Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945."

Transkript

1 Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 29. Januar Hr. Dan Laursen holdt et Foredrag med Titlen: Bidrag til Nordvest-Grønlands Kvartærgeologi. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til: DAN LAURSEN: Contributions to the Quarternary Geology of Northern West Greenland Especially the Raised Marine Deposits. Meddelelser om Grønland. Bd Nr. 8. København Herefter holdtes Ordinær Generalforsamling. Efter at Dirigenten, Hr. ARNE NOE-NYGAARD, havde konstateret, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, aflagde Formanden, Hr. SIGURD HANSEN, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar; denne godkendtes af Forsamlingen. Derefter gav Dirigenten Ordet til Kassereren, Hr. RICHARD BØGVAD, der fremlagde det reviderede Regnskab, som ligeledes godkendtes. Under Dagsordenens Punkt 3, Valg af Bestyrelse og Revisorer, valgtes Hr. ALFRED ROSENKRANTZ til Formand; til den øvrige Bestyrelse valgtes Herrerne RICHARD BØGVAD, SIGURD HANSEN, THEODOR SORGENFREI og KNUD ERIKSEN. Til Revisorer valgtes Hr. E. M. NØRREGAARD og Hr. CHR. HALKIER. Under»Eventuelt«foreslog Hr. A. ROSENKRANTZ en Drøftelse af Mødetiden under de forhaandenværende vanskelige Forhold, man enedes om at udsende en Forespørgsel til Medlemmerne. Dirigenten erklærede derpaa Generalforsamlingen for hævet. Mødet 26. Februar KNUD ERIKSEN. Hr. Kaj Hansen holdt Foredrag om Bornholms Alunskifre og deres Kalksten. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til: KAJ HANSEN: The Middle and Upper Cambrian Sedimentary Rocks of Bornholm. Danmarks Geologiske Undersøgelses Skrifter. II. Række. Nr. 72. Kobenhavn I Diskussionen efter Foredraget deltog Hr. Christian Poulsen og Foredragsholderen.

2 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 617 Mødet 16. April 1945, Hr. Theodor Sorgenfrei holdt et Foredrag med Titlen: Træk af Alnarp Dalens geologiske Opbygning. I sit Arbejde om de kulførende Dannelser i Skåne offentliggjorde È. ERDMANN I 1887 et Kort over Dybgrundens Beliggenhed indenfor Sedimentomraadet i denne Landsdel. Ved Udarbejdelsen af Kortet var der baade taget Hensyn til Dagforekoinster og til Boringer, som var ført ned til Prækvartæret eller til stor Dybde uden at naa dette. Kortet, der repræsenterer et meget vigtigt Skridt fremad i Udforskningen af det prækvartære Relief, fremviste blandt mange interessante Træk, at der SV for Romele Aasen fandtes en udpræget rendeformet Fordybning i det sydvestskånske Kridtomraade. Kridtets Bjergarter laa herunder Havets Niveau i et smalt Bælte, fra Østersøkysten ved Skivarp til Øresund ved Landskrona. Sydvest for Dybgrundsdalen fulgte højereliggende Kridt mellem Malmø og Tralleborg. ERDMANN antog, at Dalens Fremkomst skyldes en Indsænkning langs to omtrent parallele Forkastningsomraader. I Beskrivelsen til det geologiske Kort over Skåne fremlagde TÖRNE- BOHM og HENNIG dernæst i 1904 en Kortskitse med flere Observationspunkter over Prækvartærets Beliggenhed i Sydvestskåne. Ogsaa herpaa fremtraadte Dalen tydeligt. Som nyt noteredes enkelte højereliggende Omraader S for Lund og V for Ystad. M. H. t. Dalens Oprindelse gjorde Forfatterne opmærksom paa, at det ikke kunde afgøres, om den skyldes en Sænkning langs Forkastninger eller en Foldning. De bemærkede, at Horstdannelser paa begge Sider af det dybtliggende Strøg vel er den sandsynligste Forklaring paa Dalen. Det vakte megen stor Opmærksomhed, da N. O. HOLST i 1910 fremsatte Teorien om den præglaciale Alnarps-Flod, ifølge hvilken Dalen er en Erosionsdal. En kräftig Flod, sandsynligvis den præglaciale Weichselflod, skulde have udformet den. De i Dalen mangfoldige Steder observerede Ravpindelag, som HOLST ansaa for at være præglaciale, skulde være aflejret af Floden. Efter Byen Alnarp kaldtes den hypotetiske Flod Alnarps-Floden og Dalen Alnarps-Dalen. Efter HOLST skulde Alnarps-Floden fra Skåne være løbet videre nordpaa gennem Øresund og gennem Kattegat, hvor den forløb Øst for Anholt, for over Norske Rende at faa Forbindelse med Havet. I sin Afhandling oplyste HOLST, at Kalken under Hven laa ca. 67 m under Havet, og ved Humlebæk paa Sjælland ved 73,9 m Dybde. Det er første Gang Dalen spores til denne Side Sundet. I Diskussionen, der opstod i Tilknytning hertil, deltog fra svensk Side L. HOLMSTRÖM og af danske Geologer N.HARTZ, E.M.NØRREGAARD, V. MILTHERS og V. NORDMANN (1912). Flod-Teorien i HOLSTS Udformning fandt saa godt Som ingen Tilhængere. Baade HOLMSTRÖM og NØRRE GAARD fremhævede Betydningen, af Bevægelser langs Forkastninger som Aarsag til Dalens Oprindelse. Siden HOLST har Betegnelsen Alnarp Dalen imidlertid vundet Hævd. I første Udgave af Nordostsjællands Geologi (1922) viste V. MILTHERS,

3 618.. :. Møder og Exkursioner. at det dybtliggende Parti i Kallcundergrunden kan følges videre tværs over Nordøstsjælland. Som et nyt Moment i Diskussionen om Dannelsesmaaden fremhævedes, at Dalen ikke kan være en Følge af Flod Erosion, idet den højtliggende Kalk ved Helsingør og Syd for Dalen bestaar af Danien-Bjergarter, mens Boringer i selve Dalen har truffet paleocæne Lag under Kvartæret. De yngre paleocæne Lag ligger altsaa lavere end Kalken ved Siderne og maa derfor være sænket i Forhold til den^). Det har dog senere vist sig, at Anskuelserne om de formodede paleocæne Lag i Dalen maa revideres^). Imidlertid kunde HILMAR ØDUM i 1932 offentliggøre et Boreprofil fra Maarum Skovridergaard med paleocænt Finsand fra ca. ^69 m til ca. -^81 m og herefter graa Kalk til Boringens Slutdybde ved ca. -^89 m ^). Ved denne Boring er det øjensynligt lykkedes at hidføre Beviset for, at Esrom Dalen, som Alnarp Dalens Fortsættelse paa Sjælland blev kaldt af ØDUM (1935), er tektonisk betinget. Forudsætningen for denne Antagelses Rigtighed er aabenbart den, at de fundne paleocæne Lag ved Maarum er af omtrent samme Alder som f. Eks. de ældste Paleocænlag i Københavnsomraadet, og at de sammen med disse Lag oprindeligt aflejredes i tilnærmelsesvis samme Niveau i Forhold til Havets Overflade. Saafremt disse Betingelser er til Stede, kan den nuværende Niveauforskel inellem Paleocænets Undergrænse de to Steder kun forklares ved Antagelsen, at der paa en eller anden Maade er sket en Vertikalforskydning af de to Omraader i Forhold til hverandre. Samtidigheden af de paleocæne Bundlag i det østlige Sjælland er endnu ikke endeligt afgjort. I de senere Arbejder om Alnarp Dalen*) er det dog øjensynlig en underforstaaet Forudsætning, at de nederste paleocæne Lag i Dalen er omtrent synkrone med andre tilsvarende Lag i Østsjælland. Tvingende Grunde til at antage, at de skulde være af meget forskellig Alder, synes a priori ikke at være til Stede. I anden Udgave af»nordøstsjællands Geologi«var MILTHERS i 1935 ' Stand til at udgive et Kort over Prækvartærets Højde i 1: Hvorpaa Dalens Grænser kunde skitseres nøjere end tidligere. 1) TBOEDSSON (1923) anvender Betegnelsen»Alnarpssynklinal«uden at begrunde sin Opfattelse af Dalen som Synklinal nærmere. ^) Efter ØDOM (1932) er det saakaldte Paleocæn ved Hørsholm mørkt, fedt Moræneler, og den som Grønsandskalk betegnede Kalk i Boringen for Gilleleje Vandværk er Blegekridt. Tilbage bliver kun Boringen ved Græsted Vandværk, hvorfra der ikke findes Prøver, og Boringen ved Narva i Humlebæk, om hvilken ØDUM ikke har kunnet fremskaffe Oplysninger. Ved en senere Gennemgang af en Del gamle ikke arkiverede Boreprøver paa D. G. U. lykkedes det at finde en lille Kalkprove med Paaskriften»224 32' KuUaberg, Humlebæk«. Der. kan ikke være Tvivl om, at Proven stammer fra den af MILTHERS omtalte Boring ved»narva«idet Villaen ligger i Nærheden. Der er Tale om graa Kalksandskalk, der efter alt at dømme horer til Darilenets øverste Afdeling. ^) ØDUM henregner baade Finsandet og Kalken til Paleocænet. Efter en Gennemgang af det siden 1932 til D. G. U.s Borearkiv indgaaede rigere Materiale af Kalkprøver fra NØ-Sjælland er jeg tilbøjelig til at mene, at Kalken i Maarumboringen hører til Daniénet. *) Her og i det følgende brugt for baade den skånske og sjællandske Del.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 619 I den følgende Tid diskuteredes især Sporgsmaalet om Dalens tektoniske Struktur. I 1937 meddelte A. ROSENKRANTZ, at Alnarp Dalens Fortsættelse i NØ Sjælland, sandsynligvis er en Gravsænkning. Han lagde Vægt paa, at det højtliggende Danien i Helsingøromraadet bestaar af Bryozokalk, hvorimod man ved Boringerne i Dalen enten har truffet den yngre Kalksandskalk eller de endnu yngre paleocæne Lag. Ligesom F. BROTZEN i 1938 forsøgte KAJ HANSEN i 1941 at godtgøre, at Alnarp Dalen er en Synklinal. De slutter sig herved bl. a. til TROEDSSONS Opfattelse af dèn skånske Tektonik som Brudfoldningsorogenese. Nogen overbevisende Dokumentation blev dog ikke fremført under Diskussionen. Inden jeg gaar over til en Gennemgang af Resultaterne af de sidste 10 Aars Boringer i Nordsjælland, skal jeg ganske kort omtale det øverste Kridts og Paleocænets Stratigrafi i Københavns Omraadet, som især er klarlagt ved A. ROSENKRANTZ' mangeaarige Studier. Jeg indskrænker mig her til den tektoniske Enhed, der ligger NØ for Brudlinien (ROSEN KRANTZ 1937, Side 205, VI). Skrivekridtet er ved Nyholm Boringen truffet ved -^110 m og ved Gentofte Amtssygehus ved ^121 m. Om der over Kridtet følger Fiskeler og Cerithiumkalk er endnu ikke klarlagt. De dybere Dele af Danienet bestaar af Bryozokalk. Ved en Boring, som urider Krigen er udfort ved Rigshospitalet, er Bryozokalken truffet ved Kote ca. -^43 m. Mellem Frederiksborg- og Frederikssundsvej paa Fabriken»Plastica«er. denne Kalk naaet ved ca. -^ 48 m i en Boring udført i Over Bryozokalken følger Kalksandskalk, som paa Saltholm begynder med et Bundkonglomerat, der maa tolkes som et Transgressionslag. Kalksandskalken bliver i København indtil 50 m tyk. Ved Rigshospitalet var Mægtigheden ca. 30 m og ved Fabriken»Plastica«ca. 35 m. Kalksandskalken overlejres stedvis af paleocæne Lag, nederst udviklet som Konglomerat og derefter som glaukonitholdigt Kalksand eller Grønsandsler. Herefter skal jeg med Henblik paa de prækvartære Lag give en Oversigt over Resultaterne af baade ældre, allerede kendte og nye, endnu ikke offentliggjorte Boringer paa Kortbladene Helsingør og Hillerød (Geodætisk Instituts gamle Inddeling). Denne Oversigt bliver naturligvis meget summarisk, idet jeg dog vil opholde mig ved særlig vigtige Boringer. I Januar 1940 rettede Civilingeniør FREDERIK HANSEN en Forespørgsel til DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE om Kalkens Beliggenhed ved Nivå a Station af Hensyn til en forestaaende Boring til det nyoprettede Vandværk. Under Henvisning til Boringer, som nogen Tid i Forvejen var blevet udført, ved Nivaaen og til MILTHERS' Kort fra 1935 svarede jeg, at Kalken antagelig vilde begynde mellem ca. -^30 =-40m. Da man ved den efterfølgende Boring naaede Kote ^40 m, boredes stadigt i kvartære Lag. Først ved ca. -^65 m traf man Kalksandskalken! Det var herefter indlysende, at Kalkens afvigende Beliggenhed maatte

5 620 Moder og Exkursioner. Fig. 1. Kort over GENTOFTE KOMMUNES Boringer i Omraadet Langstrup-Vejenbrød. Numrene svarer til Boringernes Lobe Nr. paa Atlasblad Nr. 187 i D. G. U.s Borearkiv. Tallene i Parentes angiver Kalkens Beliggenhed i Forhold til Havets Overflade. Autoriseret Reproduktion efter GEODÆTISK INSTITUTS Jlaalebordsblad H 2729 i 1 : skyldes særlige Forhold; der kunde foreligge en tektonisk Indsænkning eller maaske en Erosionsfure. I begge Tilfælde var det dog paa det daværende Tidspunkt umuligt at nærme sig Problemet yderligere, da Nivaaboringen stod ret isoleret. I August 1943 henvendte Civilingeniør SVERRE MALM sig til D. G. U.'s Borearkiv for at faa en geologisk Tolkning af visse ret uforklarlige Kalk-

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Købenliavn. Bd. 10 [1945]. 621 O+15,3^ Fig. 2. Kort over Grundvandspejlets Beliggenhed i Omraadet Langstrup-Vejenbrød, tegnet paa Grundlag af Ingeniør SVERRE MALM'S Observationer 1945 ved GENTOFTE KOMMUNES Boringer. 1 : (Kortgrundlag: GEODÆTISK INSTITUTS Maalebordsblad M 2729) dybder og hydrologiske Fænomener i Omraadet mellem Lan g s trup og Vejenbrød, hvor GENTOFTE KOMMUNE paa dette Tidspunkt havde ladet foretage ialt 17 Undersøgelsesboringer til et Vandindvindingsanlæg. Ved at sammenholde Boreprofilerne med Oplysninger om andre Boringer fra Egnen bl. a. Nivaaboringen viste det sig, at de i Boringerne konstaterede Kalkkoter fortrinsvis grupperede sig indenfor Intervallerne ca. -^33 ca. ^37 m og ca. -^6Ôm ca. ^65 m. Endvidere laa Borin-

7 622 Moder og Exkursioner. gerne, hvis Kaikoter holdt sig indenfor første Interval, Syd for en Linie, der havde sit Forløb fra Egnen S for Nivaa Station gennem Langstrup Mose med Strygningen N ca. 60 V, mens Boringerne med den dybtliggende Kalk laa Nord for denne Linie. Ogsaa de hydrologiske Forhold fremviste markante Træk. Da Langstrup Mose ligger lavt i Forhold til det omgivende Terræn, staar Grundvandet under Tryk højere end Jordoverfladen. Ejendommeligt nok viste det sig, at Grundvandspejlet laa forholdsvis lavt ved Boringerne Nr. 65 og 89 paa Blad 187, henholdsvis ved +9,69 m og +10,36 m^). Boringernes Beliggenhed ses paa Udsnittet af Maalebordsblad M 2729 Fig. 1. Begge Boringerne ligger Syd for den omtalte Linie. Baade Nord og Syd herfor stod Grundvandspejlet højere. Paa Kortet over Vandspejlets Beliggenhed (Fig. 2) viser Kurven en Indbugtning paa dette Sted. Uden at komme ind paa den nærmere Begrundelse skal jeg nævne, at en Indbugtning af denne Art er et Tegn paa, at Grundvandet strømmer forholdsvis hurtigt igennem et vandførende Lag, der saaledes paa en vis Maade virker som et kraftigt Dræn og netop derved sænker Vandspejlet. Idet Vandet strømmer hurtigt igennem et Lag, er det indlysende, at det ogsaa vil strømme hurtigt hen til en Boring, der naar ned i dette Lag, saafremt man pumper Vandet op af Boringen. Boringens Ydeevne bliver altsaa i dette Tilfælde stor. Ved Boringerne mellem Langstrup og Vejenbrød viste Kendsgerningerne imidlertid noget ganske andet. Boringerne Nr. 65 og 89 afveg ikke fra de andre Boringer Syd for den omtalte Linie m. H. t. Ydeevnen, som med en enkelt Undtagelse laa under 0,51 pr. Sekund ved 1 m Sænkning af Grundvandspejlet (forkortet: 0,5 l/s/m = Boringens specifike Kapacitet). I Modsætning hertil laa Ydeevnen for Boringerne i et ca. 1 km bredt Bælte Nord for Linien naar man ser bort fra en enkelt Boring helt oppe mellem 1 og 4,5 5 l/s/m. Det mest overraskende Moment var dog maaske Vandets Indhold af opløste Stoffer. Uden at gaa i Enkeltheder skal det nævnes, at Indholdet af Cl~ i Vandet fra den førnævnte Boring Nr. 65, der blev ført ned til 44 m, var 90 mg/l. I Boring 89, der ligesom Nr. 65 laa i Omraadet med den højtliggende Kalk, indeholdt Vandet 137 mg/l Cl". Denne Boring blev ført ned til -i-44,5 m. Derimod indeholdt f. Eks. Vandet fra Boring Nr. 66 kun 29 mg/l Cl-, til Trods for, at den var blevet ført ned til +71 m i Omraadet med den dybtliggende Kalk, næsten 30 m dybere end Nr. 65 og 89. Som Forklaring paa alle disse Forhold opstillede jeg følgende Hypoteser Kalkens Beliggenhed ved Nivaa Langstrup ^Vejenbrød maa skyldes en Forkastningsstruktur. Hovedforkastningen forløber hovedsagelig med Retningen N ca. 60 V fra Omraadet mellem Nivaa Station og Nivaaen og videre igennem Langstrup Mose. Nord for Hovedforkastningen ligger ^) Terrænet er ved begge Boringer +7,oo.

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 623 en ca. 1 km bred Knusningszone som en Del af Forkastningszonen, der ogsaa omfatter det nordligste ca. 1 km brede Bælte af den højtliggende Kalk langs Hovedforkastningen. Forkastningszonen er identisk med en Del at Alnarp Dalens sydvestlige Grænse. GENTOFTE KOMMUNE har siden udført yderligere 8 Boringer, som synes at bekræfte den i 1943 opstillede Formodning om Forkastningszonen. Jeg skal i det følgende forsøge i Hovedtrækkene at sammenholde Boreresultaterne fra de 25 Boringer med den fremførte Hypotese. I alle Boringerne bestaar Prækvartæret af Kalksandskalk, Danienets øverste Etage. Nord for den antagne Hovedforkastningslinie ligger Kalken med Undtagelse af Boring Nr ^), hvor den er truffet ved ca. -^59 m, mellem -=-61 og -^65 m. Kalkoverfladen synes her at ligge tilnærmelsesvis plant. Boringernes forholdsvis store Ydeevne med specifike Kapaciteter mellem 1 og 5 l/s/m forklares ved, at Kalken er særlig sprækkefyldt og derfor stærkt vandforende i Knusningszonen.. Syd for Forkastningslinien ligger Kalken som nævnt hovedsagelig mellem ca. H-33m og ca. ^37 m. Undtaget herfra er kun Boringerne , og paa Skrænten ned til en dybtliggende Kalk, hvor Kalken er truffet ved -^57, -f-49,5 og -^41,4 m. Depressionen i Grundspejlet, som blev iagttaget mellem. Boringerne Nr og Nr kan følges videre til Omraadet mellem Boringerne Nr og Vandet fra de to sidstnævnte Boringer indeholder som for de førstnævntes Vedkommende forholdsvis meget opløst Stof. Vandanalysen fra Nr med Slutdybden -^41,4 m viser saaledes 130 mg/l Cl", og Vandet fra (Slutdybde ^52,24 m) indeholder 164 mg/l C1-. Cl~ Indholdet i Vandet i den højtliggende Kalk synes efter samtlige Analyser fra dette Omraade at være særlig stort langs en Linie, der ligger lidt Syd for Hovedforkastningen, og øjensynlig løber omtrent parallelt med denne. Dette Forhold forklares ved den i Hypotesen fremsatte Antagelse af en Spaltezone i den højtliggende Kalk, hvorigennem dybere- liggende mere saltholdigt Grundvand er i Stand til at trænge op i de øverste Kalklag. De hidtil udførte Boringer har dog ikke givet Forklaringen paa Depressionen i Grundvandspejlet Syd for Hovedforkastningen. Som nævnt skulde man have ventet, at Kalken var særlig stærkt vandførende paa dette Sted. Bortset fra Boring Nr der ligger paa Skrænten ned til den dybtliggende Kalk meget nær ved Hovedforkastningen, og som har en Ydelse paa l,i l/s/m, ligger Boringernes specifike Kapaciteter i Omraadet med den højtliggende Kalk i de fleste Tilfælde betydeligt under O, el/s/m. Afstrømningen, der betinger Depressionen, kan derfor ikke ske i de øverste Lag af Kalken, da Boringernes Ydeevne viser, at disse Lag ikke 1) Første Nr.=Atlasblad Nr.; andet Nr. = Boringens Løbenummer indenfor Atlasbladets Boringer.

9 624 - Møder og Exkursioner. er særlig vandførende, men maa enten foregaa i overliggende kvartære Lag, i dybere liggende Kalklag eller maaske begge Steder. Det geologiske Profil paa Tavle XI viser, at Kalksandskalken N for Hovedforkastningen i Boring Nr endnu findes ved -^93m. I Omraadet med den højtliggende Kalk udføres for Tiden en ny Boring, Nr I Øjeblikket er man naaet ned til -^83 m og borer stadig i Kalksahdskalk. I Mangel af et stratigrafisk Ledeniveau kan man ved Vurderingen af Forkastningens Springhøjde gaa ud fra, at den mindst maa beløbe sig til ca. 30 m. Niveauforskellen mellem Kalkoverfladen i Dalbunden og Omraadet Syd herfor. Ved Siden af Længdeprofilet gennem nogle af Boringerne i Langstrup Mose èr tegnet Profilet for Boring Nr fra Egeb æksyang, der ligger ca. 7,5 km NØ for Langstrup. Boringen gaar igennem Kalksandskalk fra ca. H-63 h 113 m. I den øverste Prøve af Kalken findes Smaastykker. af en graagrøn Kalk med Ditrupa-Rør. Kalken er konglomeratisk og har en ydre Lighed med de paleocæne Bundkonglomerat fra København men er ikke saa fossilrig. Det maa antages, at der her foreliggar Kalk af paleocæn Alder. Herunder følger i Overensstemmelse med HELSINGØR VANDVÆRKS Borejournal for Boringen og efter de indsendte Boreprøver Kalksandskalk, med afvekslende haarde og blødere Lag. De sidste kan have Karakter af rene Lerlag. De bløde Lag er graa, de haarde lysere. Begge Kategorier indeholder Glaukonit, der bl. a. ses som grønne Udfyldninger i Foraminiferer o. lign. Desuden ses mørke minerogene Bestanddele. Fra ^113 m findes en Prøve af hvid, fossilrig Kalk med Pentacrinus, Bourgeticrinus, Echiniderester og Bryozoer. Prøverne derunder bestaar atter af Kalksand som over den fossilrige Prøve. Det er muligt, at den fossilrige Kalk stratigrafisk svarer til Bryozokalkens øverste Lag i Københavnsomraadet. Der er desuden til D. G. U. indgaaet Oplysninger om talrige andre nye Boringer, som ikke skal behandles nærmere her. Efter en Revision af de ældre Boringers Beliggenhed og Lokalisering af de nye Boringer, er der tegnet et Kort over Prækvartærets Højde i den nordligste Del af Nordøstsjælland. Resultatet heraf ses i meget formindsket Maalestok paa Fig. 3*). ' Ved en Gennemgang af Kalkprøver, som foreligger fra en Del af Boringerne i Omraadet, har det vist sig, at det øverste Danien bestaar af Kalksandskalk. Undtaget herfra er Helsingørpartiet, hvor den højtliggende Kalk efter K. RØRDAM og A. ROSENKRANTZ bestaar af Bryozokalk. Isoleret staar en Boring ved Tisvildegaard, hvorfra der foreligger en Prøve med Bryozokalk. I Modsætning hertil bestaar Prøverne fra en Boring ved Tisvildeleje af Kalksandskalk. Sammenlignet med MILTHERS' Kort fra 1935 er der sket følgende vigtigere Ændringer. Langs Alnarp Dalens Sydgrænse mellem Øresund og Esrom Sø er Kurverne trængt mere sammen, idet de markerer Forkast- ') Kortet er oprindeligt tegnet i 1 : Det er Meningen senere at udgive det i denne Maalestok med en ledsagende Beskrivelse.

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 625 Fig. 3. ningszonen. I mindre Maalestok er dette Tilfældet ogsaa ved Dalens nordlige Begrænsning op mod det højere liggende Helsingøromraade. I og omkring Helsingør har Kurverne kunnet tegnes med større Sikkerhed. Ved Ganløse Eget og Ganløse Orned naar Kalken op til Kote 0. løvrigt er det bemærkelsesværdigt at Alnarp Dalens Bund synes at være meget jævn. Uden at fordybe mig yderligere i Kortets Enkeltheder skal jeg heretter fremlægge mit Syn paa Alnarp Dalens tektoniske Struktur. Det er den tyske Geolog HANS STILLES Fortjeneste at have gennemarbejdet Mangfoldigheden af tektoniske Enkeltiagttagelser og paavise 43

11 626 Jloder og Exkursioner. den genetiske Sammenhæng mellem paa den ene Side den alpine Foldningstype og paa den anden Side den saakaldte Brudtektonik. Naar STILLE og hans Elever derimod har været tilbøjelige til at hævde, at saa godt som alle tektoniske Foreteelser maa skyldes et tangentialt Tryk (1924, Side ), sker dette muligvis under Paavirkning af den omtalte genetiske Sammenhæng, men Antagelsen synes ikke altid at svare til Forholdene i Naturen. Fig. 4. Skematisk Blokdiagram af en Nedglidningsfopkastnings Struktur. NF=Nedglidningsfladen (Hovedforkastningen), s. A.=syntetisk Adventivforkastning, a. A. = antitetiske Adventivforkastninger (Forenklet efter HANS CLOOS 1936). Inden for den nyere mere eksperimentelt betonede Gren af den tektoniske Forskning forklarer man nu ogsaa forskellige specielle Strukturformer ud fra rene Trækspændingshypoteser. Af særlig Interesse for det foreliggende Emne er Undersøgelserne over Nedglidningsforkastninger og Gravsænkninger. Langs Forkastninger, der opstaar som Følge af et tangentialt Træk i Jordskorpen foregaar oftest en Nedglidning af den ene ved Forkastningen fremkomne Blok i Forhold til den anden. I det typiske Tilfælde af denne Art fremkommer karakteristiske Bivirkninger (se Fig. 4). Trykket, som den nedglidende Blok udøver paa den»liggende«blok, bevirker Dannelsen af saakaldte syntetiske Adventivforkastninger parallelt med Nedglidningsfladen (Hovedforkastningen). Disse optræder dog ikke særlig hyppigt. Langt mere iøjnefaldende og talrige er de antitetiske Adventivforkastninger, der hælder ind imod Nedglidningsfladen. Resultatet er, at den nedsunkne Blok bliver gennemsat

12 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 627 af Sprækker langs med Hovedforkastningen. Desuden optræder andre Omdannelser, som ikke skal berøres nærmere. Ved Sammenskydninger som Følge af tangentialt Tryk opstaar ogsaa ofte Forkastninger, og der kan fremkomme en lignende Terrænform, men Ledsagefænomenerne er af en anden Art. En Gravsænkning begrænses af omtrent parallelt strygende, imod hverandre hældende Nedglidningsflader. Det mellemliggende Parti er sunket ned. Ved at sammenligne Nedglidningsforkastningens Struktur med Alnarp Dalens sydlige Grænse ved Langstrup er der efter min Mening slaaende Lighedspunkter. Hovedforkastningen svarer til Nedglidningsfladen. Knusningszonen i den dybtliggende Kalk kan være opstaaet som Følge af antitetiske Smaaforkastninger, og det forholdsvis saltholdige Vand fra større Dybde kan trænge frem ad eventuelle mindre syntetiske Spalter. At Vandet i den antitetiske Zone ikke er saa saltholdigt faar en udmærket Forklaring ved, at denne Zone virker som Dræn for de overliggende kvartære Lag, gennemsat som den er af talrige Spalter. Af denne Grund kan det mere salte Vand fra Dybet ikke gøre sig saa stærkt gældende. Nu kunde man hævde, at Forholdene ved Langstrup var lokale. Hertil vil jeg svare, at man øjensynlig ogsaa ved Sydenden af Esrom Sø har lignende Strukturer. I en Boring tæt ved Forkastningen er Kalken stærkt vandførende, hvorimod dette ikke er Tilfældet længere mod Nord. Heller ikke den højtliggende Kalk Syd for Forkastningen synes at være særlig stærkt vandførende. Ved Alnarp Dalens sydlige Begrænsning er der saaledes Ting, som afgjort tyder paa en Forkastning. Mod N, ved Helsingør, har det endnu ikke været muligt at paavise saa paradigmatiske Forhold. Den Omstændighed, at Prækvartærets Højdekurver er rykket tættere sammen, sandsynliggør dog, at der ogsaa her findes en Forkastningszone. Der er efter min Mening al mulig Grund til at tro, at disse Antagelser er rigtige, og Alnarp Dalen maa i Overensstemmelse hermed betragtes som en Gravsænkning. Hvad endelig angaar Tiden for Dalens Dannelse har allerede ROSEN- KRANTZ (1937) fremsat den Mening, at Bevægelserne, som frembragte Dalen, fandt Sted i Slutningen af Tertiærtiden, da paleocæne Lag har deltaget i Sænkningen. De nye Træk i Dalens Opbygning modsiger ikke dette. Efter hvad vi nu ved om Tertiæret i Danmark, finder sandsynligvis en ret ubrudt Sedimentation Sted fra Paleocænets Begyndelse til Tidsrummet Mellem Øvre-Oligocæn. Paa denne Tid indvarsler sandet Glimmerler og Glimmersand en ny Sedimentserie med grovere Sedimenter end tidligere. I de paafølgende urigtertiære miocæne og pliocæne Dannelser er der større Afveksling i Sedimenterne. Dette kunde tyde paa epirogene eller orogene Bevægelser. Om Alnarp Dalen er dannet i denne Tid er vanskeligt at sige. Alene den Kendsgerning, at den endnu optræder som tydelig Dal, viser, at den 43«

13 628 Møder og Exkursioner. maa være forholdsvis ung. Sandsynligvis er den ældre end Kvartærtideni). Efter at have fulgt Alnarp Dalen igennem; Skåne og Sjælland vilde det være af interesse, om man kunde spore den længere mod NV. Paa Hesselø har man ved en Boring truffet Kalksandskalk ved Kote ca. -^40 m. Sammen med Beliggenheden viser' det, at Hesselø naturligst maa henføres til Omraadet Syd for Dalen. Paa Anholt, der ligger ud for Dalens Retning, har man endnu ikke naaet Prækvartæret ved -i-225 m og paa Læsø ikke ved -f-165m. I Vendsyssel viser Kridtet sig at ligge forholdsvis højt omkring Aalborg og i et Strøg nordvest herfor, mens det nordøst for Aalborg først træffes ved større Dybde. Da Kridtets Overflade maaske som Følge af ringe Modstandskraft mod Erosionen er meget ujævn i Aalborg Egnen, er det i Betragtning af de relativt faa lagttagelsespunkter endnu ikke muligt at tegne et nogenlunde sikkert Højdekort. I det store og hele synes Kridtet dog at ligge forholdsvis højt i et sydost-nordvestligt Strøg. Grænselinien imellem det højere og dybereliggende Kridt skulde i saa Fald gaa gennem Store og Lille Vildmose. Sammenholdes dette med Forholdene paa Øerne i Kattegat, er der efter min Mening nogen Mulighed for, at Alnarp Dalen fortsætter sig ud til Norske Rende. Dennes østlige Begrænsning har iøvrigt stort set Retning fælles med Alnarp Dalens NØ Grænse. (M. H. t. Norske Rendes geologiske Struktur se HOLTEDAHL 1943). Paa NØRGAARDS Kort over Tyngdeanomalier i Danmark (i V. MADSEN 1940) antyder Kurveforløbet en nordvest-sydøstlig Retning i Nordjylland. Man maa med Interesse imødese Resultatet af Tyngdemaalinger i Kattegat, da man herved muligvis vil kunne nærme sig Alnarp Dalens Problem nærmere. Ved Afslutningen af denne Fremlæggelse er der Grund til at understrege den store Interesse, som Ingeniører og Boremestre udviser ved Indberetningen af Boringer til DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. At nævne alle, der har bidraget væsenthgt til, at det behandlede Omraade er saa godt kendt, som det er, vil være meget omstændeligt. Jeg maa derfor indskrænke mig til især at rette en Tak bl. a. til Civilingeniør SVERRE MALM og Civilingeniør V. HOUGS for Samarbejdet m. H. t. GENTOFTE KOMMUNES Boringer i Nordsjælland og for den Beredvillighed, hvormed alt Materiale er stillet til Raadighed. Mange værdifulde Boringer er ogsaa udført af Civilingeniør K. B. LAR SENS Firma, som man iøvrigt kan takke for nogle af de bedste Prøveserier. ') Ser man paa Grænsefladen mellem Senon og Danien i det østlige Københavnsomraade, er der efter ROSENKRANTZ (1937) Tegn paa en Hældning mod Nord. I en udført Boring ved Langstrup synes Kalksandskalken at have større Mægtighed end i Københavnsomraadet. Det er derfor' muligt, at man heri maa se Resultatet af en synklinal Afsænkning i Slutningen af Danien, altsaa længe før Alnarp Dalen fik sin nuværende Udformning.

14 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 10. Tvl. X. NV Atlas blad Nr 89 Boring Nr: m r 5 r A to 10 T 70 sa r r z. : - L ^ I68<-I36 ÛA i 165,' swial _A A Û IA SØ +ü I fc t 10 SO Ê" L no lio ISO t : E- r V \ l : L ~ L : ; - r ^ L ^ l r - L ;. ^ r i \ ' i \ i \ i SOO *'00 3DO 00 too Længde : Højde = /.-/O 0 Tarv ^ Soltvandsafluviurh med Skoller ^ intergfaciqlf,marlqt termed Skaller ^ Morænesand f^ soncfef Moræneler [Ä] Morænefer [^ g''o^^ Diluvialsand og Diluviolgrus ^ O'""/' Diluvialsond If^ Diluvialsand ^ leret, fint Diluvialsand finsandet Dituviatler ^ Diluviallør i?a m l il Profil gennem Boringer Syd for Brabrand Sø

15 I l l l l l l l l l ' l ' l M H H M Mti MiH H H H M mm» Il ils ^ ii.fi «g a i ii" iillm!i!ss*-isfeiskrsi."c>i>s.ag 11 IUI III ii iiii [II iiji III [iiii I 111 HI iii iiii iii ijii iniiinmi ii m I] 11 HHiH M M Hi H H H H ^om t>i>i>i>t>c>&i> jrilotli. ^,!? nà.1 rr ^fi U ' ri 53 <0 o 3 3 C a 0) o 5 «3 ^ n <n c i. s- 5 Co î^ ^ IV f^ P i-t» b P Pr Q a o ^ M i-i o g p" h-' Q 3 y) (A -» 1 0. :5 0 la > O «Q m 8 a- II ^ Q "ti ^ o 5S- "- «5 (D 5 :^ o 5 0] o ^ n, ^ O T) (A r> J3 8 Q 3 CL Q 1 C û S 0 n ni «a r 0 n <Q 5 E Q 0 B a Q d DD El El II Q ä S 5* 5 * S H El 11 IHHHHHHHP t> > I>I ^ Cl. X.

16 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Købenliavn. Bd. 10 [1945]. 629 Efter Foredraget gjorde Hr. Afdelingsgeodæt G. Nørgaard opmærksom paa, at man ikke maatte lægge for meget i Kurveforløbet paa Kortet over Tyngdeanomalierne. Endvidere gjorde Hr. NØRGAARD Rede for sine Undersøgelser over Tyngdeforhold ved Hälsingborg og Helsingør, som senere er blevet publiceret (se nedenstaaende Litteraturliste). Hr. Helge Gry stillede en Forespørgsel om Foredragsholderens Opfattelse af lokale Forhold i den skånske Del af Dalen. Hr. Axel Schou mente, at man maaske i visse recente morfologiske Træk kunde spore'en Afhængighed af Dybgrundsstrukturen og nævnte som Eksempel herpaa Nivaa Bugt, der ligger ud for Dalens Sydvestgrænse paa Sjælland. Hr. Sigurd Hansen, udtalte, at man efter hans Mening ikke burde opretholde Betegnelsen»Alnarp Dalen«, naar man var saa langt borte fra den skånske Dal som i Kattegat og Vendsyssel, og man befandt sig i den fennoskandiske Randzone. SIGURD HANSEN mente endvidere, at man i Nivaabugten ikke burde se en Paavirkning af Dybgrundsstrukturen og fremhævede i Forbindelse hermed, at Øresund ikke følger Dalen men skærer den. THEODOR SORGENFREI. LITTERATUR. D. G. F. = Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. København. D. G. U. = Danmarks Geologiske Undersøgelses Skrifter. København. G. F. F. = Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar. Stockholm. S. G. U. = Sveriges Geologiska Undersökning. Stockholm. BROTZEN, F Der postkimmerische Bau des südlichsten Schwedens. G. F. F. Bd. 60, Side Grundvattnet i kritlagren vid Landskrona och dess utnyttjande genom djupborrning. Teknisk tidskrift. Hafte 32. Bergvetenskap 8. Norrköping. CLOGS, HANS Einführung in die Geologie. Berlin. ERDMANN, E Beskrifning öfver Skånes stenkolsfält och grufvor. S. G. U. Ser. C. Nr. 65. HANSEN, KAJ Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. D. G. F. Bd. 10, Side Tektoniken i Danmarks Undergrund endnu en Gang. D. G. F. Bd. 10. Side 367. HARTZ, N., E. M. NØRREGAARD, V. MILTHERS, L. HOLMSTRÖM, V. NORD MANN, P. HARDER og A. JESSEN Diskussion i Anledning af N. O. Holst: Alnarps-Floden en svensk»cromer-flod«. D. G. F. Bd.4. Side 101. HOLST, N. O Alnarps-Floden en svensk»cromer-flod«. S. G. U. Ser. G. No. 237 [Årsbok 4 (1910) No. 9]. HOLTEDAHL, O The Submarine Relief off the Norwegian Coast. Det Norske Videnskaps Akademi i Oslo. Oslo.

17 630. Møder og Exkursioner. MILTHERS, V Nordostsjællands Geologi. 1. Udg.; D. G. U. V. Række. Nr. 3; 1935: 2. Udg. NØRGAARD, G Kort over Tyngdeanomali i Danmark i: V. MADSENr Den magnetiske Opmaaling af Sjælland; hvorledes man for Tiden opsporer Olie. D. G. F. Bd. 9, Side Tyngdeforhold, Undergrundsstruktur og Geoideforløb ved Helsingør og Hälsingborg. Festskrift til Prof. N. E. Nørlund. I. Mate-. matisk Tidskrift, B. Side 93. København. RosENKRANTZ, A Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. D. G. F. Bd. 9, Side Om de strukturelle Forhold i den prækvartære Undergrund i Østsjælland. D. G. F. Bd. 10, Side 152. RØRDAM, K Kortbladene Helsingør og Hillerød [Side 6], D. G. U. I. Række. Nr. 1. STILLE, H Grundfragen der vergleichenden Tektonik. Berlin. TROEDSSON, G. T Om krokodilfynden i Skånes yngsta krita. G.F.F. Bd. 45, Side 546. TÖRNEBOHM, A. E. oeh A. HENNIG Beskrifning till blad 1 & 2 omfattande de topografiska kartbladen Landskrona, Lund, Kristiansstad, Malmö, Ystad, Simrishamn. S. G. U. Ser. Aj, a. ØDUM, HILMAR Mindre Meddelelser fra Danmarks Geologiske Undersøgelses Borearkiv Nr. 8. [Paleocæn ved Maarum Skovridergaard], D. G. F. Bd. 8, S Træk af den prækvartære Undergrunds Geologi paa Sjælland m. V. D. G. F. Bd. 8, Side April Exkursion til Glyptoteket. Under Ledelse af Hr. E. M. NØRREGAARD studerede Exkursionens 28 Deltagere Anvendelsen af naturlige Bygningssten til Vægbeklædning etc. Se E. M. NØRREGAARD : Oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd. 3, Side Mødet 28, Maj Hr. J. P. J. Ravn holdt et Foredrag med Titlen : Kridtaflejringerne i Nyker-Omraadet paa Bornholm. M. H. t. Indholdet henvises til en i nær Fremtid udkommende Afhandling om Emnet. Herefter foreviste Hr.'H. Wienberg Rasmussen og Hr. A. Rosenkrantz nogle nyere Fossilfund fra Kridtformationen paa Bornholms Sydkyst. 4. August Exkursion til Egnen mellem Lillerød og Veksø. (Nordsjælland). Deltagerne (28 i Tallet) afrejste fra København H. Kl. 90" ad Nordbanen til Lillerød, hvorfra man under Ledelse af Hr. SIGURD HANSEN

18 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 631 til Fods gennemvandrede det stærkt smaakùpéréde Bundmoræne- Landskab (præget af Dødis) ad Lyngevejen til det karakteristiske Plateaubakke-Issølandskab NØ for Vassingerød med Issøbakkerne: Høveltsbjærg, Høveltsvang, Olden og Herredsled, af hvilke de tre førstnævntes stenfrie, lagdelte Issø-Ler udnyttes eller har været udnyttet til Teglværksbrug (om Landskabsformen se D. G. U. V. Række Nr Udg. Side 93, om Teglværksgravene D. G. U. II. Række Nr. 63, S ). Paa Høveltsbjærg studeredes Sand- og Grustoppen (Deltakegle), der i Bakkens Nordrand hæver sig til 65 m o. Havets Overflade, medens Omgivelsernes Bundmoræner gennemsnitlig ligger ca. 45 m o. H. De to Grusgrave i Bakkens Nordskraaning, der ligger neden for Deltatoppunktet, er dog nu, ligesom Lergraven i Bakkens centrale Del, tilskredet og tildels tilgroet. Friske Profiler gennem det forvitrede, lagdelte Ler saas derimod i de^to Lergrave i Høveltsvang-Bakken, hvorfra Leret pr. Skinnevej køres til Allerød Teglværk. I den vestligste af disse Grave saas tæt neden for Toppunktet (med Kote 63 m) et stort Profil med mindre Grus- og Sandpartier foroven (Deltaaflejringer fra et Tilløb til Issøen) og derunder flere m Issø-Ler med indskudte ret tykke Bænke af Moræneler, der sikkert bør tolkes som afsatte ved Nedrutschning af Morænepartier fra Dødisens hensmeltende Overflade. I de mellemliggende, oftest kun lidet forstyrrede Partier af lagdelt Issø-Ler paavistes veludviklet Varvighed med Aarslag af cm Tykkelse. Forskellen mellem de tydelige og fede Vinterlags skarpt trukne Grænse opadtil og den jævne, diffuse Overgang nedadtil fremtraadte meget tydeligt. Op over den tredie Plateaulerbakke Olden, hvorfra Blovstrød Teglværk henter sit Lei- fra udstrakte men lidet dybe Grave, fulgte Fodturen Vejen til Vassingerød, hvorunder man havde fortrinlig Lejlighed til at gøre sig fortrolig med Lerplateauernes landskabsmæssige Fremtræden. Ved Nymølle Gaard (Farum Teglværker, Sten- & Gruskompagni A/S) indtoges den medbragte Frokost i fri Luft, hvorefter den store Grusgrav studeredes (se G. GRUELUND: Geologiske Ekskursioner i Københavns Omegn, 1937, S. 18). Eftermiddagens Program gik ud paa at gennemvandre og studere det ejendommelige Landskabsomraade med et næsten maskeagtigt Net af hinanden krydsende Tunneldal-Systemer i Omraadet mellem Slangerupbanen i Nord og Frederikssundbanen (Maaløv Stenløse) i Syd. Dette Kompleks af subglaciale Erosionsdale og dets landskabelige Karakter er beskrevet af V. MILTHERS (D. G. U. V. R. Nr Udg. S , 112). De tre nordligste af de ost-vestgaaende Tunneldale (heriblandt den betydeligste af dem alle med Langsøerne Farum-, Bastrup- og Bure-Sø) indgaar i de omfattende Planer om Landskabs-Fredninger og Indretning af en Naturpark til pædagogisk Udnyttelse af Omraadet' for biologiske, geologiske og arkæologiske Studier. Herr TH. VOGNSEN, der er Formand for det nedsatte Udvalg for Naturparken, gav fra et Udsigtspunkt paa Vejen Nord for Kobak Gaard en kort Redegørelse for Udvalgets Opgave og fremtidige Planer (se G. GRUELUND: En Naturpark i Nordsjælland, Naturhist. Tidende, 1943, Nr. 5). Straks Vest herfor krydsede man den SØ NV-gaaende ekstramarginale, senglaciale Erosionsdal, i hvilken en

19 632 Møder og Exkursioner. Smeltevandsstrøm har løbet fra.gandløse Mørke NØ om Bastrup By og over Egeholm Gaard ved Kjedelsø gennem den mellemste Del af Uggeløse Skov til Omraadet Syd for Gaarden Lindholm, idet Strømmen, uden at dens Retning paavirkedes deraf, krydsede de to lidt ældre men paa det daværende Tidspunkt dødisfyldte Tunneldale, dér nu rummer henholdsvis Bastrup Sø og Kjedelsø. Ved Bastrup passeredes den middelalderlige Ruin (delvis opført àf Fraadsten, se GRUELUND 1. C. Side 30). Bastrup S o demonstreredes som Eksempel paa en Langsø, typisk for de østdanske Tunneldale. Fra Vejen ved Søens Vestende er der kun ioo 200 m til Mølleaaens vestlige Vandskel, som i denne Tunneldal ligger 32Y2 m over Havspejlet. Kjedelsø og Buresø afvandes gennem Græse Aa og de øvrige Tunneldale omkring Ganløse fortrinsvis til Værebro Aa, altsaa alle til Roskilde Fjord. Efter at have studeret og krydset denne Tunneldal vandrede man. over det svagt bølgede plateauformede. Terræn Syd for Dalen og besøgte inde i Skoven Ganløse Eget den betydelige erratiske Blok, Myrestenen (se V..MILTHERS, D. G. U. V. R. Nr Udg; S. 94)..Ved Skovens Sydrand stod man ved Neldesø overfor den tredie af de Øst Vest-gaaende Tunneldale (regnet fra Nord). Denne Tunneldal, der tager sin Begyndelse ved Ryget Skov Syd for Farum Sø, kan følges Syd om de tre Skove Ganløse Orned, Ganløse Eget og Slagslunde Skov til Hjørlunde Egnen, og den rummer her mellem Ganløse-Bastrup Vejen i Øst og Klokkekilde! Bakker i Vest en. Række snart uregelmæssige snart aasrygformede Smaabakker opbyggede af stedvis gruset Sand. Denne Aasdannelse (AKSEL NØRVANG, Naturhistorisk Tidende 1937, Nr. 5) drejer dog ved SV-Hjørnet af Ganløse Eget om i den N S-gaaende, tværstillede Tunneldal, der sammen med Aasdahnelsen ender ved Buresø's Østende. Følgende Sydranden af Ganløse Eget mod Øst studeredes dernæst de Hulveje, der her med Retning mod det foran nævnte Vandskel fører op over Tunneldalens Nordskrænt, netop hvor Skræntens Overkant krones af en Langdysse. Hr. I. P. LUNDBYE forklarede her denne Vejlinies Forhold til Oldtidens Veje og Bebyggelser i disse Egne af Sjælland. Fra Skovens Sø-Hjørne krydsede man Tunneldalen, hvis Bund her for Tiden er stærkt præget àf Tørveindustrien og besaa Syd for Broen over Bundsaa fra Vejen det nyfundne Felt med stenfrit Ler mellem Bastbjærgog Engbjærg Gaard samt det store Teglværk, der er under Opførelse ved Engbjærg Gaard. Efter Kaffepause i Ganløse fortsattes fra Ganløse By til Sø su m Teglværk. Paa denne lille Strækning var der god Lejlighed til at iagttage det friske og uændrede, karakteristiske subglaciale Præg af de her forløbende Stykker af Tunneldale, nemlig dels den 0 V-forløbende, der fra Bundsbro ved Kirke Værløse over en udpræget Tærskel ved Vejen Ganløse Knardrup og videre over Damvad Bro tager Retning vestpaa mod Stenlille, dels den SØ NV-forløbende Tunneldal, der ganske vist tager sin Begyndelse Vest for Sørup, men som netop kun paa Strækningen fra Søsum Teglværk forbi Hessel til Buresø's Østende fremviser det helt rene subglaciale Præg. Fra Søsum Teglværks Grav, beliggende i og nedenfor Dalskrænten, demonstreredes den sekundært paavirkede Dalform, som Tunneldalene her nu fremtræder med. Dette gælder saavel den 0 V-.

20 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 633 gaaende Dal Knardrup-Søsum som det sydlige Stykke (Sørup- Søsum Teglværk) af den nævnte tværgaaende Tunneldal. Det afglattede, bredblindede Præg af disse Dalstykker skyldes, at der her i Afsmeltningstiden samtidig med at andre Dele af Dalpartierne var dødisfyldte opstod Smeltevandssøer, hvis Vandmasser paavirkede Dalsiderne, og hvori der" afsattes fint Sand og lagdelt Ler, hvilke Lagserier sammen med postglacial Tørv betinger de nu mere plane Dalbunde. I Lergraven Øst for Egholm Gaard saas saavel lagdelt Issø-Ler som- fossilførende Nedskyls-Ler (A/iodpn/a-Skaller) af senglacial Alder. En skarp Grænse mellem de to Aflejringer kuiide ikke trækkes. Ved Egholm Gaard besteges atter et af de karakteristiske Plateauer (dette bærer vestligere Navnet»Pudebjærg«) mellem Tunneldalene. Ved Tranmose Gaard saas en meget skarpt skaaret, lille Tilløbsgren til Sø sum-tunneldalen og endelig krydsedes Øst for Egebjærg den sydligste af de lange 0 ^V-gaaende Tunneldale, hvilken fra Bagsværd-Jonstrup Egnen i Øst kan følges helt til Stenløse i Vest. En meget stor Del af denne Dals Bund har i ældre postglacial Tid været indtaget af en udpræget Langsø, hvis Kalkgytje-Af lej ringer under Tørveaflejringer fra deri senere Tilgroningsperiode for Tiden i udstrakt Grad er blottet i de store Profiler, som den krigstidsbetonede Tørveindustri i denne Dal har frembragt.. ' Hjemrejsen foretoges fra Veksø Station med Tog til Vanløse (Ank. KL201S)., c - tr. SIGURD HANSEN. 11. August Exkursion til Fakse Kalkbrud. Exkursionen, der talte 24 Deltagere og lededes af Hr. CHRISTIAN POUL SEN, indsamlede Fossiler i Kalkbruddet. Mødet 18. Oktober Formanden Hr. A. ROSENKRANTZ overbragte Dansk Geologisk Forening en Hilsen fra Foreningens Æresmedlem Hr. Dr. phil. HELGI PJETURSS, Reykjavik og fra Professor Dr. phil. N. H. KOLDERUP, Bergen. Herefter holdt Hr. O. B. Bøggild et Foredrag med Titlen: Grønlands Mineraler. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til, at der sandsynligvis i nær Fremtid vil udkomme en Afhandling om Emnet i»meddelelser orn Grønland«. I Anledning af Foredraget udtalte sig Hr. Professor, Dr. phil. Tom. F.W.Barth, Oslo. Mødet 22. Oktober Hr. Dr. phil. Knut Fægri, Bergen, holdt et Foredrag med Titlen : Vegetasjons- og klimautvikling i Vestnorge. Vestnorge omfatter i klimatisk henseende meget forskjellige områder, ikke alene har man store forskjelligheter m. h. t. høiden over havet, men det er også en meget stor forskjell i oseanitet mellem den hyperoseaniske,

21 634 Møder og Exkursioner. ytre kystrand og de inre strøk, hvis klimakarakter til dels kan karakteriseres som subkontinental. Det er derfor å vente at den senkvartære klimaog vegetasjonsutvikling vil vise tildels ganske store forskjelligheter innen de enkelte områder. Foredragsholderen gjennemgikk pollendiagrammer fra to hyperoseaniske kystområder nemlig Jærenog Bømlo (like N f. Haugesund), videre fra et subkontinentalt innlandsområde, Voss og tilslutt et diagram fra regio subalpina i det sentrale Sydnorge (Haugastøl). De to førstnevnte områder har vært gjenstand for forholdsvis grundige undersøkeiser (publisert i Bergens Museums Årbok og 1943), diagrammet fra Haugastol er publisert i Norsk geologisk tidsskrift 25, mens resultatene av undersøkelsene på Voss foreløbig ikke er publisert. For de to førstnevnte områders vedkommende kan til dels påvises antydninger til klimasvingninger i senglasial tid; det er nærliggende å stille disse sammen med Allerødoscillasjonen. For postglasial tid er materialet betydelig fyldigere. Man kan her skjelne mellem følgende perioder: y/7. Preboreal (s. s.). Denne periode er karakterisert ved et fattigslig floristisk inventar, idet bjerke-arter {Betula verrucosa og B. pubescens) fullstendig dominerer diagrammet, kun tilblandet de siste rester av den senglasiale SaZzx-flora. Dersom Pin«s i det hele tatt var innvandret til Vestnorge i denne tid, må den ha spillet en meget ubetydelig rolle. Denne floristiske fattigdom synes å være innvandrings-historisk betinget, idet klimaet ikke kan ha vært vesentlig ugunstigere enn nu, Jæren var nemlig skogkledt (i motsetning til de foregående, senglasiale perioder), mens området nu som kjendt er trebart. For Bømlo s vedkommende ligger forholdet noe anderledes an, idet det synes som om klippebunden der ikke blir skikkelig skogkledt før senere, under periode VII hersker heden fremdeles på klippene mens skøgen er innskrenket til dalstrøkene. VIII. Boreal. Denne periode er karakterisert ved de store hasselmaksima, der kan nå op over 100%; svarende til det ugunstigere klima holder verdiene sig dog oftest betydelig lavere enn i Danmark, vanligvis 50^100%. Furuen kommer inn i løpet av denne periodes mellemste del og opnår i de yngste deler til dels ganske store verdier. Ekblandskogskonstituentene er representert ved små presenter og Alnus likeså, fortrinsvis innenfor de områder der klippebunden trer frem i dagen. IX. Atlantisk tid. Overgangen til denne periode markeres ved den sterke stigning av Alnus- og det tilsvarende fall av Pinus-kurven. Hasselkurven er oftest kommet ned på forholdsvis lave verdier allerede i slutten av foregående periode. Ekblandskogskurven ligger stadig lavt, ca. 5 ( 10)%, og det er karakteristisk at Ulmus og Quercus er omtrent like hyppige. Av Tilia og Fraxinus finnes det i det hele tatt meget lite. X. Subboreal tid. Overgangen til denne periode markeres ved et kraftig opsving av ekens kurve mens almens snarere synker en smule efter sonegrensen. Ved områdenes bosetning synker almekurven katastrofalt og spiller senere ingen rolle. Ekekurven når sitt maksimum i mellemsubboreal tid med verdier optil 30%-på Jæren; på Bømlo holder verdiene sig

22 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 635 vesentlig lavere, men det er rimelig å anta at dette skyldes de dårligere jordbundsforhold mere enn det skyldes klimatiske forskjelligheter. XI. Subatlantisk tid. Ekekurven synker gradvis i den senere del av sone X og når ved overgangen til sone XI et minimum. Det mest karakteristiske trekk ved denne soneovergang er dog avskogningen, idet såvel Jæren som det meste av Bomlo forholdsvis uformidlet går over fra å være skoglandskap til å bli hedelandskap, slik man kjenner dem i nutiden. For Jærens vedkommende har vi antydninger om en delvis regenerasj on av skogen i mellemsubatlantisk tid, men kun for en kortere periode. Diagrammet fra Voss viser en rekke trekk feiles med de her gjennemgåtte områders diagrammer, men også avgjørende forskjelligheter. Det boréale hasselmaksimum er meget lavt, hvilket muligens kan henge sammen med visse antydninger om at det fantes jordbundsis i området til langt ut i boreal tid. Alnus finnes i boreal tid, og har et mektig opsving ved overgangen til neste sone. Det viktigste er dog ekblandskogskurven. Quercus finnes i små mengder gjennem hele varmetiden, Tilia er sjelden og Fraxinus nieget sjelden. Den dominerende konsituent er Ulmus, som i maksimale prøver når op over 10%. t/zmus-kurven viser 2 maksima, hvorav det første er noe større enn det neste. Da samtlige ekblandskogskurver efter annet C7/mus-maksimum synker ned på meget lave og forholdsvis konstante verdier, synes hele diagramområdet over dette maksimurn å tilhøre subatlantisk tid. De to C/Z/nus-maksima representerer derfor varmetiden, atlantisk-f-subboreal tid. Det subatlantiske diagram viser en serie kompliserte skiftninger av dominans mellem Betula- og Pinus-kurvene, skiftninger som dog kan vises å stå i intim sammenheng med den lokale opdyrkning som først setter inn i mellemsubatlantisk tid. Av større interesse er granens innvandring, idet Voss er et av de få områder for større mengder spontan gran i Vestnorge. Det viser sig at granen kommer meget sent (anslagsvis ca e. Kr.) og først har begynt å bre sig for alvår iløpet av de siste 100 år. En sammenligning mellem diagramtypen for de hyperoseaniske kystområdene og Voss viser spesiellt med hensyn til varmetidens forløp meget viktige forskjelligheter. I de førstnevnte områder er varmetiden tydelig delt i en forholdsvis ugunstig tidlig del, atlantisk tid, og en vesentlig gunstigere senere del, subboreal tid. På Voss er den likeså todelt, men i to noenlunde ens perioder som er adskilt av en periode med forholdsvis ugunstig klima. Det siste. stemmer bedre overens med forholdene i de øvrige pollenanalytisk undersøkte deler av Europa bortsett fra at den ugunstige periode bare er påvist noen få steder. Forholdet i kyststrokene vil muligens kunne forklares under henvisning til at det atlantiske klimas presumtivt større syklonhyppighet i de sterkt utsatte strøk vil gi sig til kjenne som et overmål av storm, sannsynligvis også av regn. Den store vinnhastighet vil i og for sig virke produksjonshemmende i skogen. Derimot vil tørken under subboreal tid ha hatt forholdsvis lite å si, da det i disse strøk alitid vil være tilstrekkelig fuktighet. Diagrammet fra Haugastøl stemmer i store trekk overens med det fra Voss, men varmetidsindikatorene Alnus, ekblandskog og hassel

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub - 2015 Tidspunkt: Tirsdag den 24. februar 2015 Sted: Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

Oplev naturen i Egedal Kommune

Oplev naturen i Egedal Kommune Oplev naturen i Egedal Kommune Vandre- og cykelture Overalt i Egedal er der mange muligheder for at opleve naturen til fods eller på cykel. Der findes et omfattende net af cykel- og gangstier i de bymæssige

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Stenløse Lokalarkivs Venner.

Stenløse Lokalarkivs Venner. Stenløse Lokalarkivs Venner. Referat af foreningens ordinære generalforsamling mandag 22. april 2013. 1. Johannes Nielsen blev valgt som ordstyrer. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1919 til December 1920.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1919 til December 1920. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1919 til December 1920. 16. Maj 1919. Ekskursion til Slangerup- og Frederikssundsegnen. Deltagerne afrejste fra Kbhvns. Slangerup-Banegaard

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub Tidspunkt: Tirsdag den 22. februar 2011 Sted: Klubhuset Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1.

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Oversigt. over. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1948. Mødet 28. Januar,1948.

Oversigt. over. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1948. Mødet 28. Januar,1948. Oversigt over Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1948. Mødet 28. Januar,1948. Hr. V. Nordmann holdt den i Bind 11, Hefte 2 trykte Mindetale over VICTOR MADSEN (Side

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 1. Valg af dirigent og referent Bestyrelsen foreslog Erik Sørensen (ES) som blev enstemming valgt. Bestyrelsen foreslog Morten

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R. Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 19. november 2007 (sag nr. 72-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 15. november 2006 har advokat

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn.

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn. En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. (En foreløbig Meddelelse). Af Alfred Rosenkrantz. ^ *- ' " -» _ ^ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 20. é=r «- -^ ; ; "^

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtaget på generalforsamlingen den 1.oktober 2009 Revideret på generalforsamling 3.oktober 2013 1 1 Navn og adresse 1.1 Foreningens navn er Frederiksborg

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909.

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. :>!Mt. -Æ- ' / i J,* _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. Carl Christian Gottsche. Mindetale holdt ved Dansk geologisk Forenings Møde den 25. November 1909 af _J VICTOR MADSEN. Ved Professor

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere