Usikrede jernbaneoverskæringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Usikrede jernbaneoverskæringer"

Transkript

1 Faktorer relateret til vejtrafikanternes præstationer og effekter af diverse tiltag Søren Underlien Jensen November 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning Kgs. Lyngby

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Trafikantfaktorer ved overskæringer Afstands- og hastighedsbedømmelse Kritisk interval og rømningstid Sigtlængder Risikostudier og tiltag Risikostudier Enkelte tiltag...14 Referencer

3 Sammenfatning Der findes i dag ikke megen viden om vejtrafikanters præstationer ved usikrede jernbaneoverskæringer, hvor tog kører hurtigt. Der findes ikke præcis viden om: - Vejtrafikanters afstands- og hastighedsbedømmelse af tog, - vejtrafikanters accept og forkastelse af huller i trafikstrømmen af tog, og - opdateret viden om rømningstider for biltrafik, herunder rømningstider for store køretøjer som 25,25 meter lastbiler og landbrugsmaskiner med flere påhængere på veje med forskellig beskaffenhed og stigningsforhold. Der er ingen tvivl om, at vejtrafikanter undervurderer togets hastighed, når toget blot kører over km/t. Men det er uvist, hvilken betydning undervurderingen har for ulykkesrisikoen i usikrede jernbaneoverskæringer, hvor togene kører 100 eller 120 km/t. Vejtrafikanters procentuelle undervurdering af togets ankomst til jernbaneoverskæringen bliver stadig større, jo tættere toget er på overskæringen. Det skyldes, at mennesket synssans inkluderer en række systematiske illusioner. Det er uvist, om perceptuelle holdepunkter som skilte langs banelinien, særlige lys på toget eller design af toget kan mindske undervurderingen og dens betydning for ulykkesrisikoen. Veksellys på tog mindsker ulykkesrisikoen, men det kan både skyldes, at vejtrafikanter i større udstrækning erkender togets tilstedeværelse og at de er bedre til at vurdere hastighed og afstand, når toget er udstyret med veksellys. Danske regler for usikrede jernbaneoverskæringer forekommer uhensigtsmæssige under dårlige sigtforhold, såsom tåge, kraftig nedbør o. lign. I afsnit 2.3 er vist de gældende danske sigtlængder. Ved en lang række jernbaneoverskæringer er disse sigtlængder ikke overholdt endda langt fra. Såfremt usikrede jernbaneoverskæringer (og overskæringer i øvrigt uden bomme) fortsat eksisterer langt ud i fremtiden, vil det være hensigtsmæssigt at kende til grundlæggende oplysninger om vejtrafikanternes præstationer for derved at kunne frembringe omkostningseffektive foranstaltninger til forebyggelse af ulykker. Det vil også være relevant at opstille retningslinier for påbud af nedsættelse af togenes hastigheder i relation til ikke overholdte sigtlængder og dårlige sigtforhold. Litteraturen viser, at der eksisterer en længere serie af tekniske løsninger, som faktisk kan forbedre sikkerheden ved usikrede jernbaneoverskæringer. Selv på markveje og adgangsveje af ringe beskaffenhed er det muligt for relativt lave omkostninger at forbedre sikkerheden ved overskæringer f.eks. ved at skabe en vinkelret krydsning af jernbanen, at reducere vejens stigningsforhold, at øge sigtlængder, osv. Udover tekniske løsninger kunne kampagner og undervisning være vejen frem for bedre sikkerhed i relation til jernbaner. 3

4 4

5 1. Indledning Formålet med litteraturstudiet er at belyse vejtrafikanters afstands- og hastighedsbedømmelse, særligt i relation til tog og usikrede jernbaneoverskæringer i niveau. Med usikrede jernbaneoverskæringer menes, at der hverken er automatiske bomme, lys- eller lydsignaler til regulering af trafikken. Studiet indeholder også henvisninger til at forbedre sikkerheden ved usikrede jernbaneoverskæringer. I litteraturgennemgangen er det fundet naturligt at inddrage andre emner f.eks. kritisk interval, rømningstid og uheldsmodeller. Studiet er baseret på nyere litteratur om emnet. Vejdirektoratet, der har initieret og finansieret dette studie, er især interesseret i situationer, hvor toget kører med hastigheder på km/t. Trafikanters kombinerede afstands- og hastighedsbedømmelse studeres ofte ud fra bedømmelser af tidsafstande. Her måles oftest forskelle i trafikanters opfattede og den virkelige time-to-contact (TTC). Med TTC menes tiden, som et objekt, f.eks. et tog eller en bil, skal anvende for at bevæge sig hen til og ramme én selv, idet bevægelsen af objektet fortsætter med konstant fart og retning. TTC kaldes nogle gange også for time-to-collision. Trafikanters mulighed for at kontrollere TTC og derved undgå uheld afhænger således bl.a. af deres evne til samtidig at bedømme afstande og hastigheder. I trafikken er der i mange tilfælde tale om, at trafikanten bedømmer både sin egen og andres tidsafstande samtidigt. Det kan f.eks. være ved en jernbaneoverskæring, hvor vejtrafikanten skal bedømme sin egen og togets tidsafstand til overskæringen (konfliktområdet). Modpartens, altså togets, tidsafstand til konfliktområdet kaldes ofte time-to-arrival (TA). Der er to meget forskellige tilfælde i relation til vejtrafikanters krydsning af en usikret jernbaneoverskæring. I det ene tilfælde er vejtrafikanten i fart før krydsningen, mens der i det andet tilfælde er tale om en vejtrafikant, der krydser jernbanen fra et stillestående udgangspunkt. I sin bedømmelse af, om det er sikkert at krydse jernbanen, er vejtrafikanten i fart meget afhængig af oversigtsforholdene før overskæringen. Derudover skal denne vejtrafikant kunne bedømme sin egen tidsafstand fra stedet, hvor beslutningen om at krydse jernbanen tages, til umiddelbart efter overskæringen. I denne situation kan der forekomme en dilemmazoneproblematik, altså et tidsrum, hvor trafikanten skal beslutte sig for en kraftig evt. katastrofeopbremsning eller at fortsætte og evt. speede op for at nå over inden toget ankommer. Situationer med vejtrafikanter i fart forekommer primært ved overskæringer med tinglyst oversigt og afmærkning alene (eller hvor vejtrafikanter har ikke har lukket ledene i overskæringer sikret med led). Situationer med vejtrafikanter i fart bør ifølge regler for sikring af jernbaneoverskæringer kun forekomme ved hastigheder på tog på højest 75 km/t. 5

6 Fra stillestående er situationen anderledes. Her forekommer der ikke en dilemmazoneproblematik. Vejtrafikantens bedømmelse af den tid det tager at krydse jernbanen er også meget anderledes, da det involverer igangsætning, acceleration og bevægelse ud af konfliktområdet. Endelig er orienteringssituationen forskellig, da oversigtsforholdene er anderledes tæt ved jernbanen end langt fra. Situationer med krydsende vejtrafikanter fra stillestående forekommer ofte ved overskæringer sikret med led. Sikring med led forekommer ofte ved hastigheder på tog på mellem 75 og 120 km/t. I begge tilfælde er der en række interessante forhold: - Gap acceptance (GA), altså accept eller forkastelse af huller i trafikstrømmen (af toge) til at krydse trafikstrømmen (jernbanen). - Kritisk interval, hvilket er et standardudtryk, der benyttes i relation til GA. Kritisk interval er det tidsrum på et hul i trafikstrømmen, hvor der er lige så mange som hhv. accepterer og forkaster hullet i trafikstrømmen. - Rømningstid, hvilket i forskningskredse til tider kaldes time-to-linecrossing (TTLC). Rømmingstiden er tidsrummet, som det tager at krydse konfliktområdet. - Sikkerhedsmargin, som er tidsrummet fra, at konfliktområdet (jernbaneoverskæringen) er passeret, til at toget ankommer til konfliktområdet. GA ved jernbaneoverskæringer er anderledes end ved vejkryds, da togets bremselængde er længere end vejtrafikanters, og lokoføreren ingen muligheder har for at undvige en kollision ved ændring af retning, men kan blot bruge tyfonen (togets hornsignal) eller nedbremse. En undervurdering af TTLC eller overvurdering af TA i relation til GA er derfor ikke så kritisk i et vejkryds som ved en jernbaneoverskæring. 6

7 2. Trafikantfaktorer ved overskæringer Der er ikke fundet studier af hastigheds- og afstandsbedømmelse af tog i litteratursøgningen. Der er heller ikke fundet hastigheds- og afstandsbedømmelse af biler med hastigheder, der kører væsentligt hurtigere end 80 km/t. Det er således ikke muligt at angive præcise resultater af hastigheds- og afstandsbedømmelse for jernbaneoverskæringer med tog, der kører med hastigheder på km/t. Der er fundet mange studier af biler, der kører med hastigheder omkring km/t, samt eksperimentelle studier i forsøgsopstillinger eller køresimulatorer. I det følgende beskrives nogle af de mest relevante pointer i disse studier. Udover hastigheds- og afstandsbedømmelser ses på kritisk interval, rømningstider osv. 2.1 Afstands- og hastighedsbedømmelse For mere end 20 år siden fremsatte Leibowitz (1985), der er en anerkendt forsker af menneskets synssans, en hypotese om, hvorfor der forekom så mange uheld ved jernbaneoverskæringer. Leibowitz påstod, at hastigheden af store objekter såsom tog bliver underestimeret af observatører på grund af en normal mangel i menneskers visuelle behandling. Cohn og Nguyen (2003) efterviste senere på baggrund af forsøgsopstillinger, at Leibowitz havde ret. Faktisk er relationen mellem objektets størrelse og fejlvurderingen af hastigheden blot én af flere systematiske illusioner, der er del af menneskets synssans. Baseret på en litteraturgennemgang af hundredvis af studier om menneskets synssans angiver Changizi et al. (2006) en syntese om at følgende 1) mindre størrelse, 2) langsommere hastighed, 3) større luminans kontrast, 4) længere afstande, 5) lavere excentricitet, 6) større nærhed til forsvindingspunkt (i perspektiv), og 7) større nærhed til udvidelsesbrændpunktet, fører til samme perceptuelle effekter, som er A) større opfattet størrelse, B) højere opfattet hastighed, C) mindre opfattet luminans kontrast, og D) mindre opfattet afstand. 7

8 Der er således syv gange fire i alt 28 systematiske illusioner. På baggrund af ovenstående og studier af afstands- og hastighedsbedømmelse i trafikken kan man sige følgende om et stort tog med høj hastighed ( km/t), nemlig at - toget vil fremtræde mindre end det er, - toget vil fremtræde langsommere end det kører, mens - afstanden til toget formentligt vil være opfattet rimeligt korrekt. Samlet set vil det føre til, at vejtrafikanter vil undervurdere togets tidsafstand til jernbaneoverskæringen (time-to-arrival, TA). Undervurderingen af TA vil tiltage, jo hurtigere toget kører. Med andre ord vil uheldsfrekvensen (og samtidig uheldets alvorlighed) stige, jo hurtigere toget kører. Uheldsmodeller viser da også, at uheldsfrekvensen stiger, jo hurtigere toget kører. Carthy et al. (1995) udførte en serie videoeksperimenter, hvor 181 personer skulle bedømme tidsafstande til biler hhv. 20 og 60 meter fra dem og med hastigheder på 32, 40, 48, 56, 64 og 72 km/t. Eksperimenterne blev udført ved at lade et 7 sekunder langt videoklip gå i sort præcis, hvor biler er 20 og 60 meter væk, hvorefter testpersoner skal trykke på en knap, når de tror bilen på videoen er lige ud for dem. Det viste sig, at testpersonerne var forholdsvis ringe til at bedømme bilers hastighed, men bedre til afstandsbedømmelse. Således vurderede testpersonerne tidsafstanden korrekt ved biler kørende 32 km/t i 20 meters afstand, mens de undervurderede tidsafstanden med ca. 1,0 sekund ved 72 km/t i 20 meters afstand. Ved en afstand på 60 meter blev tidsafstanden overvurderet med ca. 3,1 sekunder ved 20 km/t, mens tidsafstanden blev undervurderet med ca. 1,3 sekunder ved 72 km/t. Studiet er således i overensstemmelse med ovenstående om systematiske illusioner. Testpersonernes evne til at foretage bedømmelser var hang primært sammen med deres matematisk-rumlige intelligens. Havde man lavet bedømmelser ved hastigheder på 100 og 120 km/t ved en afstand på 60 meter, vil tidsafstanden til bilen formentligt have været undervurderet med omkring 1,5-2,3 sekunder ved 100 km/t (svarende til meter) og 1,8-2,5 sekunder ved 120 km/t, hvilket svarer til, at toget kører meter. Altså en voldsom undervurdering af bilernes hastighed. 2.2 Kritisk interval og rømningstid David Ragland ved University of California at Berkeley udfører for tiden et studie af kritisk interval (gap acceptance / rejection) ved jernbaneoverskæringer. Det har dog ikke været muligt at få foreløbige resultater. Et amerikansk studie (Zwahlen og Schnell, 1999) giver konkret indblik i, hvor tæt biler passerer foran toget. I dette studie blev to nye skilte evalueret hhv. Buckeye Crossbuck og Standard Improved ift. den ældre version Old Crossbuck. Togene skulle i dette studie bruge tyfonen (togets hornsignal) fra fod (488 meter) før jernbaneoverskæringen til toget nåede frem til overskæringen. I togene var 8

9 monteret videokameraer, der filmede, når tyfonen blev aktiveret. Mange tog kørte forholdsvist langsomt, og en del biler passerede jernbaneoverskæringen ulovligt, mens tyfonen tudede. Nogle biler var ulovligt først passeret jernbaneoverskæringen helt ned til 2 sekunder før toget ankom til overskæringen. Halvdelen af de ulovlige passager, skete mindre end sekunder før toget ankom til jernbaneoverskæringen afhængigt af skiltetype. Forfatterne mente at have bevist, at de nye skilte var bedre end det gamle, fordi en mindre andel af bilerne passerede med små tidsafstande. Ses nærmere på tallene, viser det sig, at dette tilsyneladende primært ser ud til at skyldes, at en del tog i perioden med nye skilte kun kørte 20 km/t, mens den laveste hastighed med gamle skilte var 40 km/t. Ovenstående studie illustrerer et væsentligt fænomen i relation til jernbaneoverskæringer, nemlig falske alarmer eller ulven kommer. Brug af tyfonen vil i den ovenstående situation opfattes af mange bilister som et signal om, at der går lang tid før et tog passerer jernbaneoverskæringen, da det er deres erfaring, at tyfonen tuder i lang tid før toget ankommer. Det samme vil være tilfældet, hvis klokker eller blinkende lys advarer i for lang tid, før toget ankommer. I Danmark benyttes tyfonen kun ved giv agt mærker med ét kort fløjt, ikke som i USA med en meget lang tuden frem til overskæringen. Et kort fløjt giver mindre støjgener for banens naboer, men kan faktisk være svært at retningsbestemme. Desuden kan fløjtene muligvis ikke blive hørt i f.eks. visse landbrugsmaskiner, hvor arbejdsmiljøregler evt. endda påbyder brug af høreværn, men kan også vanskeligt høres sammen med høj musik. Et kort fløjt giver samme ulven kommer problemstilling. At krydse en vej eller en jernbaneoverskæring kan opdeles i et sæt af forskellige processer f.eks. orientering-beslutning-igangsætning-acceleration-færdsel. Det viser sig, at tidsrummet, disse processer tager, afhænger af mange forhold såsom personens kognitive, perceptuelle, visuelle og fysiske færdigheder samt køretøjets accelerationsegenskaber. Beslutningsreaktionstiden eller blot reaktionstiden, der indeholder orienterings- og beslutningsprocesser, varierer meget i udstrækning lige fra rygmarvsreaktioner til processer med stor ubeslutsomhed. Eksempelvis fandt Oxley et al. (2005a) i et simulatorstudie af fodgængeres krydsning af veje, at reaktionstiden varierede fra 0,15 til 8,01 sekunder. Variationen i og gennemsnittet af reaktionstiden var større, jo ældre testpersonerne var. Yngre (personer i den erhvervsaktive alder) fodgængere accepterer huller i trafikken, der afstandsmæssigt i meter er kortere, end ældre fodgængere. Men ældre fodgængere er ringere til at vurdere bilernes hastighed og deres eget tidsforbrug til at krydse vejen end yngre fodgængere. Derfor er tidsafstanden eller sikkerhedsmarginen mellem bil og fodgænger mindre blandt ældre til fods, især ved høje bilhastigheder, ved brede veje, og på vejens fjerneste side set i forhold til starten af krydsning. I øvrigt er også børn ringere til at vurdere bilers hastighed end voksne (Connelly et al, 1998). 9

10 Tiden, der anvendes til igangsætning og acceleration, er også varierende og forskellig fra person til person. I et andet simulatorstudie af cyklisters krydsning af veje fandt Plumert et al. (2004), at 10-årige brugte længere tid til igangsætning og acceleration end 12-årige, der igen var længere tid om det end voksne. Samtidig var variationen i tiden til igangsætning og acceleration størst blandt 10-årige og mindst blandt voksne. Voksne cyklede samtidigt hurtigere, når man var oppe i fart. Accelerationen var kraftigere og varede længere tid blandt voksne. Studiet viste tillige, at børns kritiske interval er det samme som voksnes uanset bilernes hastighed. Sikkerhedsmarginen mellem bil og cyklist er derved mindre for børn på cykel, når de krydser vejen, fordi de er langsommere til at accelerere og cykle. Der er udført utroligt mange studier af børns, voksnes og ældres kritiske interval, reaktionstid, igangsætning/acceleration og færdselshastighed i relation til krydsning af veje. Det vil her blive for omfattende at nævne alle studier på samme måde som ovenfor. I stedet forsøges her at give en kortfattet syntese. Syntesen er baseret på bl.a. følgende kilder; Carthy et al. (1995), Connelly et al. (1998), Jensen og Hummer (2002), Middleton et al. (2004), Oxley et al. (2004; 2005a; 2005b), Plumert et al. (2004), Schiff et al. (1992), Scialfa et al. (1991), samt Vaughan og Bain (2001). Børns og ældres præstationer er ringere end voksnes, hvilket primært kan aflæses i, at deres sikkerhedsmarginer er tidsmæssigt kortere. Men baggrunden for ringere præstationer er meget forskellige. Børns færdigheder (og erfaringsgrundlag) er endnu ikke færdigudviklet, og dette medfører ringere præstationer. Variationen i præstationerne mellem børn er lige så beskeden som mellem voksne, men det enkelte barns præstationer er mere ustabilt end voksnes, og derfor er variationen i præstationer større blandt børn end blandt voksne. Ældres ringere præstationer skyldes svigtende færdigheder blandt en gruppe af ældre, der dog udgør en stadig større andel af populationen med stigende alder, og svigtene tiltager samtidig i styrke med alderen. Variationen i præstationer mellem ældre er derfor større end mellem voksne. Præstationer blandt ældre med større svigt er samtidigt mere ustabile, hvilket synes at skyldes utålmodighed i relation til deres større kritiske interval de accepterer et kort hul i trafikken, fordi der går meget lang tid før et tilpas langt hul, der ellers opfylder deres krav til sikkerhedsmargin, forekommer. Det ser også ud til, at forskelle i præstationer mellem voksne og ældre er større til fods og på cykel end i bil, formentligt fordi mange ældre med større svigt ikke fører bil. I bil er ældres kritiske interval afhængig af bilernes hastighed samt situationens kompleksitet. I simple situationer med høje bilhastigheder accepterer en ældre bilfører kortere afstande til køretøjer, som de skal krydse, end en ung eller midaldrende bilfører. Det modsatte gør sig gældende ved lave bilhastigheder i komplekse situationer. 10

11 Transportform og alder Afstand mellem køretøjer, der krydses (meter) Tidsforbrug til orientering og beslutning Tidsforbrug til igangsætning og acceleration Hastighed efter acceleration Gang børn Længere Større Det samme Langsommere Gang ældre Længere Større Større Langsommere Cykel børn Det samme Det samme Større Langsommere Cykel ældre Længere Større Større Langsommere Bil ældre Kortere-længere Større Større Det samme Tabel 1. Syntese af børns og ældres præstationer i forhold til voksnes i forbindelse med krydsning af vej. Ses tabel 1 i relation til jernbaneoverskæringer med toghastigheder på km/t, har måske særligt ældre bilister problemer, fordi de kraftigt undervurderer togets hastighed i den simple situation, og vælger mindre kritiske intervaller end andre trafikanter samt at det tager længere tid for dem at passere overskæringen. Men det kan jo være, at ældre bilister kompenserer særligt meget for de svigtende færdigheder, netop ved jernbaneoverskæringer. 2.3 Sigtlængder I de danske vejregler opereres med rømningstider på 18 sekunder for vejtrafik (landbrugsmaskiner) og 12 sekunder for stitrafik (gang og cykling) ved jernbaneoverskæringer (Vejdirektoratet, 1993). Dette giver følgende relevante minimumkrav til sigtlængder ud ad banelinien (7 meter fra nærmeste skinne): Togets hastighed Veje Stier 75 km/t 375 m 250 m 90 km/t 450 m (408 m) 300 m 100 km/t 500 m (453 m) 350 m 120 km/t 600 m (544 m) 400 m Tabel 2. Sigtlængder ud ad banelinien ifølge danske vejregler (Vejdirektoratet, 1993). I parentes er angivet sigtlængder fra amerikanske vejregler. Grundlaget for rømningstider og sigtlængder er ikke eksplicit givet i den danske vejregel. Det er tilkendegivet, at de 18 sekunders rømningstid for vejtrafik er beregnet af DSB på grundlag af kørselsforsøg med landbrugsmaskiner. I beregningen bruges et 18 meter langt køretøj med en lille acceleration på 1 m/s 2 og forudsættes at skulle være passeret overskæringen (toget) med bagenden med 10 meter. I de amerikanske regler opereres med lidt andre sigtlængder (AASHTO, 2001). De viste sigtlængder i tabel 2 svarer til en rømningstid på 16,3 sekunder, og er beregnet ud fra, at en 20 m lang lastbil krydser jernbaneoverskæringen. 11

12 Hvis vi anlægger en rimelighedsbetragtning for stier, er det den ældre fodgænger, som fastlægger sigtlængder. Her vil følgende tider og hastigheder være et rimeligt udgangspunkt: - reaktions- og opstartstid: 2,5 sekunder - ganghastighed: 1,0 m/s På 12 sekunder vil den langsomme fodgænger således kunne gå 9,5 meter. Det er her vigtigt at påpege, at selvom vej- og stitrafikanter fejlvurderer togets ankomsttid, TA, bør det ikke have indflydelse på fastlæggelse af rømningstid og sigtlængder. Det skyldes, at vej- og stitrafikanter undervurderer togets hastighed. Hvis de derimod overvurderede togets hastighed, vil det øge sikkerheden ved at operere med længere rømningstider og sigtlængder. Det er ikke muligt at vurdere rømningstider og sigtlængder for biltrafikken. Rømningstiderne vil formentligt være stærkt påvirket af vejens beskaffenhed og stigningsforhold. Det vil derfor være nødvendigt at foretage nye kørselsforsøg for at kunne revurdere forudsætningerne. I tåge vil sigten være ringere, hvilket medfører en større nærhed til forsvindingspunktet, hvilket så medfører, at vejtrafikanters vurdering af togets hastighed bliver mere korrekt. Dog vil de meget lange sigtlængder være et problem i tåge, hvilket vil medføre sikkerhedsproblemer, hvis foranstaltninger ikke foretages f.eks. lavere hastighed på toget, brug af tyfon eller midlertidig lukning af overskæring. 12

13 3. Risikostudier og tiltag I dette kapitel ses på nogle studier af udvalgte tiltag og risiko, der viser forskelle i uheldsforekomst afhængig af udformningen af jernbaneoverskæringen. 3.1 Risikostudier Risikoen ved den enkelte type af jernbaneoverskæring i niveau er meget forskellig ifølge Cedersund (2006), se tabel 3. Af tabel 1 kan det erfares, at typen af jernbaneoverskæring har stor betydning for uheldsfrekvensen. Det er her vigtigt at påpege, at den svenske undersøgelse ikke tager højde for sammenhængen mellem uheldsfrekvens og trafikmængde. I kryds med meget trafik er uheldsfrekvensen lavere end i kryds med lidt trafik. Men selv hvis man tog højde for sammenhængen vil der stadig være store forskelle i uheldsfrekvensen. Cedersund skriver endvidere, at to ud af tre jernbaneoverskæringer i niveau er forsvundet på 25 år, altså nedlagt eller ændret til niveaufrie krydsninger. Samtidig er reguleringen ændret i hovedparten af de tilbageværende jernbaneoverskæringer i niveau. Og slutteligt er risikoen ved den enkelte type af jernbaneoverskæring i niveau reduceret. Type af jernbaneoverskæring i niveau Risiko Risiko Hele bomme 0,53 0,20 Halve bomme 1,10 0,27 Lyd og lys (intelligent varsling) 10,41 9,01 Krydsmarkering (skilt) 34,31 23,97 Ureguleret - 25,06 Tabel 3. Uheldsfrekvens ved jernbaneoverskæringer antal uheld divideret med antal biler og tog (Cedersund, 2006). Railroad-Highway Grade Crossing Handbook (Tustin et al., 1986) er udviklingen i amerikanske uheldsmodeller for jernbaneoverskæringer beskrevet. Peabody Dimmick Formula fra 1941 angiver en sammenhæng mellem forventede uheld over en 5-årig periode på den ene side og mængder af bil- og togtrafik samt en beskyttelseskoefficient på den anden side. Den relative risiko ved forskellige udformninger kan opgøres ud fra denne beskyttelseskoefficient til; skilt (0,61), klokke (0,56), blinkende lys (0,46) og automatiske bomme (0,37). I 1941 skulle automatiske bomme altså således kun være ca. 1,6 gange sikrere end et skilt (advarselstavlen Crossbucks ). New Hampshire Index er en lignende tidlig men mere kompliceret uheldmodel. Her er beskyttelseskoefficienten anderledes; skilt (1,00), blinkende lys (0,20-0,60) og automatiske bomme (0,10-0,13). De automatiske bomme er her således ca. 10 gange sikrere end et skilt. 13

14 NCHRP 50 Hazard Index fra 1968 er mere simpel og ligner de uheldsmodeller, der findes for vejtrafik. Her er beskyttelseskoefficienten; skilt (3,06 i by og 3.08 på land), blinkende lys (0,23 i by og 0,93 på land) og automatiske bomme (0,08 i by og 0,19 på land). De automatiske bomme er her således ca. 38 gange sikre i by og 16 gange sikre på land end et skilt. Den seneste amerikanske model er den såkaldte USDOT Accident Prediction Equations. Denne tre trins model opererer ikke med en beskyttelseskoefficient, men med særskilte modeller jernbaneoverskæringens advarselsudstyr, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at angive, hvor meget sikrere automatiske bomme og blinkende lys er end overskæringer kun med skilte. Oh et al. (2006) beskriver en koreansk model for jernbaneoverskæringer i niveau. Modellen viste bl.a., at bump på vejen før jernbaneoverskæringen var ensbetydende med færre uheld. En anden model af Austin og Carson (2002) viste, at antallet af tog om natten, udformningen af overskæringen mellem skinnerne, kørebaneafmærkning, forekomst af almindelig lyssignal (rød, gul, grøn) samt forekomst af advarselsklokke har betydning for antallet af uheld. 3.2 Enkelte tiltag I afsnittet er effekter af enkelte tiltag i relation til usikrede jernbaneoverskæringer omtalt ud fra en række kilder og undersøgelser. Washington og Oh (2006) angiver effekter af 18 tiltag på baggrund af 32 tidligere undersøgelser. I tabel 4 er vist effekter af 9 relevante tiltag. Tiltag Sikkerhedseffekt Bump (fartdæmpende tiltag på vejen) % Skabelse af vinkelret krydsning af jernbane % Forvarsling af jernbaneoverskæring 0-50 % Reduktion af vejens stigningsforhold ved overskæring % Forbedret sigtlængde til jernbaneoverskæring 0-50 % Forbedret sigtlængde ved jernbaneoverskæring til tog % Anlæg af fodgængerbomme 0-50 % Anlæg af vejbelysning % Stoptavle % Tabel 4. Gennemsnitlige sikkerhedseffekter af tiltag. Der er angivet fald i uheld. (Washington og Oh, 2006) 14

15 Saccomanno et al. (2006) angiver gennemsnitlige effekter af 18 forskellige tiltag fundet i 91 tidligere undersøgelser. I tabel 5 er vist effekter af de 14 tiltag, som har relation til usikrede jernbaneoverskæringer. Tiltag Sikkerhedseffekt Anlæg af niveaufri skæring / lukning af overskæring 100 % Tavle for ubetinget vigepligt 19 % Stoptavle 35 % Forvarsling af stoppligt forude 35 % Stoplinie 28 % Vejbelysning 44 % Kørebaneafmærkning 21 % Fra skilte til blinkende lygter 54 % Fra skilte til halvbomme 72 % Anlæg af almindelige vejtrafik signalanlæg 64 % Ophævelse af forbud mod brug af tyfon 53 % Forbedring af sigtlængder 34 % Forbedring af vejbefæstelser 48 % Reduceret hastighedsbegrænsning 20 % Tabel 5. Gennemsnitlige sikkerhedseffekter af tiltag. Der er angivet fald i uheld. (Saccomanno et al., 2006) En New Zealandsk undersøgelse af fire typer af sikkerhedstiltag i relation til fodgænger-jernbaneoverskæringer er udført af Lobb et al. (2003). Undersøgelsen beskriver et program med sikkerhedstiltag, der har til formål at reducere skoledrenges ulovlige krydsning af jernbanen på vej til og fra skole. Tiltagene var hhv. oplysningskampagner, undervisning, altid straf (eftersidning i skolen på dagen for hver observeret ulovlig krydsning) og regelmæssig straf (ugentlig eftersidning i skolen, hvis ulovlig krydsning observeret i løbet af ugen). Antallet af ulovlige krydsning faldt svagt med oplysningskampager (ca. 13 procent), men faldt signifikant med hhv. undervisning, altid og regelmæssig straf. Det største fald blev opnået med altid straf, hvor antallet af ulovlige krydsninger faldt med ca. 76 procent, mens faldet var lidt mindre med regelmæssig straf (ca. 69 procent) og betydeligt mindre med undervisning (ca. 35 procent). Mok og Savage (2005) beskriver effekter af flere tiltag. Effekter er opgjort ud fra en undersøgelse af den sikkerhedsmæssige udvikling ved jernbaneoverskæringer i USA , og er derfor behæftet med større usikkerhed. Undersøgelsen viser, at to femtedele af faldet i uheld og dræbte ved jernbaneoverskæringer kan tilskrives den generelle forbedring af trafiksikkerheden i vejtrafikken bl.a. som følge af fald i spirituskørsel, øget brug af sikkerhedssele, forbedrede køretøjer, osv. En femtedel af faldet i uheld og dræbte tilskrives anlæg af bomme og blin- 15

16 kende lys. En syvendedel tilskrives kampagner. En syvendedel tilskrives nye lys på togene (ditch lights tre lysgivere, veksellys). Endelig kan den sidste tiendedel tilskrives nedlæggelse af jernbaneoverskæringer. Forfatterne oversætter udviklingerne til effekter af tiltag. Lukning af 10 procent af jernbaneoverskæringerne i USA har ført til 5,1 procent færre uheld og 2,7 procent færre dræbte i overskæringer. Forklaringen på, at det ikke fører til 10 procents fald i uheld og dræbte er, at det hovedsageligt er mindre befærdede overskæringer som lukkes, og en lukning fører til uheldsmigration til nærtliggende overskæringer. Anlæg af sikring (bomme, blinkende lys o. lign) i usikrede overskæringer fører til fald i uheld og dræbte på hhv. 48 og 31 procent. Operation Lifesaver, der er amerikansk undervisning og kampagner om jernbaneoverskæringer, har medført et fald i samtlige uheld og dræbte ved overskæringer på hhv. 15 og 19 procent. Indførelse af veksellys har medført fald i uheld og dræbte på hhv. 29 og 44 procent. Noyce og Fambro (1998) evaluerede en advarselstavle med strobelys (kraftigt hvidt hurtigt blinkende lys), der blev aktiveret ved bilers kørsel over en spole i vejen. Tavlen advarede om jernbaneoverskæring forude og undertavlen viste Look for train at crossing. Strobelyset var placeret over tavlen. Tavlen stod placeret 175 m fra overskæringen et sted i Texas, USA. Spolen der aktiverede strobelyset i 8 sekunder var placeret 170 m opstrøms i forhold til tavlen. Ved selve overskæringen stod og havde hele tiden stået et krydsmarkeringsskilt (old crossbuck) med jernbaneoverskæring, og dette var den eneste varsling af overskæringen i førperioden. Evalueringen viste, at bilernes hastighed faldt særligt om natten og særligt i afstand af m fra overskæringen. Ud fra en spørgeundersøgelse og adfærdsstudie mener forfatterne at kunne dokumentere, at tavle og strobelys har øget bilførernes opmærksomhed mod jernbaneoverskæringen og agtpågivenhed, og dette særligt i mørke lysforhold. Brug af tyfonen (togets hornsignal) om natten ved jernbaneoverskæringer blev forbudt for visse tog i Florida. Dette forbud medførte ca procent flere uheld om natten (FRA, 2000). Senere studier viste, at forbud mod brug af tyfonen i dagslys medførte en stigning på hhv. 84 og 62 procent (FRA, 2000). Tyfonen giver dog anledning til betydelige støjgener for jernbanens naboer. Her viste et studie af automatiserede tyfonen placeret ved jernbaneoverskæringen i stedet for på toget, at det var muligt at dæmpe støjen meget kraftigt (Gent et al., 2000). En anden rapport viste, at brug af overskæringstyfoner, der tuder i 17 sekunder før toget ankommer, i stedet for tyfoner på toge, faktisk reducerede støjen med procent og samtidig reducerede antallet af ulovlige kørsler over sporene imens tyfonen tuder med hele 68 procent (Raub og Lucke, 2003). Stephens og Long (2003) evaluerede afmærkning af boksmarkeringer på de dele af kørebanen efter en jernbaneoverskæring nær signalregulerede vejkryds, hvor det kan være uhensigtsmæssigt eller farligt at stoppe bilen og især lange køretøjer. Evalueringen viste, at boksmarkeringerne reducerede antallet af stop på de steder, hvor markeringerne var med hhv. 36 og 39 procent og reducerede antallet af stop på selve jernbaneoverskæringen med hhv. 42 og 60 procent. 16

17 Ward og Wilde (1995) evaluerede stoptavlers effekt ved jernbaneoverskæringer. Evalueringen viste, at bilisterne reducerede deres hastighed og brugte mere tid til orientering (især omkring 20 før overskæringen) efter tog efter stoptavlerne var opført. Men andelen af bilister, der stoppede ved jernbaneoverskæringen, forblev uændret. 17

18 Referencer AASHTO (2001): A Policy on Geometric Design of Highways and Streets, 4th edition, American Association of State Highway and Transportation Officials, Washington D.C., USA. Austin, R. D. og J. L. Carson (2002): An alternative accident prediction model for highway-rail interfaces, Accident Analysis and Prevention, vol. 34, pp Cedersund, Hans-Åke (2006): Trafiksäkerhet i plankorsningar mellan väg och järnväg , Rapport 540, VTI, Linköping, Sverige. Changizi, Mark A.; Andrew Hsieh; Ryota Kanai; Romi Nijhawan og Shinsuke Shimojo (2006): Perceiving-the-present and a systematization of the effects of size, speed, contrast, distance, eccentricity and vanishing point on perceived size, speed, contrast and distance, Sloan-Swartz center for Theoretical Neurobiology, Caltech, Californien, USA. Cohn, T. E. og T. Nguyen (2003): Sensory Cause of Railroad Grade-Crossing Collisions: Test of the Leibowitz Hypothesis, Transportation Research Record 1843, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Connelly, Marie L.; Helen M. Conaglen; Barry S. Parsonson og Robert B. Isler (1998): Child pedestrians crossing gap thresholds, Accident Analysis and Prevention, vol. 30, pp FRA (2000): Use of Locomotive Horns at Highway-Rail Grade Crossings, Federal Railroad Administration, U.S. Department of Transportation, USA. Gent, Steve J.; Scott Logan og David Evans (2000): Automated-horn warning system for highway-railroad grade crossings : Evaluation at three crossings in Ames, Iowa,, Transportation Research Record 1708, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Jensen, Søren Underlien og Camilla Hviid Hummer (2002): Sikre skoleveje, Rapport 3, Danmarks TransportForskning. Leibowitz, H. W. (1985): Grade Crossing Accidents and Human Factors Engineering, American Scientist, pp Lobb, Brenda; Niki Harré og Nicola Terry (2003): An evalueation of four types of railway pedestrian crossing safety intervention, Accident Analysis and Prevention, vol. 35, pp

19 Noyce, David A. og Daniel B. Fambro (1998): Enhanced Traffic Control Devices at Passive Highway-Railroad Grade Crossings, Transportation Research Record 1648, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Middleton, H.; D. Westwood; J. Robson og D. Kok (2004): Assessment and decision criteria for driving compence in the elderly, Proceedings of 3rd International Conference on Traffic and Transport Psychology, University of Nottingham, Storbritannien. Mok, Shannon og Ian Savage (2005): Why has Safety Improved at Rail-Highway Grade Crossings?, Risk Analysis, vol. 25, pp Oh, Jutaek; Simon P. Washington og Doohee Nam (2006): Accident prediction model for railway-highway interfaces, Accident Analysis and Prevention, vol. 38, pp Oxley, Jennifer; Bruce Corben; Brian Fildes; Mary O Hare og Talib Rothengatter (2004): Older Vulnerable Road Users Measures to Reduce Crash and Injury Risk, Report no. 218, Accident Research Centre, Monash University, Australien. Oxley, Jennifer A.; Elfriede Ihsen; Brian N. Fildes; Judith L. Charlton og Ross H. Day (2005a): Crossing roads safely: An experimental study of age differences in gap selection by pedestrians, Accident Analysis and Prevention, vol. 37, pp Oxley, Jennifer; Judith Charlton og Brian Fildes (2005b): The effect of cognitive impairment on older pedestrian behaviour and crash risk, Report no. 244, Accident Research Centre, Monash University, Australien. Plumert, Jodie M.; Joseph K. Kearney og James F. Cremer (2004): Children s Perception of Gap Affordances: Bicycling Across Traffic-Filled Intersections in an Immersive Virtual Environment, Child Development, vol. 75, pp Ragland, David R.; Sofia Arroyo; Steven E. Shladover; James A. Misener og Ching-Yao Chan (2005): Gap acceptance for vehicles turning left across oncoming traffic: Implications for intersection decision support, Traffic Safety Center, University of California at Berkeley, Californien, USA. Raub, Richard A. og Roy E. Lucke (2003): Evaluation of the Automated Wayside Horn System in Mundelein, Illinois, Northwestern University Center for Public Safety, USA. Saccomanno, Frank; Peter Y. J. Park og Liping Fu (2006): Analysis of Countermeasure Effects for Highway-Railway Grade Crossings, Proceedings of 9th International Level Crossing Safety and Trespass Prevention Symposium, Montreal, Canada. 19

20 Schiff, W.; R. Oldak og V. Shah (1992): Aging persons estimates of vehicular motion, Psychology and Aging, vol. 7, pp Scialfa, Charles T.; Lawrence T. Guzy; Herschel W. Leibowitz; Philip M. Garvey og Richard A. Tyrrell (1991): Age Differences in Estimating Vehicle Velocity, Psychology and Aging, vol. 6, pp Stephens, Burton W. og Gary Long (2003): Supplemental Pavement Markings for Improving Safety at Railroad-Highway Grade Crossings, Transportation Research Record 1844, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. Tustin, B. H.; H. Richards; H. McGee og R. Patterson (1986): Railroad-Highway Grade Crossing Handbook, 2nd edition, FHWA-TS , Federal Highway Administration, U.S. Department of Transportation, Viginia, USA. van Wolffelaar, P. C.; J. A. Rothengatter og W. H. Brouwer (1987): Compensation strategies of elderly car drivers, i E. D. Megaw (red.): Contemporary Ergonomics, Taylor & Francis, London, Storbritannien. Vaughan, R. og J. Bain (2001): Speeds and accelerations of school children, Road & Transport Research, vol. 10, pp Vejdirektoratet (1993): Regler for sikring af jernbaneoverkørsler åbne for almindelige færdsel. Ward, Nicholas John og Gerald J. S. Wilde (1995): Field observation of advance warning/advisory signage for passive railway crossings with restricted lateral sightline visibility: An experimental investigation, Accident Analysis and Prevention, vol. 27, pp Washington, Simon og Jutaek Oh (2006): Baysian methodology incorporating expert judgment for ranking countermeasure effectiveness under uncertainty: Example applied to at grade railroad crossings in Korea, Accident Analysis and Prevention, vol. 38, pp Zwahlen, Helmut T. og Thomas Schnell (1999): Evaluation of Two New Crossbuck Designs for Passive Highway-Railroad Grade Crossings, Transportation Research Record 1692, TRB, National Research Council, Washington D.C., USA. 20

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning

Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Puk Andersson 20. februar 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Instruktørvejledning

Instruktørvejledning Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Sikker senior - bag rattet

Sikker senior - bag rattet Sikker senior - bag rattet Side 1 Side 2 Sikker bag rattet Bare fordi du er kommet lidt op i årene, har du ikke nødvendigvis problemer som bilist. Men det kan være rart at vide, hvad du kan gøre for at

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Aldersgrænser for knallertkørsel

Aldersgrænser for knallertkørsel Aldersgrænser for knallertkørsel - og anden lovgivning i relation til knallertkørsel Søren Underlien Jensen August 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1.

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010

Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilister skaber utryghed og er til stor fare for de øvrige trafikanter. Vejdirektoratet har derfor sat stor fokus på indsatsen

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Undersøgelse af konfliktende adfærd Thomas Skallebæk Buch Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Højresvingskonflikter i signalregulerede

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne Bilag 3 Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder Indhold 3 Udformning 3 Vejledende scorefordeling ved

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008.

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Der er til denne gang kommet adskillige skriftlige henvendelser. Når jeg bruger udtrykket skriftlige henvendelser, så er det fordi de 5 af henvendelserne er konkrete

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere