Usikrede jernbaneoverskæringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Usikrede jernbaneoverskæringer"

Transkript

1 Faktorer relateret til vejtrafikanternes præstationer og effekter af diverse tiltag Søren Underlien Jensen November 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning Kgs. Lyngby

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Trafikantfaktorer ved overskæringer Afstands- og hastighedsbedømmelse Kritisk interval og rømningstid Sigtlængder Risikostudier og tiltag Risikostudier Enkelte tiltag...14 Referencer

3 Sammenfatning Der findes i dag ikke megen viden om vejtrafikanters præstationer ved usikrede jernbaneoverskæringer, hvor tog kører hurtigt. Der findes ikke præcis viden om: - Vejtrafikanters afstands- og hastighedsbedømmelse af tog, - vejtrafikanters accept og forkastelse af huller i trafikstrømmen af tog, og - opdateret viden om rømningstider for biltrafik, herunder rømningstider for store køretøjer som 25,25 meter lastbiler og landbrugsmaskiner med flere påhængere på veje med forskellig beskaffenhed og stigningsforhold. Der er ingen tvivl om, at vejtrafikanter undervurderer togets hastighed, når toget blot kører over km/t. Men det er uvist, hvilken betydning undervurderingen har for ulykkesrisikoen i usikrede jernbaneoverskæringer, hvor togene kører 100 eller 120 km/t. Vejtrafikanters procentuelle undervurdering af togets ankomst til jernbaneoverskæringen bliver stadig større, jo tættere toget er på overskæringen. Det skyldes, at mennesket synssans inkluderer en række systematiske illusioner. Det er uvist, om perceptuelle holdepunkter som skilte langs banelinien, særlige lys på toget eller design af toget kan mindske undervurderingen og dens betydning for ulykkesrisikoen. Veksellys på tog mindsker ulykkesrisikoen, men det kan både skyldes, at vejtrafikanter i større udstrækning erkender togets tilstedeværelse og at de er bedre til at vurdere hastighed og afstand, når toget er udstyret med veksellys. Danske regler for usikrede jernbaneoverskæringer forekommer uhensigtsmæssige under dårlige sigtforhold, såsom tåge, kraftig nedbør o. lign. I afsnit 2.3 er vist de gældende danske sigtlængder. Ved en lang række jernbaneoverskæringer er disse sigtlængder ikke overholdt endda langt fra. Såfremt usikrede jernbaneoverskæringer (og overskæringer i øvrigt uden bomme) fortsat eksisterer langt ud i fremtiden, vil det være hensigtsmæssigt at kende til grundlæggende oplysninger om vejtrafikanternes præstationer for derved at kunne frembringe omkostningseffektive foranstaltninger til forebyggelse af ulykker. Det vil også være relevant at opstille retningslinier for påbud af nedsættelse af togenes hastigheder i relation til ikke overholdte sigtlængder og dårlige sigtforhold. Litteraturen viser, at der eksisterer en længere serie af tekniske løsninger, som faktisk kan forbedre sikkerheden ved usikrede jernbaneoverskæringer. Selv på markveje og adgangsveje af ringe beskaffenhed er det muligt for relativt lave omkostninger at forbedre sikkerheden ved overskæringer f.eks. ved at skabe en vinkelret krydsning af jernbanen, at reducere vejens stigningsforhold, at øge sigtlængder, osv. Udover tekniske løsninger kunne kampagner og undervisning være vejen frem for bedre sikkerhed i relation til jernbaner. 3

4 4

5 1. Indledning Formålet med litteraturstudiet er at belyse vejtrafikanters afstands- og hastighedsbedømmelse, særligt i relation til tog og usikrede jernbaneoverskæringer i niveau. Med usikrede jernbaneoverskæringer menes, at der hverken er automatiske bomme, lys- eller lydsignaler til regulering af trafikken. Studiet indeholder også henvisninger til at forbedre sikkerheden ved usikrede jernbaneoverskæringer. I litteraturgennemgangen er det fundet naturligt at inddrage andre emner f.eks. kritisk interval, rømningstid og uheldsmodeller. Studiet er baseret på nyere litteratur om emnet. Vejdirektoratet, der har initieret og finansieret dette studie, er især interesseret i situationer, hvor toget kører med hastigheder på km/t. Trafikanters kombinerede afstands- og hastighedsbedømmelse studeres ofte ud fra bedømmelser af tidsafstande. Her måles oftest forskelle i trafikanters opfattede og den virkelige time-to-contact (TTC). Med TTC menes tiden, som et objekt, f.eks. et tog eller en bil, skal anvende for at bevæge sig hen til og ramme én selv, idet bevægelsen af objektet fortsætter med konstant fart og retning. TTC kaldes nogle gange også for time-to-collision. Trafikanters mulighed for at kontrollere TTC og derved undgå uheld afhænger således bl.a. af deres evne til samtidig at bedømme afstande og hastigheder. I trafikken er der i mange tilfælde tale om, at trafikanten bedømmer både sin egen og andres tidsafstande samtidigt. Det kan f.eks. være ved en jernbaneoverskæring, hvor vejtrafikanten skal bedømme sin egen og togets tidsafstand til overskæringen (konfliktområdet). Modpartens, altså togets, tidsafstand til konfliktområdet kaldes ofte time-to-arrival (TA). Der er to meget forskellige tilfælde i relation til vejtrafikanters krydsning af en usikret jernbaneoverskæring. I det ene tilfælde er vejtrafikanten i fart før krydsningen, mens der i det andet tilfælde er tale om en vejtrafikant, der krydser jernbanen fra et stillestående udgangspunkt. I sin bedømmelse af, om det er sikkert at krydse jernbanen, er vejtrafikanten i fart meget afhængig af oversigtsforholdene før overskæringen. Derudover skal denne vejtrafikant kunne bedømme sin egen tidsafstand fra stedet, hvor beslutningen om at krydse jernbanen tages, til umiddelbart efter overskæringen. I denne situation kan der forekomme en dilemmazoneproblematik, altså et tidsrum, hvor trafikanten skal beslutte sig for en kraftig evt. katastrofeopbremsning eller at fortsætte og evt. speede op for at nå over inden toget ankommer. Situationer med vejtrafikanter i fart forekommer primært ved overskæringer med tinglyst oversigt og afmærkning alene (eller hvor vejtrafikanter har ikke har lukket ledene i overskæringer sikret med led). Situationer med vejtrafikanter i fart bør ifølge regler for sikring af jernbaneoverskæringer kun forekomme ved hastigheder på tog på højest 75 km/t. 5

6 Fra stillestående er situationen anderledes. Her forekommer der ikke en dilemmazoneproblematik. Vejtrafikantens bedømmelse af den tid det tager at krydse jernbanen er også meget anderledes, da det involverer igangsætning, acceleration og bevægelse ud af konfliktområdet. Endelig er orienteringssituationen forskellig, da oversigtsforholdene er anderledes tæt ved jernbanen end langt fra. Situationer med krydsende vejtrafikanter fra stillestående forekommer ofte ved overskæringer sikret med led. Sikring med led forekommer ofte ved hastigheder på tog på mellem 75 og 120 km/t. I begge tilfælde er der en række interessante forhold: - Gap acceptance (GA), altså accept eller forkastelse af huller i trafikstrømmen (af toge) til at krydse trafikstrømmen (jernbanen). - Kritisk interval, hvilket er et standardudtryk, der benyttes i relation til GA. Kritisk interval er det tidsrum på et hul i trafikstrømmen, hvor der er lige så mange som hhv. accepterer og forkaster hullet i trafikstrømmen. - Rømningstid, hvilket i forskningskredse til tider kaldes time-to-linecrossing (TTLC). Rømmingstiden er tidsrummet, som det tager at krydse konfliktområdet. - Sikkerhedsmargin, som er tidsrummet fra, at konfliktområdet (jernbaneoverskæringen) er passeret, til at toget ankommer til konfliktområdet. GA ved jernbaneoverskæringer er anderledes end ved vejkryds, da togets bremselængde er længere end vejtrafikanters, og lokoføreren ingen muligheder har for at undvige en kollision ved ændring af retning, men kan blot bruge tyfonen (togets hornsignal) eller nedbremse. En undervurdering af TTLC eller overvurdering af TA i relation til GA er derfor ikke så kritisk i et vejkryds som ved en jernbaneoverskæring. 6

7 2. Trafikantfaktorer ved overskæringer Der er ikke fundet studier af hastigheds- og afstandsbedømmelse af tog i litteratursøgningen. Der er heller ikke fundet hastigheds- og afstandsbedømmelse af biler med hastigheder, der kører væsentligt hurtigere end 80 km/t. Det er således ikke muligt at angive præcise resultater af hastigheds- og afstandsbedømmelse for jernbaneoverskæringer med tog, der kører med hastigheder på km/t. Der er fundet mange studier af biler, der kører med hastigheder omkring km/t, samt eksperimentelle studier i forsøgsopstillinger eller køresimulatorer. I det følgende beskrives nogle af de mest relevante pointer i disse studier. Udover hastigheds- og afstandsbedømmelser ses på kritisk interval, rømningstider osv. 2.1 Afstands- og hastighedsbedømmelse For mere end 20 år siden fremsatte Leibowitz (1985), der er en anerkendt forsker af menneskets synssans, en hypotese om, hvorfor der forekom så mange uheld ved jernbaneoverskæringer. Leibowitz påstod, at hastigheden af store objekter såsom tog bliver underestimeret af observatører på grund af en normal mangel i menneskers visuelle behandling. Cohn og Nguyen (2003) efterviste senere på baggrund af forsøgsopstillinger, at Leibowitz havde ret. Faktisk er relationen mellem objektets størrelse og fejlvurderingen af hastigheden blot én af flere systematiske illusioner, der er del af menneskets synssans. Baseret på en litteraturgennemgang af hundredvis af studier om menneskets synssans angiver Changizi et al. (2006) en syntese om at følgende 1) mindre størrelse, 2) langsommere hastighed, 3) større luminans kontrast, 4) længere afstande, 5) lavere excentricitet, 6) større nærhed til forsvindingspunkt (i perspektiv), og 7) større nærhed til udvidelsesbrændpunktet, fører til samme perceptuelle effekter, som er A) større opfattet størrelse, B) højere opfattet hastighed, C) mindre opfattet luminans kontrast, og D) mindre opfattet afstand. 7

8 Der er således syv gange fire i alt 28 systematiske illusioner. På baggrund af ovenstående og studier af afstands- og hastighedsbedømmelse i trafikken kan man sige følgende om et stort tog med høj hastighed ( km/t), nemlig at - toget vil fremtræde mindre end det er, - toget vil fremtræde langsommere end det kører, mens - afstanden til toget formentligt vil være opfattet rimeligt korrekt. Samlet set vil det føre til, at vejtrafikanter vil undervurdere togets tidsafstand til jernbaneoverskæringen (time-to-arrival, TA). Undervurderingen af TA vil tiltage, jo hurtigere toget kører. Med andre ord vil uheldsfrekvensen (og samtidig uheldets alvorlighed) stige, jo hurtigere toget kører. Uheldsmodeller viser da også, at uheldsfrekvensen stiger, jo hurtigere toget kører. Carthy et al. (1995) udførte en serie videoeksperimenter, hvor 181 personer skulle bedømme tidsafstande til biler hhv. 20 og 60 meter fra dem og med hastigheder på 32, 40, 48, 56, 64 og 72 km/t. Eksperimenterne blev udført ved at lade et 7 sekunder langt videoklip gå i sort præcis, hvor biler er 20 og 60 meter væk, hvorefter testpersoner skal trykke på en knap, når de tror bilen på videoen er lige ud for dem. Det viste sig, at testpersonerne var forholdsvis ringe til at bedømme bilers hastighed, men bedre til afstandsbedømmelse. Således vurderede testpersonerne tidsafstanden korrekt ved biler kørende 32 km/t i 20 meters afstand, mens de undervurderede tidsafstanden med ca. 1,0 sekund ved 72 km/t i 20 meters afstand. Ved en afstand på 60 meter blev tidsafstanden overvurderet med ca. 3,1 sekunder ved 20 km/t, mens tidsafstanden blev undervurderet med ca. 1,3 sekunder ved 72 km/t. Studiet er således i overensstemmelse med ovenstående om systematiske illusioner. Testpersonernes evne til at foretage bedømmelser var hang primært sammen med deres matematisk-rumlige intelligens. Havde man lavet bedømmelser ved hastigheder på 100 og 120 km/t ved en afstand på 60 meter, vil tidsafstanden til bilen formentligt have været undervurderet med omkring 1,5-2,3 sekunder ved 100 km/t (svarende til meter) og 1,8-2,5 sekunder ved 120 km/t, hvilket svarer til, at toget kører meter. Altså en voldsom undervurdering af bilernes hastighed. 2.2 Kritisk interval og rømningstid David Ragland ved University of California at Berkeley udfører for tiden et studie af kritisk interval (gap acceptance / rejection) ved jernbaneoverskæringer. Det har dog ikke været muligt at få foreløbige resultater. Et amerikansk studie (Zwahlen og Schnell, 1999) giver konkret indblik i, hvor tæt biler passerer foran toget. I dette studie blev to nye skilte evalueret hhv. Buckeye Crossbuck og Standard Improved ift. den ældre version Old Crossbuck. Togene skulle i dette studie bruge tyfonen (togets hornsignal) fra fod (488 meter) før jernbaneoverskæringen til toget nåede frem til overskæringen. I togene var 8

9 monteret videokameraer, der filmede, når tyfonen blev aktiveret. Mange tog kørte forholdsvist langsomt, og en del biler passerede jernbaneoverskæringen ulovligt, mens tyfonen tudede. Nogle biler var ulovligt først passeret jernbaneoverskæringen helt ned til 2 sekunder før toget ankom til overskæringen. Halvdelen af de ulovlige passager, skete mindre end sekunder før toget ankom til jernbaneoverskæringen afhængigt af skiltetype. Forfatterne mente at have bevist, at de nye skilte var bedre end det gamle, fordi en mindre andel af bilerne passerede med små tidsafstande. Ses nærmere på tallene, viser det sig, at dette tilsyneladende primært ser ud til at skyldes, at en del tog i perioden med nye skilte kun kørte 20 km/t, mens den laveste hastighed med gamle skilte var 40 km/t. Ovenstående studie illustrerer et væsentligt fænomen i relation til jernbaneoverskæringer, nemlig falske alarmer eller ulven kommer. Brug af tyfonen vil i den ovenstående situation opfattes af mange bilister som et signal om, at der går lang tid før et tog passerer jernbaneoverskæringen, da det er deres erfaring, at tyfonen tuder i lang tid før toget ankommer. Det samme vil være tilfældet, hvis klokker eller blinkende lys advarer i for lang tid, før toget ankommer. I Danmark benyttes tyfonen kun ved giv agt mærker med ét kort fløjt, ikke som i USA med en meget lang tuden frem til overskæringen. Et kort fløjt giver mindre støjgener for banens naboer, men kan faktisk være svært at retningsbestemme. Desuden kan fløjtene muligvis ikke blive hørt i f.eks. visse landbrugsmaskiner, hvor arbejdsmiljøregler evt. endda påbyder brug af høreværn, men kan også vanskeligt høres sammen med høj musik. Et kort fløjt giver samme ulven kommer problemstilling. At krydse en vej eller en jernbaneoverskæring kan opdeles i et sæt af forskellige processer f.eks. orientering-beslutning-igangsætning-acceleration-færdsel. Det viser sig, at tidsrummet, disse processer tager, afhænger af mange forhold såsom personens kognitive, perceptuelle, visuelle og fysiske færdigheder samt køretøjets accelerationsegenskaber. Beslutningsreaktionstiden eller blot reaktionstiden, der indeholder orienterings- og beslutningsprocesser, varierer meget i udstrækning lige fra rygmarvsreaktioner til processer med stor ubeslutsomhed. Eksempelvis fandt Oxley et al. (2005a) i et simulatorstudie af fodgængeres krydsning af veje, at reaktionstiden varierede fra 0,15 til 8,01 sekunder. Variationen i og gennemsnittet af reaktionstiden var større, jo ældre testpersonerne var. Yngre (personer i den erhvervsaktive alder) fodgængere accepterer huller i trafikken, der afstandsmæssigt i meter er kortere, end ældre fodgængere. Men ældre fodgængere er ringere til at vurdere bilernes hastighed og deres eget tidsforbrug til at krydse vejen end yngre fodgængere. Derfor er tidsafstanden eller sikkerhedsmarginen mellem bil og fodgænger mindre blandt ældre til fods, især ved høje bilhastigheder, ved brede veje, og på vejens fjerneste side set i forhold til starten af krydsning. I øvrigt er også børn ringere til at vurdere bilers hastighed end voksne (Connelly et al, 1998). 9

10 Tiden, der anvendes til igangsætning og acceleration, er også varierende og forskellig fra person til person. I et andet simulatorstudie af cyklisters krydsning af veje fandt Plumert et al. (2004), at 10-årige brugte længere tid til igangsætning og acceleration end 12-årige, der igen var længere tid om det end voksne. Samtidig var variationen i tiden til igangsætning og acceleration størst blandt 10-årige og mindst blandt voksne. Voksne cyklede samtidigt hurtigere, når man var oppe i fart. Accelerationen var kraftigere og varede længere tid blandt voksne. Studiet viste tillige, at børns kritiske interval er det samme som voksnes uanset bilernes hastighed. Sikkerhedsmarginen mellem bil og cyklist er derved mindre for børn på cykel, når de krydser vejen, fordi de er langsommere til at accelerere og cykle. Der er udført utroligt mange studier af børns, voksnes og ældres kritiske interval, reaktionstid, igangsætning/acceleration og færdselshastighed i relation til krydsning af veje. Det vil her blive for omfattende at nævne alle studier på samme måde som ovenfor. I stedet forsøges her at give en kortfattet syntese. Syntesen er baseret på bl.a. følgende kilder; Carthy et al. (1995), Connelly et al. (1998), Jensen og Hummer (2002), Middleton et al. (2004), Oxley et al. (2004; 2005a; 2005b), Plumert et al. (2004), Schiff et al. (1992), Scialfa et al. (1991), samt Vaughan og Bain (2001). Børns og ældres præstationer er ringere end voksnes, hvilket primært kan aflæses i, at deres sikkerhedsmarginer er tidsmæssigt kortere. Men baggrunden for ringere præstationer er meget forskellige. Børns færdigheder (og erfaringsgrundlag) er endnu ikke færdigudviklet, og dette medfører ringere præstationer. Variationen i præstationerne mellem børn er lige så beskeden som mellem voksne, men det enkelte barns præstationer er mere ustabilt end voksnes, og derfor er variationen i præstationer større blandt børn end blandt voksne. Ældres ringere præstationer skyldes svigtende færdigheder blandt en gruppe af ældre, der dog udgør en stadig større andel af populationen med stigende alder, og svigtene tiltager samtidig i styrke med alderen. Variationen i præstationer mellem ældre er derfor større end mellem voksne. Præstationer blandt ældre med større svigt er samtidigt mere ustabile, hvilket synes at skyldes utålmodighed i relation til deres større kritiske interval de accepterer et kort hul i trafikken, fordi der går meget lang tid før et tilpas langt hul, der ellers opfylder deres krav til sikkerhedsmargin, forekommer. Det ser også ud til, at forskelle i præstationer mellem voksne og ældre er større til fods og på cykel end i bil, formentligt fordi mange ældre med større svigt ikke fører bil. I bil er ældres kritiske interval afhængig af bilernes hastighed samt situationens kompleksitet. I simple situationer med høje bilhastigheder accepterer en ældre bilfører kortere afstande til køretøjer, som de skal krydse, end en ung eller midaldrende bilfører. Det modsatte gør sig gældende ved lave bilhastigheder i komplekse situationer. 10

11 Transportform og alder Afstand mellem køretøjer, der krydses (meter) Tidsforbrug til orientering og beslutning Tidsforbrug til igangsætning og acceleration Hastighed efter acceleration Gang børn Længere Større Det samme Langsommere Gang ældre Længere Større Større Langsommere Cykel børn Det samme Det samme Større Langsommere Cykel ældre Længere Større Større Langsommere Bil ældre Kortere-længere Større Større Det samme Tabel 1. Syntese af børns og ældres præstationer i forhold til voksnes i forbindelse med krydsning af vej. Ses tabel 1 i relation til jernbaneoverskæringer med toghastigheder på km/t, har måske særligt ældre bilister problemer, fordi de kraftigt undervurderer togets hastighed i den simple situation, og vælger mindre kritiske intervaller end andre trafikanter samt at det tager længere tid for dem at passere overskæringen. Men det kan jo være, at ældre bilister kompenserer særligt meget for de svigtende færdigheder, netop ved jernbaneoverskæringer. 2.3 Sigtlængder I de danske vejregler opereres med rømningstider på 18 sekunder for vejtrafik (landbrugsmaskiner) og 12 sekunder for stitrafik (gang og cykling) ved jernbaneoverskæringer (Vejdirektoratet, 1993). Dette giver følgende relevante minimumkrav til sigtlængder ud ad banelinien (7 meter fra nærmeste skinne): Togets hastighed Veje Stier 75 km/t 375 m 250 m 90 km/t 450 m (408 m) 300 m 100 km/t 500 m (453 m) 350 m 120 km/t 600 m (544 m) 400 m Tabel 2. Sigtlængder ud ad banelinien ifølge danske vejregler (Vejdirektoratet, 1993). I parentes er angivet sigtlængder fra amerikanske vejregler. Grundlaget for rømningstider og sigtlængder er ikke eksplicit givet i den danske vejregel. Det er tilkendegivet, at de 18 sekunders rømningstid for vejtrafik er beregnet af DSB på grundlag af kørselsforsøg med landbrugsmaskiner. I beregningen bruges et 18 meter langt køretøj med en lille acceleration på 1 m/s 2 og forudsættes at skulle være passeret overskæringen (toget) med bagenden med 10 meter. I de amerikanske regler opereres med lidt andre sigtlængder (AASHTO, 2001). De viste sigtlængder i tabel 2 svarer til en rømningstid på 16,3 sekunder, og er beregnet ud fra, at en 20 m lang lastbil krydser jernbaneoverskæringen. 11

12 Hvis vi anlægger en rimelighedsbetragtning for stier, er det den ældre fodgænger, som fastlægger sigtlængder. Her vil følgende tider og hastigheder være et rimeligt udgangspunkt: - reaktions- og opstartstid: 2,5 sekunder - ganghastighed: 1,0 m/s På 12 sekunder vil den langsomme fodgænger således kunne gå 9,5 meter. Det er her vigtigt at påpege, at selvom vej- og stitrafikanter fejlvurderer togets ankomsttid, TA, bør det ikke have indflydelse på fastlæggelse af rømningstid og sigtlængder. Det skyldes, at vej- og stitrafikanter undervurderer togets hastighed. Hvis de derimod overvurderede togets hastighed, vil det øge sikkerheden ved at operere med længere rømningstider og sigtlængder. Det er ikke muligt at vurdere rømningstider og sigtlængder for biltrafikken. Rømningstiderne vil formentligt være stærkt påvirket af vejens beskaffenhed og stigningsforhold. Det vil derfor være nødvendigt at foretage nye kørselsforsøg for at kunne revurdere forudsætningerne. I tåge vil sigten være ringere, hvilket medfører en større nærhed til forsvindingspunktet, hvilket så medfører, at vejtrafikanters vurdering af togets hastighed bliver mere korrekt. Dog vil de meget lange sigtlængder være et problem i tåge, hvilket vil medføre sikkerhedsproblemer, hvis foranstaltninger ikke foretages f.eks. lavere hastighed på toget, brug af tyfon eller midlertidig lukning af overskæring. 12

13 3. Risikostudier og tiltag I dette kapitel ses på nogle studier af udvalgte tiltag og risiko, der viser forskelle i uheldsforekomst afhængig af udformningen af jernbaneoverskæringen. 3.1 Risikostudier Risikoen ved den enkelte type af jernbaneoverskæring i niveau er meget forskellig ifølge Cedersund (2006), se tabel 3. Af tabel 1 kan det erfares, at typen af jernbaneoverskæring har stor betydning for uheldsfrekvensen. Det er her vigtigt at påpege, at den svenske undersøgelse ikke tager højde for sammenhængen mellem uheldsfrekvens og trafikmængde. I kryds med meget trafik er uheldsfrekvensen lavere end i kryds med lidt trafik. Men selv hvis man tog højde for sammenhængen vil der stadig være store forskelle i uheldsfrekvensen. Cedersund skriver endvidere, at to ud af tre jernbaneoverskæringer i niveau er forsvundet på 25 år, altså nedlagt eller ændret til niveaufrie krydsninger. Samtidig er reguleringen ændret i hovedparten af de tilbageværende jernbaneoverskæringer i niveau. Og slutteligt er risikoen ved den enkelte type af jernbaneoverskæring i niveau reduceret. Type af jernbaneoverskæring i niveau Risiko Risiko Hele bomme 0,53 0,20 Halve bomme 1,10 0,27 Lyd og lys (intelligent varsling) 10,41 9,01 Krydsmarkering (skilt) 34,31 23,97 Ureguleret - 25,06 Tabel 3. Uheldsfrekvens ved jernbaneoverskæringer antal uheld divideret med antal biler og tog (Cedersund, 2006). Railroad-Highway Grade Crossing Handbook (Tustin et al., 1986) er udviklingen i amerikanske uheldsmodeller for jernbaneoverskæringer beskrevet. Peabody Dimmick Formula fra 1941 angiver en sammenhæng mellem forventede uheld over en 5-årig periode på den ene side og mængder af bil- og togtrafik samt en beskyttelseskoefficient på den anden side. Den relative risiko ved forskellige udformninger kan opgøres ud fra denne beskyttelseskoefficient til; skilt (0,61), klokke (0,56), blinkende lys (0,46) og automatiske bomme (0,37). I 1941 skulle automatiske bomme altså således kun være ca. 1,6 gange sikrere end et skilt (advarselstavlen Crossbucks ). New Hampshire Index er en lignende tidlig men mere kompliceret uheldmodel. Her er beskyttelseskoefficienten anderledes; skilt (1,00), blinkende lys (0,20-0,60) og automatiske bomme (0,10-0,13). De automatiske bomme er her således ca. 10 gange sikrere end et skilt. 13

14 NCHRP 50 Hazard Index fra 1968 er mere simpel og ligner de uheldsmodeller, der findes for vejtrafik. Her er beskyttelseskoefficienten; skilt (3,06 i by og 3.08 på land), blinkende lys (0,23 i by og 0,93 på land) og automatiske bomme (0,08 i by og 0,19 på land). De automatiske bomme er her således ca. 38 gange sikre i by og 16 gange sikre på land end et skilt. Den seneste amerikanske model er den såkaldte USDOT Accident Prediction Equations. Denne tre trins model opererer ikke med en beskyttelseskoefficient, men med særskilte modeller jernbaneoverskæringens advarselsudstyr, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at angive, hvor meget sikrere automatiske bomme og blinkende lys er end overskæringer kun med skilte. Oh et al. (2006) beskriver en koreansk model for jernbaneoverskæringer i niveau. Modellen viste bl.a., at bump på vejen før jernbaneoverskæringen var ensbetydende med færre uheld. En anden model af Austin og Carson (2002) viste, at antallet af tog om natten, udformningen af overskæringen mellem skinnerne, kørebaneafmærkning, forekomst af almindelig lyssignal (rød, gul, grøn) samt forekomst af advarselsklokke har betydning for antallet af uheld. 3.2 Enkelte tiltag I afsnittet er effekter af enkelte tiltag i relation til usikrede jernbaneoverskæringer omtalt ud fra en række kilder og undersøgelser. Washington og Oh (2006) angiver effekter af 18 tiltag på baggrund af 32 tidligere undersøgelser. I tabel 4 er vist effekter af 9 relevante tiltag. Tiltag Sikkerhedseffekt Bump (fartdæmpende tiltag på vejen) % Skabelse af vinkelret krydsning af jernbane % Forvarsling af jernbaneoverskæring 0-50 % Reduktion af vejens stigningsforhold ved overskæring % Forbedret sigtlængde til jernbaneoverskæring 0-50 % Forbedret sigtlængde ved jernbaneoverskæring til tog % Anlæg af fodgængerbomme 0-50 % Anlæg af vejbelysning % Stoptavle % Tabel 4. Gennemsnitlige sikkerhedseffekter af tiltag. Der er angivet fald i uheld. (Washington og Oh, 2006) 14

15 Saccomanno et al. (2006) angiver gennemsnitlige effekter af 18 forskellige tiltag fundet i 91 tidligere undersøgelser. I tabel 5 er vist effekter af de 14 tiltag, som har relation til usikrede jernbaneoverskæringer. Tiltag Sikkerhedseffekt Anlæg af niveaufri skæring / lukning af overskæring 100 % Tavle for ubetinget vigepligt 19 % Stoptavle 35 % Forvarsling af stoppligt forude 35 % Stoplinie 28 % Vejbelysning 44 % Kørebaneafmærkning 21 % Fra skilte til blinkende lygter 54 % Fra skilte til halvbomme 72 % Anlæg af almindelige vejtrafik signalanlæg 64 % Ophævelse af forbud mod brug af tyfon 53 % Forbedring af sigtlængder 34 % Forbedring af vejbefæstelser 48 % Reduceret hastighedsbegrænsning 20 % Tabel 5. Gennemsnitlige sikkerhedseffekter af tiltag. Der er angivet fald i uheld. (Saccomanno et al., 2006) En New Zealandsk undersøgelse af fire typer af sikkerhedstiltag i relation til fodgænger-jernbaneoverskæringer er udført af Lobb et al. (2003). Undersøgelsen beskriver et program med sikkerhedstiltag, der har til formål at reducere skoledrenges ulovlige krydsning af jernbanen på vej til og fra skole. Tiltagene var hhv. oplysningskampagner, undervisning, altid straf (eftersidning i skolen på dagen for hver observeret ulovlig krydsning) og regelmæssig straf (ugentlig eftersidning i skolen, hvis ulovlig krydsning observeret i løbet af ugen). Antallet af ulovlige krydsning faldt svagt med oplysningskampager (ca. 13 procent), men faldt signifikant med hhv. undervisning, altid og regelmæssig straf. Det største fald blev opnået med altid straf, hvor antallet af ulovlige krydsninger faldt med ca. 76 procent, mens faldet var lidt mindre med regelmæssig straf (ca. 69 procent) og betydeligt mindre med undervisning (ca. 35 procent). Mok og Savage (2005) beskriver effekter af flere tiltag. Effekter er opgjort ud fra en undersøgelse af den sikkerhedsmæssige udvikling ved jernbaneoverskæringer i USA , og er derfor behæftet med større usikkerhed. Undersøgelsen viser, at to femtedele af faldet i uheld og dræbte ved jernbaneoverskæringer kan tilskrives den generelle forbedring af trafiksikkerheden i vejtrafikken bl.a. som følge af fald i spirituskørsel, øget brug af sikkerhedssele, forbedrede køretøjer, osv. En femtedel af faldet i uheld og dræbte tilskrives anlæg af bomme og blin- 15

16 kende lys. En syvendedel tilskrives kampagner. En syvendedel tilskrives nye lys på togene (ditch lights tre lysgivere, veksellys). Endelig kan den sidste tiendedel tilskrives nedlæggelse af jernbaneoverskæringer. Forfatterne oversætter udviklingerne til effekter af tiltag. Lukning af 10 procent af jernbaneoverskæringerne i USA har ført til 5,1 procent færre uheld og 2,7 procent færre dræbte i overskæringer. Forklaringen på, at det ikke fører til 10 procents fald i uheld og dræbte er, at det hovedsageligt er mindre befærdede overskæringer som lukkes, og en lukning fører til uheldsmigration til nærtliggende overskæringer. Anlæg af sikring (bomme, blinkende lys o. lign) i usikrede overskæringer fører til fald i uheld og dræbte på hhv. 48 og 31 procent. Operation Lifesaver, der er amerikansk undervisning og kampagner om jernbaneoverskæringer, har medført et fald i samtlige uheld og dræbte ved overskæringer på hhv. 15 og 19 procent. Indførelse af veksellys har medført fald i uheld og dræbte på hhv. 29 og 44 procent. Noyce og Fambro (1998) evaluerede en advarselstavle med strobelys (kraftigt hvidt hurtigt blinkende lys), der blev aktiveret ved bilers kørsel over en spole i vejen. Tavlen advarede om jernbaneoverskæring forude og undertavlen viste Look for train at crossing. Strobelyset var placeret over tavlen. Tavlen stod placeret 175 m fra overskæringen et sted i Texas, USA. Spolen der aktiverede strobelyset i 8 sekunder var placeret 170 m opstrøms i forhold til tavlen. Ved selve overskæringen stod og havde hele tiden stået et krydsmarkeringsskilt (old crossbuck) med jernbaneoverskæring, og dette var den eneste varsling af overskæringen i førperioden. Evalueringen viste, at bilernes hastighed faldt særligt om natten og særligt i afstand af m fra overskæringen. Ud fra en spørgeundersøgelse og adfærdsstudie mener forfatterne at kunne dokumentere, at tavle og strobelys har øget bilførernes opmærksomhed mod jernbaneoverskæringen og agtpågivenhed, og dette særligt i mørke lysforhold. Brug af tyfonen (togets hornsignal) om natten ved jernbaneoverskæringer blev forbudt for visse tog i Florida. Dette forbud medførte ca procent flere uheld om natten (FRA, 2000). Senere studier viste, at forbud mod brug af tyfonen i dagslys medførte en stigning på hhv. 84 og 62 procent (FRA, 2000). Tyfonen giver dog anledning til betydelige støjgener for jernbanens naboer. Her viste et studie af automatiserede tyfonen placeret ved jernbaneoverskæringen i stedet for på toget, at det var muligt at dæmpe støjen meget kraftigt (Gent et al., 2000). En anden rapport viste, at brug af overskæringstyfoner, der tuder i 17 sekunder før toget ankommer, i stedet for tyfoner på toge, faktisk reducerede støjen med procent og samtidig reducerede antallet af ulovlige kørsler over sporene imens tyfonen tuder med hele 68 procent (Raub og Lucke, 2003). Stephens og Long (2003) evaluerede afmærkning af boksmarkeringer på de dele af kørebanen efter en jernbaneoverskæring nær signalregulerede vejkryds, hvor det kan være uhensigtsmæssigt eller farligt at stoppe bilen og især lange køretøjer. Evalueringen viste, at boksmarkeringerne reducerede antallet af stop på de steder, hvor markeringerne var med hhv. 36 og 39 procent og reducerede antallet af stop på selve jernbaneoverskæringen med hhv. 42 og 60 procent. 16

17 Ward og Wilde (1995) evaluerede stoptavlers effekt ved jernbaneoverskæringer. Evalueringen viste, at bilisterne reducerede deres hastighed og brugte mere tid til orientering (især omkring 20 før overskæringen) efter tog efter stoptavlerne var opført. Men andelen af bilister, der stoppede ved jernbaneoverskæringen, forblev uændret. 17

18 Referencer AASHTO (2001): A Policy on Geometric Design of Highways and Streets, 4th edition, American Association of State Highway and Transportation Officials, Washington D.C., USA. Austin, R. D. og J. L. Carson (2002): An alternative accident prediction model for highway-rail interfaces, Accident Analysis and Prevention, vol. 34, pp Cedersund, Hans-Åke (2006): Trafiksäkerhet i plankorsningar mellan väg och järnväg , Rapport 540, VTI, Linköping, Sverige. Changizi, Mark A.; Andrew Hsieh; Ryota Kanai; Romi Nijhawan og Shinsuke Shimojo (2006): Perceiving-the-present and a systematization of the effects of size, speed, contrast, distance, eccentricity and vanishing point on perceived size, speed, contrast and distance, Sloan-Swartz center for Theoretical Neurobiology, Caltech, Californien, USA. Cohn, T. E. og T. Nguyen (2003): Sensory Cause of Railroad Grade-Crossing Collisions: Test of the Leibowitz Hypothesis, Transportation Research Record 1843, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Connelly, Marie L.; Helen M. Conaglen; Barry S. Parsonson og Robert B. Isler (1998): Child pedestrians crossing gap thresholds, Accident Analysis and Prevention, vol. 30, pp FRA (2000): Use of Locomotive Horns at Highway-Rail Grade Crossings, Federal Railroad Administration, U.S. Department of Transportation, USA. Gent, Steve J.; Scott Logan og David Evans (2000): Automated-horn warning system for highway-railroad grade crossings : Evaluation at three crossings in Ames, Iowa,, Transportation Research Record 1708, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Jensen, Søren Underlien og Camilla Hviid Hummer (2002): Sikre skoleveje, Rapport 3, Danmarks TransportForskning. Leibowitz, H. W. (1985): Grade Crossing Accidents and Human Factors Engineering, American Scientist, pp Lobb, Brenda; Niki Harré og Nicola Terry (2003): An evalueation of four types of railway pedestrian crossing safety intervention, Accident Analysis and Prevention, vol. 35, pp

19 Noyce, David A. og Daniel B. Fambro (1998): Enhanced Traffic Control Devices at Passive Highway-Railroad Grade Crossings, Transportation Research Record 1648, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Middleton, H.; D. Westwood; J. Robson og D. Kok (2004): Assessment and decision criteria for driving compence in the elderly, Proceedings of 3rd International Conference on Traffic and Transport Psychology, University of Nottingham, Storbritannien. Mok, Shannon og Ian Savage (2005): Why has Safety Improved at Rail-Highway Grade Crossings?, Risk Analysis, vol. 25, pp Oh, Jutaek; Simon P. Washington og Doohee Nam (2006): Accident prediction model for railway-highway interfaces, Accident Analysis and Prevention, vol. 38, pp Oxley, Jennifer; Bruce Corben; Brian Fildes; Mary O Hare og Talib Rothengatter (2004): Older Vulnerable Road Users Measures to Reduce Crash and Injury Risk, Report no. 218, Accident Research Centre, Monash University, Australien. Oxley, Jennifer A.; Elfriede Ihsen; Brian N. Fildes; Judith L. Charlton og Ross H. Day (2005a): Crossing roads safely: An experimental study of age differences in gap selection by pedestrians, Accident Analysis and Prevention, vol. 37, pp Oxley, Jennifer; Judith Charlton og Brian Fildes (2005b): The effect of cognitive impairment on older pedestrian behaviour and crash risk, Report no. 244, Accident Research Centre, Monash University, Australien. Plumert, Jodie M.; Joseph K. Kearney og James F. Cremer (2004): Children s Perception of Gap Affordances: Bicycling Across Traffic-Filled Intersections in an Immersive Virtual Environment, Child Development, vol. 75, pp Ragland, David R.; Sofia Arroyo; Steven E. Shladover; James A. Misener og Ching-Yao Chan (2005): Gap acceptance for vehicles turning left across oncoming traffic: Implications for intersection decision support, Traffic Safety Center, University of California at Berkeley, Californien, USA. Raub, Richard A. og Roy E. Lucke (2003): Evaluation of the Automated Wayside Horn System in Mundelein, Illinois, Northwestern University Center for Public Safety, USA. Saccomanno, Frank; Peter Y. J. Park og Liping Fu (2006): Analysis of Countermeasure Effects for Highway-Railway Grade Crossings, Proceedings of 9th International Level Crossing Safety and Trespass Prevention Symposium, Montreal, Canada. 19

20 Schiff, W.; R. Oldak og V. Shah (1992): Aging persons estimates of vehicular motion, Psychology and Aging, vol. 7, pp Scialfa, Charles T.; Lawrence T. Guzy; Herschel W. Leibowitz; Philip M. Garvey og Richard A. Tyrrell (1991): Age Differences in Estimating Vehicle Velocity, Psychology and Aging, vol. 6, pp Stephens, Burton W. og Gary Long (2003): Supplemental Pavement Markings for Improving Safety at Railroad-Highway Grade Crossings, Transportation Research Record 1844, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Tustin, B. H.; H. Richards; H. McGee og R. Patterson (1986): Railroad-Highway Grade Crossing Handbook, 2nd edition, FHWA-TS , Federal Highway Administration, U.S. Department of Transportation, Viginia, USA. van Wolffelaar, P. C.; J. A. Rothengatter og W. H. Brouwer (1987): Compensation strategies of elderly car drivers, i E. D. Megaw (red.): Contemporary Ergonomics, Taylor & Francis, London, Storbritannien. Vaughan, R. og J. Bain (2001): Speeds and accelerations of school children, Road & Transport Research, vol. 10, pp Vejdirektoratet (1993): Regler for sikring af jernbaneoverkørsler åbne for almindelige færdsel. Ward, Nicholas John og Gerald J. S. Wilde (1995): Field observation of advance warning/advisory signage for passive railway crossings with restricted lateral sightline visibility: An experimental investigation, Accident Analysis and Prevention, vol. 27, pp Washington, Simon og Jutaek Oh (2006): Baysian methodology incorporating expert judgment for ranking countermeasure effectiveness under uncertainty: Example applied to at grade railroad crossings in Korea, Accident Analysis and Prevention, vol. 38, pp Zwahlen, Helmut T. og Thomas Schnell (1999): Evaluation of Two New Crossbuck Designs for Passive Highway-Railroad Grade Crossings, Transportation Research Record 1692, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. 20

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Uheld ved jernbaneoverkørsler

Uheld ved jernbaneoverkørsler Udvikling og opdeling på sikringsform Søren Underlien Jensen Marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 1.1 Uheldsudtræk... 5 1.2 Organisering

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...

Læs mere

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 04-610/3 13. april 2005 Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen for

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Spærretidens betydning for antallet af ulovlige krydsninger og uheld ved jernbaneoverskæringer

Spærretidens betydning for antallet af ulovlige krydsninger og uheld ved jernbaneoverskæringer Spærretidens betydning for antallet af ulovlige krydsninger og uheld ved jernbaneoverskæringer Et litteraturstudium Søren Underlien Jensen December 2007 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk

Instruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen September 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning... 5 1.

Læs mere

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 Der har i de seneste år været udgivet en række rapporter vedr. færdselsuheld

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016

Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016 24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil

Læs mere

Reduktion af risikoadfærd ved overkørsler

Reduktion af risikoadfærd ved overkørsler Reduktion af risikoadfærd ved overkørsler Projekt forsøg med trafikantadfærd på overkørsler 27. oktober 2011 Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference af Frederik Hoedeman Forsøg ved overkørsler Formål Opnå

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Notat. Indsigelser og tilkendegivelser vedr. eventuel nedlæggelse af den private fællesvej, Jedsted Møllevej. Teknik & Miljø Vej & Park

Notat. Indsigelser og tilkendegivelser vedr. eventuel nedlæggelse af den private fællesvej, Jedsted Møllevej. Teknik & Miljø Vej & Park Teknik & Miljø Vej & Park Notat Dato 9. november 2016 Indsigelser og tilkendegivelser vedr. eventuel nedlæggelse af den private fællesvej, Jedsted Møllevej Indsigelser til høringen - Indsigelse 1 fra Margit

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump: NOTAT Sagsbehandler: Jón Petersen Oprettet: 24-03-2014 Notat om vejbump I Danmark findes der fjorten typer fartdæmpere, som man almindeligvis anvender. Af disse er vejbump den type, som bruges hyppigst

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Rumlestriber Amerikanske erfaringer. Lene Herrstedt Direktør, civilingeniør, Ph.D.

Rumlestriber Amerikanske erfaringer. Lene Herrstedt Direktør, civilingeniør, Ph.D. Rumlestriber Amerikanske erfaringer Præsenteret af Lene Herrstedt Direktør, civilingeniør, Ph.D. Trafitec Forskerparken SCION DTU www.trafitec.dk Brug af rumlestriber i USA Formålet: Stimulering af bilisternes

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Ny vejregel om variable tavler

Ny vejregel om variable tavler Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere