SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 41 April 2014 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Speditionsret behandler denne gang to særdeles relevante domme for speditører.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 41 April 2014 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Speditionsret behandler denne gang to særdeles relevante domme for speditører."

Transkript

1 VELKOMMEN TIL Speditionsret behandler denne gang to særdeles relevante domme for speditører. Advokat Rasmus Køie og advokatfuldmægtig Rasmus Schultz Holbæk ser nærmere på problemstillingen vedrørende kreditsikring for speditører i lyset af Højesterets nylige afgørelse i en tvist mellem en håndpanthaver og virksomhedspanthaver. Dette emne har stor betydning for hele speditionsbranchen, da gods, der transporteres og oplagres, er den primære sikkerhed for speditørers kreditgivning. Advokat Rasmus Køie ser endvidere nærmere på en anden afgørelse fra Højesteret, hvor Højesteret fastslår, at speditøren ikke kunne begrænse sit ansvar, idet Højesteret fandt, at speditøren havde handlet groft uagtsomt. Afslutningsvis beskriver advokatfuldmægtig Søren Møller Ejegod vigtigheden af at videregive oplysninger om transporters gennemførelse til såvel kunden som underleverandører. NR. 41 April 2014 INDHOLD: Side 2: HØJESTERET REVIDERER RETS- STILLINGEN ANGÅENDE SPEDITØRENS KREDITSIKRING I KUNDENS GODS Side 9: NY HØJESTERETSDOM: GROV UAGTSOMHED I FORBINDELSE MED FORSINKELSE UNDER CMR- TRANSPORT Side 19: OPLYSNINGER OM TRANS- PORTERS GENNEMFØRELSE Skulle der være spørgsmål i forbindelse med dette nummer af Speditionsret eller andre juridiske forhold, står vi til rådighed på telefon God fornøjelse med Speditionsret. Martin Aabak

2 HØJESTERET REVIDERER RETSSTILLINGEN ANGÅENDE SPEDITØRENS KREDITSIKRING I KUNDENS GODS Den nyligt afsagte højesteretsdom i en tvist mellem virksomhedspanthaver og speditør angående ret til sikkerhed og fyldestgørelse i et varelager har givet anledning til en ny retsstilling, når det kommer til speditørens kreditsikring i det gods, der transporteres/oplagres af speditøren. Af advokatfuldmægtig Rasmus Schultz Holbæk, og advokat Rasmus Køie, Indledende bemærkninger I nærværende artikel ses først på højesteretsdommens konsekvenser i forhold til håndpanteretten i NSAB og dernæst i forhold til den ulovregulerede tilbageholdsret. Inden emnerne gennemgås bemærkes det, at forholdene generelt er temmelig juridisk tekniske og at der er tale om et yderst komplekst retsområde. Således er det ikke hensigten, at virksomheder skal træffe beslutninger i hverdagen på bagrund af denne artikel. Opstår der konkrete situationer, hvor speditører måtte finde anledning til at udøve pante- eller tilbageholdsret i kunders gods, bør individuel og specialiseret rådgivning søges. Sagen Et kort rids af sagens faktum er som følger: En speditør havde igennem en længere årrække samarbejdet med en kunde om speditørens levering af transport, oplagring og håndtering af kundens gods. Under samarbejdet med kunden havde speditøren løbende i sin korrespondance ved anvendelse af en standardtekst henvist til NSAB 2000 som sine forretningsbetingelser. I juni og igen i januar 2010 indgik kunden og speditøren lageraftaler i hvilke der tillige var anvendt en lignende henvisningstekst. Kunden anvendte en fast bankforbindelse, og den 24. juli 2008 fik banken tinglyst et virksomhedspant til sikkerhed for sine udlån til kunden omfattende alt, hvad debitor ejer og fremtidig erhverver inden for en eller flere af de nedennævnte aktivtyper, hvilket blandt andet drejede sig om lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (tinlysningslovens 47, stk. 3, nr. 2). I første omgang blev der af banken tinglyst virksomhedspant for DKK 5,0 mio., som i december 2008 og maj 2010 blev forhøjet til DKK 25,0 mio. henholdsvis DKK 30,0 mio. Kunden blev erklæret konkurs i august I forbindelse med konkursen opstod der uenighed mellem speditøren og banken om retten til at søge sig fyldestgjort i varelageret. Speditøren var af den opfattelse, at selskabet i medfør af lageraftalen og henvisningen heri til NSAB havde opnået håndpant i varelageret, at selskabet herudover havde en tilbageholdsret i medfør af de almindelige, ulovbestemte regler, og at disse rettigheder havde prioritet forud for ban-

3 kens virksomhedspant. Banken var uenig heri. Speditøren og banken blev imidlertid enige om, at speditøren ville frigive varelageret til banken, mod at banken deponerede et beløb svarende til speditørens krav mod kunden. Banken deponerede på den baggrund et beløb ca. stort DKK 3,5 mio. på en sikringskonto i banken og anlagde samtidig retssag mod speditøren. Sagen blev i første instans behandlet ved Vestre Landsret, og efterfølgende anket til Højesteret, som nu altså har afsagt endelig dom i sagen. I en artikel i Speditionsret nr. 33, 2012, blev landsrettens dom gennemgået og behandlet. For en mere fyldestgørende gennemgang af sagens faktum, forklaringer mv. henvises til denne tidligere artikel. Panteretten I højesteretsdommen blev det kort konstateret, at et virksomhedspant der er tinglyst, og hvor et aktiv er blevet omfattet af virksomhedspantet tidligere end der, hvor speditøren får rådighed over godset, skal respekteres af speditørens håndpanteret. Dette er der i sig selv ikke nødvendigvis noget overaskende omkring. Det er et gammelt dansk tingsretligt princip, at yngre rettigheder (også kaldt prioritetsstillinger; altså at en part har ejendomsretlig beskyttelse i et aktiv) i løsøre skal respektere ældre prioriteter, og håndpantet har også tidligere skulle respektere eventuelle underpanthavere mv., der havde ældre prioriteter i det gods, som speditøren har i sin besiddelse. Dette princip benævnes også ofte som først i tid, bedst i ret. Det interessante spørgsmål er, hvilken rolle håndpantet har i hverdagen for speditørerne efter dommen. 3 Det er blevet anført i flere kommentarer, at håndpantet efter højesteretsdomme ikke længere spiller nogen praktisk rolle i de tilfælde, hvor der er tinglyst et virksomhedspant hos debitor, og virksomhedspantet er ældre end håndpanteretten. Dette synes dog at være en simplificering af retstilstanden, da dette efter ikke altid vil være tilfældet. Det er korrekt, at dette kan blive tilfældet (som i nærværende dom), men sådan er det ikke i alle tilfælde. Det skyldes, at det ikke er tilstrækkeligt for virksomhedspanthaver, at der er tinglyst virksomhedspant. Det er nemlig ligeledes et krav, at pantsætteren har erhvervet varerne før de bliver omfattet af virksomhedspantet. Hvis speditøren har stiftet sit håndpant i godset på det tidspunkt, hvor pantsætterens erhvervelse sker, vil virksomhedspantet således skulle respektere håndpantet. Ligeledes vil varerne typisk på et tidspunkt igen forlade virksomhedspantet. Dette sker, når pantsætteren udskiller varerne, fx når varerne er blevet solgt. Således er konklusionen på dommen ikke, at håndpantet altid vil være efterstillet et tinglyst virksomhedspant, og derved et værdiløst instrument for speditørens kreditsikring. Tværtimod er det vores opfattelse, at håndpantet i mange scenarier vil være bedre stillet end virksomhedspantet. Hvorledes forholdet er mellem virksomhedspanthaver og speditøren i konkrete situationer, vil afhænge af en konkret vurdering af sagen. Tilbageholdsretten Prioritetsstillingen mellem parterne i højesteretssagen blev i realiteten afgjort af tilbageholdsretten.

4 Tilbageholdsretten har eksisteret som ulovbestemt ret i Danmark (og andre vestlige retssystemer) i lang tid. Da den ikke er baseret i en lovtekst, og da retspraksis angående tilbageholdsretten i øvrigt er sparsom, har anvendelsesområdet for denne ikke været skarpt afgrænset. Det der i særdelshed gør tilbageholdsretten interessant er, at såfremt de betingelser, der behandles nedenfor er opfyldt, er tilbageholdelsesretten i stand til at springe ældre prioriteter i godset over (hvilket skete i dommen). I disse situationer foretages dermed en undtagelse til den ovennævnte tese om først i tid, bedst i ret. Dette kræver dog, at følgende to betingelser er opfyldt. 1) Det udestående krav, der udøves tilbageholdsret for, skal have været værdiskabende eller værdibevarende for godset, og 2) Der skal være en sammenhæng mellem kravet, og det gods der udøves tilbageholdsret i. Dette benævnes også kravet om konneksitet. Vedrørende kravet om ydelsens værdiskabelse eller værdibevarelse: Der har ikke været mange domme på området angående kravet om værdiskabelse/bevarelse. I den juridiske litteratur har det været den fremherskende opfattelse, at kun værdiskabende aktiviteter kunne medføre, at der kunne springes i prioritetsstillingen. Hensynet bag princippet kan vel bedst illustreres med det klassiske skoleeksempel, hvor en mekaniker har repareret en bil. Mekanikerens regning er på DKK , og bilens værdi er efter reparationen steget med DKK Da mekanikeren er færdig med reparationen af bilen, viser det sig, at det var en leasingtager af bilen, der indleverede den til reparation hos mekanikeren, og nu anmoder leasingselskabet om at få bilen udleveret (fx fordi leasingtager ikke har betalt sine ydelser til leasingselskabet). Herefter ville det kunne forekomme mærkværdigt, hvis ikke mekanikeren kunne kræve sig betalt for sit arbejde (sin værdiskabelse henholdsvis værdibevarelse vedrørende bilen), ligegyldig hvilke evt. foranstillede prioriter (her leasingselskabets ejerskab), der måtte være i den pågældende bil. En sådan retstilstand ville medføre en økonomisk berigelse hos ejeren, som ikke forekommer anerkendelsesværdig. Den hidtidige teori anerkender da også, at mekanikeren i dette tilfælde vil være berettiget til at tilbageholde bilen, også overfor leasingselskabet, indtil hans udestående er blevet honoreret. Flere teoretikere har anført, at transportydelser og oplagringsarbejde generelt ikke kan anses som værende værdiskabende. Dette synspunkt kan vi ikke tiltræde. Det anerkendes, at der, i modsætning til ovenstående eksempel, ved transport og opbevaring ikke sker en forandring i selve produktet. Selve transporten skaber dog som oftest en isoleret værdiforøgelse for produktet. Således bliver transport som hovedregel gennemført som (et fornuftigt og typisk helt uundværligt) led i en salgsproces. Dette illustreres da også i højeste- 4

5 retssagen, hvor der var tale om transport af tekstiler fra Kina til Danmark. Da prisen på tekstiler er markant højere i Danmark, end den er i Kina, har transporten således medført en væsentlig værdiforøgelse af tekstilerne, og allerede derved forekommer hensynene sammenlignelige med ovenstående eksempel om mekanikeren. Det forekommer derfor også her svært at retfærdiggøre, at en anden kreditor nu skal nyde godt af værdstigningen i godset, uden at speditørens fragtkrav, der har medført netop denne værdistigning, skal honoreres. Angående oplagring er det ikke tilsvarende klart, at dette selvstændigt bidrager til, at varernes værdi forøges. Omvendt må det konstateres, at uden oplagringsydelsen ville godset formentlig ikke kunne opretholde sin værdi. Således fungerer tilbageholdsretten som et positivt incitament for kreditor, til at tage vare på godset, og det turde antages, at det er til alle rettighedshaveres fordel, at hensigtsmæssig oplagring af aktivet foretages. Således er det også i bedre stillede prioriteters interesse, at oplagringen finder sted, hvorfor det er rimeligt, at tilbageholdsretten kan springe ældre prioriteter over. Det må antages, at det var disse hensyn der førte til, at Højesterets afgørelse eksplicit tilkendegav, at speditørens arbejde havde været enten værdiskabende eller bevarende da det udtryktes som følger: Det må lægges til grund, at [Speditøren] ved at løse disse opgaver har øget eller bevaret varernes værdi, hvilket også har været i [Bankens] interesse som virksomhedspanthaver, således at den første del af betingelserne var opfyldt. Endvidere må det på baggrund af Højesterets præmisser antages, at speditørens arbejde kun i ganske ekstraordinære situationer ikke vil opfylde kriterierne om værdiskabelse henholdsvis - bevarelse. Selve dette grundlag for tilbageholdsret synes dermed at være tilvejebragt med højesteretsdommen, hvilket er en ikke uvæsentlig forrykkelse af den hidtil gældende retsopfattelse i den juridiske litteratur. Vedrørende kravet om konneksitet: Hvorvidt kravet om konneksitet er opfyldt i fremtidige sager må generelt stå mere åbent end det ovenfor gennemgåede vedrørende kravet til værdiskabelse/-bevarelse. Generelt bliver princippet ofte beskrevet som et krav om, at flere fordringer skal udspringe af samme retsforhold. Flere teoretikere har anfægtet, at der i transportog lagerforhold skulle foreligge den fornødne konneksitet til, at en speditør kan tilbageholde gods, der er i dennes varetægt, hvis ikke den fordring der udøves tilbageholdsret til sikring af, relaterer sig til netop det tilbageholdte gods. Sagt med andre ord har opfattelse hidtil været den, at der ikke kan udøves tilbageholdsret for gammel gæld. Dette stemmer dog ikke ganske overens med den ovenstående beskrivelse af (i øvrigt gængs opfattelse af) konneksitet. I speditionsforhold vil langt den største omsætning der genereres, netop typisk ske som led i en fast aftale (altså det samme grundlæggende retsforhold) mellem speditøren og kunden. De kunder (undertiden betegnet som strøgkunder ), 5

6 der alene aftager speditionsydelser ad hoc vil derimod typisk udgøre en mindre del af den gennemsnitlige speditørs samlede omsætning. I praksis vil speditørers udestående i langt de fleste tilfælde dermed opfylde kravet om konneksitet. Fyldestgørelse i tilbageholdt gods? Når det er konstateret, at speditøren har en gyldig tilbageholdsret, der er egnet til at springe forbi ældre prioriter i samme gods, melder det i praksis meget relevante spørgsmål sig, om hvorvidt (og i givet fald hvordan) speditøren kan søge sin fordring fyldestgjort i godset. Det indledende skridt vil være at informere debitor (eller en tredjemand med prioritetsstilling i godset) om, at dette tilbageholdes, indtil der sker betaling. Dette vil i mange tilfælde medføre betaling af det relevante udestående men ikke altid. Når speditøren har håndpanteret i godset i medfør af NSAB , er modus for fyldestgørelsen heri reguleret af retsplejeloven 538 a, hvorefter godset kan bortauktioneres med en uges varsel, efter fakturaen er forfalden. Tilbageholdsretten er ikke omfattet af denne bestemmelse. Der foreligger ikke nyere relevant retspraksis, der behandler muligheden for fyldestgørelse i disse situationer. Den sikre løsning i dette tilfælde er, at der speditøren foretager udlæg i godset, hvorefter dette kan tvangsrealiseres. Dette indebærer dog, at der skal tages retslige skridt, hvilket er en ganske tidskrævende proces. Det skal dog nævnes i den forbindelse, at udlæggets prioritetsstilling vil blive på tidspunktet for tilbageholdsrettens stiftelse. I den juridiske litteratur er det generelt antaget, at den tilbageholdende part ikke kan tvangsrealisere det tilbageholdte gods i normale situationer. Man kan med andre ord som klar hovedregel ikke sælge tilbageholdt gods. Er der derimod tale om let fordærvelige varer, eller er det udestående, som der tilbageholdes for, blevet af en sådan størrelse, at det er tvivlsomt om godset vil kunne dække udeståendet, kan det dog tvangsrealiseres men i disse situationer er årsagen til tilladeligheden tabsbegrænsningshensyn, og ikke en følge af selve tilbageholdelsesinstituttet som sådan. Det kan hertil bemærkes, at i speditionssammenhæng tilsiger praktiske forhold, at der i mange tilfælde netop typisk vil være mulighed for at realisere varerne, da værdien af det tilbageholdte kun tvivlsomt vil være tilstrækkeligt til at dække de udestående beløb. Dette udgangspunkt giver i mange brancher god mening, da debitormassen ofte er af en overskuelig størrelse, hvorfor det må antages, at disse problemer sjældent vil opstå, hvorfor antallet af retssager, som pålægges den tilbageholdende part, være af begrænset omfang. I transport- og lagerforhold er forholdet dog et andet, da denne branche er kendetegnet ved at have en stor debitormasse, og en manglende adgang til at kunne tvangsrealisere tilbageholdt gods vil således kunne medføre en uforholdsmæssigt stor byrde for speditionsvirksomheder, da det potentielt kan føre til hundredevis af retssager selv for mindre virksomheder. Det må antages, at netop også dette hensyn er grunden til, at transportretlig lovgivning i vidt omfang netop hjemler transportørerne adgang til at tvangsrealisere gods til sikring for udeståender. Det bør således overvejes, 6

7 om der er behov for at modificere udgangspunktet i netop disse situationer, således at der generelt tilkendes en tvangsrealisationsret i transportog lagerforhold. I højesteretssagen blev denne del af problematikken ikke berørt, idet godset efter fælles overenskomst mellem parterne afhændedes, således at sagen omhandlede adkomst til et deponeret beløb. Dommen giver derfor ingen retningslinjer vedrørende dette spørgsmål. Det kan imidlertid overvejes, om det vil være formålstjenligt for speditører fremtidigt at aftale en ret til at sælge godset med sine kunder i tilfælde af, at kunden ikke rettidigt betaler udestående fordringer. Dette kendes fra søretten allerede i dag fra flere standardkonnossementer, og er således ikke uset i denne type transportforhold, og som nævnt ovenfor findes lignede bestemmelser i transportlovgivningen. Det kan i den forbindelse overvejes, om NSAB allerede indeholder en sådan klausul, da en aftale om håndpant jo netop indebærer et aftalt vilkår, hvorefter speditøren kan afhænde godset og fordi tilbageholdsretten antages indeholdt implicit i NSAB Konklusion vedrørende speditørens tilbageholdsret på baggrund af dommen: Samlet kan det for tilbageholdsrettens nye og udvidede anvendelsesområde konkluderes, at speditøren i de fleste tilfælde formentligt vil nyde tilbageholdsret i det gods, der er i dennes varetægt. Diskussionen angående værdiskabende aktiviteter synes i det store hele nu at være afsluttet med Højesterets dom, og det må antages, at der i de længerevarende samarbejdsforhold som speditøren har, også vil være den fornødne konneksitet, således at der kan tilbageholdes gods for gammel gæld. Det kan også populært siges, at der nu er en flydende tilbageholdsret i godset, således at det er irrelevant, præcis hvilket af det gods, der udspringer af samarbejdet med kunden, som speditøren konkret måtte have i sin besiddelse. Ovenstående er naturligvis ikke uden undtagelser, men generelt er det vores opfattelse, at speditøren i dag har en betydelig grad af kreditsikring i det gods, der er i dennes varetægt. Dette særligt, da diskussionen om hvem der har ejendomsretlige beskyttelse i godset, nu er mindre relevant, end det har været tidligere (hvor sikringen oftest måtte støttes på panteretten i NSAB , der skal respektere bedre prioriterede rettigheder) idet tilbageholdsret kan springe ældre rettigheder over. Angående mulighederne for tvangsrealisation er forholdet mere uklart. Der er ingen direkte relevant retspraksis på området, hvilket vanskeliggør en præcis beskrivelse af den aktuelle retstilstand herfor. Det er imidlertid vores opfattelse, at adgangen for speditører til at tvangsrealisere godset må være ganske omfattende, men det anerkendes, at opfattelsen ikke kan genspejles i hidtidig teori på området. Umiddelbart er det vurderingen, at en denne usikkerhed turde kunne undgås såfremt det aftales med kunden, at speditøren har en ret til at sælge tilbageholdt gods (hvilket forudsættes indeholdt i NSAB ). 7

8 Sammenfatning speditørens sikkerhed i gods efter højesteretsdommen Opsummerende må det konkluderes, at speditøren i dag nyder en ganske stor sikkerhed for sine kreditter i det gods, denne har i sin varetægt. Det er på baggrund af den nye dom blevet fastlagt, at såfremt virksomhedspanthaver har en ældre rettighed i det gods, der transporteres, må speditøren og dennes håndpant respektere dette. Dette er ikke ens betydende med, at håndpantet ikke spiller nogen praktisk relevans længere. Tværtimod er det vor opfattelse, at håndpantet rent faktisk ofte fortsat vil have en bedre prioritetsstilling end virksomhedspanthaveren, da varerne fx ofte vil blive grebet af virksomhedspantet på et senere tidspunkt end der, hvor speditørens sikrer sin ret til sikkerhed i godset. Herudover fastslår Højesteret, at tilbageholdsretten gik forud for virksomhedspantet, til trods for at dette i den konkrete sag var den ældste rettighed. Således er tilbageholdsrettens anvendelsesområde blevet udvidet ganske betragteligt, og det er samlet opfattelsen, at speditøren i langt de fleste praktiske tilfælde vil kunne gøre denne gældende, også overfor ældre stiftede prioritetsstillinger i godset. NY HØJESTERETSDOM: GROV UAGTSOMHED I FORBINDELSE MED FOR- SINKELSE UNDER CMR-TRANSPORT Højesteret har i en nylig dom tiltrådt Sø- og Handelsrettens vurdering af, at forsinkelse under to CMRtransporter af ståltanke til Rusland for speditørens vedkommende skulle betragtes som groft uagtsom. Speditøren dømt til at betale fuld og ubegrænset erstatning. Af advokat Rasmus Køie, Sagen Sagen drejede sig om, hvorvidt der var indtrådt forsinkelse ved leveringen af to forsendelser af gods til Rusland og i givet fald, hvem der skulle være ansvarlig herfor, og om speditøren i påkommende fald kunne begrænse sit erstatningsansvar. Nærmere drejede sagen sig om transport af bryggeritanke fra Randers til et bryggeri i 8 Maykop i den sydlige del af Rusland ca km fra Moskva. Kunden havde nedlagt påstand om, at speditøren skulle betale EUR ,90, med tillæg af procesrente. Speditøren påstod frifindelse. Kunden beskæftigede sig blandt andet med fremstilling af ståltanke til anvendelse i levnedsmid-

9 delindustrien. Speditøren havde speciale i projektlaster, herunder transport af gods med usædvanlig høj vægt eller volumen. Speditøren havde siden 1996 udført en række transporter for kunden. Som eksempel på parternes aftale om transport under det tidligere samarbejde var der under sagen fremlagt bekræftelse fra [speditøren] i form af en købskontrakt/ordre, hvoraf det under punktet General fremgik, at transporten reguleredes af Dansk Skibsmæglerforenings betingelser, og at landtransport skulle være undergivet reglerne i NSAB/CMR. Kunden havde den 25. september 2009 indgået en aftale med et bryggeri om levering og installation af bryggeritanke, som skulle være leveret og installeret senest den 20. marts Ved forsinkelse med installationen var kunden forpligtet til at betale en månedlig bod på EUR Den 20. november 2009 sendte [kunden] til [speditøren] en forespørgsel om transport af 2 forsendelser, indeholdende store og små tanke, en container og evt. to kasser reservedele, fra Randers til Maykop, således at 1. afskibning skulle ske i uge 51 i 2009 og 2. afskibning i uge 2 i Der var vedlagt bl.a. tegninger af tankene, hvoraf dimensionerne fremgik. Efter nogle dages mailkorrespondance mellem parterne tilbød speditøren den 8. december 2009 en pris på EUR ,00 samt EUR ,00 for de små tanke og container. Transporten skulle foregå med bil fra Randers og med skib til Klaipeda og derfra med bil til Maykop. I mailen var nederst en generel henvisning til Dansk Skibsmæglerforenings betingelser. Den 10. december 2009 fremsendte kunden ordreskrivelse indeholdende samme pris, der var angivet i mailen. Endvidere fremgik, at det påhviler transportøren at overholde de aftalte leveringstider, og [kunden] kan ikke gøres ansvarlig for evt. udgifter som følge af forsinket ankomst i forhold til forventede leveringstider. Efter speditørens anmodning blev der tilføjet: medmindre disse forsinkelser/omkostninger skyldes mangler eller fejl fra [kundens] side. Ordren var i den korrigerede udgave underskrevet af begge parter, og indeholdt intet om, hvilket regelsæt der gjaldt for transporten. Speditørens mail indeholdt alene en generel henvisning til Dansk Skibsmæglerforenings betingelser. Forsendelserne Efter aftalen skulle den første forsendelse afhentes den december 2009 med forventet levering hos bryggeriet den 29. december Forsendelsen foregik med tre lastbiler fra Letland til Rusland. De to lastbiler ankom som aftalt den december Den 3. lastbil ankom først til toldstedet den 11. januar 2010 idet chaufføren undervejs var blevet indisponeret, hvorfor der måtte sendes en anden chauffør. Den 12. januar 2010 meddelte bryggeriet, at de havde meddelt toldmyndighederne, at forsendelsen ville ankomme først den 5. januar, herefter den 8. januar 2010, men godset ankom ikke. De havde derfor måttet betale toldmyndighederne rubler svarende til EUR 82,94 til dækning af ekstra udgifter til toldpersonalet. Efter aftalen skulle næste forsendelse afhentes den 11. januar 2010 eller efter nærmere aftale i uge 2, og forventet levering hos kunde/toldsted 9

10 skulle ske senest den 1. februar Godset blev først afhentet henholdsvis den 19. og 20. januar På kundens forespørgsel oplyste speditøren den 21. januar 2010, at de tre første tanke kunne forventes leveret hos bryggeriet i uge 4, men der manglede dog en tilladelse fra Rusland, som skulle være på vej. Efter mailkorrespondance bl.a. om evt. manglende dokumenter meddelte speditøren den 27. januar 2010, at alle 6 tanke stadig stod i Baltikum, og at speditøren afventede fuld rapport. Transportfirmaet GS Mammut skulle for speditøren udføre transporten fra Letland til Rusland. 29. januar 2010 meddelte GS Mammut speditøren, at reglerne for at få tilladelse til store transporter var blevet ændret pr. 1. januar 2010, hvilket havde medført komplikationer i relation til at få tilladelserne og rutekoordineringen, samt at han ikke ved modtagelsen af ordren i 2009 havde kunnet forvente nye regler. Leveringstidspunkterne var derfor blevet udsat for de første tre forsendelser til uge 8 og de næste tre til uge Efter at have modtaget denne meddelelse skrev kundens direktør, at han var uforstående over for, at der skulle være kommet nye regler, da han havde haft en anden transport til samme region i Rusland, med uændrede regler. Han gjorde samtidig opmærksom på, at evt. dagbøder for forsinket levering i henhold til kontrakten med bryggeriet ville blive viderefaktureret til speditøren. Den 3. februar 2010 meddelte GS Mammut, at tankene var 6-8 cm bredere end på tegningen, og at dette kunne give problemer ved den russiske grænse, hvorfor der skulle laves ændringer i tilladelsen. Denne besked blev videresendt til kunden, der straks svarede, at såfremt de strittende rør var et problem, måtte speditøren undersøge muligheden for at skære rørene af, så tankene holdt sig inden for de tilladte mål. Den 12. februar 2010 meddelte GS Mammut, at der nu var søgt nye tilladelser, således at de den kommende weekend ville påbegynde transporten fra Ventspils. Den 15. februar 2010 meddelte GS Mammut, at de nu planlagde at starte i dag/morgen. Den 19. februar 2010 skrev speditøren til kunden, at de første to tanke nu var ved at blive læsset. De to tanke blev ikke læsset den 19. februar Den 22. februar 2010 efterspurgte speditøren til GS Mammut en detaljeret plan, og at der var rygter i markedet om, at GS Mammut stadig var i markedet for sikre trailere til transporten, samt at der endnu ikke var søgt tilladelser. Den 25. februar 2010 meddeltes kunden, at de første to tanke ville blive læsset senest i morgen, hvortil kunden svarede, at han havde et andet selskab, der kunne udføre transporten, samt at han skulle til møde på bryggeriet, og at det eneste, der manglede, var de seks tanke, hvorfor det var meget vigtigt at få en realistisk plan. Tankene blev imidlertid ikke lastet som meddelt. Af korrespondancen herom fremgår i kundens mail af 2. marts 2010 til speditøren, at det var lykkedes at få leveringsdatoen udskudt, men at dette ikke kunne gentages, hvorfor dagbøderne ville blive videresendt til speditøren, hvis tankene ikke nåede frem til tiden. Den 3. marts 2010 meddelte speditøren, at to tanke ville blive kørt samme dag og de resterende 4 inden fredag. GS 10

11 Mammut meddelte nu, at alt ville blive lastet den 5. marts Den 11. marts 2010 meddelte GS Mammut, at to tanke nu var ved grænsen, tre tanke var ved at blive gjort klar til transport, og en tank var stadig i havnen i Ventspils. Denne mail videresendtes til kunden, der næste dag bad om en opdateret leveringsplan. Da kunden havde mistet tilliden til, at transporten kunne gennemføres af GS Mammut, tog de kontakt til en anden transportør, Speditør 2, som i løbet af dage fremskaffede køretilladelser gældende for perioden den 15. marts til 15. april 2010 på grundlag af de dimensioner, der var angivet i de oprindelige transporttegninger. Kunden valgte imidlertid at lade GS Mammut fortsætte med at udføre transporten. Den første tank ankom til Maykop den 16. marts Den 18. marts 2010 meddelte GS Mammut, at den anden og tredje tank bevægede sig mod Maykop, men på grund af dårlige veje ville de først ankomme til Maykop den marts Denne frist blev imidlertid ikke overholdt. Den 19. marts 2010 fremsatte speditøren over for kunden et krav på EUR 2.893,81 for ekstra omkostninger i forbindelse med forkerte dimensioner. Beløbet var sammensat af betaling for nye tilladelser EUR 1.000,00 og omkostninger ved afskæring af rørene EUR 150,00, mens det øvrige krav vedrørte trailerbytte, demurrage i tolden samt handling i Ventspils havn. Kunden accepterede i mail af 21. marts 2010 de to første krav og gjorde samtidig opmærksom på, at de sidste tanke skulle være leveret senest i uge 12. GS Mammut meddelte den 24. marts 2010, at to tanke forventedes at være i Krasnodar om mandagen (ca. 700 km fra Maykop). Den 25. marts 2010 forespurgte speditøren GS Mammut, hvornår de forventede, at de resterende tre tanke ville blive lastet. Da tankene ikke kunne forventes leveret inden udløbet af den udskudte frist den 4. april 2010, anmodede bryggeriet om et møde, hvor der skulle drøftes en aftale om udskydelse af fristen for levering samt dagbøder. I mailen gjorde bryggeriet opmærksom på, at der var problemer med banken på grund af forsinkelsen, samt at toldgodkendelserne udløb den 28. maj 2010, og at forlængelse af toldtilladelser kunne tage 2-3 måneder. Denne mail blev den 26. marts 2010 videresendt til speditøren, med besked om, at eventuelle dagbøder ville blive debiteret speditøren. Samtidig bad kunden om en ankomstdag for de resterende tanke samt en daglig rapportering. Lørdag den 27. marts 2010 sendte kunden en mail til speditøren, hvoraf fremgik, at kundens supervisor på bryggeriet havde talt med chaufføren fra GS Mammut, der havde fortalt, at han mandag ville være i Krasnodar med 1 tank, hvorefter han skulle tilbage efter tank nr. 3., og at de sidste tre tanke ikke var hans transport. Samtidig ønskedes oplyst, hvor de resterende fire tanke befandt sig, hvorefter kunden ville lade det andet selskab, der havde fået tilladelserne på 14 dage, afhente dem, og at dette selskab vil afhente tankene den 29./30. marts 2010, hvorfor positionen på tankene ønskedes oplyst. Der henvistes endvidere til, at denne løsning havde været foreslået speditøren, som havde bedt kunden vente hermed. Da kunden fandt, at GS Mammut ikke var kompetente til at informere om en endelig plan for transporten, ville den herefter overgå til anden side. 11

12 Den resterende transportopgave, der bestod i transport af 4 tanke, blev herefter overdraget til Speditør 2. Forinden Speditør 2 kunne påbegynde transporten af de to af tankene måtte der betales henholdsvis EUR ,00 og EUR ,00 for at få frigivet tankene. I den forbindelse har kunden afholdt EUR 69,96 i transaktionsomkostninger. For transporten betalte kunden til Speditør 2 EUR Endvidere betalte kunden EUR 8.100,00 for de oprindeligt ansøgte køretilladelser for 6 tanke til Speditør 2. Transporten af de sidste to tanke, der stod henholdsvis i Riga og på grænsen mellem Letland og Rusland, forløb, således at den ene tank blev overtaget af Speditør 2 den 16. april 2010 og afleveret på bryggeriet den 1. maj 2010, og den sidste tank blev overtaget den 10. maj 2010 og afleveret på bryggeriet den 21. maj Kundens skulle til bryggeriet levere et færdigt anlæg, og stod derfor for monteringen. På grund af forsinkelsen har kunden måttet betale yderligere omkostninger til montøren, Carbon Service, på i alt EUR ,00, for hvilket beløb der er fremlagt fakturaer. Bryggeriet i Maykop krævede i henhold til kontrakten, at kunden betalte en konventionalbod for den forsinkede levering, som ved forhandling (speditøren ikke deltog i) endte på EUR ,00. Forklaringer: Kundens administrerende direktør forklarede blandt andet følgende. Parterne havde tidligere aftalt sædvanlige betingelser, der henviste til, hvilke regler der skulle regulere kontrakterne. Det fremgår bl.a. af den kontrakt, som de indgik i 2007, som lignede de tidligere kontrakter. Speditøren henviser til skibsmæglerbetingelserne nederst på deres mails. De sendte en kontrakt til speditøren som underskrev den. Ved indgåelse af en transportaftale lægger de vægt på tre ting: transportørens forventede håndtering af opgaven, hvornår transportøren kan levere i forhold til deres kunders ønske og prisen. De vælger ikke blot den billigste transportør. De valgte speditøren, fordi han tidligere havde leveret til tiden. De havde i kontrakten med bryggeriet aftalt, hvornår tankene skulle leveres. Leveringstidspunktet i speditøraftalen var aftalt herud fra. Der var 3-4 uger til transport af tankene. Kunden havde lagt luft ind i tidsplanen til, at tankene kunne leveres fra 1 uge til 14 dage for sent i forhold til det forventede leveringstidspunkt, og stadig opfylde aftalen med bryggeriet. De forventede, at alle de 6 store tanke ville blive afhentet samtidig, og havde dem klar til afhentning den 11. januar Det viste sig, at tankene havde lidt andre mål end dem, de først havde oplyst, idet der var nogle rør på 6-8 cm, som stak ud. De korrekte mål fremgik af de tegninger, som var vedlagt udbuddet. Indenfor 48 timer efter, at de havde fået kendskab til afvigelsen fra tegningerne, svarede de, at man kunne skære rørene af, hvilket skete. Såfremt der ikke havde været forsinkelser grundet andet, ville forsinkelsen alene have været på 48 timer med tillæg af den tid, det tog at skære rørene af. Uanset at han har skrevet, at det var kundens fejl, at de rette tilladelser ikke blev søgt, er hele forsinkelsen ikke deres fejl, men en stor del skyldes manglende oplysninger fra speditøren om, at transporten blev forsinket. Undervejs i perioden, hvor godset skulle transporteres havde kunden mere kontakt end normalt til speditøren. Han synes ikke, at speditøren fulgte nok op på sagen, idet de fik modstridende oplysninger fra 12

13 deres egen mand på stedet, som gav dem oplysninger om, hvad der reelt foregik. Grunden til, at de forholdsvist sent valgte at finde en anden transportør, var, at de havde indlagt en buffer i tidsplanen, og at speditøren hele tiden oplyste, at der nu ville ske noget dagen efter. Men hen ad vejen fik de modstridende oplysninger, og tingene skete ikke i den rækkefølge, som de havde fået oplyst. Da der fortsat ikke skete en bevægelse i transporterne, kontaktede de i begyndelsen af marts Speditør 2 og bad dem oplyse, hvor lang tid det ville tage at skaffe en køretilladelse. Speditør 2 svarede, at det ville tage dage. Speditør 2 skaffede køretilladelserne på ca. 14 dage. Da speditøren på ny havde oplyst dem om, at der var bevægelse i transporterne, bad de ikke straks Speditør 2 om at overtage transporterne. Den endelige beslutning herom blev truffet i slutningen af marts. Da Speditør 2 først havde fået frikøbt godset, forløb transporten normalt. Godset blev leveret efter 2-3 uger. Ibrugtagningsdatoen i kontrakten med bryggeriet var fastsat til den marts Da tiden nærmede sig, fik han ændret datoen til den 4. april 2010 for at undgå dagbøder. Det nye tidspunkt var aftalt ud fra de oplysninger, som de havde modtaget fra speditøren om forventet levering. Størrelsen af dagbøderne var aftalt til EUR ,00 pr. måned. Det fik de ændret til at være en måneds bod samt derefter et dagligt beløb svarende til en forholdsmæssig del. Ibrugtagningsdatoen endte med at bliver omkring 5. maj De havde i februar 2010 gjort speditøren opmærksom på problematikken omkring dagbøderne. Disse havde ikke været drøftet under kontraktforhandlingerne med speditøren. Carbonservice skulle som underleverandør installere tankene. Da de hele tiden fik oplysninger fra [speditøren] om, at der skete noget, sendte de ikke folkene fra Carbonservice hjem. Det ville have været den billigste løsning at lade dem blive, såfremt godset var kommet som oplyst. Kunden skulle ikke have betalt ekstra, såfremt tankene ikke havde været forsinkede. Det var nødvendigt at frikøbe godset fra den vognmand, som skulle have kørt tankene, idet han udøvede tilbageholdsret i godset, da han ikke havde fået betaling for de to første transporter. De EUR ,00 skulle betales, hvis de ville have godset ud. Speditør 2 fik en betaling på EUR ,00, hvilket ikke var så dyrt taget i betragtning af, at de forestod transporten af 2/3 af godset. Kunden accepterede tilbuddet, idet dagbøderne tikkede. Han var bekendt med, at transporten skulle foregå med bil til Tyskland, færge til Baltikum og med bil resten af vejen, men han kendte ikke den nøjagtige rute. Han vidste, at transporten skulle udføres af en undertransportør. Han modtog på et tidspunkt i forløbet hele korrespondancen vedrørende forsinkelsen og omkring det tidspunkt, hvor transportøren sagde, at han ikke fik sine penge, også en kopi af kontrakten, som speditøren havde indgået med GS Mammut. Kunden havde ikke direkte kontakt med GS Mammut. På grund af, at kunden ikke fik oplysninger fra speditøren om, hvor langt transporten var nået, kontaktede kunden en hviderussisk kollega, der oplyste, at bilerne var blevet set andre steder end oplyst af speditøren, men det var ikke hans indtryk, at speditøren holdt oplysninger tilbage. Manager og daglig leder hos Speditør 2, forklarede blandt andet følgende. Den vognmand, som speditøren havde kontraheret med, er kendt som et broddent kar. De blev involveret i sagen, da kunden bad dem om at søge transporttilladelser. 13

14 Der var ingen problemer med at indhente tilladelserne. De fik tilladelserne efter 14 dage, hvilket måske er lidt længere end normalt. De har afholdt omkostninger, der ikke var betalt af den tidligere transportør. De måtte betale for at få frigivet godset. Ud over at få godset frit var der ikke andre problemer med transporten. Der er altid ventetid ved toldstedet. Han mener, at de kørte igennem Hviderusland uden problemer. Deres kontrakter med kunden er reguleret af CMR-loven. De bruger ikke NSAB De kan ikke påvirke myndighederne i negativ grad. Han er ikke umiddelbart bekendt med, at der skulle være kommet nye kørselsregler i Rusland pr. 1. januar Han mener ikke, at myndighederne ændrer regler om størrelse og vægt af gods i tide og utide, og da slet ikke på den tid, som det tager, at transportere gods fra Randers havn til Kleipeda. Det tager fire dage, og ændring af regler vil typisk være varslet to måneder, før de træder i kraft. De søger normalt køretilladelser, inden de afskiber godset og dermed inden de holder med det i Rusland. Direktør for speditøren for klarede blandt andet, at speditøren bruger underleverandører, har samarbejdet med kunden siden 1996 og har udført over 100 transporter for dem. Den standardkontrakt, som de indgik med kunden i 2007, var den samme kontrakt, som de altid brugte i samarbejdet med kunden. De afhentede godset henholdsvis den 13. og 20. januar Til transporten skulle bruges specielle trailere, og sådanne kan være forsinkede. I kontrakten var fastsat en forventet leveringsdato. Det var en kompleks transport, og der kan, særligt midt om vinteren, ske mange ting i Rusland. Man skal lægge en ekstra lang tidsmæssig buffer ind i planlægningen, når godset skal transporteres over en forholdsvis lang vejstrækning i Rusland. En transport til Skt. Petersborg kan ikke sammenlignes med en transport til Baltikum, idet det er nemmere at komme ind i Skt. Petersborg end ind i de baltiske lande. For speditøren var det klart, at transporten skulle udføres som en international landevejstransport fra havnen i Klaipeda og til bryggeriet. Det er normal procedure, at der udstedes CMRfragtbreve. Transporten blev afbrudt, idet de konstaterede fejl på de anførte dimensioner i køretilladelsen. Man søger køretilladelserne til præcise dimensioner. På grund af forsinkelser oplyste hans transportør om, at han ikke kunne bruge de vogne, som var afsat til transporten. Når man afbryder en planlagt transport, kan det være, at vognmandens materiel ikke længere står til disposition og det kan være vanskeligt at kontrahere med en anden. Han havde ikke grund til at betvivle transportørens oplysning om, at der skulle søges nye køretilladelser. Det skulle helst ikke tage mere end 14 dage at få nye køretilladelser. Det tog dog længere tid. Det kan der være mange årsager til. Det er aldrig godt, når to selskaber søger om tilladelse til den samme transport og slet ikke, når det er med forskellige dimensioner. Umiddelbart ville han ikke acceptere at skære noget af kundernes gods. Han fik at vide, at GS Mammut måtte hyre andet materiel ind i forbindelse med, at de nye tilladelser blev søgt. De har loyalt videregivet alle oplysninger, som de fik, til kunden og lagde maksimalt pres på deres transportør. De betalte GS Mammut rettidigt. Kundens argumenter Kunden gjorde blandt andet gældende, at CMRloven, men ikke NSAB 2000, regulerede forholdet 14

15 til speditøren. Endvidere gjordes gældende, at da godset blev afhentet henholdsvis den 13. og 20. januar 2010, var der allerede indtrådt forsinkelse, som dog ikke reguleres af CMR-loven, hvorfor man må falde tilbage på de almindelige obligationsretlige principper. Såfremt man måtte lægge til grund, at forsinkelsen er sket under transporten fra Baltikum på vej til Rusland, er det CMRloven som regulerer forholdet. Endvidere gjordes gældende, at der var indgået aftale om en terminstransport. Godset var mellem 57 og 75 dage forsinket, og uanset om det lægges til grund, at der skulle søges nye køretilladelser, ville der maksimalt være opstået en forsinkelse på 14 dage, idet kunden indenfor 48 timer, efter de hørte om problemet med dimensionerne, havde fundet en løsning. Dermed ville forsinkelsen have været mellem 43 og 57 dage. Ingen ved, hvorfor man ikke kørte med godset, og der er ikke fremlagt køretilladelser og det burde speditøren have dokumenteret. Den lange transporttid gør, at godset i henhold til CMR-loven, må anses for at være bortkommet. Det er speditørens interne forhold, som gjorde, at godset blev forsinket, og speditøren har handlet groft uagtsomt. Det afgørende er, om der er sket en betydelig risiko for bortkomst og eller forsinkelse af godset, hvilket kunden mente, at der var. Den udførende transportør har bevisbyrden for, at han har gjort alt, hvad han kunne og denne mente kunden ikke, at speditøren havde løftet, herunder fordi køretilladelserne var blevet fremlagt under sagen. Kunden påstod at have forsøgt at begrænse tabet ved at få udskudt leveringstiden, ligesom kunden anførte at have varslet speditøren om dagbøderne flere gange. Speditørens argumenter Speditøren gjorde blandt andet gældende, at CMR-loven finder anvendelse, da transporten primært blev foretaget som en international landevejstransport med bil over grænsen til Rusland, og fordi der var udstedt CMR-fragtbreve. For de dele af aftalen, der ikke måtte reguleres af CMRloven gjorde speditøren gældende, at man måtte falde tilbage på NSAB 2000, som speditøren påstod vedtaget. Endvidere gjorde speditøren gældende, at der ikke forelå en terminstransport, da dette ikke var udtrykkeligt aftalt, og fordi der i kontrakten alene var aftalt et forventet leveringstidspunkt. Speditøren mente videre, at der ikke forelå forsinkelse fra begyndelsen, idet den sene afhentning ikke fik betydning for forsinkelsen, da der var indlagt en tidsmæssig buffer i tidsplanen, hvorfor alene den efterfølgende forsinkelse i Østeuropa var relevant. Speditøren mente ikke, at transporten forsinket, idet alle ved, at der sker forsinkelser i Rusland bl.a. pga. myndighederne og at leveringstiden derfor ikke overskred rimelig forventning. Leveringstiden skyldtes efter speditørens mening at godsets dimensioner var oplyst forkert, og dermed var man nødt til at søge nye køretilladelser. Da kunden derfor var skyld i fejlen, mente speditøren at han måtte være ansvarsfri efter NSAB 2000 og CMR-loven. Speditøren bestred at have udvist grov uagtsomhed eller forsæt. Speditøren fastholdt at have betalt alle regninger til tiden. Det gjordes endvidere gældende, at konventionalboden var et upåregneligt tab. 15

16 Sø- og Handelsrettens afgørelse Sø- og Handelsretten lagde indledningsvist til grund, at speditøren ikke kunne påberåbe sig alene at være formidler, dels fordi speditøren ikke havde informeret eksplicit herom til kunden, dels fordi speditøren havde afgivet egen pris for transportopgaven. Endvidere lagde Sø- og Handelsretten til grund, at der ikke mellem parterne var indgået en aftale, som medførte, at transporten skulle reguleres af NSAB 2000, men at forholdet derimod skulle afgøres efter CMR-loven, da skaden skete under landevejstransport fra Baltikum til Rusland. Om spørgsmålet vedrørende forsinkelse udtalte Sø- og Handelsretten følgende: Leveringen af de 6 store tanke i anden forsendelse skete først mellem 57 og 72 dage efter forventet leveringstidspunkt. Selvom der er tale om et forventet leveringstidspunkt, og der i Rusland kan forekomme forsinkelser, findes det ubetænkeligt at fastslå, at forsinkelsen, der i det alt væsentligste kan tilskrives transportøren, langt overstiger det der med rimelighed kan forventes af en omhyggelig fragtfører, særligt når henses til, at [speditøren] under forløbet var blevet gjort opmærksom på betydningen af levering samt, at forsinkelsen kunne medføre, at [kunden] skulle betale konventionalbod til bryggeriet. [Speditøren] videresendte blot de fra deres undertransportør modtagne oplysninger uden at reagere på disse, uanset de modtagne oplysninger adskillige gange viste sig at være ukorrekte. Endvidere modtog [speditøren] oplysninger om manglende kørselstilladelser og oplysninger om undertransportørens manglende materiel til at gennemføre transporten på en hensigtsmæssig måde, ligesom der fremkom oplysninger om, at godset ikke kunne udleveres på grund af manglende betaling af fragt. Under disse omstændigheder findes [speditøren] som transportør at have handlet groft uagtsomt, jf. 37. [Speditøren] er herefter ansvarlig også for tab, der overstiger fragtbeløbet. Vedrørende tabsopgørelsen udtalte Sø- og Handelsretten blandt andet følgende: En væsentlig del af det af [kunden] opgjorte tab udgøres af en konventionalbod, som [kunden] har måttet betale til bryggeriet. Det beløb, der er indtalt under sagen, er mindre end det, der var forskyldt i henhold til kontrakten. Retten finder under disse omstændigheder ikke grundlag for at betvivle rigtigheden af det mellem [kunden] og bryggeriet aftalte forligsbeløb. Ligeledes findes der ikke grundlag for at tilsidesætte de beløb, der er betalt til en anden transportør for gennemførelsen af transporten. Når henses til, at en del af forsinkelsen kan skyldes de ukorrekte tegnin- 16

17 ger, findes en erstatning at burde nedsættes, idet der ville medgå tid til at skaffe nye køretilladelser. Herefter skal [speditøren] i erstatning til [kunden] betale til EUR På den baggrund dømte Sø- og Handelsretten speditøren til at betale EUR ,94 med procesrente fra den 15. maj 2010 samt sagsomkostninger til kunden. Højesterets afgørelse Under sagen for Højesteret havde speditøren anerkendt ikke at være formidler. Endvidere anerkendte speditøren for Højesteret, at der forelå en forsinkelse, men fastholdt, at begrænsningen ikke skulle tilsidesættes som følge af grov uagtsomhed eller forsæt. Endvidere anførte speditøren, at en eventuel erstatning skulle forrentes efter rentesatsen i CMR-loven (som er lavere end procesrentesatsen). Endvidere ændredes for Højesteret nogle detaljer i relation til tabsopgørelsen. Højesteret fastslog derfor, at spørgsmålene, der nu skulle tages stilling til alene var om der forelå grov uagtsomhed/forsæt hos speditøren eller dennes underleverandør (med den virkning at erstatningens ikke kunne begrænses) og i givet fald, hvordan tabet skulle opgøres. Vedrørende ansvaret udtalte Højesteret følgende: De 6 tanke, som den forsinkede transport omhandler, blev afhentet med ca. 1 uges forsinkelse, uden at [speditøren] har belyst nærmere, hvad der er årsagen hertil. [Speditøren] blev endvidere kort tid før det aftalte leveringstidspunkt af sin undertransportør oplyst om, at alle tankene fortsat befandt sig i Baltikum, samt at der på grund af ændrede regler vedrørende tilladelser til landevejstransport måtte forventes forsinkelser på op til 5-6 uger, jfr. GS Mammuts brev af 29. januar 2010 til [speditøren]. [Kunden] stillede sig i mail af 30. januar 2010 uforstående over for, at der skulle være kommet nye regler, og opfordrede [speditøren] til at kontakte undertransportøren, idet [kunden] samtidig oplyste om [kundens] forpligtelse til at betale dagbøder i tilfælde af forsinket levering af tankene. [Speditøren] har ikke godtgjort, at man foretog sig noget i anledning af, at det adskillige gange viste sig, at de oplysninger, som fremkom fra undertransportøren vedrørende tankenes forventede ankomst, ikke var korrekte, eller i anledning af de oplysninger, som [speditøren] modtog fra undertransportøren om manglende kørselstilladelser, manglende materiel til at gennemføre transporten på en hensigtsmæssig måde og manglende betaling til den udførende transportør. Højesteret finder, at det beskrevne forløb viser, at der fra [speditørens] side foreligger en så graverende til- 17

18 sidesættelse af de normer, som må gælde for en fragtfører, som overlader en transport til en underleverandør, at [speditøren] for fragtfører i medfør af CMR-lovens 37 om skadeforvoldelse ved grov uagtsomhed er ansvarlig for det tab, som [kunden] har lidt ved forsinkelsen. Vedrørende tabsopgørelsen udtalte Højesteret følgende: [Kunden] har erkendt, at der for tankene var en mindre fejl i de opgivne dimensioner, men har bestridt, at dette forhold skulle have nogen nævneværdig indflydelse på den opståede betydelige forsinkelse. Det er under sagen uoplyst, hvilken betydning det pågældende forhold har haft for forløbet. Den bevistvivl, som foreligger herom, må komme [speditøren] til skade, jfr. CMR-lovens 24, stk. 2, og Højesteret finder derfor ikke grundlag for at nedsætte erstatningen som følge af fejl eller forsømmelser fra [kundens] side. Da Højesteret ikke fandt, at en række tabsposter vedrørende diverse arbejder udført på bestemmelsesstedet var nødvendiggjort af forsinkelsen, blev der ikke givet medhold i denne del af erstatningsposterne. Hertil kom, at kunden havde frafaldet en del af sit krav fremsat i Sø- og Handelsretten vedrørende yderligere kompensation til en montør. Endvidere fandt Højesteret, at erstatningsbeløb skulle forrentes efter CMR-loven. Derfor stadfæstede Højesteret Sø- og Handelsrettens afgørelse med disse ændringer og tilkendte kunden erstatning stor EUR ,90. Nogle bemærkninger For det første slår dommen fast, at grænsen for tilladt transittid for de konkrete transporter var overskredet, således at der forelå forsinkelse. Endvidere fandtes forholdet af begge instanser som værende groft uagtsomt. I denne vurdering lægges vægt på, at speditøren ikke selvstændigt har grebet ind og aktivt foretaget noget på egen hånd, selvom underleverandørens forhold flere gange ikke forekom i orden på flere forskellige punkter. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at de uoplyste elementer i sagen i denne forbindelse tilsyneladende tillægges selvstændig vægt i speditørens disfavør. Det kan i den forbindelse umiddelbart undre, at speditørens underleverandør ikke var inddraget i sagen, og at ingen herfra var indkaldt til at forklare om forløbet og om de uoplyste detaljer. Sagen viser, at en speditør i egenskab af kontraherende transportør har en selvstændig pligt til indgriben, når underleverandørers ydelse ikke leveres i den rette kvalitet. Det var således retternes vurdering, at det ikke var tilstrækkeligt for speditøren, blot at videregive information fra underleverandøren til kunden. 18

19 OPLYSNINGER OM TRANSPORTERS GENNEMFØRELSE Korrekt gennemførelse af transport af gods kræver ofte en lang række oplysninger fra kunden om godsets beskaffenhed, behandling mv. Når speditøren benytter underleverandører til udførelsen af transporten, er det hensigtsmæssigt for speditørens retsstilling, at alle relevante oplysninger og aftaler med ordregiver om godsets egenskaber og behandling videregives til underleverandøren. I modsat fald kan speditøren komme i en situation, hvor et eventuelt krav fra kunden ikke kan videreføres til underleverandøren. Af advokatfuldmægtig Søren Møller Ejegod, Baggrund for at redegøre for nærværende emne skyldes en række konkrete henvendelser og sager, som inden for den seneste tid er blevet behandlet af Speditørernes Retsværn. Oplysninger fra kunden Planlægning og gennemførelse af en konkret transport sker helt naturligt med udgangspunkt i de oplysninger, som speditøren modtager fra kunden. Oplyser kunden således, at der er tale om almindeligt stykgods, er speditøren berettiget til at lægge disse oplysninger til grund i forbindelse med transportens udførelse. Man kan i den forbindelse spørge, hvorvidt speditøren og/eller vognmanden har pligt til nærmere at undersøge om oplysningerne fra kunden er korrekte. I henhold til fx CMR-loven er transportøren pålagt en vis undersøgelsespligt. Undersøgelsespligten rækker dog ikke så langt, at transportøren er forpligtet til at gennemgå samtlige oplysninger om godset, idet CMR-lovens 10 alene pålægger fragtføreren at undersøge fragtbrevets oplysninger om antallet af kolli og deres mærker og numre samt undersøge godset og dets indpaknings synlige tilstand. Har kunden således oplyst, at der er tale om stykgods har transportøren (fragtføreren) dermed ikke pligt at undersøge godset nærmere for at finde ud af, hvorvidt der fx er tale om højværdivarer. Netop denne problemstilling har Højesteret behandlet i U H, som er beskrevet i nr. 37, Artiklen kan findes her. Der skal ikke redegøres nærmere for dommen her, men blot konstateres, at Højesteret fastslår, at det påhviler kunden, at give speditøren de oplysninger og/eller instrukser, som er nødvendig for at gennemføre transporten uden tab for kunden. Undlader kunden dette, kan det ikke efterfølgende pålægges speditøren at betale erstatning til kunden for tab, som kan relateres til de manglende oplysninger. I den konkret sag betalte speditøren erstatning til kunden, men erstatningen kunne begrænses i henhold til CMR-lovens 29, stk. 2, jf. 37, idet speditøren ikke havde handlet groft uagtsomt ved at behandle godset som almindeligt stykgods, da kunden ikke havde givet speditøren besked om varens høje værdi eller nærmere instruks om transportens gennemførelse 19

20 Videregivelse af oplysninger til underleverandører Havde situationen i ovennævnte dom været den, at speditøren af kunden var blevet instrueret om at behandle godset som højværdi gods, ville speditørens handlinger/undladelser antageligt være i betydelig risiko for at være blevet betragtet som groft uagtsomme, og muligheden for at ansvarsbegrænse dermed bortfaldet, jf. CMR-lovens 37. Såfremt speditøren anvender en underleverandør er det naturligvis afgørende, at speditøren videregiver alle relevante oplysninger om godset til underleverandøren, således at denne kan gennemføre transporten korrekt. En videreførelse af et eventuelt erstatningsansvar til en underleverandør forudsætter, at underleverandøren har handlet ansvarspådragende. Underleverandørens ansvar over for speditøren hænger således også sammen med, om underleverandøren er besiddelse af alle relevante oplysninger om godset. Det kan dermed lægges til grund, at såfremt speditøren er blevet instrueret om at behandle godset som højværdigods, kan det være afgørende, at en sådan instruks videregives til en eventuel underleverandør. Sker der således en fejl eller forsømmelse fra speditørens side, hvorved de oplysninger, som speditøren er i besiddelse af ikke videregives til underleverandøren, kan speditøren komme i en situation, hvor et eventuelt erstatningskrav fra kunden ikke (helt eller delvist) kan videreføres til underleverandøren. som speditør skal gøre ved modtagelse af et erstatningskrav, er at undersøge, hvorvidt man har modtaget samtlige oplysninger om godsets behandling fra kunden. Dette kan i sagens natur være vanskeligt at finde frem til, men ofte kan der hentes hjælp i selv formuleringen af kravet fra kunden. Påstås det f.eks., at årsagen til, at godset blev beskadiget, var, at godset ikke var surret korrekt, må det undersøges, hvorvidt kunden har givet særlige instrukser angående netop surring af godset. Er dette ikke tilfældet vil speditøren/underleverandøren ikke var ansvarlig for skader på godset, der er relateret til surringen, såfremt godset krævede en særlig form for surring. Tilsvarende bør speditører tilsikre forretningsgange, der på hensigtsmæssig vis tager højde for korrekt behandling af informationer vedrørende godset eller dets behandling, når der anvendes selvstændige underleverandører. Speditørernes Retsværn har omfattende erfaring med juridisk risk management, herunder vedrørende optimering af tilrettelæggelse af procedurer for speditionsvirksomheders anvendelse af underleverandører. For yderligere i den forbindelse kan vi som altid kontaktes på telefon Behandling af erstatningskrav fra kunder På baggrund af ovenstående korte gennemgang kan det konkluderes, at noget af det første man 20

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-1254/CHN 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: Advokat [A] har

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017 Sag 127/2016 og 128/2016 A (advokat Peter Schradieck) mod Teoplyy dom LRS (advokat Jakob Rosing) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 Sag 347/2011 A ønsker tilladelse til at indtræde i og videreføre sagen: A under konkurs A Holding A/S under konkurs A Ejendomme A/S under konkurs A A/S

Læs mere

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold 1. Hvordan indgår man en gyldig aftale? Efter aftaleloven er såvel mundtlige som skriftlige aftaler bindende, så længe der er afgivet en med

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer 11. maj 2016 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referater af nyere retspraksis om insolvensretlige problemstillinger samt en beskrivelse af en ny bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer.

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED 14. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED Østre Landsret har netop afgjort et principielt spørgsmål, der gennem nogen tid har været omtvistet: Kan

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Assens ApS Østergade 45 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne ikke overholdt 6-dages fristen for fortrydelse

Læs mere

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Sagens nærmere omstændigheder er følgende: 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Dennis Thyme-Duvald Strandvejen 100 2900 Hellerup Nævnet har modtaget klagen den 8. april 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE 21. FEBRUAR 2011 DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE Selv om den standardiserede erhvervs- og produktansvarsforsikring har været særdeles udbredt siden tilblivelsen i 1987, og

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 Sag 375/2010 (1. afdeling) Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (advokat Torben Byskov Petersen for begge)

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 32 OKTOBER 2011 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Side 2:

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 32 OKTOBER 2011 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Side 2: SPEDITIONSRET VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET Spedition er meget andet end transport! Speditionsbranchen er kendetegnet ved at udgøre den del af transportkæden, som logistisk tilfører andet og mere end blot

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010 Sag 151/2007 (1. afdeling) Nordjysk Lift A/S (advokat Henrik Hougaard) mod VMC Pitzner A/S (advokat K.L. Németh) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre

Læs mere

Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering

Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering 1. Opbevaring og håndtering K. Hansen Transport AS opbevarer og håndterer indleverede varer for kunden i henhold til almindelig god opbevaringsskik, samt

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Skafdrup Lindegårdsvej 10 A 2920 Charlottenlund Nævnet har modtaget klagen den 26. september 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade 10 8450 Hammel Nævnet har modtaget klagen den 1. september 2011.

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S 1. Anvendelse 1.1 Almindelige salgs- og leveringsbetingelser ( Betingelserne ) gælder for alle aftaler om KK-Metal P/S s, CVR-nummer 37841676, ( Virksomheden

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 6. juni 2012 blev der i sag 167-2011 MM og NN mod Ejendomsmægler AA (adresse ukendt) v/ advokat BB og Ejendomsmæglervirksomheden CC [adresse] [by] v/ advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved brev af

Læs mere

Oplever du problemer, eller har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 31 38 11 30

Oplever du problemer, eller har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 31 38 11 30 Husk Når du udfylder følgesedlen - kan du udfylde den elektronisk - er det vigtigt at anføre prioritet for opgaven - vigtigt at skrive en gyldig email adresse - bør du udfylde fejlbeskrivelsen så godt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 46/2012 (1. afdeling) DSV Air & Sea A/S (tidligere Baltship A/S og før det Seatainers A/S) (advokat Philip Graff) mod Spar Nord Bank A/S (advokat

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013 Sag 139/2013 A og B (advokat Poul Erik Petersen for begge) mod R (advokat Morten Sung Leen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

Klager. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. Torben Mikeli Olsen ApS Gilleleje Hovedgade 17 3250 Gilleleje

Klager. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. Torben Mikeli Olsen ApS Gilleleje Hovedgade 17 3250 Gilleleje 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Torben Mikeli Olsen ApS Gilleleje Hovedgade 17 3250 Gilleleje Nævnet har modtaget klagen den 22. februar 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på salær med mere i forbindelse

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Ida og Peter Frølich Hovedgaden 85 4420 Regstrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg Sagen angår spørgsmålet, om der på handelstidspunktet gjaldt en skriftlig

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Lett Advokatfirma Adv. Henrik Puggaard J.nr. 237028-3 RMN NYHEDSBREV 10. SEPTEMBER 2012 Kære medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 26. januar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 26. januar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 26. januar 2016 Sag 208/2014 (1. afdeling) Sydbank A/S (advokat Søren Halling-Overgaard) mod Maren Holding ApS (advokat Niels W. Kjærgaard) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0141 UL/bib. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0141 UL/bib. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jesper Struckmann Frederiksborggade 24 3600 Frederikssund Nævnet har modtaget klagen den 11. juli 2011. Klagen angår bl.a.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 184-2012 KK mod Ejendomsmæglerfirmaet AA A/S afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. juni 2012 har KK indbragt ejendomsmæglerfirmaet AA A/S og ejendomsmægler YY for

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 45 Juli 2015 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 45 Juli 2015 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET VELKOMMEN TIL I denne udgave af ser advokat Rasmus Køie på problemstillingen vedrørende dokumentationskravene i forbindelse med cabotagekørsel, idet der er kommet en ny afgørelse fra Vestre Landsret. Herefter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

DOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE

DOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE 14. JUNI 2012 DOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE Under en fest ville en ung beruset mand hjælpe den pige, der holdt festen, med at tænde op i en udendørs pejs. Han hældte væske fra en dunk, der

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012 Sag 36/2009 (1. afdeling) DHL Global Forwarding (Denmark) A/S (advokat Philip Graff) mod If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB (advokat

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 221-231/2016 Advokaterne Steen Leonhardt Frederiksen, Mette Lauritzen, Michael Steffensen, Daniel Rosenkilde Larsen, Hugo Steinmetz, Rolf Lindegaard

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser 1. Anvendelse 1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler indgået med Cascoo Scandinavia, CVR-nummer: 35210660, (herefter Virksomheden

Læs mere

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 33 MAJ 2012 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Hvem skal have godset udleveret?

SPEDITIONSRET INDHOLD: NR. 33 MAJ 2012 VELKOMMEN TIL SPEDITIONSRET. Hvem skal have godset udleveret? VELKOMMEN TIL Hvem skal have godset udleveret? Det ser ud som et enkelt spørgsmål, som der kan gives et enkelt svar på, men så let slipper man ikke altid. Speditørens ansvar over for kunden er mangesidet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 113/2015 Dansk Ejendoms Analyse ved Tue Ulrich Hansen kærer afgørelse i sagen: Claus Wede (advokat Jakob Vinding) mod Søren Visnek (advokat

Læs mere

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser Såfremt der ikke er aftalt andet gælder følgende leveringsbetingelser for produkter, der bliver leveret af HAGENS FJEDRE A/S: Almindelige leveringsbetingelser Anvendelse 1.Nedenstående, almindelige leveringsbetingelser

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-2497/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,

Læs mere

T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E

T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E Sø- og Handelsrettens skifteafdeling tilsidesatte ved dom af 21. juni 2012 et håndpant, der var stillet af et ejendomsselskab

Læs mere

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Jørn Friis Hansen Rysensteensgade 16, 2 1564 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har overtrådt forbuddet mod dobbeltrepræsentation i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 73/2011 (1. afdeling) Rodmund Nielsen (advokat Bjørn á Heygum) mod TAKS (advokat Ingi Højgaard) og P/F Wenzel (advokat Christian Andreasen) og Sag

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede.

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede. Den 29. februar 2012 blev der i sag 149-2011 KK mod Ejendomsmægler AA og Ejendomsmæglervirksomheden PP afsagt sålydende Kendelse Ved klage af 12. februar 2011 har KK indbragt ejendomsmægler AA og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

dansk boligstål A/S Salgs- og leveringsbetingelser

dansk boligstål A/S Salgs- og leveringsbetingelser dansk boligstål A/S Salgs- og leveringsbetingelser Nærværende salgs- og leveringsbetingelser, dateret 31. januar 2013, finder anvendelse for samtlige tilbud, salg, leverancer og aftaler i øvrigt mellem

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

D O M. af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Peter Buhl, Esben Hvam og Jeanette Bro Fejring (kst.)) i ankesagerne

D O M. af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Peter Buhl, Esben Hvam og Jeanette Bro Fejring (kst.)) i ankesagerne D O M afsagt den af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Peter Buhl, Esben Hvam Jeanette Bro Fejring (kst.)) i ankesagerne (advokat Henrik Christian Strand, Aarhus) mod under konkurs (kammeradvokaten

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede. 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne v/chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede

Læs mere

Byggeriet forløb i overensstemmelse med tidsplanen, hvorfor Betina Hansen udbetalte både 1. og 2. rate af entreprisesummen til Hans Ebert.

Byggeriet forløb i overensstemmelse med tidsplanen, hvorfor Betina Hansen udbetalte både 1. og 2. rate af entreprisesummen til Hans Ebert. Handelshøjskolen i Århus BA-ØKONOMI HA(jur.) HA(jur.) i skat. 2. DEL VINTEREKSAMEN 2007/2008 Skriftlig prøve i: 25042 Formueret II Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Hovedentreprenør Hans Ebert (HE)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Pkt. 1. 1. Tilbud er bindende for leverandøren i 14 dage fra tilbudets dato at regne medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbudet.

Pkt. 1. 1. Tilbud er bindende for leverandøren i 14 dage fra tilbudets dato at regne medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbudet. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser pr. 1/9-03 finder anvendelse mellem bestilleren og leverandøren i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom imellem parterne. Betingelserne er

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2015 blev der i sag 259 2014 AA mod Ejendomsmægler BB og Ejendomsmæglervirksomhed CC v/bb afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 23. januar 2014 har AA indbragt ejendomsmægler BB og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0031 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0031 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Kim Søndergård Jægersborg Allé 6 2920 Charlottenlund Nævnet har modtaget klagen den 14. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Bestyrelsesansvar Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I kølvandet på et aktieselskabs eller et anpartsselskabs konkurs rejses undertiden spørgsmålet, om bestyrelsen har handlet ansvarspådragende

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. maj 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Kaas & Marksø ApS v/ Advokatfirmaet Erritzøe Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 15. september 2010. Klagen angår

Læs mere

Hvornår er huslejen betalt?

Hvornår er huslejen betalt? ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Chartis Europe SA Kalvebod Brygge 45, 5. 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 7. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0283 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. Et godt hjem A/S Nørregade 19 C 5500 Middelfart

Klager. J.nr. 2010-0283 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. Et godt hjem A/S Nørregade 19 C 5500 Middelfart 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Et godt hjem A/S Nørregade 19 C 5500 Middelfart Nævnet har modtaget klagen den 19. november 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade 33 4780 Stege Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav betaling af salær og dokumentationsomkostninger,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Folketinget Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 17. december 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Larsen Melbye Nielsen & Svane A/S Strandvejen 157 A 3060 Espergærde Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede skal betale erstatning til klagerne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere