Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945."

Transkript

1 Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 29. Januar Hr. Dan Laursen holdt et Foredrag med Titlen: Bidrag til Nordvest-Grønlands Kvartærgeologi. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til: DAN LAURSEN: Contributions to the Quarternary Geology of Northern West Greenland Especially the Raised Marine Deposits. Meddelelser om Grønland. Bd Nr. 8. København Herefter holdtes Ordinær Generalforsamling. Efter at Dirigenten, Hr. ARNE NOE-NYGAARD, havde konstateret, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, aflagde Formanden, Hr. SIGURD HANSEN, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar; denne godkendtes af Forsamlingen. Derefter gav Dirigenten Ordet til Kassereren, Hr. RICHARD BØGVAD, der fremlagde det reviderede Regnskab, som ligeledes godkendtes. Under Dagsordenens Punkt 3, Valg af Bestyrelse og Revisorer, valgtes Hr. ALFRED ROSENKRANTZ til Formand; til den øvrige Bestyrelse valgtes Herrerne RICHARD BØGVAD, SIGURD HANSEN, THEODOR SORGENFREI og KNUD ERIKSEN. Til Revisorer valgtes Hr. E. M. NØRREGAARD og Hr. CHR. HALKIER. Under»Eventuelt«foreslog Hr. A. ROSENKRANTZ en Drøftelse af Mødetiden under de forhaandenværende vanskelige Forhold, man enedes om at udsende en Forespørgsel til Medlemmerne. Dirigenten erklærede derpaa Generalforsamlingen for hævet. Mødet 26. Februar KNUD ERIKSEN. Hr. Kaj Hansen holdt Foredrag om Bornholms Alunskifre og deres Kalksten. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til: KAJ HANSEN: The Middle and Upper Cambrian Sedimentary Rocks of Bornholm. Danmarks Geologiske Undersøgelses Skrifter. II. Række. Nr. 72. Kobenhavn I Diskussionen efter Foredraget deltog Hr. Christian Poulsen og Foredragsholderen.

2 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 617 Mødet 16. April 1945, Hr. Theodor Sorgenfrei holdt et Foredrag med Titlen: Træk af Alnarp Dalens geologiske Opbygning. I sit Arbejde om de kulførende Dannelser i Skåne offentliggjorde È. ERDMANN I 1887 et Kort over Dybgrundens Beliggenhed indenfor Sedimentomraadet i denne Landsdel. Ved Udarbejdelsen af Kortet var der baade taget Hensyn til Dagforekoinster og til Boringer, som var ført ned til Prækvartæret eller til stor Dybde uden at naa dette. Kortet, der repræsenterer et meget vigtigt Skridt fremad i Udforskningen af det prækvartære Relief, fremviste blandt mange interessante Træk, at der SV for Romele Aasen fandtes en udpræget rendeformet Fordybning i det sydvestskånske Kridtomraade. Kridtets Bjergarter laa herunder Havets Niveau i et smalt Bælte, fra Østersøkysten ved Skivarp til Øresund ved Landskrona. Sydvest for Dybgrundsdalen fulgte højereliggende Kridt mellem Malmø og Tralleborg. ERDMANN antog, at Dalens Fremkomst skyldes en Indsænkning langs to omtrent parallele Forkastningsomraader. I Beskrivelsen til det geologiske Kort over Skåne fremlagde TÖRNE- BOHM og HENNIG dernæst i 1904 en Kortskitse med flere Observationspunkter over Prækvartærets Beliggenhed i Sydvestskåne. Ogsaa herpaa fremtraadte Dalen tydeligt. Som nyt noteredes enkelte højereliggende Omraader S for Lund og V for Ystad. M. H. t. Dalens Oprindelse gjorde Forfatterne opmærksom paa, at det ikke kunde afgøres, om den skyldes en Sænkning langs Forkastninger eller en Foldning. De bemærkede, at Horstdannelser paa begge Sider af det dybtliggende Strøg vel er den sandsynligste Forklaring paa Dalen. Det vakte megen stor Opmærksomhed, da N. O. HOLST i 1910 fremsatte Teorien om den præglaciale Alnarps-Flod, ifølge hvilken Dalen er en Erosionsdal. En kräftig Flod, sandsynligvis den præglaciale Weichselflod, skulde have udformet den. De i Dalen mangfoldige Steder observerede Ravpindelag, som HOLST ansaa for at være præglaciale, skulde være aflejret af Floden. Efter Byen Alnarp kaldtes den hypotetiske Flod Alnarps-Floden og Dalen Alnarps-Dalen. Efter HOLST skulde Alnarps-Floden fra Skåne være løbet videre nordpaa gennem Øresund og gennem Kattegat, hvor den forløb Øst for Anholt, for over Norske Rende at faa Forbindelse med Havet. I sin Afhandling oplyste HOLST, at Kalken under Hven laa ca. 67 m under Havet, og ved Humlebæk paa Sjælland ved 73,9 m Dybde. Det er første Gang Dalen spores til denne Side Sundet. I Diskussionen, der opstod i Tilknytning hertil, deltog fra svensk Side L. HOLMSTRÖM og af danske Geologer N.HARTZ, E.M.NØRREGAARD, V. MILTHERS og V. NORDMANN (1912). Flod-Teorien i HOLSTS Udformning fandt saa godt Som ingen Tilhængere. Baade HOLMSTRÖM og NØRRE GAARD fremhævede Betydningen, af Bevægelser langs Forkastninger som Aarsag til Dalens Oprindelse. Siden HOLST har Betegnelsen Alnarp Dalen imidlertid vundet Hævd. I første Udgave af Nordostsjællands Geologi (1922) viste V. MILTHERS,

3 618.. :. Møder og Exkursioner. at det dybtliggende Parti i Kallcundergrunden kan følges videre tværs over Nordøstsjælland. Som et nyt Moment i Diskussionen om Dannelsesmaaden fremhævedes, at Dalen ikke kan være en Følge af Flod Erosion, idet den højtliggende Kalk ved Helsingør og Syd for Dalen bestaar af Danien-Bjergarter, mens Boringer i selve Dalen har truffet paleocæne Lag under Kvartæret. De yngre paleocæne Lag ligger altsaa lavere end Kalken ved Siderne og maa derfor være sænket i Forhold til den^). Det har dog senere vist sig, at Anskuelserne om de formodede paleocæne Lag i Dalen maa revideres^). Imidlertid kunde HILMAR ØDUM i 1932 offentliggøre et Boreprofil fra Maarum Skovridergaard med paleocænt Finsand fra ca. ^69 m til ca. -^81 m og herefter graa Kalk til Boringens Slutdybde ved ca. -^89 m ^). Ved denne Boring er det øjensynligt lykkedes at hidføre Beviset for, at Esrom Dalen, som Alnarp Dalens Fortsættelse paa Sjælland blev kaldt af ØDUM (1935), er tektonisk betinget. Forudsætningen for denne Antagelses Rigtighed er aabenbart den, at de fundne paleocæne Lag ved Maarum er af omtrent samme Alder som f. Eks. de ældste Paleocænlag i Københavnsomraadet, og at de sammen med disse Lag oprindeligt aflejredes i tilnærmelsesvis samme Niveau i Forhold til Havets Overflade. Saafremt disse Betingelser er til Stede, kan den nuværende Niveauforskel inellem Paleocænets Undergrænse de to Steder kun forklares ved Antagelsen, at der paa en eller anden Maade er sket en Vertikalforskydning af de to Omraader i Forhold til hverandre. Samtidigheden af de paleocæne Bundlag i det østlige Sjælland er endnu ikke endeligt afgjort. I de senere Arbejder om Alnarp Dalen*) er det dog øjensynlig en underforstaaet Forudsætning, at de nederste paleocæne Lag i Dalen er omtrent synkrone med andre tilsvarende Lag i Østsjælland. Tvingende Grunde til at antage, at de skulde være af meget forskellig Alder, synes a priori ikke at være til Stede. I anden Udgave af»nordøstsjællands Geologi«var MILTHERS i 1935 ' Stand til at udgive et Kort over Prækvartærets Højde i 1: Hvorpaa Dalens Grænser kunde skitseres nøjere end tidligere. 1) TBOEDSSON (1923) anvender Betegnelsen»Alnarpssynklinal«uden at begrunde sin Opfattelse af Dalen som Synklinal nærmere. ^) Efter ØDOM (1932) er det saakaldte Paleocæn ved Hørsholm mørkt, fedt Moræneler, og den som Grønsandskalk betegnede Kalk i Boringen for Gilleleje Vandværk er Blegekridt. Tilbage bliver kun Boringen ved Græsted Vandværk, hvorfra der ikke findes Prøver, og Boringen ved Narva i Humlebæk, om hvilken ØDUM ikke har kunnet fremskaffe Oplysninger. Ved en senere Gennemgang af en Del gamle ikke arkiverede Boreprøver paa D. G. U. lykkedes det at finde en lille Kalkprove med Paaskriften»224 32' KuUaberg, Humlebæk«. Der. kan ikke være Tvivl om, at Proven stammer fra den af MILTHERS omtalte Boring ved»narva«idet Villaen ligger i Nærheden. Der er Tale om graa Kalksandskalk, der efter alt at dømme horer til Darilenets øverste Afdeling. ^) ØDUM henregner baade Finsandet og Kalken til Paleocænet. Efter en Gennemgang af det siden 1932 til D. G. U.s Borearkiv indgaaede rigere Materiale af Kalkprøver fra NØ-Sjælland er jeg tilbøjelig til at mene, at Kalken i Maarumboringen hører til Daniénet. *) Her og i det følgende brugt for baade den skånske og sjællandske Del.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 619 I den følgende Tid diskuteredes især Sporgsmaalet om Dalens tektoniske Struktur. I 1937 meddelte A. ROSENKRANTZ, at Alnarp Dalens Fortsættelse i NØ Sjælland, sandsynligvis er en Gravsænkning. Han lagde Vægt paa, at det højtliggende Danien i Helsingøromraadet bestaar af Bryozokalk, hvorimod man ved Boringerne i Dalen enten har truffet den yngre Kalksandskalk eller de endnu yngre paleocæne Lag. Ligesom F. BROTZEN i 1938 forsøgte KAJ HANSEN i 1941 at godtgøre, at Alnarp Dalen er en Synklinal. De slutter sig herved bl. a. til TROEDSSONS Opfattelse af dèn skånske Tektonik som Brudfoldningsorogenese. Nogen overbevisende Dokumentation blev dog ikke fremført under Diskussionen. Inden jeg gaar over til en Gennemgang af Resultaterne af de sidste 10 Aars Boringer i Nordsjælland, skal jeg ganske kort omtale det øverste Kridts og Paleocænets Stratigrafi i Københavns Omraadet, som især er klarlagt ved A. ROSENKRANTZ' mangeaarige Studier. Jeg indskrænker mig her til den tektoniske Enhed, der ligger NØ for Brudlinien (ROSEN KRANTZ 1937, Side 205, VI). Skrivekridtet er ved Nyholm Boringen truffet ved -^110 m og ved Gentofte Amtssygehus ved ^121 m. Om der over Kridtet følger Fiskeler og Cerithiumkalk er endnu ikke klarlagt. De dybere Dele af Danienet bestaar af Bryozokalk. Ved en Boring, som urider Krigen er udfort ved Rigshospitalet, er Bryozokalken truffet ved Kote ca. -^43 m. Mellem Frederiksborg- og Frederikssundsvej paa Fabriken»Plastica«er. denne Kalk naaet ved ca. -^ 48 m i en Boring udført i Over Bryozokalken følger Kalksandskalk, som paa Saltholm begynder med et Bundkonglomerat, der maa tolkes som et Transgressionslag. Kalksandskalken bliver i København indtil 50 m tyk. Ved Rigshospitalet var Mægtigheden ca. 30 m og ved Fabriken»Plastica«ca. 35 m. Kalksandskalken overlejres stedvis af paleocæne Lag, nederst udviklet som Konglomerat og derefter som glaukonitholdigt Kalksand eller Grønsandsler. Herefter skal jeg med Henblik paa de prækvartære Lag give en Oversigt over Resultaterne af baade ældre, allerede kendte og nye, endnu ikke offentliggjorte Boringer paa Kortbladene Helsingør og Hillerød (Geodætisk Instituts gamle Inddeling). Denne Oversigt bliver naturligvis meget summarisk, idet jeg dog vil opholde mig ved særlig vigtige Boringer. I Januar 1940 rettede Civilingeniør FREDERIK HANSEN en Forespørgsel til DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE om Kalkens Beliggenhed ved Nivå a Station af Hensyn til en forestaaende Boring til det nyoprettede Vandværk. Under Henvisning til Boringer, som nogen Tid i Forvejen var blevet udført, ved Nivaaen og til MILTHERS' Kort fra 1935 svarede jeg, at Kalken antagelig vilde begynde mellem ca. -^30 =-40m. Da man ved den efterfølgende Boring naaede Kote ^40 m, boredes stadigt i kvartære Lag. Først ved ca. -^65 m traf man Kalksandskalken! Det var herefter indlysende, at Kalkens afvigende Beliggenhed maatte

5 620 Moder og Exkursioner. Fig. 1. Kort over GENTOFTE KOMMUNES Boringer i Omraadet Langstrup-Vejenbrød. Numrene svarer til Boringernes Lobe Nr. paa Atlasblad Nr. 187 i D. G. U.s Borearkiv. Tallene i Parentes angiver Kalkens Beliggenhed i Forhold til Havets Overflade. Autoriseret Reproduktion efter GEODÆTISK INSTITUTS Jlaalebordsblad H 2729 i 1 : skyldes særlige Forhold; der kunde foreligge en tektonisk Indsænkning eller maaske en Erosionsfure. I begge Tilfælde var det dog paa det daværende Tidspunkt umuligt at nærme sig Problemet yderligere, da Nivaaboringen stod ret isoleret. I August 1943 henvendte Civilingeniør SVERRE MALM sig til D. G. U.'s Borearkiv for at faa en geologisk Tolkning af visse ret uforklarlige Kalk-

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Købenliavn. Bd. 10 [1945]. 621 O+15,3^ Fig. 2. Kort over Grundvandspejlets Beliggenhed i Omraadet Langstrup-Vejenbrød, tegnet paa Grundlag af Ingeniør SVERRE MALM'S Observationer 1945 ved GENTOFTE KOMMUNES Boringer. 1 : (Kortgrundlag: GEODÆTISK INSTITUTS Maalebordsblad M 2729) dybder og hydrologiske Fænomener i Omraadet mellem Lan g s trup og Vejenbrød, hvor GENTOFTE KOMMUNE paa dette Tidspunkt havde ladet foretage ialt 17 Undersøgelsesboringer til et Vandindvindingsanlæg. Ved at sammenholde Boreprofilerne med Oplysninger om andre Boringer fra Egnen bl. a. Nivaaboringen viste det sig, at de i Boringerne konstaterede Kalkkoter fortrinsvis grupperede sig indenfor Intervallerne ca. -^33 ca. ^37 m og ca. -^6Ôm ca. ^65 m. Endvidere laa Borin-

7 622 Moder og Exkursioner. gerne, hvis Kaikoter holdt sig indenfor første Interval, Syd for en Linie, der havde sit Forløb fra Egnen S for Nivaa Station gennem Langstrup Mose med Strygningen N ca. 60 V, mens Boringerne med den dybtliggende Kalk laa Nord for denne Linie. Ogsaa de hydrologiske Forhold fremviste markante Træk. Da Langstrup Mose ligger lavt i Forhold til det omgivende Terræn, staar Grundvandet under Tryk højere end Jordoverfladen. Ejendommeligt nok viste det sig, at Grundvandspejlet laa forholdsvis lavt ved Boringerne Nr. 65 og 89 paa Blad 187, henholdsvis ved +9,69 m og +10,36 m^). Boringernes Beliggenhed ses paa Udsnittet af Maalebordsblad M 2729 Fig. 1. Begge Boringerne ligger Syd for den omtalte Linie. Baade Nord og Syd herfor stod Grundvandspejlet højere. Paa Kortet over Vandspejlets Beliggenhed (Fig. 2) viser Kurven en Indbugtning paa dette Sted. Uden at komme ind paa den nærmere Begrundelse skal jeg nævne, at en Indbugtning af denne Art er et Tegn paa, at Grundvandet strømmer forholdsvis hurtigt igennem et vandførende Lag, der saaledes paa en vis Maade virker som et kraftigt Dræn og netop derved sænker Vandspejlet. Idet Vandet strømmer hurtigt igennem et Lag, er det indlysende, at det ogsaa vil strømme hurtigt hen til en Boring, der naar ned i dette Lag, saafremt man pumper Vandet op af Boringen. Boringens Ydeevne bliver altsaa i dette Tilfælde stor. Ved Boringerne mellem Langstrup og Vejenbrød viste Kendsgerningerne imidlertid noget ganske andet. Boringerne Nr. 65 og 89 afveg ikke fra de andre Boringer Syd for den omtalte Linie m. H. t. Ydeevnen, som med en enkelt Undtagelse laa under 0,51 pr. Sekund ved 1 m Sænkning af Grundvandspejlet (forkortet: 0,5 l/s/m = Boringens specifike Kapacitet). I Modsætning hertil laa Ydeevnen for Boringerne i et ca. 1 km bredt Bælte Nord for Linien naar man ser bort fra en enkelt Boring helt oppe mellem 1 og 4,5 5 l/s/m. Det mest overraskende Moment var dog maaske Vandets Indhold af opløste Stoffer. Uden at gaa i Enkeltheder skal det nævnes, at Indholdet af Cl~ i Vandet fra den førnævnte Boring Nr. 65, der blev ført ned til 44 m, var 90 mg/l. I Boring 89, der ligesom Nr. 65 laa i Omraadet med den højtliggende Kalk, indeholdt Vandet 137 mg/l Cl". Denne Boring blev ført ned til -i-44,5 m. Derimod indeholdt f. Eks. Vandet fra Boring Nr. 66 kun 29 mg/l Cl-, til Trods for, at den var blevet ført ned til +71 m i Omraadet med den dybtliggende Kalk, næsten 30 m dybere end Nr. 65 og 89. Som Forklaring paa alle disse Forhold opstillede jeg følgende Hypoteser Kalkens Beliggenhed ved Nivaa Langstrup ^Vejenbrød maa skyldes en Forkastningsstruktur. Hovedforkastningen forløber hovedsagelig med Retningen N ca. 60 V fra Omraadet mellem Nivaa Station og Nivaaen og videre igennem Langstrup Mose. Nord for Hovedforkastningen ligger ^) Terrænet er ved begge Boringer +7,oo.

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 623 en ca. 1 km bred Knusningszone som en Del af Forkastningszonen, der ogsaa omfatter det nordligste ca. 1 km brede Bælte af den højtliggende Kalk langs Hovedforkastningen. Forkastningszonen er identisk med en Del at Alnarp Dalens sydvestlige Grænse. GENTOFTE KOMMUNE har siden udført yderligere 8 Boringer, som synes at bekræfte den i 1943 opstillede Formodning om Forkastningszonen. Jeg skal i det følgende forsøge i Hovedtrækkene at sammenholde Boreresultaterne fra de 25 Boringer med den fremførte Hypotese. I alle Boringerne bestaar Prækvartæret af Kalksandskalk, Danienets øverste Etage. Nord for den antagne Hovedforkastningslinie ligger Kalken med Undtagelse af Boring Nr ^), hvor den er truffet ved ca. -^59 m, mellem -=-61 og -^65 m. Kalkoverfladen synes her at ligge tilnærmelsesvis plant. Boringernes forholdsvis store Ydeevne med specifike Kapaciteter mellem 1 og 5 l/s/m forklares ved, at Kalken er særlig sprækkefyldt og derfor stærkt vandforende i Knusningszonen.. Syd for Forkastningslinien ligger Kalken som nævnt hovedsagelig mellem ca. H-33m og ca. ^37 m. Undtaget herfra er kun Boringerne , og paa Skrænten ned til en dybtliggende Kalk, hvor Kalken er truffet ved -^57, -f-49,5 og -^41,4 m. Depressionen i Grundspejlet, som blev iagttaget mellem. Boringerne Nr og Nr kan følges videre til Omraadet mellem Boringerne Nr og Vandet fra de to sidstnævnte Boringer indeholder som for de førstnævntes Vedkommende forholdsvis meget opløst Stof. Vandanalysen fra Nr med Slutdybden -^41,4 m viser saaledes 130 mg/l Cl", og Vandet fra (Slutdybde ^52,24 m) indeholder 164 mg/l C1-. Cl~ Indholdet i Vandet i den højtliggende Kalk synes efter samtlige Analyser fra dette Omraade at være særlig stort langs en Linie, der ligger lidt Syd for Hovedforkastningen, og øjensynlig løber omtrent parallelt med denne. Dette Forhold forklares ved den i Hypotesen fremsatte Antagelse af en Spaltezone i den højtliggende Kalk, hvorigennem dybere- liggende mere saltholdigt Grundvand er i Stand til at trænge op i de øverste Kalklag. De hidtil udførte Boringer har dog ikke givet Forklaringen paa Depressionen i Grundvandspejlet Syd for Hovedforkastningen. Som nævnt skulde man have ventet, at Kalken var særlig stærkt vandførende paa dette Sted. Bortset fra Boring Nr der ligger paa Skrænten ned til den dybtliggende Kalk meget nær ved Hovedforkastningen, og som har en Ydelse paa l,i l/s/m, ligger Boringernes specifike Kapaciteter i Omraadet med den højtliggende Kalk i de fleste Tilfælde betydeligt under O, el/s/m. Afstrømningen, der betinger Depressionen, kan derfor ikke ske i de øverste Lag af Kalken, da Boringernes Ydeevne viser, at disse Lag ikke 1) Første Nr.=Atlasblad Nr.; andet Nr. = Boringens Løbenummer indenfor Atlasbladets Boringer.

9 624 - Møder og Exkursioner. er særlig vandførende, men maa enten foregaa i overliggende kvartære Lag, i dybere liggende Kalklag eller maaske begge Steder. Det geologiske Profil paa Tavle XI viser, at Kalksandskalken N for Hovedforkastningen i Boring Nr endnu findes ved -^93m. I Omraadet med den højtliggende Kalk udføres for Tiden en ny Boring, Nr I Øjeblikket er man naaet ned til -^83 m og borer stadig i Kalksahdskalk. I Mangel af et stratigrafisk Ledeniveau kan man ved Vurderingen af Forkastningens Springhøjde gaa ud fra, at den mindst maa beløbe sig til ca. 30 m. Niveauforskellen mellem Kalkoverfladen i Dalbunden og Omraadet Syd herfor. Ved Siden af Længdeprofilet gennem nogle af Boringerne i Langstrup Mose èr tegnet Profilet for Boring Nr fra Egeb æksyang, der ligger ca. 7,5 km NØ for Langstrup. Boringen gaar igennem Kalksandskalk fra ca. H-63 h 113 m. I den øverste Prøve af Kalken findes Smaastykker. af en graagrøn Kalk med Ditrupa-Rør. Kalken er konglomeratisk og har en ydre Lighed med de paleocæne Bundkonglomerat fra København men er ikke saa fossilrig. Det maa antages, at der her foreliggar Kalk af paleocæn Alder. Herunder følger i Overensstemmelse med HELSINGØR VANDVÆRKS Borejournal for Boringen og efter de indsendte Boreprøver Kalksandskalk, med afvekslende haarde og blødere Lag. De sidste kan have Karakter af rene Lerlag. De bløde Lag er graa, de haarde lysere. Begge Kategorier indeholder Glaukonit, der bl. a. ses som grønne Udfyldninger i Foraminiferer o. lign. Desuden ses mørke minerogene Bestanddele. Fra ^113 m findes en Prøve af hvid, fossilrig Kalk med Pentacrinus, Bourgeticrinus, Echiniderester og Bryozoer. Prøverne derunder bestaar atter af Kalksand som over den fossilrige Prøve. Det er muligt, at den fossilrige Kalk stratigrafisk svarer til Bryozokalkens øverste Lag i Københavnsomraadet. Der er desuden til D. G. U. indgaaet Oplysninger om talrige andre nye Boringer, som ikke skal behandles nærmere her. Efter en Revision af de ældre Boringers Beliggenhed og Lokalisering af de nye Boringer, er der tegnet et Kort over Prækvartærets Højde i den nordligste Del af Nordøstsjælland. Resultatet heraf ses i meget formindsket Maalestok paa Fig. 3*). ' Ved en Gennemgang af Kalkprøver, som foreligger fra en Del af Boringerne i Omraadet, har det vist sig, at det øverste Danien bestaar af Kalksandskalk. Undtaget herfra er Helsingørpartiet, hvor den højtliggende Kalk efter K. RØRDAM og A. ROSENKRANTZ bestaar af Bryozokalk. Isoleret staar en Boring ved Tisvildegaard, hvorfra der foreligger en Prøve med Bryozokalk. I Modsætning hertil bestaar Prøverne fra en Boring ved Tisvildeleje af Kalksandskalk. Sammenlignet med MILTHERS' Kort fra 1935 er der sket følgende vigtigere Ændringer. Langs Alnarp Dalens Sydgrænse mellem Øresund og Esrom Sø er Kurverne trængt mere sammen, idet de markerer Forkast- ') Kortet er oprindeligt tegnet i 1 : Det er Meningen senere at udgive det i denne Maalestok med en ledsagende Beskrivelse.

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 625 Fig. 3. ningszonen. I mindre Maalestok er dette Tilfældet ogsaa ved Dalens nordlige Begrænsning op mod det højere liggende Helsingøromraade. I og omkring Helsingør har Kurverne kunnet tegnes med større Sikkerhed. Ved Ganløse Eget og Ganløse Orned naar Kalken op til Kote 0. løvrigt er det bemærkelsesværdigt at Alnarp Dalens Bund synes at være meget jævn. Uden at fordybe mig yderligere i Kortets Enkeltheder skal jeg heretter fremlægge mit Syn paa Alnarp Dalens tektoniske Struktur. Det er den tyske Geolog HANS STILLES Fortjeneste at have gennemarbejdet Mangfoldigheden af tektoniske Enkeltiagttagelser og paavise 43

11 626 Jloder og Exkursioner. den genetiske Sammenhæng mellem paa den ene Side den alpine Foldningstype og paa den anden Side den saakaldte Brudtektonik. Naar STILLE og hans Elever derimod har været tilbøjelige til at hævde, at saa godt som alle tektoniske Foreteelser maa skyldes et tangentialt Tryk (1924, Side ), sker dette muligvis under Paavirkning af den omtalte genetiske Sammenhæng, men Antagelsen synes ikke altid at svare til Forholdene i Naturen. Fig. 4. Skematisk Blokdiagram af en Nedglidningsfopkastnings Struktur. NF=Nedglidningsfladen (Hovedforkastningen), s. A.=syntetisk Adventivforkastning, a. A. = antitetiske Adventivforkastninger (Forenklet efter HANS CLOOS 1936). Inden for den nyere mere eksperimentelt betonede Gren af den tektoniske Forskning forklarer man nu ogsaa forskellige specielle Strukturformer ud fra rene Trækspændingshypoteser. Af særlig Interesse for det foreliggende Emne er Undersøgelserne over Nedglidningsforkastninger og Gravsænkninger. Langs Forkastninger, der opstaar som Følge af et tangentialt Træk i Jordskorpen foregaar oftest en Nedglidning af den ene ved Forkastningen fremkomne Blok i Forhold til den anden. I det typiske Tilfælde af denne Art fremkommer karakteristiske Bivirkninger (se Fig. 4). Trykket, som den nedglidende Blok udøver paa den»liggende«blok, bevirker Dannelsen af saakaldte syntetiske Adventivforkastninger parallelt med Nedglidningsfladen (Hovedforkastningen). Disse optræder dog ikke særlig hyppigt. Langt mere iøjnefaldende og talrige er de antitetiske Adventivforkastninger, der hælder ind imod Nedglidningsfladen. Resultatet er, at den nedsunkne Blok bliver gennemsat

12 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 627 af Sprækker langs med Hovedforkastningen. Desuden optræder andre Omdannelser, som ikke skal berøres nærmere. Ved Sammenskydninger som Følge af tangentialt Tryk opstaar ogsaa ofte Forkastninger, og der kan fremkomme en lignende Terrænform, men Ledsagefænomenerne er af en anden Art. En Gravsænkning begrænses af omtrent parallelt strygende, imod hverandre hældende Nedglidningsflader. Det mellemliggende Parti er sunket ned. Ved at sammenligne Nedglidningsforkastningens Struktur med Alnarp Dalens sydlige Grænse ved Langstrup er der efter min Mening slaaende Lighedspunkter. Hovedforkastningen svarer til Nedglidningsfladen. Knusningszonen i den dybtliggende Kalk kan være opstaaet som Følge af antitetiske Smaaforkastninger, og det forholdsvis saltholdige Vand fra større Dybde kan trænge frem ad eventuelle mindre syntetiske Spalter. At Vandet i den antitetiske Zone ikke er saa saltholdigt faar en udmærket Forklaring ved, at denne Zone virker som Dræn for de overliggende kvartære Lag, gennemsat som den er af talrige Spalter. Af denne Grund kan det mere salte Vand fra Dybet ikke gøre sig saa stærkt gældende. Nu kunde man hævde, at Forholdene ved Langstrup var lokale. Hertil vil jeg svare, at man øjensynlig ogsaa ved Sydenden af Esrom Sø har lignende Strukturer. I en Boring tæt ved Forkastningen er Kalken stærkt vandførende, hvorimod dette ikke er Tilfældet længere mod Nord. Heller ikke den højtliggende Kalk Syd for Forkastningen synes at være særlig stærkt vandførende. Ved Alnarp Dalens sydlige Begrænsning er der saaledes Ting, som afgjort tyder paa en Forkastning. Mod N, ved Helsingør, har det endnu ikke været muligt at paavise saa paradigmatiske Forhold. Den Omstændighed, at Prækvartærets Højdekurver er rykket tættere sammen, sandsynliggør dog, at der ogsaa her findes en Forkastningszone. Der er efter min Mening al mulig Grund til at tro, at disse Antagelser er rigtige, og Alnarp Dalen maa i Overensstemmelse hermed betragtes som en Gravsænkning. Hvad endelig angaar Tiden for Dalens Dannelse har allerede ROSEN- KRANTZ (1937) fremsat den Mening, at Bevægelserne, som frembragte Dalen, fandt Sted i Slutningen af Tertiærtiden, da paleocæne Lag har deltaget i Sænkningen. De nye Træk i Dalens Opbygning modsiger ikke dette. Efter hvad vi nu ved om Tertiæret i Danmark, finder sandsynligvis en ret ubrudt Sedimentation Sted fra Paleocænets Begyndelse til Tidsrummet Mellem Øvre-Oligocæn. Paa denne Tid indvarsler sandet Glimmerler og Glimmersand en ny Sedimentserie med grovere Sedimenter end tidligere. I de paafølgende urigtertiære miocæne og pliocæne Dannelser er der større Afveksling i Sedimenterne. Dette kunde tyde paa epirogene eller orogene Bevægelser. Om Alnarp Dalen er dannet i denne Tid er vanskeligt at sige. Alene den Kendsgerning, at den endnu optræder som tydelig Dal, viser, at den 43«

13 628 Møder og Exkursioner. maa være forholdsvis ung. Sandsynligvis er den ældre end Kvartærtideni). Efter at have fulgt Alnarp Dalen igennem; Skåne og Sjælland vilde det være af interesse, om man kunde spore den længere mod NV. Paa Hesselø har man ved en Boring truffet Kalksandskalk ved Kote ca. -^40 m. Sammen med Beliggenheden viser' det, at Hesselø naturligst maa henføres til Omraadet Syd for Dalen. Paa Anholt, der ligger ud for Dalens Retning, har man endnu ikke naaet Prækvartæret ved -i-225 m og paa Læsø ikke ved -f-165m. I Vendsyssel viser Kridtet sig at ligge forholdsvis højt omkring Aalborg og i et Strøg nordvest herfor, mens det nordøst for Aalborg først træffes ved større Dybde. Da Kridtets Overflade maaske som Følge af ringe Modstandskraft mod Erosionen er meget ujævn i Aalborg Egnen, er det i Betragtning af de relativt faa lagttagelsespunkter endnu ikke muligt at tegne et nogenlunde sikkert Højdekort. I det store og hele synes Kridtet dog at ligge forholdsvis højt i et sydost-nordvestligt Strøg. Grænselinien imellem det højere og dybereliggende Kridt skulde i saa Fald gaa gennem Store og Lille Vildmose. Sammenholdes dette med Forholdene paa Øerne i Kattegat, er der efter min Mening nogen Mulighed for, at Alnarp Dalen fortsætter sig ud til Norske Rende. Dennes østlige Begrænsning har iøvrigt stort set Retning fælles med Alnarp Dalens NØ Grænse. (M. H. t. Norske Rendes geologiske Struktur se HOLTEDAHL 1943). Paa NØRGAARDS Kort over Tyngdeanomalier i Danmark (i V. MADSEN 1940) antyder Kurveforløbet en nordvest-sydøstlig Retning i Nordjylland. Man maa med Interesse imødese Resultatet af Tyngdemaalinger i Kattegat, da man herved muligvis vil kunne nærme sig Alnarp Dalens Problem nærmere. Ved Afslutningen af denne Fremlæggelse er der Grund til at understrege den store Interesse, som Ingeniører og Boremestre udviser ved Indberetningen af Boringer til DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. At nævne alle, der har bidraget væsenthgt til, at det behandlede Omraade er saa godt kendt, som det er, vil være meget omstændeligt. Jeg maa derfor indskrænke mig til især at rette en Tak bl. a. til Civilingeniør SVERRE MALM og Civilingeniør V. HOUGS for Samarbejdet m. H. t. GENTOFTE KOMMUNES Boringer i Nordsjælland og for den Beredvillighed, hvormed alt Materiale er stillet til Raadighed. Mange værdifulde Boringer er ogsaa udført af Civilingeniør K. B. LAR SENS Firma, som man iøvrigt kan takke for nogle af de bedste Prøveserier. ') Ser man paa Grænsefladen mellem Senon og Danien i det østlige Københavnsomraade, er der efter ROSENKRANTZ (1937) Tegn paa en Hældning mod Nord. I en udført Boring ved Langstrup synes Kalksandskalken at have større Mægtighed end i Københavnsomraadet. Det er derfor' muligt, at man heri maa se Resultatet af en synklinal Afsænkning i Slutningen af Danien, altsaa længe før Alnarp Dalen fik sin nuværende Udformning.

14 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 10. Tvl. X. NV Atlas blad Nr 89 Boring Nr: m r 5 r A to 10 T 70 sa r r z. : - L ^ I68<-I36 ÛA i 165,' swial _A A Û IA SØ +ü I fc t 10 SO Ê" L no lio ISO t : E- r V \ l : L ~ L : ; - r ^ L ^ l r - L ;. ^ r i \ ' i \ i \ i SOO *'00 3DO 00 too Længde : Højde = /.-/O 0 Tarv ^ Soltvandsafluviurh med Skoller ^ intergfaciqlf,marlqt termed Skaller ^ Morænesand f^ soncfef Moræneler [Ä] Morænefer [^ g''o^^ Diluvialsand og Diluviolgrus ^ O'""/' Diluvialsond If^ Diluvialsand ^ leret, fint Diluvialsand finsandet Dituviatler ^ Diluviallør i?a m l il Profil gennem Boringer Syd for Brabrand Sø

15 I l l l l l l l l l ' l ' l M H H M Mti MiH H H H M mm» Il ils ^ ii.fi «g a i ii" iillm!i!ss*-isfeiskrsi."c>i>s.ag 11 IUI III ii iiii [II iiji III [iiii I 111 HI iii iiii iii ijii iniiinmi ii m I] 11 HHiH M M Hi H H H H ^om t>i>i>i>t>c>&i> jrilotli. ^,!? nà.1 rr ^fi U ' ri 53 <0 o 3 3 C a 0) o 5 «3 ^ n <n c i. s- 5 Co î^ ^ IV f^ P i-t» b P Pr Q a o ^ M i-i o g p" h-' Q 3 y) (A -» 1 0. :5 0 la > O «Q m 8 a- II ^ Q "ti ^ o 5S- "- «5 (D 5 :^ o 5 0] o ^ n, ^ O T) (A r> J3 8 Q 3 CL Q 1 C û S 0 n ni «a r 0 n <Q 5 E Q 0 B a Q d DD El El II Q ä S 5* 5 * S H El 11 IHHHHHHHP t> > I>I ^ Cl. X.

16 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Købenliavn. Bd. 10 [1945]. 629 Efter Foredraget gjorde Hr. Afdelingsgeodæt G. Nørgaard opmærksom paa, at man ikke maatte lægge for meget i Kurveforløbet paa Kortet over Tyngdeanomalierne. Endvidere gjorde Hr. NØRGAARD Rede for sine Undersøgelser over Tyngdeforhold ved Hälsingborg og Helsingør, som senere er blevet publiceret (se nedenstaaende Litteraturliste). Hr. Helge Gry stillede en Forespørgsel om Foredragsholderens Opfattelse af lokale Forhold i den skånske Del af Dalen. Hr. Axel Schou mente, at man maaske i visse recente morfologiske Træk kunde spore'en Afhængighed af Dybgrundsstrukturen og nævnte som Eksempel herpaa Nivaa Bugt, der ligger ud for Dalens Sydvestgrænse paa Sjælland. Hr. Sigurd Hansen, udtalte, at man efter hans Mening ikke burde opretholde Betegnelsen»Alnarp Dalen«, naar man var saa langt borte fra den skånske Dal som i Kattegat og Vendsyssel, og man befandt sig i den fennoskandiske Randzone. SIGURD HANSEN mente endvidere, at man i Nivaabugten ikke burde se en Paavirkning af Dybgrundsstrukturen og fremhævede i Forbindelse hermed, at Øresund ikke følger Dalen men skærer den. THEODOR SORGENFREI. LITTERATUR. D. G. F. = Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening. København. D. G. U. = Danmarks Geologiske Undersøgelses Skrifter. København. G. F. F. = Geologiska Foreningens i Stockholm Förhandlingar. Stockholm. S. G. U. = Sveriges Geologiska Undersökning. Stockholm. BROTZEN, F Der postkimmerische Bau des südlichsten Schwedens. G. F. F. Bd. 60, Side Grundvattnet i kritlagren vid Landskrona och dess utnyttjande genom djupborrning. Teknisk tidskrift. Hafte 32. Bergvetenskap 8. Norrköping. CLOGS, HANS Einführung in die Geologie. Berlin. ERDMANN, E Beskrifning öfver Skånes stenkolsfält och grufvor. S. G. U. Ser. C. Nr. 65. HANSEN, KAJ Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. D. G. F. Bd. 10, Side Tektoniken i Danmarks Undergrund endnu en Gang. D. G. F. Bd. 10. Side 367. HARTZ, N., E. M. NØRREGAARD, V. MILTHERS, L. HOLMSTRÖM, V. NORD MANN, P. HARDER og A. JESSEN Diskussion i Anledning af N. O. Holst: Alnarps-Floden en svensk»cromer-flod«. D. G. F. Bd.4. Side 101. HOLST, N. O Alnarps-Floden en svensk»cromer-flod«. S. G. U. Ser. G. No. 237 [Årsbok 4 (1910) No. 9]. HOLTEDAHL, O The Submarine Relief off the Norwegian Coast. Det Norske Videnskaps Akademi i Oslo. Oslo.

17 630. Møder og Exkursioner. MILTHERS, V Nordostsjællands Geologi. 1. Udg.; D. G. U. V. Række. Nr. 3; 1935: 2. Udg. NØRGAARD, G Kort over Tyngdeanomali i Danmark i: V. MADSENr Den magnetiske Opmaaling af Sjælland; hvorledes man for Tiden opsporer Olie. D. G. F. Bd. 9, Side Tyngdeforhold, Undergrundsstruktur og Geoideforløb ved Helsingør og Hälsingborg. Festskrift til Prof. N. E. Nørlund. I. Mate-. matisk Tidskrift, B. Side 93. København. RosENKRANTZ, A Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. D. G. F. Bd. 9, Side Om de strukturelle Forhold i den prækvartære Undergrund i Østsjælland. D. G. F. Bd. 10, Side 152. RØRDAM, K Kortbladene Helsingør og Hillerød [Side 6], D. G. U. I. Række. Nr. 1. STILLE, H Grundfragen der vergleichenden Tektonik. Berlin. TROEDSSON, G. T Om krokodilfynden i Skånes yngsta krita. G.F.F. Bd. 45, Side 546. TÖRNEBOHM, A. E. oeh A. HENNIG Beskrifning till blad 1 & 2 omfattande de topografiska kartbladen Landskrona, Lund, Kristiansstad, Malmö, Ystad, Simrishamn. S. G. U. Ser. Aj, a. ØDUM, HILMAR Mindre Meddelelser fra Danmarks Geologiske Undersøgelses Borearkiv Nr. 8. [Paleocæn ved Maarum Skovridergaard], D. G. F. Bd. 8, S Træk af den prækvartære Undergrunds Geologi paa Sjælland m. V. D. G. F. Bd. 8, Side April Exkursion til Glyptoteket. Under Ledelse af Hr. E. M. NØRREGAARD studerede Exkursionens 28 Deltagere Anvendelsen af naturlige Bygningssten til Vægbeklædning etc. Se E. M. NØRREGAARD : Oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, Bd. 3, Side Mødet 28, Maj Hr. J. P. J. Ravn holdt et Foredrag med Titlen : Kridtaflejringerne i Nyker-Omraadet paa Bornholm. M. H. t. Indholdet henvises til en i nær Fremtid udkommende Afhandling om Emnet. Herefter foreviste Hr.'H. Wienberg Rasmussen og Hr. A. Rosenkrantz nogle nyere Fossilfund fra Kridtformationen paa Bornholms Sydkyst. 4. August Exkursion til Egnen mellem Lillerød og Veksø. (Nordsjælland). Deltagerne (28 i Tallet) afrejste fra København H. Kl. 90" ad Nordbanen til Lillerød, hvorfra man under Ledelse af Hr. SIGURD HANSEN

18 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 631 til Fods gennemvandrede det stærkt smaakùpéréde Bundmoræne- Landskab (præget af Dødis) ad Lyngevejen til det karakteristiske Plateaubakke-Issølandskab NØ for Vassingerød med Issøbakkerne: Høveltsbjærg, Høveltsvang, Olden og Herredsled, af hvilke de tre førstnævntes stenfrie, lagdelte Issø-Ler udnyttes eller har været udnyttet til Teglværksbrug (om Landskabsformen se D. G. U. V. Række Nr Udg. Side 93, om Teglværksgravene D. G. U. II. Række Nr. 63, S ). Paa Høveltsbjærg studeredes Sand- og Grustoppen (Deltakegle), der i Bakkens Nordrand hæver sig til 65 m o. Havets Overflade, medens Omgivelsernes Bundmoræner gennemsnitlig ligger ca. 45 m o. H. De to Grusgrave i Bakkens Nordskraaning, der ligger neden for Deltatoppunktet, er dog nu, ligesom Lergraven i Bakkens centrale Del, tilskredet og tildels tilgroet. Friske Profiler gennem det forvitrede, lagdelte Ler saas derimod i de^to Lergrave i Høveltsvang-Bakken, hvorfra Leret pr. Skinnevej køres til Allerød Teglværk. I den vestligste af disse Grave saas tæt neden for Toppunktet (med Kote 63 m) et stort Profil med mindre Grus- og Sandpartier foroven (Deltaaflejringer fra et Tilløb til Issøen) og derunder flere m Issø-Ler med indskudte ret tykke Bænke af Moræneler, der sikkert bør tolkes som afsatte ved Nedrutschning af Morænepartier fra Dødisens hensmeltende Overflade. I de mellemliggende, oftest kun lidet forstyrrede Partier af lagdelt Issø-Ler paavistes veludviklet Varvighed med Aarslag af cm Tykkelse. Forskellen mellem de tydelige og fede Vinterlags skarpt trukne Grænse opadtil og den jævne, diffuse Overgang nedadtil fremtraadte meget tydeligt. Op over den tredie Plateaulerbakke Olden, hvorfra Blovstrød Teglværk henter sit Lei- fra udstrakte men lidet dybe Grave, fulgte Fodturen Vejen til Vassingerød, hvorunder man havde fortrinlig Lejlighed til at gøre sig fortrolig med Lerplateauernes landskabsmæssige Fremtræden. Ved Nymølle Gaard (Farum Teglværker, Sten- & Gruskompagni A/S) indtoges den medbragte Frokost i fri Luft, hvorefter den store Grusgrav studeredes (se G. GRUELUND: Geologiske Ekskursioner i Københavns Omegn, 1937, S. 18). Eftermiddagens Program gik ud paa at gennemvandre og studere det ejendommelige Landskabsomraade med et næsten maskeagtigt Net af hinanden krydsende Tunneldal-Systemer i Omraadet mellem Slangerupbanen i Nord og Frederikssundbanen (Maaløv Stenløse) i Syd. Dette Kompleks af subglaciale Erosionsdale og dets landskabelige Karakter er beskrevet af V. MILTHERS (D. G. U. V. R. Nr Udg. S , 112). De tre nordligste af de ost-vestgaaende Tunneldale (heriblandt den betydeligste af dem alle med Langsøerne Farum-, Bastrup- og Bure-Sø) indgaar i de omfattende Planer om Landskabs-Fredninger og Indretning af en Naturpark til pædagogisk Udnyttelse af Omraadet' for biologiske, geologiske og arkæologiske Studier. Herr TH. VOGNSEN, der er Formand for det nedsatte Udvalg for Naturparken, gav fra et Udsigtspunkt paa Vejen Nord for Kobak Gaard en kort Redegørelse for Udvalgets Opgave og fremtidige Planer (se G. GRUELUND: En Naturpark i Nordsjælland, Naturhist. Tidende, 1943, Nr. 5). Straks Vest herfor krydsede man den SØ NV-gaaende ekstramarginale, senglaciale Erosionsdal, i hvilken en

19 632 Møder og Exkursioner. Smeltevandsstrøm har løbet fra.gandløse Mørke NØ om Bastrup By og over Egeholm Gaard ved Kjedelsø gennem den mellemste Del af Uggeløse Skov til Omraadet Syd for Gaarden Lindholm, idet Strømmen, uden at dens Retning paavirkedes deraf, krydsede de to lidt ældre men paa det daværende Tidspunkt dødisfyldte Tunneldale, dér nu rummer henholdsvis Bastrup Sø og Kjedelsø. Ved Bastrup passeredes den middelalderlige Ruin (delvis opført àf Fraadsten, se GRUELUND 1. C. Side 30). Bastrup S o demonstreredes som Eksempel paa en Langsø, typisk for de østdanske Tunneldale. Fra Vejen ved Søens Vestende er der kun ioo 200 m til Mølleaaens vestlige Vandskel, som i denne Tunneldal ligger 32Y2 m over Havspejlet. Kjedelsø og Buresø afvandes gennem Græse Aa og de øvrige Tunneldale omkring Ganløse fortrinsvis til Værebro Aa, altsaa alle til Roskilde Fjord. Efter at have studeret og krydset denne Tunneldal vandrede man. over det svagt bølgede plateauformede. Terræn Syd for Dalen og besøgte inde i Skoven Ganløse Eget den betydelige erratiske Blok, Myrestenen (se V..MILTHERS, D. G. U. V. R. Nr Udg; S. 94)..Ved Skovens Sydrand stod man ved Neldesø overfor den tredie af de Øst Vest-gaaende Tunneldale (regnet fra Nord). Denne Tunneldal, der tager sin Begyndelse ved Ryget Skov Syd for Farum Sø, kan følges Syd om de tre Skove Ganløse Orned, Ganløse Eget og Slagslunde Skov til Hjørlunde Egnen, og den rummer her mellem Ganløse-Bastrup Vejen i Øst og Klokkekilde! Bakker i Vest en. Række snart uregelmæssige snart aasrygformede Smaabakker opbyggede af stedvis gruset Sand. Denne Aasdannelse (AKSEL NØRVANG, Naturhistorisk Tidende 1937, Nr. 5) drejer dog ved SV-Hjørnet af Ganløse Eget om i den N S-gaaende, tværstillede Tunneldal, der sammen med Aasdahnelsen ender ved Buresø's Østende. Følgende Sydranden af Ganløse Eget mod Øst studeredes dernæst de Hulveje, der her med Retning mod det foran nævnte Vandskel fører op over Tunneldalens Nordskrænt, netop hvor Skræntens Overkant krones af en Langdysse. Hr. I. P. LUNDBYE forklarede her denne Vejlinies Forhold til Oldtidens Veje og Bebyggelser i disse Egne af Sjælland. Fra Skovens Sø-Hjørne krydsede man Tunneldalen, hvis Bund her for Tiden er stærkt præget àf Tørveindustrien og besaa Syd for Broen over Bundsaa fra Vejen det nyfundne Felt med stenfrit Ler mellem Bastbjærgog Engbjærg Gaard samt det store Teglværk, der er under Opførelse ved Engbjærg Gaard. Efter Kaffepause i Ganløse fortsattes fra Ganløse By til Sø su m Teglværk. Paa denne lille Strækning var der god Lejlighed til at iagttage det friske og uændrede, karakteristiske subglaciale Præg af de her forløbende Stykker af Tunneldale, nemlig dels den 0 V-forløbende, der fra Bundsbro ved Kirke Værløse over en udpræget Tærskel ved Vejen Ganløse Knardrup og videre over Damvad Bro tager Retning vestpaa mod Stenlille, dels den SØ NV-forløbende Tunneldal, der ganske vist tager sin Begyndelse Vest for Sørup, men som netop kun paa Strækningen fra Søsum Teglværk forbi Hessel til Buresø's Østende fremviser det helt rene subglaciale Præg. Fra Søsum Teglværks Grav, beliggende i og nedenfor Dalskrænten, demonstreredes den sekundært paavirkede Dalform, som Tunneldalene her nu fremtræder med. Dette gælder saavel den 0 V-.

20 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 633 gaaende Dal Knardrup-Søsum som det sydlige Stykke (Sørup- Søsum Teglværk) af den nævnte tværgaaende Tunneldal. Det afglattede, bredblindede Præg af disse Dalstykker skyldes, at der her i Afsmeltningstiden samtidig med at andre Dele af Dalpartierne var dødisfyldte opstod Smeltevandssøer, hvis Vandmasser paavirkede Dalsiderne, og hvori der" afsattes fint Sand og lagdelt Ler, hvilke Lagserier sammen med postglacial Tørv betinger de nu mere plane Dalbunde. I Lergraven Øst for Egholm Gaard saas saavel lagdelt Issø-Ler som- fossilførende Nedskyls-Ler (A/iodpn/a-Skaller) af senglacial Alder. En skarp Grænse mellem de to Aflejringer kuiide ikke trækkes. Ved Egholm Gaard besteges atter et af de karakteristiske Plateauer (dette bærer vestligere Navnet»Pudebjærg«) mellem Tunneldalene. Ved Tranmose Gaard saas en meget skarpt skaaret, lille Tilløbsgren til Sø sum-tunneldalen og endelig krydsedes Øst for Egebjærg den sydligste af de lange 0 ^V-gaaende Tunneldale, hvilken fra Bagsværd-Jonstrup Egnen i Øst kan følges helt til Stenløse i Vest. En meget stor Del af denne Dals Bund har i ældre postglacial Tid været indtaget af en udpræget Langsø, hvis Kalkgytje-Af lej ringer under Tørveaflejringer fra deri senere Tilgroningsperiode for Tiden i udstrakt Grad er blottet i de store Profiler, som den krigstidsbetonede Tørveindustri i denne Dal har frembragt.. ' Hjemrejsen foretoges fra Veksø Station med Tog til Vanløse (Ank. KL201S)., c - tr. SIGURD HANSEN. 11. August Exkursion til Fakse Kalkbrud. Exkursionen, der talte 24 Deltagere og lededes af Hr. CHRISTIAN POUL SEN, indsamlede Fossiler i Kalkbruddet. Mødet 18. Oktober Formanden Hr. A. ROSENKRANTZ overbragte Dansk Geologisk Forening en Hilsen fra Foreningens Æresmedlem Hr. Dr. phil. HELGI PJETURSS, Reykjavik og fra Professor Dr. phil. N. H. KOLDERUP, Bergen. Herefter holdt Hr. O. B. Bøggild et Foredrag med Titlen: Grønlands Mineraler. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til, at der sandsynligvis i nær Fremtid vil udkomme en Afhandling om Emnet i»meddelelser orn Grønland«. I Anledning af Foredraget udtalte sig Hr. Professor, Dr. phil. Tom. F.W.Barth, Oslo. Mødet 22. Oktober Hr. Dr. phil. Knut Fægri, Bergen, holdt et Foredrag med Titlen : Vegetasjons- og klimautvikling i Vestnorge. Vestnorge omfatter i klimatisk henseende meget forskjellige områder, ikke alene har man store forskjelligheter m. h. t. høiden over havet, men det er også en meget stor forskjell i oseanitet mellem den hyperoseaniske,

21 634 Møder og Exkursioner. ytre kystrand og de inre strøk, hvis klimakarakter til dels kan karakteriseres som subkontinental. Det er derfor å vente at den senkvartære klimaog vegetasjonsutvikling vil vise tildels ganske store forskjelligheter innen de enkelte områder. Foredragsholderen gjennemgikk pollendiagrammer fra to hyperoseaniske kystområder nemlig Jærenog Bømlo (like N f. Haugesund), videre fra et subkontinentalt innlandsområde, Voss og tilslutt et diagram fra regio subalpina i det sentrale Sydnorge (Haugastøl). De to førstnevnte områder har vært gjenstand for forholdsvis grundige undersøkeiser (publisert i Bergens Museums Årbok og 1943), diagrammet fra Haugastol er publisert i Norsk geologisk tidsskrift 25, mens resultatene av undersøkelsene på Voss foreløbig ikke er publisert. For de to førstnevnte områders vedkommende kan til dels påvises antydninger til klimasvingninger i senglasial tid; det er nærliggende å stille disse sammen med Allerødoscillasjonen. For postglasial tid er materialet betydelig fyldigere. Man kan her skjelne mellem følgende perioder: y/7. Preboreal (s. s.). Denne periode er karakterisert ved et fattigslig floristisk inventar, idet bjerke-arter {Betula verrucosa og B. pubescens) fullstendig dominerer diagrammet, kun tilblandet de siste rester av den senglasiale SaZzx-flora. Dersom Pin«s i det hele tatt var innvandret til Vestnorge i denne tid, må den ha spillet en meget ubetydelig rolle. Denne floristiske fattigdom synes å være innvandrings-historisk betinget, idet klimaet ikke kan ha vært vesentlig ugunstigere enn nu, Jæren var nemlig skogkledt (i motsetning til de foregående, senglasiale perioder), mens området nu som kjendt er trebart. For Bømlo s vedkommende ligger forholdet noe anderledes an, idet det synes som om klippebunden der ikke blir skikkelig skogkledt før senere, under periode VII hersker heden fremdeles på klippene mens skøgen er innskrenket til dalstrøkene. VIII. Boreal. Denne periode er karakterisert ved de store hasselmaksima, der kan nå op over 100%; svarende til det ugunstigere klima holder verdiene sig dog oftest betydelig lavere enn i Danmark, vanligvis 50^100%. Furuen kommer inn i løpet av denne periodes mellemste del og opnår i de yngste deler til dels ganske store verdier. Ekblandskogskonstituentene er representert ved små presenter og Alnus likeså, fortrinsvis innenfor de områder der klippebunden trer frem i dagen. IX. Atlantisk tid. Overgangen til denne periode markeres ved den sterke stigning av Alnus- og det tilsvarende fall av Pinus-kurven. Hasselkurven er oftest kommet ned på forholdsvis lave verdier allerede i slutten av foregående periode. Ekblandskogskurven ligger stadig lavt, ca. 5 ( 10)%, og det er karakteristisk at Ulmus og Quercus er omtrent like hyppige. Av Tilia og Fraxinus finnes det i det hele tatt meget lite. X. Subboreal tid. Overgangen til denne periode markeres ved et kraftig opsving av ekens kurve mens almens snarere synker en smule efter sonegrensen. Ved områdenes bosetning synker almekurven katastrofalt og spiller senere ingen rolle. Ekekurven når sitt maksimum i mellemsubboreal tid med verdier optil 30%-på Jæren; på Bømlo holder verdiene sig

22 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 635 vesentlig lavere, men det er rimelig å anta at dette skyldes de dårligere jordbundsforhold mere enn det skyldes klimatiske forskjelligheter. XI. Subatlantisk tid. Ekekurven synker gradvis i den senere del av sone X og når ved overgangen til sone XI et minimum. Det mest karakteristiske trekk ved denne soneovergang er dog avskogningen, idet såvel Jæren som det meste av Bomlo forholdsvis uformidlet går over fra å være skoglandskap til å bli hedelandskap, slik man kjenner dem i nutiden. For Jærens vedkommende har vi antydninger om en delvis regenerasj on av skogen i mellemsubatlantisk tid, men kun for en kortere periode. Diagrammet fra Voss viser en rekke trekk feiles med de her gjennemgåtte områders diagrammer, men også avgjørende forskjelligheter. Det boréale hasselmaksimum er meget lavt, hvilket muligens kan henge sammen med visse antydninger om at det fantes jordbundsis i området til langt ut i boreal tid. Alnus finnes i boreal tid, og har et mektig opsving ved overgangen til neste sone. Det viktigste er dog ekblandskogskurven. Quercus finnes i små mengder gjennem hele varmetiden, Tilia er sjelden og Fraxinus nieget sjelden. Den dominerende konsituent er Ulmus, som i maksimale prøver når op over 10%. t/zmus-kurven viser 2 maksima, hvorav det første er noe større enn det neste. Da samtlige ekblandskogskurver efter annet C7/mus-maksimum synker ned på meget lave og forholdsvis konstante verdier, synes hele diagramområdet over dette maksimurn å tilhøre subatlantisk tid. De to C/Z/nus-maksima representerer derfor varmetiden, atlantisk-f-subboreal tid. Det subatlantiske diagram viser en serie kompliserte skiftninger av dominans mellem Betula- og Pinus-kurvene, skiftninger som dog kan vises å stå i intim sammenheng med den lokale opdyrkning som først setter inn i mellemsubatlantisk tid. Av større interesse er granens innvandring, idet Voss er et av de få områder for større mengder spontan gran i Vestnorge. Det viser sig at granen kommer meget sent (anslagsvis ca e. Kr.) og først har begynt å bre sig for alvår iløpet av de siste 100 år. En sammenligning mellem diagramtypen for de hyperoseaniske kystområdene og Voss viser spesiellt med hensyn til varmetidens forløp meget viktige forskjelligheter. I de førstnevnte områder er varmetiden tydelig delt i en forholdsvis ugunstig tidlig del, atlantisk tid, og en vesentlig gunstigere senere del, subboreal tid. På Voss er den likeså todelt, men i to noenlunde ens perioder som er adskilt av en periode med forholdsvis ugunstig klima. Det siste. stemmer bedre overens med forholdene i de øvrige pollenanalytisk undersøkte deler av Europa bortsett fra at den ugunstige periode bare er påvist noen få steder. Forholdet i kyststrokene vil muligens kunne forklares under henvisning til at det atlantiske klimas presumtivt større syklonhyppighet i de sterkt utsatte strøk vil gi sig til kjenne som et overmål av storm, sannsynligvis også av regn. Den store vinnhastighet vil i og for sig virke produksjonshemmende i skogen. Derimot vil tørken under subboreal tid ha hatt forholdsvis lite å si, da det i disse strøk alitid vil være tilstrekkelig fuktighet. Diagrammet fra Haugastøl stemmer i store trekk overens med det fra Voss, men varmetidsindikatorene Alnus, ekblandskog og hassel

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. 1917 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Hr. V. Nordmann fremviste F i l m e n fra K a p t a j n Noel's Bestigning af Mt. Everest.

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup

Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup Geofysiske bidrag Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup The depression in the chalk subsurface near Taastrup af SVEND SAXOV Abstract Based upon information obtained in the Well Record Department of

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. 7. Maj 1916. Ekskursion til Maaløv-Farum. Efter Ankomsten til Maaløv Kl. 10,«> gik man under Ledelse af Hr. V.

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

524 Møder og Exkursioner.

524 Møder og Exkursioner. 524 Møder og Exkursioner. her omhandlede Omraade lades aabent som en særlig Geosynklinal. Hvorfor det ikke er blevet kaledonisk foldet, faar staa hen, men det synes under alle Omstændigheden at være blevet»glemt«under

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør.

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. HILMAR Af ØDFM.- I den geologiske Litteratur har der i en Aarrække foreligget Oplysninger om højtliggende Prækvartær omkring Nyborg (VICTOE MADSEN, J. P. J. RAVN

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast Regionshuset Viborg Regional Udvikling Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade 69-73 7430 Ikast e-mail: bo@marius-christensen.dk Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere