Den europæiske psykolog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den europæiske psykolog"

Transkript

1 2 30. januar årgang Dansk Psykolog Forening Langt væk hjemmefra De udsendte soldater arbejder under farefulde vilkår og er langt væk fra familien. Men psykologen er nu blot et klik borte. Side 3

2 Leder Den europæiske psykolog Nedtællingsuret er slået til. Vi tæller baglæns frem mod EFPA-generalforsam lingen i Oslo i juli Generalforsamlingen i den europæiske paraplyorganisation skal beslutte at iværksætte den konkrete certificering af psykologer i Europa. Beslutningen er enestående. Vi vil uden tvivl vedtage de retningslinjer for uddannelse og for praksiserfaring, der gør det muligt og enkelt for psykologen at få sine faglige kvalifikationer vurderet og hernæst bevæge sig rundt på det europæiske arbejdsmarked. Der er lagt vægt på dokumenteret faglighed og på etik. Hvis man har en grunduddannelse fra et anerkendt universitet og derefter et års erfaring med praktisk psykologarbejde, vil man kunne erhverve sit EuroPsy-certifikat. Hertil kommer, at EFPA-generalforsamlingen også vil beslutte at knytte EuroPsy til i første omgang én specialistuddannelse, nemlig psykoterapi. Det handler således ikke blot om, at der nu er skabt en platform for psykologer generelt for at kunne arbejde i andre lande i Europa, men også om, at specialistgodkendte kan opnå samme fordele. Andre steder i Europa er der sten i skoen. Herhjemme iværksatte Dansk Psykolog Forening sin egen autorisationsordning tilbage i slutfirserne og begyndelsen af halvfemserne. Lykkeligvis overtog danske myndigheder autorisationen, og vi har således både en lov, der slår fast, at en psykolog er en psykolog, og vi har en offentlig myndighed, der kan fastslå, hvornår denne psykolog kan blive autoriseret. Her blev det fagpersoner og eksperter, der kom til at præge lovgivningen. Sådan er det ikke på det europæiske plan indtil videre. Politik og faglighed konflikter. Den europæiske tanke er jo, at mobilitet mellem medlemslandene har højeste prioritet. Desværre betyder det så, at man fra po- litisk side ønsker at give køb på faglighed og på kvalitet. Der går bureaukrati i det. Et eksempel: I ét land kan man uden for det kliniske område blive psykolog efter fire års universitetsstudier. Titlen psykolog er erhvervet, og det kan for dette lands psykologer være interessant at søge arbejde i nabolandet. Her er uddannelseskravet til en psykolog imidlertid fem år, men fordi titel går frem for indhold, så kan nabolandets lovgivning ikke hindre, at den rejselystne psykolog arbejder her med fulde rettigheder. Bureaukratisk set en glimrende ordning, men ud fra faglige og brugersikkerhedsperspektiver helt hen i vejret. Man kan ikke blive anerkendt som psykolog i Danmark, medmindre man kan leve op til de nationale krav. I Danmark er en psykolog en psykolog, og det skal ikke nogen EU-lovgivning lave om på. Men hvad vil fremtiden bringe? Der er jo også danske politikere i det europæiske parlament, og der er dansk indflydelse i kommissionen. Vi ville gerne høre deres røster om kvalitet og brugersikkerhed! Dansk lovgivning er præget af lovgivning fra EU, og det er bekymrende, at vi ikke hører fra dem om de brydninger, der knytter sig til EU-lovgivning i denne sammenhæng. Det har været overmåde vanskeligt at vinde gehør for det faglige synspunkt i EU. Som danske psykologer kunne vi måske ud fra et kortsigtet perspektiv være fristet til at melde hus forbi. Men vi ved godt, at den psykologiske videnskab og profession først og sidst kommer fra det psykologiske verdenssamfund selv. Det er åbenbart et vilkår, at faget, videnskaben og professionen skal kæmpe sin egen kamp på vores brugeres vegne og ikke forlade os på, at de formelt ansvarlige påtager sig denne opgave. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 4 9/2 27/2 5 23/2 13/3 6 9/3 27/3

3 En hånd til de udsendte Internettet er der altid også for den soldat, der er udsendt til krigs skuepladserne, eller den hustru, hvis mand har svært ved at finde sit gamle jeg efter hjemsendelsen. Forsvarets psykologer har udviklet et rådgivningstilbud via nettet. modelfoto: bam/scanpix Rådgivning Af redaktør Jørgen Carl De udsendte danske soldater i Irak, Afghanistan og andre af verdens brændpunkter er blevet et tema herhjemme. Også når der ikke står et folketingsvalg for døren. Ikke mindst antallet af dræbte og sårede soldater har øget opmærksomheden om emnet drastisk. Er det prisen værd? spørges der, hver gang en dræbt soldat flyves hjem, og det er et spørgsmål, som ikke kun retter sig mod de soldater, der er i farezonen, og de politikere, der har sat dagsordenen for vores deltagelse i internationale opgaver, men har adresse til os alle. Psykolog nyt

4 fakta Hvor finder jeg Tilbuddet om rådgivning fra netpsykologen findes som menupunkt på som er hjemmeside for Institut for Militærpsykologi. Siden fremstår opdateret og brugervenlig og rummer en stor mængde information, som retter sig mod den soldat, der står foran udsendelse, og hans familie. Også de helt nyudgivne pårørendepjecer er at finde i den omfattende tekstsamling. Tilgangen til stoffet er åbenhjertig, og siden redigeres tydeligt på brugernes præmisser, dvs. så teksterne opleves som relevante og ærlige for soldater og pårørende. Blandt helt jordnære og praktiske råd stilles således spørgsmålet: Skal soldaten skrive afskedsbreve inden udsendelsen? En stor del af interessen samler sig naturligt nok om de vilkår, de udsendte arbejder under, og hvordan de præges af den åbenbare risiko eller bare savnet af fx kone og børn. Hvordan har de det i situationen? Hvad indebærer det her og nu at leve under det voldsomme pres, hvad betyder de voldsomme oplevelser for dem på længere sigt? Og hvordan ser situationen ud fra de pårørendes synsvinkel? På professionelt plan varetages interessen af Forsvarets psykologer, som er en del af Institut for Militærpsykologi, IMP. Instituttet med dets 22 psykologer har som et af sine kerneområder netop at være der for de udsendte soldater, de tidligere udsendte soldater og deres pårørende. Nyt tilbud om netrådgivning Tilbuddene til disse grupper har været under kraftig udvikling gennem de senere år, parallelt med at den danske militære indsats internationalt er trappet op. Med overgangen fra fredsbevarende til nu også fredsskabende opgaver har indsatsen i nogen grad ændret karakter, ligesom også ønsket om at kunne trække på psykologisk bistand er øget. På ganske få år er antallet af nyoprettede journaler hos militærpsykologerne således næsten firedoblet. Det klassiske tilbud om psykologhjælp til soldater og pårørende, som oplever alvorlige eftervirkninger i forbindelse med udsendelsen til internationale missionsområder, blev i begyndelsen af året suppleret af et nyt tilbud om psykologisk rådgivning via nettet. Netpsykologerne, som tilbuddet kaldes, åbnede den 6. januar. - Der er tale om en rådgivning, ikke om terapi, forklarer psykolog ved IMP Peter Genter, der har stået i spidsen for at udvikle hjemmesiden. Soldaten eller den pårørende logger sig med et selvvalgt brugernavn og en kode ind på vores hjemmeside og kan uden at oplyse sin identitet stille spørgsmål til psykologerne her. Man kan også ringe, men på nettet er det lettere at bevare anonymiteten, og kontakten foregår gennem det skriftlige. Nem adgang til kontakt I dag sætter ingen spørgsmålstegn ved, hvorfor internettet bruges som kommunikationskanal. Målgruppen har alderen, hvor nettet er mediet over dem alle. Også i rådgivningssammenhæng er brug af nettet indarbejdet i forskelligartede former af fx Ung på Linie, Livslinien og Kræftens Bekæmpelse rådgivninger, hvis erfaringer og medarbejdere Peter Genter har trukket flittigt på i udviklingen af IMP s tilbud. - Med brugen af nettet mindsker vi de barrierer, der er for kontakt. Nettet er på den ene side altid tilgængeligt, samtidig er det på den anden side en kommunikationskanal med indbygget distance. At henvende sig til direkte en psykolog er ikke nødvendigvis let for soldaten, som måske føler, at han blotter sig, eller han kan tvivle på, om de tanker og følelser, han har, er alvorlige nok til at - Det kan være lettere for nogle at henvende sig på nettet, vurderer Peter Genter. Erfaringer fra andre internetrådgivninger viser, at det kræver mindre overvindelse at åbne sig og tale om svære emner. Det at formulere sig skriftligt giver anledning til refleksion, og så har skriftlig kommunikation den fordel, at der er tekster at vende tilbage til. - Vi svarer i løbet af højst to hverdage og forventer, at et forløb afsluttes efter ganske få gange. Er der brug for mere, kan det være hensigtsmæssigt, at brugeren indgår i et egentligt forløb hos en psykolog, enten her hos IMP eller hos en af de netværkspsykologer, vi samarbejder med over hele landet. Forventelige temaer Blot få dage efter etableringen havde de første brugere meldt sig, og selv om materialet er alt for sparsomt til at udlede 4 Psykolog nyt

5 tendenser af, tør Peter Genter godt allerede nu pege på, hvilke kategorier der kommer til at fylde i henvendelserne. - Der vil efter al sandsynlighed være tale om de samme temaer, som har fyldt i de hidtidige tilbud. Mange soldater har problemer med aggressioner, når de vender hjem og oplever, at deres lunte er blevet kortere. Eller de føler rastløshed, har søvnproblemer, flashbacks, angst, panikangst, de udvikler und gåelsesadfærd osv. - Mens de er ude, kan de have problemer med det pres, de udsættes for, også bare arbejdspresset. Nogle oplever det værst tænkelige at miste en kammerat og reagerer naturligvis på det. Er det så normalt at reagere, som jeg gør det Hertil fx samarbejdsvanskeligheder med kollegerne eller den nærmeste chef. - Problemer i relationen mellem soldat og pårørende ser vi mange eksempler på. Både under udsendelsen og efterfølgende går det begge veje. Først bekymringer og savn, fra hans side måske også jalousi, så kommer han hjem og skal finde sin plads i familien igen. Det er ikke altid let, heller ikke for dem, han vender hjem til. Tilbud med udviklingsmuligheder Af IMP s psykologer indgår foreløbig syv i rådgivningen. Det begrænsende antal har man valgt, så der løbende er rådgivningsopgaver til alle, og så psykologerne kan mødes og udveksle erfaringer om produktet. Det handler om at sikre kontinuitet og lægge en linje. Uanset hvem af psykologerne der svarer, underskriver man sig som Netpsykologen : anonymiteten går begge veje! Den valgte form er ikke nødvendigvis endestationen. Efterhånden som rådgivningen er veletableret, vil den kunne videreudbygges. - Vi har valgt at begynde et sted og med noget, vi kan overskue. Vi foretrækker en langsom vækst, ikke mindst fordi vi skal være sikre på at kunne levere svar med kort frist, men vi har allerede nu ideer til, hvordan tilbuddet kan udvikle sig. Der er ingen grund til at udelukke noget. Behovet hos brugeren må afgøre, om vi fx udvikler et mere chat-orienteret tilbud, oprettelse af grupper eller på længere sigt måske egentlig netterapi. jc modelfotos: bam/scanpix Psykolog nyt

6 Kvinder efter voldtægt Når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. For eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af Anja Hareskov Jensen og Elena Røikjær Madsen Arbejdet med voldtægtsramte involverer næsten altid både forskellige faggrupper og forskellige offentlige og til tider private instanser. Det tværfaglige samarbejde er essentielt, men også en udfordring, da de forskellige faggruppers faglige socialisering, arbejdsopgaver og grundlæggende værdisæt er væsensforskellige. I efteråret 2008 var Center for Voldtægtsofre i Århus vært for The first International Conference on Survivors of Rape, hvor man delte viden om voldtægtsramte og deres vilkår set fra disse forskellige vinkler. Desuden var formålet at søge svar på spørgsmålet om, hvordan vi uanset perspektiv bliver bedre til at yde den hjælp, voldtægtsramte har brug for i et til tider overvældende og i sig selv traumatiserende system. Ud over psykologiske aspekter var andre vigtige spørgsmål således i fokus, fx retsmedicinske undersøgelser, hospitalspersonalets akutmodtagelse, den politimæssige efterforskning, juridiske forhold, menneskerettigheder og bredere ideologiske teorier. Vi vil her søge at integrere og elaborere på den viden, der blev præsenteret på konferencen. Håbet er at bidrage til at sikre, at den behandling, voldtægtsramte får, er så værdig som mulig, og at større faglig bevidsthed kan reducere risikoen for stigmatisering og traumatisering hos de ramte piger og kvinder. I artiklen henviser vi for sproglighedens skyld til piger/ kvinder. Et meget lille antal af anmeldte voldtægter er begået mod drenge/mænd. Tonisk ubevægelighed Et af oplæggene omhandlede forskellige symptombilleder hos voldtægtsramte, som traditionelt kunne opfattes som værende inden for det psykotiske spektrum, men som psykolog Andrew Moskowitz argumenterede for var traumeudløste. Han pegede i sit oplæg især på tre forskellige typer af symptomer inden for dette cluster, nemlig tonisk ubevægelighed, vrangforestillinger og auditive hallucinationer. Hvad angår de to sidstnævnte typer symptomer, henvises der til, at ca. en femtedel af de voldtægtsramte er plaget af auditive hallucinationer, samt at der er en 18 gange forhøjet risiko for at lide af vrangforestillinger, hvis kvinden har været udsat for voldtægt og som følge heraf har udviklet PTSD. I det følgende vil det dog være den toniske ubevægelighed og betydningen heraf, der vil være i centrum. Tonisk ubevægelighed anses for at være en evolutionær 6 Psykolog nyt

7 illustrationer: lisbeth e. Christensen baseret angstrespons på linje med henholdsvis kamp- og flugtreaktionerne. Den optræder oftest i tilfælde, hvor hverken kamp eller flugt er en mulighed, og hvor personen oplever ekstrem angst og frygter at blive slået ihjel. En person, der er ramt af tonisk ubevægelighed, mangler ufrivilligt evnen til at bevæge sig eller kalde på hjælp. Det er hyppigt forbundet med en markant forhøjet smertetærskel, således at den ramte ikke mærker fysisk smerte, samtidig med at personen bevidsthedsmæssigt er fuldt til stede og i nogle tilfælde endda oplever en skærpelse af bevidstheden. Mellem hver tredje og halvdelen af alle voldtægtsramte oplever en eller anden grad af ubevægelighed under overgrebet, og der er en række negative følger. For det første synes der at være en øget risiko for at udvikle PTSD efterfølgende, når kvinden har oplevet tonisk ubevægelighed. Det skyldes dels, at tonisk ubevægelighed er forbundet med dissociering under overgrebet, dels at det i sig selv er yderst skræmmende og traumatiserende at have oplevet ikke at kunne forsvare sig i en livstruende situation. I tilgift er de, der ikke har kunnet kæmpe imod, ofte plaget af endnu sværere følelser af skyld og skam, end hvad der typisk er tilfældet for voldtægtsramte. For det andet kan den toniske ubevægelighed have betydelige negative følger for den voldtægtsramtes møde med professionelle og systemerne efter voldtægten. Det er klart mindre sandsynligt, at professionelle tror på, at kvinden har været udsat for voldtægt, hvis hun ikke har kæmpet imod eller råbt på hjælp, ligesom gerningsmanden oftere ikke bliver dømt, hvis kvinden har været ramt af tonisk ubevægelighed. Uden at kæmpe imod I beskrivelsen af de retsmæssige procedurer i forhold til voldtægtssager i Danmark fortalte adjunkt, ph.d. Lasse Lund Madsen fra det juridiske fakultet på Aarhus Universitet således, at kernen i den nuværende danske lovgivning er, at der skal have været tale om vold eller trusler om vold i forbindelse med en voldtægtssag, for at en gerningsmand kan dømmes. Herudover er det juridiske system underlagt krav om, at sagerne skal vurderes ud fra objektive kriterier, og at en gerningsmands skyld skal kunne bevises ud over al rimelig tvivl. Læge, ph.d. Ole Ingemann-Hansen, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, oplyste, at de retsmedicinske un- Psykolog nyt

8 Arbejdet med voldtægtsramte involverer næsten altid både forskellige faggrupper og forskellige offentlige og til tider private instanser. dersøgelser mange gange ikke øger sandsynligheden for, at en gerningsmand bliver dømt for voldtægt. Vores tese er, at den toniske ubevægelighed netop betyder, at det vil være mindre sandsynligt, at de retsmedicinske undersøgelser afslører markante spor efter vold på kvindens krop. Hvis kvinden i overgrebssituationen ufrivilligt har mistet evnen til at kæmpe imod, synes det givet, at der vil være færre tegn på vold efter overgrebet. Gerningsmanden har da kunnet gennemføre sit forehavende uden yderligere magtanvendelse. Med det juridiske systems definition af voldtægt som en situation, hvor det ud over enhver rimelig tvivl skal kunne bevises, at den formodede gerningsmand har tvunget kvinden til sex ved hjælp af vold eller trusler om vold, kan den toniske ubevægelighed betyde, at en del mænd, der har begået overgreb, ikke kan straffes. Hertil kommer betydningen af den toniske ubevægelighed for kvindernes selvforståelse og i systemernes forståelse af det hændte. Tonisk ubevægelighed er ofte uforståelig for både kvinderne og for de professionelle, de møder på deres vej igennem systemerne. Kvinderne er selv umådelig skamfulde over, at de ikke har kæmpet imod i situationen. De har på egen krop oplevet, at de ikke reagerede med at gøre aktiv modstand, hvad de fleste nok forventer de vil gøre i en sådan situation. De har ikke levet op til disse samfundsskabte stereotype og ofte urealistiske forventninger om egne reaktionsmønstre i kritiske situationer og plages efterfølgende af skyld og skam. Oplevelsen af uretfærdighed Der er i forvejen en udtalt tendens blandt kvinder, som har været udsat for voldtægt, til at påtage sig skyld også hvor det forekommer helt indlysende, at kvinden absolut intet har at føle skyld over. Denne tendens er velbeskrevet (jf. fx Janoff-Bulmann) og medvirker ifølge nogle forfattere til at opretholde en umiddelbar fornemmelse af kontrol, idet alternativet nemlig at hændelsen var helt og aldeles uforudsigelig og uden for ofrets kontrol vækker for megen angst og magtesløshed. Det at været blevet lammet af tonisk ubevægelighed er uforståeligt for de fleste kvinder, og skyldfølelsen bliver ikke nødvendigvis mindre i mødet med forskellige systemer, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor hun ikke gjorde modstand i situationen, og om det så overhovedet er muligt at dømme nogen for det, der er overgået hende. Enkelte aktuelle sager viser dog en tendens til, at man i det juridiske system begynder at vægte betydningen af, om kvinden har givet sit tilsagn til seksuel omgang, og ikke blot om der har været tale om vold. Indtil videre har vi dog en situation, hvor nogle af de kvinder, der har oplevet intens angst og har frygtet, at de ville miste livet, netop ikke oplever retfærdigheden ske fyldest. Nogle af dem, der har været mest angst, har mistet muligheden for at kunne kæmpe imod. Det kan have haft afgørende negativ betydning for deres selvforståelse og betyde, at andre møder dem med mistro, og at der er langt mindre sandsynlighed for, at deres gerningsmænd dømmes. Restorative justice Kun ca. en tredjedel af de kvinder, der anmelder voldtægt eller voldtægtsforsøg har således en sag, der af anklageren vurderes at være stærk nok til at kunne bringes for retten. Hertil kommer, at et relativt stort antal kvinder, der udsæt- 8 Psykolog nyt

9 tes for seksuelle krænkelser, af forskellige grunde vælger ikke at anmelde krænkelserne til politiet. Hermed konstituerer voldtægt den form for lovovertrædelse, der er mindst rapporteret, mindst bragt for retten og har den laveste rate af dømte inden for personfarlig kriminalitet. Derfor er man blandt andet i USA begyndt at udforske alternativer til det eksisterende retssystem, som i højere grad varetager den voldtægtsramtes behov for retfærdighed og ikke mindst værdighed. Et af resultaterne er restorative justice, som professor Mary Koss, University of Arizona fortalte om, og hvis overordnede formål er at skabe grundlaget for en form for retfærdighed, som er mere helende og styrkende, samtidig med at gerningsmanden stilles til ansvar for den skade, som overgrebet har forvoldt. Restorative justice findes i forskellige varianter, men indebærer typisk et møde eller et forløb, hvor både ofre og krænkere deltager. Herudover deltager pårørende til den ramte ofte ud fra en erkendelse af, at de pårørende typisk er voldsomt berørt af overgrebet (se Bak 2007, der finder at over halvdelen af de pårørende udvikler PTSD eller subklinisk PTSD). Ved at interviewe voldtægtsramte og deres advokater har man forsøgt at indkredse, hvilke elementer et sådan møde skal indeholde for at sikre den ramte oprejsning. Det har vist sig at være centralt, at den ramte får mulighed for at genfortælle sin egen historie om hændelsen. En undersøgelse af volds- og voldtægtsofre (Elklit, 1993) viste således, at op mod 80 % følte sig dårligt behandlet i retten netop Pension for livet hele livet Som magister eller psykolog bliver cirka 17 pct. af din løn indbetalt til MP Pension. Men ved du, hvad du får du for dine penge? Du får fleksibel livsvarig pension, så du kan trygt blive gammel. Du er dækket, hvis du bliver syg og lægerne vurderer, at du ikke længere kan passe dit arbejde. Du kan sikre din ægtefælle/samlever og dine børn, så de nemmere kan komme videre i livet, hvis du dør i utide. Du kan få en økonomisk håndsrækning, hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme. Du kan få hjælp til at komme ud af et alkohol- eller pillemisbrug, så du kan komme videre i livet. Dine dækninger er fleksible, så du kan skrue op og ned for dem i takt med, at dit liv forandrer sig ægteskab, børn, skilsmisse Vi kan hjælpe dig med at sikre, at dine behov og dine dækninger følges ad. Med venlig hilsen Din pensionskasse Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon Psykolog nyt

10 fordi de oplever, at der ikke er plads til, at deres historie kan fortælles. Væsentlig er også at give den ramte mulighed for at få svar fra gerningsmanden på fx spørgsmål om hændelsesforløbet, hvor den ramte er plaget af dissociering og amnesi, eller på uforståelige handlinger fra gerningsmandens side i forbindelse med overgrebet. Hertil kommer elementer centreret om validering af den ramtes oplevelser. Det er ofte vigtigt at opnå gyldiggørelse som voldtægtsramt, dvs. opleve at blive troet på og få anerkendt, at der er sket et overgreb, og at dette overgreb har haft betydning for kvinden og hendes liv. Det kan være betydningsfuldt for den voldtægtsramte at opleve gerningsmanden angre overgrebet og dets konsekvenser. Da mange voldtægtsramte er plaget af selvbebrejdelser, bidrager valideringen til at mindske den ramtes tendens til at påtage sig en skyld og skam, som jo rettelig ikke er hendes. Endelig anses det for særlig betydningsfuldt, at kvinden gives indflydelse på, hvordan krænkelsen løses og forløses. Der er ofte tale om meget individuelle og særegne forslag, men det kan være aftaler om, at gerningsmanden skal gå i behandling, at han ikke må vise sig inden for en vis radius af den ramtes hjem, at værdsatte genstande, der er ødelagt under overgrebet, erstattes, at gerningsmanden pålægges at betale for udgifter, som den ramte har haft i forbindelse med overgrebet, eller blot at han erkender den smerte, han har påført den ramte. Og siger undskyld! Der sættes klare regler op for processen, som styres af personale, som er specifikt uddannet i metoden, samtidig med at begge parter støttes undervejs. Således håber man, ved at fokusere mindre på skyld og straf, dels at undgå stigmatisering og forværring af efterreaktioner for den voldtægtsramte, dels at den (nye) viden, der bliver tilgængelig for tiltalte, kan forebygge ny krænkeradfærd. Inden forløbet begyndes, iværksættes en psykoseksuel evaluering af gerningsmanden, så at der er en kvalificeret vurdering af, hvorvidt gerningsmanden er i stand til på en ikke-misbrugende måde at indgå i forløbet. For at sikre den ramte laves der ligeledes aftaler om, at gerningsmanden ikke må opsøge den ramte, og der laves klare regler, hvis formål er at hindre muligheden for misbrugende adfærd i forbindelse med samtalerne. Forløbet kan igangsættes både af dommere som alternativ straf i forbindelse med en retssag, og på offerets initiativ, mens der ventes på retssagen. Metoden kan også anvendes i de relativt mange tilfælde, hvor der ikke rejses sag ved domstolen, enten fordi den ramte ikke ønsker at melde overgrebet til 10 Psykolog nyt

11 politiet, eller hvor sagen bliver henlagt af anklagemyndigheden på grund af bevisets stilling. Flere undersøgelser har påvist, at restorative justice har positiv indflydelse på selve bearbejdningsprocessen og hjælper den ramte til hurtigere at komme tilbage til en normal hverdag (Koss & Achilles 2008). Men der kan være adskillige andre fordele. Forskningen peger således på, at en af de mest afgørende prediktorer for sværhedsgrad og varighed af fysiske, sociale og psykologiske eftervirkninger efter voldtægt er den ramtes tendens til at bebrejde sig selv. Et supplement til retssystemet Ud over de indre personlighedsmæssige faktorer har en række ydre omstændigheder betydning for kvindens følelse af skyld og selvbebrejdelser: kontakten til politiet, det juridiske system, reaktioner fra kolleger venner og familie samt eksisterende myter. Nogle kvinder fortæller, at de har oplevet at blive mistænkeliggjort i forbindelse med afhøringerne hos politiet. Denne oplevelse kan forstærkes, hvis afhøringen foregår allerede få timer efter voldtægten, når kvinden afhøres på skadestuen eller hos politiet, hvor hun er mødt op. På dette tidspunkt kan kvinden stadig være i en choktilstand og har derfor vanskeligt ved at forstå, at politiet forholder sig undersøgende til, hvad hun fortæller. Dette er især problematisk for de unge piger, der udgør en stor del af de voldtægtsramte. De er i forvejen plaget af skyldfølelser, er usikre på deres seksualitet og er tilbøjelige til at overvurdere egen andel i den traumatiske oplevelse, hvis de fx har flirtet eller kysset med gerningsmanden, inden overgrebet fandt sted. Oplevelsen af ikke at blive troet kan derfor blive det, de tager med sig. Fra politiets side er man opmærksom på denne problematik. Politiinspektør Gitte Christensen, Østjyllands Politi, oplyste således, at der specialuddannes aspiranter i interview af kvinder, der har været udsat for voldtægt. Der er tale om interview guide-lines som indeholder elementer som ved en terapeutisk samtale. Men til forskel fra en terapeutisk samtale har politiet til opgave at vurdere, om der er begået en forbrydelse, og i givet fald hvordan denne forbrydelse har fundet sted. Der vil således i en afhøring, hvor nænsom og kompetent den end udføres, altid være et element af vurdering af kvinden og hendes historie. Restorative justice synes derfor at have en central betydning som supplement til et retssystem, der sjældent yder de ramte retfærdighed på en måde, der opleves som værdig, og som en måde at hjælpe kvinden til at fortælle sin historie inden for en ramme, hvor hun ikke får oplevelsen af, at der bliver sat spørgsmålstegn ved hendes beretning. Anja Hareskov Jensen, cand.psych., specialist i psykoterapi, ledende psykolog, Center for Voldtægtsofre, Århus Elena Røikjær Madsen, cand.psych., Center for Voldtægtsofre, Århus litteratur Bak, R.S. (2007): Voldtægtsofrets nære. Center for Voldtægts ofre. Århus. Elklit, A. (1993): Offer for vold. Aarhus University Press. Århus. Janoff-Bulmann, R. (1992). Shattered assumptions: Towards a new psychology of trauma. Free Press. New York. Koss & Achilles (2008): Restorative Justice Responses to Sexual Assault. Applied Research Forum. Oplæggene fra konferencen kan ses på Psykolog nyt

12 Somatikken savner psykologerne Tradition og faglig tænkning er mulige forklaringer på, at vi sjældent finder psykologer på en somatisk hospitalsafdeling. Både speciallægerne og Dansk Psykolog Forening vil gerne rette op på skævheden. Hospital Af Lars Michaelsen, Astrid Nordbo og Roal Ulrichsen Psyke og soma hænger uadskilleligt sammen. Det er der ikke noget nyt i. Eller er der? I hvert fald kan det slås fast, at det er sjældent at finde en psykolog på en somatisk hospitalsafdeling. Mange ved sikkert, at hvis man eksempelvis får konstateret alvorlig, kronisk eller livstruende somatisk sygdom, så er der ikke alene kroppen, der er påvirket. Det vil ofte medføre en stor omvæltning i tilværelsen, og det vil for mange medføre psykiske reaktioner og for nogle egentlig psykisk krise og psykisk sygdom. Eksempelvis angst og depression. Disse psykiske reaktioner, angst og depression forøger risikoen for en forværret prognose og kan medføre et forøget antal genindlæggelser. De kan også hos patienterne medføre en stigning i henvendelser til egne læge og forlænge den tid, der medgår, inden patienten kan fungere i arbejde og tilværelsen i øvrigt. Men hvorfor finder vi sjældent en psykolog på en somatisk hospitalsafdeling? Det er der sikkert flere svar på: tradition, faglig tænkning m.fl. Det er imidlertid noget, som Dansk Psykolog Forening og Foreningen af Speciallæger gerne vil gøre noget ved. I fællesskab har de to foreninger henvendt sig til formanden for Danske Regioner for at gøre opmærksom på behovet for, at der tilknyttes psykologer til de somatiske afdelinger. Budskabet er, at generelt er vores behandlingssystem ikke tilstrækkeligt gearet til at tage hånd om de psykiske reaktioner, den somatiske sygdom kan afstedkomme. Der er derfor brug for at ansætte psykologer på de enkelte afdelin- ger. De vil hermed kunne indgå direkte i den tværfaglige behandlingsindsats for patienterne på afdelingen og samtidig eventuelt forebygge, at patienterne udvikler mere alvorlige psykiske problemstillinger. Hvis der på de somatiske afdelinger anvendes psykologer, har det ofte været som ekstern partner, der kan tilkaldes ved særlig behov. Det kan imidlertid være vanskeligt for en hospitalsafdeling at drage fuld nytte af psykologer som eksterne konsulenter. En ekstern partner fungerer som en gæst, der ikke kender afdelingens arbejdsgang og de særlige forhold, der gør sig gældende for den patientgruppe, der kommer på afdelingen. Derfor vil det i heldigste fald først efter mange konsulentbesøg kunne forventes, at psykologen har etableret et konkret og brugbart samarbejde med personalegruppen. Forløbene og prognoserne for patienterne på hospitalsafdelingerne er vidt forskellige alt efter sygdommens art. Der er eksempelvis stor forskel på sygdomme og problemstillinger for patienter med KOL, hjerte-kar-sygdomme eller gynækologisk afdeling med patienter, der eventuelt har særlige seksuelle problemstillinger, eller hvor en kvinde mister sit barn. Er psykologen ansat på afdelingen, vil han få en særlig indsigt i patienternes sygdomme og forløb, der kan være nødvendig for at kunne levere den præcise hjælp og kvalitet, der er behov for. Patienter, pårørende, personale, afdeling Når det gælder patienterne, vil psykologerne kunne tilse dem, som er særligt udsatte og sårbare. Patienterne reage- 12 Psykolog nyt

13 rer naturligvis ikke ens på den alvorlige sygdom, de får konstateret. Psykologen kan derfor indgå i en vurdering af, hvilke behov den enkelte patient har for samtaler og anden bistand. Det er måske også nødvendigt for patienten at lægge sit liv om og afskaffe gamle vaner omkring kost, rygning mv. Hertil vil psykologen også kunne yde støtte, forståelse og hjælp over for patienten til at ændre livsførelsen. En del pårørende kan have behov for samtaler. Det kan fx være for at bearbejde reaktionerne på, at en nær pårørende har fået konstateret alvorlig sygdom eller som hjælp til at nyorientere mod nødvendigheden af en ændret tilværelse, som følge af den pårørendes sygdom. Over for personalet på afdelingen kan psykologen bidrage med supervision og undervisning. På hospitalsafdelinger, hvor mange patienter får diagnosticeret alvorlige og eventuelt livstruende sygdomme, bliver personalet påvirket. At være på afdelinger, hvor der også er terminalpatienter, kan være meget belastende i længden det er uundgåeligt. Personalet kan have behov for supervision og anden støtte til at håndtere påvirkningerne. Det er i den sammenhæng vigtigt, at den superviserende psykolog har et godt kendskab til personalet og de særlige belastende forhold, der er udsat for. På afdelingen som sådan vil psykologen kunne deltage i tværfaglige debatter og konferencer og medvirke til at kvalificere arbejdet med kommunikation mellem patienten og de sundhedsprofessionelle samt hjælpe personalet i samværet med mennesker i chok og krise og mennesker i sorg. Eksempel: Hjerte-kar-sygdomme Hjertesygdom opdages ofte pludseligt, og patienter, der indlægges med blodprop i hjertet, bliver ofte indlagt akut, hurtigt opereret og udskrevet efter få dage. Nogle patienter vil umiddelbart udvise tegn på chok eller krise, medens andre vil føle glæde og lettelse, når de sendes hjem efter veloverstået opera tion. Hjerteforeningen har imidlertid oplyst os om, at man via sin omfattende medlemskontakt kan se, at mange af disse sidstnævnte patienter efter en måned eller to begynder at udvikle psykiske reaktioner, især angst og depression. Det kan have store konsekvenser. Eksempelvis er dødeligheden markant forhøjet hos hjertepatienter med depression. Hjerte-kar-sygdom er på linje med andre udbredte kroniske sygdomme påvirkelig af patientens livsstil. Det er afgørende for prognosen, at der etableres et godt samarbejde mellem patienten og de sundhedsprofessionelle, så patienten motiveres til at ændre en uhensigtsmæssig livsstil og tager den medicin, lægen har ordineret. Særligt patienter med depression kan have vanskeligt ved at omlægge livsstilen, da depression ofte fører til, at evnen til egenomsorg svækkes. At sikre patientens psykiske stabilitet har således konsekvenser for alle dele af sygdomsbehandlingen. For at medvirke til at sikre patientens psykiske stabilitet er det vigtigt, at psykologen indgår i det tværfaglige behandlingsteam. Vigtigheden kan også ses af, at mange patienter med hjertesygdomme er mænd i alderen 50+, og de er tit uvant med psykologfaglig assistance. For disse patienter vil vejen til psykologhjælp være lang, hvis ikke psykologhjælpen fremstår som en integreret del af sygdomsbehandlingen på hjerteafdelingen. Verdensklasse? Der er god tradition for løbende at optimere den medicinske og kirurgiske sygdomsbehandling. Men der kan med stor fordel ske en opgradering af den tværfaglige indsats på de somatiske afdelinger med inddragelse af psykologbistand. På en moderne somatisk hospitalsafdeling bør der også være psykolog som en fast del af behandlingsstaben. Regeringen vil gerne have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Forhåbentlig vil en øget anvendelse af psykologer i somatikken kunne medvirket til netop at skabe verdensklasse. Lars Michaelsen, konsulent, cand.scient.pol. Astrid Nordbo, projektmedarbejder, stud.psych. Roal Ulrichsen, mag.art., formand modelfoto: bam/scanpix Psykolog nyt

14 modelfotos: bam/scanpix Parterapi mod depression Terapi Af Jannie Kildested Som projektleder for et af statens 12 projekter med forebyggende behandling af skilsmisse har jeg ofte behandlet par, hvor den ene eller begge havde en depression. Som psykolog med ydernummer har jeg ofte også deprimerede mennesker i individuel behandling. Men hvorfor arbejde med parterapi, når den individuelle terapi virker godt? For det første er der med depression risiko for tilbagefald. For år tilbage så man mere på depression som et akut enkelt-episodisk fænomen, nu anser man det mere for at være en kronisk sygdom med episodiske anfald. Den individuelle terapi hjælper på den akutte depression, men i 50 % af tilfældene får den tidligere deprimerede et tilbagefald, og hvis der allerede har været to perioder med depression, er der % risiko for tilbagefald. I en nyere metaanalyse omtalt af T. Nielsen i Psykolog Nyt (2007) konkluderer man, at mens kognitiv terapi kan hjælpe % af angstpatienser til en væsentlig forbedring, er det kun ca. halvdelen af patienter med depression, 14 Psykolog nyt

15 generelt Brug af modelfotos Psykolog Nyt gør hyppigt brug af modelfotos, dvs. billeder, som anvendes uden for den sammenhæng, de er taget i. Hvor der angives Modelfoto og der vises en person, skal billedet understøtte artiklens problematik, men uden forbindelse til identiteten på den afbildede person. Red. Både forskning og terapeutiske erfaringer med behandling af depression er omfattende. Hvis den deprimerede person lever i et parforhold, er det da individuel eller parterapi, der giver de bedste resultater? der vil opnå så stor en forbedring, at man med rimelighed kan tale om vedvarende helbredelse. Det er derfor væsentligt at finde en behandling, der også forhindrer eller forebygger tilbagefald i fremtiden. For det andet tyder noget på, at nogle i den akutte fase er bedst hjulpet med en kombination af individuel og parterapi, mens andre er bedst hjulpet med parterapi. Siden midt i 1980 erne er der udført en del forskning på området, men dog mindre end man kunne ønske sig. Der mangler stadig mere forskning med randomisering, kontrolgruppe, sammenligning af forskellige former for parterapi i forhold til forskellige former for individuel terapi og med effektmålinger et stykke tid (gerne et helt år eller mere) efter afslutning af terapien. Depression og ægteskabelig tilfredshed Der er lavet en del undersøgelser på sammenhængen mellem et utilfredsstillende ægteskab og forekomsten af depressive symptomer, og man har fundet, at kausaliteten går begge veje. En undersøgelse af Hooley og Teasdale (1989) viser, at den bedste parameter til at forudsige tilbagefald hos tidligere deprimerede var deres opfattelse af, at deres ægtefæller var kritiske over for dem. Andre undersøgelser har vist, at kvinders selvværd bliver påvirket negativt af ægteskabelige belastninger, og at et lavt selvværd sætter dem i risikogruppen for at udvikle depression (Whiffen, 2005). Ifølge Whiffen er der evidens for, at depressivt humør er smitsomt både blandt fremmede og blandt værelseskammerater på kollegier. Han ræsonnerer derefter, at ægtefæller må være særligt sårbare i forhold til at blive smittet. I en undersøgelse af folk over 65 år blev det påvist, at der især hos de par, som var følelsesmæssigt tætte, var en højere grad af følelsesmæssig overensstemmelse mellem parterne: Hvis den ene var deprimeret, var der en signifikant højere mulighed for, at den anden i parforholdet også var deprimeret. Der er tilsyneladende ingen, der til dato har undersøgt, hvad der er de medierende variable. Parterapi kan behandle depression Flere undersøgelser viser, at parterapi er lige så effektiv mod depression som individuel terapi, men at parterapien samtidig bevirker, at parret har mindre relationel stress, hvorimod individuel terapi ikke virker på ægteskabelig utilfredshed (Gupta, Coyne og Beach, 2003; Beach og Gupta, 2005; Barbato og d Avanzo, 2008; Gilliam og Cottone, 2005). Den mest undersøgte parterapi mod depression er adfærdsparterapi (Behavioral Marital Therapy = BMT). Fokus i terapien er at forøge nærhed og reducere konflikt i parret ved at øge omsorgsfuld adfærd og forbedre færdigheder i kommunikation og problemløsning. Beach og O Leary har stået for nogle af de mest veludførte undersøgelser på området i USA. Den bedste undersøgelse har til forskel fra de fleste andre undersøgelser også randomisering af parrene. Denne undersøgelse og en senere undersøgelse af samme forskere samt en undersøgelse af Jacobsen et al. fandt alle samme resultat: BMT og individuel kognitiv terapi var lige effektive i at reducere de depressive symptomer sammenlignet med kontrolgruppen. I forhold til parforholdstilfredshed var BMT langt bedre end individuel kognitiv terapi. Ved follow-up et år efter holdt resultatet stadig (Gupta, Coyne og Beach, 2003, og Cordova og Gee, 2001). Beach (2001) foreslår efter at have udført en statistisk test på de medierende variable, at det er BMT s evne til at skabe grobund for ægteskabelig tilfredshed, der hjælper mod depressionen, og at det derfor vil være hjælpsomt med enhver parterapi, der forbedrer ægteskabelig tilfredshed. De fleste undersøgelser har været gennemført i USA, men også hollandske undersøgelser viser samme resultater (Emanuels-Zuruveen, 1996). Der er dog visse begrænsninger ved disse undersøgelser, idet der ingen kontrolgruppe, ingen followupundersøgelse og ingen randomisering er. Samme forskere lavede i 1997 en anden undersøgelse, hvor de forsøgte sig med ægtefællehjulpen kognitiv terapi. Ægtefællen deltog i alle sessioner og arbejdede sammen med den depressive for at udvikle strategier til at håndtere Psykolog nyt

16 fakta depressionen. Man arbejdede ikke specifikt på at forbedre ægteskabet. Man sammenlignede så individuel kognitiv terapi og ægtefællehjulpen kognitiv terapi. Ingen af behandlingsformerne havde nogen effekt på ægteskabelig tilfredshed. De var begge lige gode til behandlingen af selve depressionen (Gupta, Coyne og Beach, 2003). Også kognitiv parterapi har været undersøgt, og her har man overordnet set fundet, at i det lange løb (ved 6 og 12-måneders follow-up) virker begge behandlinger lige godt mod depression. Men resultaterne peger også på, at den kognitive parterapi opnår forbedringerne tidligere i forløbet end den individuelle terapi (Cordova og Gee, 2001). To pilotprojekter Et interessant pilotprojekt af Foley, Rounsaville, Wiessman, Sholomaskas og Chevron i USA skal nævnes her. En særlig Imago-terapi og depression Nærværende artikel findes også i en mere omfattende form, hvori det beskrives, hvordan man målrette Imago-terapien til behandling af depression. Denne udgave kan hentes på behandlingsform kaldet interpersonel psykoterapi har undersøgt behandlingseffekt med henholdsvis individuel interpersonel psykoterapi (IPT) og par-interpersonel psykoterapi (IPT-CM) på depression. ITP fokuserer på fem områder: kommunikation, intimitet, opretholdelse af grænser, lederskab og opnåelse af socialt passende mål. 18 par med depression, som tilskrev depressionen deres dårligt fungerende forhold, blev tilfældigt fordelt i de to behandlingsgrupper. Resultaterne viste, at hvad angik behandlingen af depressionen var der ingen forskel på de to behandlingsgrupper. Men med hensyn til ægteskabelige vanskeligheder havde IPT-CM-gruppen signifikant større forbedringer end IPTgruppen (Cordova og Gee, 2001). Dette synes jeg er særlig interessant, fordi man godt kunne tænke, at man lige vel kunne behandle depressive med individuel terapi, hvis denne havde fokus på det relationelle, og stadig få en positiv effekt på ægteskabet. Denne undersøgelse peger ikke i den retning, men også dette må undersøges grundigere. I et lovende pilotprojekt udført af Susan Johnson m.fl. undersøgte man effekten af følelsesfokuseret parterapi (Emotion-Focused Therapy) kontra medicinsk behandling hos 11 par, hvor den ene i parret led af depression. Følelsesfokuseret parterapi er en psykodynamisk form for parterapi. Resultaterne viste, at der ved både tremåneders og seksmåneders follow-up, efter at terapien blev afsluttet, blev ved 16 Psykolog nyt

17 litteratur med at være forbedringer hos dem, der havde modtaget parterapi, hvorimod de, der havde modtaget antidepressiv medicin, holdt sig på samme niveau som ved afslutningen (Dessaulles, Johnson, og Denton, 2003). Her kunne det være interessant, hvis der havde været en gruppe, der havde modtaget individuel EFT, og en anden, der havde fået individuel kognitiv terapi at sammenligne med og eventuelt en anden form for parterapi også. Der mangler også randomisering. Men pilotprojektet peger på den mulighed, at der ved psykodynamisk parterapi (her den særlige form for parterapi EFT) bliver ved at ske forbedringer i forhold til det depressive efter terapiens afslutning. Dette er rigtig interessant og fortjener at blive gjort til genstand for meget mere forskning. Bør man overveje parterapi? Ifølge Gilliam og Cottone (2005) bør man overveje parterapi til behandling af depression, når klienten er blevet behandlet en gang (succesfuldt) med individuel terapi og får et tilbagefald, hvis individuel terapi ikke bevirker en bedring i løbet af tre-fire uger, og endelig hvis der har været parforholdsproblemer/rela tionelt stress i perioden op til, at depressionen brød ud. Undersøgelser tyder på, at vi kan forvente relationel stress i ca. halvdelen af parforholdene (Emanuels-Zuruveen, 1996). Jeg kan tilføje, at særlig opmærksomhed må rettes mod, om der har været utroskab i parforholdet. En undersøgelse har fundet, at der blandt par, der opsøger parterapi, er forhøjet forekomst af depression, hvor utroskab er en del af problemet (Beach, Jouriles og O Leary, 1985). Der er diskussion om, hvorvidt parbehandling hjælper på depression også i de tilfælde, hvor den depressive fra begyndelsen giver udtryk for tilfredshed med sit ægteskab/ parforhold. Det ser foreløbig ud til, at en kombination af individuel kognitiv behandling og parterapi virker bedst i de tilfælde også bedre end individuel kognitiv behandling alene (Gupta, Coyne og Beach, 2003). Jannie Kildested, cand.psych., privatpraktiserende psykolog og Imago-terapeut Barbato, A. og d Avanzo, B. Efficacy of Couple Therapy ad a Treatment for Depression: A Meta-Analysis. Psychiatr Q (2008), 79, s Beach, S.H., Gupta, M.E. Marital Discord in the Context of a Depressive Episode: Research on Efficacy and Effectiveness. In: Family Psychology: The Art of the Science. Ed. William Pinsof. Oxford University Press, 2005, s Beach, S.H., Jouriles, E.N., O Leary, K.D. Extramarital sex: Impact on Depression and Commitment in Couples Seeking Marital Therapy. Journal of Sex & Marital Therapy, vol. 11, no. 2, summer Beach, S.H. Marital Therapy for Co-Occurring Discord and Depression. In: Marital a Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Cordova, J.V., Gee, C.B. Couples Therapy for Depression: Using Healthy Relationships to treat Depression. In: Marital and Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Emanuels-Zuruveen, L., Emmelkamp, P.M.G. Individual Behavior-Cognitive Therapy v. Marital Therapy for Depression in Maritally Distressed Couples. British Journal of Psychiatry (1996), 160, s Gilliam, C., Cottone, R. Couple or Individual Therapy for the Treatment of Depression? An update of the Empirical Literature. The American Journal of Family Therapy (2005), 33, s Gupta, Maya; Coyne, James C; Beach, Steven R.H. Couples Treatment for Major Depression: Critique of the Literature and Suggestions for some Different Directions. Journal of family therapy, 2003, vol. 25 (4), s Hooley, J. M.; Teasdale, J. D. Predictors of Relapse in Unipolare Depressives: Expressed Emotion, Martítal Distress, and Perceived Criticism. Journal of Abnormal Psychology (1989), nr. 98 (3), s Nielsen, T. Depression: hjælper det med piller oven i terapi? I: Psykolog Nyt (2007), nr. 16, s Whiffen, V.E. Disentangling Causality in the Associations Between Couple and Family Processes and Depression. In: Pinsof, W.: Family Psychology: The Art of the Science. Oxford University Press (2005), s Psykolog nyt

18 Evidens på egne præmisser Der er en stor kløft mellem forskning og praksis. Ville den kunne reduceres, hvis praksis ikke blev opfattet som sekundært til forskning, men selv blev et afsæt for forskning? Praksisbaseret viden Af Knud Ramian Der skal sættes evidens til psykologarbejdet. Der bliver sat evidens til medicin, sygepleje, design, coaching, metoder, terapi, ledelse og politik. Den skal selvfølgelig også sættes til psykologien. Argumenterne fremgår tydeligt af to artikler i Psykolog Nyt: En faggruppe, der ikke forholder sig seriøst til evidensproblematikken i forbindelse med sin praksis ender med at skyde sig selv i foden, skriver Bobby Zachariae [1]. Esben Hougaard konkluderer: Det vil være et vægtigt argument for brugen af psykologer som psykoterapeuter, at psykoterapi udøves af personer med videnskabelig uddannelse, som kan følge med i de videnskabelige fremskridt på området. Han opfordrer Dansk Psykolog Forening til at tilslutte sig den amerikanske psykologforenings principerklæring om evidensbaseret praksis [2]. Begge artikler er skrevet af universitetsansatte psykologer, professionelle forskere. Denne artikel er ikke en argumentation mod evidensbaseret praksis. Den er et argument for at styrke, anerkende og udnytte den praktisk arbejdende psykolog som viden- skabende agent. Jeg har siden 1992 arbejdet med videnskabelse til praksisbrug uden for universiteternes regi på Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, og nu i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Kløften mellem forskning og praksis Kløften mellem forskning og praksis er så stor, at kløften i sig selv er et omfattende forskningsfelt for adskillige forskningsinstitutter. Der er tilsvarende mange forklaringer på kløftens natur [3]. Jeg vil hæfte mig ved nogle få af dem. For det første: Praksis henter megen inspiration fra bestræbelserne på at integrere den eksisterende forskning ved hjælp af meta-analyser, som det fx sker i forskellige referenceprogrammer, men alle, der har arbejdet med dem, ved, at der er rigtig lang vej at gå, når referenceprogrammer skal omsættes til praksis. Selv gode referenceprogrammer vil derudover kun i et begrænset omfang dække behovet for viden i praksis. Behovet for viden kan slet ikke dækkes, medmindre praksis selv bliver vidensproducerende. 18 Psykolog nyt

19 fotos: bam/scanpix For det andet: Der formidles en opfattelse af evidens som noget, der kommer fra forskningen, og som praksis skal følge med i og tilegne sig. Praksis opfattes som forskningsforbruger, men ikke som vidensproducerende. Budskabet om evidensbaseringen kommer til at virke, som om den har en indbygget top-down-strategi, der promoveres af et mistroisk lederskab. I praksis hedder det ikke vidensbasering, men resultatdokumentation, der pålægges som en opgave, som skal klares uden tilførsel af ressourcer til det. Det er en tilgang til evidens, som skaber unødig modstand For det tredje: Der er elementære forskelle mellem vidensproduktionen i den professionelle forskning og praksis, som overses. Vidensproduktionen i den professionelle forskning og i praksis er styret af forskellige prioriteringer [4]. Den professionelle forskning er travlt optaget af at leve op til de krav, der gælder i forskningen. Forskningens værdi er afhængig af, om resultaterne kan godkendes på det aktuelle videnskabelige felt. Det er den værdi, de bliver målt på. Forskningen er ikke optaget af at løse praksis problemer, men forskningens. Praksis er på den anden side konstant optaget af at finde bedre løsninger på problemerne i praksis praksis er optaget af innovation. Innovationers værdi er afhængig af, om resultatet kan anvendes og bliver anvendt i en konkret praksis. Praksis skal ofte innovere som følge af udefra kommende krav nedskæringer, ændrede målgrupper eller politiske pri- Psykolog nyt

20 oriteringer. Der skal findes metoder, der kan reducere ventelister. Der skal beskrives nye målgrupper, der passer til de ressourcer, man har. Det betyder, at praksis har særlige spørgsmål, som de skal skaffe helst vidensbaserede svar på. I de situationer er praksis ofte ikke særlig godt indrettet til at håndtere input fra forskningen, og forskningen er ikke god til at give brugbare svar. Det, der skaber innovation og problemløsning i praksis, er ikke en direkte oversættelse af forskningsresultater til praksis. Vidensbaseret praksis En af broerne over kløften kan kaldes for vidensbaseret praksis et fænomen, der bygger bro den anden vej: fra praksis til forskning. Her opfattes praksis som en videnskabende agent. Denne artikel handler om, hvordan praksis kan blive systematisk videnskabende, og om hvilke muligheder psykologer med en videnskabelig grunduddannelse har for at bidrage til denne vidensproduktion. Der er veje til viden, som tager udgangspunkt i de løbende erkendelser og innovationer der produceres i praksis. Der er behov for at styrke viden om disse former for vidensproduktion, fordi 1) Undersøgelser i egen praksis kan producere nyttig lokal viden, der fylder hullerne ud i den eksisterende viden. 2) Undersøgelser i egen praksis kan være tilstrækkeligt til at sætte udvikling i gang. 3) Undersøgelser i egen praksis kan udvikle sig til mere omfattende undersøgelser. Jeg har deltaget i udviklingen af nogle strategier, som har vist sig at passe til de muligheder, der faktisk findes i praksis. Det er metoder, som slet ikke hører hjemme i eller rangerer lavt i evidenshierarkierne, og i bedste fald offentliggøres de som aktionsforskning eller pilotstudier. Alligevel har det taget tid at udvikle autentiske strategier for små undersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor der på trods af den lille skala er logisk sammenhæng mellem typen af forskningsspørgsmål, analyseenheder, valg af metoder, vilkårene for undersøgelsernes gennemførelse, konklusionernes rækkevidde og anvendelsen af de resultater, der produceres. De små undersøgelser vil udgøre naturlige led i systematisk metodeudvikling. Det er strategier, hvor det er vigtigt, at psykologen kan gøre brug af sin videnskabelige grunduddannelse. Jeg vil beskrive fire strategier med stigende ambitionsniveau: Research Light, praksisforskning, evalueringsforskning, storskalaforsøg for at slutte med kort at pege på det mest ambitiøse fænomen practice based evidence. Aktionsforskning i miniformat Gang på gang har vi måttet konstatere at ressourcerne til at gennemføre undersøgelser på frontarbejderniveau er små. Alligevel er det et stort behov for at kunne skaffe sig viden meget hurtigt og uden brug af de store ressourcer. Efter en del tilløb og forsøg har vi i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, på det seneste udviklet en strategi, som vi blufærdigt kalder for Research Light. Princippet i Research Light er en undersøgelse med et snævert og konkret fokus, der kan gennemføres hurtigt, dvs. på 5-10 arbejdsdage. Research Light stiller ikke krav til anvendelse af avanceret udstyr eller sindrige målemetoder. Data fremlægges i bearbejdet form, og det er arbejdspladsen, der deltager i konklusionsarbejdet. Den skal skaffe lokal dokumentation, som er troværdig, men ikke mere omfattende, end at resultaterne kan anvendes til dialog. De anbefalinger, der kommer ud af dialogen, skal hurtigt omsættes i praksis. Der er udviklet en række forskellige moduler til Research Light-studier. De ligger forberedte på Research Light-netværkets hjemmeside [5]. Der er gratis adgang for privatpersoner, der kan være medlemmer, så længe de er aktive i netværket. Når vi kalder det Research, er det, fordi der 20 Psykolog nyt

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

STOP DIGITALE OVERGREB NU!

STOP DIGITALE OVERGREB NU! STOP DIGITALE OVERGREB NU! KONFERENCE SCANDIC AARHUS CITY 04.05.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK Foto:Mette Frandsen PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI STOP DIGITALE OVERGREB NU! Red Barnet har en unik viden om bekæmpelse

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere