol baseret på sukkerrør i Brasilien. Produktiviteten skal øges Aktuelt udbytte 100% 80% 60% 40% 20% 0% EU15 Japan Oceanien Kilde: World Bank 2010 Udbyttegab Nordamerika Kina Indonesien Indien Sydamerika Mexico EU12 Rusland Afrika

14 Regnskabsgennemgang 14 DLF-koncernens hovedtal RESULTATOPGØRELSE 1. juli 30. juni / /11 tkr. tkr. Nettoomsætning Vareforbrug Dækningsbidrag Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster m.v. (EBIT) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat af ordinær drift Skat af årets resultat Koncernresultat Minoritetsinteressers andel DLF AmbAs andel i resultat BALANCE, aktiver pr. 30. juni / /11 tkr. tkr. Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt BALANCE, passiver pr. 30. juni 2012 Egenkapital Minoritetsinteresser Hensættelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Fra venstre: Gert van Straalen, adm. direktør Innoseeds B.V., adm. direktør Truels Damsgaard, koncernsalgs- og marketingdirektør Søren Halbye og økonomidirektør Morten Andersen. Bag koncerndirektionen ses påfyldningshallen i den nye afdeling i Odense, hvor 34 siloer forsyner fem blandingsanlæg. Det sikrer en hurtig og effektiv proces fra kundeordrer til ekspedition

15 Regnskabsberetning 15 Markedslederskab og prisstigninger brands og distributionskraft til at sikre en tilfredsstillede afsætningsudvikling til både landbruget og plænegræskunderne. Ved en stram styring af produktionen kombineret med et fornuftigt salg har selskabet formået at reducere lagrene og Damsgaard nævnte det som medvirkende årsag til et fald i enhedsomkostningerne pr. kilo solgt frø fra 1,12 kroner til 1,01 kroner. Forud for gennemgangen af regnskabets nøgletal, fremhævede adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM, i sin regnskabsfremlæggelse på DLFs generalforsamling nogle af forudsætningerne for det gode regnskabsresultat. Frøfirmaets position som markedsleder forpligter, og DLF satte sig fra sæsonens start i teten for at sikre de nødvendige prisstigninger i markedet og øge indtjeningen til virksomheden i et fornuftigt forbrugsår, som har reduceret varelagrene betydeligt og gjort driften billigere. Plus kroner pr. hektar På basis af alle danske frøselskabers indberetninger til Frøafgiftsfonden kunne adm. direktør Truels Damsgaard fortælle, at DLF i det forløbne regnskabsår til sine avlere i gennemsnit pr. hektar frø havde udbetalt kroner, eller kroner mere end øvrige frøfirmaer i Danmark under ét. DLFs betaling til landmændene måler sig også i konkurrence med andre salgsafgrøder ifølge landbrugets egne afgrødekalkuler. Højeste pris nogensinde: 10,82 kroner Pr. kg. leveret frø betalte DLF i gennemsnit sine avlere 10,82 kroner for høst 2011 den højeste pris nogensinde. Truels Damsgaard glædede sig over, at det i det forløbne år var lykkedes selskabet at udnytte sin stærke sortsportefølje, sine stærke Kr. pr. kg 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0 1,39 1,05 1, / / / /12 Figur1: Enhedsomkostninger, kr. pr. kg solgt frø 2008/ /12, DLF-TRIFOLIUM 1,01 DLFs adm. direktør omtalte nogle af det forløbne års hovedbegivenheder samt forhold, der præger indeværende år og fremtiden. Der blev spillet fodbold og vundet medaljer på DLF-græs, da EM blev afviklet i Polen og Ukraine samt til OL i London Frøhøsten 2012 blev øget i Danmark og Holland, der hvor DLF hovedsageligt har sin frøavl, mens den faldt i det øvrige Europa. Det viser, at koncernens tilstedeværelse med produktion er rigtig Importen af frø fra USA til EU steg fra til tons, men ventes at falde til tons igen i indeværende år, da også lagrene i Oregon er faldende EUs lagre var pr. 1. juli under tons og ventes ved normalt forbrug at falde yderligere Der er udsigt til gode priser for fodergræsser, mens detailmarkedet stadig er præget af krise og af indkøbere, der er mere prisorienterede end kvalitetsbevidste Lige nu investerer DLF godt og vel 20 millioner kroner i et nyt frøanlæg i Edinburgh. DLF er markedsleder på det lukrative britiske marked I Rusland er DLF kommet tættere på landbrugskunderne og satser nu på at trænge dybere ind på plænegræsmarkedet og komme tættere på forbrugerne I EU satses på kvalitetsfodergræsser, der kan sikre en optimal grovfoder- og proteinforsyning I Vesteuropa er branchen præget af overkapacitet og ingen vækst. Der er behov for en strukturudvikling, som DLF er parat til at deltage i Der er vækstmuligheder, ikke blot i Rusland, men også i Centralog Østeuropa. Det er DLFs mål at arbejde for egen distribution i disse områder I Øst og Sydeuropa er lucerne en betydelig afgrøde, som DLF skal (vil) interessere sig for I New Zealand og Australien har DLF nu været etableret så længe, at der er sket udvikling og salg af egne sorter, som også er interessante i Sydamerika Vi skal drive virksomheden så effektivt og rationel som muligt Direktøren sluttede sit indlæg med at indstille regnskabet til generalforsamlingens godkendelse, herunder overførsel af årets resultat på 134 millioner kroner til ekstra reservefond og samtidig overførsel herfra af 84,6 millioner kroner til medlemmernes personlige konti, baseret på omsætningen med selskabet gennem de seneste seks år. Det blev tiltrådt af generalforsamlingen, der også meddelte selskabets ledelse decharge.

16 Referat af debatten 16 Det er dejligt at være frøavler! Det er dejligt at være frøavler! sagde formanden for Landbrug & Fødevarers Frøsektion, Thor Gunnar Kofoed, da han traditionen tro besteg talerstolen på DLFs generalforsamling som den første i forlængelse af bestyrelsens beretning og regnskabsforelæggelsen. Kofoed hæftede sig ved, at DLF i gennemsnit pr. hektar betaler kroner mere end konkurrenterne. Reelt lander forskellen på den gode side af kroner, når den ekstraordinære overførsel fra reserverne til medlemskonti medregnes, blev der føjet til. Samtidig blev der advaret imod for mange frøavlere, overproduktion og prisfald som følge heraf. På linje med DLFs formand advarede Kofoed mod EU-regler, der vil give såkaldte naturavlere mulighed for på meget lempelige vilkår at dyrke såkaldte bevaringssorter, som gennem årtier har vist, at de er dårlige både hvad kvalitet og udbytte angår og måske endda er farlige for miljø og natur. Vi skal igen have samfundet med os Frøsektionens formand glædede sig som altid over klar tale i beretningen til DLFs generalforsamling. Han tog tråden op fra oplysningen om, at Danmark i løbet af 30 år formåede at komme ud af en krise bl.a. ved at grave km. grøfter. Hele samfundet hjalp til dengang. Vi skal igen have hele samfundet med os, sagde Kofoed, som ser frem til, at Natur- og Landbrugskommissionen afleverer betænkning 15. marts Han vurderer, at det kan blive begyndelsen til enden for bræmmer overalt og, at vi i stedet får regler, som åbner for merproduktion på robuste jorder og større restriktioner på naturfølsomme områder. Der kan blive vækstmuligheder for 60 pct. af landbrugene. Der må findes løsninger, som kompenserer dem, der får skærpede krav. Burde i TV2 News Hans Bonde Hansen, Nr. Alslev, var imponeret over de 134 millioner kroner på bundlinjen og ønskede sig, at TV2 News ville give Kirkebække plads til at aflægge sin beretning over for alle danske forbrugere. Imponerende Peter Tillich, Vordingborg, var også tilfreds med regnskabet og sagde tak for en god delegerettur til DLFs anlæg i UK. Ude er godt, hjemme bedst, føjede han til og foreslog besøg på DLFs danske afdelinger, gerne det ny produktionsanlæg i Højme. Tillich spurgte, om fortsat dårlig økonomi i Europa kan mindske efterspørgslen og skabe pres mod DLF. Han fandt det imponerende, at selskabets produktionsomkostninger, trods danske betingelser, er faldende. Hvorfor seks år? Morten Alfastsen, Skibby, var imponeret over, at årets resultat er skabt over driften og ikke ved eksempelvis salg af bygninger. Han ville gerne vide, hvorfor de 85 millioner kroner til medlemmerne fordeles over seks års samhandel og ikke til leverandørerne i det år, der har givet resultatet. Deltog i lageropbygning, belønning nu Benny Kirkebække Christensen takkede for de rosende ord om regnskabet. Han havde ikke stor lyst til at kloge sig vedrørende EUs økonomiske situation, men forudså dog krise i en årrække endnu. Om fordelingen af 85 millioner kroner over seks års samhandel hed det, at DLF siden 2008 har måttet modtage mere frø, end der blev solgt. Der er bygget lagre op med prispres til følge. Nu er der stort set ryddet op, og der hentes gevinst. Det er helt rimeligt, at alle, som var med i lageropbygningen, belønnes. Størrelse basis for lave enhedsomkostninger Adm. direktør Truels Damsgaard ventede ikke vækst i Vesteuropa i de kommende år, men tilføjede, at DLF på markederne her har en god robusthed. Der vindes markedsandele i det forløbne år bl.a. i Danmark, og der satses på vækst uden for Vesteuropa. Hertil kommer, at DLFs størrelse giver basis for at etablere f.eks. det ny anlæg i Højme og dermed holde enhedsomkostningerne nede. Det er en måde at agere på overfor den udfordring, som det høje danske lønniveau betyder. Det betyder noget, at DLF er mere end dobbelt så stor som den største konkurrent. Andelssucces midt i en krisetid Henrik Juul Jensen, Haslev, har ofte hørt og læst, at andelsselskaber ikke kan vækste i en globaliseringstid. DLF beviser det modsatte og også midt i en krisetid. Han glædede sig som landmand over at være med i et sådant fællesskab. Han citerede Kirkebække, der engang besvarede et spørgsmål om, hvorvidt der i DLF var behov for eksperter udefra ved bestyrelsesbordet med: Nej, jeg tror, vi kan bedst selv! Det kan DLFs medlemmer gennem valg i egne rækker af en ledelse, der både er i stand til at ansætte de rette ledere og selv være ledere. Juul Jensen takkede for en god tur til UK, hvor der blev givet god indføring i DLFs virke. Han så frem til, at DLF også i Rusland får held med at trænge dybt ind i markedet. Er DLF klar til flere efterafgrøder? Henrik Juul Jensen spurgte til DLFs strategi vedrørende salg af udlæg som efterafgrøde i korn, et felt, der udvikler sig ud over verden som følge af miljøkrav. Har DLF de rette sorter også her? Knud Rabølle Knudsen, Langeland, var helt enig i de politiske undertoner, der lå i formandens beretning og så gerne, at en bredere samfundsdebat udsprang heraf.

17 17 Tillykke med medejerskab af Jensen Seeds Jørn Petersen, Vejen, ønskede DLF tillykke med købet af 50 procent af Jensen Seeds og dermed en solid position, når det gælder spinatfrø. Han ville gerne vide, om det kan blive aktuelt at avle lucernefrø i Danmark. Der lød en opfordring til DLF om at åbne Højme-anlægget for besøg af alle DLFs medlemmer. Er opmærksom, også på lucerne Truels Damsgaard fortalte, at der verden over bruges en del frø til cover crops, udlæg i andre afgrøder, f.eks. også i vinmarker i Frankrig. Det er indtil nu ikke et marked for kvalitetsfrø, men DLF følger udviklingen. Også når det gælder lucerne er DLF indstillet på at øve sig, især ude i verden, men også på dansk jord. Alt godkendt Generalforsamlingen tog enstemmigt beretningen til efterretning, godkendte årsrapporten med tilhørende årsregnskab og meddelte bestyrelse samt direktion decharge. Uddrag fra generalforsamlingen kan genses på søg efter Generalforsamling 2012

18 DLF-TRIFOLIUM informerer 18 Forkert tørring koster avlerne penge Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Om efteråret tages vandprøver på de avlerpartier, der venter på levering. Resultatet viser, at der er behov for at have et større fokus på tørring og efterbehandling. Artiklen giver eksempler på fortjenesten ved korrekt efterbehandling af frø DLF får mange partier ind som umiddelbart ser fine ud men hvor spirevenen er lidt lavere end normalt. Mange tænker ikke nærmere over en spirevene, der ligger 2-5 pct. under normalen, men for hver pct. spireevne der mangler, taber avleren tilsvarende en pct. af afregningsbeløbet. Lad os se på et eksempel. Tabel1: Forskel mellem to avlere med samme udbytte i alm. rajgræs Korrekt frøtørring sikrer avlerne den bedste frøkvalitet og den højeste afregning Knap 60 pct. af årets avl er indvejet, og vi er halvvejs med rensningen, der forventes afsluttet i april Det er afsætningen, der afgør, hvornår de enkelte arter/sorter indtages og oprenses. Årets høst ligger totalt 2-3 pct. over normaludbyttet, dog har alm. og ital. rajgræs, engrapgræs og hvidkløver udbytter på 5-10 pct. over normalen. Engsvingel og rødsvingel har skuffet i år med henholdsvis 10 og 25 pct. lavere udbytter end normalen. Rensesvindet ligger i år gennemsnitligt en smule over normal. Tør frøet korrekt og tjen kassen Vores konsulenter har de seneste uger opmålt avlerlagre og målt vandprocent i frøet. Resultatet er langt fra opmuntrende. Der er målt for højt vandindhold op til 20 pct. i over 300 partier. Avlerne har fået besked så partierne kan blive tørret færdigt med varmetilsætning hurtigst muligt. Det anbefales derfor at få kontrolleret vandindholdet inden levering. Man kan indsende en repræsentativ prøve til modtageafdelingen på 50 gram, og vandindholdet vil blive målt. Som frøavler er der mange penge at tjene ved korrekt tørring og efterbehandling af frøet. Korrekt tørring og efterfølgende køling af frøet optimerer spireevnen og dermed afregningsprisen. Skade på spirevene sker normalt ikke i marken men på tørreriet. Også frø, der er tørret ned i høst, kan have taget skade, såfremt tørringen ikke er sket optimalt. Figur 1 viser fordeling af frøpartier efter spireevne i høst Det fremgår, at 13 pct. af partierne spirer fra 85 pct. og derunder. % af partier 60% 50% 40% 30% 20% 10% % <51% 51-60% 61-70% 71-80% 81-85% 86-90% 91-95% % Figur 1: Spireevne af frøhøsten 2011, DLF-TRIFOLIUM ProduktionsDATA Renvare Renhed pct. Spireevne A pct. Normalkvalitet A kg Avler A leverer sit rajgræs, som bliver oprenset og analyseret. Der er kg renvare med en spireevne på mellem 79 og 83 pct. Omregningen til normalkvalitet giver et minus på kg i forhold til renvaren. Avler B har samme sort, samme jord og samme udbytte. B s rajgræs spirer 94 pct. Det giver kg, hvilket er et plus på 56 kg i forhold til renvaremængden. Avler B får således afregning for kg mere end avler A, som havde det samme udbytte, men leverede med en dårligere spireevne. Rajgræsset blev afregnet til 11,44 kr. pr. kg normalkvalitet. Avler B fik således kr. mere i afregning blot ved at have styr på tørring og efterbehandling af sit frø. Afregning den 11. december 2012 Spireevne B - pct. Normalkvalitet B kg , , , , , Kløver- og græsfrø m.m. Den 11. december udbetaler DLF en acontoafregning på 75 pct. af det forventede totale afregningsbeløb. Der fratrækkes 75 pct. af de forventede behandlingsomkostninger, og lagerlejen udbetales med 75 pct. Slutafregningen sker den 11. juni Såfremt avlen er oprenset bruges renvarekvantum til afregning. Foreligger der analyser på partiet, anvendes disse i kalkulation af acontoprisen. For leveret, men ikke renset råvare, er renvaren anslået så realistisk som muligt af renseafdelingen. For partier, der ikke er leveret, anvendes de af avleren/konsulenten vurderede kg råvare. Rensesvindet vurderes af modtageafdelingen. Hvis der er foretaget en råvarespiring af partiet, anvendes denne i kalkulation af acontoprisen. Raps Pr. 11. december 2012 afregnes de rapsavlere, som har valgt at lade DLF-TRIFOLIUM disponere deres rapsavl. De partier, som endnu ikke er prisfastsat, skal prisfastsættes inden den 31. december Kontakt venligst din konsulent eller kontoret i Randers for dette.

19 Nyt om navne 19 Nyt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA Anders Frandsen blev på DLF AmbAs generalforsamling den 30. oktober valgt som nyt bestyrelsesmedlem for region 4 Sjælland. Han er 52 år og har en moderne og veldreven planteavlsbedrift på Søbjerggård ved Borup, hvor han dyrker korn, raps og græsfrø, i alt 880 ha. De 200 ha græsfrø er fordelt på arterne alm. rajgræs, strandsvingel, rødsvingel og engrapgræs. Vi vil i det kommende nummer af tidsskriftet bringe et bedriftsbesøg fra Søbjerggård. Anders Frandsen afløser Niels Peder Christiansen,der efter 16 år i bestyrelsen, heraf 13 år som næstformand, ikke ønskede genvalg. Formanden udtrykte på generalforsamlingen stor anerkendelse til Niels Peder Christiansen for hans grænseløse loyalitet og et fantastisk tillidsfyldt samarbejde i formandskabet. DLF s bestyrelse nu siger farvel til en af de dygtigste landmænd i Danmark, og formanden udtrykte stor respekt for det, som Niels Peder Christiansen har præsteret med sit landbrug. Formanden takkede for et varmt personligt venskab og for Niels Peder Christiansens store indsats for DLF. Anders Frandsen og Niels Peder Christiansen Ny frøavlskonsulent i Nordsjælland Christian Bencard er tiltrådt som frøavlskonsulent fra 15. november Han afløser Per Raae Hansen, som ud over sine avlere på Midt- og Sydsjælland nu også skal betjene de østsjællandske avlere på Stevns. Geografisk vil Christian dække Nordsjælland, fra Køge-Ringsted mod syd, til Hornsherred mod vest. Christian er agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole, og han har drevet landbrug på Stevns, hvor han specialiserede han sig inden for dyrkning og rensning af frø. De seneste tre år har Christian været bosat i Rumænien, hvor han har været inspektør for en stor planteavlsproduktion. Christian har med sin arbejdserfaring en rigtig god baggrund, og vi ønsker ham held og lykke med jobbet. Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 5. februar 2013 Forsøgsleder Lars Henrik Andersen, Store Heddinge Søgård-fonden SØGÅRD-FONDEN yder tilskud til forsøg med frøavl af græsser og kløver, offentliggørelse af resultater, samt udgifter i forbindelse med deltagelse i frøkongresser, Ansøgning skal være fonden i hænde 14. december 2012 BEMÆRK tidligere dato! Udlodning sker pr. 1. april Ansøgning til SØGÅRD-FONDEN, Axeltorv 3, 1609 København V Att: Nils Elmegaard

20 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Frøavl 2014 Har du tegnet kontrakt? Sundt marked for frøgræs Alm. rajgræs - Top tre afgrøde i 2011 og beregnet på DBII* *Kilde: Patriotisk Selskab, Driftsanalyser 2011/12 Stort behov for arealer med alm. rajgræs til høst 2014 DLF-TRIFOLIUM tilbyder: Absolut bedste afregningspriser Tidlige og højtydende plæne- og fodersorter Professionel konsulentbistand To alternativer: Udlæg i vårbyg foråret 2013 Udlæg i renbestand for rajgræs august 2013 Kontakt din konsulent eller avlskontor og hør nærmere om mulighederne. Avlskontor Vestdanmark: Avlskontor Østdanmark: Generelt gode muligheder for udlæg i de fleste arter til høst 2014 Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Fald i produktionen af hvede på verdensplan Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 14. marts CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Minus US $ 7,60 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 14. marts 2013 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 13. marts 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Minus US $ 7,30 pr. short ton Minus US $ 7,60 pr. short

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

DLF-TRIFOLIUM A/S Søren Halbye Koncern salgs- og marketingsdirektør. Plantekongres produktion, plan og miljø 2013

DLF-TRIFOLIUM A/S Søren Halbye Koncern salgs- og marketingsdirektør. Plantekongres produktion, plan og miljø 2013 DLF-TRIFOLIUM A/S Søren Halbye Koncern salgs- og marketingsdirektør Plantekongres produktion, plan og miljø 2013 1 Program Verdensmarkedet for græsfrøproduktion Danmark en førende græsfrønation Markedsudvikling

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Frøavlens fremtid i Danmark

Frøavlens fremtid i Danmark Frøavlens fremtid i Danmark 8. oktober 2008 DLF-TRIFOLIUM-konference Henning Otte Hansen Fødevareøkonomisk Institut (hoh@foi.dk) Indhold 1. Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden??

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Bestyrelsens beretning ved formanden. Benny Kirkebække Christensen. til generalforsamlingen. i DLF AmbA. 26. oktober 2010

Bestyrelsens beretning ved formanden. Benny Kirkebække Christensen. til generalforsamlingen. i DLF AmbA. 26. oktober 2010 Bestyrelsens beretning ved formanden Benny Kirkebække Christensen til generalforsamlingen i DLF AmbA 26. oktober 2010 Kommunikationschef Stig Oddershede Tlf: +45 46 330 371 Mobil: +45 4030 3248 E-mail:

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere