Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for: Daginstitutionen Tved, Idrætsbørnehaven og Musikbørnehaven/DBI 2013 Leder: indsæt ledernavn Gitte Ottesen

2

3 Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling ##### 78 74,3% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer ##### 24 22,9% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter ##### 1 1,0% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte ##### 2 1,9% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade ##### 0 0,0% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 27 75,0% 31 50,8% Fokuseret indsats 9 25,0% 15 24,6% Særlig indsats 0 0,0% 15 24,6% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,4% ,1% Antal timer - Pædagogiske assistenter 70 11,3% ,3% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ,3% ,6% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) 5,9 6,1 6 1 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever 4,70% ,93% 2,76% 0,17% Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? nej nej 2 ipads ja ja nej nej 2 ipads ja ja *2012 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 2013 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

4 Lederens kommentar til talmaterialet Børnenes indplacering på børnelinialen: Tallene fra 2012 kan ikke her sammenlignes med tallene for 2013, da oplysningerne ikke måtte offentliggøres i forrige rapport. Vi kan dog selv se, at tallene generelt er de samme og set i et helhedsperspektiv, har vi meget få børn i kat Dette skyldes hovedsagligt, at vore børn kommer fra velfungerende familier, men også at vi reagerer hurtigt, professionelt og med forskellige tilbud, når et barn er på vej/kommer i kat.2. Vi har bl.a. haft 6 Trepartssamtaler i år, som vi netop har iværksat, for at forebygge en negativ spiral. Det er bekymrende, at antallet af børn der kommer fra familier, hvor den ene, eller begge forældre, har psykiske problemer (depression, stress, angst m.m.), er kraftigt stigende. Dette formoder vi skal ses i et større samfundsperspektiv, da stigningen også viser sig på landsplan. I 2014 vil vi sætte ekstra fokus på disse familier, bl.a. gennem efteruddannelse af det pædagogiske personale. Sprogvurderinger: 2013 har været sprogets år. Der har via efteruddannelse af sprogpædagoger og et øget fokus på tests i kommunen, blevet arbejdet utroligt meget med børns sprogtilegnelse. I 2013 har vi sprogvurderet en del flere børn end forrige år og der er sket en stor stigning af børn der har fået en særlig indsats. Dette skyldes bl.a. føromtalte fokus og at alle de børn der laves kompetencehjul på, tæller med i det samlede antal vurderede. Stigningen er dermed ikke begrundet i at børnenes sproglige kompetencer har ændret sig, men vi kan dog konstatere set i et helhedsperspektiv over en mangeårig periode, at børns sproglige kompetencer er blevet mere polariseret. Der er et større skel, forstået på den måde, at vi i dag har flere børn der er meget dygtige sprogligt og flere børn der har store vanskeligheder med sproget. En gisning på dette fænomen, kan være at der i familierne er stor forskel på overskud til samtale/læsning/fordybelse. Skoleudsættelse: Vi har kun haft 1 skoleudsættelse i At tallet i 2012 var højere, beror på tilfældigheder. Det kan variere fra år til år. Sygefravær: Vores sygefravær er faldet fra 4,7% i 2012 til 2,9% i Et meget flot resultat, som i høj grad skyldes, at både ledelsen og MED-udvalget fokuserer meget på arbejdsmiljøet, og herunder især medarbejdernes psykiske trivsel. Desuden har vi fået tilført flere lønkroner og dermed er vores normering steget. Dette har lettet presset i det daglige arbejde, og haft en tydelig effekt på sygefraværet.

5 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 2013 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 2013? Kr hvilket i praksis har givet 30 timer ekstra pr. uge Hvad har i brugt pengene til? Samtlige penge er brugt til at ansætte det faste personale i flere timer! DBI vægter børnenes hverdag højt. Det er i det almindelige hverdagsliv, at barnet skal trives og anerkendes. Det betyder i denne budgetoptik, at der i dagligdagen, skal være så mange medarbejdere på arbejde som muligt, da trivselsarbejde og arbejdet med børns kompetenceudvikling, kræver tid og overskud fra de voksne. Derfor har Ledelsen i samarbejde med MED-udvalget, valgt at bruge pengene på at give vores faste medarbejdere flere timer, således der kommer kontinuitet og stabilitet i barnets hverdag, gennem velkendte, og gennemgående voksne. Vores mål med denne strategi er, at øge børnenes trivsel og dermed på sigt deres udviklingsmuligheder. Allerede få måneder efter de tilførte timer, kunne vi se, at der kom mere kvalitet i det pædagogiske arbejde. Den væsentligste årsag til dette, er at der er flere hænder og øjne, hvilket medfører et større overskud til at se muligheder og reflektere teoretisk og flere muligheder for i praksis at arbejde i mindre børnegrupper. Dette øger børnenes trivsel og mulighed for udvikling betragteligt. Samtidig stiger personalets arbejdsglæde, hvilket har en positiv effekt på kompetenceudvikling og sygefravær!

6 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Hver dag bliver børneperspektivet inddraget. Vi ser det som APV for børn, og dermed skal børnenes forhold til stadighed indtænkes og ændres ved behov. I 2013 har vi dog udvalgt flere punkter, ud fra observationer og udsagn fra børnene og hvorledes de oplever deres "arbejdsmiljø". I vore didaktiske metodebeskrivelser (smtte og matrix-model), har vi indskrevet punktet med børnemiljø (BMV), så vi dermed altid bliver påmindet om at inddrage det. Musikbørnehaven har prioriteret det fysiske børnemiljø. Dette er sket gennem fastlagte motoriske aktiviteter, som skulle højne det fysiske velvære, bl.a. gennem løb og idræt. Vi har også været igennem en større designproces, hvor emnet støj var omdrejningspunktet. Resultatet af denne proces er at børnene nu bedre kan signalere, når støjen er generende og der er indkøbt flere gulvtæpper og sket en omrokering af møbler. Desuden er hele børnehaven blevet malet og der er blevet indkøbt nyt inventar, som har skabt mere æstetik og nydelse ved at opholde sig i rummene. Idrætsbørnehaven har fået en ny tilbygning, og dermed flere kmv pr. barn. Pladsen er bl.a. blevet brugt til at lave et indbydende motorikrum, og der er blevet malet i grupperummet og indkøbt nyt inventar. Desuden har vi arbejdet med områder vi ikke så tit inddrager bevidst (kulturelle udtryksformer og værdier), og her har børnene haft mulighed for at udtrykke sig mere æstetisk og lære nye sider af sig selv og kammeraterne at kende. Tved vuggestue har arbejdet med det æstetiske og fysiske miljø, da de oplevede at børnenes egne kreative udtryk ikke kom nok til udtryk i aktiviteter og i vægudsmykningen. Børnene skal tydeligt kunne se deres egne udtryk i vuggestuen og ikke de voksnes definition. Også vuggestuens tumlerum har fået en massiv ansigtsløftning, med nymalede vægge og nyt motorikinventar. Legepladsen har fået nye legeredskaber, hvilket også har givet børnene andre legemuligheder og Tved børnehave har især arbejdet med det psykiske børnemiljø, gennem at lære børnene konflikthåndtering og mestring af sproget i denne henseende. Men også det fysiske miljø har været inddraget, gennem ændring af stuerne således det bliver mere overskueligt at se, hvad man kan bruge de forskellige rum til. Desuden er der sket en ændring i de grupper børnene er opdelt i når de spiser madpakker, således især de mindste børn og børn i udsatte positioner nu bedre kan navigere og vide hvad de skal hver dag. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i 2014 i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø: Børnemiljøet skal altid være tilrettelagt ud fra børnenes behov og udtryk i krop og sprog. Derfor vil der være en del initiativer der opstår kontinuerligt, og som vi derfor ikke kan planlægge på forhånd. Som fageksperter ved vi fra vores mangeårige emperi, at barnets psykiske trivsel er altafgørende, set i forhold til BMV. Derfor er det typisk der vi har flest øjne rettet mod, og arbejdet med personlige og sociale kompetencer, vil også i 2014 fylde meget. Vi fortsætter dog også med de initiativer der er opstartet i Det er blandt andet nyanskaffelser, maling af Idrætsbørnehaven, renovering af vore legepladser og fokus på støj og indeklima. I 2013 udarbejdede vi nye værdier. Værdier der skal gælde for børn, forældre og os selv og som formodentlig vil have indflydelse på børnenes miljø, da de omhandler: Trivsel, Udvikling,, Planlægning og det at være rollemodeller. Desuden er Inklusion, valgt som et fokuspunkt for 2014, og dette arbejde vil givetvis også føre til forbedringer af børnemiljøet.

7 Børnemiljøvurdering til forbedringer af børnemiljøet. Praksismetoder, som vi bl.a. vil anvende i 2014: -Fotodokumentation. Børnene skal med ipads, tage billeder af de steder de bedst/mindst kan lide. -Støjmålinger -Børne-inddragelse i vore nye værdier gennem interviews/dialogbaseret samtale -Inddeling i små børnegrupper -Børnenes kreative produkter skal pryde væggene, men samtidig skal institutionerne fremstå

8 Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn 6800 år Daginstitutionen Tved: indskoling alle år 4600 år 3500 år 2400 år 1300 år 8 mdr mdr 100 0

9 Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn år Tved Musikbørnehave: indskoling år år år år år 8200 mdr 4100 mdr 0

10 Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn år Tved Idrætsbørnehave: indskoling år år år år år 8200 mdr 4100 mdr 0

11 Institutionens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lanrække områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen manskal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger. Vi er yderst tilfredse med resultatet af vores kompetenceprofiler for de ældste børnehavebørn. Generelt er resultaterne det vi forventede, og viser at et struktureret og fagligt velkvalificeret læreplansarbejde er indsatsen værd. Resultatet skal dog kun anvendes som en del af en samlet vurdering. Det enkelte barns trivsel og udvikling kan kun beskrives fyldestgørende og efterfølgende anvendes som valid data, gennem flere forskellige pædagogiske værktøjer, hvoraf Kompetencehjulet er en af dem. Her følger særskilt kommentar fra vore tre børnehaver: Tved børnehave: Resultatet er vi yderst tilfredse med og det vi forventede. I sprogdelen ligger alle børn rigtig flot, og dette skyldes bl.a. vores to læreplansprojekter i 2013 med fokus på sprog, der har haft indvirkning på børnenes sproglige udvikling. Generelt er vores faglige niveau og omfanget af hvor meget vi beskæftiger os med sproglig kompetenceudvikling steget. Dette skyldes efteruddannelse af sprogpædagoger. Det er dejlig at se et resultat, der viser at børnene klarer sig gode i alle læreplanstemaerne, det viser, at vi kommer rundt omkring det hele barn. Vi arbejder bevidst med at bruge vores forskelligheder som pædagoger, hvilket gør at vi når omkring det enkelte barn og dets unikke personlighed og læringsstil. Børnene ligger dog lidt under niveau indenfor to områder i læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier. Derfor vil vi i 2014 sætte ekstra fokus på børnenes mulighed for at udvikle sig gennem de håndværksmæssige sider af musikken og hvorledes musik kan bruges som et kommunikationsmiddel. Vi kan se at bjælken vedrørende kost og sundhed (sund mad), ligger lidt til den lave side. Dette skyldes udelukkende måden hvorpå spørgsmålet stilles i systemet. Alle vore kommende skolebørn vurderer vi får en sund kost derhjemme. Musikbørnehaven: Generelt kan vi se en virkning af, at der har været en fokuseret indsats omkring sprogudvikling, og at det har været en opgave som alle har taget del i og ansvar for i Musikbørnehaven. Vi er stolte af de flotte tal, som nok også igen antyder at musik og sprog hænger uløseligt sammen. Vi er overrasket over at vi ikke kommer højere op i krop og bevægelse, hvor vi også har haft en fokuseret indsats, hvilket ikke kan aflæses i profilen. Vi har dog haft flere børn med dårlig balance i forhold til den forrige profil, hvilket har gjort at niveauet i praksisdelen har været lavere. Vi fortsætter med den øgede indsats på dette område, og håber det kan aflæses tydeligere i I Musikdelen ligger vi lidt lavt i "musik og sang som kommunikation", i forhold til at vi er en Musikbørnehave. Det er uforstående for os, da vi bruger det hver dag og kan observere at vores børn ligger over gennemsnittet, når vi sammenligner os med andre børnehaver. Formodentlig skyldes udsvingene hvorledes spørgsmålene er formuleret i testen. Vi holde dog øje med udviklingen indenfor de områder hvor vi ligger lavest. I 2014 vil vi sætte særlig fokus på de sociale kompetencer, der kan vi se at børnene vil nyde godt

12 Institutionens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn I 2014 vil vi sætte særlig fokus på de sociale kompetencer, der kan vi se at børnene vil nyde godt af en fokuseret indsats. Idrætsbørnehaven: Gennemsnitsalderen er lidt lavere i år for denne gruppe, og de små udsving der er op og ned, udspringer også i dette forhold. Ellers noterer vi os, at vi typisk ligger over niveau i forhold til deres alder, og at vi igen scorer meget højt på de sproglige kompetencer, hvilket antyder at der er stor sammenhæng mellem det at være fysisk aktiv og motorisk velfungerende, og barnets evne til at lære sprog. I 2013 er der i den testede 6 børns gruppe, to (33%) der har eller har haft kontakt til talepædagog, og som har deltaget i Idrætsbørnehavens interne sproggruppe. Det gør resultatet endnu bedre, især for børnene som har deltaget, og det viser også at personalets arbejde i vores sproggruppe gør en forskel, når det sker i tæt samarbejde med talepædagogen og familien. Vi har også noteret os, at vi ligger laves i kultur og kulturelle udtryksformer, dog ikke lavere end vores aldersgennemsnit og Kolding generelt i 2012 forhold. Det har vi det ok med, og grafisk ser det ud som et dyk, da de andre ligger væsentligt over, men med ekstra fokus på oplevelse gennem kroppen, er det i vores bevidsthed også en kulturel udtryksform, at gøre det kropslig og med fokus på sundhed og oplevelse af fælleskab via den vej En Idrætskultur der ikke spørges meget ind til i testen, men en bevidst prioritering fra vores side. I 2014 er det vores mål fortsat at give sprogarbejdet samme ekstra opmærksomhed, og eller er vi udfordret i at holde niveau, da der er mange tilbud at agere i og eksterne personaleopgaver, så en fastholdelse som minimum af kvalitative børne aktiviteter, med krop og bevægelse, som er grundstenen i vores kultur og dermed også afsættet til det høje niveau på de sociale og sproglige kompetencer. Vi er bevidste om, at vi til stadighed skal arbejde med alle seks læreplanstemaer, for at dække barnets hele udvikling og trivsel, men som Idrætsbørnehave har vi naturligt ekstra stor fokus på det kropslige.

13 Institutionens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn

14 Alder: gennemsnit Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn år Daginstitutionen Tved: vuggestue år år år år år 8200 mdr 4100 mdr 0

15 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Tved vuggestue: Vore børn ligger gennemsnitligt rigtig flot i forhold til de fleste områder, når vi sammenholder alder og kompetenceniveau. Vi oplever, mere end hidtil, at der er STOR forskel på de enkelte børns kompetenceniveau. Vi ligger på enkelte pinde indenfor kultur og natur stadig lidt under. Sidste år lå vi også lavest her og har derfor siden haft særlig fokus på disse områder, fået uddannet en naturpædagog, haft et læreplansprojekt og opprioriteret de kompetencer der ligger indenfor disse områder. Alligevel må vi konstatere, at det ikke har ændret væsentligt på de kvantitative resultater. Vi mener derfor stadig, at kravene til det, der forventes af børnene indenfor natur, og især musik og sang som kommunikation, er for høje for et vuggestuebarn. Vi ligger i år lidt lavere indenfor sociale og personlige kompetencer. Vi tror det hænger sammen med at vi har fået børn fra et bredere samfundslag end tidligere. Vi har også fået mange børn (knap 25 %) af forældre med psykiske problemer eller stress og depressioner, hvilket betyder meget for børnenes mulighed for trivsel, læring og udvikling. Derudover har vi fået mange nye børn (17 ud af 22), hvilket har betydet at vi ikke har haft ret mange kulturbærere. Det betyder at det har taget tid at lære dem de sociale spilleregler og det har taget tid at finde legekammerater. Vores kendskab til de børn vi har lavet kompetencehjul på er begrænset, da vi har modtaget dem i august og har lavet kompetencehjulet på dem 1 måned senere. Derfor har vi været nødt til, at skrive ikke observeret eller gør det ikke, fordi de ikke har været trygge nok til, at kunne vise os kompetencen. Vi ligger allerhøjst indenfor de sproglige kompetencer, hvilket passer meget godt overens med, at det er et fokusområde for os. Vi har sproggruppe som aktivitet hver uge og derudover er vi meget opmærksomme på, at have fokus på det i det daglige.