Notat. Bilag: Fakta-ark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Bilag: Fakta-ark"

Transkript

1 Notat Indholdsfortegnelse: Fakta om indsatsen på 0-3-årsområdet...2 Fakta om 4a indsatsen...3 Fakta om Investering i børns fremtid...6 Fakta om sprogvejlederuddannelse...8 Fakta om Redskabsudvikling på dagtilbudsområdet...9 Fakta om sprogscreening og modtagerskoler Fakta om sprogscreenede skolebegyndere Status på pilotprojekt med afvikling af sprogscreening i daginstitutionerne Fakta om Særligt Team Fakta om Magnet- og heldagsskolekonceptet Fakta om Modtagelsesklasser Fakta om 10. klasse Fakta om Modersmålsundervisning Fakta om sprogstøtte på modersmål Fakta om Ung til ung mentorordning Fakta om kompetenceudvikling - Dansk som andetsprog Fakta om Medborgerskabstænkningen Fakta om projektet Tegn på sprog Fakta om projektet Eksperimentel undersøgelse af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år 30 Fakta om projektet Hvad virker - skoleformer og dansksproglig progression Fakta om projektet Viden om skolestart på dansk for forældre Fakta om projektet vedr. skole-hjemsamarbejde Fakta om projektet Særlig indsats med vejledere i dagtilbud Fakta om projektet Venskaber på tværs Fakta om projektet Skole & Fritid Fakta om projektet Bring minoriteterne i spil Århus Kommune Fællessekretariat Grøndalsvej 2 Post boks Viby J Sagsnummer: Sagsbehandler: Annemarie Elverum Telefon: Telefon direkte: Telefax: Side 1 af 38

2 Fakta om indsatsen på 0-3-årsområdet På baggrund af indsatserne for de 3-6-årige ( 4a)og resultater af 3- årsscreening og skolebegynderscreening er der rettet øget fokus på indsatser ift. de 0-3-årige. Indsatser Der er i 2009 blevet afholdt områdevise fyraftensoplæg for ca. 230 dagplejere. Temaet har været sproglig udvikling og gode råd om sprogstimulering af småbørn med dansk som andetsprog. Der afholdes fortsat oplæg i foråret Der udsendes tre årlige temabreve/nyhedsbreve til dagplejere og vuggestuer med et sprogligt tema. Temabrevene/nyhedsbrevene beskriver temaet og indeholder desuden konkrete forslag til arbejdsmåder og materialer, der kan understøtte et specifikt sprogligt område. Nyhedsbrevet følges op med et oplæg for målgruppen om samme tema, hvor en ekstern oplægsholder kommer yderligere i dybden med temaet. Deltagelse er gratis. Der er udarbejdet en håndbog til sprogstimulering af småbørn med dansk som andetsprog, rettet mod 0-3-årsområdet. Håndbogen giver bl.a. gode råd til hvordan arbejdet med sprogstimulering kan tilrettelægges. Sundhedsplejen Der er afholdt temadag for sundhedsplejen med fokus på sproglig udvikling, bl.a. for at give sundhedsplejen en baggrundsviden om det centrale i at børn med dansk som andetsprog møder dansk i en tidlig alder. Sundhedsplejen registrerer ved deres 9-måneders besøg hvorvidt barnet har dansk som andetsprog. Ved 9-månedersbesøget får forældrene s pjece: Sproglig udvikling et fælles ansvar. Information til forældre med børn mellem 0 og 3 år. Sundhedsplejen kan også være behjælpelig med henvisning til materialer, der kan styrke barnets sproglige udvikling. Side 2 af 38

3 Fakta om 4a indsatsen Siden 1. august 1999 har kommunerne ifølge Folkeskolelovens 4a være forpligtet til at tilbyde sprogstøtte til børn med dansk som andetsprog i daginstitutionerne. Videncenter for Integration understøtter alle dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog. Fra august 2008 er der indført sprogscreening af alle 3-årige med dansk som andetsprog som grundlag for visitering til den obligatoriske 4a-sprogstimulering. Det betyder, at der kan samles hurtigere op på de børn, der har brug for en særlig indsats i forhold til sprog og sikrer en mere målrettet og individuel sprogstimulering. Der foregår løbende en videreudvikling af 4a-sprogstimulering, der har følgende elementer: Alle dagtilbud med mindst et barn med dansk som andetsprog har tilknyttet en sprogkonsulent fra Videncenter for Integration. Sprogkonsulenterne vejleder løbende dagtilbuddene ift. deres måde at organisere og udføre den daglige sprogstimulering på. Sprogkonsulenterne fungerer som kontaktpersoner for de enkelte pædagogiske afdelinger, hvis de har spørgsmål om sproglig udvikling, forældresamarbejde, sprogarbejde, sprogscreeninger, procedurer osv. Tre gange årligt udsendes et elektronisk nyhedsbrev/temabrev til samtlige dagtilbud med fokus på et sprogligt tema, eller et andet tema, der har relevans ift. børn med dansk som andetsprog. Nyhedsbrevene beskriver temaet og indeholder desuden konkrete forslag til arbejdsmåder, aktiviteter og materialer, der kan understøtte temaet. For hvert nyhedsbrev/temabrev afholder sprogkonsulenten minimum en fællesvejledning, hvor ledere og sprogansvarlige pædagoger i fællesskab debatterer nyhedsbrevets emne i relation til deres hverdag og børnegruppe. Fællesvejledningen giver således også mulighed for sparring mellem de deltagende pædagogiske afdelinger. Nyhedsbrevet/temabrevet og fællesvejledningen følges op med et temaarrangement, hvor en ekstern oplægsholder sætter yderligere fokus på nyhedsbrevets tema. Minimum to gange årligt (fra 2010) afholdes der individuelle vejledninger i de enkelte pædagogiske afdelinger på baggrund af observeret sprogarbejde. Sprogkonsulenten deltager i Side 3 af 38

4 særligt tilrettelagt sprogarbejde eller i en hverdagsaktivitet, for herefter at give sparring og vejledning på baggrund af det konkrete arbejde. Der er lavet en elektronisk håndbog, hvor personale i dagtilbud med 3-6-årige med dansk som andetsprog kan læse om procedurer vedr. sprogindsatsen. Håndbogen indeholder ligeledes gode råd til organisering og aktiviteter i forbindelse med sprogarbejdet i dagtilbuddet. For børn med dansk som andetsprog, der venter et år med at starte i skole, foretages en sprogvurdering. Institutionsafdelingen udarbejder på baggrund af dette en handleplan for at styrke barnets dansksproglige udvikling frem til skolestart. Sprogstimuleringen kan for børn, der ikke er indmeldt i daginstitution, foregå i kommunens 4a stk. 3-tilbud, hvor børnene kan modtage 15 timers ugentlig sprogstimulering. Dette er et decideret sprogstimuleringstilbud og adskiller sig fra kommunens pasningstilbud. Alternativt kan forældrene varetage sprogstimuleringen i hjemmet ( 4a stk. 5). Hvis forældrene vælger selv at varetage sprogstimuleringen, vil der blive ført tilsyn hermed fra kommunens side. Videncenter for Integration har ansvaret for at tage kontakt til familier med 3-årige børn, der ikke er indmeldt i daginstitution eller på anden vis er registreret i forbindelse med 4a herunder stk. 3 eller 5. Dette sker i et samarbejde med sundhedsplejen. Såfremt familien ikke ønsker, at deres barn modtager sprogstimulering, foretager en konsulent fra Videncenter for Integration hjemmebesøg hos familien. Det afklares hvorvidt børnene har dansk som andetsprog og i så tilfælde findes en løsning på, hvordan barnet kan modtage den nødvendige sprogstimulering. Side 4 af 38

5 Der er primo 2009 foretaget en omlægning af 4a-vejledningen med en ny struktur, der følger PPRs områdeinddeling. Dette skaber bedre muligheder på alle niveauer for samarbejde på tværs af faggrænser og understøtter i højere grad arbejdet med 4a sprogstimulering som en fælles opgave. PPR-enhed Område Områdechefer Sprogkonsulent Birgitte H. Simonsen Viggo Bahnsen Marianne Rosenholm Pia Johansen Thorkil Andersen Helle Wrang Klinge Jane Foged Lisbeth Løwenstein Jette Roed Tina Maagaard Jette Nørrevang Kurt Kristensen Lotte Henriksen Jes Jørgensen Ole Ibsen Anette Vistisen (Barselsvikar for Anne Nguyen-Quy frem til ) Anette Bendixsen Ellen Margrethe Larsen 12 Marie Buhl Jung Lotte Helstrup Mikkelsen (Barselsvikar for Maria Ellehuus Nielsen frem til ) Side 5 af 38

6 Fakta om Investering i børns fremtid I marts 2010 er indsatsen Investering i børns fremtid sat i gang i 10 dagtilbud og tilhørende skoleområder i Århus kommune. er sat i gang på baggrund af budgetforlig bygger bl.a. på en række allerede opnåede erfaringer fra et pilotprojekt igangsat september 2009 i Idrætsdagtilbuddet Troldeholdet og Ellekærskolen. Investering i børns fremtid er en intensiveret sproglig indsats i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole. Målgruppen er børn i aldersgrupperne 0-3 år og 3-6 år med særligt fokus på børn med dansk som andetsprog. Den særlige indsats skal give et yderligere bidrag til at nedbringe antallet af børn, der henvises til anden skole. består i hovedoverskrifter af flg.: Systematisk indsats med aktiviteter, der udvikler begreber og ordforråd allerede fra barnets 1-årsalder. Udnyttelse af fælles faglige ressourcer mellem dagtilbud og skole i skoledistriktet, i et systematisk og målrettet lokalt samarbejde. Tiltag målrettet forældrene der giver dem positive praktiske erfaringer med sprogarbejde og erfarer, at deres aktive medvirken gør en forskel i børnenes sprogtilegnelse. Målrettet indsats mod kommende skolebegyndere ved hjælp af dialogisk læsning udvikles i et tæt samarbejde med de involverede parter, som alle på forhånd har udtrykt interesse for at deltage i udviklingsprocessen. Følgende skoler og dagtilbud indgår: Deltagende dagtilbud/ skoleområder Pæd. afdelinger i dagtilbuddet D.I.I. Hobitten D.I.I. Rend og Hop D.I.I. Solen Vuggestuen kalendervej Skole distrikt(er) Hasle Skole Side 6 af 38

7 Pæd. afdelinger i dagtilbuddet D.I.I. Børnehuset Fjældevænget D.I.I. Børnehuset Rydevænget D.I.I. Børnehuset Snogebæksvej Børnehaven Frydenlund Børnehaven Ovenpå Vuggestuen Fuglebakkevej Vuggestuen Hasle Børnehaven Blæksprutten Den integrerede institution Troldebo D.I.I. Børnehuset Birkehaven D.I.I. Gadekæret D.I.I. Lindehuset Vuggestuen Kastanjehuset Børnehaven Nyskoven Vuggestuen Næringen Børnehaven Skræppen Børnehaven Spiren D.I.I. Junglen Vuggestuen Tovshøj Vuggestuen Mælkebøtten D.I.I. Safiren Idrætsbørnehaven v. Globus 1 D.I.I. Børnehuset Mælkevejen Unimukken (Universet) Børnehaven Viben Vuggestuen Kloden Vuggestuen Lærken Vuggestuen Spurven Børnehaven Mågen Børnehaven Svalen D.I.I. Mejsen D.I.I. Det Nye Børnehus Børnehaven Klodshans Børnehaven Nattergalen Børnehaven Hejredalsparken D.I.I. Åbyhøjgården D.I.I. Børnesnak Vuggestuen Tommelise Skole distrikt(er) Hasle Skole Møllevangskolen Hasle Skole Bakkegårdskolen Vejlby Skole Vejlby Skole Tovshøjskolen Sødalskolen + Tovshøjskolen Sødalskolen + Tovshøjskolen Sødalskolen Engdalskolen Side 7 af 38

8 Fakta om sprogvejlederuddannelse Videncenter for Integration og Videncenter for Pædagogisk Udvikling har i samarbejde udviklet Århus Kommunes sprogvejlederuddannelse. Målet med uddannelsen er at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med sproglig udvikling på 0-6 års-området. Sprogvejlederuddannelsen er et led i Århus Kommunes Handlingsplan for sprog og læsning og Sproghandleplan: Dansk som andetsprog 0-18 år. Sprogvejlederens rolle er at kvalificere dagtilbuddets arbejde med sproglig udvikling, herunder de pædagogiske læreplaner vedr. sprog, vejledning i udførelse af sprogvurderinger og sprogscreeninger af 3- årige. Sprogvejlederen rådgiver desuden dagtilbuddets personale og forældre i spørgsmål vedr. sproglig udvikling og giver ideer og inspiration til det daglige arbejde. Der er i hvert dagtilbud 1-2 uddannede sprogvejledere, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. Sprogvejlederen har gennemført 2 diplommoduler med fokus på første- og andetsprogstilegnelse. Sprogvejlederen har derfor en bred viden om, hvordan arbejde med sprogstimulering kan gribes an. Sprogvejlederen og ledelsen i dagtilbuddet udarbejder i fællesskab en funktionsbeskrivelse, som definerer sprogvejlederens opgaver lokalt. Dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog, får ressourcer til at udføre to obligatoriske opgaver årligt: 1) et to-timers arrangement for hele dagtilbuddets personale vedr. sprogstimulering og forældresamarbejde og 2) et to-timers arrangement for dagtilbuddets tosprogede forældre om sprogstimulering og sproglig udvikling. Hvert år afholdes en temadag for alle sprogvejledere. Alle sprogvejledere vil desuden få suppleret de to diplommoduler med et kompetenceudviklende forløb, der retter sig mod varetagelse af selve vejlederrollen. Dette forløb er under udvikling og forventes igangsat i løbet af Side 8 af 38

9 Fakta om Redskabsudvikling på dagtilbudsområdet Århus Kommune er udvalgt til at udvikle og afprøve redskabet Sprogvurdering af tre-årige, af fem-årige førskolebørn og i børnehaveklassen. Redskabet er et ud af i alt syv elementer i de Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet styret af KL, Social-, Undervisnings- og Finansministeriet. Formålet fra Århus Kommunes side er at få udviklet et forskningsbaseret validt materiale, der kan erstatte det eksisterende sprogscreeningsmateriale, der anvendes til 3-årige (jf. 4a) og skolebegyndere (jf. 5 stk. 8). Når redskabet til sprogvurdering er færdigudviklet og ministerierne har godkendt det, tager Århus Kommune stilling til, om materialet skal bruges i Århus Kommune og til hvilke formål. Ved at indgå som pilotkommune kan Århus Kommune sikre at redskabet bliver anvendeligt, i forhold til de behov Århus Kommune har, samt bidrage med de erfaringer, der allerede er gjort i Århus i forhold til anvendelsen af folkeskolelovens 5, stk. 8, og i forhold til sprogscreening af alle 3 årige i forhold til folkeskolelovens 4a. Videncenter for Integration, Århus Kommune indgik i efteråret i 2009 et samarbejde med Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet (SDU) om udviklingen af nye sprogscreeningsmaterialer til at følge den dansksproglige udvikling og progression hos alle børn fra 3 år til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Formålet med materialet var at kvalificere de nuværende materialer, der bruges til 3-års sprogscreeningen samt udvikle et nyt materiale til skolebegynderscreening af børn med dansk som andetsprog (sidstnævnte til brug fordelingspolitik i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 8). Undervisnings-, Finans- og Indenrigs- og Socialministeriet gjorde sig samtidig overvejelser om udvikling af et redskab til sprogvurderinger. Da Århus og Københavns Kommune bliver bevidste om dette orienteres ministerierne om Århus og Københavns Kommunes samarbejde med SDU. Indenrigs- og Socialministeriet overtager efter denne orientering Århus Kommunes og Københavns Kommunes samarbejde med SDU. Side 9 af 38

10 Fakta om sprogscreening og modtagerskoler På baggrund af en byrådsbeslutning i december 2005 er Folkeskolelovens 5 stk. 8 (Lov 594) blevet anvendt i Århus Kommune siden januar stk. 8 (Lov 594) blev vedtaget af Folketinget og indført i Folkeskoleloven, for at give kommunerne bedre muligheder for at finde lokale løsninger til at sikre at børn med dansk som andetsprog får det maksimale ud af deres skolegang, både fagligt og socialt. Loven giver derfor kommunerne mulighed for at henvise elever med dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen, hvis eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte Målet er at alle børn i Århus Kommune skal være i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver bl.a. et velfungerende og veludviklet dansk sprog. 5 stk. 8 er med til at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog, så de får bedst muligt udbytte af deres skolegang En sprogscreening af skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog afdækker behovet for særlig støtte til den dansksproglige udvikling hos børn med dansk som andetsprog. Børn og unge, der har et ikke uvæsentligt behov for støtte i dansk som andetsprog, henvises til en skole med under 20 % elever med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov pr. årgang. Såfremt henvisningen ikke kan ske til distriktsskolen henvises til en anden skole med under 20 % med særligt sprogstøttebehov kaldet modtagerskole. Ekstern evaluering af ordningen på de første 8 modtagerskoler er færdig inden sommerferien Det kræver objektive kriterier at fratage forældre det frie skolevalg og at henvise børn, evt. til andre skoler end deres distriktsskole. Sprogscreeningerne er det redskab, Århus Kommune bruger til at lave en objektiv vurdering af hvilke børn, der har et særligt sprogstøttebehov, og som derfor kan henvises efter 5 stk. 8. På baggrund af sprogscreeningsresultaterne ved skolestart er der gennemført en omfattende analyse med følgende baggrundsfaktorer: Køn, alder, herkomst, modersmål, uddannelse, antal voksne i hjemmet, forældres stilling, beskæftigelse og husstandsindkomst, tid i institution og karakteristika ved institutionen. Ingen af ovenstående Side 10 af 38

11 faktorer gav en signifikant forklaring på de faldende danskkundskaber hos børn ved skolestart med dansk som andetsprog. Tid i daginstitution er den faktor, der har størst betydning. Tid i institution dækker over det antal måneder, barnet har været tilmeldt institutionen, og siger dermed ikke nødvendigvis noget om, hvor meget børnene har været til stede i institutionen. Der foreligger ikke pt. mulighed for central registrering af faktisk fremmøde, forstået som det antal timer barnet tilbringer i institutionen, men primo 2010 er igangsat et pilotprojekt med henblik på at indsamle data vedr. fremmøde. Når den centrale registrering er implementeret vil der blive gennemført en grundig analyse af sprogscreeningsresultaterne for at afdække betydningen af fremmøde og dermed mulige tiltag på baggrund heraf. Side 11 af 38

12 Fakta om sprogscreenede skolebegyndere 2010 Sprogscreeningsresultater for skolebegyndere 2010 fordelt på skoledistrikt Opgjort pr. 26. marts 2010 Antal sprogscreenede børn % fordeling sprogscreenede børn Skoledistrikt Antal børn i skoledistriktet Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøtte behov Total Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøtte behov Total Bakkegårdskolen ,7% 0,0% 58,3% 100,0% Beder Skole 66 Elev Skole 21 Ellekærskolen ,6% 7,4% 75,0% 100,0% Elsted Skole ,6% 0,0% 71,4% 100,0% Engdalskolen ,9% 7,7% 65,4% 100,0% Fjordsgades Skole 101 Gammelgårdskolen ,3% 4,8% 81,0% 100,0% Grønløkkeskolen 45 Hasle Skole ,4% 4,3% 72,3% 100,0% Hasselager Skole 40 Holme Skole ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Højvangskolen 69 Hårup Skole 45 Intet distrikt ,0% 50,0% 50,0% 100,0% Jellebakkeskolen ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Katrinebjergskolen ,0% 0,0% 60,0% 100,0% Kolt Skole ,0% 0,0% 0,0% 100,0% Kragelundskolen ,0% 0,0% 75,0% 100,0% Lisbjergskolen 25 Lystrup Skole ,0% 0,0% 50,0% 100,0% Læssøesgades Skole ,0% 0,0% 75,0% 100,0% Malling Skole 62 Møllevangskolen ,0% 12,0% 76,0% 100,0% Mårslet Skole ,0% 0,0% 0,0% 100,0% Næshøjskolen ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Risskov Skole ,7% 0,0% 33,3% 100,0% Rosenvangskolen ,5% 0,0% 54,5% 100,0% Rundhøjskolen ,9% 0,0% 57,1% 100,0% Sabro-Korsvejskolen ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Samsøgades Skole ,0% 0,0% 75,0% 100,0% Skjoldhøjskolen ,3% 0,0% 66,7% 100,0% Skovvangskolen ,4% 9,1% 54,5% 100,0% Skæring Skole ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Skødstrup Skole ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Skåde Skole ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Solbjergskolen ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Strandskolen 70 Sødalskolen ,6% 4,1% 78,4% 100,0% Sølystskolen ,0% 0,0% 0,0% 100,0% Søndervangskolen ,1% 1,9% 75,0% 100,0% Tilst Skole ,3% 2,8% 38,9% 100,0% Tovshøjskolen ,9% 7,5% 80,6% 100,0% Tranbjerg Skole ,0% 0,0% 0,0% 100,0% Vejlby Skole ,4% 0,0% 55,6% 100,0% Vestergårdskolen ,4% 7,1% 71,4% 100,0% Viby Skole ,0% 0,0% 75,0% 100,0% Virupskolen 65 Vorrevangskolen ,0% 0,0% 100,0% 100,0% Åby Skole ,0% 0,0% 70,0% 100,0% Hovedtotal ,7% 4,5% 70,9% 100,0% Side 12 af 38

13 Status på pilotprojekt med afvikling af sprogscreening i daginstitutionerne Der har gennem årene fra forskellig side været fokus på, at selve sprogscreeningen afholdes på skolen og ikke i barnets daginstitution. På baggrund heraf blev det i besluttet, at der i forbindelse med skolebegynderscreeningen i 2010 skulle afvikles et pilotprojekt, hvor selve sprogscreeningen afvikles i barnets daginstitution. Pilotprojektets formål er at indsamle erfaringer med afvikling af sprogscreeninger daginstitutionerne. Der blev i samarbejde med områdecheferne udvalgt tre dagtilbud, som har mange børn med dansk som andetsprog, som skal starte i skole til august De udvalgte dagtilbud er dagtilbud nr. 1103, 1305 og Det skal nævnes, at sprogscreeningerne i daginstitutionerne er foregået på samme vis som sprogscreeningerne på skolerne, herunder med samme sprogscreeningsmaterialer og af talepædagoger fra PPR. Der pågår i øjeblikket en evaluering, hvor de involverede talepædagoger, dagtilbudsledere og de pædagogiske ledere inddrages med henblik på at indsamle erfaringerne med afviklingen af sprogscreeningen i daginstitutionerne. Erfaringsindsamlingen vil indeholde erfaringer med den logistiske planlægning, informationsmaterialer fra Videncenter for Integration, lokaliteter til afvikling af sprogscreeningerne, forældresamarbejde forud og efter sprogscreeningen mv. Herudover inddrages sprogscreeningsresultaterne. Det kan oplyses, at der er indbudt til et evalueringsmøde med de pædagogiske ledere, dagtilbudslederne og områdecheferne den 9. juni Det forventes, at den endelige evaluering af pilotprojektet er afsluttet inden sommerferien. Der kan dog på nuværende tidspunkt opsummeres følgende i forhold til de foretagne sprogscreeninger: Tabel 1: Sprogscreeningsresultat for ALLE sprogscreenede børn Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøttebehov Total 143 børn 26 børn 411 børn 580 børn 24% 5% 71% 100% Side 13 af 38

14 Tabel 2: Sprogscreeningsresultat for børn, som er sprogscreenet i daginstitution Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøttebehov Total 27 børn 9 børn 110 børn 146 børn 19% 6% 75% 100% Tabel 3: Sprogscreeningsresultat for børn, som er sprogscreenet på skolen Frit skolevalg Mo.kl. Sprogstøttebehov Total 116 børn 17 børn 301 børn 434 børn 27% 4% 69% 100% Side 14 af 38

15 Fakta om Særligt Team Århus Kommune har siden skoleåret 2006/07 anvendt Folkeskolelovens 5 stk. 8 (Lov 594) til at henvise elever med dansk som andetsprog, der har et særligt sprogstøttebehov. Eleverne henvises til skoler, hvor deres behov for støtte i dansk som andetsprog kan varetages bedst muligt. Særligt Team blev oprettet i august 2008 i forbindelse med lukningen af Nordgårdskolen for at imødegå diverse problemstillinger, som kunne opstå på de skoler, hvor forældre, der ønskede en anden skole end klasseplaceringsskolen, blev henvist til. Denne ordning er nu udbredt til alle skoler, hvor der henvises elever med dansk som andetsprog dvs. modtagerskoler. Særligt Teams arbejde er: dels præventivt ved at understøtte skolernes indsats mod børns mistrivsel generelt dels i forbindelse med akutte sager ved at yde rådgivning og sparring til skolerne. Der vil i Særligt Teams arbejde blive lagt særlig vægt på at understøtte skolernes arbejde med bekymrende fravær, som en væsentlig mulig indikator for mistrivsel. Særligt Team er et tværfagligt team sammensat af repræsentanter fra Videncenter for Integration, PPR, Socialcenter Vest og Socialcenter Syd. Side 15 af 38

16 Fakta om Magnet- og heldagsskolekonceptet Magnetskolerne blev indført via byrådsbeslutning i Århus i Heldagsskolerne blev byrådsvedtaget i efteråret 2005 med indførelse i Skolerne har mellem % elever med dansk som andetsprog. Et centralt virkemiddel i begge skoleindsatser er en styrkelse af fagene ved et øget timetal samt et særligt fokus på dansk som andetsprog. Derudover er tilbud om lektiehjælp obligatorisk på både magnet- og heldagsskolerne. Magnetskolerne er bl.a. kendetegnet ved at have en stor andel af elever med dansk som andetsprog. Målet med magnetskolerne er at tiltrække og fastholde skoledistriktets elever gennem et styrket og attraktivt tilbud. Magnetskolerne har følgende kendetegn: at have et højt fagligt ambitionsniveau med særlige undervisningstilbud. at satse på udvikling af elevernes sociale færdigheder. at være bevidste om, at børns udvikling sker i et samspil mellem skolen, fritiden og hjemmet. at være bevidste om, at musisk-kreative og kropslige aktiviteter kan være med til at fremme indlæring. at virke på et interkulturelt grundlag. Heldagsskolerne har et obligatorisk skoletilbud fra kl. 8 til kl. 16 på alle skoledage. Heldagsskoler er indført i skoledistrikter med helt særlige problemstillinger som alternativ til anvendelsen af 5 stk 8. Heldagsskolen er implementeret i tre tempi og sidst er udskolingen implementeret i skoleåret 2008/09, hvorfor den faglige effekt af indsatsen forventes at slå igennem inden for de nærmeste år. Der er fire magnetskoler: Hasle Skole, Skoldhøjskolen, Ellekærskolen og Sødalskolen. Der er to heldagsskoler: Søndervangskolen og Tovshøjskolen. Anbefalinger fra ekstern evaluering i efteråret 2009 er i færd med at blive implementeret i samarbejde mellem skoler og forvaltning. I kort form er disse anbefalinger: Øget fokus på indskrivning Øget profilering af skolerne Side 16 af 38

17 Mere målrettet evalueringspraksis og systematisk gennemførelse af test Øget fokus på samspillet mellem pædagoger og lærere Øget fokus på ledelse og fastholdelse Side 17 af 38

18 Fakta om Modtagelsesklasser Århus Kommune tilbyder basisundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser. Målet er at give eleverne basale dansksproglige forudsætninger, så de efterfølgende kan følge undervisningen i en almindelig klasse. Dannelse af modtageklasser forestås af Videncenter for Integration (VI) i samarbejde med de relevante skoler VI tager initiativ til løbende justeringer henover året afhængig af tilstrømningen af nye elever. VI giver løbende rådgivning til skoler med modtagelsesklasser om deres opgaver. Rådgivningen retter sig dels mod ledelser, hvor det ofte handler om rådgivning i sager om enkelte elever. Rådgivningen retter sig dels mod lærere i form af netværksarbejde og kurser. I forbindelse med udslusning fra modtagelsesklasse til almindelig klasse følger en beskrivelse af elevens sproglige og faglige kompetencer. VI har udarbejdet principper for transport af elever til modtagelsesklasser og rådgiver skoler om elevernes transport. Visitationscentrene på Ellekærskolen og Læssøesgades Skole modtager sparring fra VI om visitering og skoleplacering af nyankomne og tilflyttere fra andre kommuner. VI modtager henvendelser fra familier i udlandet, som overvejer at flytte til Århus i forbindelse med arbejde elle uddannelse. I den sammenhæng har det stor betydning for forældrene, hvilket skoletilbud deres børn kan modtage i Århus Kommune i forbindelse med flytningen. I disse sager indleder VI informationen af og dialogen med forældrene. Udover faget dansk undervises eleverne i den øvrige fagrække og i danske samfundsforhold. Når eleverne kan tilstrækkeligt dansk, udsluses de til en almindelig klasse, hvor de modtager supplerende undervisning i dansk. Eleverne på de yngste trin i modtagelsesklasse må højst opholde sig i modtagelsesklasse i to år inden udslusningen til almindelig klasse. Elever, der ankommer senere i skoleforløbet, tilbringer ofte længere tid i modtagelsesklasse. Nogle af de såkaldte "sent ankomne" elever udskoles direkte fra modtagelsesklasse til videre uddannelse. Side 18 af 38

19 Andelen af skolebegyndere, med behov for at begynde skoleforløbet i en modtagelsesklasse er i en årrække blevet kraftigt reduceret. Det skyldes den positive effekt, som sprogstimuleringen af småbørn med dansk som andetsprog i dagtilbuddene (jf. Folkeskolelovens 4a) har haft. Det medførte at en del modtagelsesklasser for de yngste elever blev nedlagt. I de seneste år er antallet af modtagelsesklasser på flere alders-niveauer blevet udvidet. Det skyldes især en øget tilflytning til Århus Kommune fra udlandet. Der er hovedsagelig tale om udenlandsk arbejdskraft eller udenlandske familier, hvor forældrene videreuddanner sig i byen. Familierne kommer fra mange forskellige lande og de seneste år er der til modtagelsesklaserne visiteret nyankomne børn fra ca. 35 forskellige lande. Overordnet tager VI initiativ til nyudvikling vedr. modtagelsesklasser. Udviklingsinitiativerne er i høj grad funderet i VI s overblik over hvilke nye elevgrupper og med hvilke nye forudsætninger - der flytter til fra udlandet. Som aktuelle eksempler kan nævnes etablering af International velkomstklasse på Læssøesgades Skole. Dette tilbud er etableret for børn med en god og alderssvarende skolebaggrund fra hjemlandet. Børnene har forudsætninger for et hurtigt forløb i velkomstklassen, hvilket imødekommer forældrenes ønsker om en hurtig integration i en almindelig klasse. Som et andet aktuelt udviklingsinitiativ omorganiseres modtagelsesklasserne for sent ankomne årige. Dels ved placering af et hold unge med god og alderssvarende skolebaggrund fra hjemlandet på Grønløkkeskolens 10. klasses center. Nogle elever medbringer gode faglige forudsætninger f.eks. i matematik og fremmedsprog, hvilket muliggør relativ hurtig integration i enkelte fag i 10.klasse og med folkeskolens afgangsprøve som mål. Dels placeres et hold unge med en ikke alderssvarende skolebaggrund fra hjemlandet på Århus Produktionsskole. Disse unge forventes at have behov for et længere forløb, før en kompetencegivende ungdomsuddannelse kan påbegyndes. Eleverne modtager basisundervisning i dansk og andre fag. Placeringen på produktionsskolen er i et miljø, som signalerer uddannelse og senere beskæftigelse f.eks. via værkstedsundervisningen. Side 19 af 38

20 Fakta om 10. klasse I Århus er der klassecentre, hvor der tilbydes undervisning efter 10. klasse loven. Undervisningen foregår på et 10. klassecenter, hvor der er samlet elever fra flere forskellige skoler. Der er desuden en række særligt tilrettelagte 10. klassetilbud for unge med dansk som andetsprog, unge med læse og stavevanskeligheder og en erhvervsrettet pigeklasse. Som ung i dag skal man kunne bevare overblikket og holde hovedet koldt for at finde sin vej i de mange forskellige tilbud og muligheder. 10. klasse tilbuddet i Århus er derfor sammensat så undervisningstilbuddet afspejler den mangfoldighed, der kendetegner byens unge. Samtidig tilbydes de unge de fornødne faglige og personlige udfordringer. 10. klasse er for unge, der har brug for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring. De unge tilbydes et spændende og lærerigt år, hvor de møder nye kammerater og lærere. De kan vælge temaer og fag, der passer til egne forudsætninger og behov, og som ruster dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse er indgangen til en ungdomsuddannelse og skal medvirke til at skabe grundlaget for faglige og personlige udfordringer og udvikling og dermed være et godt springbræt til videre uddannelse og arbejde og dermed et godt og aktivt voksenliv. Skolegangen er derfor præget af en kombination af høj kvalitet i undervisningen og trygge og udfordrende ungdomsmiljøer. Undervisningen er bredt sammensat og retter sig mod såvel de unge, der ønsker at komme videre inden for Erhvervsuddannelserne: Teknisk skole, Handelsskolerne og Social- og Sundhedsuddannelserne, som de unge, der ønsker sig en boglig rettet gymnasial uddannelse: Almen gymnasium, HF, HHX og HTX. Der anvendes undervisningsmetoder, der tilgodeser både unge med særlig flair for praktisk arbejde og unge med mere fokus på det boglige. Side 20 af 38

21 I skoleåret 2009/10 udbyder disse skoler 10. klasser undervisning: Center 10, som har 382 elever Grønløkkeskolen, som har 71 elever Rundhøjskolen, som har 148 elever Vejlby Skole, som har 126 elever Vestergårdsskolen, som har 55 elever Læssøesgades Skole (særligt tilrettelagt tilbud for elever med dansk som andetsprog) 23 elever. Side 21 af 38

22 Fakta om Modersmålsundervisning Ifølge Bekendtgørelse 618 af 22/07/2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i EU, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland, skal kommunen tilbyde disse elever undervisning i det pågældende lands officielle sprog. Formålet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i at forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt, skriftligt og udvikler sproglige bevidsthed. Undervisningen foregår på Møllevangskolen. I øjeblikket bliver der undervist i tysk, engelsk, fransk islandsk og polsk. Videncenter for Integration har ansvaret for rådgivning og sparring til Møllevangskolen og koordinering af modersmålsundervisningen for elever fra andre kommuner. Side 22 af 38

23 Fakta om sprogstøtte på modersmål Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18. december 2002 at videreføre den ikke-lovpligtige modersmålsundervisningen i en ny form, som fik betegnelsen Sprogstøtte på modersmål. Formålet med sprogstøtte på modersmålet er at understøtte den dansksproglige og faglige udvikling hos elever med dansk som andetsprog ved brug af modersmålet. Videncenter for Integration understøtter skolerne i implementeringen af sprogstøtte på modersmål og har ansvaret for den pædagogiske og organisatoriske udvikling for området samt forestår kompetenceudvikling. Dette sker bl.a. ved at udarbejde vejledninger, arbejdsbeskrivelser og ved at bistå fordelingen og opkvalificeringen af 34 tosprogede lærere. Disse fungerer også som brobyggere i skole/hjem-samarbejdet. Der afholdes netværksmøder for de tosprogede lærere og gives løbende rådgivning og sparring til skolerne. Side 23 af 38

24 Fakta om tosprogskoordinatorfunktionen Videncenter for Integration forestår en særlig uddannelse af tosprogskoordinatorer på alle skoler. Koordinatoren er en lokal ressourceperson, som i kraft af sin uddannelse rådgiver og vejleder skolens ledelse og pædagogiske personale om undervisning og integration af børn med dansk om andetsprog. I 1998 blev de første koordinatorer uddannede og et netværk blev etableret. Sidenhen er netværket fuldt udbygget og nu har alle skoler en koordinator med en særlig funktion indenfor tosprogsområdet. Videncenter for Integration har udarbejdet forslag til funktionsbeskrivelse for koordinatorernes opgaver på skolerne. Den enkelte skole sammensætter ud fra funktionsbeskrivelsen selv koordinatorens opgaver i forhold til skolens aktuelle behov. Koordinatorerne indgår i et netværksarbejde med konsulenter fra VI. På netværksmøderne foregår der fortsat kompetenceudvikling af koordinatorerne via oplæg og information fra konsulenterne. Desuden er der løbende erfaringsudveksling koordinatorerne imellem. Side 24 af 38

25 Fakta om Ung til ung mentorordning I forbindelse med budgetforlig 2009 blev det besluttet at etablere mentorordninger for udvalgte elever med dansk som andetsprog, der vurderes at have et behov for særlig støtte og vejledning for at blive i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve / 10. klasse prøven og efterfølgende en ungdomsuddannelse. en herfor er, at elever med dansk som andetsprog klarer sig dårligere ved afgangsprøverne, og at gruppen tillige har det højeste frafald på ungdomsuddannelserne. Mentorordningen starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Det særlige ved denne mentorordning er, at mentorerne rekrutteres blandt de studerende ved byens videregående uddannelsesinstitutioner og derfor selv er unge studerende, som får karakter af rollemodeller for eleverne i folkeskolen. Mentorerne er studerende ved f.eks. VIA (Lærer og Pædagogseminarierne), Ingeniørhøjskolen, Sygeplejeskolen, Århus Universitet, Handelshøjskolen og andre relevante uddannelser som f.eks. en erhvervsuddannelserne. Mentorprojektet medfører samtidig, at der skabes studierelevante jobs og medvirker derved til, at Århus kan konsolidere sin status som en dynamisk og attraktiv uddannelsesby. Videncenter for Integration står for projektet i samarbejde med særlige skoler og Mercuri Urval. Side 25 af 38

26 Fakta om kompetenceudvikling - Dansk som andetsprog I henhold til Folkeskolelovens 5, stk. 7 gives elever med dansk som andetsprog "fornødent omfang" sprogstøtte i dansk som andetsprog. For at kvalificere faglærerne til at løfte denne opgave tilbyder Videncenter for Integration kurser med overskriften "Dansk som andetsprog i fagene". Sprogstøtte i dansk som andetsprog skal hovedsageligt gives som en "dimension i undervisningen i klassen" (i følge Bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006). Den del af sprogstøtten, der ikke foregår i klassen, skal foregå uden for den almindelige undervisningstid, hvilket oftest vil sige efter normal skoletid. Elever, der har brug for yderligere sprogstøtte, får støtte parallelt med undervisningen i klassen, f.eks. via holddannelse eller på et sprogstøttecenter. Alt pædagogisk personale på skolerne har derfor et ansvar for elevernes dansksproglige udvikling. Alle faglærere skal i praksis også tænkes som sproglærere, fordi dansk som andetsprog skal indgå som en dimension i alle fag. Efteruddannelsen i dansk som andetsprog dækker hele 0-18 års perspektivet. Kurserne i dansk som andetsprog tilrettelægges ud fra en løbende vurdering af lærernes og pædagogernes behov. Der er derfor tale om, at kursustilbuddet varierer fra skoleår til skoleår, men de grundlæggende pædagogiske og didaktiske tilgange til kursernes indhold er konstante. I skoleåret 2009/2010 deltager 253 lærere og 58 pædagoger i efterog videreuddannelsen i dansk som andetsprog. Det samlede budget er 7,6 mio. kr. Videncenter for Integration står for vurdering af behovet for uddannelsens indhold i samarbejde med skolerne. Videncenter for Integration står for koordinering af indsatsen i samarbejde med ekstern samarbejdspartner ligesom videncentrets konsulenter selv forestå kursusvirksomhed målrettet de forskellige institutioner. Side 26 af 38

27 Fakta om Medborgerskabstænkningen Århus Kommunes Integrationspolitik har som mål at styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund, så alle indgår som aktive medborgere med reelt samme muligheder, ret og pligt. Dette er et fælles ansvar for borgere og bysamfund - og for Århus Kommune, der skal arbejde for medborgerskab og modvirke utilsigtet diskrimination. Læring sker i fællesskaber og gennem samarbejde. Det er vigtigt for den enkelte at kunne indgå i og bidrage til fællesskaber. Nutidens børn og unge er også fremtidens medborgere. Derfor er det en nødvendighed for samfundet, at alle oplever de hører til og kan begå sig som medborgere i samfundsfællesskabet - med forståelse og respekt for hinanden på tværs af forskelle i baggrund, holdninger osv. For børn, unge og deres forældre handler arbejdet med medborgerskab om at skabe lige mulig-heder for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber. Denne tænkning er bærende i Vis indsatser. Det er samtidig en udfordring at arbejde tydeligt og sammenhængende med medborgerskab i hverdagen. Videncenter for Integration og område 3 har i haft et frugtbart samarbejde om pilotprojektet Medborgerskab 0-18 år. Institutionernes bidrag til afprøvning og metodeudvikling. Det har gjort arbejdet med børn og unges medborgerskab praksisnært og meningsfuldt i et 0-18 års perspektiv, og har sat konkrete billeder på, hvordan institutioner kan praktisere medborgerskab i hverdagen. Arbejdet med medborgerskab og demokratiske processer starter i vuggestuen med selvværd og med omsorg for hinanden, og hvert alderstrin bygger ovenpå arbejdet på det forrige trin. Der arbejdes grundlæggende med de samme dimensioner fra 0-18 år blot tilpasset det enkelte alderstrin: Side 27 af 38

28 Århus Kommune 20 Institutionens arbejde med medborgerskab skal være synligt i rammer, fællesskaber og hverdagens praktiske opgaver, aktiviteter og undervisning. Børn og unge skal opleve arbejdet med medborgerskab som relevant for deres alderstrin og hverdag. De skal opnå positive, konkrete og praktiske erfaringer og de skal opleve det gør en forskel, at de deltager som medborgere. Børn og unges (og forældres) forudsætninger kan være meget forskellige. Men alle kan deltage, og forståelse samt kompetencer til på sigt at indgå i og bidrage til det store fællesskab gavner alle børn og unge. Side 28 af 38

29 Fakta om projektet Tegn på sprog Videncenter for Integration og Søndervangskolen deltager sammen med skoler fra fire andre kommuner i et aktionsforskningsprojekt støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Undervisningsministeriet. Formålet med projektet er at udvikle nye metoder inden for læseundervisningen af elever med dansk som andetsprog. Metoderne skal udvikle elevernes evner til at forstå indholdet i det de læser udover blot at knække læsekoden. Projektets målgruppe er elever med dansk som andetsprog i klasse. Forskere fra fire professionshøjskoler observerer undervisningen og indgår i en vekselvirkning mellem teori og praksis sammen med deltagerklassernes lærere og pædagoger. I forbindelse aktionsforskningsprojektet har Videncenter for Integration bl.a. følgende opgaver: Kontakt til den deltagende skole og den tilknyttede forskningsmedarbejder. Medlem af projektets styregruppe. Ansvarlig for lokal formidling af projektets resultater. Koordinere pressestrategi i forbindelse med projektet. Side 29 af 38

30 Fakta om projektet Eksperimentel undersøgelse af forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6 år Videncenter for Integration samarbejder med forskere fra Aarhus Universitet om en eksperimentel undersøgelse af to forstærkede indsatser over for børn med dansk som andetsprog i alderen 3-6. Videncenter for Integration har siden oktober 2008 samarbejdet med forskere fra det samfundsvidenskabelige fakultet om en undersøgelse af 4a-området, der har til formål at give os mere viden om, hvordan vi bedste sikrer at børn med dansk som andetsprog kan starte i skole med aldersvarende danskssproglige kompetencer. I forbindelse med undersøgelsen har VI udviklet to indsatser, som er ved at blive afprøvet i samarbejde med udvalgte dagtilbud i kommunen. Den ene indsats er rettet mod det pædagogiske personale. går ud på at give ekstra organisatorisk støtte til den daglige sprogstimulering til hele personalegruppen i de enkelte afdelinger. Denne indsats afprøves samarbejde med 42 afdelinger/børnehaver. Den anden indsats - kuffertindsatsen - er rettet mod børnene og deres forældre. Familierne i udvalgte børnehaver har fået udleveret kufferter med materialer, som de kan bruge til at igangsætte sprog stimulerende aktiviteter derhjemme. Børnenes børnehave har også fået udleveret en kuffert, sådan at indlæringen af sprogkundskaber kan foregå parallelt i hjemmet og i børnehaven. Kuffertindsatsen afprøves i 39 afdelinger. Endelig er der en gruppe på 35 pædagogiske afdelinger, der fungerer som kontrolgruppe. Denne gruppe modtager VIs generelle indsats men ingen ekstra/forstærket indsats. Det overordnede formål med indsatserne er, at de voksne omkring børnene skal blive endnu bedre til at 'tale børnenes sprog frem'. Effekten af indsatserne måles på sprogscreeningsresultaterne i år og i Desuden måles på pædagogernes og forældrenes motivation i forhold til arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Pædagogernes motivation måles ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, mens Side 30 af 38

31 forældrene er blevet telefoninterviewet fortrinsvis på deres modersmål. Indsatserne indstilles til december 2010 og undersøgelsen afsluttes i august Videncenter for Integration benytter naturligvis løbende de gode erfaringer til at opkvalificere egen praksis. Desuden er det hensigten at undersøgelsens konklusioner skal bruges som inspiration for landets øvrige kommuner. Side 31 af 38

32 Fakta om projektet Hvad virker - skoleformer og dansksproglig progression Videncenter for Integration samarbejder med Aarhus Universitet om et længdeforskningsprojekt, der på længere sigt skal give viden om sammenhængen mellem skoleformer og dansksproglig progression, hos elever med dansk som andetsprog. Der foreligger pt. ikke delresultater. Målet for projektet er at følge en årgang i forskellige af kommunens skoleformer fra klasse. I første række er der fokus på dansksproglig udvikling og faglig progression, og på længere sigt er tænkningen at inddrage andre områder som f.eks. andre fag, kammeratskab og forældreinvolvering, i projektet. I første række undersøges børnene dansksproglige udvikling. Fokus er først på elevernes mundtlige færdigheder og på deres evne til at beherske hverdagssituationer sprogligt. Udgangspunktet er resultaterne af sprogscreeningen ved skolestart; i forhold hertil undersøges progressionen hos den enkelte elev. Der vil på længere sigt også blive arbejdet med elevernes skriftsprog i tæt samarbejde med de involverede dansklærere. Dataene i projektet udgøres af lyd- og videooptagelser, der foretages to gange årligt, hvor de deltagende elever optages i to typer af situationer. Dels legesituationer med deltagelse af flere børn, dels genfortællingssituationer hvor et enkelt barn skal genfortælle en billedserie. Disse to typer af optagelser skal dels vise evnen til at håndtere det danske sprog i en interaktion med andre (børn), dels evnen til at bruge sproget (relativt) situationsuafhængigt. Side 32 af 38

33 Fakta om projektet Viden om skolestart på dansk for forældre I samarbejde med FO-Århus har Videncenter for Integration planlagt at afholde et antal danskkurser for forældre om skolestart, overgangen fra børnehaveklasse til skole m.m. Da kurserne er finansieret af FVU-ordningen (Undervisningsministeriets midler til Forberedende voksenundervisning ) er kurset primært et danskkursus. Der undervises i og på dansk. Undervisningen er gratis. Kursets målgruppe er forældre med et andet modersmål end dansk, som har et barn på 3 år eller ældre, som gerne vil lære mere dansk, og samtidig gerne vil lære om skolens begreber, kultur og tilbud. Formålet med kurserne er at hjælpe forældrene til at hjælpe barnet før og efter skolestarten. Kursets emner er fra skolens verden og udover de områder, som alle forældre har brug for at vide, så vil sikre, at kurset også forbereder forældre med et andet modersmål end dansk på begreberne såsom Sprogscreening, Frit skolevalg, Transport osv. Forældrene vil blive gjort opmærksomme på, hvis deres børn har et andet modersmål end dansk, vil barnet blive sprogscreenet før skolestarten, for at undersøge, hvordan barnet klarer sig på dansk. Kurset vil give forældrene en grundig orientering om anvendelsen af Lov 594 i Århus Kommune og forældrenes vigtige bidrag til børnenes sproglige udvikling. Kurserne skal foregå om aftenen på skoler i Århus Kommune og afhængig af interessen fra forældrene vil der forhåbentlig være mindst fem skoler, som en aften om ugen tilbyder undervisning i 2½ time. Side 33 af 38

34 Fakta om projektet vedr. skole-hjemsamarbejde Forældre til børn med dansk som andetsprog er en voksende forældregruppe på de danske skoler, og skole-hjemsamarbejdet med denne gruppe forældre har vist sig at være en stor udfordring for mange skoler. Integrationsministeriet har på baggrund heraf sat fokus på skolehjemsamarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog i grundskolen. Som del af initiativet er der etableret en pulje for skolehjemvejledere. Puljen yder støtte til, at skoler og kommuner kan ansætte en skole-hjemvejleder på skoler med over 10 % elever med dansk som andetsprog. Puljen er en del af initiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen under satspuljeaftalen for 2008 om Lige Muligheder. Århus Kommune ansøgte puljen i foråret 2009 og blev bevilget 2,4 mio. kr. til et toårigt forsøg med skole-hjemvejledere fra og med skoleåret 2009/10 til skoleåret 201/11. Projektets navn er Skole-hjem integrationsprojekt (SHIP). Der er ansat fem skole-hjemvejledere, som tilsammen er tilknyttet 11 udvalgte skoler og et 10. klassecenter. Vejledernes opgave består i at sikre et godt samarbejde mellem skolerne og forældre til børn og unge med dansk som andetsprog. Samarbejdet skal bl.a. bidrage til at øge forældreinddragelsen, nedbringe bekymrende fravær samt lette overgangen til ungdomsuddannelserne. Skole-hjemvejlederen skal bl.a. medvirke til: at udgøre bindeled mellem skolen og hjemmet med henblik på, at forældrene føler sig inkluderet at sikre forventningsafstemning og skabe tryghed i skole-hjem samarbejdet med forældrene, herunder at opbygge tillidsfulde relationer mellem skolen og forældre til børn med dansk som andetsprog samt mellem skolens forældregrupper at udvikle skole-hjem samarbejdet på skolen, herunder bidrage til at skabe bevidsthed om skolens skole-hjemsamarbejde samt vejlede og bistå kolleger og skoleledelse i de særlige udfordringer, der kan opstå i forhold til at inddrage forældre til børn med dansk som andetsprog i deres børns skolegang at skabe sammenhæng mellem udsatte elevers skoleforløb og hjemmet, herunder eventuelt bistå andre lærere hermed. Side 34 af 38

35 Fakta om projektet Særlig indsats med vejledere i dagtilbud Personalet i dagtilbuddene oplever ofte, at samarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog er særligt udfordrende, og at der er behov for viden og redskaber til bedre at forstå forældrene. Integrationsministeriet sætter på baggrund heraf fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og forældre til småbørn med dansk som andetsprog. Puljen har til formål at styrke forældreinddragelsen gennem udvikling og afprøvning af nye metoder til forældresamarbejdet med fokus på de særlige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog, med henblik på at styrke børnenes personlige, sociale og sproglige kompetencer. Ved ansøgningsrunderne i 2010 har ministeriet valgt følgende indsatsområde: Der indgås samarbejde med 2 4 udvalgte kommuner omkring forældresamarbejde med forældre til børn med dansk som andetsprog i dagtilbud. Integrationsministeriet ønsker på baggrund af samarbejdet med de udvalgte kommuner at gøre sig erfaringer i forhold til organiseringen samt udvikle og afprøve af værktøjer vedrørende forældresamarbejde i dagtilbuddet. Århus Kommune har søgt om at blive samarbejdskommune via en toårig indsats med fem vejledere i 11 udvalgte dagtilbud med mange børn med dansk som andetsprog. De fem vejledere skal have løbende sparring med ledelse og personale i de 11 dagtilbud, samt tage på hjemmebesøg hos udvalgte forældre, som vurderes at have særlig gavn af at få mere viden om de vigtige informationer vedr. formelle og uformelle regler, forældrene skal kende til for at kunne støtte op om deres børns dagtilbudsforløb. Vejlederne skal ydermere være med til at udvikle fremadrettede metoder, som kan hjælpe dagtilbuddene i deres samarbejde med forældre til børn med dansk som andetsprog. har til formål at sikre et mere stabilt fremmøde hos børnene, samt sikre at flere børn møder tidligere på dagen. Hypotesen er, at det vil fremme børnenes udbytte af dagtilbuddenes muligheder, og således øge deres skoleparathed. koordineres af Videncenter for Integration. Side 35 af 38

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.

Læs mere

Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Aarhus Kommune Fakta Fakta 0. klasser til kommende skoleår Børnehaveklassedannelsen på den enkelte skole er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens bestemmelser samt de byrådsbesluttede rammer i Styrelsesvedtægten.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater

Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater Notat Emne Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater efter to års skolegang Den 23. januar 2009 Lov 594 Lov 594 i Århus Sprogscreening af skolebegyndere i 2006 Sprogscreening af elever

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal Risskov Skole Skæring Skole Skødstrup Skole Strandskolen Sølystskolen Elev Skole Ellevangskolen Elsted Skole Hårup Skole Lystrup Skole Virupskolen Bakkegårdsskolen Katrinebjergskolen Lisbjergskolen Samsøgades

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Bilag september 2006

Bilag september 2006 Bilag 2 Konsekvenser af en ændring af optagelsesreglerne, således at søskende til henviste børn får krav på optagelse på samme skole som den, det henviste barn går på. 7. september 2006 I dette bilag beregnes

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre

Læs mere

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Læring og Udvikling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Side 1 af 22 Besvarelse af 10-dages forespørgsel om udviklingen i læseresultater og i resultaterne for hhv. dansk og matematik for afgangsklasserne på de

Læs mere

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg? Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg

Læs mere

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Forventninger til læringsplatformen Tekniske IT-kompetencer IT-didaktiske

Læs mere

Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende spredning af tosprogede elever i Aarhus Kommune

Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende spredning af tosprogede elever i Aarhus Kommune Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende spredning af tosprogede elever i Aarhus Kommune Eva Borchorst Mejnertz (R) har stillet følgende to spørgsmål: 1. Hvad kan der gøres for at sikre spredningen af

Læs mere

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning

Læs mere

Antal indmeldte børn i alt pr. 1. aug. 2018

Antal indmeldte børn i alt pr. 1. aug. 2018 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 307636 Brevid. 2875343 Ref. CHBJ Dir. tlf. 4631 4578 charlottebj@roskilde.dk BILAG: Redegørelse for betydningen af indgåede politiske aftaler om at modvirke parallelsamfund

Læs mere

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne Spørgsmål: Børn og Unge har den 9. maj 2018 modtaget en forespørgsel fra den socialdemokratiske

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune

Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Johanne Rikhof Sagsnr. 17.15.00-P20-12-15 Dato:18.10.2015 Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune 1. Baggrund Horsens Kommune modtager i disse

Læs mere

Åbningstider på skoler og anlæg, pr

Åbningstider på skoler og anlæg, pr Åbningstider på skoler og anlæg, pr. 31.05.18 Mandage torsdage fra 15 22, hele skoleåret Ellekærskolen, klasse- og faglokaler Katrinebjergskolen, klasse- og faglokaler Elsted Skole, klasse- og faglokaler

Læs mere

Høringssvar fra skole. Venlig hilsen. Marianna Estelle Nysom Egebrønd

Høringssvar fra skole. Venlig hilsen. Marianna Estelle Nysom Egebrønd Fra: Marianna Estelle Nysom Egebrønd [maege@mariagerfjord.dk] Til: Birgit Bjørn Nielsen [bbnie@mariagerfjord.dk] Dato: 22-12-2011 14:37 VS: Plan for mål og rammer for sprogvurdering og Vedrørende: sprogstimulering

Læs mere

Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune

Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet

Læs mere

Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet

Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet - Orientering om status for arbejdet Statistisk del af analysen Vi undersøger tosprogsområdet med udgangspunkt i eksisterende data om eleverne i folkeskolerne:

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune Aarhus Kommune Garantidistrikt Ændring Ændring Grenåvej Øst 1.16 1.87 1.92 1.11 1.136 1.172 156 1.28 1.36 1.431 1.473 1.58 1.52 24 Grenåvej Vest 817 847 85 848 843 842 24 1.49 1.25 1.54 1.75 1.17 1.117

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Registrering af skolebørns transportadfærd Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Hvorfor denne undersøgelse? Og hvorfor Kræftens Bekæmpelse? Hvad kan undersøgelsen bruges til? Skabe overblik

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Aarhus Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Aarhus Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet

Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet Punkt 22. Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen på skoleområdet og herunder, at rapporten

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Kræftens Bekæmpelse, juli 2015 Ann-Sofie Borgen Andersen Fysisk aktivitet og kost Forebyggelse

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn VidenCenter sproglig, kulturel og socialintegration De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet

Læs mere

Borgmesterens Afdeling Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 25. april Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn

Borgmesterens Afdeling Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 25. april Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Borgmesterens Afdeling Byrådsservice Den 25. april 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Enhedslisten har den 8. april 2014 fremsendt en række spørgsmål omkring

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Tilst Skole. Informationsmøde 2014 Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København

.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 26. april 2019.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København I dette notat

Læs mere

Indskrivning 2016/17. Aarhus Kommune. Til Skolerne. Børn og Unge. November 2015

Indskrivning 2016/17. Aarhus Kommune. Til Skolerne. Børn og Unge. November 2015 Til Skolerne November 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge Indskrivning 2016/17 Hermed oplysninger om den kommende indskrivning til børnehaveklasse i 2016/2017 Indhold: 1. Tidspunkt for indskrivning side 2

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Februar 2010 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 306.650 personer i Århus Kommune mod 302.618 personer året før.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever

Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever Punkt 6. Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever 2018-030078 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, grundlaget for en fordelingsmodel for sprogligt

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i

Læs mere

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende

Læs mere

1. HÅNDBOGENS FORMÅL... 3 2. GRUNDLÆGGENDE INFORMATION... 4 3. SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE... 5

1. HÅNDBOGENS FORMÅL... 3 2. GRUNDLÆGGENDE INFORMATION... 4 3. SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE... 5 Håndbog Sprogstimuleringsindsatsen for 3-6-årige småbørn 1. HÅNDBOGENS FORMÅL... 3 KONTAKT TIL PÆDAGOGIK OG INTEGRATION... 3 PÆDAGOGIK OG INTEGRATIONS HJEMMESIDE... 4 2. GRUNDLÆGGENDE INFORMATION... 4

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Læs mere

12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder

12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 12. marts 2019 Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder På baggrund af en bred politisk

Læs mere

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Handleplan for tosprogsområdet MFK Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER 1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål

Læs mere

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Strategi, samarbejde og erfaringer fra en kommunal konsulent Vinie Hansen, pædagogisk og administrativ konsulent i Greve Kommune siden 2001 Folkeskolelærer siden

Læs mere