LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE"

Transkript

1 LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE November 213

2 LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: November 213

3 Indhold Stadig lav ledighed 5 Store ledighedsforskelle 13 Rådighed og sanktioner 27 Højere ledighed blandt indvandrere og efterkommere 33 Faldet ud af dagpengesystemet og hvad så? 35 Arbejdsløshedsdagpenge i Danmark og 4 nabolande 39 Litteraturliste 49

4

5 Side 5 Stadig lav ledighed Selv om ledigheden er steget med 85. personer siden den nåede et historisk lavpunkt i 28, så er den stadig forholdsvis lav, jf. figur 1. Figur 1 Ledigheden stadig lav 4 1. fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret AKU-ledighed Bruttoledighed Nettoledighed KILDE: Danmarks Statistik. Ledigheden udgør i juli 213 5,7 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden består både af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælpsmodtagere, der skal stå til rådighed. Ledigheden er siden juni 28, hvor det historiske lavpunkt for ledigheden blev nået, steget for både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, jf. tabel 1. Tabel 1 Både flere på kontanthjælp og dagpenge Bruttoledighed Juni 28 Juli 213 Ledige på kontanthjælp Ledige på arbejdsløshedsdagpenge I alt KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

6 Side 6 Forholdsmæssigt er ledigheden steget lige meget for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. AKU-ledigheden er steget meget Arbejdskraftundersøgelse (AKU)-ledigheden, jf. boks 1, er steget mere end den registrerede ledighed. Den stigende AKU-ledighed skyldes primært et stigende antal årige, der ønsker et job og som søger aktivt, men som endnu ikke har opnået beskæftigelse. I 27 var der stort set ingen forskel på den registrerede ledighed og AKU-ledigheden. Den lille forskel mellem de 2 ledighedsbegreber skyldtes, at AKU-ledigheden for årige var godt 2. højere, end den registrerede ledighed, men den effekt blev stort ophævet af, at AKUledigheden var lavere end den registrerede ledighed for årige. Alene højere AKUledighed blandt unge I 212 var der næsten 5. unge AKU-ledige, som ikke talte med i den registrerede ledighed. Samtidig er AKU-ledigheden nu ikke længere lavere for årige, jf. figur 2.

7 Side 7 Figur 2 Højere AKU-ledighed alene blandt unge AKU-ledige fratrukket bruttoledige, tusinde fuldtidspersoner år år Alle KILDE: Danmarks Statistik. Unge AKU-ledige er primært studerende De næsten 5. unge, der gerne vil have et arbejde, men som endnu ikke har fået det, er primært studerende. Næsten 6 pct. af alle AKUledige årige er studerende, mens kun 15 pct. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp, jf. figur 3.

8 Side 8 Figur 3 Studerende dominerer ungdomsledighed Andel af årige AKU-ledige, pct., 3. kvt kvt Øvrige Registreret ledige Studerende 4 2 KILDE: Specialkørsel på Danmarks Statistiks AKU-tal. De internationale målinger af ungdomsarbejdsløshed er således for Danmarks vedkommende domineret af studerende, der gerne vil have et studiejob. Højere AKU-ledighed er ikke et udtryk for skjult ledighed Arbejdsstyrken er blevet mindre Den stigende AKU-ledighed er ikke et udtryk for, at markant flere danskere, over 25 år, har mistet retten til offentlig forsørgelse, men stadig gerne vil have et arbejde. Var det tilfældet, så ville disse personer have optrådt i opgørelsen af AKU-ledigheden. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse er derimod et udtryk for, at enten vil færre danskere have et arbejde eller så er indsatsen fra udenlandske medarbejdere blevet mindre. Ledigheden er i løbet af krisen steget med 85. personer. I samme periode er beskæftigelsen faldet med 175. personer. Arbejdsstyrken er således blevet ca. 9. personer mindre.

9 Side 9 Boks 1 Ledighedsbegreber Begrebet ledigheden var i mange år alene registrerede eller nettoledigheden. Tallet omfatter personer, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, og som har en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke de, der deltager i aktivering. Fra starten af dette århundrede begyndte begrebet bruttoledighed at blive anvendt. Det omfatter alle nettoledige plus alle personer, der modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, som har en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltager i aktivering. I denne publikation er det denne ledighedsdefinition, der bliver omtalt som ledigheden. Det 3. ledighedsbegreb er AKU-ledigheden, som er tal fra arbejdskraftundersøgelsen. Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres på samme måde i alle EU-lande, og giver således mulighed for at sammenligne på tværs af landene. AKU-ledigheden er en interviewbaseret ledighed, hvor alle der svarer ja på 3 spørgsmål, der internationalt definerer det at være ledig, så indgår i AKU-ledigheden. De 3 spørgsmål er: 1) Om personen aktivt søger arbejde 2) Om personen er i stand til at overtage arbejde inden for 2 uger 3) Om personen er villig til at arbejde Det er således ikke en forudsætning for at være AKU-ledig, at man modtager, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge og har pligt til at stå til rådighed. Færre langvarige ledighedsforløb det sidste år Antallet af ledighedsforløb er fordoblet siden 28. I april 28 var der ca. 5. ledighedsforløb. Det tal er 5 år senere ca. 1., jf. figur 4.

10 Side 1 Figur 4 Antal forløb fordoblet siden Antal dagpengeforløb i april, bruttoledige, tusinde -8 uger 9-26 uger uger over 1 år KILDE: Jobindsats.dk. I årene var der ca dagpengeforløb i april måned. Det tal er faldet med ca. 25. fra 212 til 213. Det er særligt antallet af ledighedsforløb over 1 år, der er faldet, men også antallet af ledighedsforløb, der varer 9-26 uger og uger, er faldet. Derimod er antallet af ledighedsforløb, der varer -8 uger, uforandret. Dagpengereformen virker Ledighed stadig lidt lavere end i 25 Faldet kan skyldes, at der er sket en mindre forbedring af de økonomiske konjunkturer, men det kan også skyldes, at dagpengereformen indebærer, at forsikrede ledige kommer hurtigere i arbejde. Ledighedsbilledet i 212 er næsten tilbage til situationen i 25. Antallet af forsikrede fuldtidsledige var i 212 ca I 25 var det ca. 15., mens det var ned på 53. i 28. Fra 25 til 28 faldt både antallet af personer, der var berørt af ledighed og den gennemsnitlige tid de berørte var ledige, jf. tabel 2.

11 Side 11 Tabel 2 Tilbage til 25 Forsikrede ledige Antal berørte personer Fuldtidspersoner Gns. varighed, uger , , ,8 KILDE: Jobindsats.dk. I 212 er antallet af berørte knap 34. personer og dermed næsten tilbage til 25 niveauet. Tilsvarende gælder den gennemsnitlige varighed af alle ledighedsforløb. Den faldt markant fra 25 til 28, men er nu næsten tilbage på 25 niveauet. Hver 2. er ude af ledighed efter 6 måneder Hvert 2. a-kassemedlem, der bliver ledig, modtager ikke længere offentlig forsørgelse efter 6 måneder. Sådan var det med de, der blev ledige i 24. Sådan er det med de, der blev ledige i 211. Også her er ledighedsbilledet tilbage til 25, jf. figur 5. Figur 5 Hver anden tilbage i job efter 6 måneder Andel af påbegyndte dagpengeforløb der stadig modtager offentlig ydelse uger ANM.: Figuren indeholder tilbagefald til alle ydelser. KILDE: Jobindsats.dk.

12 Side 12 Under højkonjunkturen kom ledige logisk nok hurtigere i job. Af de a- kassemedlemmer, der blev ledige i 27, modtog godt 1 ud af 3 stadig offentlig forsørgelse efter 6 måneder. Det var 12 procentpoint færre end i 211. I alt overvejende grad vil de personer, der ikke længere modtager offentlig forsørgelse, have fået arbejde.

13 Side 13 Store ledighedsforskelle 3F s a-kasse har det højeste ledighedsniveau blandt a-kasserne. 11 pct. af alle 3F s a-kassemedlemmer er ledige, jf. figur 6. Figur 6 Højeste ledighedsniveau i 3F Andel af a-kassens medlemmer, der er ledige, pct., Faglig Fælles a-kasse (3F) Byggefagenes a-kasse Teknikere Journalistik, Kom. og Sprog Fødevareforbundet (NNF) Kristelig Magistre Det Faglige Hus Metalarbejdere HK Økonomer Funktionærer og Servicefag Frie Funktionærer Akademikere Fag og Arbejde (FOA) Selvstændige (DANA) El-faget Business Socialpædagoger Børne- og Ungdomspæd. Selvstændige (ASE) Min akasse FTF Lærere Ingeniører Ledere Danske Sundhedsorg. KILDE: Danmarks Statistik. Den laveste ledighed er blandt Danske Sundhedsorganisationers a- kassemedlemmer. Her er ledigheden 1,7 pct. Offentligt ansatte mindre påvirket af krisen Stadig forgæves rekrutteringer A-kasser med mange offentligt ansatte som FOA, Socialpædagogerne, Børne- og Ungdomspædagogerne, FTF, Lærerne og Danske Sundhedsorganisationer har alle en lavere ledighed end gennemsnitsledigheden på 6,1 pct. Det skyldes blandt andet, at den offentlige beskæftigelse ikke er faldet under den økonomiske krise, mens den private sektor har tabt 175. arbejdspladser. Trods den højere ledighed, så er der stadig virksomheder, der oplever, at det ikke er muligt at rekruttere de ønskede medarbejdere. I 1. halvår af 213 har der været 319 forgæves rekrutteringer af rengøringsassistenter. Samtidig er de 18.8 ledige, der har oplyst til jobcentrene, at de er villige til at varetage et job som rengøringsassistent, og som har været ledige i mere end 3 måneder, jf. tabel 3.

14 Side 14 Tabel 3 Stadig forgæves rekrutteringer Stilling Account manager (sælger) Antal ledige Forgæves rekrutteringer top Rengøringsassistent Programmør og systemudvikler Butiksassistent Maskiningeniør ANM.: Ledige omfatter alene personer med mere end tre måneders ledighed. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (213), Rekruttering forår 213, tabel 3. Antallet af ledige er undervurderet Havde ledighedstallet inkluderet ledige fra 1. ledighedsdag og alle ledige, der er i stand til at varetage et rengøringsjob, så ville ledighedstallet have været markant højere. Nogle af de 5 stillingskategorier, hvor forgæves rekrutteringer er mest udbredt, kræver langvarende uddannelser, hvilket begrænser udbuddet af arbejdskraft, mens andre stillingskategorier kræver ingen eller kortvarig uddannelse. Udbuddet af arbejdskraft er derfor meget stort på disse områder, men alligevel er det vanskeligt at besætte ledige stillinger. Ikke alle uddannelser giver job Der er stor forskel på ledigheden for personer med forskellig uddannelse. Høj beskæftigelse er altså ikke alene et spørgsmål om at tage en uddannelse. Det skal også være den rigtige uddannelse. Ledigheden svinger mellem og 2 pct. Bachelorer inden for europæisk etnologi og som bibliotekar har en ledighed på ca. 2 pct., mens kandidater inden for statistik og klinisk sygepleje har en ledighed på pct., jf. figur 7

15 Side 15 Figur 7 Nogle typer uddannelse fører til ledighed Andel på dagpenge, årige, pct., Bibliotekar, BA Europæisk etnologi, BA Arkitekt, BA Butiksmedhjælper Kunsthistorie, BA Aktuar Sundhedsøkonom Husbygning, civ.ing. Statistiker, cand. Klinisk sygepleje, cand. ANM.: Alle uddannelser i Forsvaret og med under 1 uddannede indgår ikke. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Ser man på typer af uddannelser, hvor mere end 7 personer har en uddannelse, så er det ingeniører med en bachelor, der har det højeste ledighedsniveau, jf. tabel 4.

16 Side 16 Tabel 4 Høj ledighed for en række uddannelser Forsikrede ledige, årige, 212 Uddannelse, 1 højeste på ledighed Antal ledige Andel af uddannede, pct. Ingeniør, bachelor , Humaniora, bachelor ,9 Erhvervsgrunduddannelse ,8 Informatik bachelor 11 13,8 Sundhedsservicesekretær ,5 Kommunikation, bachelor ,3 Designteknolog , Web-integrator 96 12,6 Anlægsgartner 96 11,2 Kulturformidling, kandidat 9 11, ANM.: Der er minimum 7 med given uddannelse i hver kategori. Uddannelser i Forsvaret indgår ikke. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistiks uddannelsesregister. 4 ud af de 1 uddannelser med højest ledighed er bachelorer. Ledigheden blandt læger og politibetjent er med,3 pct. den laveste blandt de større uddannelsestyper, jf. tabel 5.

17 Side 17 Tabel 5 En række uddannelser har lav ledighed Forsikrede ledige, årige, 212 Uddannelse, 1 laveste på ledighed Antal ledige Andel af uddannede, pct. Læge 49,3 Politibetjent 32,3 Afdelingssygeplejerske 7,4 Offentlig administration, diplom 4,5 Tandlæge 29,7 Sygeplejerske 518,9 Revisor, kandidat 65 1, Matematik 14 1,1 Maskinmester 49 1,4 Teknikumingeniør, bygning 58 1,6 ANM.: Der er minimum 7 med given uddannelse i hver kategori. Uddannelser i Forsvaret indgår ikke. KILDE: Specialkørsel på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Offentligt ansatte med lav ledighed De 6 uddannelser med lavest ledighed retter sig alle mod ansættelse i den offentlige sektor eller stærkt offentligt regulerede områder. Mænds krise Mænd mere påvirket af krisen end kvinder Gennem mange år har ledigheden været højere for kvinder end for mænd. I 27 året før den økonomiske krise begyndte var ledigheden for kvindelige a-kassemedlemmer 3, pct., mens den var 1,8 pct. for mænd. 2 år efter, i 29, var det billede ændret markant. Kvinders ledighed var kun steget marginalt til 3,1 pct., mens mænds var steget til 3,9 pct., jf. figur 8.

18 Side 18 Figur 8 Mænds krise Andel forsikrede bruttoledige i august, fuldtidspersoner, pct. Kvinder Mænd KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Krisen var primært mænds krise Den økonomiske krise var således særligt i 29 og 21 mænds krise. Kvinders ledighed steg også fra 28 til 21, men ikke så kraftigt som for mænd. I 211 og 212 steg ledigheden for forsikrede kvinder fortsat, mens den faldt svagt for forsikrede mænd. Ledighedsprocenten blev dermed igen højere for kvinder end for mænd, om end forskellen ikke er så markant som før krisen. I 213 har den kortere dagpengeperiode betydning Mænd blev mest ramt, fordi kun den private sektor har mistet job I 213 falder ledigheden for både forsikrede mænd og kvinder. Den primære årsag er den kortere dagpengeperiode. Tallet er sandsynligvis kun i begrænset omfang påvirket af en positiv udvikling i beskæftigelsen. Krisen har øget mænds ledighed mere end kvinders, fordi krisen alene har kostet arbejdspladser i den private sektor. Den offentlige sektor har ligeså mange ansatte nu, som da krisen satte ind i 28. Mænd er i markant højere grad ansatte i den private sektor, mens kvinder er overrepræsenteret i den offentlige sektor. Derfor har krisen resulteret i en større stigning i ledigheden for mænd end for kvinder. Mænds ledighed ændrer sig mere markant over året end kvinders. Sæsonudsvingene i ledigheden for forsikrede mænd er typisk personer, mens der kun er meget små udsving for kvinder, jf. figur 9.

19 Side 19 Figur 9 Mænds ledighed svinger over året Antal forsikrede bruttoledige, fuldtidspersoner, tusinde Kvinder Mænd KILDE: Danmarks Statistik. Mænd arbejder i den private sektor, som er mere sæsonfølsom Forskellen i sæsonudsving skyldes, at mænd i højere grad er ansat i den private sektor, som har en produktion, der i meget højere grad er påvirket af sæsonudsving i efterspørgslen og vejret end tilfældet er for den offentlige sektor, hvor mange kvinder er ansat. Ingen sammenhæng mellem alder og ledighed Der er ingen sammenhæng mellem alder og ledighedsomfang. Den markant højeste ledighed er blandt årige, hvor 9,4 pct. af arbejdsstyrken er ledige. Lavest ledighed er der blandt årige, hvor 4,6 pct. er ledige, jf. figur 1.

20 Side 2 Figur årige har højest ledighed 1 Andel ledige, fuldtidsbruttoledige år år 3-39 år 4-49 år 5-64 år KILDE: Danmarks Statistik. Ungdomsarbejdsløshed ikke særligt tema i Danmark Ledigheden er steget meget for årige Økonomiske incitamenter virker! Der er således ikke noget særligt ungdomsarbejdsløshedsproblem i Danmark. Der er en udfordring med at skabe flere private arbejdspladser, men der er særligt blandt årige, at der er mange ledige. Under krisen er ledigheden steget mindst for årige og årige, mens den er steget klart mest for årige. Det viser, at økonomiske incitamenter virker. Ydelserne for årige, uanset om de modtager kontanthjælp eller dagpenge, er markant lavere end for årige. Ændringerne af vilkårene for kontanthjælp, som træder i kraft fra 1. januar 214, kan tænkes at bidrage til at reducere ledigheden for årige, fordi satserne for nogle kontanthjælpsmodtagere i denne aldersgruppe bliver sat ned. Tallene tyder også på, at det ikke er lykkedes jobcentre og a-kasser at få nyuddannede årige til at søge job tilstrækkeligt bredt. Identifikationen med en bestemt uddannelse risikerer at reducere viljen til at søge uden for dette faglige område, ligesom viljen til at flytte sig geografisk kan være for lille. Lidt længere tid inden ældre får job igen Når 5-64-årige a-kassemedlemmer mister arbejdet, så tager det lidt længere tid at komme tilbage i arbejde, end tilfældet er for 3-49-årige forsikrede ledige. Efter 1 års ledighed modtager 48 pct. af 5-64-årige stadig offentlig forsørgelse, mens det er 41 pct. for 3-49-årige og 3 pct. for årige, jf. figur 11.

21 Side 21 Figur 11 Ældre lidt længere tid om at få job igen 1 Andel af påbegyndte dagpengeforløb der stadig modtager ydelse, uger 17 uger 34 uger 52 uger ANM.: Det er tilbagefald til alle ydelser, ikke kun dagpenge. KILDE: Jobindsats.dk. Højest ledighed i udsatte kommuner Der er en klar sammenhæng mellem kommunernes rammevilkår og andelen af forsikrede ledige. Kerteminde Kommune har den største andel forsikrede ledige med 7,7 pct., mens Allerød har den mindste andel med 2,6 pct., jf. figur 12.

22 Side 22 Figur 12 Højest ledighed i udsatte kommuner Ledighedsprocent, forsikrede ledige, Allerød Kerteminde Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, SFI og egne beregninger. Rammevilkår har ingen betydning for varigheden af et ledighedsforløb. Når et a-kassemedlem bliver ledig, så er vedkommende ikke ledig i længere tid i Haderslev end i Gentofte. I begge kommuner er en forsikret ledig i gennemsnit ledig i 2 uger, jf. figur 13.

23 Side 23 Figur 13 Lige lang tid på dagpenge uanset kommune Gennemsnitlig varighed af perioder på dagpenge, uger, Gentofte Haderslev Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, SFI og egne beregninger. Når ledigheden er lavere i Gentofte end Haderslev, så skyldes det, at sandsynligheden for at blive ledig er lavere i Gentofte, end den er i Haderslev. Rammevilkår ingen betydning for at holde fast i job Har forsikrede ledige haft en periode på dagpenge, men nu kommet tilbage i arbejde igen, så er der relativt lille forskel - uanset kommunale rammevilkår - på sandsynligheden for at blive ledig igen, jf. figur 14.

24 Side 24 Figur 14 Kommune uden betydning for at holde fast i job Andel i beskæftigelse 12 måneder efter ledighed, forsikrede, pct., Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, SFI og egne beregninger. Forsikrede ledige i kommuner med dårlige rammevilkår holder altså ligeså godt fast i beskæftigelse, som forsikrede ledige i kommuner med gode rammevilkår. Højere ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere Ledigheden for personer med ikke-vestlig herkomst er højere, end for personer med dansk herkomst. Forskellen mellem personer med dansk herkomst og personer med ikke-vestlig herkomst er blevet mindre fra 24 til 212. I 24 var ledigheden 6,4 procentpoint større for personer med ikke-vestlig herkomst, end for personer med dansk herkomst. Den forskel er i 212 faldet til 4,1 procentpoint, jf. figur 15.

25 Side 25 Figur 15 Vestlige borgere ligner danskerne 15 Andel fuldtidsbruttoledige, årige, pct. Dansk herkomst Vestlig herkomst Ikke-vestlig herkomst KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Vestlige indvandrere ligner danskere Ingen tegn på velfærdsturisme Ledigheden for personer med vestlig herkomst følger samme mønster, som ledigheden for personer med danske herkomst. Også her er der dog sket en reduktion i forskellen på de 2 gruppers ledighed. I 24 var ledigheden 1,7 procentpoint højere for personer med vestlig herkomst, end for personer med dansk herkomst. Den forskel er i 212,8 procentpoint. Den udvikling er sket i den periode, hvor arbejdsmarkedet i EU er blevet udvidet med en række nye medlemsland fra blandt andet Østeuropa. Det har dog ikke givet anledning til, at en større andel ikke-vestlige borgere i Danmark modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Der er således ikke i disse tal indikationer af såkaldt velfærdsturisme - tværtimod. Det udelukker dog ikke, at billedet kan være anderledes set på enkeltlande eller hvis alle former for ydelser bliver inkluderet.

26

27 Side 27 Rådighed og sanktioner 1 ud af 6 står ikke til rådighed Hver 6. af alle ledige står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de ikke aktivt søger beskæftigelse, er i stand til at overtage arbejde eller er villig til at arbejde, jf. figur 16. Figur 16 Hver fjerde ung står ikke til rådighed Andel af ledige, der reelt ikke står til rådighed, 3. kvt kvt. 213, pct Alle år 3-49 år 5-64 år ANM.: Både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Baseret på Arbejdskraft-undersøgelsen, der er interviewbaseret. Populationen er vægtet med individuelle opregningsfaktorer. KILDE: Egne udtræk på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Hver 4. under 3 år står ikke til rådighed Lang flere sanktioner i kommunerne end i a-kasserne Det er særligt blandt årige, at en stor andel ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det høje ledighedsniveau blandt årige og den generelle debat om ungdomsarbejdsløshed bør vurderes på baggrund af den store andel årige, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en afgørende forudsætning for at komme i arbejde, at ledige søger arbejde, er villige til at overtage arbejde og er i stand til at overtage arbejde. Brugen af rådighedssanktioner er langt mere udbredt i kommunerne end i a-kasserne. I gennemsnit fik ledige kontanthjælpsmodtagere i sanktioner pr. fuldtidsledig, mens det kun blev givet,8 sanktion pr. fuldtidsledig i a-kasser i gennemsnit, jf. figur 17.

28 Side 28 Figur 17 Langt flere sanktioner i kommunerne 2,5 Gennemsnitlig antal rådighedssanktioner pr. fuldtidsledig Dagpengesanktioner Kontanthjælpssanktioner 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , ANM.: Kontanthjælpssanktioner er alene opgjort for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, som ligesom forsikrede ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 28 indgår sanktioner givet på baggrund af hændelser i a-kasserne også i statistikken. KILDE: Jobindsats.dk. 25 gange så ofte sanktion i kommunerne Stor forskel mellem a- kasserne Brugen af rådighedssanktioner sker således 25 gange oftere i kommunerne, end i a-kasserne. Det er tilfældet, selv om begge grupper af ledige i store træk er omfattet af de samme rådighedsregler. Der er stor forskel på, hvor ofte de enkelte kommuner og a-kasser anvender sanktioner. I Min A-kasse er det næsten hver 4. fuldtidsledig, der i gennemsnit har fået en rådighedssanktion, mens det i a-kasser som Magistrene og Business er mindre end 2 pct., jf. figur 18.

29 Side 29 Figur 18 Stor forskel på omfang af sanktioner Gennemsnitlig antal rådighedssanktioner pr. fuldtidsledig, 212,25,2,15,1,5, Min akasse Det Faglige Hus Kristelig Selvstændige (ASE) Byggefagene Danske Sundhedsorg. El-faget Selvstændige (DANA) Metalarbejdere Fag og Arbejde (FOA) HK Lærere Fødevareforbundet (NNF) Funktionærer og Servicefag Frie Funktionærer Faglig Fælles a-kasse (3F) FTF Økonomer Socialpædagoger BUPL Ledere Ingeniører Teknikere Akademikere Journalistik, Kom. og Sprog Business Magistre,25,2,15,1,5, KILDE: Jobindsats.dk Der er ikke nogen logisk grund til, at andelen af sanktionerede ledige, f.eks. er dobbelt så høj i Kristelig A-kasse, end den er i 3F s a-kasse. Fælles for a-kasserne er, at de ikke har noget økonomisk incitament til at tildele ledige en sanktion. Tværtimod er sanktioner en gene for de medlemmer, som a-kasserne lever af. Også store forskelle mellem kommunerne Modsat har kommunerne et økonomisk incitament til at give en rådighedssanktion. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor sanktioner er mere udbredte i kommunerne, men det kan ikke forklare, hvorfor forskellene mellem kommuner er endnu større end mellem a-kasser. I Lemvig Kommune blev der i 212 i gennemsnit givet næsten 8 rådighedssanktioner pr. fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager. I Herning var det tilsvarende tal,3 sanktioner pr. ledig, jf. figur 19.

30 Side 3 Figur Store forskelle i brug af sanktioner i kommuner Lemvig Gennemsnitlig antal rådighedssanktioner pr. fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, 212 Skive Slagelse Vordingborg Favrskov Aalborg København Odense Aarhus Dragør Greve Høje-Tåstrup Fredensborg Herning ANM.: Kontanthjælp er alene matchgruppe 1. KILDE: Jobindsats.dk. Forskellene mellem Lemvig og Herning svarer til, at rådighedssanktioner bruges 26 gange hyppigere i Lemvig end i Herning. Uforklarligt store forskelle Forskellene mellem kommunerne og a-kasserne er uforklarligt store. Der er således meget markante forskelle på de 5 kommuner og de 5 a- kasser, der oftest tildeler borgerne en sanktion, jf. figur 2.

31 Side 31 Figur 2 Top 5 i kommuner og a-kasser Gennemsnitlig antal rådighedssanktioner pr. fuldtidsledig, Lemvig Skive Slagelse Vordingborg Favrskov Min A-kasse Det Faglige Hus Kristelig Selvstændige (ASE) Byggefagene KILDE: Jobindsats.dk. A-kasserne har intet økonomisk incitament til at give medlemmerne en sanktion - tværtimod. A-kasserne lever af tilfredse medlemmer, hvilket rådighedssanktioner ikke bidrager til. Fejlniveauet i a- kasserne højere end de officielle tal viser Ca. 2 pct. af a-kassernes rådighedsvurderinger bliver omgjort af Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med a-kasserne. Bag tallene gemmer sig dog, at styrelsen i en række tilfælde ikke er enige i a-kassernes vurdering af, at de ledige har været tilstrækkelig aktivt jobsøgende. Styrelsen har imidlertid ikke kunnet omgøre rådighedsvurderingerne, fordi a- kassernes vejledning af de ledige ikke har været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der i sådanne situationer afgørende vægt på, hvilken vejledning ledige har modtaget fra a-kassen om at være aktiv jobsøgende, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (213). Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt a-kassernes vejledning om aktiv jobsøgning. I 28 pct. af de undersøgte sager blev a-kasserne anmodet om at vejlede de ledige på ny og i overensstemmelse med tilsynets anbefalinger. A-kassernes fejladministration i rådighedssager kan således være væsentlig mere omfattende, end de officielle tal viser.

32

33 Side 33 Højere ledighed blandt indvandrere og efterkommere Ledigheden for personer med ikke-vestlig herkomst er højere, end for personer med dansk herkomst. Forskellen mellem personer med dansk herkomst og personer med ikke-vestlig herkomst er blevet mindre fra 24 til 212. I 24 var ledigheden 6,4 procentpoint større for personer med ikke-vestlig herkomst, end for personer med dansk herkomst. Den forskel er i 212 faldet til 4,1 procentpoint, jf. figur 21. Figur 21 Vestlige borgere ligner danskerne 15 Andel fuldtidsbruttoledige, årige, pct. Dansk herkomst Vestlig herkomst Ikke-vestlig herkomst KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Ledigheden for personer med vestlig herkomst følger samme mønster som ledigheden for personer med dansk herkomst. Også her er der dog sket en reduktion i forskellen på de 2 gruppers ledighed. I 24 var ledigheden 1,7 procentpoint højere for personer med vestlig herkomst, end for personer med dansk herkomst. Den forskel er i 212,8 procentpoint. Den udvikling er sket i den periode, hvor arbejdsmarkedet i EU er blevet udvidet med en række nye medlemslande fra blandt andet Østeuropa. Det har dog ikke givet anledning til, at en større andel ikke-vestlige borgere i Danmark modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Der er således ikke i disse tal indikationer af såkaldt velfærdsturisme - tværtimod.

34 Side 34 Det udelukker dog ikke, at billedet kan være anderledes set på enkeltlande, eller hvis alle former for ydelser bliver inkluderet.

35 Side 35 Faldet ud af dagpengesystemet og hvad så? Godt 5. personers dagpengeret udløb i januar 213. Af dem var knap 4 i arbejde som lønmodtager i januar 213. I juli 213 var det tal faldet til 3, jf. tabel 6. Tabel 6 Få i arbejde efter mistet dagpengeret Personer der er faldet ud af dagpengesystemet, januar 213 Status januar 213 Status juli 213 I alt Lønmodtager Særlig uddannelsesydelse Kontanthjælp Sygedagpenge Seniorjob SU Jobrotation 7 13 Efterløn mm Dagpenge/genoptjent dagpengeret Hverken ydelse eller lønindkomst KILDE: Jobindsats.dk. Særlig uddannelsesydelse var mere end 2. på i januar. Det tal faldt med 1. personer over de næste 6 måneder. Til gengæld steg antallet på kontanthjælp, i seniorjob og på SU. Både i januar og juli var godt 1. personer uden ydelse eller lønindkomst. Mange opnår beskæftigelse umiddelbart inden udløbet af dagpengeperioden, jf. DØR (213) og KRAKA (213). Beskæftigelseseffekten umiddelbart før udløbet af dagpengeperioden indebærer en selektion, som resulterer i, at dem, der faktisk mister retten til dagpenge, ikke i særlig høj grad opnår beskæftigelse. Personer med sociale problemer har fået svært ved at holde fast i dagpenge Det er i væsentligt omfang personer, der ikke kan eller vil arbejde på de områder, hvor jobbene er. Når en del ikke kan arbejde, så kan det skyldes at disse mennesker har sociale eller helbredsmæssige udfordringer, som gør, at de ikke kan opnå længerevarende beskæftigelse, men de forholdsvis lave krav til at få dagpenge, som var gældende før 21, har de haft mulighed for at honorere.

36 Side 36 Personerne, der falder ud af dagpengesystemet i 213 er således i stort omfang en strukturel tilpasning af målgruppen, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Færre jobmuligheder inden for den private sektor Desuden har de dårlige muligheder for at få arbejde i særligt den private sektor også haft betydning. Det har været nødvendigt for en del ledige at flytte sig geografisk eller fagligt. Har man ikke evnet det eller været villige til det, så kan ledige have mistet dagpengeretten. 3F s a-kasse har den største andel af medlemmerne, der er faldet ud af dagpengesystemet i første halvår af 213. I 3F er knap 2,5 pct. af medlemmerne faldet ud af dagpengesystemet i 1. halvår 213, jf. figur 21. Figur 21 Størst andel 3F ere er faldet ud 2,5 Andel af a-kassens medlemmer der er faldet ud af dagpengesystemet, pct., januar-juli 213 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Faglig Fælles a-kasse (3F) Fødevareforbundet (NNF) Teknikere Journalistik, Kom. og Sprog Metalarbejdere Kristelig HK Byggefagene Det Faglige Hus Selvstændige (DANA) Funktionærer og Servicefag Frie Funktionærer Magistre Business Min akasse Akademikere Selvstændige (ASE) Økonomer El-faget FTF Fag og Arbejde (FOA) Socialpædagoger Børne- og Ungdomspæd. Ingeniører Ledere Lærere Danske Sundhedsorg., KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Offentligt ansatte nemmere gennem krisen Store forskelle mellem kommuner Mindste andel er faldet ud i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, hvor ca.,1 pct. af medlemmerne er faldet ud. A-kasser med mange offentligt ansatte har markant færre, der er faldet ud af dagpengesystemet, end a-kasser med mange privat ansatte medlemmer. Tallene bekræfter, at den økonomiske krise i meget højere grad har påvirket den private sektor, end den offentlige sektor. Der er stor forskel på andelen af indbyggerne i de enkelte kommuner, der har mistet retten til dagpenge. Generelt set vokser andelen af befolkningen, der har mistet retten til dagpenge, jo dårligere rammevilkårene er i en kommune, men der er meget store variationer.

37 Side 37 I Allerød, Billund og Ærø kommuner har knap 4 promille af alle årige indbyggere mistet dagpengeretten i de første 7 måneder af 213. Tallene er på samme niveau i kommunerne til trods for at de 3 kommuner har væsentligt forskellige rammevilkår, jf. figur 22. Figur 22 Stor variation trods ens rammevilkår Dagpengemodtagere faldet ud af dagpengesystemet, pr. tusinde årige indbyggere Høje Taastrup Ishøj Allerød Billund Ærø 4 2 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, SFI og egne beregninger. Mange ikke-vestlige indvandrere mister dagpengeretten Nogle af de kommuner, hvor den største andel af befolkningen har mistet dagpengeretten, er Høje Taastrup og Ishøj. Begge kommuner har mange ikke-vestlige indvandrere i befolkningen. I Ishøj er det 2 ud af 3 af de, der har mistet dagpengeretten, der har ikke-vestlig herkomst. I Ishøjs befolkning på år udgør ikke-vestlige indvandrere 1 ud af 3. Ikke-vestlige indvandrere er således markant overrepræsenteret blandt personer, der falder ud af dagpengesystemet. På landsplan er det 16 pct. af de, der har mistet dagpengeretten, der er ikke-vestlige indvandrere. Ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af befolkningen. Ø-samfund har få, der falder ud Få har mistet dagpengeretten i de små ø-samfund som Fanø, Samsø, Ærø, Bornholm og Læsø, selv om de fleste af disse kommuner har relativt dårlige rammevilkår.

38

39 Side 39 Arbejdsløshedsdagpenge i Danmark og 4 nabolande Størst andel forsikrede ledige i Danmark I Danmark er 3 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år fuldtidsmodtagere af dagpenge, eksklusiv aktiverede. Det svarer til 15.3 fuldtidspersoner eller 4 pct. af arbejdsstyrken. Denne andel er højere, end i Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Antallet af forsikrede ledige er i Danmark steget siden 27, hvorimod det er faldet i Sverige og Tyskland trods den økonomiske lavkonjunktur siden 28, jf. figur 23. Figur 23 Flest er på dagpenge i Danmark 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Andel dagpengemodtagere i befolkningen, årige, pct Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, KILDE: DA, Arbejdsmarkedsrapport 212. Antallet af forsikrede ledige er bestemt af de økonomiske konjunkturer, vilkårene for arbejdsløshedsunderstøttelse og vilkårene for at opnå øvrige typer af offentlige ydelser. De forholdsvis få forsikrede ledige i Storbritannien er blandt andet et resultat af, at dagpengeperioden er relativ kort.

40 Side 4 Vilkår og rettigheder I de fleste europæiske lande er arbejdsløshedsforsikring obligatorisk, mens det i Danmark og Sverige er frivilligt at forsikre sig mod ledighed. Her er arbejdsløshedsforsikringen funderet i arbejdsløshedskasser ofte knyttet til fagbevægelsen, hvorimod forsikringen i de fleste andre europæiske lande er administreret af offentlige myndigheder. I både Danmark og Sverige er forsikringsgraden relativ høj. I Danmark er 8 pct. af arbejdsstyrken mellem 18 og 65 år arbejdsløshedsforsikrede. Sammen med kravet om at være forsikret og have bidraget til forsikringen i en periode, er det et krav, at ledige skal stå til rådighed og opfylde et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskrav Danmark har fortsat det mindste beskæftigelseskrav Efter dagpengereformen 1. juli 21 i Danmark er kravet, at ledige skal have været beskæftiget i sammenlagt mindst 12 måneder inden for en referenceperiode på 3 år. Det svarer til 33 pct. af de 3 år. Det er det mindste beskæftigelseskrav blandt de 5 lande, jf. figur 24. Figur Stadig lettest adgang til dagpenge i DK Krav om beskæftigelsesandel ift. referenceperiode, pct., 212 Danmark Storbritannien Tyskland Sverige Holland KILDE: EU-Kommissionen (212).

41 Side 41 I de andre lande er referenceperioden kortere, hvilket betyder, at den forudgående beskæftigelse skal være mere aktuel. Beskæftigelsesforholdet i Danmark kan være afsluttet i op til 2 år før et påbegyndt ledighedsforløb. Andre lande har krav om et mere aktuelt beskæftigelsesforhold I Holland skal ledige have været i beskæftigelse i 26 af de seneste 36 uger for at få ret til dagpenge. I Sverige, Tyskland og Storbritannien er kravet, at man mindst skal have været i beskæftigelse i halvdelen af referenceperioden. I Sverige er kravet et 1/2 år inden for 1 år, mens det i Tyskland og Storbritannien er 1 år inden for 2 år. Periodelængde Kun i Danmark og Storbritannien er alle ledige garanteret samme ydelsesperiode. Storbritannien har en dagpengeperiode på et 1/2 år, mens dagpengeperioden i Danmark er 2 år for alle dagpengeberettigede. Selv med halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år har Danmark den længste garanterede ydelsesperiode af de 5 lande, jf. figur 25. Figur 25 Mindsteperioden er længst i Danmark Mindsteperiode Alders-/familiebetinget Udvidet beskæftigelseskrav Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien Dagpengeperiode, år KILDE: EU-Kommissionen (212). I Storbritannien bliver ydelsen ved ledighed relativt hurtigt afhængig af formue og ægtefælles indtægt, fordi ledige overgår til det sociale system efter 6 måneders ledighed.

42 Side 42 I Holland er dagpengeperioden som udgangspunkt kun 3 måneder. En længere periode er afhængig af, hvor lang tid en person har været i beskæftigelse. Dagpengeperioden bliver forlænget med 1 måned for hvert år ledige har været i beskæftigelse. Det kræver dog, at også et særligt beskæftigelseskrav er opfyldt, jf. appendiks 4.4. Krav om 21 års beskæftigelse i NL for at få dagpenge i 2 år Dagpengeperioden i Holland kan maksimalt være 38 måneder, hvilket kræver 35 års beskæftigelse. En dagpengeperiode på 2 år, som i Danmark kræver 21 års beskæftigelse. Regeringen i Holland har fremsat et forslag om at reducere den maksimale dagpengeperiode til 2 år. Forslaget er planlagt til at træde i kraft fra 216, jf. agenda (213). Det samme princip om beskæftigelsesafhængighed er der i Tyskland. Her har ledige efter at have opfyldt et krav om 12 måneders beskæftigelse inden for 2 år ret til 6 måneder med dagpenge. 1 års dagpenge i Tyskland forudsætter 2 års beskæftigelse Herefter kan rettigheden blive forøget med 2 måneders ydelse for, hver 4 måneders beskæftigelse indtil en maksimal dagpengeperiode på 12 måneder bliver nået. En dagpengeperiode på 1 år forudsætter således uafbrudt beskæftigelse de sidste 2 år inden tidspunktet for ledighed. For ældre ledige i Tyskland er der mulighed for en udvidet dagpengeperiode på op til 15, 18 eller 24 måneder for ledige over henholdsvis 5, 55 og 58 år. Forlængelsen kræver tilsvarende længere beskæftigelseskrav. Højst dagpenge i 1½ år i Sverige I Sverige afhænger længden af dagpengeperioden af, om man er forsørger eller ej. Bliver ikke-forsørgere ledige, har de ret til dagpenge i 1 år, mens ledige med børn under 18 år har ret til dagpenge i 1½ år. Indkomstkompensation Der er stor forskel på, hvordan de 5 landes arbejdsløshedsforsikringer dækker tabet af arbejdsindkomst. I Danmark kan ledige få op til 9 pct. af den tidligere arbejdsindkomst i dagpenge. Det er ikke muligt i nogen af de øvrige 4 lande, jf. figur 26.

43 Side 43 Figur 26 Danmark har højest kompensation 1 Højest mulige dagpengekompensation som andel af hidtidig løn, pct., Danmark 9 8 Sverige 8 7 Holland Tyskland Ydelsesperiode, måneder 4 ANM.: I Storbritannien er kompensationen ikke indkomstafhængig men i stedet én fast sats for alle dagpengeberettigede, hvorfor kompensationen ikke fremgår. KILDE: EU-Kommissionen (212) og egne beregninger. I Sverige kan ledige modtage op til 8 pct. af den hidtidige indtægt de første 9 måneder af en ledighedsperiode, hvorefter dækningen højst er 7 pct. af tidligere løn. I Holland kan dagpenge de første 2 måneder udgøre op til 75 pct. af hidtidig løn og derefter op til 7 pct. I Tyskland dækker arbejdsløshedsforsikringen op til 6 pct. af indtægtstabet, hvis personen ikke har pligt til at forsørge et barn. Forsørgere kan højst få 67 pct. af hidtidig løn. I Storbritannien er indkomstkompensationen fast uanset hidtidig indkomst og på et væsentligt lavere niveau end i de andre lande. Det betyder, at dagpengesystemet i sig selv vil kompensere en gennemsnitslønnet brite med ca. 15 pct. af hidtidig indkomst. Hertil kommer anden støtte i form af f.eks. boligstøtte, som samlet vil betyde en kompensation omkring 4 pct. for en gennemsnitslønnet. Stor forskel på højeste dagpenge I Danmark er den maksimale dagpengesats i 212 på 788 kr. pr. dag. I Sverige er satsen 581 kr. Det er væsentligt lavere end i Tyskland og Holland, jf. figur 27.

44 Side 44 Figur Mulighed for høje dagpenge i Tyskland Højeste dagpengesats, kr., Tyskland Holland Danmark Sverige Storbritannien ANM.: Satsen i Tyskland er baseret på niveauet i delstaterne i det tidligere Vesttyskland, i det tidligere Østtyskland er den maksimale sats lavere. KILDE: EU-Kommission (212) og egne beregninger. En høj maksimal dagpengesats indebærer, at det for en stor gruppe ledige ikke kan betale sig at tage lavtlønnede job. For at sikre, at det kan betale sig at arbejde for højtlønnede dagpengemodtagere, er det nødvendigt at ydelsesperioden er forholdsvis kort og indkomstkompensationen relativt lav eller en kombination af disse, som det er tilfældet i Tyskland. Den stærkere indkomstafhængighed i det tyske og hollandske dagpengesystem betyder, at ledige i Tyskland og Holland skal have tjent henholdsvis 69.4 kr. og 3.2 kr. pr. måned før dagpengemaksimum er nået. I Danmark vil alle med en hidtidig lønindkomst på mere end 2.65 kr. om måneden i 212 kunne opnå højeste dagpenge. I Tyskland fastholdes kompensationsgraden Ledige i Danmark og Holland, der tidligere havde en lavere indkomst, vil have stort set den samme indkomst som før. Højere indkomster vil modtage en mindre andel af tidligere løn. I Tyskland er kompensationsgraden stort set den samme uanset tidligere indkomst, jf. figur 28.

45 Side 45 Figur 28 Stor forskel på kompensation 1 Kompensationsgrad efter skat, pct., Holland 8 6 Tyskland 6 4 Sverige Danmark 4 Storbritannien 2 5% 75% 1% 125% 15% Hidtidig årlig løn i forhold til gennemsnitsløn 2 ANM.: Nettokompensation efter skat i pct. af hidtidig nettoindkomst i den første måned efter nyledighed, 21. Beregningen er foretaget for enlige uden børn. Evt. boligtilskud er indeholdt i kompensationen, sammen med sociale bidrag til f.eks. fagforening og arbejdsløshedsforsikring. KILDE: OECD (212). Indkomstkompensationen har betydning for den løn ledige er villige til at tage arbejde til. Derfor vil en relativt generøs dækning af tidligere løn indebære, at det i en række situationer ikke kan betale sig at arbejde. Dagpengesystemet i Danmark giver grundlag for marginalisering Dagpengesystemet i Danmark er derfor medvirkende til, at lavere lønnede risikerer at hænge fast i dagpengesystemet og ikke hurtigt kommer i arbejde. En dansk kasseassistent, som i 21 tjente 18. kr. om måneden eller 12.4 kr. efter skat, ville modtage 11.1 kr. om måneden i dagpenge efter skat eller 9 pct. af den tidligere nettoindkomst. I Sverige og Holland ville en person med samme løn få udbetalt henholdsvis 8.5 og 9.4 kr. efter skat og sociale bidrag. I Tyskland og Storbritannien ville nettokompensationen udgøre godt 7. kr. En ledig elektromekaniker, som i 21 tjente 31. kr. om måneden, svarende til 19.3 kr. efter skat, ville i Danmark få en kompensation på 11.8 kr. efter skat. I Sverige ville en ledig med samme hidtidige nettoløn modtage 8.5 kr., mens det hollandske dagpengesystem ville kompensere med 14.1 kr. den 1. måned, jf. tabel 7.

46 Side 46 Tabel 7 En gennemsnitslønnet dansker vil få 3.3 kr. mindre i Sverige Nettokompensation for ledig dansk lønmodtager, pct., 21 Kasseassistent (18. kr./måned, 6 pct. af DK gns.løn) Elektromekaniker (31. kr./måned, 1 pct. af DK gns.løn) Månedlig indkomstkompensation efter skat Journalist (38. kr./måned, 125 pct. af DK gns.løn) Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien ANM.: Indkomstkompensationen er beregnet på baggrund af en dansk lønmodtagers hidtidige månedlige indkomst, opgjort brutto 21 og omregnet til en tilsvarende indkomst i hvert af landene på baggrund af de årlige valutakurser, 21. Kompensationsgraderne er beregnet som netto indkomstkompensation i forhold til tidligere nettoindkomst. Kompensationen indeholder også evt. boligstøtte og er fratrukket faglige kontingenter og andre sociale bidrag. KILDE: OECD (212), DA s lønstatistik og egne beregninger. En ledig journalist med en tidligere løn på 38. kr. om måneden, eller netto 23. kr. vil modtage 52 pct. af den tidligere løn i det danske dagpengesystem, mens personen vil modtage godt 6 pct. af den tidligere løn i dagpenge i Tyskland og Holland.

47 Side 47 Boks 2 Metode for kompensationsberegninger Kompensationsgraderne, som sammenlignes mellem landene, er beregnet på baggrund af OECD s Tax Benefit Calculator. I beregningseksemplerne er taget udgangspunkt i direkte månedsløn for voksne lønmodtagere i forskellige arbejdsfunktioner på baggrund af DA s lønstatistik, 21. For de øvrige lande er kompensationen beregnet med udgangspunkt i den danske månedsløn, og ikke ud fra den udenlandske aflønning af en tilsvarende lønmodtager. Endvidere er de anvendte månedslønninger gennemsnitlige for de specifikke arbejdsfunktioner. Den månedlige kompensation af tidligere indkomst er i landene angivet som indkomstkompensationen i den 1. måned efter ledighedens indtræden. Kompensationen indeholder evt. øvrige sociale bidrag, som f.eks. boligstøtte, og er opgjort efter skat og efter betaling af sociale bidrag, som f.eks. faglige kontingenter, forsikringsbidrag, tillægspension m.v.

48

49 Litteraturliste

50

51 Side 51 Litteraturliste Agenda (213), Holland vil indføre to-års loft på dagpengeperiode, 26. august 213, København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (213), Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 1. halvår 213, København. DA (212), Arbejdsmarkedsrapport 212, København Det Økonomiske Råd (213), Dansk Økonomi efterår 213, København. EU-Kommissionen (212), MISSOC, Bruxelles. KRAKA (213), Dagpengereformen virker status efter et halvt år, København. OECD (212), Benefits and Wages Model: Tax-Benefit Calculator:

52

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation på helt op til 80 % af din bruttoløn.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring giver økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde At miste sit arbejde er både en menneskelig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status for indsatsen under Akutpakken

Status for indsatsen under Akutpakken Jobcenter Aabenraa Dato: 9.1.212 Sagsnr.: 12/43739 Dok.nr.: 17 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Status for indsatsen under Akutpakken - En kvantitativ status for indsatsen Indhold Baggrund... 3 Antal

Læs mere

Benchmarking af a-kasserne

Benchmarking af a-kasserne Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 141 Offentligt PENSIONSSTYRELSEN Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Benchmarking af a-kasserne Statusrapport 2010 Udgiver: Pensionsstyrelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere