avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Juni 2008 Nr. 71 KORT NYT: 71 - Tilsynets medlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Juni 2008 Nr. 71 KORT NYT: 71 - Tilsynets medlemmer"

Transkript

1 Juni 2008 Nr. 71 avisen ISSN KORT NYT: 71 - Tilsynets medlemmer FAGLIG TALT: Angst er en gave VÆRD AT VIDE: Grønlandsk Omsorgs - og Bistandsværge er træt af at blive underbetalt MIN MENING: Det uretfærdige i salærerne ved retsmøder LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Bestyrelsesmedlem Jan Labusz. Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. september 2008 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf , Fax: ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk eller jan_labusz@hotmail.com avisen Lederen... Den april afholdt LPD som bekendt Temadage/Landsmøde på Kryb I Ly Kro ved Fredericia. Temadagene var præget af et meget højt fagligt niveau, hvilket også kom til udtryk i de afleverede evalueringsskemaer. Der var megen stor enighed blandt deltagerne, når det gjaldt det faglige niveau i alle indlæggene. Der blev stillet gode spørgsmål, som indlederne beredvilligt svarede på, selv om det somme tider godt kunne være svært, idet der jo stadig er en del»kanbestemmelser«i lovgivningen, der giver mulighed for forskellige praksisser. Eksempelvis kan man beskikke en bistandsværge før en dom, når der er udsigt til domsfældelse. Dette tager nogle dommere alvorligt, mens andre overhovedet ikke bruger denne regel. Der skal herfra lyde en rigtig stor tak til alle indlederne, som var med til at gøre Temadagene til en faglig berigelse på et meget højt niveau. Der hersker stadig stor uensartethed i de forskellige politikredse med hensyn til udbetaling af honorarer. Rigspolitiet har understreget, at det er politikredsene, der af egen drift skal sørge for, at den rette udbetaling finder sted, idet de hver 3. måned skal kigge de enkelte sager igennem og ud fra dette udbetale honorar. Det er dog som om, det er ved at lysne nogle steder, idet flere er på vej over i Let Lønsystemet. Lad os håbe, at det hele bliver meget»lettere«i den forbindelse. Selve Landsmødet var noget anderledes, end det plejer at være, idet der åbenbart skulle kastes»lidt grus i maskineriet«fra et tidligere bestyrelsesmedlem. Denne udfordring klarede vores glimrende dirigent på en rigtig god måde og vi kom gennem Landsmødet med nogen forsinkelse og nogenlunde»helskindet«. Bestyrelsen har efterfølgende haft et godt og konstruktivt møde, der tegner godt for fremtiden til gavn for alle vores bistandsværger og patientrådgivere. LPD glæder sig til det fortsatte gode samarbejde med ministerierne og håber meget, at vi snart bliver inddraget i udarbejdelsen af den nye bistandsværgebekendtgørelse. Vi ser også meget frem til kurserne til efteråret, der selvfølgelig vil sætte fokus på erfaringerne med den nye lovgivning. Forsidefoto: Sonja Nejstskov, Hirshals På redaktionens vegne Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og genvalgt formand Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og revisor Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Ida Kramp Regnskabskontrollant Ketilsvej Bagsværd tlf Gitte Lillelund Regnskabskontrollant suppleant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø 2 LPD avisen

3 I N D H O L D Kort nyt... Refleksioner efter udgivelsen af den femte LPD-avis... 3 Dødsfald... 4 Folder: Folketingets kontrol med forholdene for tvangsindlagte psykiatriske patienter m.fl Tilsynets medlemmer... 9 Sammenlægning af politikredse i forbindelse med politikredsreformen Skema: Oversigt over klienter tilknyttet bistandsværge Kommentar til skrivelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Værd at vide... Boganmelde. Formanden for LPD skriver Vederlag til patientrådgivere og bistandsværger pr. 1/ En hilsen og en hjælp til nye bistandsværger Klageblanket - Det Psykiatriske Patientklagenævn Faglig talt... Angst er en gave Grønlandsk Omsorgs- og Bistandsværge er træt af at blive underbetalt Maniodepressive powershopper vildt Min mening / debat... Pjeceforespørgelse Henvendelse fra Retspsykiatrisk afdeling Det uretfærdige i salærerne ved retsmøder Kommentarer til formandsberetning Kommentar til formandsberetning 2008 vedrørende beskyttelsesfikseringer Læserbrev vedrørende den»nye«lpd-avis Kommentar til forrige blads artikel om:»essensen er hjælp i bredeste forstand«og»er det lovligt at nægte bisidder« Menneskerettigheder i psykiatrien Henvendelse fra tidligere statsamtmand i Vejle avisen Refleksioner Efter udgivelsen af den femte LPD-avis LPD-avisen har nu vist sig at have ramt plet med hensyn til indhold, længde, format, mål og opsætning. I første blad eftersøgte redaktionen reaktioner og læserbreve fra modtagerne af avisen. Stille og roligt er antallet af læserbreve steget og henvendelserne fra modtagerne i såvel skriftlige som mundtlige henvendelser er steget. Dette nummer bærer præg af flere læserbreve, hvilket vidner om, at modtagerne læser avisen og også finder den nærværende og læsevenlig på et plan, der både er relevant og til at forstå. Med mundtlige roser lige fra ombudsmandens repræsentant Lennart Frandsen og tidligere redaktør Tommy R. Andersen til skriftlige læserbreve fra tidligere statsamtmand Erik Toftgaard samt mundtlige tilkendegivelser på det nyligt afholdte landsmøde er redaktionen tilfreds. Redaktionen er glad for, at vores avis nu bruges læserne imellem til at diskutere aktuelle problemer i hverdagen og få oplysninger til vores alles bedste til gavn for både patienter, deres rådgivere og værger. I takt med at flere får kendskab til vores nye stil, er der også sket et øget antal henvendelser til LPD om at abonnere på vores avis. Glædeligt er det også, at flere psykiatriske afdelinger og sygehuse ønsker at få vores blad, idet personalet på de forskellige afdelinger giver udtryk for, at de ønsker at komme med til vores temadage og kurser, da de føler sig meget lidt oplyst og undervist i psykiatriområdet via de- res arbejdsgiver, og specielt inden for den nye Psykiatrilov, hvor LPD har gennemført flere kurser og temadage med deltagelse af flere jurister, herunder ombudsmandens repræsentant. Vedrørende annoncering har bladet denne gang en halvsides annonce fra vores bogtrykker Isager samt to kvartsides annoncer på forsøgsbasis fra vores bankforbindelse Spar Nord Bank og formand Ole Kølle. Vi håber, at disse annoncer vil inspirere andre interessenter til at tegne annoncer hos LPD, således at vi kan få hjælp til vores dagligdag, da vores økonomiske situation er trængt. Husk i den forbindelse at det stadig er muligt at støtte LPD økonomisk via indbetaling til vores netbank: SPAR NORD BANK Registreringsnummer : 9190 Kontonummer : Siden sidst har der været afholdt temadage og landsmøde i Fredericia. Temadagene blev evalueret af deltagerne, som betegnede indholdet som meget højt fagligt set og relevant. Et indslag var et autentisk patientklagenævnsmøde med en autentisk sag fra Sjælland. Her blev udfaldet af sagen et andet end i den oprindelige sag. Dette finder LPD meget 3 LPD avisen

4 bekymrende, idet alle sager bør have samme udfald, uanset hvilket patientklagenævn de behandles i. Patientklagenævnet, der behandlede sagen på temadagene, kom fra Jylland. LPD kunne ønske, at alle patientklagenævn arbejdede efter samme mønster, og at der måske kunne ske en udveksling patientklagenævnene imellem til gavn for højnelsen i patientklagenævnenes standard. Landsmødet gav en del uro og misstemning, idet der blev stillet spørgsmålstegn til formandens forvaltning af bl.a. økonomien fra et enkelt medlem samt sået tvivl om bestyrelsens motiver til foreslåede vedtægtsændringer. Dette bevirkede, at vedtægtsændringerne ikke kunne gennemføres, selv om de syntes åbenlyse og fornuftige. På trods af medlemmets indsigelser mod formanden og at dette medlem stillede op som kandidat til formandsposten, blev formanden Ole Kølle genvalgt med stor majoritet og har efterfølgende fået flere positive tilkendegivelser fra medlemmer, der bifaldt dette. På efterkommende bestyrelsesmøde efter landsmødet fik bestyrelsen snakket nye procedurer igennem, og en 100 % enig bestyrelse blev enige om fremtidige arbejdsgange og planer for fremtiden, hvilket lover godt for LPD og til gavn for dets medlemmer. Redaktionen ønsker dog stadigvæk masser af læserbreve fra jer og at I kommenterer andres læserbreve og bringer nye problematikker i fokus, så vores blad kan opretholde status som et læservenligt og relevant blad til gavn for det arbejde vi udfører for nogle af samfundets svageste. Med disse ord vil LPD-redaktionen ønske bladets læsere en god sommerferie med håbet om masser af sol. Jan Labusz LPD-redaktionen Kort nyt... Af Jan Labusz, LPD-redaktionen og bestyrelsesmedlem. Dødsfald En af LPDs meget nære sparringspartnere på Sjælland Erik Svendsen fra Sind er gået bort den 9. marts Erik Svendsen var i mange år medlem af foreningen SIND, men er desværre nu død efter en lang sygdomsperiode. Erik kæmpede til det sidste mod sin sygdom, som han hele tiden har kæmpet for de sindssyges forhold og rettigheder. Gennem mange år var Erik Svendsen kredsformand i Kreds Vestsjælland og dette på trods af sit manglende syn. I dette regi førte han en utrættelig kamp for både sindslidendes og pårørendes vilkår. Dette gjorde han bl.a. som SINDs pressetalsmand, hvor han var foreningens ansigt udad til. Erik Svendsen var derved med til at give Sind større synlighed og gennemslagskraft. Flere af LPDs patientrådgivere og bistandsværger har ofte oplevet Erik Svendsen i Vestsjællands Patientklagenævn som lægmanden i patientklagenævnet. Her optrådte Erik Svendsen altid meget velforberedt til trods for sit synshandicap og medvirkede til, at sagen altid blev behandlet retfærdigt. Erik Svendsen var også tit i forbindelse med LPDs patientrådgivere, når der var problemer, der skulle belyses eller debatteres. Han gik aldrig på kompromis med sine holdninger til støtte for de psykisk syge, og disse kunne altid regne med et objektivt syn på sagen. Erik Svendsen vil være savnet i det sjællandske patientklagenævn. Æret være hans minde! 4 LPD avisen

5 Kort nyt... 5 LPD avisen

6 Kort nyt... 6 LPD avisen

7 Kort nyt... 7 LPD avisen

8 Kort nyt... 8 LPD avisen

9 Kort nyt Tilsynets medlemmer Venstre Sophie Løhde Birgitte Josefsen Dansk Folkeparti Anita Christensen, næstformand Det Konservative Folkeparti Vivi Kier Ny Alliance Jørgen Poulsen Socialdemokratiet Karen J. Klint, formand Julie Skovsby SF - Socialistisk Folkeparti Özlem Sara Cekic Anne Baastrup Foto: Michael Daugaard 9 LPD avisen

10 Kort nyt LPD avisen

11 11 LPD avisen

12 Kort nyt... Kommentar til skrivelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Det er ikke fordi bistandsværgerne ikke godt vil gøre et stykke arbejde for at hjælpe politiet i bestræbelserne på at skabe et ensartet udbetalingssystem. Dette er imidlertid forbundet med en vis risici, så det kan ikke være meningen, at bistandsværgerne skal risikere at fremkomme med oplysninger, som måske ikke passer mere og så blive konfronteret med disse oplysninger senere. Det er politiets opgave (se LPD avisen nr. 67) at udbetale kilometerpenge samt honorarer til bistandsværgerne og selv hver 3. måned»dykke«ned i de enkelte sager for at se, om der skal udbetales vederlag eller ej. Dette har Rigspolitiet skrevet mindst 2 gange rundt til alle politikredsene senest i Politikredsene må derfor selv prøve at finde en fornuftig ordning på disse administrative problemer. Ole Kølle Formand 12 LPD avisen

13 Værd at vide... Boganmeldelse Formanden for LPD skriver: I det sidste nummer af Sindbladet omtaler Jesper Steen Andersen. En vejledning for pårørende og andre interesserede om samvær med mennesker med psykoseproblemer, som er udgivet af Sind og kan fås gratis (mod betaling af porto) og er skrevet af psykolog Bent Brok fra Sind. Hæftet kan desuden bestilles på eller ved telefonisk henvendelse til Landsforeningens sekretariat på tlf Det er en god og oplysende lille bog, der på en fin måde fortæller om samværet med psykotiske mennesker. Forfatteren skriver bl. a.: Man kan godt være interesseret i andre mennesker, selv om man ikke altid har en holdning til det, der siges eller gøres.man er i sin gode ret til at være neutral, i tvivl, forvirret eller mere optaget af noget andet. Man kan ikke nødvendigvis have en mening om alting. Bent Brok giver senere udtryk for, at det undertiden kan virke pinligt på en, hvis man ikke kan følge med i den psykisk syges ordflom, men der må man bare have en venlig og imødekommende holdning og gå let hen over det, man ikke forstår. Hoveddelen af hæftet er bygget op omkring 16 glimrende hovedpunkter i samværet med sindslidende. Disse 16 gode råd gengives nedenstående. 1. Kræv ikke for meget af dig selv. 2. Kræv ikke for meget af den syge, men forvent det rimelige. 4. Vis interesse, men vær ikke pågående eller bedrevidende. 5. Lyt for at forstå, ikke for at forandre. 6. Læg mærke til, hvordan du selv reagerer. 7. Forlang ikke, at du altid har noget at sige. 8. Vær repræsentant for virkeligheden, men træng dig ikke på. Du skal ikke diskutere de psykotiske tanker og oplevelser med den syge. Lyt eventuelt til, hvad han fortæller om dem, men lad være med at protestere eller argumentere imod dem og undgå at sige noget, der virker kritisk, ydmygende eller afvisende. 9. Udtryk dig roligt, enkelt, klart og direkte. 10. Pas på latteren. Le sammen med den syge, aldrig ad ham. 11. Begræns det følelsesmæssige pres. 12. Vær opmærksom på, om den syge har brug for hjælp. 13. Giv tydeligt udtryk for ønsker og krav. 14. Kend dine følelser og tag hensyn til dem. 15. Lad ikke sygdommen fylde for meget. 16. Del problemerne med andre. 3. Regn med, at bedring tager tid, og at det går op og ned. 13 LPD avisen

14 Værd at vide... Vederlag til patientrådgivere og bistandsværger pr. 1/ Løn til bistandsværger og patientrådgivere reguleres årligt pr. 1. april med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i amter (regioner) og kommuner. Regulering Regulering Regulering Regulering for PATIENTRÅDGIVERE 106,1566% 116,0535% 121,2953% sker efter grundbeløbet der var pr Tvangsindgreb 0-7 dage 754,00 800,42 875,04 914,57 Tvangsindgreb 8-30 dage 1.131, , , ,85 Tvangsindgreb over 30 dage 1.508, , , ,13 Regulering Regulering Regulering Regulering for BISTANDSVÆRGER 106,1566% 116,0535% 121,2953% sker efter grundbeløbet der var pr Årligt GRUNDBELØB 1.508, , , ,13 Hver påbegyndt 3. måned 1.131, , , ,85 Beskikkelse under retsagen 1.131, , , ,85 14 LPD avisen

15 Værd at vide... En hilsen og en hjælp til nye Bistandsværger Kommentar af formand Ole Kølle: Næstformanden i LPD, Henry Sørensen, har i nedennævnte brev skrevet en god velkomst og nogle hjælpemuligheder, som kan bruges, når man som ny Bistandsværge skal finde rundt i»psykiatrijunglen«. LPD prøver, via politikredsene, at få navnene på de nye bistandsværger, så disse kan blive serviceret så godt som muligt i bestræbelserne på at yde en god»professionel«indsats over for de psykisk syge. Nogle politikredse udleverer en seddel til nye bistandsværger med vores navn og adresse på, men desværre ikke alle. Dette vil vi prøve at få rettet op på. Henrys brev til en ny lyder: Erik Christoffersen Tinpottegyden Hjørring Kære Erik Som ny bistandsværge har du måske brug for lidt hjælp. Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) sender dig derfor snarest muligt LPD avisen samt»håndbog for Bistandsværger«, men jeg skal gøre dig opmærksom på, at denne især hvad angår lovstoffet er forældet. En ny håndbog for patientrådgivere og bistandsværger vil blive påbegyndt, når den nye psykiatrilov + retsplejeloven har virket nogen tid og nye bekendtgørelser mv. er på plads, altså i år Jeg kan oplyse dig om, at du kan finde oplysninger om LPD og dit arbejde som bistandsværge på vores hjemmeside Såfremt du er interesseret, kan jeg endvidere fortælle dig, at vi sidst på året vil afholde kurser for patientrådgivere og bistandsværger. Disse er endnu ikke tilrettelagt, men hold øje med LPD avisens indlæg om disse. Det skal tilføjes, at der ingen»brugerbetaling«er, hverken temadage, kurser, indkvartering eller andet, ligesom befordring refunderes efter statens regler. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmer med evt. spørgsmål vedrørende dit arbejde som bistandsværge. Skulle du få lyst til at støtte Landsforeningen ved at blive medlem, da benyt girokortet i LPD avisen eller henvend dig til vores kasserer, Per Møller Chistensen. Stor hilsen Henry Sørensen 15 LPD avisen

16 Værd at vide LPD avisen

17 Fagligt talt... Angst er en gave Angstcoach Lenette Corvenius arbejder dagligt med mennesker, der lider af alle former for angst og fobier for eksempel tandlægeskræk, højdeskræk eller panikangst - lidelser, der kan være invaliderende - og som kan fremkalde symptomer som søvnbesvær og hjertebanken. Der er derfor al mulig grund til at gøre noget ved det, fortæller hun. Ifølge tal fra Dansk Sundhedsinstitut lider op mod danskere af angst lige nu. Og stadig flere vil blive ramt. Det betyder at angst er godt på vej til at få samme status som stress: en folkesygdom. Det medfører bl.a. utallige sygedage og en endeløs række af lægebesøg, indlæggelser og undersøgelser. Grundlæggende har angst en beskyttende og helt reel funktion. Den fortæller os, at vi er i potentiel fare. Det skærper vores opmærksomhed og ydeevne, så vi sikrer vores egen overlevelse. Det er når angsten bliver irrationel og derved styrer vores liv og vores adfærd, at den ikke længere har en hensigtsmæssig funktion. indre uro; hjertebanken; snurrende, tunge fornemmelser i armene; åndenød; smerter i brystet; koldsved og søvnbesvær. Listen over ubehag i forbindelse med angst er lang. Hele kroppen er i konstant alarmberedskab, og det er belastende. Når frygten driver værket Man kan være bange for mange ting og i forskellig grad: tandlægeskræk, præstationsangst, lukkede rum, store forsamlinger og højder mm. Og så er der angsten for angsten. I de værste tilfælde kan den medføre social isolation. Den er ligefrem invaliderende. Tankerne er fokuseret på at undgå at komme i situationer, der kan fremprovokere et angstanfald. For nogle kan konsekvenserne af den sociale isolation lægge deres liv i ruiner. De kan ikke længere passe deres arbejde. Det kan også blive umuligt at varetage dagligdags opgaver som at handle og se familie og venner. Hektiske arbejdsdage med mange og udfordrende opgaver; et familieliv med mange arrangementer og aktiviteter, der skal koordineres og passes ind i hinanden; en omverden fyldt med budskaber og påvirkninger, vi skal tage stilling til hele tiden, er blevet et livsvilkår for det moderne menneske. Vi stræber efter at være den perfekte medarbejder, den perfekte partner, den perfekte forælder, den perfekte ven, ja, det perfekte menneske. Desværre er konsekvensen at vi alt for ofte tilsidesætter os selv og den vi er i forsøget på at være perfekt og blive anerkendt, og det er den sikre vej mod stress. Og stress kan være den udløsende faktor til angst. Når angsten for alvor har bidt sig fast i krop, sind og sjæl er betegnelsen lidelse mere præcis end sygdom. For den angstramte lider. Tankerne kredser hele tiden om angsten og det fysiske eller følelsesmæssige ubehag: ængstelse; 17 LPD avisen

18 Angst, der opstår her og nu, er ofte dybt forankret i tidligere ubearbejdede oplevelser. Det kan vise sig at årsagen til angstanfaldet ikke skal findes i den udløsende situation. Den var blot dråben, der fik bægeret til at flyde over. Det er de oplevelser, overbevisninger eller traumer, der ligger nedenunder, der er den reelle årsag til angsten. Den uhensigtsmæssige undgå-adfærd, der følger i kølvandet på angsten, skal brydes. Angsten har ikke kun ubehag som hjertebanken og katastrofetanker med sig. Den kommer også med en helt speciel gave. Muligheden for at lære dig selv at kende. Den indeholder uvurderlige oplysninger og uanede mængder af personlige ressourcer. Den fortæller at der er noget i dit liv, der ikke er som det skal være. Der er noget du ikke trives med. Du giver konstant køb på dine grundlæggende værdier. Vælger du at handle på det, kan det ændre dit liv til det bedre. Du kan vælge at leve uden lidelse. Tag angsten i hånden For at komme ud af angstens jerngreb er det 1. skridt det vigtigste. Du skal tage imod angsten, som var det den dyrebareste af alle gaver. Katastrofetankerne, der følges med angsten, er irrationelle. Det er dig selv, der skaber forestillingerne og skræmmebillederne. Det er fortolkninger og fri fantasi skabt på et grundløst grundlag af forhastede konklusioner. Ubehaget ved at anerkende angsten er stort og skræmmende, så det virker som den nemmeste løsning at fokusere på og lede efter årsagen til ubehaget i omverden: på arbejdspladsen, i familien, hos partneren, i økonomien og i samfundet. den, du i virkeligheden er, jo mere vil det presse sig på for at komme op til overfladen og jo mere skal du kæmpe for at holde på facaden. Så hold op med at flygte fra dig selv og giv slip på forestillingen om, hvem du bør være og vend blikket indad. Vi bruger uanede mængder af energi på at skjule os for andre. Vi er bange for at de opdager, hvordan og hvem vi i virkeligheden er. Brug den frygt som en mulighed for at gå på opdagelse i dig selv. Find ind til dine sande værdier og gør dig selv den tjeneste at stå ved dem. Anerkend dig selv som den du er - komplet ufuldstændig. Et menneske på godt og ondt. Når du afstår fra forestillingen om at du kun har værdi og kun kan elskes og elske dig selv, når du gør og er som du tror andre forventer at du skal være, så vil du opdage at angsten er en gave. For så er du fri. Fri til at være dig selv og fri til at gøre, tænke og føle det, der er i overensstemmelse med hvem du er. Lenette Corvenius er tankefeltterapeut og angstcoach. Hun holder foredrag om angst og tankefeltterapi. Kontaktoplysninger: Lenette Corvenius Amtmandsvej 1, 1.sal 4300 Holbæk M: lenette@corvenius.dk W: Men når man peger finger ad andre, så er der som bekendt 3 fingre, der peger mod én selv! Og tryk avler modtryk. Jo mere du undertrykker dig selv ved at undgå at stå ved 18 LPD avisen

19 Værd at vide... Grønlandsk Omsorgs - og Bistandsværge er træt af at blive underbetalt Kommentar af LPD formand Ole Kølle I et af de sidste numre af Grønlandsposten skriver omsorgs og bistandsværge Kel Ollerik Holm, at han føler sig diskrimineret i forhold til danske kolleger. Kel skriver i avisen, at han som OMSORGSVÆRGE får 575,00 kr. i årligt grundbeløb (og ikke som nævnt i avisen pr. besøg). Omsorgsbistandsværgerne udpeges af de grønlandske huse og tildeles en grønlænder, som f. eks. er til mentalundersøgelse og hvor der ikke foreligger en retslig afgørelse. Bistandsværgerne udpeges af Kredsretterne i Grønland og tildeles dømte grønlændere, der enten afsoner i Grønland eller i Danmark. Når de afsoner i Danmark (enten på den psykiatriske grønlænderafdeling i Risskov eller i Anstalten ved Herstedvester) er de underlagt den danske lovgivning og bistandsværgerne skal selvfølgelig aflønnes efter de danske regler. som en dansk bistandsværge får. LPD stiller sig meget gerne til rådighed for et yderligere»opklaringsarbejde«omkring diverse honorarudbetalinger. Vi møder også gerne op til et møde i Det Grønlandske Hus i København, hvis der er brug for dette. Det er meget vigtigt, at vi får skabt ensartede vilkår for alle de mennesker, der udøver et stort arbejde til en meget ringe betaling, hvad enten disse er»omsorgsværger«eller»bistandsværger«. LPD er også meget interesseret i den redegørelse, som Hjemmestyret er ved at være færdig med og vil bringe denne i LPD avisen, når den foreligger. En dansk bistandsværge får i dag et årligt grundbeløb på 1.829,13 kr. efter reguleringen pr. 1. april (reguleres hvert år den 1. april med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner) og herefter 1.371,85 kr. for hver påbegyndt 3. måned. En beskikkelse under en retssag udløser også 1.371,85 kr. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis Michael Fleicher»roder«rundt i begreberne og Kel Ollerik ikke får den betaling han har krav på.hvis Kel er udpeget som bistandsværge ved en Kredsret i Grønland, SKAL han have det årlige grundbeløb, 19 LPD avisen

20 Værd at vide... Maniodepressive powershopper vildt 2007 Maniodepressive ender ofte i bundløs gæld efter et manisk butiksbesøg, hvor finansieringsselskaber tilbyder hurtige lån. Situationen opstår i sindslidendes maniske perioder, hvor de mister overblikket over økonomien.»det kan være perioder, hvor de får en urealistisk og overdreven fornemmelse for, hvad de kan, evner og magter. Samtidig kan de få en trang til at købe stort ind og være store i slaget i det hele taget, fordi de har stor selvtillid og for mange planer. Og hvis de vil ned og købe en ny bil eller noget andet dyrt, er der ikke altid penge på kontoen«, forklarer Helle Hartmann-Madsen, der er kommunikationsmedarbejder ved Region Hovedstadens Psykiatri. Børnetøj for kr. Når varerne først er båret ud over dørtrinet, er både butikker og finansieringsselskaber sjældent villige til at lade købene gå tilbage. I landsforeningen SIND, som ønsker at forbedre forholdene inden for psykiatrien, er de opmærksomme på problemet.»det er et meget udpræget problem for maniodepressive, når de er i den maniske periode, og vi hører meget jævnligt om det, har foreningen SIND udtalt ( LPD-redaktionen).»For eksempel ringede en mand og bad om hjælp, fordi hans maniodepressive kone havde købt alt børnetøjet i den mellemstore provinsby, som de bor i. Hun ville starte en børnetøjsforretning, og havde i sin maniske periode købt tøj til normalpris i butikkerne for kroner,«siger han. Foreningen fører dog ikke statistik over problemet og kender derfor ikke det præcise omfang. Mani kan skyldes medicinsvigt Ved distriktspsykiatrien på Center Bispebjerg kæmper de med problemet.»når patienterne er maniske, kan de ikke tage vare på deres egen medicinering og glemmer vores aftaler. Bagefter kan de ofte ikke huske, hvad de har foretaget sig,«siger socialrådgiver på centeret Birthe Fredgaard. Maniodepressive patienter kan sagtens leve uden udbrud i årevis, så længe de tager deres medicin.»ofte skyldes mani et medicinsvigt, hvor patienterne føler, at de har været fri for sygdommen i et antal år. Alle håber jo på, at deres sygdom er væk, og at de kan fungere igen og derfor godt kan holde en pause med medicinen. Men så siger det bang,«siger Birthe Fredgaard. Hjemmebesøg På Center Bispebjerg kræver det flere ressourcer, hvis centret skal forhindre flere af patienterne i at falde tilbage til mani og overdreven shopping.»hjemmebesøg hos patienterne er vigtige, fordi man hurtigt kan se, om de på vej mod en manisk periode. Så flyder alt i et væk. Noget så enkelt som flere hjemmebesøg kunne gøre en forskel, men det kræver mere tid og personale,«forklarer Birthe Fredgaard. Indtil videre har centeret flyttet rundt på dets midler.»vi har selv forsøgt at omdirigere flere ressourcer til enlige maniodepressive forældre med børn, og det kan vi se et positivt resultatet af,«fortæller Birthe Fredgaard. Det har ikke været muligt at finde præcise tal for, hvor mange maniodepressive der forgælder sig. 20 LPD avisen

21 LPDs medlemmer har oplevet samme problematik med flere af deres klienter. Undertegnede har p.t. en sag med en klient, som har købt diverse isenkram inden for elektroniske apparater såsom flere PCere og fladskærme, og hvor hospitalet er gået ind og har forbudt patienten at indkøbe mere, idet patienten skal have midler til bolig, når han bliver udskrevet! Problemet jf. overlægen er, at patienten nægtes udgange, da han ikke må indkøbe mobiltelefoner af frygt for, at han vil videregive telefoner til øvrige indlagte, der ikke må ringe ud af huset. Set fra LPDs synspunkt har patienten ikke nogen økonomisk værge og kan derfor ikke nægtes at indkøbe ting. Det kan være et led i vedkommendes behandlingsplan, men det er det i dette tilfælde ikke! På LPDs nyligt afholdte temadage blev ombudsmandens repræsentant Lennart Frandsen forespurgt om problematikken og tilkendegav, at man ikke kan nægte patienter at indkøbe, hvis de ikke er sat under økonomisk administration og har en økonomisk værge. Finansieringsselskaberne er selvfølgelig mere end villige til at udlåne penge til folk og skelner ikke mellem om det er en psykisk syg eller normal person, de udlåner penge til. I omtalte tilfælde er overlægen jf. patienten gået ind i sagen og har kontaktet pågældende forretning og fået oplyst, hvad patienten har købt. Herved har overlægen opdaget, at patienten har indkøbt flere mobiltelefoner og krævet dem inddraget fra patienten. Imidlertid mangler der en telefon, som patienten har givet til en person uden for hospitalet. Da patienten således ikke kan udlevere denne telefon, har han iflg. sig selv fået inddraget sine udgange. Patienten siger, han gav overlægen lov til at indhente oplysninger om, hvad han manglede at få leveret fra forretningen og ikke lov til at få oplyst, hvad patienten havde indkøbt alt i alt til dato. Patienten oplyser, at hans eneste fornøjelse i sin isolering på sit værelse er at spille komputerspil, se film eller høre musik, idet han ikke får andre stimuli. LPD mener, at det er forkert og ulovligt, at overlægen kontakter forretningen for at undersøge patientens indkøb, da det er patientens egen sag og at forretningen ikke bør oplyse dette til andre uden patientens tilladelse! Kilde: PolitikenTjek Jan Labusz - LPD-redaktionen Min mening Debat... Pjeceforespørgsel Hej Jan. Jeg er sygeplejerske på et psykiatrisk hospital og har fundet en gammel pjece vedr. patientrådgiverfunktionen, og hvad patienten kan bruge denne til Den kan udleveres til patienten i tvangssituationerne. Kan jeg rekvirere nogle nye? Med venlig hilsen Christel Christensen Sct. Hans Hospital, Afdeling L 6 Boserupvej 2, 4000 Roskilde Hej Christel! Pjecen du henviser til er ca. 16 år gammel og laves ikke mere. Dette bl.a. af hensyn til at lovgivningen og andre forhold er ændret siden dengang. LPD har i sinde at lave en ny pjece, der tager højde for den nye psykiatrilovgivning og ændrede klagegange. Inden LPD kan gennemføre dette skal Justitsministeriet søges om bevilling til at gennemføre projektet og tilbud hos trykker indhentes for at få et professionelt outlook, idet den gamle pjece var lidt primitivt trykt på et hvidt A4-ark foldet på langs! Du er selvfølgelig velkommen til at genoptrykke 21 LPD avisen

22 selv, men vær opmærksom på, at flere ting er ændret inden for lovgivningen siden da! I øvrigt kan jeg oplyse, at LPDs formand Ole Kølle fredag den 19. september 2008 vil holde foredrag på Psykiatricenter Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde fra kl. 09 til 1000 i Kurhussalen, bygning 30 vedrørende emnet Bistandsværgers rolle og opgaver samt samarbejdet med den psykiatriske afdeling. Dette nævner jeg, fordi en bistandsværge også skal varetage sin klients interesser, når denne er indlagt i henhold til dom og hvor klienten i stedet for at få beskikket en patientrådgiver skal have sin bistandsværge til at varetage dette hverv. Desværre sker der ofte her fejl, idet hospitalet»glemmer«at underrette bistandsværgen om, at hans/hendes klient, er blevet indlagt. Dette har stor betydning for klienten, der kender sin bistandsværge godt frem for at få beskikket en patientrådgiver, der er ukendt for klienten eller slet ikke få beskikket nogen! Ydermere har det også betydning for bistandsværgens lønforhold, idet bistandsværgens i forvejen lave honorar stiger, når klienten er indlagt i henhold til dom. Stor LPD hilsen Jan Labusz Min mening Debat... Henvendelse fra Retspsykiatrisk afdeling Af Jan Labusz patientrådgiver I min egenskab af patientrådgiver er jeg blevet tilskrevet af en konstitueret overlæge på Sikringsafdelingen under Region Sjælland. Henvendelsen vedrører afdelingens problem med de såkaldte pårørendebistandsværger eller nærmere familiebistandsværger. Idet vi har diskuteret det på en af afdelingerne under mine besøg hos mine patienter er det kommet frem, at afdelingen har store problemer med familiebistandsværger, idet de ikke nødvendigvis behøver at have en pletfri straffeattest og derfor kan medbringe fx hash, stoffer, mobiltelefoner og andre ulovlige effekter til den indlagte. Afdelingen ønsker fremsendt evt. skrivelser fra LPD, der kan understøtte det uhensigtsmæssige i ikke at anvende»professionelle«bistandsværger, der har en pletfri straffeattest og ikke indsmugler ulovlige effekter til de indlagte. Dokumentationen skal anvendes over for retten. LPD har den 27. juni 2007 været til møde med vicepolitimester Ole Andersen og referat fra dette møde kan læses i LPD-avis nr. 67 fra august 2007 side 16. Her fremførte LPD problematikken vedrørende beskikkelse af pårørende. Vi kom ind på pårørendes umiddelbare følelsesmæssige involvering og ønskede en ændring af Straffelovens 71 for så vist angår sætningen»så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende«. LPD ønskede, at myndighederne var knapt så aggressive i forhold til at overtale familiemedlemmer til at blive beskikket som bistandsværger. Ligeledes oplyste vi, at man efterfølgende ofte kontaktede LPD for at få hjælp til op- 22 LPD avisen

23 gaven og at man ønskede, at en uddannet professionel overtog opgaven. I samme forbindelse ønskede vi, at de nye bistandsværger automatisk blev orienteret om LPDs eksistens af politiet. Vi nåede frem til, at politiet også skulle vurdere det pågældende familiemedlems egnethed til at påtage sig opgaven som bistandsværge, og at man ikke skulle føle sig presset til at påtage sig opgaven, som det er sket i adskillige tilfælde i retten. En fordel ved at benytte en professionel uddannet bistandsværge er også, at patienten herved både har en professionel til at bistå sig samt sin familie, og at disse kan samarbejde om opgaven, hvis patienten ønsker dette. Ydermere har den professionelle bistandsværge mulighed for at besøge sin klient flere gange med betalt transport, hvor familiebistandsværgen kun får betalt transport op til fem besøg. (Se LPD-avis nr. 67 fra august 2007 side 16 under 2. Kørselsgodtgørelse) LPD har naturligvis tilsendt den konstituerede overlæge det materiale, de måtte have angående problematikken, og ser frem til, at lovgivningen i fremtiden bliver ændret til det hensigtsmæssige i ikke at beskikke et familiemedlem til denne opgave, med mindre familiemedlemmet undtagelsesvis kan magte denne opgave og overholder betingelserne og er underlagt bestemmelsen om, at have en ren straffeattest. LPD rettede også i 2006 henvendelse til Justitsministeriet via Folketingets Retsudvalg angående problematikken i»besvarelse af spørgsmål nr. 67 af 15. november 2006 far Folketingets Retsudvalg«. Spørgsmålet gik i sin enkelthed ud på»hvorfor går pårørendebistandsværger forud for»listebistandsværger«?«svaret var: Det fremgår af Straffelovens 71, stk. 1, at såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i 68-70, kan der af retten beskikkes denne en bistandsværge, så vidt muligt en person af dennes nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen. Det følger af Straffelovens 71, stk. 2, at er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes en bistandsværge for den pågældende. Således fremgår det direkte af Straffeloven, at pårørende skal foretrækkes som bistandsværger. Baggrunden herfor er, at der er tale om personer, som på grundlag af et strafbart forhold opholder sig på en psykiatrisk afdeling, og hvor såvel anklagemyndighed som hospitalet til stadighed skal vurdere, om der fortsat er behov for anbringelse eller behandling. Bistandsværgen skal i denne sammenhæng ses som en personlig støtte for en ofte svag person som et talerør i forhold til hospitalet. Da dette forudsætter tryghed og fortrolighed i forholdet mellem værgen og patienten, har man valgt at lade udgangspunktet være, at pårørende beskikkes i hvervet. Svaret giver anledning til at vurdere, om ikke det er bedre med en professionel uddannet neutral bistandsværge! Idet bistandsværgen skal bistå advokaten under sagen og være klædt på lovgivningsmæssigt og samtidigt være talerør for patienten over for hospitalet, mener LPD, at en neutral bistandsværge er bedre til at vurdere, om den indlagte fortsat har et behov for anbringelse eller behandling. En familiebistandsværge vil oftest føle sig presset til udelukkende at vurdere til patientens fordel, hvor den professionelle neutrale bistandsværge vil vurdere behovet anderledes og uden de følelsesmæssige relationer, som familiemedlemmet nu en gang må have over for den indlagte! Det har gang på gang vist sig, at den professionelle bistandsværge opnår lige så stor tryghed og fortrolighed i forholdet til patienten som et familiemedlem, og at der er ting, som patienten ikke ønsker at oplyse sin familie om i sin sag. Ydermere har jeg også oplevet en sag, hvor en familiebistandsværge pressede sin»familieklient«til adskillige økonomiske tilskud, da man i så fald ikke ville besøge ham mere og ville slå hånden af ham. Her var patienten i en meget vanskelig situation, og blev tvunget til at underskrive en erklæring, der gik ud på, at han skulle gå tilbage til sin familieværge. Med baggrund i dette ønsker LPD stadig at loven ændres, således at man anvender en bistandsværge fra listen. De professionelle bistandsværger er også uddannet for at anvendes og bør være i flertal frem for familiebistandsværgerne, der i modsætning til dette synspunkt udelukkende er nævnt i lovgivningen? 23 LPD avisen

24 Min mening Debat... Det uretfærdige i salærerne ved retsmøder Bistandsværge Lilly Boye Offenhäuser, L.F. Cortzens Vej 25, 2830 Virum skriver i et læserbrev til LPD: Efter votering i en given sag, afsagde retten dom. Domfældte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke. Det groteske i denne sag er yderligere (men desværre IKKE noget særsyn), at advokat 1 slet ikke mødte i retten, advokat 2 mødte i retten, men kendte ikke klienten. Den eneste, som fortsætter et kontinuerligt arbejde med kontakt til den dømte, er bistandsværgen, som ikke fik en krone for at møde til retsmødet. Domfældte modtog dommen. Retten fastsatte salær på kr med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat xxx xxxxxxxxx og et salær på kt med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat yyyyyy yyyyyyyyy. Salæret betales af statskassen. Retten beskikkede i medfør af straffelovens 71, stk. 2., Lilly Offenhäuser, som bistandsværge for domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet kl Benedikte Cederqvist Udskriftens rigtighed er bekræftet af Retten i Helsingør den 28. juni 2007 ved kontorfuldmægtig Eva Holfelt. Lilly Offenhäuser har skrevet til LPD for at høre, om vi ikke kan gøre noget ved denne åbentlyse uretfærdighed med hensyn til betaling for deltagelse i retsmøder. Advokat 1 ( xx ) fik kr + tillæg for mos Advokat 2 ( yy ) fik kr + tillæg for moms. Bistandsværgen L.O. får kun en lang næse, dvs kr + kørsel refunderet Kommentar af formand Ole Kølle LPD får mange af dens slags henvendelser fra frustrerede bistandsværger, som i den grad føler sig rigtig dårligt behandlet. LPD vil selvfølgelig nok engang tage problematikken op på vores næste møder i Folketinget ( 71 udvalget samt Retsudvalget ). Problematikken vil også blive rejst over for Rigspolitiet ved vores næste møde med vicepolitimester Ole Andersen. LPD har gang på gang påpeget denne problematik over for politikerne og vi håber snart, at denne megen påpegen vil bære frugt om ikke før, så ved udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse for Bistandsværger, som er i gang i Justitsministeriet. Selv om de fleste Bistandsværger er»lægfolk«yder de et første klasses arbejde over for deres klienter, som til tider ligger ud over, hvad ret og rimeligt er, set i lyset af det meget beskedne honorar, som bistandsværgerne får. Selv om der er lang tid til jul, har LPD et fromt ønske om en rimelig honorering for et stort samfundsarbejde. 24 LPD avisen

25 Min mening Debat... Kommentarer til formandsberetning Vores kasserer i LPD, Per Møller Christensen er kommet med følgende kommentarer til formand Ole Kølles formandsberetning for 2007, som var trykt i sidste nummer af LPD-avisen (Nr. 70). Med stor erfaring, netop indenfor de psykiatriske boformer, tillader jeg mig, at komme med følgende betragtninger til formand Ole Kølles formandsberetning, som blev gengivet i sidste nummer af LPD-avisen. Først lidt om mig selv. Jeg blev uddannet som sygeplejerske i 1972, og blev i 1974 ansat som plejehjemsbestyrer på et psykiatrisk plejehjem i Nordjylland. Sidenhen har jeg været ansat ved to andre psykiatriske boformer. I begyndelsen byggede de daværende amter psykiatriske specialplejehjem, først og fremmest til demente, vanskelige beboere, der var aggressive, og som kommunerne, havde store problemer med at rumme på de kommunale plejehjem. Disse amtskommunale plejehjemspladser var væsentlig dyrere en de kommunale (kommunerne betalte for beboernes ophold på amtsplejehjemmene), bl.a. på grund af en højere personalenormering, hvilket betød, at flere og flere kommuner efterhånden flyttede deres beboere hjem til eget regi, i forventning om, at de selv kunne gøre det billigere. Det betød, at vi i en periode kørte med et uacceptabelt højt antal tomme beboerstuer. Vi forsøgte herefter med held, at finde nye markeder, idet vi successivt skiftede de demente beboere ud med yngre, som havde et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser. Det var beboere, man ikke kunne gøre mere for på de psykiatriske sygehuse, men på den anden side var så syge, at de ikke kunne udskrives til eget hjem. Vi oplevede imidlertid, at flere og flere yngre ikke ville flytte på plejehjem. Så begrebet»psykiatrisk Plejehjem«blev vel afskaffet en gang i 1990-erne. Nu blev det i stedet:»vestervang«,»toftehøj«,»hedebo«eller»visborggaard«, for at nævne nogle af de Nordjyske. Hvis man skulle præcisere nærmere, kan man stadig høre benævnelsen: Psykiatrisk botilbud Toftehøj. Ligeledes er men i denne forbindelse for længst gået bort fra benævelsen institution, så den burde vel heller ikke være anvendt i formandsberetningen. Så skriver Ole Kølle, at en beboer, der er beskyttelsesfikseret på et plejehjem, skal have beskikket en patientrådgiver. Det må vistnok være en»smutter«. Patientrådgivere er kun tilknyttet de psykiatriske afdelinger i sygehus regi. Statsforvaltningerne udsender da også kun lister med patientrådgivere til sygehusene. Jeg skal ikke afvise, at der måske stadig findes enkelte boformer, som administrativt er tilknyttet et psykiatrisk hospital, og således fungerer som en psykiatrisk afdeling. Her vil der naturligvis kunne forekomme tvang, som skal håndteres i overensstemmelse med psykiatriloven. Ellers fungerer boformerne under Serviceloven. Vi har således ingen læger, der kan ordinere, revurdere eller ophæve tvang, så som tvangsmedicinering, fiksering, fastholden eller tilbageførsel. Hvis vi er heldige, ser vi måske en tilsynsførende psykiater 3 minutter én gang om måneden. Bortset fra nødværge, må man som hovedregel ikke udøve tvang på de psykiatriske botilbud. Men hvis man for eksempel har en beboer, som til tider i sin psykotiske tilstand, vil forlade hjemmet om natten, måske uden tøj og med bare fødder midt om vinteren, kan man søge de sociale tilsynsmyndigheder, om tilladelse til, at holde beboeren tilbage med magt. Der er her tale om en meget grundig og langvarig proces, hvor beboeren skal gennemgå lægeundersøgelser og psykologiske tests m.v. Herefter kan man evt. få en tilladelse til, under givne omstændigheder, at holde den pågældende beboer tilbage med magt, under forudsætning af, at man hver gang nøje noterer episoden i rapportsystemet. En sådan tilladelse gælder typisk for ½ år, og skal herefter revurderes. Per Møller Christensen 25 LPD avisen

26 Min mening Debat... Kommentar til formandsberetning 2007 vedrørende beskyttelsesfikseringer I Formandsberetningen fra LPD 2007 skrev formanden Ole Kølle, at man kan beskyttelsesfiksere på psykiatriske plejehjem. Jeg mente, at det ikke var helt korrekt, men blev i tvivl og spurgte overlægen på det psykogerontologiske afsnit, hvor jeg har min gang som patientrådgiver, om det var tilladt, at man på psykiatriske plejehjem og lignende havde lov til at beskyttelsesfiksere beboerne. Den klare udmelding fra overlægen var, at også når det drejede sig om beskyttelsesfiksering, var det kun de psykiatriske hospitaler, der kunne gøre dette. D.v.s. det krævede en indlæggelse, da psykiatriske plejehjem og lign ikke hører ind under Psykiatriloven. Selvom det er beskyttelse fiksering, eller noget der ligner fx døraflåsning, siger den nye Psykiatrilov, at patienten er berettiget til at få en patientrådgiver, hvilket så igen kræver en indlæggelse. Det sociale udvalg i den kommune, hvor patienten hører til, kan give tilladelse til at fiksere på institutionen, men det er ikke ret ofte, en sådan tilladelse gives. Husker et tilfælde som ligger et par år tilbage. Dengang fik jeg en patient, som skulle fikseres med passende mellemrum. Det fungerede fint, så længe patienten var indlagt på et psykiatrisk afsnit. Problemet opstod først, da han skulle overføres til en institution for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, som ikke havde tilladelse til at fiksere. Efter ansøgning til det daværende socialministerium fik man tilladelse til at oprette en satellitplads på institutionen, så han teoretisk stadig hørte til hospitalet. Ad den vej løste man så problemet. Men det er en lang og besværlig vej at opnå en sådan tilladelse. Man kan konkludere, at der generelt ikke må bruges tvang på psykiatriske institutioner. Hvis det er nødvendigt at anvende tvang, kræver det en indlæggelse på psykiatrisk hospital, for at Psykiatrilovens bestemmelser om tvang kan bruges. Niels Jørgen Schou Patientrådgiver Århus 26 LPD avisen

27 Min mening Debat... Læserbrev vedrørende den»nye«lpd-avis Kære Ole Tak for en fremragende avis. Hvor er den blevet flot. Jeg havde bladet fremme i går aftes, og min mand Erik og jeg blev enige om, at vi ville skrive til formanden. Både Erik og jeg har en del opgaver som patientrådgiver og bistandsværge her i Silkeborg- og Århusområdet, især mig. Det betyder, at jeg bliver kontaktet en del, og da jeg her til går på deltid, har jeg tænkt, at jeg gerne igen vil støtte op om arbejdet i LPD. Vi får stadigvæk kun lav kilometertakst her for begge jobs - og med de benzinpriser er der god grund til at tage fat her. Også fejl og mangler i selve opgaveløsningen. Unge mennesker der sander til. På Børnepsyk. afd. har jeg en ung mand, der i næsten et år har ventet på institutionsophold. Han går helt i stå. Han har fået en af de sværeste psykiatriske diagnoser. Mange hilsener Birthe Schmidt 27 LPD avisen

28 Min mening Debat... Kommentar til forrige blads artikel om:»essensen er hjælp i bredeste forstander det lovligt at nægte bisidder«lennart Frandsen, der var foredragsholder på LPDs nyligt afholdte temadage, havde følgende kommentarer til artiklen i LPDs blad: Avisen læste Lennart Frandsen med interesse og roste denne. Ud fra det læste tog han af egen drift flere problematikker op herunder bl.a. temaet om, at dørmænd nu passede psykisk syge på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland. Vedrørende artiklen om bøjningen af Forvaltningsloven hos politiet oplyste han, at det ikke var så enkelt, som beskrevet i artiklen. Loven skulle stadig overholdes, og han havde haft en snak med den ansvarlige for tiltaget hos politiet for at præcisere, hvordan loven skulle anvendes. Denne artikel kommenterede Lennart Frandsen også. Han orienterede om, at man altid havde mulighed for at tage en bisidder med. Der kunne dog være grunde til, at man ville tale alene med en klient. Fx at klienten skulle kunne tale mere frit uden at være afhængig af bisidderen. LPD og Lennart Frandsen synes hermed enige dog med den nuance, at vi i LPD svarede, at vi syntes, det i det aktuelle tilfælde var berettiget, hvis bisidderen var for aktiv i samtalen på bekostning af klienten. Jan Labusz LPD-redaktionen. Jan Labusz LPD-redaktionen. 28 LPD avisen

29 Min mening Debat LPD avisen

30 Min mening Debat LPD avisen

31 Min mening Debat... Henvendelse fra tidligere Statsamtmand i Vejle Erik Toftgaard Kære Ole Kølle, kære landsforening. I har været så venlige stadig at sende mig jeres fine blad, selv om jeg er fratrådt stillingen som statsamtmand med udgangen af Uanset, at jeg ikke betaler noget kontingent til landsforeningen, har I sendt mig bladet. Dette har jeg lidt dårlig samvittighed over, og jeg vil derfor bede jer undlade at sende mig bladet i fremtiden. Samtidig vil jeg gerne sige tak for samarbejdet gennem årene, og med hensyn til LPD-avisen vil jeg sige, at den er endda meget imponerende både i indhold, redaktion og opsætning. Mange tak for de dejlige ord til bestyrelse og redaktion. Det varmer altid at få den slags meldinger. LPD har også altid været glad for samarbejdet med dig. Du har altid udvist en særdeles positiv vilje, når vi har kaldt på dig for at få din faglige assistance til et eller andet møde. Da LPD avisen betales af Justitsministeriet er det ikke forbundet med udgift for LPD, at du modtager denne. Jeg vil være glad, hvis vi fortsat må sende avisen til dig. Stor LPD hilsen Ole Kølle Med venlig hilsen Erik Toftgaard 31 LPD avisen

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2011-12 (Omtryk - Manglende bilag) 71 alm. del Bilag 21 Offentligt Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle FORMAND Kalundborg den

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget, Sundhedsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 156 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-150-0184 Dok.: STC40096 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

UDKAST. I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes: Kapitel 1

UDKAST. I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes: Kapitel 1 Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 22 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om patientrådgivere I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes:

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk

Læs mere

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 116 Offentligt Til Folketingets Retsudvalg Att. Udvalgssekretær Maiken Borch Clausen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle FORMAND

Læs mere

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet: Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-173 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade Ringsted. Sagsnummer 001/0002/07 inspektion af Sikringsafdelingen 30.

Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade Ringsted. Sagsnummer 001/0002/07 inspektion af Sikringsafdelingen 30. Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrihuset Nørregade 54 4100 Ringsted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00363-17/PH 2/9 Indholdsfortegnelse Ad 5.4. Behandlingsplaner... 3 Ad 5.7. Aflåsning, forholdene for

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle Formand. Kalundborg den 8. november 2012

Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle Formand. Kalundborg den 8. november 2012 Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 alm. del Bilag 13 Offentligt Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Ole Kølle Formand Til 71 Tilsynet. Christiansborg Att. Anne

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Det DR ikke viste om Lisbeth og hendes tre børn

Det DR ikke viste om Lisbeth og hendes tre børn 19. apr. 2016 - kl. 17:02 Det DR ikke viste om Lisbeth og hendes tre børn Flygter mødre fra Danmark på grund af manglende overholdelse af menneskerettighederne, spørger Vivian Jørgensen, der var advokat

Læs mere

TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse

TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse I denne vejledning kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser

2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser 2. Vederlag til bistandsværger, som er optaget på statsforvaltningernes fortegnelser En bistandsværge, som er optaget på en statsforvaltnings fortegnelse, modtager vederlag for sit arbejde efter reglerne

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Årsberetning Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 12 Offentligt

Årsberetning Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 12 Offentligt Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 12 Offentligt Årsberetning 2006 Det Psykiatriske Patientklagenævn Statsamtet Vestsjælland Indhold Forord...1 Skemaoversigt...2

Læs mere

DER SKAL VÆRE SIKKERT PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD OGSÅ FOR BEBOERNE

DER SKAL VÆRE SIKKERT PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD OGSÅ FOR BEBOERNE DER SKAL VÆRE SIKKERT PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD OGSÅ FOR BEBOERNE De seneste års tragiske sager om dødsfald, vold og trusler på landets botilbud har skærpet opmærksomheden på de ansattes sikkerhed.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Der har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet.

Der har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet. Udkast til drøftelse i HB Juni 2016 Politikpapir om: Vold og trusler på botilbud for mennesker med psykiske lidelser Efter episoden den 25. marts 2016 på Center Lindegården i Roskilde, hvor en medarbejder

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B405700C KWI/LCH/HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 11. februar 2016 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Karen Hald). 5. afd. nr. B-4057-13:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

Referat fra Garantloekkens generalforsamling Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 16. marts 2013 kl. 14 i Løkken. Referat: Indledning ved Kristian Andersen.

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012 PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012 PARKINSON-EXPRESSEN juli kvartal 2012 Oplag: 150 REDAKTION: Bent Folkmann Fabrksvej 4 3700 Rønne 56 97 44 79 jbfolkmann@mail.dk Husk at

Læs mere

Årsberetning 2009. Det Psykiatriske Patientklagenævn

Årsberetning 2009. Det Psykiatriske Patientklagenævn Årsberetning 2009 Det Psykiatriske Patientklagenævn Indhold FORORD... 2 AFSNIT 1... 3 1. Det psykiatriske patientklagenævn ved Statsforvaltningen... 3 2. Sagsantal... 4 3. Sagsbehandlingstiden... 6 4.

Læs mere