Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013

Transkript

1 Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013 Liv og læsning på skærmen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

2 Manchet Tekster på internettet er kendetegnet ved at være multimodale, det vil sige at de består af både skrift, billeder, ikoner og udpræget brug af design og layout, og de udgør mange genrer og etablerer mange kommunikationssituationer. Når man læser og søger på internettet står man derfor over for en lang række udfordringer af læsemæssig art, som vi må forberede eleverne på. I foredraget introduceres til hvad det vil sige at læse på en skærm, hvad det kræver af læsemæssige kompetencer at kunne surfe og søge på nettet og forholde sig kritisk vurderende til det man møder på nettet. Foredraget giver desuden en række konkrete eksempler på hvordan man kan arbejde med faglig læsning på skærmen.

3 It-læsekompetencer i fagene Ringkøbing-Skjern Kommune

4 Det går rigtig godt PISA Elektronisk Læsning Danmark er det land i verden hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene

5 Men, men, men Det går rigtig skidt Danske elever er under middel til elektronisk læsning At finde oplysninger på websider Vurdere og anvende oplysninger Bruge programmer

6 Surferens udfordringer Eks. Jeg kan huske jeg har læst om Ole Tøpholms dialekt på dr.dk/skole Men hvor? Jeg kigger på dr.dk/skole

7 dr.dk/skole

8

9

10

11

12

13 At kunne kende og kommunikere gennem typiske træk Placering på fladen Menuplaceringer Funktionselementer Øverst til højre: Login, søg, kontakt osv Nederst: Jura, adresse, baggrund osv. Hovedområde Øverst-vertikalt: Overmenu/områder Venstre: Overmenu og/eller undermenuer Højre: Aktuelle punkter Det vigtigste i midten Mindre centrale ting nedenfor Relaterede elementer over-, under- og samordnes

14 Eksempler

15 At læse og at lade være! Surfesøgning fordrer at man kan: Vurdere hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?

16 At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

17 Struktur

18 Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur Et sitemap er producentens konception af sitets emne For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.

19 Navigation Hvad sker der Hvor er jeg nu henne? Hvordan hvis jeg klikker hér? kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

20 Navigation i undervisningen Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

21 Eksempel fra projektet Itlæsekompetencer I fagene Elever i 1./2. klasse arbejder med dyr på bondegården. Går på Danskedyr.dk Kigger på siden sammen, taler om de forskellige områder Læreren klikker i samarbejde med eleverne frem til et dyr.

22 Eksempel fortsat Taler om: Hjælper overskriften os til om vi er på rette vej? Kan billederne hjælpe os? Kan vi læse teksten? Kan man læse med ørerne (oplæsning)? Kan vi forstå teksten? Er der hjælpetekster (billeder, faktabokse, ordforklaringer), som støtter forståelsen? Får vi svar på vores spørgsmål?

23 Eksempel, fortsat Nu skal eleverne vælge et dyr de vil vide mere om og skrive om i klassens bog om bondegårdens dyr Eleverne arbejder i grupper 2 og 2. Eleverne udfylder et skema med spørgsmål, som læreren har udarbejdet Eleverne skriver om deres dyr i bogen/på webloggen/i wikien

24 Til hverdag Når der er et spørgsmål eller noget viden som eleverne efterspørger, går læreren på nettet og finder frem til svaret med hjælp fra eleverne. Bruger fagudtryk Menulinje og menupunkt, hovedmenu, undermenu Hjemmesidestruktur Indholdsområde Overskrift, brødtekst Design (billeder, farver, layout) Funktionselementer (søgefunktion, sitemap) osv.

25 Faglig læsning en ny opgave Læsning i alle fag faglig læsning Udvikling af læsestrategier Vurdering af en teksts egnethed Forberedelse til læsning Støtte under læsning Faglig læsning en ny opgave For børn!

26 Fuldtekstsøgning er også læsning

27 Hvor meget af indlandsisen på Grønland er smeltet? Lad os gå på og finde ud af Hvor meget af indlandsisen er smeltet? Er der særligt mange isbjerge der ryger af Grønland? Er det et alvorligt problem?

28 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

29 Nøgleord Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Fx: brændehugger, brødkrummer, heks, pandekagehus, Hans, Grethe.. Emneord Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gule sider: vvs, læger, speciallæger madvarer, rejsemål, eventyr, navne

30 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord i bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

31 Fragmentlæsning

32 Googles Gyldne Trekant

33 En fragmentlæser

34 Intertekstuel genreviden For eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: En forside som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? En kommerciel side, fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene En personlig hjemmeside som fx er under udarbejdelse

35 Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil Fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant osv.

36 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

37 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

38 Overblikslæsning

39 Overblikslæsning

40 Overblikslæsning

41 Overblikslæsning

42 Overblikslæsning

43 Overblikslæsning

44 Overblikslæsning

45 Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

46 Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar hvorfor du valgte en given side Forklar hvorfor du ikke valgte en given side

47 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

48 Kritisk læsning

49 Hvad skal vi tro?

50 Integrerede reklamer

51 Svindelforsøg

52 Gamification

53 Forudsætninger, interesser og mål Hvilke forudsætninger har hjemmesideproducenterne? Hvilke interesser? Hvilke (konkrete) mål? - eksplicit og implicit.

54 Kommunikationskritisk kompetence er en indstilling til verden Mistænksomhed Selvstændighed Demokratisk sindelag

55 Kommunikationskritisk kompetence Er at analysere indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution at kunne analysere argumenter at kunne spørge til kommunikationssituationens objekter og deltagere at kunne undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en kommunikationssituation at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs interesser, mål og forudsætninger, samt at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence) og at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk kompetence).

56 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?