Rapport for projektet 3D-anvendelse på byggepladsen

Transkript

1 2014 Rapport for projektet 3D-anvendelse på byggepladsen Rapport skrevet af Et projekt udført i samarbejde mellem BAUF, BABEL, MT Højgaard, Jakon og Vest-Arler Vest-Arler

2 1 Indhold 1. Indledning Baggrund for projektet Projektets fokuspunkter Facts om projektet Resume Udfordringer Successer i projektet Metode Forskellige veje til den digitale byggeplads Digitale tegninger i skyen Jakons digitale indgang Barrierer og potentialer hos de enkelte faggrupper Basale færdigheder Kommunikative barrierer Kulturelle barrierer Personlige barrierer Gruppe-baserede barrierer Konklusion... 28

3 2 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Denne rapport er en evaluering af implementeringen af digitale hjælpemidler i byggebranchen i forbindelse med byggeriet på Det Nye Universitetshospital Skejby. Ideen til projektet udspringer af de tidligere projekter InSite Moesgård og Medarbejderadministreret Digital Kvalitetssikring, der ligesom dette projekt er udført i BABEL-regi. Under projektet ved Moesgård blev forskellige undervisningsformer af såvel faglærte som ufaglærte afprøvet, med det formål at introducere medarbejderne til emner som kommunikation, anvendelse af 3D-teknologi, infrastruktur og logistik, samt LEAN byggeprocesser. Derefter fik digital kvalitetssikring et særligt fokus, og blev til sit eget selvstændige projekt. Implementeringen af digitaliserede værktøjer, og BIM -relaterede arbejdsmetoder på byggepladserne, er stadig forbundet med store udfordringer i forhold til de udførendes vilje og evne til at tage værktøjerne i brug. Desuden er entreprenørvirksomhederne som organisationer ikke nødvendigvis er gearet til at kunne imødekomme medarbejdernes eventuelle krav og ønsker om adgang til BIM-teknologi. Det er denne undersøgelsesrapports primære fokuspunkt at undersøge, hvilke barrierer der er, for en optimal udnyttelse af de digitale værktøjer. Vi vil blandt andet kortlægge hvilke barrierer der hindrer, at brugen af de digitaliserede arbejdsmetoder når helt ud i det udførende led på pladserne, for derigennem at kunne forberede og målrette undervisningstilbuddene optimalt. Undervejs i projektet blev vi opmærksomme på nogle uforudsete vanskeligheder i forhold til de forskellige faggruppers forventninger til både uddannelse og behov for digitale løsninger. Det er disse forhold, dette projekt og denne rapport vil belyse.

4 3 1.2 Projektets fokuspunkter I delrapporten skrev vi, at projektet skulle søge svar på følgende spørgsmål: Hvilke barrierer og potentialer oplever de enkelte faggrupper i forhold til implementeringen af ny teknologi? Hvilke kommunikative barrierer er der mellem de forskellige faggrupper, og dermed i overleveringen i de forskellige stadier af byggeriet? Hvilke kulturelle forskelle mellem faggrupperne skal der tages højde for, når BIM skal implementeres på pladserne blandt de udførende? Det har imidlertid vist sig, at kommunikationen mellem forskellige faggrupper i det udførende led er meget lille, dels fordi den software virksomhederne har valgt at bruge ikke har været identisk, og dels fordi kommunikationen mellem håndværkerne er begrænset alene på grund af byggepladsens indretning og bygherres intention om kun at have én faggruppe på hver etage i bygningen. Spørgsmålet vil i stedet fokusere på de kommunikative barrierer vertikalt i de to virksomheder, altså dialogen mellem funktionærer og timelønnede på pladsen. Det vil sige den overlevering, der sker mellem faggrupper på forskellige organisatoriske niveauer, og i mindre grad mellem de udførende, f.eks. mellem betonarbejdere og tømrere. Det giver mening at anlægge denne synsvinkel, fordi det primært er internt i virksomhederne at digitaliseringen medfører forandringer i implementeringsfasen især omkring kommunikationsveje og det, der kommunikeres om. Det oprindelige oplæg til projektet var, at den teknologi der skulle testes og afprøves, skulle være BIM-teknologi, i form af 3D-modeller af byggeriet. Det har imidlertid vist sig, at være en for stor udfordring at imødekomme dette mål på nuværende tidspunkt. Dels i forhold til tilgængelig, bærbar og brugbar hardware, dels i forhold til de deltagende virksomheders stadie i den digitale udvikling, og dels under hensyntagen til håndværkernes opfattelse af, hvad der vil være næste naturlige skridt i deres digitale udvikling. En af håndværkerne udtrykker det således: Det dér 3D, det har vi set, men jeg ved sgu da ikke hvad vi skal bruge det til! En

5 4 formand i projektet deler håndværkerens opfattelse: Alt det med 3D-modellerne, det er meget fint, men det er ikke noget man skal kæmpe med at få ud, jeg kan ikke se hvorfor ikke en skid, de har ikke noget at bruge det til. Hvad skal de sidde og dreje rundt med det for? Nej. De skal bygge. I stedet for BIM, er projektets digitale omdrejningspunkt blevet et program der primært bruges til KS og registrering af fejl og mangler, og dels et simpelt system, hvor de tegninger som folkene tidligere har fået som laminerede tegninger, nu ligger elektronisk, og bliver læst ved hjælp af ipads. Selv om projektets teknologiske udgangspunkt har ændret sig, skal det understreges, at projektets egentlige fokus omkring identifikation af potentielle barrierer ved brug af elektroniske hjælpemidler på byggepladsen, ikke har ændret sig, og således kan størstedelen af konklusionerne i rapporten umiddelbart overføres til implementering af BIM. Men for at kunne udføre projektet uden for mange frustrationer, og for at finde et niveau hvor teknologien faktisk har været givende for håndværkerne og byggeprocessen, er projektet blevet justeret til et niveau, der udfordrer og udvikler organisationer og håndværkere på et realistisk niveau, der afspejler deltagernes digitale udviklingsniveau. Derfor lyder rapportens underspørgsmål: Hvilke barrierer og potentialer oplever de enkelte faggrupper i forhold til implementeringen af ny teknologi? Hvilke kommunikative barrierer er der mellem de forskellige faggrupper, vertikalt i de deltagende virksomheder? Hvilke kulturelle forskelle mellem faggrupperne, vertikalt i virksomhederne, skal der tages højde for, når digitale teknologier skal implementeres blandt de udførende håndværkere? Det være sagt, så har brugernes niveau og behov ændret sig under vejs i projektet, og der er under vejs, dels inddraget screen dumps af BIM-modeller, og ved projektets afslutning, er virksomhedernes og håndværkernes digitale udvikling, og holdning til de digitale værktøjer rykket så meget, at en reel brug og inddragelse af BIM-modeller virker realistisk. Der er dog stadig en konkret barrierer ved, at de tablets der er tilgængelige på markedet, ikke gør det muligt at manipulere 3D-modellerne ude på byggepladsen. Desuden kræver

6 5 det en kraftig netforbindelse at hente de nødvendige data uden uforholdsmæssig meget spildtid, og det er en udfordring som kan blive svær at få løst. 1.3 Facts om projektet Projektet udføres på Det Ny Universitetshospital i Skejby. Projektet har to deltagende virksomheder; Jakon og MT Højgaard. Jakon har en række forskellige hardware-enheder, dog er alle fra Apple. Ved projektets afslutning havde 3 sjakbajser og én formand hver deres tablet. Jakon har valgt at bruge en licensbetalt software, der primært bliver brugt til kvalitetssikring, samt til at registrere fejl og mangler i byggeriet. MT Højgaards folk bruger ipad og ipad mini. Ved projektets afslutning havde MT Højgaard i alt 7 ipads blandt de udførende på pladsen. Dertil kommer en enkelt medarbejder der bruger sin egen smartphone. Desuden er der opsat en skærm i sjakbajsens kontor hvor flere personer kan mødes og gennemse en tegning. MT Højgaard bruger en simpel gratis fildelingstjeneste, hvor det digitaliserede tegningsmateriale bliver uploadet til. Herfra trækker medarbejderne de tegninger og oplysninger, de har brug for, ud på deres tablets. Begge virksomheders løsninger kræver netforbindelse, og selv om der er etableret Wi-Fi på byggepladsen har det ikke kunnet imødekomme håndværkernes behov for stabilitet, og derfor er alle enheder udstyret med SIM-kort. 2. Resume 2.1 Udfordringer Selvom bindemaskinen og ipad en er to stykker værktøj, der har ændret forholdene på byggepladsen, så er der alligevel nogle aspekter, der gør dem vidt forskellige. Den primære forskel er, at hvor bindemaskinen var rettet mod at optimere en konkret del af arbejdet, og dermed ændrede nogle arbejdsgange, så kan ipad en anskues som et værktøj der rammer byggepladsen på flere fronter. Bindemaskinen effektiviserede én funktion, hvorimod

7 6 digitaliseringen, i dette projekt i form af ipads, kommer til at ændre på ikke alene arbejdsgange, men også hierarkiske strukturer, kommunikation og fagkulturer i hele byggebranchen. Det er et værktøj med enorme effektiviseringsmuligheder, men det er samtidig et stykke værktøj som man ikke bare lægger i trillebøren fra den ene dag til den anden, som det skete med bindemaskinen. Undersøgelsen på byggepladsen har vist en del succeser, men der er ingen tvivl om, at hvis man vil uddrage endnu flere fordele af den digitale byggeplads, så kræver det at man fokuserer målrettet på de barrierer, der er identificeret i undersøgelsen. Overordnet set kategoriseres de identificerede barrierer i 3 kategorier: 1. Basale færdigheder i behandling af hard- og software 2. Kommunikative barrierer 3. Kulturelt baserede barrierer De basale færdigheder fokuseres omkring brugen af, og viden om hard- og software; hvordan bruger man en ipad, og hvordan fungerer programmerne? Desuden betyder det en del for implementeringssuccesen, hvorvidt brugerne er teknologiforskrækkede eller ej. Alle barrierer i denne kategori er umiddelbart lette at håndtere, da de bare kræver oplæring, tilvænning og dagligt brug for at blive mindsket. Det kræver selvfølgelig opmærksomhed fra virksomhedernes side, men det vil også være meget individuelt hvilket behov der er for opfølgning, ligesom det vil afhænge af hvilken software der vælges. De kommunikative barrierer anser vi som helt centrale og afgørende barrierer for om digitaliseringsprocessen bliver en succes eller ej. Det drejer sig især om tydelig kommunikation om formålet med digitaliseringen, identifikation af organisatoriske gevinster og kommunikation om progressionen i projektet. En tæt, aktiv dialog mellem brugerne og de der styrer implementeringen vil uden tvivl styrke projektets resultat. Undersøgelsen viser, at tæt kommunikation kvalificerer udviklingen af og hastigheden af projektets progression, men det bliver også eksemplificeret, hvordan manglende eller misvisende kommunikation påvirker en digitaliseringsproces. Hvis en digitaliseringsproces skal blive en succes, er det vigtigt at de involverede parter gør sig klart hvor og hvordan kommunikationen bliver påvirket og forandret.

8 7 De kulturelt betingede barrierer deles op i to former; den personlige, vanefunderede barriere (sådan-har-jeg-altid-gjort-attituden), og de gruppe-baserede barrierer, som handler om at optimere vilkårene for den gruppe, man selv er medlem af. Det drejer sig primært om at ændre fokus fra hvad man tror de andre kan eller skal, og dermed hvilke behov de har i en digitaliseringsproces, til at vide det med sikkerhed, ved at spørge dem direkte gennem målrettet kommunikation i form af brugerinddragelse. Som det fremgår af rapporten vurderes det, at mange af de identificerede barrierer kan undgås eller løses ved bevidst, tydelig og målrettet kommunikation og dialog om digitaliseringsprojektet. Dertil kommer, at en kulturelt intelligent tilgang, med en så høj grad af medarbejderinddragelse som muligt, vil påvirke implementeringsgraden og hastigheden i en positiv retning. 2.2 Successer i projektet Der har været mange succeser i projektet. Håndværkerne fortæller at: de har lettere adgang til informationer de har færre forespørgsler omkring problemløsning hos deres formænd de har færre, og kortere arbejdsstop (øget flow) der sker færre misforståelser om arbejdets udførelse den fleksible tilgang til tegningsmateriale gør det muligt at forberede forskellige arbejdsprocesser, når det passer den enkelte Til et styregruppemøde blev det oplyst, at der var sparet print af 16 sæt tegninger, der var revideret 3 gange. Prisen for et sæt tegninger varierer, men her blev det oplyst at et sæt kostede kr. 6000,- besparelsen her er alene på kr ,- Dertil kommer, at stødbajserne i MT Højgaard s sjak vurderede at de hver sparede 30 minutter hver dag som følge af digitaliseringen. Hvis den tidsbesparelse har betydet at stødbajsernes respektive sjak har undgået stilstand bliver den økonomiske gevinst signifikant. færre fejl i processen og i det færdige byggeri

9 8 aktiv medarbejderinddragelse, blandt andet med øget arbejdsglæde og højere produktivitet til følge Ovenstående kan være svært at gøre op i kroner og ører, for selv om man får indtryk af at en arbejdsopgave forsvinder, så opstår der måske en anden. 3. Metode Selve undersøgelsen er blevet foretaget i flere tempi, dels gennem et antropologisk feltarbejde i form af deltagerobservation, og dels gennem en række semistrukturerede interviews af personer omkring projektet, 18 i alt. Feltarbejde er som ordet antyder et arbejde i felten. Deltagerobservation som metode foregår ved, at researcheren både observerer det eller dem man vil undersøge, i dette tilfælde håndværkernes brug af soft- og hardware, men samtidig også deltager i den daglige praksis. Rent praktisk foregår det ved, at researcheren deltager på lige fod med håndværkerne, hvilket vil sige, at researcheren har samme arbejdsdage, og i videst muligt omfang udfører samme arbejde som håndværkerne. Der er selvsagt begrænsninger for hvilke opgaver researcheren kan udføre, fordi den praktiske erfaring med det konkrete håndværk sætter grænser for graden af deltagelse. Researcheren kan betragtes som en ny lærling. Som researcher må man tage den plads man bliver tildelt, og det er som regel og også i dette tilfælde - i bunden af det faglige hierarki. Fra pladsen nederst i hierarkiet følges håndværkernes brug af de udleverede tablets, hvor man kan registrere i hvilke situationer de bliver brugt, og hvornår de ikke bliver brugt. Desuden udføres løbende, små uformelle interviews a la Jeg lagde mærke til at du valgte at bruge en lamineret tegning i stedet for ipad en, hvordan kan det være?. På den måde får man spurgt ind til mange konkrete problematikker, når de opstår, hvilket er med til at øge detaljegraden i den samlede undersøgelse. Rollen som lærling er i mange sammenhænge meget givtig, da det forekommer alle på pladsen

10 9 naturligt, at man stiller mange spørgsmål, skal have alting forklaret, og ikke naturligt bare agerer som en erfaren. For at kunne få adgang til dels at deltage, og dels at indsamle data er gensidig tillid central. Sjakket skal føle at researcheren er ufarlig. Den tillid opnås bl.a. ved at kopiere sjakkets sprog, arbejdsmetoder og kultur. På den måde er feltarbejdet dobbelt arbejde, i den forstand, at man både arbejder med det rigtige arbejde og samtidig udfører sine observationer og undersøgelser. Feltarbejdet er blevet udført over 6 gange én uges varighed. Opdelingen af feltarbejdet har den store metodiske fordel, at informanterne ofte viser gensynsglæde efter en fraværsperiode, hvilke giver en fornyet åbning til at spørge ind til de allerede indsamlede data, og på den måde få disse udbygget og valideret. En praktisk årsag til at feltarbejdet i dette projekt er splittet op i uger er, at den fysiske og mentale progression som brugerne af teknologien gennemgår også skal kunne registreres, for at den processuelle udvikling i implementeringsfasen også kan dokumenteres. På den måde sikres det, at konklusionerne i rapporten ikke baseres på mindre udfordringer, som er hurtigt løst, men giver mulighed for at få et indblik i både de kortvarige problematikker, og de barrierer, som kan give større udfordringer over en længere periode. De 18 semi-strukturerede interviews er udført undervejs i forløbet, og dækker alle niveauer af de udførende håndværkere samt deres formænd. Interviewsene har bidraget til at besvare uddybende spørgsmål, og supplere og skabe sammenhæng i de øvrige indsamlede data. 4. Forskellige veje til den digitale byggeplads De to deltagende virksomheder har valgt to vidt forskellige veje ind på den digitale byggeplads. I dette afsnit beskrives de to løsninger lidt mere detaljeret. 4.1 Digitale tegninger i skyen MT Højgaards løsning bringer i princippet ikke meget andet nyt med sig for medarbejderne, end en ipad. De tegninger som tidligere blev printet og lamineret, bliver nu i stedet digitaliseret og gjort tilgængeligt via online fildelingstjenesten Dropbox, hvor de deles med medarbejderne. Det er en simpelt løsning, og en af de ældste medarbejdere i projektet siger: Hvis man kan tænde en ipad, så kan man også bruge det her system. Han siger dermed at behovet for læring er meget lille. Hans udsagn underbygges af, at det ikke er sjakkets ældste, der har haft de største forbehold for de digitale tegninger. I stedet

11 10 har der været flest forbehold at finde hos de yngre medlemmer af sjakket, og deres forbehold har i højere grad gået på usikkerhed omkring læsning af tegningerne, mere end det har sigtet mod det digitale perspektiv. Det har været vigtigt for dem at få afklaret, at deres ansvarsområder ikke ville ændre sig i takt med digitaliseringen, og at de heller ikke i fremtiden ville blive forventet at kunne håndtere den del af byggeriet. På den baggrund kan vi se, at de digitale tegninger i sig selv ikke repræsenterer en barriere. Det, det til gengæld har medført er, at alt relevant materiale nu er tilgængeligt, når medarbejderne har brug for det. Desuden har digitaliseringen af tegningerne betydet, at alt nu ligger i et system, som det er relativt let at finde rundt i. Helt overordnet, så har det den indlysende fordel, at systemet stort set ikke stiller krav til en ændret arbejdsgang hos brugerne. Det, at systemet understøtter den eksisterende kultur i sjakket gør, at det er nemt for sjakket at tage til sig og gøre til et brugbart værktøj, stort set fra dag et. Det sjak vi har fulgt under feltarbejdet, består af ca. 60 mand. Der er rigtig mange processer i gang samtidig, og hver proces skaber forskellige behov for information. Derfor bruger henholdsvis sjak- og stødbajser deres enheder meget forskelligt. Nogle processer kræver overblik, mens andre kræver, at man fokuserer på detaljer. Det er bedst illustreret ved to stødbajses meget forskellige udsagn om forholdet mellem elektroniske og almindelige tegninger: En stødbajs, som arbejder med elementmontage, som er en proces der kræver, at han ofte søger informationer i tegningsmaterialet fortæller at nu kan jeg selv finde svar på 98 % af mine spørgsmål så længe jeg bare er online. Da han ikke har behov for det store overblik, har han valgt at bruge en ipad-mini. Den er let at håndtere, og tablet ens størrelse gør, at han kan have den i sin sømpose. En anden stødbajs arbejder på fundamentet i en af bygningerne. Han har sine folk spredt over et større område, og han styrer flere små processer simultant. Han har i højere grad brug for overblik, og hans ipad ligger derfor primært i hans værktøjscontainer. Han bruger den langt fra så intensivt som den anden stødbajs. Til gengæld har han glæde af den lidt

12 11 større skærm. Stødbajsen der arbejder med elementmontage, mener fortsat, at der er behov for de laminerede tegninger, idet folkene skal kunne have dem med ud på pladsen. Jeg tror aldrig at papirstegningerne forsvinder helt Selv om de to stødbajser giver udtryk for to meget forskellige behov for digitale løsninger, så bruger de dem begge. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at de har mulighed for at tilpasse brugen til den proces de er i, og endnu vigtigere: teknologien understøtter håndværkernes arbejdsgang og kultur, og den kræver dermed ikke en væsentlig ændring af håndværkernes adfærd. Desuden har de i vid udstrækning mulighed for at justere løsningen, så den passer til deres egne behov. De bestemmer med andre ord, i en eller anden udstrækning, selv hastigheden af deres indføring til den digitale byggeplads. 4.2 Jakons digitale indgang Jakons bud på den digitale byggeplads er et system, der fokuserer på digital KS og registrering af fejl, mangler og hindringsnotater. Systemet er bygget op omkring en tegning af hver etage i byggeriet. Her kan håndværkerne markere hvor i bygningen, de befinder sig, de kan tage et billede af det, de gerne vil registrere, skrive en kort tekst til billedet, eller vælge en prædefineret tekst fra en rullemenu. De kan desuden optage en lydfil hvis de vil. Grundlæggende er systemet en digital platform til kommunikation mellem forskellige niveauer vertikalt i en byggeproces. Hvis håndværkeren opretter et notat et givent sted i bygningen vil notatet blive markeret på tegningen med en lille farvekode. Fordelen ved denne mulighed er, at hele organisationen potentielt set kan følge med i, hvorvidt der er fulgt op på en fejl eller ej. Farven på et notat skifter fra gul til grøn når problemet er løst og godkendt, og dermed har man mulighed for hurtigt at få overblik over mængden af arbejde, før et projekt kan afleveres. I programmet ligger rigtig mange forskellige funktioner, og det betyder, at håndværkerne er nødt til at lære programmet godt at kende, før de kan bruge det og få fuldt udbytte af det. Da programmet primært er fokuseret mod digital KS, samt registrering af fejl og mangler, understøtter det ikke umiddelbart selve byggeprocessen i samme grad som MT Højgaard s løsning gør. Jakons løsning supporterer processer i det arbejde, der ligger enten før eller efter selve byggefasen. Systemet hjælper håndværkerne med at

13 12 dokumentere de problemer de møder før og efter det egentlige arbejde, og helt konkret, så får Jakon som organisation, en elektronisk registrering og automatisk kategorisering af hindringer omkring byggeriet. Denne registrering giver mulighed for en let kommunikation mellem Jakon, andre entreprenører i projektet, og bygherre. Da KS primært er en funktionæropgave, tilgodeser programmet i højere grad funktionærstaben end de udførende. Det til trods, så ser tømrerne på systemet med positive øjne, primært fordi de kan se nogle oplagte fordele for dem selv. En tømrer siger: Man kan lave færre ophold i arbejdet hvis du har et tilsyn for eksempel. Du kan fortsætte dit arbejde uden at du skal have en ind over. Der er besparelser for begge parter, men for os Hvis vi får lov at bruge det, og hvis vi bliver bedre til det, så er der rigtig meget tid sparet. Tømrerne skal altså ikke vente på, at formanden får tid til at komme forbi dem, så deres arbejde kan blive godkendt og de kan fortsætte. De giver udtryk for at de potentielt kan spare tid, men i citatet ovenfor gives også udtryk for, at programmets fulde potentiale ikke bliver fuldt udnyttet. Derudover er det en gevinst for tømrerne, at de har fået et godt redskab til at dokumentere ekstraarbejde, hvilket også bidrager til de positive historier om digitaliseringen. Endelig har det vist sig, at systemet bliver brugt i en lokalt tilpasset version, hvor kun de mest overskuelige elementer bliver brugt. Årsagerne hertil har ikke været en del af nærværende projekt, og må forblive uvisse på nuværende tidspunkt, men uanset årsagerne, så udgør softwarens kompleksitet kombineret med et meget højt arbejdspres fra en stram tidsplan en barriere for at softwarens fulde potentiale bliver udnyttet. Et eksempel på det er, at håndværkerne ikke modtager feedback på deres input. Det skal forstås på to forskellige måder: 1. Programmet fungerer sådan, at når man foretager en registrering, så er der ikke en send knap. Håndværkeren får ingen feed-back på sin handling, og de giver udtryk for, at stå tilbage med en følelse af, at de ikke ved om deres handling er blevet registreret eller ej. 2. Som beskrevet ovenfor, så markeres hver registrering på en oversigtstegning. Når registreringen foretages får den en farvekode, der skifter efter problemets status.

14 13 Sådan har virksomheden meldt det ud til håndværkerne, men i praksis fungerer det anderledes. Der er ingen elektronisk opfølgning på de registreringer håndværkerne foretager, og på den måde bliver programmet til en form for envejskommunikation. Umiddelbart er de fleste brugere af det system som Jakon har valgt positive, men de giver samtidig udtryk for, at der er en række faktorer som gør, at systemet ikke bliver brugt og udnyttet optimalt, og som det er blevet kommunikeret ud fra ledelsen til dem. 5. Barrierer og potentialer hos de enkelte faggrupper I dette afsnit vil vi behandle de identificerede barrierer, som overordnet set kan inddeles i tre forskellige kategorier: 1. Basale færdigheder omkring behandling af hard- og software 2. Organisatoriske barrierer 3. Kulturelt baserede barrierer Det er vigtigt at understrege, at ovestående barrier er lokalt forankret. Det betyder, at de er identificeret blandt håndværkerne på byggepladsen ved DNU i Skejby. Det implicerer samtidig, at man på andre byggepladser med en anden sammensætning af håndværkere, vil kunne opleve at møde yderligere barrierer. De tre kategorier af barrierer, som rapporten fokuserer på, må dog alle betragtes som centrale for enhver digitaliseringsproces. 5.1 Basale færdigheder De der ipads er smarte, jeg ved bare ikke hvordan man tænder sådan en At de basale færdigheder kan udgøre en barriere for den digitale byggeplads, bliver tydeliggjort af ovenstående citat. Det er imidlertid også den type barrierer, der er lettest at forholde sig til, lettest at identificere, og lettest at finde en praktisk løsning på. Ikke desto mindre skal man som virksomhed være opmærksom på, at den enkelte håndværkers itfærdigheder varierer fra absolut nybegynder ( jo, jeg har da hørt om sms og mail ) til superbruger. Det gælder for både Jakon s og MT Højgaard s medarbejdere at de er på vidt forskellige niveauer. Derfor skal man som virksomhed forsøge at møde medarbejderne på det niveau de hver især er på. Kan man ikke det, risikerer man, at man taber dem allerede i

15 14 undervisningsfasen enten fordi niveauet i undervisningen er for højt eller for lavt. De barrierer som relaterer til praktiske færdigheder, og simple retningslinjer omkring brugen af tablets kan koges ned til følgende 1 : Hvordan tænder man sin tablet? Hvordan zoomer man på en tegning? Hvordan undgår man at ens zoom forsvinder, når ens tablet bliver vippet? Hvem har ansvar for den udleverede tablet; er det virksomhed eller medarbejder? Hvem overdrager man tablet en til, når man går på ferie, så sjakket altid har adgang til tegningsmaterialet? Hvad gør man med den ved fyraften? Tager medarbejderen den med hjem, eller skal den blive på pladsen, så den ikke bliver hjemme, hvis medarbejderen har en sygedag? Hvordan sikrer man, at alle tablets indeholder de nyeste versioner af tegningsmaterialet? Hvordan sikrer man netforbindelse? Hvordan sikrer man, at alle tablets er opdateret, og at de nødvendige programmer er opdateret til den seneste version? Hvornår ved en håndværker nok til at kunne bruge programmet ordentligt? Samtidig med listen over de identificerede barrierer, der knytter sig til de praktiske færdigheder og overvejelser, skal det understreges, at nogle af barriererne er specifikke for de soft- og hardwareløsninger vi har brugt i projektet. Det betyder, at en del af disse barrierer vil ændre karakter over tid. Såvel soft- som hardware vil ændre udseende, og 1 Listen er ikke en komplet liste, men er et udtryk for de barrierer, som er blevet tydeliggjort i dette projekt. På en anden plads hos andre sjak, er det sandsynligt at flere andre barrierer af praktisk karakter ville være relevante at inddrage.

16 15 brugerfladerne bliver til stadighed udviklet. Det, der overordnet kan siges om denne barriereform er, at der ligger en del praktiske overvejelser omkring implementeringen af teknologi på byggepladsen og i sjakkene. Hvis en virksomhed vil have så let en implementeringsfase som muligt, vil det give god mening at etablere en tæt dialog med medarbejderne om disse barrierer, så de kan identificeres og løses. Ovenstående bliver understøttet og udbygget af en formand, som opfatter det som værende helt centralt, at man kommer godt fra start med struktureringen af det digitale materiale: Man skal sætte sig ned og snakke med folkene om hvordan de vil have det til at være [ ] Det skal være dem der skal bruge lortet derude; Hvordan kunne I tænke jer at vi delte det op? Fordi det er bare, et spørgsmål om én gang at få det lagt det i de rigtige foldere. På den nemmest mulige måde [ ] Det handler om at få lavet et smart filsystem fra start af Flere medarbejdere har haft gode input til brugen af begge systemer, men de oplever, at de ikke har haft en åben kommunikationsvej, der har gjort det muligt for dem at dele deres perspektiver og erfaringer med deres overordnede. 5.2 Kommunikative barrierer Overordnet er der nogle helt grundlæggende overvejelser omkring kommunikation, som man som virksomhed er nødt til at forhold sig til, når man digitaliserer sine sjak. De faktorer som bliver nævnt i dette afsnit er afgørende for, hvordan den generelle kommunikation i organisationen påvirkes af de nye arbejdsgange. På den ene side kan en bevidst strategi for den interne kommunikation omkring processen skabe rum for positive forandringer, men på den anden side kan fraværet af samme medføre uoverensstemmelser, utilfredshed på tværs af organisationen og generelle kommunikationsvanskeligheder, hvis man ikke forholder sig aktivt til disse problematikker. Det har under vejs i projektet vist sig, at digitaliseringen har en stor betydning for kommunikationsvejene, og den måde der kommunikeres på, i og om byggeriet. Selv om den teknologi der bliver indført, bringer nye ting med sig, så må kommunikationen omkring digitaliseringen anskues som den klart største udfordring. Hvis en

17 16 digitaliseringsproces skal blive en succes, er det vigtigt, at de involverede parter gør sig klart hvor og hvordan kommunikationen bliver påvirket og forandret. Med valget af digitale tegninger i en online fildelingstjeneste som Dropbox, består den ændrede kommunikation i, at medarbejderne ikke længere i samme udstrækning som før får tegninger leveret fysisk af formanden. Det er stadig formanden, der uploader tegningerne, men kontakten omkring overleveringen af tegningen er forandret. En stødbajs siger: Formandens opgave med at skaffe tegninger, og sørge for at de er der hver morgen, den er jo forsvundet. Vi springer det led over, der hedder formanden [ ]Så er vi oppe og tale med ingeniører, og så er det nogle folk, der ikke er vant til at tale sammen Som stødbajsen signalerer, så har digitaliseringen flere kommunikative konsekvenser. For det første skal man gøre sig klart, at den mindskede kontakt kan have betydning for kommunikationen omkring byggeriet. Selv om det stadig er formanden, der leverer tegningerne ved at uploade dem, så er det ikke længere tydeligt for sjakket. De resonerer sig frem til at formændene ikke længere forholder sig til tegningsmaterialet, og det kan potentielt påvirke forholdet mellem formand og sjak. Folkene har en opfattelse af at formanden ikke længere arbejder med distributionen af tegningerne, og de sætter derfor spørgsmålstegn ved formandens rolle på pladsen. Selvom det ikke har været aktuelt på nuværende tidspunkt på DNU, kan det i værste fald svække formandens position på pladsen, hvis denne holdning får lov til at forplante sig. For det andet giver begge parter udtryk for, at tiden i et vist omfang er sparet, men det er ikke kun positivt. Det kan betyde, at de problemer der tidligere blev taget op og løst når man alligevel mødtes, ikke længere bliver taget op i det uformelle rum, der skabes når folk mødes tilfældigt. Disse dag-til-dag eller time-til-time-problemer skal i forbindelse med en digitalisering adresseres på en anden, mere aktiv måde. Når en stødbajs siger, at han nu kan løse 98 % af sine problemer selv, så signalerer han samtidig, at han og hans sjak er

18 17 blevet mere selvkørende. Mere tid til arbejdet er positivt, men mindre face to face kommunikation kan være negativt. Selv om det ikke er tilfældet i denne undersøgelse, så har stødbajsen måske en pointe, når han ser, at nye faggrupper kommer til at kommunikere mere med hinanden, mens andre kommer til at kommunikere mindre. Man skal altså som virksomhed være opmærksom på at få etableret kommunikationsveje der muliggør kommunikationen, eller også skal man som virksomhed være tydelig i kommunikationen med folkene om hvem, der kommunikerer med hvem i det nye system. Det vil desuden skabe værdi, hvis man som organisation formår at italesætte de ændrede arbejdsopgaver, så det ikke bliver muligt at gisne eller skabe ureflekterede forestillinger om, hvordan den ny hverdag ser ud. På den måde undgår man misforståelser som den skitseret ovenfor, hvor folkene tror at formanden er ude af billedet i forhold til tegninger, og at den de egentlig kommunikerer med via tegningerne er en ingeniør. Det kan give anledning til kommunikationsfejl hvis den man tror man kommunikerer med ikke er klar over det, ligesom det kan føre til devaluering af en faggruppes rolle og position, fordi andre grupper antager at arbejdsopgaverne er forsvundet. Det er ikke kun mellem sjak, stødbajs, sjakbajs, formand og ingeniør at kommunikationen potentielt bliver forandret, den gør det også internt i sjakket: vi har jo alle sammen forskellige måder at lægge tegningerne i system på, og det er væk nu. Nu ved man bare hvor de er, og det gør at du ikke skal stå og lede efter dem hele tiden, så der tror jeg at vi sparer meget tid. Nu kan vi ikke flytte rundt på det, nu ligger det bare der hvor det ligger. Jeg slipper for at skulle finde tegninger frem til de andre, det gør de selv. Så nu er det nemmere for dem selv at finde dem, og det gør de så det er blevet nemmere for mig. (Stødbajsen har sin ipad liggende i den værktøjscontainer der følger ham. På den måde er alle under ham digitaliseret)

19 18 Stødbajsen giver udtryk for, at han får frigjort tid ved at han ikke længere skal finde tegninger frem til sine folk de gør det selv. Det er afgjort positivt, men det man - igen skal være opmærksom på, er den ændrede kommunikationsform. I udgangspunktet må man stole på at folkene under en leder, på et givent niveau vil spørge om råd hvis de er i tvivl, men potentielt kan den reducerede face-to-face-tid udgøre en risiko for fejltolkninger i tegningsmaterialet. Overordnet kan man konkludere at tegningernes afkortede leveringsvej og tid påvirker kommunikationen mellem lagene i organisationen. Det giver derfor rigtig god mening at foretage en grundig overvejelse om hvad der potentielt sker med kommunikationen på pladsen, når tegningen ikke fysisk når sjakket via formand, men via tablet. På samme måde skal man forholde sig til hvad der sker i forhold til roller, positioner og kommunikationsveje, hvis en tegning bliver uploadet af en projektleder, og modtageren er håndværkeren på pladsen. Sjakkene hos Jakon beskriver en dobbelthed omkring kommunikationen i og om systemet. Det følgende eksempel er systemspecifikt, men det er relevant at inddrage det alligevel, fordi det understreger vigtigheden af tydelig, præcis kommunikation. Kommunikationen er central for brugernes oplevelse af programmets brugbarhed. Graden af kommunikation med brugerne om digitaliseringen, har direkte betydning for graden af succes i implementeringen. Som nævnt tidligere, modtager man ikke umiddelbart feedback, når man opretter et notat i programmet. Der er ingen indikation af at meddelelsen er sendt eller modtaget, ligesom tømrerne giver udtryk for, at de Modelbillede mangler en send-knap. Tømrerne udtrykker bekymring om hvorvidt deres forespørgsler når frem til funktionærerne, og om den er afsendt. Det kan være vigtigt for dem at vide, fordi de ellers kan blive stillet til ansvar for forkert udført arbejde, eller fordi de risikerer at

20 19 udføre ekstraarbejde, som de ikke bliver aflønnet for. Meddelelsen når selvfølgelig frem, men det ændrer ikke på at synligheden af kommunikationen mangler. Afsenderen føler sig ikke sikker på at hans budskab bliver hørt, og det er selvsagt ikke optimalt i en kommunikationsproces. Tømrernes oplevelse af den manglende kommunikation i programmet får dem til at tvivle på om systemet fungerer, og dermed øges risikoen for at de helt holder op med at bruge den del af systemet. Hvis tømrerne har en oplevelse af at kommunikationen ændres fra to- til envejskommunikation i digitaliseringsprocessen, og hvis de på én gang oplever det som en forringelse i deres hverdag, og samtidig er i tvivl om deres budskab bliver hørt og modtaget, kan der opstå modstand mod at bruge systemet som helhed. Kommunikationen om systemet har påvirket sjakbajsernes brug af systemet. Udgangspunktet, som det blev præsenteret på et kursus for tømrerne, var at systemet skulle bruges til digital KS. Det bliver det også i praksis, dog på en helt anden måde end det oprindeligt var tænkt. Eksemplet fremhæver en problematik omkring digitaliseringen som er central, da den påvirker håndværkernes samlede indtryk af de digitale værktøjer. På kurset fik folkene det indtryk, at når de oprettede et notat, så ville notatet fremgå på plantegningen som et farvet punkt. Når arbejdet omkring et notat var færdigt ville punktet skifte farve til grøn. Ideen giver rigtig god mening; det skaber overblik for alle i byggeriet, og både håndværkere og organisation kan let få en ide om progressionen i byggeriets status. En af tømrerne beskriver hvordan det fungerer i praksis, hvad konsekvenserne er, og hvordan problemet kunne løses: TØMRER: Jamen hvis de bruger det retur også, med at markere af med det vi sender, så vil det skabe værdi. Det hjælper os med at skulle tilbage, hvis man mangler nogle ting, som man ikke kan se om er lavet eller ej det vil man jo kunne, hvis de bruger det rigtigt. Det betyder jo også, at det vil spare os tid. JAKOB: Men det gør det ikke nu? TØMRER: Nej, for det kræver at de sender det retur til os, og det bliver det ikke. Lige nu, der går ordren over til Fra ipad i projektet

21 20 formanden og så til os, og på den vej kan der hurtigt ryge et par informationer. JAKOB: Men er kommunikationen fra funktionærerne til jer ikke elektronisk? TØMRER: Nej, det er typisk sedler vi får stukket i hånden. Nu med det vand der har været, det har jo været med sedler vi har fået i hånden, med den gule prik på, så har der bare stået at de her plader de skal skiftes. Så bliver systemet jo ikke brugt som det er tænkt. JAKOB: Det lyder som om, at I bruger systemet over til dem, men de bruger ikke systemet til jer TØMRER: Ja, i hvert fald i forhold til tilsyn. Altså KS det er bare hvad det er, men tilsynet der gør de jo ikke. Lige nu er det jo bare fyldt med gule prikker. Du kan ikke se hvad der er vinget af, eller om noget mangler, om noget er lavet. Det mangler. Som det fremgår på billedet er kun en enkelt plet markeret grøn. Billedet viser, at systemet bliver brugt flittigt, men det viser også, som tømreren siger, at den digitale kommunikation stort set kun går fra håndværker til funktionær. Der er kun en enkelt grøn plet, der indikerer progression og tovejskommunikation på den digitale platform. Det har den effekt, at tømrerne ikke får mulighed for at følge med i progressionen i deres projekt. Det der skulle give dem overblik og spare tid i deres opfølgning, skaber i stedet usikkerhed og diskussion om hvorvidt funktionærerne bruger systemet til det der er meldt ud. Håndværkerne oplever for det andet en manglende feedback fra det system de er blevet bedt om at bruge, i stedet får de mundtlig feed-back, og sedler stukket i hånden, helt som de plejer. På den måde skaber digitaliseringen ikke umiddelbart nogen værdi for tømrerne, gevinsten ser ud til at ligge på funktionærniveau. Det giver tømrerne overvejelser over den manglende digitale tovejskommunikation, og de undrer sig over hvorfor funktionærerne bruger systemet anderledes end den oprindelige udmelding, og hvorfor de selv skal bruge den digitale kommunikationsvej når funktionærerne ikke gør. Som virksomhed risikerer man at skabe forbehold og forundringer blandt brugerne ved at agere anderledes end man oprindeligt har meldt ud. Pointen er, at det er vigtigt at etablere metakommunikation, altså kommunikation om kommunikationen, herunder

22 21 kommunikationsformen og kommunikationsvejene, ligesom det er vigtigt, at formidle til alle i projektet når forholdene i digitaliseringsprojektet ændrer sig. Problemet kan løses ved at tømrerne får fortalt en gyldig grund til at prikkerne på tegningen forbliver gule. På den måde modvirker man gisninger der kan skabe modstand mod systemet. Et eksempel kunne være, at tømrerne tror, at de gule prikker forbliver gule, fordi funktionærerne ikke gider melde tilbage, når de har fået de oplysninger de skal bruge. Grunden er måske, at funktionærerne har travlt med en helt anden del af projektet. Tydelig kommunikation om status på projektet er vigtig. En måde at imødekomme misforståelser er, at mødes med mellemrum, for at afstemme holdninger om systemets effektivitet. På den måde er der bedre mulighed for, at den fælles interesse i at systemet fungerer optimalt, også bliver omsat til handling. Begge virksomheder er stødt på problemer i netop implementeringsfasen, og selv om en del af problematikken om kommunikation i forbindelse med implementering af digitale værktøjer på byggepladsen er blevet vendt i forrige afsnit har vi udeladt væsentlige faktorer som tages op i dette afsnit. Vi har registreret flere faktorer, der på hver sin måde hindrer en succesfuld implementering. Det går selvsagt ud over både sjak og virksomhed, og er derfor forhold man skal være opmærksom på. I en del af vores interviews har vi stillet spørgsmålet omkring temaet: hvad ville du fokusere på hvis du skulle starte en digital plads op? Nettet har været et stort problem som der skulle have været styr på fra starten. Så har vi haft bøvl med navnene på tegningerne, det har været uklart og svært at finde tegningerne på grund af navnene. De ligger med kryptiske benævnelser. At få det rigtige set up fra start af. Med de filer og det lort der. Man skal sætte sig ned og snakke med folkene om hvordan de vil have det til at være Du møder op på pladsen, har alle tegningerne og nettet fungerer. Jeg ved godt at det er utopi, men det kunne være fedt at være selvkørende fra dag 1. Ovenstående er en samling citater, der rammer to centrale problemstillinger, nemlig mulighed for at være online, samt etableringen af et system der tilgodeser de primære

23 22 brugere, og ikke dem der har formuleret behovet. Hvis man ikke kan komme online, er en digitalisering svær at gennemføre, og hvis systemet ikke er konstrueret, så det understøtter brugernes behov, så vanskeliggør og forlænger man implementeringsprocessen unødigt. Problemet med net forbindelse er let løst med et SIM-kort. For at identificere og imødekomme medarbejdernes behov og ønsker til de digitale værktøjer, vil det være oplagt at lave medarbejderinddragelse. Ved at invitere nøglepersoner omkring digitaliseringsprocessen med til selve udformningen af projektet etablerer man dels, en kommunikationsvej omkring projektet vertikalt i organisationen, og dels producerer man via inddragelsen ambassadører for projektet. Ambassadører er repræsentanter for den enkelte faggruppe, og dermed bliver de fortalere for projektet ude på pladsen. For det andet: Et system der er opbygget af andre end brugerne selv, vil kun i sjældne tilfælde kunne understøtte det behov, den enkelte faggruppe har. Ved at lade brugerne selv formulere behov og opbygning af f.eks. filsystem, sikrer man på forhånd en rigtig god opstart. Når brugerne kender systemet allerede inden det bliver implementeret undgår man spildtid i selve byggeriet. Betydningen af medarbejderinddragelsen i forhold til fagkulturelt ejerskab kan ikke fremhæves tydeligt nok. Hvis man selv har været med til at udtænke og etablere et system, er det svært ikke at bruge det, og anerkende dets funktion og struktur. Derfor er kommunikationen i en opstartsfase, mellem brugergrupperne en væsentlig del af en succesfuld implementeringsfase.

24 Kulturelle barrierer I denne sammenhæng skal kultur ikke forstås som f.eks. religiøst eller etnisk tilhørsforhold, men som en gruppes handlemønstre og verdensopfattelse, typisk rettet mod, og med udgangspunkt i, de nære omgivelser. I dette tilfælde kan en gruppe for eksempel være beton erne. Feltarbejdet har gjort det muligt at identificere to forskellige barrierer, som tager udgangspunkt i det fagkulturelle landskab. 1. Personlige barrierer 2. Gruppe-baserede barrierer I denne rapport er de to typer af barrierer delt op, for bedre at kunne identificere de nødvendige handlinger, for at nedbryde eventuelt eksisterende barrierer, samt forebygge dannelsen af nye. Reelt set hænger de to dimensioner dog sammen, og påvirker hinanden internt. Dannelsen af kulturelle mønstre foregår i en vekselvirkning mellem gruppens enkelte medlemmer og gruppen som helhed. Det betyder i praksis, at enkeltpersoners personligt funderede barrierer kan påvirke gruppens generelle indstilling til for eksempel en digitaliseringsproces, samtidig med at den enkelte også er kraftigt påvirket af de mest fremtrædende holdninger i gruppen samlet set. Begge typer af barrierer, i form af skepsis og forbehold kan være svære at identificere, da de ofte ikke bliver udtrykt klart i åbne fora. Årsagen til at de kritiske holdninger overfor forandringer i mange tilfælde ikke bliver udtrykt her, er at en skeptisk eller forbeholden medarbejder ofte udfordrer et ledelsesmæssigt ønske om forandring, i dette tilfælde de to virksomheders beslutning om at blive mere digitale. Det er en konsekvens af forskellen i magt, der er koncentreret på de to niveauer, som betyder, at dér hvor den enkelte har størst chance for at få både taletid og opbakning, er i mindre formelle fora. Dermed er det også fuldstændig rationelt, om end oftest ikke på et særligt højt refleksionsniveau, at modstanden typisk manifesterer sig i de sociale fora hvor medarbejderen føler sig tryg, og har den største sandsynlighed for at kunne positionere sig selv og sine holdninger, så man

25 24 ikke risikerer at stå alene. Hvis disse personer enten har formelle ledelsesfunktioner, eller er højt placeret i det uformelle hierarki, så kan modstanden og skepsissen kan have stor effekt på implementeringen Personlige barrierer Når en mellemleder siger: Nu har jeg printet og lamineret i 100 år. Det har jeg ikke tænkt mig at ændre på!, så kan det være et udtryk for flere ting. For det første kan det være et udtryk for, at vedkommende er så tryg ved sine nuværende arbejdsvaner at det ikke giver mening for vedkommende at tage de digitale hjælpemidler til sig. Why fix it if it ain t broke? For det andet kan det være et udtryk for et forbehold overfor hele den digitale verden. Selvom konsekvensen af begge er modstand mod forandringen, så er det afgørende at også årsagen i det enkelte tilfælde bliver afdækket. I udgangspunktet er vi alle sammen indrettet sådan, at for at vi er villige til at ændre adfærd, så skal vi kunne se en gevinst for os selv ved at gøre det. Det vil sige, at mellemlederen fra eksemplet ovenfor ikke ændrer vaner og holdninger, før det gentagne gange har vist sig, at det giver for dårlige resultater, at fortsætte som tidligere. Kort sagt, så handler denne del om positionering i organisationen som helhed, ved at vise sine faglige kompetencer, og dermed sikre sin faglige plads i organisationen. Hvis årsagen til hans skepsis således handler om, at han ikke mener, at hans eget arbejde bliver bedre af forandringen, så vil løsningen ligge i, at synliggøre de fordele der er for ham og ikke kun virksomheden som helhed ved at ændre arbejdsmønstre. Her er altså tale om et individuelt fagligt incitament til forandring. Hvis det i stedet handler om en generel skepsis over de digitale hjælpemidler, så handler det i højere grad om at positionere sig i det sociale hierarki. Hvis man som medarbejder oplever, at man i kraft af sine evner og erfaring ligger relativt højt i det sociale hierarki, så virker det ikke umiddelbart tiltrækkende, at udfordre dette, ved at risikere at miste anseelse på grund af de nye arbejdsrutiner. I denne sammenhæng bliver det væsentligt at se på den enkeltes position, samt sikkerheden i denne. Medarbejdere som enten er fuldstændig sikre på deres position i hierarkiet eller føler sig trygge ved deres egne evner i den digitale omstilling, vil

26 25 ofte tage imod forandringen med langt mindre skepsis end en medarbejder, som er i tvivl om, hvordan forandring vil påvirke deres position. En undtagelse er dog medarbejdere, som rangerer relativt lavt i det uformelle hierarki, som vil være mere tilbøjelige til at se forandringsprocessen som en mulighed for at avancere i det sociale såvel som faglige hierarki. Løsningen på problemet er, at møde den enkelte medarbejder på det niveau han eller hun befinder sig. Hvis man vil ændre måden folk arbejder på (ændre deres arbejdskultur), skal man i udgangspunktet forsøge at lægge et ekstra lag på deres kunnen ved at identificere den enkeltes behov, dels for udvikling af tekniske færdigheder, men i særdeleshed også ved at identificere sjakket eller faggruppens gevinster Gruppe-baserede barrierer Den anden type barrierer, der er identificeret gennem feltarbejdet, er de gruppe-baserede for-forståelser af de andres tilladte handleradius. Kort fortalt handler det om, at ligesom det enkelte individ søger at optimere sine egne forhold, både i det sociale og faglige hierarki, så søger grupper også hele tiden at skabe bedre forhold for gruppens medlemmer. Nedenstående viser hvordan en formand og en stødbajs ser vidt forskelligt på beton ernes arbejdsopgaver, og dermed heller ikke er enige om, hvor omfattende digitaliseringen af gruppen skal være. FORMAND: Alt det med (3D)modellerne, det er meget fint, men det er ikke noget man skal kæmpe med at få ud, jeg kan ikke se hvorfor ikke en skid, de [betonerne] har ikke noget at bruge det til. Hvad skal de sidde og dreje rundt med det for? Nej. De skal bygge. En betonarbejder har en anden opfattelse af det samme tema: STØDBAJS: En videreudvikling af den løsning vi bruger nu, kunne måske være at bruge 3D-systemer. Det ville spare os mere tid. Det har jeg tit manglet på