ID Materialelære. Fagbeskrivelse. Bacheloruddannelsen Industrielt Design 2. semester Mathilde Aggebo

Transkript

1 ID Materialelære Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 2. semester Mathilde Aggebo Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI1ML--BUE ID Materialelære Industrial Design Material Science ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 6 ECTS Point 14. september /2013 Faglige forudsætninger ID Teknikker & Redskaber 1. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. semester Fagelementer BI1MLA-BUU Materialelære, fælles for Produktdesign BI1MLB-BUU Materialelære Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået / Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen i hvert fagelement Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform i form en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for fagene. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Omfang: Materialelære, fælles for Produktdesign - 3 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) Materialelære - 9 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version af eksamensopgaven i Pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

2 Page 2/3 Materialelære fælles for Produkt BI1MLA-BUU Materialet er et grundelement i produktdesign. Det er således afgørende at have en bred viden om produktdesigns materialeområde. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have viden om produktdesigns materialeområder at have overordnet kendskab til tekstile materialers bestanddele, konstruktioner og egenskaber at have overordnet kendskab til plastmaterialers bestanddele, opbygninger og egenskaber at have kendskab til virksomheder/ designere, der arbejder nytænkende med materialer i deres produkter Indhold Overordnet introduktion til hele produktdesigns materialeområde Introduktion til tekstile fibre, konstruktioner samt deres egenskaber Introduktion til at producere plast og de forskellige typer af plasts egenskaber samt anvendelser Eksempler på designere som arbejder frit med produktdesigns materialeområde Holdundervisning Forelæsning Gruppearbejde med vejledning Supplerende litteratur Jensen, B et al.: PlastTeknologi, Erhvervsskolernes forlag, 2005

3 Page 3/3 Materialelære BI1MLB-BUU Som industriel designer er man afhængig af sin særlige viden om de materialeområder og produktionsbetingelser, der gælder for ID fagområdet. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have forståelse for udvalgte materialer til industriel produktion at have forståelse for udvalgte industrielle produktionsmetoder at kunne analysere fremstillingen af et produkt at kunne udføre en teknisk tegning at forstå betydningen af materialevalg og produktionsform i forhold til et produkts form, funktion, økonomi og miljøbelastning at kunne indsamle materialeprøver og vurdere, hvor de kan anvendes i nye produkter Indhold Introduktion til udvalgte materialer til industriel produktion Demonstration af udvalgte produktionsmetoder Øvelser i analyse af allerede fremstillede produkter Øvelser i teknisk tegning Opbygning af et personligt materialekartotek Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved materiale- og produktionsvalg Anvisninger på produkter med forskellig materialeanvendelse Holdundervisning Forelæsning Gruppearbejde med vejledning Supplerende litteratur Jensen, B et al.: PlastTeknologi, Erhvervsskolernes forlag, 2005 Lefteri, Chris: Making it: Manufacturing Techniques for Product Design, 2007 Lenau, Torben: The designers guide to manufacturing, lektor ved DTU Papanek Victor, Design for the Real World: Human Ecology and Social Change, 2. Edition, Thames and Hudson, 2. Edition, 1985

4 ID Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/5 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelse Industrielt Design 2. semester Mathilde Aggebo Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI1TR BUE ID Teknikker & Redskaber Industrial Design Techniques & Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 5 ECTS Point 21. juni Faglige forudsætninger ID Teknikker & Redskaber 1. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. semester I kurset vil en grundlæggende forståelse af programmet Photoshop være en fordel. En grundlæggende forståelse vil kunne erhverves via selvstudie følg dette link. Fagelementer BI1TRE-BUU Markertegning BI1TRB-BUU Rhino BI1TRC-BUU Solid Works BI1TRD-BUU 3D Print Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået/Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen i hvert fagelement. Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform for hvert fagelement i form af en portfolio og en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for fagene. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. De skriftlige opgavers omfang: 2 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version af eksamensopgaven i Pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

5 Page 2/5 Markertegning BI1TRE-BUU Fagelementet sætter fokus på de grundlæggende teknikker og redskaber, som bruges til at udvikle og visualisere form og objekter inden for industrielt design. Til eksamen forventes den studerende: at kunne anvende Marker-tegning på et grundlæggende niveau at have forståelse for skitsering / tegning i udvikling af 3D-form at have forståelse for skitsering som kommunikationsredskab i en designproces at have forståelse for, hvordan principperne for marker tegning kan fremskynde læringen af et DTP program. ( Desktop Publishing PSD-Illustrator- InDesign) Indhold Teori og øvelser i Marker-tegning og skitsering af 3D-form Øvelser i udvikling af 3D-form med Marker Eksempler på forskellige designeres brug af skitsering og Marker-tegninger i designprocessen. Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Eissen Koos, Steur Roselien: Drawing Techniques for Product Designers, Bis Publishers, 2007 Eissen Koos, Steur Roselien. Sketching: The Basics, Bis Publishers, 2011 Powell, Dick: Presentation Techniques, Little/Brown, 1990

6 Page 3/5 Rhino BI1TRB-BUU Faget giver den studerende en introduktion til programmet Rhino, som kan anvendes som et redskab til at arbejde eksperimenterende og digitalt med Industrielt Design på et grundlæggende niveau. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have viden om de mest brugte 3D-programmer til udvikling og præsentation af industrielle designs at have forståelse for brugen af computer til udvikling af og præsentation af industrielle designs at have grundlæggende forståelse for 3D-programmet Rhino at kunne anvende programmets grundlæggende funktioner Indhold Overordnet introduktion til de mest anvendte 3D-programmer inden for industrielt design Gennemgang af 3D-programmet Rhinos grundlæggende funktioner Øvelser i brug af Rhino Analyse af øvelser Introduktion i selvlæring i programmet Introduktion til forskellige designeres brug af 3D-computergrafik til præsentationer og i designprocesser Holdundervisning med individuelle øvelser og øvelser i grupper med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Kutscherauer André: Car modeling with Rhinoceros, AK3D, Tyskland, 2011

7 Page 4/5 Solid Works BI1TRC-BUU Faget giver den studerende en grundlæggende introduktion til programmet Solid Works som kan anvendes som et digitalt redskab til udvikling af form og giver en teknisk præcisering af 3D-objekter. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at kende betydningen af at bruge computergrafik og 3D-programmet Solid Works som redskab i udvikling og kommunikation af 3D-objekter at kunne anvende Solid Works grundlæggende funktioner at kunne anvende håndskitser som grundlag for 3D-konstruktion at kunne generere 3D-filer som fyldestgørende definering af et objekt til produktion at kunne fremstille en teknisk tegning i Solid Works Indhold Introduktion til 3D-programmet Solid Works - fordele og begrænsninger Øvelser i konstruktion af objekter Øvelser i fremstilling af produktionsgrundlag Introduktion til anvendelse af håndskitser som grundlag for konstruktion af 3Dfil/objekt Demonstration i selvlæring af programmet Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Murray David: Inside Solidworks, Delmar Cengage Learning; 4th Revised edition edition, 2005.

8 Page 5/5 3D Print BI1TRD-BUU 3D print er forskellige typer teknologi der alle kan udnyttes til digital prototypeudvikling. Igennem 3D print kan man hurtigt fremstille modeller og prototyper af designforslag til eksempelvis ergonomiske test, til at kommunikere en produktløsning eller som visuelle mockups. 3D-print teknologier er teknologisk og materialemæssigt et meget bredt felt der konstant er under udvikling, det anvendes af industrielle designere i kombination med andre former for modelteknologier i mange forskellige sammenhænge. Til eksamen forventes den studerende: at kende til forskellige typer af 3D-print teknologier og deres forskellige fordele og ulemper at kunne forberede produktideer til 3D print igennem korrekt anvendelse af 3D computer software at kunne anvende en 3D printer herunder gennemføre forarbejde og efterbehandling af 3D print Indhold Gennemgang af forskellige typer 3D print teknologier og fordele og ulemper ved forskellige teknologier Gennemgang af relationen imellem 3D computerrendering og 3D print Introduktion til overvejelser omkring computer genereret form og hvordan forskellige typer form og detaljer egner sig til at blive 3D printet Klargøring af filer til print Udvikling af en 3D form der printes på 3D printer Holdundervisning, gruppearbejde og øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur

9 ID Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/5 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelse Industrielt Design 1. semester Mathilde Aggebo Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI1TR KME ID Teknikker & Redskaber Industrial Design Techniques & Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 13 ECTS Point 14. september /2013 Faglige forudsætninger Ingen Fagelementer BI1TRA-KMU Idéudvikling BI1TRB-KMU Modeludvikling & Støbeteknik BI1TRC-KMU Form & Sprog BI1TRE-KMU Emballage Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

10 Page 2/5 Idéudvikling BI1TRA-KMU Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til fagområdets grundlæggende metoder og begreber. At kende til forskellige måder at generere idéer er et grundlæggende værktøj for en industriel designer. Til eksamen forventes den studerende: at kunne anvende forskellige redskaber til udvikling af idéer at have grundlæggende færdigheder i at generere idéer til en given kontekst at kunne omsætte en idé til et 3D-objekt at kunne analysere og udvælge idéer at kunne præsentere en idé Indhold Introduktion til - og øvelser i at udvikle idéer Introduktion til research, analyse og kontekst Introduktion til forskellige slags rapid prototyping Præsentation for hold og undervisere Holdundervisning med individuelle øvelser og øvelser i grupper med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Bramston David: Basics Product Design: Idea Searching. AVA Publishing, Switzerland, 2009.)

11 Page 3/5 Modeludvikling & Støbeteknik BI1TRB-KMU Fagelementet sætter fokus på de grundlæggende teknikker og redskaber, som bruges til at udvikle form og model inden for industrielt design. Til eksamen forventes den studerende: at kende maskiner og materialer på ID-værkstedet at kende ID-værkstedernes sikkerheds regler og førstehjælpsudstyr at kende udvalgte metoder, materialer og redskaber til modelproduktion at kunne fremstille en nøjagtig model efter en tegning at kunne omsætte en idé til 3D-objekt at have forståelse for de grundlæggende begreber, funktionsmodel. skuemodel og prototype at have grundlæggende færdigheder i at udvikle fysiske objekter at kunne fremstille en gummimodel i høj kvalitet at kende de grundlæggende designbegreber inden for ID og kunne anvende dem Indhold Gennemgang af ID-værkstedet Gennemgang af sikkerhedsregler og førstehjælpsudstyr på ID-værkstedet Gennemgang udvalgte teknikker til modelfremstilling og øvelser i disse Præcisionsbegreber Modelbegreber Introduktion til - og øvelser i at udvikle 3D-form Udførelse af et objekt ved hjælp af støbeteknik Præsentation for hold og undervisere Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur

12 Page 4/5 Form & Sprog BI1TRC-KMU Som designer er det væsentligt at være forankret i et fag og have indgående kendskab til fagområdets grundlæggende metoder og begreber. At kunne anvende et fagsprog og faglige begreber er et vigtigt redskab for en industriel designer. Til eksamen forventes den studerende: at beherske grundlæggende fagsproglige begreber til formidling og diskussion af form og formgivning at kunne fremføre en mundtlig præsentation og diskussion af form med brug af korrekt fagsprog at have forståelse for at oversætte sproglige fagbegreber til visuel form og omvendt at kunne analysere egne formøvelser og allerede eksisterende objekter Indhold Introduktion til sproglige begreber inden for form Analyse af allerede eksisterende objekter ved hjælp af introducerede sproglige begreber Øvelser i udvikling af objekter ud fra sproglige begreber og i at sprogliggøre objekter Analyse af øvelser Holdundervisning med individuelle øvelser og øvelser i grupper med vejledning Obligatorisk litteratur Gelting Anne Katrine Gøtzsche, Elektroniske møbler og digitale amuletter, PhD afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2004 (Side 81-85, side ) Supplerende litteratur Akner-Koler, Cheryl: Three dimensional Visual Analysis, Konstfack Stockholm, Clay, Robert. Beautiful Thing: An Introduction to Design, Berg, UK/USA, 2009 (side )

13 Page 5/5 Emballage BI1TRE-KMU Fagelementet sætter fokus på de grundlæggende teknikker og redskaber, som bruges til at udvikle emballage inden for industrielt design. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at have forståelse for at arbejde med emballage at have viden om samspillet imellem grafisk udtryk og form Indhold Gennemgang af principper for udvikling af emballage, herunder funktionelle krav, produkt grafik, materialevalg Udvikling af emballage Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Ellicott Candace, Roncarelli Sarah: Packaging Essentials: 100 Design Principles for Creating Packages, Rockport Publishers, 2010.

14 ID Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 4. semester Mathilde Aggebo Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI2DP KME ID Designprojekt Industrial Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 18 ECTS Point 14. september /2013 Faglige forudsætninger ID Materialelære 2. og 3. semester Designprojekt 1. år ID Teknikker & Redskaber 1. år Generelle Teknikker & redskaber 1. år Fagelementer BI2DPA-KMU Projekt Form BI2DPB-KMU Form Funktion Interaktion Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: For begge projekter gælder, at den studerende forinden semesterbedømmelsen skal aflevere et eksemplar af projektbeskrivelsen i studiejournalen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

15 Page 2/3 Projekt Form BI2DPA-KMU For at få forståelse for kompleksiteten i et designprojekt skal den studerende i dette fag have viden om formgivning af et produkt med en fastlagt funktion, hvor der tages hensyn til brugeren, en fastlagt tidsramme og en relation til en specifik virksomhed. Til eksamen forventes den studerende: at kunne gennemføre en designproces inden for en fastlagt tidsramme at kunne arbejde selvstændigt med sine færdigheder et 3D program at kunne udvikle et designkoncept inden for en given kontekst at kunne udvikle et designkoncept til en specifik virksomhed at kunne DSKD metodekort i en idéudviklingsfase at kunne anvende industrielt designs faglige redskaber og teknikker til at udvikle en model af høj æstetisk kvalitet at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til en virksomhed og en given produktkontekst Introduktion til forskellige produktorienterede researchmetoder Form- og idéudvikling Produktresearch og analyse Udvikling af et designkoncept målrettet en given funktion og virksomhed Anvendelse af industrielt design faglige redskaber og teknikker i udvikling af model i høj kvalitet Arbejdstegning Detaljetegninger i 3D-program Projektbeskrivelse og faglig refleksion Præsentation for hold, undervisere og ekstern interessent Holdundervisning Projektarbejde med individuel vejledning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Norman, Donald A.: Emotional design. Why we Love (or Hate) Everyday Things, Basic Books, (Side 63 99) Supplerende litteratur Lidwell William, Holden Kristina, Butler Jill: Universal principles of Design, Rockport, 2003 Douglas Mary, Thought Styles, SAGE Publications, 1996 Kapitel 3, side Baxter Mike: Product Design: Practical Methods for the Systematic Development of New Products (Design toolkits), CRC Press; New edition (31 Jan 1995)

16 Page 3/3 Form, Funktion, Interaktion BI2DPB-KMU For at forstå kompleksiteten i designprojekter skal den studerende i dette fag have viden om objekter, som ud over at have en funktion også har en interaktion med brugeren. Derfor er brugerinddragelse centralt i dette projekt, ligesom spørgsmålet om, hvad der sker med formen når den interagerer og er dynamisk. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for forholdet imellem form, funktion og interaktion at kunne identificere et relevant problem hvor form og interaktion er nødvendige for at opfylde funktionskrav at kunne arbejde med brugerinddragelse både i idéfasen og i projektafprøvningsfasen at kunne udvikle et design, som indeholder en interaktion at kunne udarbejde og anvende en tidsplan at kunne samarbejde med andre faggrupper og sætte sin faglige viden i spil at kunne visualisere projektet igennem model, 3D-animation og/ eller video at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Eksempler på hvor man i en bred kontekst anvender objekter som interagerer med brugerne Research, brugerundersøgelser og identificering af relevant problem Formudvikling og analyse af målgruppe Engineering Udvikling af idé Visualisering af form, interaktion og mødet med brugerne Præsentation for hold, undervisere og eksterne aktører Projektbeskrivelse og faglig refleksion Holdundervisning Projektarbejde med vejledning Gruppearbejde med vejledning Forelæsning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Norman Donald: The Design of Everyday Things, MIT Press, USA 1998 (1. Udg 1988) Side Supplerende litteratur Dunne Anthony, Hertzian Tales, RCA Computer Related Design Research, London, 1999.

17 ID Materialelære Fagbeskrivelse Page 1/2 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 3. semester Joy Boutrup Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI2ML--BUE ID Materialelære Industrial Design Material Science ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 7 ECTS Point 14. september /2013 Faglige forudsætninger ID Materialelære 1. år ID Teknikker & Redskaber 1. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Designprojekt 1. år Fagelementer BI2MLA-BUU Bæredygtighed & Materialelære Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået / Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform i form af en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for faget. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. Omfang: 15 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version i pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

18 Page 2/2 Bæredygtighed & Materialelære BI2MLA-BUU Materialer og viden om materialer er konstituerende for at være industriel designer. Faget giver den studerende udvidet viden om bæredygtighedsteorier og konsekvenserne ved at producere produkter. Faget giver den studerende redskaber til at kunne implementere en bæredygtigheds optik i et designprojekt. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende: at kunne anvende sin viden om udvalgte materialers bestanddele, frembringelse og videre forarbejdning at have viden om forskellige teorier om bæredygtighed at have forståelse for miljøpåvirkning ved produktfremstilling og have forståelse for materialets produktionskrav at kunne identificere et bæredygtigt problem og anvise løsningsmuligheder ud fra en designfaglig optik at kunne sætte sin fagspecifikke viden i spil i samarbejde med andre faggrupper at have erfaring med at researche på viden om materialer og produkter at kunne fremstille præsentationsmateriale Indhold Materialelære Bæredygtighedsteorier Miljøkonsekvenser og produktkrav ved produktfremstilling Fremtidige scenarier i miljø Identificering af relevant designfagligt problem Research og udvikling af et idéoplæg Præsentation af designløsningen for hold og undervisere Holdundervisning Gruppearbejde med vejledning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Ashby, M. & Johnson, K. (2002). Materials & Design. The Art and Science of Material Selection in Product Design, Elsevier. Chapter 7: A Structure for Material Selection. Braungart Michael/ McDonough William, Cradle to Cradle Rigdom og vækst uden affald, Vintage Books, (Side ) Supplerende litteratur Thorpe, A. (2007): The Designers Atlas of Sustainability, Island Press

19 ID Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/4 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 4. semester Mathilde Aggebo Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI2TR--BUE ID Teknikker & Redskaber Industrial Design Techniques & Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 4 ECTS Point 21. juni /2013 Faglige forudsætninger ID Teknikker & Redskaber semester Generelle Teknikker & Redskaber semester Fagelementer BI2TRA-BUU Solid Works BI2TRC-BUU 3D Print BI2TRB-BUU Videopræsentation & Udstillingsteknik Prøveform Undervisningsdeltagelse, bedømmes Bestået/Ikke Bestået. En bestået karakter forudsætter 75 % deltagelse i undervisningen i hvert fagelement Alternativ prøveform Der gives en alternativ prøveform for hvert fagelement i form af en portfolio og en skriftlig opgave, der afdækker læringsmålene for fagene. Afløsningsopgaver udleveres i studieadministrationen. De skriftlige opgavers omfang: 2 normalsider +/- 10 % (inklusive fodnoter, eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og forside) En normalside defineres som 2200 anslag (tegn og mellemrum). Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Den skriftlige opgave skal forsynes med en standardforside, som kan hentes i pdf-format på intranettet (Uddannelse Skabeloner Skriftlige opgaver Standardforside, skabelon ). Afløsningsopgaven skal skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Antal eksemplarer til aflevering: Printede eksemplarer (A4): 2 stk. + en digital version af eksamensopgaven i Pdf format. Generelt for bedømmelse af skriftlige opgaver: Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver vægtes det, at den studerende er i stand til at formidle en faglig problemstilling og disponere en opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering mv.). Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

20 Page 2/4 Solid Works BI2TRA-BUU Faget giver den studerende et videregående kendskab til programmet Solid Works der anvendes som et digitalt redskab til udvikling og dokumentering af 3D form. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende at: kunne anvende 3D-programmet Solid Works som redskab til at udvikle og kommunikere 3D objekter på et udvidet niveau kunne anvende Solid Works funktioner i forhold til et designprojekt kunne generere 3D filer som fyldestgørende definerer et objekt til produktion kunne fremstille en målsat teknisk tegning i Solid Works Indhold Introduktion til videregående redskaber i 3D programmet Solid Works Øvelser i konstruktion af detaljer/ objekter som knytter sig til eget projekt Øvelser i fremstilling af produktionsgrundlag som underbygning for eget projekt Demonstration i videregående selvlæring af programmet Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Murray David: Inside Solidworks, Delmar Cengage Learning; 4th Revised edition,

21 Page 3/4 3D Print BI2TRC-BUU 3D Print teknologier er forskellige typer teknologi der alle kan udnyttes til digital prototypeudvikling. Igennem 3D Print kan man hurtigt fremstille modeller og prototyper af designforslag til eksempelvis ergonomiske test, til at kommunikere en produktløsning eller som visuelle mock-ups. 3D Print teknologier er teknologisk og materialemæssigt et meget bredt felt der konstant er under udvikling, det anvendes af industrielle designere i kombination med andre former for modelteknologier i mange forskellige sammenhænge. For at opnå en bestået karakter forventes den studerende at: at kende til forskellige typer af 3D Print teknologier og deres forskellige fordele og ulemper at kunne forberede produkt ideer til 3D Print igennem korrekt anvendelse af 3D computer software at kunne anvende Designskolen I Koldings 3D printer herunder gennemføre forarbejde og efterbehandling af 3D Print Indhold Gennemgang af forskellige typer 3D Print teknologier og fordele og ulemper ved forskellige teknologier Gennemgang af relationen imellem 3D computerrendering og 3D Print Introduktion til overvejelser omkring computer genereret form og hvordan forskellige typer form og detaljer egner sig til at blive 3D printet Klargøring af filer til print Udvikling af en 3D form der printes på 3D printer Holdundervisning, gruppearbejde og individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk Litteratur Supplerende Litteratur

22 Page 4/4 Video præsentation og udstillingsteknik BI2TRB-BUU For at kunne præsentere et designprojekt for en opdragsgiver eller kunde skal en industriel Designer have teknikker og redskaber til at kommunikere og præsentere sin løsning/ produkt. Kurset giver den studerende indføring i at lave et storyboard, kunne anvende simple video teknikker og have viden om generel udstillingsteknik Når kurset er gennemført, forventes den studerende at: have kendskab til principperne i opbygning af et storyboard have grundlæggende færdigheder indenfor udvalgte videoprogrammer kunne anvende video til at beskrive funktioner i produkter have viden om betydningen af at anvende af video ved fremlæggelse af et projekt have viden om udstillingsteknik, målrettet forskellige kontekster Indhold gennemgang af principperne i udvikling af et storyboard Introduktion til video redigerings program Eksempler på hvordan andre designere arbejder med videopræsentation af produkter Øvelser i fremstilling af video Opbygning af udstilling Eksempler på forskellige designeres brug af video og animerede sekvenser som præsentation af design Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning Gennemgang med kritik Obligatorisk Litteratur

23 ID Teknikker & Redskaber Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 3. semester Mathilde Aggebo Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI2TR--KME ID Teknikker & Redskaber Industrial Design Techniques & Tools ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 6 ECTS Point 14. september /2013 Faglige forudsætninger ID Materialelære 1. år ID Teknikker & Redskaber 1. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Fagelementer BI2TRA-KMU Form, Funktion, Ergonomi BI2TRB-KMU Tegning Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

24 Page 2/3 Form, Funktion, Ergonomi BI2TRA-KMU For at kunne frembringe et brugervenligt produkt må designeren formgive over en fastlagt funktion samt gøre ergonomiske forsøg og overvejelser. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for sammenhæng imellem form og funktion at have erfaring med at arbejde med ergonomiske principper i en designproces at have viden om produktionsbetingelser at kunne anvende ID s redskaber og teknikker til udvikling og fremstilling af model at kunne overholde en tidsplan at have viden om hvilken betydning fremstilling af model har, for udviklingen og kvaliteten af et færdigt produkt Indhold Udvidet teori om modelfremstilling Analyse af en given funktion Introduktion til ergonomiske principper og øvelser Udvikling af form Analyse af formøvelser Arbejdstegninger Idégenerering Fremstilling af model i metal og lette materialer Udfærdigelse og overholdelse af tidsplan Holdundervisning Individuelle øvelser med vejledning Obligatorisk litteratur Jordan, Patrick W.: Designing Pleasurable Products. An Introduction, The New Human Factors, Taylor and Francis, London/New York, (Side 11-57) Supplerende litteratur Lange, W. og Windel, A.: Kleine ergonomische datensammlung, Bundesanstalt fûr arbeitsschutzund arbeidsmedizin, Kôln, 12 udg., Dul, Jan og Weerdmeester, B. A.: Ergonomics for Beginners: A Quick Reference Guide, 2nd. Edition, 2008 Pagold Susanne, Function Rules: A Swedish Approach to the Glamour of Design, 2006 Tilley Alvin R., Henry Dreyfuss Associates: The Measure of Man and Woman: Human Factors in Design, John Wiley & Sons; Revised Edition edition (13 Feb 2002) Vavik Tom og Aritsland Trond Øre: Menneskelige aspekter i design: En inføring i ergonomi, Institutt for produktdesign, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim, i samarbeid med Institutt for industridesign, Arkitekthøgskolen i Oslo, 1999

25 Page 3/3 Tegning BI2TRB-KMU Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces. Til eksamen forventes den studerende: at have rutine i at skitsere og tegne at have et begyndende visuelt sprog Indhold Tegne- og skitseringsøvelser Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver Tegningerne samles i en tegneportfolio Selvstudie

26 ID Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 5. semester Michael Frederiksen, Rikke Hansen Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI3DP-AKME ID Designprojekt i DK Industrial Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 9 ECTS Point 21. juni /2013 Faglige forudsætninger ID Materialelære 1. og 2. år ID Designprojekt 2. og 3. semester ID Teknikker & Redskaber 1., 2. og 3. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Fagelementer BI3DPAAKMU Servicedesign I Danmark Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen forud for semesterbedømmelsen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

27 Page 2/3 Servicedesign i Danmark BI3DPAAKMU Dette fagelement sætter fokus på fremtidens designbehov og begrebet servicedesign. I servicedesign er brugeren central i udviklingen af design. Brugeren kan ved hjælp af metodiske greb delagtiggøres i designprocessen. Designeren skal have viden om, hvordan indsigter i brugeres ønsker og behov kan omsættes til konkrete designkoncepter. Med udgangspunkt i en konkret case udvikles en service til et givet problemfelt. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for servicedesign at have forståelse for brugerobservation at have forståelse for hvordan brugerobservationer omsættes til et designkoncept at have erfaring med at anvende udvalgte metoder for brugerdreven innovation i praksis at kunne udvikle et service designkoncept at kunne faciliteter mødet mellem brugeren og en service at kunne indgå i et team, med forskellige faggrupper at kunne perspektivere et designprojekt at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til hvad servicedesign er og eksempler på, hvor det anvendes Teoretisk indføring i brugerdrevet innovation Præsentation af case Research og identificering af et relevant problem / målgruppe Analyse af problem og målgruppe og præcisering af servicebehov Idé udvikling Redegørelse og redigering af designkoncept i forhold til målgruppe Samarbejde med andre faggrupper Projektbeskrivelse og faglig refleksion Præsentation for hold, undervisere Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning Obligatorisk Litteratur Supplerende Litteratur Schneider, Jakob/ Stickdorn, Marc: This is Service Design Thinking: Basics, Tools, Cases, Book Industry Services, 2011 Gelting, Anne Katrine G.: Servicedesign forbedrer oplevelsen DCDR; Mind Design #5, Download fra Fischer, Margit et al.: Slip brugerne løs på biblioteket: Kogebog til brugerinddragelse Hovedbiblioteket, Århus Download:

28 Page 3/3 Mattelmäki Tuuli: Design Probes. University of Art and Design Helsinki 2006 Design Studies, HUMAN CENTERED DESIGN, kapitel 4 Se artikler og beskrivelser af bruger drevet innovation og service design på: British Design Council, Service Design, download september 2009:

29 ID Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 6. semester Vibeke Riisberg Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI3DP-BKME ID Designprojekt Industrial Design Project ECTS Fagbeskrivelsens godkendelse Studieår 11 ECTS Point 14. september /2013 Faglige forudsætninger ID Teknikker & Redskaber 1., 2. og 3. år Generelle Teknikker & Redskaber 1. og 2. år Designteori & Metode Designmetode & Projekt 1. og 2. år ID Materialelære 1. og 2. år ID Designprojekt semester Fagelementer BI3DPABKMU Lys Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Ekstern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal forinden semesterbedømmelsen aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

30 Page 2/3 Lys BI3DPABKMU Designprojekt med Lys/Armatur som tema skal give den studerende viden om lys og lyskilder - og sammenhængen imellem et armatur, rum og menneske som afsæt til at designe et armatur til en given kontekst. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for fænomenet lys og lysets påvirkning af mennesket at have forståelse for lysets indflydelse på rum og oplevelsen af rum at have viden om lystekniske grundbegreber at have forståelse for en lyskildes betydning for konstruktion og formgivning af armatur at kunne analysere og definere lyssætning i rum og uderum at kunne eksperimentere med lys, form og rum at kunne analysere eksperimenter med lys at kunne producere et armatur af høj æstetisk og teknisk kvalitet at kunne sætte et designkoncept af høj æstetisk og teknisk kvalitet i en international kontekst at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til begrebet lys Introduktion til hvilken betydning lys har på mennesker Introduktion til forskellige lyskilder og deres egenskaber Introduktion til lysets betydning for oplevelsen af et rum Eksperimenter med lys og lyskilder Analyse af eksperimenter og eksisterende armaturer Gennemgang af loddeteknik og miniatureøvelser med udvalgte lyskilder Udvikling af koncept for armatur Produktion af armatur i høj æstetisk og kunstnerisk kvalitet som er klar til udstilling Udstilling Projektbeskrivelse og faglig refleksion Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Præsentation med kritik Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Jørstian, Tina et al. (red): Tænd: PH lampens historie, Gyldendal 2007 Pavitt, Jane: Brilliant: Lights and Lighting, V&A Museum, 2004 Udbye, Knud og Kilen, Marie Louise: Godt lys på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøfondet, 1982 Webb, Michael et al.: Ingo Maurer, Chronicle Books, 2003 Elsparefonden, Lysdioder til belysning 2008 Status for fremtidens lyskilde. Downloades fra:

31 Page 3/3 Philips lyskildeguide, kan downloades på: (naviger til det danske site) Videns samling ved: (Tidligere Lysteknisk selskab)

32 ID Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/4 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 5. semester Michael Frederiksen Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI3DP-CKME ID Designprojekt Industrial Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 16 ECTS Point 21. juni /2013 Faglige forudsætninger ID Materialelære 1. og 2. år ID Designprojekt 2. og 3. semester ID Teknikker & Redskaber 1., 2. og 3. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Fagelementer BI3DPACKMU Møbelprojekt BI3DPBCKMU Virksomhedssamarbejde med ECCO BI3DPCCKMU Tegning Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: For såvel Møbel - som ECCO projektet gælder, at den studerende skal aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen forud for semesterbedømmelsen. Undervisningssprog Dansk med mulighed for vejledning på engelsk

33 Page 2/4 Møbelprojekt BI3DPACKMU Et siddemøbel er et designobjekt i et skalafelt der lægger sig mellem genstanden og rummet. Det har dermed nogle specifikke relationer til kroppen og til omgivelserne. Design af møbler indebærer en stillingtagen til ergonomi, møblets opbygning, konstruktion, specifikke funktion og anvendelse samt kontekst. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for elementer af den designhistoriske kontekst for møbeldesign at have forståelse for udvalgte konstruktions- og produktionsteknologier i relation til nutidig møbeldesign at have forståelse for relationen mellem krop, møbel og rum og hvad det betyder for møblets udformning og konstruktion at kunne udvikle et siddemøbel igennem en prototype i fuld skala Indhold Introduktion til siddemøblets designhistorie og udvikling Introduktion til produktionsteknologier for siddemøbler via cases Introduktion til ergonomi i relation til møbeldesign Introduktion til siddemøblets opbygning og konstruktion Øvelser i at udvikle møbelkoncepter med fokus på materialer, opbygning og konstruktion igennem visuel skitsering, mindre skala- og fuld skala-modeller Udvikling af en møbelprototype i skala 1:1 Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning Obligatorisk litteratur Gier, Nicolai de/ Buur, Stine Liv: Stolens Tektonik, Arkitektens Forlag, Supplerende litteratur Dybdahl, Lars (red.)/engholm Ida, (red.): Design Stolen, Gyldendal,2009 Habegger, Jerryl/ Osman H. Joseph: Sourcebook of Modern Furniture, Third Edition, W. W. Norton & Company, 2005

34 Page 3/4 Virksomhedssamarbejde med ECCO BI3DPBCKMU I Virksomhedssamarbejde får den studerende erfaring med at aflæse en virksomheds værdigrundlag, kundegruppe og produktionsfaciliteter og indarbejde disse i nye bud på produkter eller løsninger, der viser nye veje for virksomheden. Til eksamen forventes den studerende: at kunne aflæse en virksomheds værdigrundlag og målgruppe at kunne analysere en virksomheds produktionsfaciliteter at kunne udvikle et innovativt designkoncept ud fra givne faktorer at have forståelse for kollektionsbegreber og serieopbygning inden for en produktgruppe at kunne kommunikere en arbejdsproces og et resultat visuelt og verbalt at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til virksomheden Analyse af målgruppe og definition af en persona Introduktion til kollektionsopbygning Udvikling af et idéoplæg til en kollektion Realisering af et produkt Projektbeskrivelse og faglig refleksion Præsentation for hold, undervisere og eksterne samarbejdspartnere Holdundervisning Individuelt projektarbejde med vejledning Projektarbejde i grupper med vejledning

35 Page 4/4 Tegning BI3DPCCKMU Tegning fortsættes og løber parallelt med semesterets øvrige arbejder. Færdigheder i at tegne og skitsere er centrale for at kunne forstå et problem og for at kunne visualisere idé og designproces. Til eksamen forventes den studerende: at have rutine i at skitsere og tegne at have et personligt visuelt sprog Indhold Tegne- og skitseringsøvelser Løsning af mindst en af de til faget hørende tegneopgaver Tegningerne samles i en tegneportfolio Selvstudie

36 ID Designprojekt Fagbeskrivelse Page 1/3 Målgruppe Fagansvarlige Bacheloruddannelsen Industrielt Design 5. semester Michael Frederiksen Fagnummer og titel Engelsk fagtitel BI3DP-IKME ID Designprojekt International Industrial Design Project ECTS Fagbeskrivelsens Godkendelse Studieår 9 ECTS Point 21. juni /2013 Faglige forudsætninger ID Materialelære 1. og 2. år ID Designprojekt 2. og 3. semester ID Teknikker & Redskaber 1., 2. og 3. semester Generelle Teknikker & Redskaber 1. år Fagelementer BI3DPAIKMU Servicedesign i Kina Prøveform Mundtlig eksamen ved semesterbedømmelsen, hvor den studerende præsenterer processer samt færdige resultater. Intern censur, bedømmes efter 7-trins-skalaen. Projektbeskrivelse: Den studerende skal aflevere et eksemplar af projektbeskrivelse i studiejournalen forud for semesterbedømmelsen. Undervisningssprog Undervisningssproget primært vil være engelsk

37 Page 2/3 Servicedesign i Kina BI3DPAIKMU Dette fagelement sætter fokus på fremtidens designbehov og begrebet servicedesign. I servicedesign er brugeren central i udviklingen af design. Brugeren kan ved hjælp af metodiske greb delagtiggøres i designprocessen. Designeren skal have viden om, hvordan indsigter i brugeres ønsker og behov kan omsættes til konkrete designkoncepter. Med udgangspunkt i en konkret case i Kina udvikles en service til et givet problemfelt. Til eksamen forventes den studerende: at have forståelse for servicedesign at have forståelse for brugerobservation at have forståelse for hvordan internationale brugerobservationer omsættes til et designkoncept at have erfaring med at anvende udvalgte metoder for brugerdreven innovation i praksis at kunne udvikle et service designkoncept at kunne faciliteter mødet mellem brugeren og en service at kunne indgå i et multikulturelt team, med forskellige faggrupper at kunne perspektivere et designprojekt nationalt og internationalt at kunne sætte sig et fagligt mål og reflektere over dette Indhold Introduktion til hvad servicedesign er og eksempler på, hvor det anvendes Teoretisk indføring i brugerdrevet innovation Præsentation af case Research og identificering af et relevant problem / målgruppe Analyse af problem og målgruppe og præcisering af servicebehov Idé udvikling Redegørelse og redigering af designkoncept i forhold til målgruppe Samarbejde med andre faggrupper Projektbeskrivelse og faglig refleksion Præsentation for hold, undervisere Holdundervisning Selvstændigt arbejde med individuel vejledning Forelæsning Obligatorisk litteratur Supplerende litteratur Schneider, Jakob/ Stickdorn, Marc: This is Service Design Thinking: Basics, Tools, Cases, Book Industry Services, 2011 Gelting, Anne Katrine G.: Servicedesign forbedrer oplevelsen DCDR; Mind Design #5, Download fra Fischer, Margit et al.: Slip brugerne løs på biblioteket: Kogebog til brugerinddragelse Hovedbiblioteket, Århus Download:

38 Page 3/3 Mattelmäki Tuuli: Design Probes. University of Art and Design Helsinki 2006 Design Studies, HUMAN CENTERED DESIGN, kapitel 4 Se artikler og beskrivelser af bruger drevet innovation og service design på: British Design Council, Service Design, download september 2009: