1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September 2015

Transkript

1 1. Seminar for teamkoordinatorer i dagtilbud v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet September

2 Dagens program : Kaffe og rundstykke : Velkommen og fælles start for teamkoordinatorer i dagtilbud og skole v. Ellen Grøn og Eva Langmaack, Hedensted Kommune : Læringsledelse i dagtilbud v. Line Skov Hansen Kort introduktion til dagtilbudsdelen af program for læringsledelse Teamkoordinators særlige rolle Introduktion til teamet som et professionelt læringsfællesskab : Synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik v. Ole Henrik Hansen Hvorfor: Kvalitet i dagtilbud hvorfor skal vi arbejde med synlig, målstyret læring i dagtilbud? Hvordan: Udviklingspædagogik og didaktik, baseret på målstyret, synlig læring og trivsel v. Ole Henrik Hansen og Line Skov Hansen Læring og didaktik i dagtilbud At sætte ord på læring At sætte mål At evaluere læring : Frokost : Udviklingspædagogik og didaktik, baseret på målstyret, synlig læring og trivsel fortsat Gruppearbejde incl. kaffe og kage Opsamling på gruppernes arbejde : Introduktion til arbejdet med første e-læringsmodul v. Line Skov Hansen Afslutning 2

3 Kompetenceforløb for teamkoordinatorer Dato - efterår 2015 Aktivitet og indhold Dato 1. Seminar for teamkoordinatorer Introduktion til dagtilbudsdelen af program for læringsledelse og teamkoordinators rolle heri Introduktion til teamet som et professionelt læringsfællesskab Synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik E-læringsmodul Deadline: dato Dato Teamets arbejdet med læringsmål 2. Seminar Lærings- og omsorgsopgaven i dagtilbud Arbejdet med læringsmål fortsat At tolke data og identificere relevant udviklingspotentiale Redskaber til mødeledelse 3

4 At I: Læringsmål for forløbet Bliver klogere på program for læringsledelse og jeres rolle som teamkoordinator Får indsigt i, hvorfor skal vi arbejde med synlig, målstyret læring i dagtilbud og hvordan Få indsigt i hvordan data og resultater kan danne udgangspunkt for pædagogisk udvikling Forstår rækkeviden af professionelle læringsfællesskaber og kan understøtte disse i praksis 4

5 Velkommen til Program for læringsledelse 5

6 Deltagende kommuner skoledel Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg Thisted Vesthimmerland 6

7 Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg Deltagende kommuner med dagtilbud Fakta aug Matrikler (børnehaver, vuggestuer og dagpleje) 250 i ledelserne 2700 pædagogisk personale børn heraf ca i alderen 4 5 år 7

8 Programmets mål At forbedre alle implicerede børns trivsel, læring og udvikling. 8

9 Kommune og institutionsomfattende udvikling Forvaltning Ledelse Team Medarbejdere i dagtilbud Barn

10 Målstyret: Tre indsatser o Medarbejdere og ledere i dagtilbud, samt forvaltning skal tilrettelægge arbejdet efter udviklings, lærings- og trivselsmål o Det forudsætter ny professionel praksis på alle niveauer o Det forudsætter en målstyret, udviklingsorienteret dagtilbudspædagogik Forsknings- og datainformeret: o Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst, hermed styrkes den styrkes den professionelle dømmekraft, hvilket med Hattie s ord skaber et solidt grundlag for intelligent problemløsning o Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater i det enkelte dagtilbud Capacity Building: o Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbuddet o Det forudsætter efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis 10

11 Hvad betyder det? Den pædagogiske praksis i dagtilbud er defineret af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle børn udvikler sig, lærer mest muligt og trives bedst muligt Derfor er vi alle sammen læringsledere: Medarbejdere og leder i dagtilbud leder læring, og det samme gør dagtilbudsledere og forvaltningsmedarbejdere Vi leder først og fremmest børns trivsel, udvikling og læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. 11

12 Programmet i overblik Sept Læringsrapport jan Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug juni.2019 Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Aug jun Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser

13 Kompetenceudvikling - principper Kompetenceudvikling skal være o Forskningsbaseret what works best? o Datainformeret - fx fra programmets kortlægning, egne data: test, screening, observationer etc. o Kollektiv og teambaseret o Praksisnær o Baseret i dagtilbuddenes kultur 13

14 Teamet som et professionelt læringsfællesskab 14

15 Teamkoordinator 15

16 Teamkoordinators rolle og funktion Strukturerer og styrer mødet, samt har fokus på teamets fælles beslutninger Holder fokus på teamets data- og forskningsinformerede og målstyrede arbejde i forhold til børns læring og trivsel Holder fokus på teamet som et lærende team, der med udgangspunkt i arbejdet med børns læring og trivsel har fokus på egen og fælles professionelle praksis Støtter og bidrager til en ligeværdig og anerkendende kommunikation i teamet. 16

17 Teamets arbejde kræver systematik Didaktisk relationsmodel: Hiim, H & Hippe, E. (2007). 17

18 En model for pædagogisk undersøgelse- og videnskonstruktion - Når fokus på børns/elevers læring og trivsel bliver til et fokus på de fagprofessionelles læring 2. Refleksion og drøftelse Hvilken viden og færdigheder behøver vi som voksne for at imødekomme barnets/børnenes behov? 1. Refleksion og drøftelse Hvilken viden og hvilke færdigheder behøver barnet/børnene for det identificerede mål for læring/trivsel? 3. Handling Teamet og den enkelte medarbejders arbejde med at: - Få dybere professionel viden - Forfine de professionelle færdigheder 4. Evaluering Hvilken indflydelse har vores ændrede handlinger haft på børnenes/elevernes læring og trivsel? 3. Handling Engager barnet /børnene i fx nye lærerprocesser, der kan føre til målet (Revideret model fra Timperley 2011) 18

19 Invitation til et undersøgende fællesskab Vigtige principper: Ingen er eksperter i alt Man lærer ved at prøve sig frem At lære i fællesskab med andre Videndeling og samarbejde At være nysgerrig

20 Hvorfor? 20

21 21

22 22

23 Kvalitet i dagtilbud Der er stor forskel på kvaliteten i dagtilbud, der ligner hinanden. Det der gør kvalitetsforskellen er: Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring. Dagtilbud med godt uddannet personale. Varme interaktioner. Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser og lige vigtige. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø de ønsker at lære børnene noget. (Taggart et al, 2014)

24 Dannelse Sammenhænge hvor barnet dannes i en særlig kultur, viden, færdigheder og holdninger. Dannelse af identitet (personlighed). Valg af læringsindhold bestemmer og former personligheden i overensstemmelse med et bestemt samfunds- og menneskesyn. Målet i pædagogik er et formuleret dannelsesideal. Material dannelse Formal dannelse Kategorial dannelse (Klafki) 24

25 De formelle rammer - Dagtilbud I dagtilbud - dagtilbudsloven Læringen sker ( ) gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering 25

26 De formelle rammer - Børnehaveklasse I børnehaveklasse (betænkning); Legen betragtes som en væsentlig del af undervisningen. Børnene skal i løbet af børnehaveklassen skal tilegne sig viden og færdigheder, der ruster dem til de udfordringer, de møder i undervisningen på de efterfølgende klassetrin. 26

27 De formelle rammer - Skole Lyst til at lære: At udvikle lyst til læring, fordrer at der tages individuelt udgangspunkt i det enkelte barns læringsforudsætninger, dets baggrund og dets læringshistorie. At lære sammen med andre: Læringsbegrebet vi ønsker baserer sig en model hvor læring sker i det sociale rum og altid optager noget af sin kontekst i sig. Mange måder at lære på: Skolen skal give pædagogisk og fysisk plads til, at børnene kan udvikle arbejdsmetoder og udtryksformer, der refererer til deres eget liv, til deres baggrund og til skolen her og nu, med andre ord: Der skal være plads til at børnene lærer at lære. 27

28 Læring er At udvide sin kompetence, ved at tilegne sig viden, erfaringer, færdigheder. Denne tidslige oplevelse, som barnet oplever i sin aktivitet, overskrider det nuværende, i den forstand at fænomenet samtidig opleves som en tilblivelse. En tilblivelse der uundgåeligt udspringer af det der gik forud. Det er i dette tidsligt meget korte moment, at fremtiden bliver foregrebet og fortiden omskrevet 28

29 Læringsprocesser [BORNHOLMFLILKLIP] 29

30 Identificer - Dannelsesideal (hvad er den voksnes tanker ift. Dannelsesideal). Mål for læring (hvad er den voksnes mål for barnets læring). Læringsmetode (hvilken læringsmetoed kan der identificeres? Hvordan viser den sig?). i videoklippet. 30

31 Omsorg og læring Omsorg: Treenigheden Den kærlige omsorg Det er emotioner, der binder os sammen (iboende tilskyndelse). Den kompetenceudvidende omsorg Læringsprocesser (operationaliseret, kulturelt båret tilskyndelse) Den disciplinerende omsorg Opdragelse, socialisering (operationaliseret, kulturelt båret tilskyndelse) (Blandt andre: Samuelsson, 2004) Læring Barnet kan række ud over sin egen udviklingszone NUZ Social konstruktivisme (Vygotsky, 1962)

32 Uformel læring Læring Læring som universel menneskelig handling Ikke bevidst læring Formel læring Lære at lære Bevidst læring, læremotiv Metakognition (refleksion) 32

33 Kompetence En kognitiv dimension: At vide noget og at have bevidsthed om egen læring, læremotiv En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget. En viljes- og motivationel dimension: At ville, at have lyst til at indgå i processen, lærevillig, nysgerrighed En handlingsdimension: At gøre noget, at have handlekompetence En identitetsdimension: At være noget, at opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have selvværd Kompetencer er noget man har, når man ved noget, kan noget, vil noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst (fx Grue-Sørensen, 1979; Vejleskov, 200) 33

34 FISHBOWL DISCUSSION Udviklingsorienteret, målstyret dagtilbudspædagogik handler vel også om læring? 34

35 Hvordan? 35

36 Forsknings- og datainformeret 36

37 At aflæse og tolke data Hermeneutik Det er øjnene der ser At se og forstå verden gennem sine fordomme At få flyttet sin for-forståelse (den hermeneutiske cirkel) Man kan kun opnå den samme erfaring én gang

38 At korrigere praksis Kan man lære en gammel ko at skide? At ændre en mangeårig praksis Hvem ved hvad den rigtige pædagogik er? Hvem skal bestemme hvad den rigtige pædagogik er? Man kan ikke læse sig til god pædagogik! Den privatpraktiserende pædagog Den professionelle pædagog

39 Forskningsinformeret Pædagogisk Praksis At undersøge praksis systematisk for at finde spændingsfelter Kan man stole på et fire-fem årigt barn? Kan man stole på en forældre? Kan man stole på en pædagog? Kan man stole på en leder? Hvad kan data sige om fx trivsel? Er det overhovedet muligt at udtale sig om sin egen eller andres trivsel?

40 En kommune alle 4-5 årige børn i alle børnehaverne Børnene: 92,73 Forældrene: 57,80 Kontaktpædagogerne: 93,68 Personalet: 89,32 Ledelsen: 98,25

41 Børnehave hvad siger børnene i to forskellige børnehaver? Børnehave A Børnehave B

42 Sæt ansigt på data Kommunens resultater Institutionens resultater stuens resultater Barnets resultater (Nordahl 2014)

43 Hvad er evidens i dette projekt? Evidens = Videnskabeligt bevis for effekt Evidens handler ikke om sikkerhed men om sandsynlighed Evidens-informering = kommunikation om, hvordan det videnskabelige bevis kan indgå i praksis Evidens-informering handler om at understøtte den professionelles dømmekraft 43

44 Institutions- og professionsudvikling handler også om videnstyper Erfaringsbaseret viden Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret viden Erfaringer knyttet til børn og forældre Forsknings-/evidensbaseret viden Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer

45 Drøft to og to Hvilke former for viden bruger du primært i din nuværende praksis? Hvordan skaffer du dig almindeligvis ny viden? Hvad kan forskningsbaseret viden biddrage med i forhold til din egen praksis? 45

46 Frokost 12.45

47 Målstyret udviklingspædagogik 47

48 At arbejde målstyret Didaktik Målstyret, reflekteret pædagogisk arbejde ift. læreplanerne Tegn på læring Evaluering af læring

49 Pædagogen er i dag didaktiker - didaktisk kompetence Kunne gennemføre praksis Planlægge praksis Kommunikere om teori og praksis, samt udvikle ny teori/praksis Personligt engagement Dale, 1998 Broström, 1988 & 2004, pædagogens personlighed Fibæk Laursen, 2004 den autentiske lærer

50 Didaktik = Planlægning Didaktik på græsk betyder at vise, at vise nogen noget - udpege Künzli, 1994, I: Uljens, red, 1997, s. 199) Didaktik er teori om planlægningsvirksomhed Curriculum=løbebane, en bane med planlagte og forventede læringsmuligheder undervejs Karsten Schnack, 2004 Dobbeltbegreb didaktik/curriculum: almen teori for undervisning og læring Klafki i Uljens, 1997, s. 215 Den didaktiske refleksion står centralt som det vigtigste redskab for at nå frem til en plan for undervisningen Bjørg Brandzæg Gundem, 2003

51

52

53

54

55

56 Tegn på læring 56

57 Hvad er tegn på læring? Tegn på læring er børnenes konkrete handlinger, ord og kropsudtryk der viser jer at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Arbejder I fx med et læringsmål om at børnene udviser omsorg for hinanden, kan tegn på læring være at børnene hjælper hinanden, at de henter en voksen hvis et andet barn har behov for det og at de trøster hinanden. Tegn er altså det I kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæller jer om børnenes læring og dermed om I arbejder i den retning som I ønsker. (EVA 2007) 57

58 Tegn på læring i dagtilbud At sætte ord på læring Tema læringsmål Metode og aktiviteter Tegn på læring Tegn: Børnene bruger deres krop aktivt Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning Evalueringsspørgsmål: Bruger børnene deres krop aktivt og varieret? 58

59 Sondringen mellem deltagelse og læring Hvordan kan vi se det? Tegn på deltagelse - indikerer barnets læringsmuligheder. Fx : om barnet viser accept i forhold til at være med til en aktivitet om og hvordan barnet er deltagende i aktiviteten barnets muligheder for at forstå den voksnes eller kammeraters initiativ og invitation i forhold til en aktivitet Tegn på læring indikerer hvad barnet er på vej til at lære, eller har lært tegn, der identificerer om børnene har nået de opsatte mål, eller i hvilken grad de er på vej mod målene tegn, der indikerer om barnet ved eller mestrer noget bestemt, samt om han/hun kan anvende det knyttet til aktiviteten og måske endda knyttet til nye aktiviteter (med inspiration fra EVA 2015) 59

60 Synlig læring At sætte sig mål for læring, udvikling og trivsel At sætte ord på læring At vurdere indsatsen i forhold til barnets læring, udvikling og trivsel Hatties feedback spørgsmål Hvad er mit mål? Hvor er jeg nu i forhold til målet Hvad er mine næste skridt? (Hattie) 60

61 Spørgsmål: Synlig læring for børn? Kan man formulere læringsmål sammen med børn? Hvis ja - hvordan? Kom med eksempler 61

62 Indikatorer på læring 62

63 OPGAVE De næste to slides er indikatorer på læring Beskriv karakteren af den viden om de undersøgte børn, som disse slides medfører?

64

65

66 Målstyring 66

67 At sætte sig mål Målstyret, reflekteret pædagogisk arbejde ift. læreplanerne At sætte sig mål for læring, udvikling og trivsel At sætte ord på læring At vurdere indsatsen i forhold til barnets læring, udvikling og trivsel 67

68 At sætte mål -baglæns Slutmål: Løbe Forudsætning: Kravle 68

69 SMART-mål Mål: S Specifikt Hvad er det specifikke i målet? M Målbart Hvordan kan det måles? Hvilke tegn er der? A Accepteret Hvordan og af hvem er målet accepteret? R Realistisk Hvad gør målet realistisk? T Tidsafgrænset Hvornår skal målet være opnået? 69

70 SMART-mål - eksempel Mål: Mellemgruppen (4-5 år) på gul stue skal i højere grad selv lære at tage tøj på selv, når de skal ud på legepladsen S Specifikt Hvad er det specifikke i målet? M Målbart Hvordan kan det måles? Hvilke tegn er der? A Accepteret Hvordan og af hvem er målet accepteret? At kunne tage overtøj på selv At kunne tage fodtøj på selv At kunne hjælpe hinanden At kunne bede om voksen hjælp,, eller hjælp fra kammerat, når det er nødvendigt Børnene er mere selvhjulpne i garderobesituationen Børnene spørger om hjælp, når det er relevant Børnene er mere opmærksomme på at hjælpe hinanden i garderoben Børnene inddrages i vores fokus På samlingen hver morgen drøftes dagens vejr og påklædning Der laves en status med hvert enkelt barn i forhold til - hvad kan jeg og hvad kan jeg næsten Forældre orienteres om vores fokus R Realistisk Mange af børnene er allerede godt på vej i forhold til at være mere selvhjulpne i garderobesituationen Hvad gør målet realistisk? T Tidsafgrænset Vi bruger septerber måned på vores fokus Hvornår skal målet være opnået? 70

71 Evaluering 71

72 At evaluere læring indeholder tre faser: 1. Evalueringsspørgsmål: Gennem evalueringsspørgsmål præciseres hvad I vil have fokus på i jeres evaluering 2. Dokumentation: Det materiale/de data I ind samler for at få svar på jeres evalueringsspørgsmål 3. Vurdering og opfølgning: Ved at vurdere jeres dokumentation får I ny viden der kan bidrage til udviklingen af jeres arbejde (EVA 2007) 72

73 1. Kan og ved Hvad kan børnene efter forløbet og hvad ved de noget om efter forløbet? Hvordan ser det ud? (tegn på læring) 73

74 2. Dokumentation Hvilken situation skal du/i skabe for at få viden om, hvorvidt barnet/børnene har lært det, du ønsker, de skal lære? Hvordan kan børnene vise at de kan og ved det? 74

75 2. Dokumentation Hvem indsamler dokumentation, hvordan og hvornår? Hvordan - hvilke data kan vi indsamle for at få svar på vores evalueringsspørgsmål? Eksempler: Læringshistorier Iagttagelser Interview Film Foto Børneprodukter Spørgeskemaer Etc. 75

76 3. Vurdering og opfølgning Vurdering handler om at I tager stilling til den information der ligger i jeres indsamlede dokumentation med udgangspunkt i det/de evalueringsspørgsmål I har stillet. Opfølgningen handler om at I beslutter hvad den nye viden skal betyde for jeres fremtidige pædagogiske praksis. (EVA 2007) 76

77 Opgave Hvordan kan det målstyrede arbejde med børns læring og trivsel se ud? 77

78 Kompetenceforløb for teamkoordinatorer Dato - efterår 2015 Aktivitet og indhold Dato 1. Seminar for teamkoordinatorer Introduktion til dagtilbudsdelen af program for læringsledelse og teamkoordinators rolle heri Introduktion til teamet som et professionelt læringsfællesskab Synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik E-læringsmodul Deadline: dato Dato Teamets arbejdet med læringsmål 2. Seminar Lærings- og omsorgsopgaven i dagtilbud Arbejdet med læringsmål fortsat At tolke data og identificere relevant udviklingspotentiale Redskaber til mødeledelse 78

79 E-læring Digital platform 1 modul (afsæt ca. 3 timer til at mødes i) Praksisnær og teambaseret Mødereferat Feedback fra vejleder 1. seminar Modul 1 2. seminar 79

80 Modul 1 - Synlig, målstyret læring for teamkoordinatorer Arbejde med: Tegn på læring Kriterier for målopfyldelse og evaluering 80

81 Som teamkoordinatorer skal I Opdeles i grupper på ca. 6-7 pers (kommunalt) Aftale tid til et møde, hvor I arbejder med modul 1 Sende modul til vejleder 81