oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole

Transkript

1 Man kan lære af hinanden og man kan få venner Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole Af forskellige grunde dannede lærerne på 4. og på 7. klassetrin team i skoleåret De fleste af teamets lærere var også i team sammen det foregående skoleår. De havde her udviklet et tæt samarbejde om planlægning og gennemførelse af undervisningen i parallelklasser og på hinanden følgende klassetrin. I det nye team valgte lærerne at udnytte den noget specielle teamsammensætning til at udvikle et samarbejde mellem de to 4. klasser og de to 7. klasser. Klasserne havde klasseværelser ved siden af hinanden. Samarbejdet har omfattet undervisningsforløb i dansk og idræt og et udstrakt socialt samvær og samarbejde mellem eleverne på de to klassetrin ved fællesarrangementer, på skoleudflugter, i frikvarterer og uden for skoletid. Set med lærer- og elevøjne har samarbejdet været særdeles udbytterigt, enkelte forældre har været indifferente og et enkelte forældrepar har været stærkt kritisk. Den oprindelige plan omfattede flere fag, men en række praktiske omstændigheder forhindrede det. Se dog det lille afsnit om udviklingsmulighederne. I denne artikel vil vi formidle nogle af erfaringerne i samarbejdet. Vi vil beskrive et par læseforløb og et akrobatikforløb i idræt. Vi vil give eksempler på elever og forældres beskrivelser og vurderinger, og artiklen slutter med lærernes overvejelser over, hvad de har lært af samarbejdet. Projekt læsevenner to 4. og to 7. klasser. Kort beskrivelse, som bygger på lærernes fremstilling Som nævnt har et af samarbejdsforløbene været læsesamarbejde mellem 4. klasserne og 7. klasserne. Dette læsesamarbejde har udfoldet sig en time om ugen, hvor eleverne fra de to klassetrin har skiftedes til at læse teksterne og hjulpet hinanden med finde meningssammenhænge og identificere sproglige detaljer..

2 Arbejdet har været organiseret lidt forskelligt i de to grupper. 4.a og 7. b har arbejdet sammen, og 4.b og 7. a Eleverne i 4.a har overvejende haft samme læseven fra 7.b gennem hele forløbet, bestemt af lærerne. Begrundelsen for de faste makkerpar ligger i lærernes ønske om, at eleverne føler sig trygge ved deres læseven. Læseparrene er sammensat efter niveau; men også med tanke på, at nogle elever i 7.b skulle oppe sig i forhold til forberedelse af oplæsning. Nogle 7.b elever har to 4.a elever som læsevenner, dels for at få antallet til at gå op, dels for at 7. klasses eleven ikke kun skulle sidde med en meget svag læser fra 4. klasse. I 7.a/4. b har læsevennerne skiftet, da 7.a er væsentlig større end 4.b. Lærerne har lagt vægt på, at alle skal komme til at lære så mange som muligt i de to klasser at kende, frem for, at det er enkelte venskaber, der dannes. Faglige mål formuleret af lærerne For 4. klasse Lytte Få helhed i en tekst Læsetræning/oplæsning (Større kendskab til Astrid Lindgren tekster gælder 4.a og 7.b) For 7. kl. Læse op Få overblik over en tekst Træne afsender/modtagerforhold Læsetræning (forståelse og hastighed) Fokus på retorik ved oplæsning Sociale mål for begge klassetrin Større kendskab mellem store og små elever Mere respekt og ligeværd mellem store og små Sammenhold på tværs af årgange Større tryghed for 4. klasse Elevernes faglige udbytte af læseforløbet, sådan som lærerne vurderer det Der har ikke været foretaget nogen før-testning af elevernes læsefaglige standpunkt. Men det er vores vurdering, at alle elever har forbedret deres læsestandpunkt. Det gælder både eleverne i 4. og i 7. klasse. Eleverne tør læse højt for hinanden og i øvrigt også for andre, og de er blevet dygtigere til at læse med betoning og nerve. Eleverne er desuden blevet mere bevidste om deres mundtlige udtryk og kan variere det i forhold til forskellige sammenhænge oplæg, samtaler og fortællinger i relation til eller som udvidelse af de læste tekster. Der er selvfølgelig på det generelle plan forskel på, hvad 4. klasse eleverne og 7. klasse eleverne kan, men alle har lært af og været glade for forløbet. Eleverne har været engagerede og været meget skuffede, når vi enkelte gange har været nødsaget til at aflyse. Når 4. klasse har skullet i gang med at læse en ny historie (fx en Astrid Lindgren tekst) har de først fået hele teksten læst op af 7. klasse. 7.klasse har holdt små foredrag om de forfattere, der har skrevet teksterne, som 4. klasse har arbejdet med. Det har for 7. klasse været en god træning i at lave et foredrag rettet mod en bestemt modtagergruppe. Begge klasser har haft stor glæde af denne disciplin. Eleverne begynder at tage initiativ til mere selvstændige opgaver, når de bundne opgaver er løst.

3 Vi har oplevet, at de helst vil arbejde sammen med nogle af samme køn. Lærernes evaluering af de sociale mål Vi har en positiv oplevelse af forløbet. Eleverne har været engagerede, og 7.klasses eleverne har virkelig taget opgaven på sig og gjort meget ud af, at 4. klasses eleverne skulle have en god oplevelse og blive dygtigere til at læse. 4. klasserne har oplevet, at 7.b eleverne ikke er farlige og flere elever har udtalt, at de nu er blevet venner med deres læseven. Kammeratlige snakker imellem eleverne fra forskellige klassetrin er blevet meget mere udbredt og socialt tilladt efterhånden som forløbet er skredet frem, både i og udenfor timerne. Det øgede tillidsforhold mellem klasserne har befordret det faglige udbytte. Eleverne glæder sig til at være sammen. Udviklingsmuligheder De gode erfaringer med læsning i første del af skoleåret har betydet, at vi har videreudviklet projektet gennem resten af skoleåret, så det også er kommet til at omfatte, at eleverne holder oplæg eller foredrag for hinanden og at vi lægger vægt på den mundtlige fortælling. Desuden har eleverne arbejdet med, hvordan man bygger en historie op, så de har kunnet skrive små historier sammen.

4 Vi har desuden sat yderligere fokus på enkelte grupper for at få et tydeligere billede af, hvordan de enkelte elever påtager sig ansvar og løser opgaverne og for at sætte fremadrettet fokus på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Som lærere er vi bevidste om, at vi har et ansvar for, at både 4. og 7. klasse får et godt udbytte af arbejdet. I naturlig forlængelse af læseforløbet og akrobatikforløbet, som beskrives neden for, har vi udviklet samarbejdet omkring et dramaforløb, hvor vi inddrager dans, musik, håndarbejde og billedkunst. Eleverne skriver selv et stykke, laver musik/sange, syr kostumer og maler kulisser. I slutningen af skoleåret planlægger vi et forløb, hvor fysik og natur/teknik samarbejder omkring et fælles tema omhandlende livsbetingelser, hvor 7. klasserne skal have rollen som formidlere til 4. klasserne. Om akrobatikforløbet skriver lærerne følgende: Status inden forløbet: 4. årgang: Generelt er klasserne meget motiverede, men i den seneste periode har motivationen hos nogle af eleverne været lidt svingende. En del af eleverne forbinder idræt med aktiviteter, hvor der indgår bold. 7 årgang: Alle er aktive, men både motivationen for det at dyrke idræt og elevernes idrætsmæssige færdigheder varierer meget på denne årgang. Eleverne er ikke altid lige gode til at samarbejde og til at tage fælles ansvar. Faglige Mål: At eleverne oplever den mere ekspressive del af idrætsudøvelsen. Alle kan lave akrobatiske øvelser af forskellig sværhedsgrad. Eleverne får kendskab til kroppens fysiologi og bliver bevidste om egne og andres fysiske ressourcer. At de gennem at samarbejde udnytter egne og hinandens fysiske kompetencer såsom vægt, størrelse, styrke osv. og udvikler viden om, hvor man tyngdemæssigt kan stille sig op på hinanden. Sociale Mål: Akrobatik er fysisk og motorisk udviklende, men frem for alt giver øvelserne mulighed for at styrke samarbejdsdimensionen og tilliden til hinanden i grupperne. Det handler både om at eleverne hjælper hinanden og udfordrer hinanden. Tiltag: Tegn: Evaluering: Undervisningsforløbet er beskrevet i vedhæftet bilag (som ikke formidles her, billederne og elevernes evalueringer taler deres tydelige sprog). Eleverne fra de to årgange formår at samarbejde og tager fælles ansvar for de forskellige øvelser. Eleverne respekterer hinandens kunnen og udnytter disse. Eleverne viser i de forskellige øvelser, at de har kendskab til kroppens fysiologi og udvikler deres fysiske kompetencer. Eleverne er trygge ved hinanden. I takt med at nogle af ovenstående mål opfyldes, vurderes hvilke nye faglige og sociale mål, der kan opstilles for eleverne.

5 Derudover laves der, i fællesskab med eleverne, en evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet. Dokumentation Undervisningsforløbet er dokumenteret gennem en række fotografier af elevernes akrobatiske øvelser, som er anvendt i evalueringen. Som det fremgår af elevernes evalueringsdokumenter er forløbet afsluttet med en opvisning for hinanden, lærere og ledelse. Nedenstående fotografier er et meget begrænset udvalgt af det store materiale.

6

7 Elevernes vurdering af forløbet Som det fremgår af ovenstående har der har været gennemført skriftlige evalueringer. De få valgte eksempler viser en bredde både i elevernes evner til at formulere deres erfaringer, i deres udbytte og i deres vurdering af forløbet, fagligt og socialt.

8

9

10 det galt. Også forældrene er blevet spurgt om deres vurdering af samarbejdet mellem 4. og 7. klasse. De fleste forældre har formuleret meget positive vurderinger. Her bringes nogle få eksempler, hvoraf det fremgår at et forældrepar har været stærkt negative. Respons fra forældre i 4.klasse: Set fra min ende af verden, så har samarbejdet været super godt. Camilla har følt sig helt tryg ved samarbejdet med 7. kl. Én ting er, at det har givet god læsetræning, men for mig at se, har det væsentlige i dette samarbejde været, at hun har fået en ny "ven" i 7. kl. Jeg er helt sikker på, at dette samarbejde har en præventiv virkning for 4. klasses forhold til de ældre elever. Forstået på den måde, at jeg har en forhåbning om, at det vil forhindre eventuelle drillerier når vi rykker et klassetrin op... (håber du forstår hvad jeg mener). På den ene side stoler Camilla fuldt og fast på Pernille (og det har de jo afprøvet i akrobatik) - men samtidig tror jeg, at

11 dette samarbejde samtidig gør, at Pernille føler et stort ansvar for Camilla. Man skal ikke forklejne, at de fælles timer har været til stor fornøjelse for begge parter - og at det har været en god og effektiv træning for både stor og lille. De er blevet kastet ud i både at skulle lytte til hinanden, være afhængige af hinandens kunnen, at stole på hinanden, at føle sig trygge, at "optræde" for hinanden og en helt masse mere...- men i virkeligheden tror jeg, at den største gevinst ligger i de sociale kompetencer, som begge klasser har tilegnet sig undervejs. Projektet har for min lille "sveske" været et rigtig positivt indslag - og hun har fået meget godt med sig i bagagen - både fagligt og socialt... Mvh Vibeke

12

13 Et forældrepar i 7. klasse

14 Hvorfor er der tale om god undervisning? - for eleverne. Akrobatikforløbet er blevet skriftligt evalueret af eleverne, som eksemplerne viser. Disse skriftlige evalueringer tyder på, at de har oplevet nogle anderledes undervisningsforløb end de sædvanlige, og det er fedt nok, som Pernille siger. En anden pige fra 7. klasse siger, at det er sjovt at prøve noget nyt. Det har været meget anderledes end det plejer, men som hun ræsonnerer: Det er vigtigt at man gør sit bedste lige meget hvad for en sport det er. For i de fleste sportsgrene er alle afhængige af alle. Også samarbejdet på tværs af klassetrin opleves af rigtig mange som sjovt. Som Pernille siger, er de små i 4. klasse vildt søde. Morten fra 4. synes åbenbart det kan være nok med at blive kaldt de små. Som han skriver så undervurderer 7. klasserne 4. klasserne og 7. klasserne tror de er overlegne. En dreng fra 7. klasse peger både på positive og negative erfaringer. Han fandt det positivt at akrobatikforløbet skulle slutte med en opvisning. Det var godt at man skulle koncentrere sig og det var en dejlig følelse, når man var færdig med sit nummer og der blev klappet. Vores ven her er mest til boldspil, men det var nu meget sjovt alligevel. Men det gav ondt i ryggen, fordi de store skulle lave det hårde arbejde. Men de lærte at samarbejde og at være koncentrerede. - for lærerne. Eleverne har været meget glade for forløbet og har været positive medspillere. Denne positive respons har bevirket, at vi er blevet grebet af det og derfor har ønsket at yde en ekstra indsats, for at det skulle blive vellykket. Forløbene har haft en positiv effekt på vores egen læring. Vi har været nødt til at tænke anderledes. Når 4. og 7.kl skal samarbejde og alle skal have et fagligt og socialt udbytte, har vi måttet se fagene og de emner vi har arbejdet med fra nye vinkler. Det har sparker til os, vores vaner slog ikke til, vi har været nødt til at tænke anderledes. Det har for vores vedkommende betydet noget for samarbejdet, vi samarbejder om noget som er virkeligt for os, og vi er blevet bedre til at udnytte hinandens ressourcer og kende og acceptere hinandens begrænsninger.vi er blevet bedre til at turde, vi ser muligheder frem for begrænsninger på mange områder, eksempelvis også omkring skemaomlægninger.