Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:"

Transkript

1 Dato: Tilsyn i: KKFO en på Øresundsskolen. Tilstede: Skoleleder Susanne Rørby Bardrum, KKFO leder Bjarne Balleby, pædagog Anette Sonne Cliffort og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksenbarn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Relativt få børn i klasserne Individuelle elevplaner Progressionstrapper - Kontaktpædagog til hvert barn Pædagoger og lærere har fælles tid sammen med børnene Pædagogerne står for den faglige fordybelse. Der er i klasserne relativt få børn pr. voksne, hvilket medfører en naturlig tæt kontakt mellem

2 personalet og det enkelte barn Alle aktiviteter og læringsmål tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Den pædagogiske tilgang til de enkelte børn drøftes kontinuerligt i personalegruppen. Til hver gruppe er der tilknyttet faste voksne, som er med til at skabe trygge rammer og faste rutiner. Individuelle elevplaner udarbejdes i fællesskab mellem lærere og pædagoger og drøftes efterfølgende med barnets forældre. Progressionstrapper er en del af indholdet i elevplanerne og beskriver hvorledes der arbejdes med delmål for at opnå et såkaldt drømmemål, som er aftalt for det enkelte barn inden for et særligt område. F.eks. kan et drømmemål være at lære et barn at cykle, i et sådan tilfælde deles læringen op i progressions delmål, som alle har til hensigt at lære barnet at nå drømmemålet, at lære at cykle. Progressionstrapperne gælder for et kvart år af gangen og evalueres af barnets lærere og pædagoger i fællesskab, hvorefter nye progressionstrapper eventuelt besluttes. Barnets opnåelse af de enkelte delmål drøftes desuden på de ugentlige teammøder mellem lærere og pædagoger. Der kan sideløbende være flere progressionstrapper for et barn. Pædagogerne står for den Faglige Fordybelse på Øresundsskolen og arbejder i disse timer specifikt med mål, som har tilknytning til det enkelte barns undervisning. Det kunne være nogle af de delmål, der er beskrevet i et af barnets progressionstrapper. I relationen mellem barn voksen arbejdes der med tillid, tryghed og tydelighed. Personalet oplever, at de krav de stiller til børnene er med til at skabe udvikling og barnet derved tør rykke sine grænser. Som supplement til det gode arbejde med pejlemærket foreslås: At der udarbejdes et såkaldt relationsskema for hvert barn, som udgangspunkt for evaluering af pejlemærket. 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion

3 Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Dokument med beskrivelse af fritid, traditioner og pædagogiske områder på Øresundsskolens KKFO KAT kassen og sociale historie mv. Bevidst sammenblanding af børn med forskellige vanskeligheder Musical Billedskolen i sommerferien - Fælles idrætsdag med andre specialskoler. Der arbejdes med inklusion på mange niveauer i en løbende proces, som hele tiden justeres ud fra det enkle barns forudsætninger og behov. I elevplanerne er det, at være en del at et større fællesskab/ have et gruppetilhørsforhold, udgangspunktet for mange af de mål, der beskrives for børnene. På skolen har man haft kurser i brug af KAT kassen og sociale historier. Disse redskaber benyttes ofte i hverdagssituationer på skolen. Børn, som er særligt udfordret på deres sociale kompetencer, er bevidst placeret i forskellige grupper, således at de kan spejle sig i hvordan andre børn indgår i det sociale fællesskab. Der arbejdes med social forståelse, herunder hvordan man er sammen med andre og hvilke spilleregler, der gælder i gruppesammenhænge mv. Hver dag afholdes der formøde for alle pædagogerne, her aftales bl.a. mulige børnedeltagelse i aktiviteter på tværs af børnenes klasser. Gangfællesskaber/søstergrupper er endvidere med til at

4 sikre børnenes mulighed for besøg på tværs af klassetilhørsforhold. Specialbørnehaverne har været på besøg på skolen til en musical, som børnene på skolen fremførte for dem. Et lignende tiltag overvejes i forhold til nogle almene fritidshjem i nærområdet. Skolen deltager i den årlige fælles idrætsdag for alle specialskoler til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. I sommerferien har KKFO en deltaget i arrangementer på Billedskolen og i skolernes ferieperioder tager KKFOén ofte på ture for at træne børnene i at benytte det offentlige rum. Der fokuseres bl.a. på at lære børnene hvordan man skal opføre sig i offentlige transportmidler, på legepladser, på en cafe mv. 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog

5 Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Elevplaner Forskellige kommunikationsmidler individuelt tilpasset barnets særlige behov (talemaskine boardmaker PECS træning- tegn til tale mv.) Smartboads Ipads Sang og musik - Tegnediktat. Der arbejdes kontinuerligt med kommunikation i både skole og KKFO. Det konkrete arbejde med kommunikation er bl.a. beskrevet i børnenes elevplaner. Der er sammenhæng mellem sprogen i skoleregi og i KKFO regi. Der arbejdes med alternative kommunikations former. Der bruges bl.a. boadmaker symboler, til at understøtte det talte sprog samt til at lave overskuelige dags skemaer for det enkle barn. Der bruges forskellige former for IT særlig for de svagt kommunikative børn. Bl.a. lyd optagelser, video, smartboad, ipad herunder personlige ipads, som bruges til at kommunikere mellem hjem og skole/kkfo. Der er fællessang en gang om ugen for de børn, som ønsker at deltage. Der er børn i KKFOén, der ikke har sprog, derfor er der en bevidsthed om at kommunikation til børnene og imellem de voksne skal foregå foran børnene og ikke hen over hovedet på dem. Pædagogerne deltager i skolens brug af tegnediktat i undervisningen, bl.a. i den understøttende undervisning. 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab

6 Vedligeholdelse af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Forældresamtaler Fælles forældremøder - Kontaktbog Intranet Fælles skole/kkfo forældremøder Kommunikations aftale - Forskellige arrangementer for børn og forældre. Det er kun meget få forældre, der kommer og henter deres børn, hvorfor den daglige kommunikation mellem KKFO og hjem sker via forældreintra eller kontaktbog. Der afholdes to forældresamtaler årligt samt to forældremøder hvor det er mulig at få afstemt forventninger, mål og områder omkring barnet. Forældremøder afholdes altid i fællesskab med børnenes lærere. Det ene forældresamtale tilbydes som hjemmebesøg. Forældresamtalerne tager udgangspunkt i den dynamiske elevplan, som kontaktpædagog og kontaktlærer for det enkelte barn i fællesskab står for udarbejdelsen af. Det er hele det personaleteam som barnet primært er tilknyttet, der deltager i disse forældresamtaler. De to årlige forældremøder er med klassens og KKFO ens lærer og pædagoger. Det ene ligger i efteråret hvor der samtidigt er fremlægning af skolebestyrelsens arbejde. Forældremødet i foråret afholdes som et socialt arrangement for børnenes familier og kan være med fælles spisning i klassen. Der afholdes endvidere i samarbejde med skolen sommerfest, Halloweenfest og en julefest. Forældresamarbejde indgår i Storteammøderne herunder drøftes hvorledes forældrenes eventuelle ønsker og kritikpunkter kan imødekommes.

7 Skolebestyrelsen arrangerer fælles forældremøder for alle skolens forældre, bl.a. om etik i børnehøjde. Skolen og KKFOen har i samarbejde med forældrene udarbejdet en kommunikations aftale, vedlagt som bilag. Der har ikke været en generel drøftelse af arbejdet med forældrepartnerskaber. Som supplement til det allerede igangværende gode arbejde med pejlemærket foreslås: At pejlemærket forældrepartnerskaber drøftes og beskrives af personalegruppen og Skolebestyrelsen. 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis

8 - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Samarbejde om overgange - Overlap mellem lærere og pædagoger Lærer og pædagogmøder Pædagoger og lærere besøger sammen de børnehaver som børnene kommer fra De unge, der skal videre fra skolen/kkfoén kommer på besøg i ny skole/klub, sammen med en voksen fra KKFO en. Specialskolerne og specialbørnehaverne til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, har i fællesskab udarbejdet en samarbejdsaftale om håndtering af overgange fra børnehave til specialskole. Når nye børn begynder, besøger lærere og pædagoger den afgivne børnehave sammen og der tilbydes også genbesøg på skolen. Når børn skal videre til andre tilbud efter endt ophold på skolen/kkfoén, tilbydes et praktikbesøg på det nye tilbud sammen med en pædagog. Når barnet påbegynder sit sidste skoleår, bliver der lavet en udskolingsplan tilpasset de forudsætninger og interesser barnet har, for at gøre barnet parat til kommer videre. Når børn skal på Lavuk sker det at Lavuk kommer på besøg og også at personalet fra Øresundsskolen kommer på besøg der, men dette er ikke formeldt aftalt. Alle pædagoger har en pulje timer, som placeres i skoledelen. Disse timer bruges til særlige er omkring et eller flere børn. Pædagogerne er sammen med lærerne om undervisningen fra frokost og indtil undervisningen slutter. De fælles lærer og pædagogmøder er med til at skabe helhed omkring barnet, idet de forskellige personalegrupper inspireres af hinandens måde at arbejde med børnene på. Det anbefales at: Få beskrevet arbejdet med overgange fra skole til videre uddannelse og klub i samarbejdsaftalen om overgange.

9 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Anbefaling: Vedligeholdelse af Eventuelle kvantitative data eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Der anvendes mange forskellige metoder i dagligdagen, herunder PECS, boardmaker, Teach inspireret pædagogik mv. - Vygotskij s teori om zonen for nærmeste udvikling er personalets teoretisk grundlag

10 Vygotskij s teori om zonen for nærmeste udvikling er personalets fælles teoretiske grundlag for arbejdet. Herunder indgår også arbejdet med elevplaner og progressionstrapper. Personalet har deltaget i et fælles kursus med Brian Degn Mortensen om etik i børnehøjde. Der arbejdes med tydelig og struktureret tilgang til alle børn som tilpasses i forhold til hvor det enkle barn udviklingsmæssigt befinder sig. Personalets refleksioner er med til at ændre og udvikle de metoder der bruges for at opnå de mål der er sat for de enkelte børn. Alle grupper holder ugentlige møder hvor der er mulighed for at reflektere over de pædagogiske tilgange og over de metoder, der anvendes. Der arbejdes forskelligt med børnene i de forskellige grupper, alt efter hvilke pædagoger, der er ansat i grupperne og der anvendes derfor ikke en bestemt metode i hele tilbuddet. Der har i hele personalegruppen været efteruddannelse om at sætte målsætninger for børnene samt tilgange til at nå målet samt evaluering og refleksioner over processen. - I forbindelse med udarbejdelse af barnets elevplan evalueres både mål og pædagogiske tilgange løbende. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 0 pejlemærker i kategorien 0 pejlemærke i kategorien Tilpasning af 6 pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af.

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig

Læs mere

1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år)

1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år) Dato: 8.7.2014 Tilsyn i: KKFO en på Skolen i Ryparken. Tilstede: KKFO leder Birgitte Aaen Lassen og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig dialogguide ved tilsyn i almen- og specialdagtilbud 0 18 år

Læs mere

Tilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk.

Tilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk. Tilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk. Dato: 06.09.2016. Tilstede: Leder Thomas Laurits Hinsbye, Souschef Jørgen Gyhrs, afdelingsleder Nynne Ubbe, pædagogerne Louise Simmelsgaard og Søren Lysum samt

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Børnekompasset Klynge VAL 4 Dato for pædagogisk tilsyn: 2. oktober 2015 Tilstede: Line Juul Faxø; pæd i udflytter, Esme Boszkurt; pæd i Hjørnestenen hjemme bh, Rikke Efternavn?? TR; Camilla efternavn vg

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Dato: 11. december 2014 Tilsyn i: Børnekompasset, VAL4 Tilstede: Line Juul Faxø; pæd i udflytter, Esme Boszkurt; pæd i Hjørnestenen hjemme bh, Therese Hjälm; AMR og vg rep, Niels Oxenvad; afd.leder i børnehaven,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Damperen

Pædagogisk tilsyn i Damperen Pædagogisk tilsyn i Damperen Tilstede: Maria Louise(pæd.), Amira (pæd.), Kit (Pæd.), Jette (PL.), Jakob (PL.), Bibi (KL.). Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er ikke et mål at enheder og inst.

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d

Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d. 18.8.2016 Tilstede: Forældre repræsentant Stine Habekost, Pædagog Martin Jensen, Pædagog Karin, Klyngeleder Bibi Johannesen og Pædagogisk leder Casper Schmidt Nielsen

Læs mere

Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske

Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Frederik d. 6 asyl. 16 juni 2015 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i Barndommens Gade 2017 Tilstede: PL. Lis, KL. Lisbet, Celeste mor til barn i institutionen, pædagogerne Henriette, Sabina og Pernille Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune

Læs mere

Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl til kl

Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl til kl Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl. 13.00 til kl. 16.30-2014 Tilstede: Pia Bah, klyngeleder, Lena Quist, pædagogisk leder, Birgitte personalerepræsentant,

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset

Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset

Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset

Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.

Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose. De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus Valdes Børnehus er en integreret institution med 21 vuggestuepladser og 48 børnehavepladser. Vuggestuen har til huse i Valdemarsgade 27 med tilhørende legeplads. Børnehaven

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2019

Pædagogisk tilsyn 2019 Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det

Læs mere

Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej

Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej Institutionsnavn: Wagnersvej Konsulent: Dato for faglig dialog:3.5. 2019 Deltagere: (Pædagog), (Fysioterapeut (Pædagog), (forælder), (Forælder), (pædagogisk

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner

Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER 1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen SFO er i dag en integreret del af skolens virksomhed, hvor samarbejdet om de fælles børn vægtes højt. SFO består af 2 afdelinger Østerby og centret. De 2 afdelinger

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34 Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34 Hvordan er normeringen på institutionen? Antal uddannet personale: 4 pædagoger Kirsten, daglig leder 37t Ann 37t Signe 33t Vinni 30t

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats

Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave 9.8.20119. Sociale relationer barn/voksenkontakten Anbefaling: vedligeholdelse af indsats Institutionernes arbejde med sociale relationer har grundlag i

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Sct.Georgsgården Deltagere: Pædagog Lone Brix og Helle Fisker, Leder Michael Gunnersen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Tilsynsrapport skabelon

Tilsynsrapport skabelon 2017 Tilsynsrapport skabelon Lib og mul Vesthimmerland Kommune 01-01-2017 Formålet med tilsynsbesøget..er at udføre en lovfæstet kontrol med institutionerne om, hvorvidt de opfylder de lovpligtige krav

Læs mere

De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vindsusets pædagogiske pejlemærker

Vindsusets pædagogiske pejlemærker Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan

Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan Indholdsfortegnelse Alsidig personlig udvikling... 1 Krop og bevægelse... 1 Naturen og naturfænomener... 2 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Dagtilbud Nordvest, børnehuset Mælkevejen Dato for afholdt tilsyn:13/4 2018 Dato for iagttagelsesbesøg: Samme dag ml. 8.15-9.15

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde

Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Børnehaven Ulvereden og Ulsted Skole/DUS

Samarbejdsaftale mellem Børnehaven Ulvereden og Ulsted Skole/DUS Denne samarbejdsaftale er baseret på Mål og principper for den gode overgang i Aalborg kommune, herunder værdierne: Helhed og sammenhæng: det er forældrene, der følger barnet gennem hele livet, derfor

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Aldersintegreret inst Markvænget Normeret børnetal

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene

Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene BUU vedtog d. 18. marts 2015 en overordnet

Læs mere

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adress Hornum børnehave Elmevej/ Kirkevej Hornum Normeret

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens

Læs mere