Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afprøvning af metoden, Makkerlæsning ( )

Transkript

1 Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afprøvning af metoden, Makkerlæsning ( ) Ansøgningsfrist den 24. november 2016 kl Side 1 af 14

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning (BKG 1) Ansøgningspuljens formål (BKG 2) Ansøgningspuljens målgruppe (BKG 5) Ansøgerkreds (BKG 4) Forventede resultater (BKG 9) Metoden Makkerlæsning Baggrund for Makkerlæsning Projektperiode Tidsplan Evaluering, dokumentation og formidling Databeskyttelse Ansøgers opgaver Rekruttering Fastholdelse Information til forældre/forældremyndighedsindehavere Evaluering Koordinering Overvejelser om forankring Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Udarbejdelse af projektansøgning Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen (BKG 6 og 8) Puljespecifikke krav (BKG 6, stk. 1) Tilskudsberettigede udgifter (BKG 12) Ikke tilskudsberettigede udgifter (BKG 13) Udarbejdelse af budget (BKG 7) Nødvendige udgifter Periodiserede budgetter kr. eller derover Under kr Lønudgifter Enhedspriser Noter til budgettet Moms Ansøgningsprocedure (BKG 10 og 11) NemID Side 2 af 14

3 18 Hvis projektet får tilskud Rapport (BKG 20) Indledning (BKG 1) Som led i satspuljeaftalen for 2015 blev der i alt afsat 3,3 mio. kr. til en ansøgningspulje til afprøvning og udbredelse af metoden Makkerlæsning. Ansøgningspuljen har været udmeldt første gang i foråret 2016 og genudmeldes med 2,4 mio. kr. til fordeling i efteråret Midlerne er afsat på finanslovens og kan søges af kommuner. Makkerlæsning er en simpel, let tilgængelig og struktureret træningsmetode i læsning med en makker, indenfor en afgrænset ramme med tilpassede motiverende og aldersvarende læsematerialer. Parallelt med denne pulje, genudmeldes en ansøgningspulje på 2,8 mio. kr. til afprøvning og udbredelse af metoden Klub Penalhus. Kommuner, som ønsker at afprøve begge skoleunderstøttende metoder, kan søge begge ansøgningspuljer under forudsætning af, at de kan rekruttere tilstrækkelig mange børn til begge projekter, og at de samme børn ikke deltager i begge projekter. Afprøvningen af Makkerlæsning er en del af et fælles initiativ mellem Social- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der er i foråret 2016 lavet en pilotafprøvning af metoden og det udvalgte læsemateriale, som er blevet tilpasset danske forhold og nu skal afprøves i et antal kommuner. I det følgende er det beskrevet, hvad metoden Makkerlæsning indebærer samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt i forhold til ansøgning og budget. 2 Ansøgningspuljens formål (BKG 2) Formålet med ansøgningspuljen er at forbedre udsatte børn og unges faglige niveau mht. at kunne læse bedre i folkeskolen gennem afprøvning af metoden Makkerlæsning i Danmark. Et godt fagligt niveau i folkeskolen har afgørende betydning for udsatte børn og unges trivsel i hverdagen og deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse og på sigt et selvstændigt voksenliv. 3 Ansøgningspuljens målgruppe (BKG 5) Målgruppen for denne ansøgningspulje er børn, der i skoleåret 2017/2018 går i 3. eller 5. klasse, og som er anbragt i enten plejefamilier, på opholdssteder og døgninstitutioner eller, som modtager forebyggende foranstaltninger efter servicelovens 52. Målgruppen for afprøvningen er børn, som i udgangspunktet går på almindelig folkeskole, og som er en del af et almindeligt folkeskoleforløb, og som har lyst til at blive bedre til at læse uanset niveau. Målgruppen omfatter dermed ikke børn, som går på intern skole på døgninstitution eller specialpædagogisk opholdssted, eller børn som går i friskole, specialskole eller tilsvarende tilbud. Børn med særlige og blivende behov for specialundervisning er ikke omfattet af målgruppen for denne ansøgningspulje. Det kan fx være børn med handicap, kognitive indlæringsvanskeligheder eller tosprogede børn, hvis danskkundskaber er særligt udfordrede. Side 3 af 14

4 Børn, der befinder sig i specialklasser i regi af en almindelig folkeskole, eller som forventes at skulle tilknyttes en almindelig folkeskole, kan deltage i afprøvningen. Det er betingelse, at de vurderes at være i stand til at udføre de nationale tests, som evalueringen vil benytte sig af. Den enkelte kommune skal tilstræbe at rekruttere lige mange børn fra hhv. 3. og 5. klasse, men det er ikke et krav. Kommunen må gerne vælge alene at afprøve indsatsen på enten anbragte børn eller børn, der modtager forebyggende foranstaltninger. 4 Ansøgerkreds (BKG 4) Ansøgerkredsen er kommuner, der vil indgå i afprøvning af metoden Makkerlæsning. Det er således udelukkende kommunen, der kan ansøge, og det kan fx være socialforvaltningen, skoleforvaltningen eller en anden forvaltning afhængigt af, hvordan kommunen har organisereset sig, og hvad der er relevant. I relation til de anbragte børn, anbefales det, at der er tale om den anbringende kommune. En kommune kan dermed godt inddrage børn i afprøvningen af Makkerlæsning, selvom barnet fysisk er anbragt uden for kommunen. Kommunen kan også tilmelde børn til Makkerlæsning, som opholder sig i kommunen, men som er anbragt af en anden kommune. Her er det dog en forudsætning for at deltage i projektet, at kommunen har sikret sig koordinering med barnets anbringende kommune om at lade barnet deltage i projektet, dels af hensyn til overlap med andre lignende indsatser og dels i forhold til, at ansøger skal kunne levere relevante oplysninger om barnet og barnets omsorgsperson, som er afgørende for evalueringen. Se afsnit 9. Kommunen må gerne vælge at afprøve indsatsen på enten anbragte børn eller børn, der modtager forebyggende foranstaltninger, såfremt der kan rekrutteres børn og makkerlæsere til det. Kommunen kan indgå samarbejde på tværs af forvaltninger eller med fx frivillige organisationer, private aktører, uddannelsesinstitutioner eller andre kommuner. 5 Forventede resultater (BKG 9) De forventede resultater er: At de deltagende børn og unge motiveres til læring At de deltagende børn og unges faglige niveau i læsning forbedres, så de får bedre mulighed for at klare sig videre i uddannelsessystemet At mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i tråd med målsætningerne i folkeskolereformen og tidlige, forbyggende indsatser. 6 Metoden Makkerlæsning Makkerlæsning er en simpel, let tilgængelig og struktureret træningsmetode i læsning med en makker indenfor en afgrænset ramme med tilpassede motiverende og aldersvarende læsematerialer. Der er tale om en korterevarende og tidsafgrænset indsats. Makkerlæsning foregår ved, at barnet læser med den samme makker i 20 minutter mindst tre gange om ugen i fire måneder i hjemmet, plejefamilien, på skolen eller på en institution. Metoden indebærer, at børn læser sammen med fx forældre, pædagoger eller plejeforældre. I begyndelsen læser barnet og den voksne højt sammen og fortsætter med at gøre det, indtil barnet signalerer, at han/hun ønsker at læse selv. Når barnet har problemer med den selvstændige læsning, vender man tilbage til at læse højt sammen, indtil barnet igen vil prøve selv. Efterhånden læser barnet mere og mere selv. Side 4 af 14

5 Metoden indebærer forskellige redskaber til at læse sammen, til valg af litteratur og sværhedsgraden heraf og en læselog, hvor børnene kan registrere egen læsning gennem forløbet. Afprøvningen indebærer desuden undervisning i Makkerlæsning og brugen af redskaberne, opfølgende støtte til makkerlæsere samt oplæring af lokale makkerlæsningskonsulenter, der kan bistå med dels afprøvningen og dels giver kommunen kompetence til at udbrede metoden til andre børn, skoler og målgrupper i kommunen. Makkerlæseren, der kan være barnets forældre, en plejeforælder, en pædagog eller en anden i barnets netværk, bliver uddannet i metoden. Konkret består uddannelsen af én uddannelsesdag, der er ledet af en konsulent i Makkerlæsning. Makkerlæserne modtager undervisning i: Metodens principper og konkrete læsetræningsredskaber At motivere barnet til at læse, at vælge de rigtige læsematerialer med en passende sværhedsgrad, der samtidig er alderssvarende og motiverende for barnet Metoder til at gennemføre læsetræningen Brug af barnets læsedagbog Brug af logbog til makkerlæseren til registrering af fx erfaringer og udvikling gennem læseforløbet. Læsetræningen kan foregå hjemme hos barnet, hos plejefamilier, i skolen eller andre steder, hvor der er ro til læsning og fordybelse, som barnet kommer i dagligt, og hvor barnet føler sig trygt. For de børn, der modtager forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven 52, er det nødvendigt, at kommunen sikrer sig, at der findes et forum, hvor makkerlæsningen kan foregå, ligesom det er vigtigt, at kommunen sikrer sig, at én person kan fungere som barnets makkerlæser i hele perioden. Ved frafald af makkerlæsere i projektperioden er kommunen ansvarlig for, at der findes en ny makkerlæser til barnet. Erfaring viser, at udsatte og anbragte børn ofte har større læsevanskeligheder end andre børn, og Makkerlæsning er derfor tilrettelagt med henblik på at tilgodese svagere læsere uden at gå på kompromis med kvalitet eller indhold. Alle skoleunderstøttende materialer er udvalgt og testet med henblik på at være så interessante og motiverede for barnet som muligt samt med henblik på, at de aktivt understøtter folkeskolens fælles faglige mål i læsning. 6.1 Baggrund for Makkerlæsning Makkerlæsning baserer sig på den engelske skoleunderstøttende metode Paired Reading 1. Makkerlæsning er målrettet udsatte børn og er en central skoleunderstøttende metode, som første gang beskrives i faglitteraturen i midten af 1970 erne. I England er metoden i nyere tid blevet videreudviklet og afprøvet i forhold til gruppen af plejefamilieanbragte børn med navnet Paired Reading. Med inspiration fra England har metoden været afprøvet og evalueret i Sverige med særdeles positive resultater på læsefærdighederne hos børn og unge anbragt i plejefamilier. Svensk forskning viser, at Makkerlæsning er en af de dokumenterede metoder, der kan understøtte familieplejeanbragte børns skolekundskaber i forhold til læsning, jf. Bo Vinnerljungs forskning. Svenske resultater viser blandt andet, hvordan metoden over et forløb på fire måneder har medvirket til, at gennemsnitsbarnet har forbedret sin læsefærdighed svarende til et år. Ydermere har børns læsefærdigheder i svenske forsøg forbedret sig med tre måneder for hver måned med indsatsen Paired Reading. I perioden november 2015 til april 2016 er der gennemført en pilotfase med deltagelse af børn i danske kommuner. I pilotfasen har Socialstyrelsen i samarbejde med Als Research tilpasset Makkerlæsning til dan- 1 Forsman H. (2013) Masteruppsats om Paired Reading, Familjehemsföräldrars erfarenheter av Paired Reading med placerade barn. Se side.13 Side 5 af 14

6 ske forhold og målrettet udsatte børn, der modtager forebyggende foranstaltninger. Således vil afprøvningen af Makkerlæsning i 2017 og 2018 finde sted på baggrund af en i forvejen tilpasset indsats. 7 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. januar 2017 til 31. december Tidsplan Tidsplanen for projektet: 1. januar 1. marts 2017: Rekruttering og registrering af børn April 2017: Forældre/plejeforældre og kommuner modtager svar på, hvilke børn der får indsatsen i efteråret 2017, og hvilke der får indsatsen i foråret 2018 April 2017: Informationsmøder for kommuner om evalueringen August 2017: Inden indsatsen begynder, modtager alle forældre/plejeforældre et elektronisk spørgeskema, som de skal udfylde August december 2017: Første gruppe af børn modtager indsatsen December 2017: Alle forældre modtager et elektronisk spørgeskema, de skal udfylde December 2017: Alle børn deltager i nationale tests i dansk og matematik på deres skole Januar maj 2018: Anden gruppe af børn modtager indsatsen. 9 Evaluering, dokumentation og formidling Der er behov for at vide, om Makkerlæsning har betydet en forbedring af barnets læseevne og trivsel, og derfor skal der i 2017 gennemføres dataindsamling omkring alle børn, der deltager i afprøvningen. De i projektet deltagende kommuner forpligter sig til at deltage i evalueringen, som er forsøgt gjort så overskuelig og ressource- og omkostningsfri for kommunen, som muligt. Evalueringen gennemføres af Trygfondens Børneforskningscenter, professor Bo Vinnerljung (Stockholm Universitet), Rambøll Management Consulting og Professionshøjskolen VIA. Evaluering af indsatsen foretages gennem et såkaldt randomiseret lodtrækningsforsøg. Det betyder, at kommunerne skal tilmelde alle børn til afprøvningen af Makkerlæsning i samme periode forud for selve afprøvningsfasen. Evaluator vil herefter på baggrund af registeroplysninger fordele børnene i to grupper, der ligner hinanden mest muligt. Herefter vil første gruppe gå i gang med afprøvningen af Makkerlæsning. Når gruppe 1 er færdige, kan man ved at sammenligne grupperne sige, om Makkerlæsning har betydning for børnenes læsefærdigheder i dansk. Herefter vil gruppe 2 afprøve Makkerlæsning. Det betyder i praksis, at en andel af de børn, som kommunen tilmelder, vil deltage i Makkerlæsning i efteråret 2017, mens den resterende andel af børn først afprøver i Makkerlæsning i foråret I evalueringen benyttes bl.a. de obligatoriske og frivillige nationale test i folkeskolen, den nationale trivselsmåling og enkelte målinger, der skal udfyldes af barnets voksne. Barnets forældre/omsorgspersoner vil primært blive involveret i dataindsamlingen i 2017, og de spørgeskemaer, som forældre/omsorgspersoner skal udfylde, sendes direkte til dem pr. mail. Kommunen er forpligtet til at deltage i evalueringen af indsatsen. Evaluator vil kunne støtte deltagerkommunerne i processen med indsamling af data. Der vil blive afholdt informationsmøder om dataindsamlingen i Aarhus og København, efter der er givet svar på puljeansøgningerne. Evaluator vil indkalde til disse. Side 6 af 14

7 9.1 Databeskyttelse Socialstyrelsen skal i forbindelse med ansøgningspuljen til afprøvningen af Makkerlæsning gøre opmærksom på, at kommunen som databehandler alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens 41, stk. 3-5 ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren. Kommunen skal sikre, at der gives meddelelse til de relevante parter omkring registrering af oplysningerne, jf. principperne i persondatalovens 28. Kommunen skal sikre, at principperne i persondatalovens kapitel 4, herunder princippet om god databehandlingsskik overholdes i forbindelse med den direkte indberetning, som foretages af kommunens institutioner, deltagende plejefamilier og selvejende institutioner. Medarbejdere/plejeforældre skal kun indberette de relevante data i statistiksystemet og har i øvrigt ikke mulighed for eller ret til at behandle eller på anden måde anvende indberettet data. 10 Ansøgers opgaver Ved deltagelse i afprøvningen af Makkerlæsning, påtager kommunen sig ansvar for rekruttering og fastholdelse af børn samt deres makkerlæsere til afprøvning af Makkerlæsning samt deltagelse i evalueringen af metoden Rekruttering Kommunen skal i særlig grad være opmærksom på, at den er ansvarlig for at rekruttere børn og makkerlæsere til afprøvning af indsatsen. Børnene, skal gå i 3. eller 5. klasse i en almindelig folkeskole i skoleåret 2017/2018 og være enten anbragte eller have en forebyggende foranstaltning efter Serviceloven 52. Kommunen skal rekruttere minimum 10 børn til afprøvningen, men gerne flere med henblik på, at kommunen selv opnår brugbare erfaringer med metodens potentialer og udfordringer. Herudover er kommunen ansvarlig for at rekruttere makkerlæsere til de deltagende børn. Makkerlæserne kan være plejeforældre, forældre, lærere, frivillige, ansatte på institutioner og opholdssteder eller andre i barnets netværk. For de anbragte børn er det intensionen, at en plejeforælder er makkerlæser for barnet. For børn, der modtager forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven 52, viser erfaringerne fra pilotfasen, at det kan være særdeles vanskeligt at rekruttere makkerlæsere, da flere forældre til disse børn ikke føler sig rustede til selv at fungere som makkerlæser. Kommunen kan derfor fx engagere en lærer, pædagog, kontaktperson, frivillig eller professionel makkerlæser for barnet. Der kan bevilges specialundervisning i perioden til barnet, eller der kan findes en makkerlæser blandt barnets netværk. Als Research vil stå for uddannelse og løbende støtte af makkerlæserne. Kommunen forpligter sig derfor til at rekruttere makkerlæsere til børnene, og at makkerlæserne deltager i undervisningen. Kommunen har pligt til at oplyse forældrene og plejeforældrene om indsatsen og den evaluering, de skal medvirke i. Kommunen bør også sikre, at alle relevante parter, herunder skoleledere, lærere, omsorgspersoner og ikke mindst barnet selv er orienteret om indsatsen. Socialstyrelsen, Als Research og evaluator vil stille informationsmaterialer til forældre, skoler, medarbejdere mv. til rådighed for kommunen om afprøvningen af Makkerlæsning i forbindelse med rekrutteringen. Side 7 af 14

8 10.2 Fastholdelse Børnene skal af hensyn til evalueringen afprøve Makkerlæsning enten i efteråret 2017 eller i foråret Kommunen er ansvarlig for at sikre, at de tilmeldte børn og makkerlæsere fastholdes i makkerlæsningsforløbet, både under selve afprøvningen og såfremt barnet først skal afprøve metoden i foråret Kommunen skal beskrive, hvordan, hvornår og hvilke aktiviteter der er planlagt for, at børn og makkerlæser fastholdes i projektperioden Information til forældre/forældremyndighedsindehavere For de anbragte børn er kommunen forpligtet til og ansvarlig for at informere børnenes forældre eller forældremyndighedsindehavere om projektet og den evaluering, som projektet er en del af. Det er ikke lovpligtigt, at barnets forældremyndighedsindehaver skal give tilsagn om, at barnet deltager i afprøvningen, men de har ret til at blive informeret om indsatsen, og at der indsamles oplysninger om barnet til evalueringen af metoden. Kommunen er i den sammenhæng ansvarlig for som minimum at informere børnenes forældremyndighedsindehavere om evalueringen Evaluering Kommunens opgaver i forbindelse med evalueringen er bl.a.: At informere forældre om evalueringen At indsamle og indtaste oplysninger om hvert barn, forældre/omsorgspersoner samt skole forud for lodtrækningen At sikre, at makkerlæsere, omsorgspersoner og børn udfylder relevante spørgeskemaer At sikre, at skolerne tilmelder de deltagende børn til de rigtige nationale tests. Evaluator vil være behjælpelig med informationer og direkte kontakt til skolerne, men det endelige ansvar for tilmeldingen påhviler kommunerne. Før indsatsen påbegyndes, skal kommunen sende informationer om de deltagende børn til evaluator. Følgende informationer skal bl.a. deles med evaluator: Navn, CPR-nummer, adresse på barnet, samt barnets skole og kontaktoplysninger til en voksen omsorgsperson mv Koordinering Kommunen er ansvarlig for, at der sikres den nødvendige koordinering mellem forvaltninger, således at der kan ske rekruttering af børn, makkerlæsere og makkerlæsningskonsulenter, at der samarbejdes med evaluator, og at implementering og evt. forankring bliver en mulighed. Kommunen skal desuden sikre, at alle involverede parter orienteres om projektet. Det kan ud over makkerlæsere, forældre og plejeforældre bl.a. være lærere, pædagoger, skoleledere, sagsbehandler og ikke mindst barnet selv Overvejelser om forankring Kommunen skal i ansøgningen beskrive de foreløbige overvejelser om muligheder for forankring i kommunen. Kommunen kan indenfor de fastsatte økonomiske rammer, se afsnit 14, vælge at øremærke midler til forankring. Hvis dette er tilfældet, er det et krav, at de konkrete aktiviteter, tidsplanen og formålet for aktiviteterne beskrives i ansøgningen. 11 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Ansøger skal tydeligt overveje, om projektet er målrettet enten drenge eller piger eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov blandt målgruppen, som hhv. piger og drenge kan have. Ansøger skal overveje, om piger og drenge har samme behov for hjælp. Side 8 af 14

9 12 Udarbejdelse af projektansøgning Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på, at følgende er tilstrækkelig beskrevet i ansøgningen: At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: o Hvem indgår i målgruppen? o Hvor mange børn og unge i kommunen er i alt omfattet af målgruppen? o Hvor mange børn og unge forventes at deltage i afprøvningen? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). o Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af borgere. o Hvordan fordeler deltagerne sig på 3. og 5. klassetrin samt på forebyggende foranstaltning og anbringelsestype? At det er beskrevet, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre for at nå de forventede resultater for ansøgningspuljen. Beskrivelsen af aktiviteter skal indeholde følgende oplysninger: o o o o Hvordan rekrutteres børn til projektet, herunder hvordan de udvælges, hvilke familier der skal tilbydes at deltage i Makkerlæsning, og hvordan der sørges for, at forældre/plejeforældre modtager tilstrækkelig med information til, at de kan tage stilling til, om de ønsker at indgå i afprøvningen af indsatsen. Hvordan fastholdes børnenes deltagelse i projektet, herunder hvilke aktiviteter og tiltag iværksættes for at sikre børnenes motivation og fastholdelse under hele projektperioden. Rekruttering, motivation og fastholdelse af makkerlæsere. Udvælgelse af en makkerlæsningskonsulent, som kan sidemandsoplæres i afprøvningsperioden og selv undervisere makkelæsere i kommunen i relation til at benytte metode med fx andre målgruppe og klassetrin. At ansøger udarbejder en tidsplan for aktiviteterne. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Organisationsstruktur og opgavefordeling skal beskrives. F.eks. hvem der har det overordnede ansvar for projektet, hvem der er projektleder, og hvilke opgaver og ansvar projektlederen har, hvilke ansatte og øvrige samarbejdspartnere indgår i projektet, og hvilken rolle er de tiltænkt i projektet. Kommunen skal udpege en eller flere makkerlæsningskonsulenter, som kan videreføre indsatsen. Den lokale PPR psykolog, anbringelsesansvarlige eller læsevejleder, kan eksempelvis tiltænkes en særlig rolle i organiseringen af indsatsen. At forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. Kommunen kan beskrive, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb. Såfremt der søges midler til forankringsaktiviteter beskrives aktiviteter detaljeret, samt der opstilles mål for aktiviteterne. 13 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen (BKG 6 og 8) Side 9 af 14

10 Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i syv områder. Oversigten illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet. Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans: At formål og målgruppe i ansøgningen er identisk med ansøgningspuljens formål og målgruppe. 2. Rekruttering og fastholdelse: At kommunen kan rekruttere mindst 10 børn i målgruppen på 3. og 5. klassetrin i 2017 med en ligelig fordeling mellem de to klassetrin. At det beskrives, hvilke aktiviteter ansøger vil igangsætte for at sikre, at kommunen kan rekruttere børn til afprøvningen. At det beskrives, hvilke aktiviteter ansøger vil igangsætte for at sikre, at kommunen kan fastholde og motivere børn og makkerlæsere til at deltage i afprøvningen i hele projektperioden. Aktiviteter for fastholdelse skal beskrives jf. punkt At ansøger beskriver, hvorledes relevante oplysninger indsamles, så de er klar til indtastning inden deadline d. 28. februar Relevante oplysninger indebærer bl.a. barnets navn, CPR-nummer, adresse, skole, voksen omsorgsperson samt til voksen omsorgsperson mv. 3. Organisering: At ansøger beskriver, hvorledes projektet organiseres, herunder: o At ansøger beskriver projektets organisering og beskriver, hvordan den organisatoriske ramme understøtter afprøvning af metoden. o At ansøger angiver, hvem der er projektleder/tovholder i kommunen. 4. Sammenhæng: At ansøgningen udviser god sammenhæng mellem formål, målgruppe, de forventede resultater og aktiviteter i projektet 5. Evaluering: At kommunen forpligter sig til at samarbejde med evaluator om evaluering af det faglige udbytte af indsatserne, jf. de opgaver forbundet med evalueringen, som er beskrevet under punkt Forankring: Ansøger har beskrevet en plan for forankring. At ansøger, såfremt der søges midler til forankringsaktiviteter, har beskrevet mål og aktiviteter for forankring i Budget og aktiviteter: At der er sammenhæng mellem aktiviteter, deltagerantal og budget. Mere detaljeret vil vurderingen se på følgende inden for de syv områder: Ad 1) Formål og målgruppe: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe blive vurderet, om ansøgningen falder indenfor ansøgningspuljens formål og målgruppe, som det fremgår af ansøgningsvejledningens afsnit 2 og 3. Ad 2) Rekruttering og fastholdelse: Det vil ud fra ansøgers beskrivelse af, hvordan børnene og makkerlæserne rekrutteres og fastholdes samt det forventede antal børn i målgruppen blive vurderet, om ansøger lever op til kriterierne for rekruttering og fastholdelse. Side 10 af 14

11 Ad 3) Organisering: Det vil, ud fra ansøgers beskrivelse af organisering af projektet og antal børn i projektet blive vurderet, om ansøger lever op til vejledningens krav til organisering af afprøvningen. Ad 4) Sammenhæng: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, de forventede resultater, aktiviteter og ressourcer. Det vurderes, hvorvidt de planlagte aktiviteter er klart beskrevet. Dermed skal ansøger sandsynliggøre, hvorvidt projektets aktiviteter, målgruppe og bemanding skal understøtte, at projektet opnår de forventede resultater. Ad 5) Evaluering: Det vil ud fra ansøgers tilkendegivelse af, at kommunen er indforstået med at samarbejde med evaluator blive vurderet, om ansøger lever optil kriterierne for evaluering. Ad 6) Forankring: Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet har beskrevet en forankringsplan efter tilskudsperiodens ophør. Såfremt der søges midler til forankringsaktiviteter i 2018 vil det blive vurderet, hvorvidt projektet i tilstrækkelig grad beskriver aktiviteterne, mål for disse og hvordan de opnås. Ad 7) Budget: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 14-15) Puljespecifikke krav (BKG 6, stk. 1) Derudover gælder der følgende faglige, puljespecifikke kriterier for afprøvning af metoden Makkerlæsning: At projektets formål og målgruppe er i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål og målgruppe, som den er beskrevet ovenfor. At ansøger kan rekruttere mindst 10 børn i målgruppen på 3. og 5. klassetrin i 2017 med en ligelig fordeling mellem de to klassetrin. At det beskrives, hvilke aktiviteter ansøger vil igangsætte for at sikre, at kommunen kan rekruttere børn til afprøvningen. At det beskrives, hvilke aktiviteter ansøger vil igangsætte for at sikre, at kommunen kan fastholde børn til afprøvningen, så de deltager i hele projektperioden. At ansøger beskriver, hvorledes relevante oplysninger indsamles, så de er klar til indtastning inden deadline d. 28. februar Relevante oplysninger indebærer bl.a. barnets navn, CPR-nummer, adresse, skole, voksen omsorgsperson samt til voksen omsorgsperson mv. At ansøger beskriver, hvorledes projektet organiseres, herunder: o At ansøger beskriver projektets organisering og, hvordan den organisatoriske ramme understøtter afprøvning af metoden. o At ansøger angiver, hvem der er projektleder/tovholder i kommunen og vil fungere som kommunens primære kontaktperson i relation til evaluator, leverandør og Socialstyrelsen. At kommunen samarbejder med evaluator om evaluering af det faglige udbytte af indsatserne, jf. de opgaver forbundet med evalueringen, som er beskrevet under punkt At ansøger, såfremt der søges midler til forankringsaktiviteter, har beskrevet mål og aktiviteter i Tilskudsberettigede udgifter (BKG 12) Side 11 af 14

12 Det beløb, som en kommune søger om, skal tilpasses, således at der er overensstemmelse mellem beløbets størrelse og det antal børn, som kommunen forventer at kunne rekruttere til projektet i Der kan søges om dækning af udgifter i projektet svarende til op til kr. per barn, der forventes rekrutteret til projektet i Hvis der fx forventes rekruttering af 30 børn, kan der søges om 30 x kr. = kr. i hele projektperioden. Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter, der generelt er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til professionelle makkerlæsere. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 10. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. Det er afgørende, at ansøgte midler beskrives og begrundes i relation til projektet og de aktiviteter, kommunen at ønsker at afholde. 15 Ikke tilskudsberettigede udgifter (BKG 13) Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 2. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 3. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 4. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 5. Køb af fast ejendom. 6. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 7. Dækning af underskud eller anden gæld. 8. Støtte til enkeltpersoners underhold. 9. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 16 Udarbejdelse af budget (BKG 7) I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Side 12 af 14

13 Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 14 og 15). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 16.1 Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Side 13 af 14

14 16.6 Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 17 Ansøgningsprocedure (BKG 10 og 11) Ansøgningsfristen er den 24. november 2016 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i december Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Nanna Brostrup Hansen på nmbh@socialstyrelsen.dk i Socialstyrelsen. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk 17.1 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 18 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til afprøvning af metoden, Makkerlæsning, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 18.1 Rapport (BKG 20) Socialstyrelsen skal løbende modtage information om projektets fremdrift. Derfor skal projekterne hvert år udfylde en standardrapport, der skal fremsendes til Socialstyrelsen. Skabelonen for afrapportering kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. Side 14 af 14