LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING"

Transkript

1 LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island

2 Indhold 1. INDLEDNING HVORFOR 3D PROJEKTERER? Projektets udformning De Digitale Bygherrekrav IMPLEMENTERING AF 3D Organisationen Ledelsen Motivation Platform / Software Uddannelse D ARBEJDSMETODE Projekt / Cad Manual Geometrimodel Fag modeller D Informationsniveau Dataudtræk Fællesmodel Udveksling Konsistens Kontrol Tegningsproduktion D / 2D Projektering D KOMMUNIKATION Projekterings- og arbejdsmøder Dataudveksling Visualisering D Print IFC Format FORVENTNINGER Bedre Produkt Bedre Kvalitet FREMTIDIGE PROJEKTER...23 LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 2

3 1. Indledning Læringsmanualen er blevet til på baggrund af The National Concert and Conference Centre i Reykjavik, Island. Henning Larsen Architects (HLA) vandt arkitektkonkurrencen i okt Projektet er på ca m2. Efter endt tilpasning af konkurrence projekt startede projekteringen i feb Detailprojekt blev afleveret til udbud dec D projektering på netop dette projekt var naturligt i forhold til bygningens komplekse udformning især i facaden, men også for bedre at kunne belyse, skitsere og projektere bygningens mange funktioner. På dette projekt er der udelukkende lagt vægt på 3D objektbaseret projektering, dvs. ikke en fuld BIM, Building Information Modelling, hvilket går fra at være objektorienteret til at objekterne også har informationer, som går på bygningsdelsbeskrivelse, økonomi og tidsplaner. Der er heller ikke beskrevet noget om digitalt udbud, hvilket der ikke var krav om på projektet. Der er heller ikke stillet krav om digital aflevering. Den digitale aflevering omfatter 2D filer vedrørende primært planer, snit og facader. Der ud over vil der selvfølgelig blive afleveret en 3D model til bygherren. Al udveksling og kommunikation på projektet foregår via en fælles projektweb. Læringsmanualen er udarbejdet ud fra medarbejdernes løbende erfaringer på projektet, men også ud fra udarbejdede spørgeskemaer og evalueringsmøder. Ligeledes er der besvaret spørgsmål fra ingeniørfagene hos Rambøll og afholdt evalueringsmøde, som også er taget med i læringsmanualen. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 3

4 2. Hvorfor 3D projekterer? Der er sket et stort skred i henhold til kommunikationen i byggefagene de seneste par år. Flere og flere bruger 3D til at kommunikere med. Inden for arkitektfaget dog mest i skitseringsfasen, eller til visuelt bedre at kunne forklare og belyse bygningens udformning, rumligheder, lys, farver mv. over for en bygherre eller brugere. Med dette in mente og med al den energi, der bliver lagt i 3D visualisering på skitse- /konkurrenceniveau, var motivationen for også at projekterer i 3D efterhånden meget stor for mange medarbejdere hos Henning Larsen Architects. Projektets udformning De Digitale Bygherrekrav 2.1. Projektets udformning Projektets kompleksitet, bl.a. facadeudformning og bygningens mange funktioner gjorde den 3-dimensionelle projektering mest løsningsegnet og forstående til kommunikation internt, eksternt mellem rådgivere, men selvfølgelig også til kommunikation med bygherre, myndigheder, brugere og andre interessegrupper. Der var ingen krav fra bygherre side, så vi var fra start opmærksom på, at der ikke var nogen undskyldning for levering af 2D tegninger i forhold til 3D modellerne De Digitale Bygherrekrav Henning Larsen Architects var selvfølgelig opmærksomme på, at der fra januar 2007 ville komme digitale bygherrekrav ved statslige byggeprojekter (bygherre der er omfattet af statsbyggeloven) hvor den samlede entreprise sum overstiger 3 mio. kr. ekskl. moms. De digitale bygherrekrav omfatter en vifte af specifikke enkeltkrav, fordelt på fire hovedpunkter: udbud, tilbudsgivning og licitation via internettet anvendelse af 3D modeller brug at fælles projektweb digital aflevering af driftsrelevante data fra byggeprojektet Læringsmanualen omfatter udelukkende 3D objektorienteret modellering. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 4

5 3. Implementering af 3D Implementeringen af 3D projektering hos Henning Larsen Architects kom i første omgang fra medarbejderne. Da vi bliver præsenteret for projektet og dets komplekse udformning især vedr. facaden, kom der helt naturligt en søgning mod 3D. Vi har oplevet, det som en god motivationsfaktor, at det var medarbejdernes ønske og ikke et krav fra ledelsen, for hvis motivationen er tilstede skal det nok lykkedes. Vi har også efterfølgende erfaret, at hvis ikke ledelsen og organisationen bakker forsøgsprojektet fuldt ud op, så kan projektet heller ikke lykkedes, for al forandring, tilpasning og udvikling af nye arbejdsmetoder tager tid og ekstra resurser. Projektet blev som sagt et forsøgsprojekt, hvor vi skulle teste software, medarbejder kompetencer, arbejdsmetoder, udveksling, kommunikation mv.. For at komme i gang, var der selvfølgelig nogle punkter og spørgsmål der skulle falde på plads: Organisationen Ledelsen Motivation Medarbejderkompetencer Platform (software) Uddannelse LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 5

6 3.1. Organisationen Organisationen var selvfølgelig bevist om de statslige bygherrekrav, man havde dog ikke taget stilling til, hvorledes 3D projektering skulle implementeres på tegnestuen. Der var heller ikke lavet nogen strategi for 3D projektering, eller for hvorledes 3D arbejdsmetoden skulle implementeres. Ikke andet end at det skulle HLA selvfølgelig også på et tidspunkt. Holdningen var nok, lad nu nogen prøve det af, så kan vi tage disse erfaringer med når vi implementerer 3D. Men sådan blev det ikke. Motivationen var stor hos medarbejderne, og projektet kom tidligere end organisationen og ledelsen var klædt på til opgaven Ledelsen Ledelsen var ikke helt parat til at tage skridtet, mest af alt fordi der ikke var nogle erfaring vedr. 3D projektering, og de udmeldinger der kom fra omverden var blandede, og bestemt ikke særlig konkrete. Så spørgsmålet og frustrationen fra den side gik mest på hvad det ville tage af ekstra tid mv.. For som enhver projektledelse ved er tidsfaktoren en meget afgørende og konkret faktor for både bygherre og projekt-organisation Motivation Lysten til at komme i gang med projektering i 3D, hvor tegnestuen tidligere udelukkende brugte 3D til visualisering og animering, var den største faktor på dette tidspunkt. Ledelsen skulle overbevises, og have sikkerhed for at projekteringen kunne gennemføres til den aftalte tid, og at projektet ikke druknede i 3D afprøvninger og frustration over nye arbejdsgange og nyt software. Med alle disse trusler og bange anelser var der stadig en bevidsthed om at dette nok skulle lykkedes, ikke mindst fordi nogle af de unge medarbejdere, især konstruktører, havde lidt kendskab til 3D projektering fra deres uddannelse. ERFARING: HLA har erfaret, at det er meget vigtigt at motivationen kommer fra medarbejderne. Hvis ikke medarbejderne er motiverede og ikke er bevidste om fordele og parat til denne omstilling, som det helt sikkert er, så er det meget svært at få 3D projekteringen til at lykkedes. HLA har erfaret at der skal mere delagtiggørelse og kommunikation til vedr. hvorfor og fordelene ved 3D projektering. Dette var vi bevidst om, men ikke gode nok til at håndterer. Ledelsen skal også være parat til at ofre det der skal til, det vil sige være kommunikerende og bevidst om, at der vil opstå frustrationer over for de nye værktøjer. Forandringen er svær at forklare og føles ikke stor, men den er der, og LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 6

7 hvis ikke alle er informeret eller er en del af denne forandring, sidder man tilbage med frustrationer i stedet for en god kommunikation på projektet. Organisationen i virksomheden skal også være gearet til de nye arbejdsmetoder hvad angår sammensætning af projekthold, medarbejderkompetencer, mentorer ( superbrugere ), arbejdsmetoder, projekterings forløb, mv.. Disse ting er især vigtige i det første projekt. Erfaringen fra HLA siger allerede nu, hvor vi har fået flere 3D projekter i gang, at frustrationerne er betydelig mindre, og at fordelene ved 3D er blevet mere synlige. Dette skyldes dog også at der er blevet lagt meget energi i softwareudvikling og tilpasning i henhold til vores behov. En anden strategi vi er bevidste om er, at der fortrinsvis skal være en erfaren 3D bruger, mentor, med på et 3D projekt sammen med de uerfarne for at minimere frustrationerne, og for at have en tilstede som man altid kan spørge Platform / Software Valg af arbejdsplatform (software) blev Bentley Architecture. Dette skete på baggrund af flere interviews med forskellige softwareleverandører. På daværende tidspunkt, nov. 2005, fandt vi Bentley Architecture virkelig langt fremme når det gjaldt 3D projekteringsværktøj, hvor vi kunne få mest glæde af objektorienteret modellering, og at der i dette software allerede lå objekter med bips kodning. Det skal dog også tilføjes at HLA allerede projekterede i Bentley Microstation, så overgangen var ikke så stor. Men dette var ikke den primære faktor, da vi var parat til at skifte software, hvis det var det mest fordelagtigt. I dag er andre programmer også kommet rigtig langt med objektorienteret modellering, så hvis det havde været i dag kunne valg af software godt have været noget andet. ERFARING: Som uerfaren 3D projekterende er det svært at stille krav til software og softwareleverandører. Det er derfor meget vigtigt at kommunikerer og stille løbende krav til softwareleverandørerne efterhånden som projekteringen udvikler sig. Et tæt samarbejde med softwareleverandør er meget vigtigt. Desværre har vores softwareleverandør svigtet en del i vores opstartsperiode. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 7

8 3.5. Uddannelse Følgende punkter som HLA fokuserede på ved start af 3D projektering var: Motivation Kompetencer Kommunikation Tidshorisont Idet det var det første 3D projekt på tegnestuen mente vi, at det var vigtigt at lægge vægt på motivationen hos den enkelte medarbejder, da dette giver den bedste fremdrift og åbenhed for indlæringen. Medarbejderkompetencerne er umådelig vigtige, hvad er det vedkommende skal lave på projektet, hvilke kompetencer er der lagt vægt på og hvorledes udnyttes og sammensættes disse bedst. Dette er ikke anderledes end projektering i 2D, men grunden til vi igen skal være opmærksom på det er, at resurserne og kompetencerne kan være anderledes fordelt i projekteringsforløbet. I 3D projektering kommer der rigtig mange spørgsmål på bordet tidligt i projekteringen, fordi hullede og uløste ting ses tydeligt i en 3D model. Ud fra at projektet var meget stort og komplekst og især fordi det var Henning Larsen Architects første projekt med projektering i 3D, blev der fra start besluttet at ikke alt ville blive projekteret i 3D, og derfor ville heller ikke alle bliver uddannet i 3D projektering. Med et projekt i den størrelse som Concert & Conference Centret i Reykjavik er, blev den interne projektgruppe også gradvis større hen imod detailprojektering. Projektgruppen gik fra 4 til 25 personer. En så stor gruppe medarbejdere, som vi var de sidste måneder kræver god kommunikation og information, og det var nok der vi svigtede mest. De nye medarbejdere på projektet fik ikke den store forståelse for hvorledes arbejdsprocesserne var, og ikke mindst hvorfor disse var anderledes end i 2D, dette gælder især filfordelingen og filopbygningen. Hvilken tidshorisont er der lagt fra projektstart? Er der lagt 3D-modelling ind idet der fra 3D-modeling til rigtige 2D tegninger er en tidsfaktor, som vi ikke var vant til? Dette havde vi fra første dag forstået og fra story-telling fået fortalt. Med en projekteringstidsplan hvor der ikke var indlagt 3D modellering, tog vi hurtig den LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 8

9 beslutning, at der de første mange måneder måtte blive et parallelt forløb med projektering i 2D og 3D og efterhånden som 3D modellen blev udviklet blev det erstattet af 2D streger. ERFARING: Selv om vi var opmærksomme på ovennævnte vedr. kompetencer blev dette ikke vægtet højt nok, men fokus lå mere på hvordan et projekteringshold normalt blev sat. Dette gjorde at ikke alles kompetencer blev udnyttet godt nok, nogle medarbejdere følte sig hensat som rentegnere. Dette skyldes uden tvivl, at vi ikke fik alle medarbejdere uddannet til 3D projektering. HLA vil i fremtiden aldrig dele et projekt op i 3D kompetencer og 2D kompetencer alle på et projekt skal være uddannet i 3D, og kunne håndterer 3D filer, dog ved vi godt at ikke alle vil have samme erfaring i 3D også på de kommende projekter, men det er uhyre vigtigt at alle kan håndtere en 3D model. 4. 3D Arbejdsmetode 3D arbejdsmetode omhandler arbejdsprocessen i 3D modellering, hvorledes modellerne blev udarbejdet, hvilke krav der blev stillet til disse, samt hvorledes vi kom fra 3D til 2D tegninger, hvilket jo bestemt stadig er vigtigt. 3D arbejdsmetode omfatter også hvordan den 3D geometriske model går over til at være en objektorienteret model, som så senere kan bruges som en fuld BIM model = Building Information Modeling, hvor alle objekter indgår i mængde-, og priskalkulationer. Idet vores samarbejdspartner, Rambøll vedr. ingeniørfagene også projekterede i 3D, blev projektet også en god afprøvning af udveksling af 3D filer imellem rådgivere med forskelligt software, og hermed også forskellige filformater. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 9

10 Følgende er punkter inden for 3D arbejdsmetode, nogle af disse punkter er taget ud fra Det Digitale Byggeri og bips manual vedr. 3D arbejdsmetode. Projekt / Cad Manual Geometrimodel Fagmodeller 3D Informationsniveau Dataudtræk Fællesmodel Udveksling Konsistenskontrol Tegningsproduktion 3D / 2D projektering 4.1. Projekt / Cad Manual I samarbejde med ingeniøren Rambøll blev der udarbejdet en Projekt- og Cadmanual, hvilken blev udarbejdet på grundlag af at projekteringen foregik med både 2D og 3D. Dette på grund af at Henning Larsen Architects på daværende tidspunkt ikke havde nogle erfaring i 3D projektering, og derfor heller ingen anelse eller forudsætninger for at vide, hvor meget der ville bliver udarbejdet i 3D, men også med det in mente at bygherre og øvrige projekt samarbejdspartere skulle modtage 2D filer. Projektmanualen tog udgangspunkt i Det Digitale Byggeri og bips 4 stk. 3D projekteringsmanualer, foreløbige af LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 10

11 DEL 1, 3D-ARBEJDSMETODE grundlæggende principper, modeltyper/-udveksling, fælles arbejdsmetoder DEL 2, METODE ANVISNING hvorledes man strukturerer og opbygger 3D-modeller DEL 3, LAG- OG OBJEKTSTRUKTUR lag og objekter DEL 4, 2D/3D CAD-PROJEKTMANUAL Projektets manual Nogle af de punkter som Henning Larsen Architects fik tilføjet i projektmanualen: 2D - PROJEKTAFTALE At det til en hver tid var 2D modellen der skulle være den gældende At filudveksling som minimum foregik i 2D At al målsætning, tekst mv. blev placeret i 2D modellen 3D - PROJEKTAFTALE At 3D modellen er en geometrisk arbejdsmodel, indeholdende som minimum 3D solids 3D modellen bliver brugt til kollisionskontrol (Bentley Explorer) Ingen krav vedr. dataudtræk, objektinfo mv. Efterfølgende har vi erfaret at disse punkter var umådelige vigtige for kommunikationen mellem arkitekt, ingeniør og øvrige rådgivere, idet ikke alle projekterede i 3D. Der har selvfølgelig også været områder, hvor der har kunnet opfyldes og udveksles flere informationer end først antaget (uvidenhed), f.eks. har HLA til en hver tid kunne levere: 3D model indeholdende objektdata Præcis arealudtræk af 3D modellen Dataudtræk vedr. døre incl. alle relevante oplysninger vedr. disse LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 11

12 Sådanne informationer ville vi også kunne have leveret omkring vægge mv., hvilket helt sikkert ville have været en fordel, men HLA vurderede at det i dette forsøgsprojekt ville blive for tidskrævende og en usikkerhed om, at det ville blive brugt efterfølgende. ERFARING: Efter gennemførelse af projektet, er HLA s erfaring, at Projekt- og Cadmanualen er blevet endnu vigtigere i 3D, især i relation til samarbejdet imellem rådgivere, hvad skal udveksles 3D og hvad kan udveksles 2D. Hvis al udveksling foregår i 3D, skal det også være præcist aftalt, hvorledes disse filer bliver udvekslet, er det én fil eller er filerne opdelt i etager. Det er umådeligt vigtigt at udvekslingen og kommunikationen er let forståelig for modtagerne 4.2. Geometrimodel Geometrimodel blev defineret som en overordnet 3D model, opdelt i de etager som var aftalt på projektet, indeholdende de ydre geometrier og vigtige indvendige LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 12

13 geometrier, som alle rådgivere fra start kunne gå ud forholde sig til. Filen (filerne) inkl. dens referencefiler, såsom modulnet, modelfilhoved mv. skulle udarbejdes af arkitekten. Geometrimodellen skulle også være præcis i sine x, y og z koordinater. Geometrigrundlaget blev udarbejdet af arkitekten. ERFARING: Det viste sig hurtigt, at også ingeniøren, inden for især konstruktioner hurtigt skal levere informationer til geometrimodellen, for at få det bedst mulige grundlag for alle i projekteringsgruppen, altså skal ingeniørfagene ind og levere modelmateriale tidligere end vi normalt er vant til Fag modeller Ved fagmodel forstås de filer som hver enkelt rådgiver udarbejder og udveksler. Hvert rådgiverfag samler sine fagmodeller i én fagmodel. Med bips vejledning vedr. 3D projektering, og for den udarbejdede projektmanual blev der udarbejdet en master for fagmodeller. Det der i 3D er vigtigt, er at alle fagfiler ligger i de rigtige koordinater, dvs. nu også i det rigtige z-koordinat. Ved udarbejdelse af projektmanualen, blev det vedtaget at hvert fag som minimum skulle dele deres fagmodel op i én model for hver etage, dette for at udveksling og modtageren af filer nemmere kunne orientere sig i bygningen, og for at undgå at filerne blev for store. Metoden med referencefiler, er den måde vi normalt arbejdede i 2D, og derfor også mest logisk for måden at opbygge filerne på i 3D. Se figur nedenunder. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 13

14 FAGMODEL 3D modellens opbygning ERFARING: Efterfølgende kan vi kun anbefale at holde fast i den filopdeling som fra start er vedtaget, og meget gerne den som bips anbefaler. Hvis der bliver for mange forskellige varianter, kan det være svært for udestående at finde rundt i 3D modellen, og modellerne kan blive meget tunge og uhåndterlige hvis ikke fagmodelen er delt i flere filer D Informationsniveau Fra projektets start blev det vedtaget at informationsniveauet i modellerne ville blive på et niveau hvor vægge, dæk, søjler som minimum ville optræde som solids. Dette svarer til bips informationsniveau 2. Modellerne har her en detaljeringsgrad der svarer til tegninger i skala 1:200 og 1:100. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 14

15 ERFARING: Dette informationsniveau blev overholdt som helhed i projektet, dog er der områder i bygningen der har et informationsniveau svarende til 3, hvor objekterne er blevet specificeret, f.eks. er vægge blevet sammensatte vægge, murværk, isolering, facadebeklædning Dataudtræk Hvad angår dataudtræk var HLA fra start bevidst om, at ikke alt hvad softwaret kunne byde på kunne vi få erfaring og glæde af, men selvfølgelig benyttede vi os af det mest tilgængelige, f.eks. arealstyring, datainfo vedr. døre mv. Disse data har såvel øvrige rådgivere som bygherre haft stor glæde af. ERFARING: Disse dataudtræk og især det at data kun skulle ændres et sted, for at data og 3D model var opdateret, var en stor hjælp til styring af rum og døre Fællesmodel Det blev ved udarbejdelse at projektmanualen vedtaget at Rambøll stod for at samle en fælles model. Fællesmodellen blev opbygget ud fra de enkelte fags fagmodeller, som så blev opdateret løbende, og skulle primært bruges til at se hele bygningen samlet, visualisering, kollisionskontrol mellem flere fagmodeller, men selvfølgelig også som et naturligt redskab ved projekteringsmøder og arbejdsmøder. Dette blev dog ikke helt gennemført, især på grund af for mange opstartsproblemer inden for de enkelte fag. Henning Larsen Architects udarbejdede deres egen fællesmodel, som dog var så mangelfuld inden for nogle fagdiscipliner og bestemt ikke særlig håndterbar, mest af alt fordi alle rådgivere var nye i deres software, og dermed ikke var rutinerede nok i LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 15

16 modellering, og især i konvertering til dwg format, og hvad der dermed skete, når disse så lev samlet i en fællesmodel. ERFARING: For at have det størst mulige overblik, og for at give de involverede parter i projektet den bedste forståelse, er der ingen tvivl om, at der på fremtidige projekter skal prioriteres, at en fællesmodel er sat op som så kan bruges at alle i projektgruppen. Fællesmodellen er jo første skridt mod en integreret bygningsmodel. Fællesmodellens anvendelse: Fællesmodellen skal være samlet og tilgængelig på en fælles projektweb. Fællesmodellen er vigtig for at minimere konflikter og sikre konsistens i projektet, og derfor sikre kvaliteten af projektmaterialet. Fællesmodellen er et kommunikationsværktøj til at formidle det samlede bygningsprojekts opbygning og stade til projektets parter, bygherre, myndigheder, brugere mv Udveksling Udveksling af filer var vedtaget som dwg format, samt at filerne som minimum skulle opdeles etagevis. Det viste sig at opdeling af filerne er umådeligt vigtigt, idet de forskellige rådgiveres filer ellers kunne blive temmelig uhåndterlige efter konvertering til dwg. Dette skyldtes både fagenes manglende kendskab til hvad der skete ved konvertering fra deres software til dwg, og manglende erfaring, hvilket vi nu har fået, og derfor også kan stille større krav til softwaret, og måden dette håndterer konverteringen, om det gælder dwg eller ifc format. Udvekslingsformatet blev dwg, da der på daværende tidspunkt, hvor projektet blev påbegyndt ikke var meget erfaring med ifc format, og ej heller nogle gode test resultater op imod de forskellige software. Projektet er senere blevet testet vedr. ifc format se afsnit 5.5 LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 16

17 ERFARING: Ved udveksling af filer er det vigtigt at den filstruktur der er vedtaget overholdes. Dette gøres selvfølgelig også for at lette opsættelse af fællesmodel, som alle fag skal have glæde af, men især for ikke at skabe misforståelser vedr. hvilket niveau man befinder sig på ved modtagelse af filer fra øvrige rådgivere. Vi har erfaret at forskelligt software, opfatter og indlæser filerne forskelligt hvad angår deres oprindelige koordinat, så dette er endnu en grund til at være bevist om udveksling og opsætning af fællesmodel. På fremtidige projekter er der helt klart et ønske om at udvekslingsformatet, uanset om det er 3D eller 2D, bliver ifc format, idet dette format ikke er softwareafhængigt, men et neutralt format inden for projekteringssoftware Konsistens Kontrol I henhold til projektmanualen blev det vedtaget at ingeniøren (Rambøll) skulle foretage den løbende konsistenskontrol ud fra 3D fællesmodellen. Dette blev desværre ikke gennemført, idet der var nogle begynderproblemer med noget af softwaret. ERFARING: Ud fra vores nuværende erfaringer, skal der lægges større vægt på udvekslingsformatet, og at der er software der kan udarbejde præcis kollisionsmåling. I fremtidige projekter er og bliver konsistenskontrol helt klart et krav, både for rådgiverne, men det er især noget bygherren vil kræve, for at opnå det bedste produkt, og sikkerhed for projektets kvalitet, og hermed også en økonomisk sikkerhed ved projektudbud Tegningsproduktion Vi er stadig langt fra at udelukkende kommunikere, udveksle og aflevere vores projekter i 3D, så derfor skal der stadig udarbejdes 2D tegninger, og disse skal jo meget gerne komme fra 3D modeller. Der er dog stadig en del arbejde at gøre for at få det grafiske udtryk i en 2D fil til at blive lige så godt som HLA er vant til i 2D, og der ligger helt klart noget grafisk 2D arbejde inden tegningerne kan udsendes. Det LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 17

18 arbejde der ligger fra 3D filerne til at få 2D tegninger ud på tryk, er noget som firmaerne hver især må sætte op, selvfølgelig med de standarder der nu findes. Her er der også nogle krav softwaremæssigt som skal tages og kommunikeres. graf fra bips 3D arbejdsmetode ERFARING: Vi har nu erfaring og indblik i håndtering af 3D, men vi har især også fået softwaret tilpasset og indstillet til vores ønsker vedr. 2D tegninger D / 2D Projektering Ud fra at projektet var meget stort og komplekst og især fordi det var Henning Larsen Architects første projekt med projektering i 3D, blev der fra start besluttet at ikke alt ville blive projekteret i 3D. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 18

19 Dette også fordi nødvendigheden og fordelene med 3D ikke var til stede i fuld detail projektering. Der blev kun projekteret 3D bygningsdele og detaljer hvor det var en fordel ved at kommunikere og visualisere det ønskede. Det der for HLA var vigtigt (lige som ved projektering i 2D), var at 2D filerne blev udarbejdet ud fra 3D filerne, altså med 3D filerne som grundlag og referencer. ERFARING: Det at ikke alt bliver projekteret i 3D, men at dele, især når man går ind og detailprojekterer i skala 1:20, 1:10 og 1:5, vil projekteringen foregå i en blanding af 3D og 2D, bliver helt klart metoden i en del år frem i tiden. Dog er det vigtigt som tidligere nævnt, at alle har været på 3D kursus og kan håndtere en 3D model. Figur: - Rød = 3D tegning, sort = 2D grafik 5. 3D Kommunikation Med det mål at 3D projektering giver en bedre kommunikation og dialog i projekteringen, med mindst mulige fejl og et informationsniveau der er større end tidligere, og med det slutresultat at bygherre og brugere af bygningen får et bedre produkt og en bedre kvalitet, var projekteringsholdets holdning også at 3D modellerne skulle bruges i den daglige kommunikation, især det at kunne se og gå ind i 3D modellerne og se fagenes dimensioner og volumen i bygningen var vigtigt. 3D modellering har helt klart givet en bedre kommunikation især til ikkefagspecifikke personer. Nogle af de områder hvor 3D modellerne bliver brugt til at kommunikere er: LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 19

20 Projekterings- og arbejdsmøder Dataudveksling Visualisering 3D Print IFC Format 5.1. Projekterings- og arbejdsmøder Der skulle som sædvanligt leveres 2D tegninger til kommunikation med bygherre og andre implicerede i projekteringen, men når det kom til diskussion af vanskelige detaljer, komplekse geometrier, blev 3D modellerne nu brugt meget, og dette gav en bedre forståelse i kommunikationen, og især synliggørelse af evt. løsningsforslag Dataudveksling Der blev meget hurtigt set fordele i 3D modellens objektinformationer, så som at areal shapes kunne ikke blot bruges til arealer, men med den 3. dimension også styring af de enkelte rums informationer. Ligeledes blev vores dørobjekter brugt til dørskemaer. Disse informationer kunne bruges både af bygherre, leverandører, og entreprenører Visualisering LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 20

21 Hvad angår visualisering var målet, at vi i det daglige arbejde og kommunikation både internt og eksternt kunne bruge 3D projekterings modellen til en hurtig rendering og visualisering. Ikke blot til det daglige arbejde, men også til mere naturtro visualisering af områder og rum, altså en 3D model med rigtige materiale overflader, lys mv.. ERFARING: Dette lykkedes kun til dels, idet vi havde for lidt erfaring i at rendere i MicroStation, så det meste foregik i andre programmer, men selvfølgelig ud fra vores 3D model. Dette vil vi arbejde mere bevidst med at få ændret i de næste projekter, for det giver helt klart en bedre og hurtigere kommunikation til bygherre slutbrugere i projekteringsfasen D Print HLA fik stor glæde af at kunne lave 3D PDF print, hvilket ikke fylder meget, og er en 3D model, som alle kan håndtere, gå rundt i, zoom ind. Ligeledes kan man lave film, som også bliver taget med ind i 3D PDF. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 21

22 5.5. IFC Format HLA har på dette projekt ikke brugt så mange kræfter, men har dog oversat til ifc, hvilket har givet udmærkede resultater; alle data fra DataGroups er eksporteret over i ifc filen. Rambøll har ligeledes eksporteret deres filer over i ifc, og lagt alle ifc filer sammen i en fil, med nogen lunde godt resultat. 6. Forventninger Nedennævnte punkter er nogle at de ting HLA er sikre på bliver fremtiden, og især ønsker for fremtiden. Bedre Produkt Bedre Kvalitet 6.1. Bedre Produkt En bedre projektmateriale har vi allerede fået, med de 3D modeller der nu er leveret på ovennævnte projekt, der er færre huller i tegningsmaterialet. Projektet er blevet bedre belyst. Udbudsmaterialet er bedre belyst, med flere 3D bygningsdele og detaljer, og efterspørgslen efter de komplekse detaljer og bygningsdele i 3D, opleves nu, især hvor entreprenørerne gentagne gange ønsker at se løsninger i 3D, for at få en bedre forståelse, så i dette led er ønsket om 3D også allerede Bedre Kvalitet Dette skulle jo så gerne give et slutresultat der er lig med bedre kvalitet af det færdige bygningsresultat. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 22

23 7. Fremtidige Projekter Allerede nu har vi de næste resultater for de projekter der er igangsat som 3D projekter. Uddannelse Projektgrupper Skitsering Fysiske modeller Kommunikation HLA har efterfølgende uddannet yderligere ca. 40 personer, således at i alt ca. 50 personer har væres igennem 3D projektering undervisning. Implementering af 3D projektering er nu struktureret således: 1. Undervisningen er projekt specifik, altså er det primært personer der sidder på et projekt, som skal projekteres i 3D, der bliver uddannet, hvilket giver den bedste indlæring og mest optimale implementering på tegnestuen. 2. Undervisningen, især den grundlæggende foregår internt, således at selve undervisningen foregår primært på projektet. 3. Efterfølgende er der ekstern undervisning, for at løfte vidensniveau, og for at øge vidensdeling på tværs af projektgrupperne. 4. Der er altid en superbruger med på det nye 3D projekt. 5. Der satses på udnyttelse at projekteringsværktøjerne, også i skitseringsfaserne, dette betyder at der også undervises i 3D skitsering, koblet sammen med 3D projektering. 6. Der undervises i rendering, visualisering, på baggrund af 3D projekterings modellerne. 7. Der er indkøbt 3D printer, og læsercutter, således at vores 3D modeller, nu også bliver printet i fysiske modeller, eller brugt til at lave præcise bygningsdele ud fra. 8. Projekt- CADaftale er meget vigtig i henhold til intern kommunikation, hvor 3D projektering stadig er meget nyt, og bestemt ikke rutine; men især også til ekstern kommunikation, hvad angår udveksling af filer, hvad er 3D og hvad er 2D. LÆRINGSMANUAL 3D Projektering SIDE 23

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Stort Bygværk - Tunneler

Stort Bygværk - Tunneler Stort Bygværk - Tunneler Indhold 3D-model: 3D-model som indeholder den ydre geometri af det større bygværk, samt modelerede funktionselementer som linjer, overflader eller objekter. Det skal være muligt

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

Markedets modellerings- og simuleringssoftware

Markedets modellerings- og simuleringssoftware Markedets modellerings- og simuleringssoftware Behov og ønsker! Parametre i valg af software! Certificering af IFC oversættere! Christian Bolding Indlæg 20 minutter Hvilke ønsker har du? Behov og ønsker:

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

IFC, dataudveksling. Jan Karlshøj

IFC, dataudveksling. Jan Karlshøj IFC, dataudveksling Jan Karlshøj Civ.ing, Ph.D. Chefrådgiver/Fagchef, Rambøll (jnxk@ramboll.dk) Lektor, Danmarks Tekniske Universitet (jak@byg.dtu.dk) Formand buildingsmart udvalg i bips (buildingsmart@bips.dk)

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer,

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation

IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 4 2. Grundlag for cad-produktion... 4 2.1 Fil- og mappestruktur... 4 2.2 Koordinat-, højde-

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

CK Central Køkken IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION

CK Central Køkken IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION CK Central Køkken 1.61-04 IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION 1. ORIENTERING - IKT-TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION...2 2. GRUNDLAG FOR CAD-PRODUKTIONEN...2 2.1 FIL- OG MAPPESTRUKTUR...2 2.2 KOORDINAT-, HØJDE

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

ARCHICAD PILOTPROJEKT: BELLAKARRERNE 1. oktober 2014 COBE & BIM Equity

ARCHICAD PILOTPROJEKT: BELLAKARRERNE 1. oktober 2014 COBE & BIM Equity ARCHICAD PILOTPROJEKT: BELLAKARRERNE 1. oktober 2014 COBE & BIM Equity 1.0 PROJEKT: BELLAKARREERNE, BYGGEFELT 5 & 8 Dette whitepaper beskriver metode og workflow for projektering af projektet med ArchiCAD

Læs mere

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S landskabsarkitekt faget projekterer uderum i alle skalaer fra de største anlæg til de mindste sten CCS LANDSKAB DET DIGITALE

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere