Læring & Medier (LOM) nr ISSN: X. CaseConnexion. udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring & Medier (LOM) nr. 3-2009 ISSN: 1903-248X. CaseConnexion. udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende"

Transkript

1 CaseConnexion udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende Line Zimmer Rasmussen Sygeplejerske, adjunkt, cand. cur. University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Linda Hauschildt Nielsen Afdelingsleder, cand. mag, master i ikt og læring Center for Undervisningsmidler Karlavej 1, 5270 Odense N 1

2 Abstract Du møder ind i dagvagt og efter at have læst patientjournalen, går du ind på patientstuen. Foran dig i hospitalssengen ligger 82 årige Fru Andersen, som har brug for din hjælp til at blive vasket men pludselig ringer æggeuret, og du er nødt til at slukke for hospitalet og styrte ud i køkkenet for at hente lasagnen ud af ovnen, inden den brænder på. Denne lidt underlige fremtid er på vej til at blive virkelighed, for på Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt, UC Vest og UC Syd arbejdes der med et pilotprojekt, som foregår i den online virtuelle verden, Second Life. Formålet med artiklen er først og fremmest at videregive de erfaringer, som en projektgruppe har gjort i forbindelse med udvikling af det virtuelle læringsmiljø, CaseConnexion. Her kan sygeplejestuderende træde ind i et virkelighedstro virtuelt sengeafsnit med en virtuel alter ego som person, hvorefter der med udgangspunkt i problembaseret læring kan arbejdes med cases og øves i tilknytning til forskellige simulationer. Det drejer det sig om at understøtte sammenhængen mellem Sygeplejerskeuddannelsens teoretiske og kliniske del gennem arbejdet med cases, hvorfor læringsmiljøets design har dette som fokus hvordan kan interaktive elementer bidrage til, at sygeplejestuderende lærer at anvende faglige teorier og metoder til problemløsning i praksis? Gennem didaktiske 2

3 overvejelser skitserer artiklen de principper, som designet bygger på, herunder hvilken betydning inddragelse af professionstænkningen har for designprincipperne. Baggrund Det danske uddannelsessystem står over for en gennemgribende omstillingsproces for at indstille sig på fremtidens kompetencebehov og målgrupper og de heraf afledte læringsmål, læringsformer samt læringsmidler. Fullan (1993) tegner en profil på fremtidens arbejdskraft som værende: folk, der kan kommunikere, tænke og blive ved at lære folk, der kan udvise positive holdninger og adfærd samt tage ansvar og tilpasse sig folk, der kan samarbejde med andre For at nå dertil kan man med Qvortrup (1998) sige, at uddannelsessystemet overordnet skal støtte tilegnelsen af tre komponenter, nemlig det: at kunne forholde sig til information (meningskompetence) at kunne arbejde på mange forskellige måder selvstændigt, sammen med andre, tage og dele ansvar, tage initiativ (relationskompetence) at kunne reflektere over processer (refleksionskompetence) Disse krav til arbejdskraften og dermed til uddannelsessystemet synliggøres i Sygeplejerskeuddannelsen ved Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, idet uddannelsen i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, skal kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber (Undervisningsministeriet, 2008). Gennem uddannelsen opnår den studerende personlige, praktiske og refleksive kompetencer, som indeholder elementer, der kan sammenlignes med Qvortrups. I forhold til uddannelsens faglige indhold og tilrettelæggelse lægges der eksempelvis vægt på, at varierede studieformer inddrages i uddannelsen med henblik på at understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglige fornyelse. (Undervisningsministeriet 2008, kap. 2, 5, stk 6) Der henvises i Fælles National Studieordning til forskellige undervisningsog arbejdsformer i den teoretiske del af uddannelsen, herunder 3

4 casebaseret undervisning og forskellige former for anvendelse af virtuelle læringsmiljøer, som bidrager til, at den studerende oplever sammenhæng mellem fag og fagområder samt mellem den teoretiske og kliniske undervisning. At sidstnævnte er en prioritet i uddannelsen ses desuden i Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, idet det her pointeres, at den studerendes læring styrkes i samspil mellem teori og praksis.(undervisningsministeriet, 2008) Gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk undervisning sikres praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence. Casebaseret undervisning, der som metode kan tage udgangspunkt i problembaseret læring, giver den studerende mulighed for at arbejde kundskabsbaseret og problemorienteret. Det er ifølge Gerd Bjørke (2003) betydningsfuldt, at læringsmetode og studieformer i en uddannelse hænger sammen med de opgaver, som de studerende stilles over for som uddannede: Studerende skal ikke kun høre om, læse om og tale om, men de skal arbejde med opgaver, der er identiske med de opgaver, de senere bliver stillet overfor. Såfremt de skal være problemløsere i deres fremtidige arbejdsliv, skal de træne problemløsning i deres studiesituation. De skal udvikle forståelse af både sammenhænge og egen refleksion samt udvikle ansvar for problemløsning. (Bjørke 2003:22) Problembaseret læring som metode giver muligheder for brug af it på måder, som er både motiverende og meningsfulde og nye strategier i forhold til anvendelse af it bliver foreslået i forhold til at uddanne studerende i et samfund i forandring (Polson, Farmer, 2002, Nichols, Renwanz Boyle, 2001, Skiba, 2008). Integrering af it i undervisning giver mange uddannelsesmæssige fordele, når det sker på baggrund af pædagogiske overvejelser og de studerendes evne til læring understøttes i højere grad, når undervisere anvender varierede undervisnings og arbejdsformer til at skabe læringsmiljø, så som f.eks. virtuelle (Andreasen 2002). Ved anvendelse af virtuelle læringsmiljøer som en del af uddannelsens varierede studieformer støttes den studerende desuden i at opbygge informationskompetence og it indgår i undervisningen og i læreprocesser med henblik på at understøtte og udvide forskellige former for interaktion (Undervisningsministeriet, 2008). Det kan være internt i uddannelsen samt eksternt, da et virtuelt læringsmiljø kan: støtte samarbejdsprocesser og refleksiv kommunikation mellem personer der ellers ville have studeret adskilt samt sætte 4

5 studerende i forbindelse med personer eller kilder uden for uddannelsesverden. (Andreasen 2002:47) Dette indeholder muligheder for etablering af samarbejde både nationalt og internationalt. En variation i studieformer giver endvidere mulighed for at imødekomme forskelle i de studerendes læringsstile. Den teoretiske undervisning bør derfor være sammensat af visuelle, auditive, taktile, kinæstetiske og verbaliserede elementer samtidig med at der tages højde for en analytisk eller global læringsstil om de studerende tilegner sig viden i små bidder ad gangen eller som et samlet overblik fra starten (Lauridsen, 2007). Dette fokus på læringsstile ses desuden i Region Syddanmarks Uddannelses og læringsstrategi, hvor øgning af kreativitet i uddannelserne er et indsatsområde. Det påpeges, at øget anvendelse af alle sanser/intelligenser fremmer indlæringen og motivationen for læring øges. Dette vil medvirke til, at flere gennemfører en uddannelse. (Region Syddanmark 2008:10) It nævnes som et element, der kan være med til at øge kreativitet og som skal medtænkes i undervisningen. Med udgangspunkt i problembaseret læring som metode, et krav i Bekendtgørelsen om at de sygeplejestuderende udvikler informationskompetence samt et ønske om at understøtte de studerendes forskellige læringsstile ved inddragelse af mere varierede studieformer blev pilotprojektet, CaseConnexion igangsat i maj 2009, afprøves i november 2009 og evalueres i januar

6 Pilotprojektet som proces Projektet kan inddeles i tre processer: Opbygning og udvikling af virtuelt læringsmiljø Udvikling af cases til virtuelt læringsmiljø Afprøvning af virtuelt læringsmiljø i undervisningskontekst De to førstnævnte processer foregår sideløbende, mens den sidste, der omhandler afprøvning, ligger i forlængelse af de andre to. Alle tre processer har dog i selve forløbet indflydelse på hinanden og er afhængige af hinanden. I disse tre processer deltager undervisere, repræsentanter fra klinikken, medarbejdere fra Center for Undervisningsmidler, Second Life developere og sygeplejestuderende. Fire workshops er omdrejningspunktet i forhold til de tre processer. På workshop 1 og 2 deltog undervisere og kliniske vejledere og de to workshops havde følgende formål: Afdækning af forventninger og forestillinger om brug af virtuelt sengeafsnit i undervisning Tydeliggørelse af ligheder og forskelle i casebaseret undervisning på sygeplejeskoler Synliggørelse af problemfelter oplevet i klinikken Afgrænsning og beslutning om på hvilket modul cases skal anvendes Idégenerering og input til sygeplejefaglige cases Udvikling af prototype på cases, der sikrer anvendelighed i forhold til alle sygeplejeskoler Workshop 3 og 4 havde fokus på afprøvningen af det virtuelle læringsmiljø, herunder planlægning af afprøvning lokalt i forhold til skemalægning, hold og undervisere samt introduktion til Second Life. Sideløbende med workshops har der været et tæt samarbejde med Second Life developere med det formål at opbygge og udvikle læringsmiljøet ud fra de cases, som blev udarbejdet af den sygeplejefaglige gruppe. De tre processer med de fire workshops som omdrejningspunkt kan ses i denne visuelle tidsplan for pilotprojektet: 6

7 Didaktiske begrundelser for valg af Second Life Flere tekniske platforme er overvejet til udvikling af det konkrete læringsmiljø. Valget er faldet på Second Life. Second Life er en online virtuel 3D verden, som ejes og drives af det amerikanske firma Linden Lab. Second Life blev åbnet for offentligheden i 2003 og har siden gennemgået en udvikling fra et meget omtalt socialt mødested og til et sted, hvor der eksperimenteres med de pædagogiske muligheder i en 3D virtuel verden. Second Life er en virtuel verden, som på mange måder minder om den normale virkelighed, men uden de begrænsninger, som findes her. Second Life har ikke forud definerede mål, som man f.eks, finder det i 3D computerspil og deltagerne i Second Life opbygger selv den ramme, som den sociale interageren foregår i. Deltagerne agerer i Second Life i form af en personlig avatar. Avataren kan bevæge sig rundt i de opbyggede miljøer i Second Life og kommunikere med andre avatarer via chat eller voice. Avatarerne kan alene eller sammen med andre avatarer opbygge miljøer med landskaber, huse og interaktive faciliteter, der understøtter miljøets formål. Miljøerne kan være åbne for alle andre avaterer, eller adgangen kan begrænses, så kun relevante avatarer har adgang. Second Life er gratis, nemt tilgængeligt og kræver kun en computer og en internetforbindelse. Derfor vil de studerende kunne anvende miljøet uafhængig af tid og sted. Der kan opbygges et læringsmiljø i Second Life, der i udformning kommer meget tæt på det konkrete fysiske miljø, som de studerende møder i praksis i dette tilfælde et sengeafsnit. 7

8 Den studerende kan bevæge sig rundt i miljøet i skikkelse af en personlig avatar og møde og kommunikere med andre avatarer, der også er individuelle og personlige. Eksterne personer med særlige faglige kompetencer kan nemt inviteres ind i miljøet i skikkelse af deres avatar og bidrage med efterspurgt viden og kompetence. Interaktive læringsobjekter kan relativt nemt indsættes og udskiftes i miljøet, således at der kan skabes progression i de studerendes læring. Der er varierede kommunikationsmuligheder, som gør det muligt at kommunikere mundtligt og/eller skriftligt i plenum, i afgrænsede grupper eller mellem enkeltpersoner. Miljøet er fleksibelt og kan løbende justeres og tilpasses til aktuelle behov. Inspiration fra andre læringsmiljøer Over de seneste år har uddannelsesinstitutioner verden over vist en stigende interesse for brug af online 3D virtuelle verdener med formål knyttet til uddannelse, træning af færdigheder og brug af simulationer. I forbindelse med opbygningen og udviklingen af CaseConnexion er der nationalt og internationalt søgt empiri udviklet af andre uddannelsesinstitutioner. Nogle af de uddannelsesinstitutioner inden for sygepleje, som er længst fremme vedr. udvikling af læringsmiljøer i Second Life, er Tacoma Community College, University of Kansas School of Nursing, University of Wisconsin Oshkosh College of Nursing og Glasgow Caledonian University School of Nursing, midwifery & Community Health. Der er forskel på, hvor langt udviklingen og afprøvningen er nået de forskellige steder, men samlet set tegner sig et billede af positiv respons fra undervisere og studerende. Der peges dog også på forhindringer så som stejl læringskurve i starten, når undervisere og studerende skal lære at anvende Second Life og det faktum at ikke alle studerende er positivt stemt over for brug af computere i en undervisningskontekst (Schmidt, 2009, Skiba, 2009, Warren, 2009, Hansen, 2009), hvilket der også sættes fokus på i pilotprojektet CaseConnexion. Empirien er således løbende blevet inddraget i pilotprojektets processer med det forbehold, at der i flere undersøgelser påpeges, at udviklingen af disse læringsmiljøer stadig er på et tidligt stadie og de indeholder mange uudnyttede potentialer, der endnu mangler at blive udforsket (Hansen, 2008, Kamal, 2008, Linton et al. 2008, Sivan, 2008, Skiba, 2007). 8

9 Opbygning og udvikling af virtuelt læringsmiljø Sengeafsnittet blev opført på en ø i Second Life indkøbt til formålet og selv opbygningen blev varetaget professionelle udviklere af læringsmiljøer i Second Life. Det blev besluttet, at det virtuelle læringsmiljø skulle opbygges, så det kommer så tæt et sengeafsnit på et hospital som muligt både i udformning og i indhold, idet der ønskes et læringsmiljø, der er målrettet den profession, som de studerende er ved at uddanne sig inden for. Projektgruppen er dog opmærksom på, at sygeplejerskens virksomhedsfelt også omhandler f.eks. hjemmesygepleje og psykiatri og derfor ikke kun sygepleje på et somatisk sengeafsnit, men grundet projektets status som pilotprojekt er sengeafsnittet valgt som afgrænsning med ønske om videreudvikling. Det blev diskuteret, om der skulle tages udgangspunkt i et helt konkret sengeafsnit på et af regionens sygehuse, men dette blev forkastet, idet sygeplejestuderende gennem uddannelsen møder mange forskellige hospitalsafdelinger, og det derfor ikke har særlig betydning for identifikationen, at det er en helt bestemt afdeling på et helt bestemt sygehus, der er opbygget. Det kan tværtimod virke forstyrrende for de studerende, som er tilknyttet andre sygehuse. På den baggrund er der udarbejdet en skitse over et sengeafsnit, som indeholder de rum, der normalt er i et sengeafsnit, som f.eks. patientstuer, badeværelse, depot, linneddepot, skyllerum og medicinstue. Der sættes dermed fokus på genkendeligheden af rummene og deres funktion i stedet for selve sygehuset, hvilket Begg et al. (2005) fremhæver betydningen af, idet autenticiteten af læringsmiljøet og værdien af de problematikker som 9

10 de studerende skal arbejde med, har en afsmittende effekt på motivationen for fordybelse og dermed læringsudbyttet. Skitsen over sengeafsnittet har følgende udformning: Sengeafsnittet består af en modtagelse og gangarealer indrettet med de faciliteter, som normalt findes i modtagelsen på et moderne sygehus. Skranke med computerarbejdspladser og telefon, sofagruppe osv. De opstillede computere fungerer interaktivt, så det er muligt at hente patientoplysninger på computeren. et møderum indrettet med mødebord og stole samt et antal whiteboards, hvorpå det er muligt at uploade individuelle præsentationer. to patientstuer med patienter. Begge stuer indeholder senge, sengeborde, håndvask og afskærmning, så indretning er genkendelig i forhold til praksis. Samtidig er der i rummet interaktive elementer, som støtter den studerendes læring og træner den studerende i de ønskede procedurer. skylle og linnedrum med en række interaktive elementer, som træner den studerende i konkrete sygeplejefaglige procedurer. 10

11 Tanken med denne opbygning er, at de sygeplejestuderende på computeren i modtagelsen kan få data om den patient, som de er tilknyttet svarende til E(lektronisk) P(atient) J(ournal). Derefter kan de gå ind på stuen, hilse på patienten og blive præsenteret for oplægget til den problemstilling, som de skal udlede og arbejde med gennem patientens kommentarer. Med udgangspunkt i skitsen over sengeafsnittet er der dog særlige forhold, som man skal tage i betragtning i forhold til design, når avatarer i Second Life let og ubesværet skal kunne bevæge sig rundt i den virtuelle bygning og for at interaktive elementer kan fungere individuelt, ubesværet og uden at forstyrre hinanden: Rum og gangarealer skal være store og brede Der skal være højt til loftet Der skal være god plads mellem de enkelte elementer Udvikling af cases til virtuelt læringsmiljø Det bærende pædagogiske princip er, at læringsmiljøet skal lægge op til problemløsning, samarbejdende læring og vægte den studerendes læreproces. Det centrale i problembaseret læring og dermed i læringsmiljøet er udvikling af de studerendes faglige kundskaber og færdigheder i forhold til at identificere, formulere og analysere problemer i praksis i samarbejde med andre og tage reflekteret stilling til handlemuligheder og løsninger på et afklaret værdigrundlag. Det drejer sig også om, at de sygeplejestuderende udvikler nogle strategier for læring, der kan være virksomme i et langt, lærende arbejdsliv. En af de didaktiske konsekvenser er, at undervisningens fokus bliver flyttet væk fra underviserens formidling af et fagligt pensum og over på en funktionel faglighed, der lægger vægt på, at de studerende lærer at anvende faglige teorier, begreber og metoder til problemløsning i praksis. På den baggrund har udviklingen af cases til det virtuelle sengeafsnit taget udgangspunkt i, at de studerende skal opleve, at problemet præsenteres, hvorefter de kan identificere læringsbehov, så de kan forstå, mestre og løse problemet. Der tages udgangspunkt i en problemsituation og ikke i fag. Ud fra problemsituationen kan de studerende opdage, hvilken viden og kunnen de har brug for for at kunne handle kompetent. Professionsrettet kompetence omfatter her viden, færdighed og holdning. Problemsituationen skal vække undren, da den skal danne udgangspunkt for forhold, der trænger til nærmere udredning, belysning og forståelse. De studerende arbejder eksemplarisk ud fra en problemsituation, som skal kunne bruges som eksempel for andre problemsituationer. Problemsituationen skal være så praksisnær som mulig. For sikre casens autenticitet er casen udviklet af repræsentanter fra klinisk praksis og undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen og det blev besluttet, at casen 11

12 skal være kompleks med mange data og flere problemstillinger frem for en mere afgrænset case med kun et bestemt fokusområde. Begrundelsen er, at de studerende møder patienter med komplekse problemstillinger i praksis og her med hjælp fra vejleder øver sig i at afgrænse i forhold til den studerendes niveau i uddannelsen. Den udarbejdede case til pilotprojektet retter sig mod sygeplejerskeuddannelsens modul 2, hvor delelementerne inden for professionsrettet kompetence kan betragtes som f.eks. viden om teoretiske forhold der knytter sig til grundlæggende behov med inddragelse af praksis, udviklings og forskningsbaseret viden samt identifikation af forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til grundlæggende behov. Færdigheder ses som bl.a. argumentation for og anvendelsen af kliniske metoder knyttet til grundlæggende behov, mens holdning kan forstås som f.eks. inddragelse af sygeplejens værdigrundlag i samarbejdet med patienten om at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til de grundlæggende behov. Casen omhandler derfor en ældre dame, som indlægges pga. vejrtrækningsbesvær. Casen strækker sig over en dagvagt, hvor patienten har behov for hjælp i forskellige situationer, så som ved kropsvask, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed ved stillingsændring. Det er i forhold til patientens grundlæggende behov, at de studerende skal udøve sygepleje og opnå viden, færdigheder og holdning, hvilket har dannet grundlag for udvælgelsen og designet af de interaktive elementer. Fra papir til Second Life I første omgang blev casen udarbejdet som et tekstdokument, der efterfølgende blev splittet op og sat ind i en skabelon. Skabelonen har fungeret som styringsredskab for opbygningen af læringsmiljøet og dermed i samarbejdet mellem projektgruppe og Second Life developere. Analysen af casen med henblik på design af interaktive elementer kan illustreres på følgende måde: Udklip af tekst fra case: Johanne vil gerne have hjælp til at komme ud af sengen, så du beder hende om at vende sig om på siden og støde fra med armen, så hun kan komme op og sidde på sengekanten. Da hun sidder på sengekanten, klager hun over, at hun bliver svimmel. Samtidig får hun et hosteanfald og hoster rigeligt med sejt sekret op. Du giver hende et stykke cellestof til expectorat. Tekst fra case er med udgangspunkt i problembaseret læring som metode og vægt på problemløsning i praksis analyseret og indsat i skabelon, der viser design af interaktive elementer: 12

13 Stue 2: Ved klik på patient, der sidder på sengekant, kommer notecard med tekst: "Jeg føler mig svimmel, efter du hjalp mig op at sidde." Klik på relevante sygeplejehandlinger (patienten skal ned og ligge, patienten skal blive siddende osv.) Hvorfor bliver patienten svimmel? Placer sætninger rigtigt på tegning Diagram over refleksmekanismer i forhold til blodtryk + sætninger Patient sidder på sengekant og ved klik høres produktiv hoste, hiven efter vejret Når udstyr er hentet: du skal nu i samarbejde med patienten tage en prøve fra. Opstil punkter for fremgangsmåde i rigtig rækkefølge Patienten siger: "Jeg kan ikke forstå, at jeg er så træt og hoster sådan noget grønt stads op." Studerende går tilbage på patientstue og ser om udstyr er på rullebord - Patienten vil gerne ligge i sengen bagefter. hvordan skal hun lejres? Klik på korrekt billlede Du skal tage ekspectorat fra til dyrkning og resistens. Find udstyr til procedure Studerende går til depot og klikker på cellestof, spyttekrus med låg, handsker, affaldspose. Fire tegninger af forskellige lejringer (Fowlers leje, sideleje, rygleje, patient gledet ned) 13

14 Principperne for designet af de interaktive elementer tager udgangspunkt i undersøgelser af, hvordan sygeplejestuderende lærer sygepleje i praksis, hvor tilegnelse af færdigheder i form af procedurer er vigtige sammenholdt med observationer af patienten(nielsen, 2007). De interaktive elementer består derfor af billeder, tekst og lyd, således læringsmiljøet er sammensat af visuelle, auditive, taktile, kinæstetiske og verbaliserede elementer. De studerende kan øve procedurer, hvor rækkefølgen har betydning i forhold til at overholde f.eks. hygiejniske principper og de kan på billeder observere patientens hud og ved lyd høre, hvordan patientens hoste er. I forbindelse med udviklingen har det været vigtigt med meget konkrete overvejelser i forhold til, hvad der uden for stort besvær rent teknisk kan opbygges af interaktivitet i Second Life og hvordan interaktiviteten ikke styrer de sygeplejestuderende, så principperne i problembaseret læring mistes. Hvis interaktiviteten giver de studerende svaret i form af f.eks. tre punkter, som de kan klikke på, vækker problemstillingen ikke undren og danner derfor ikke udgangspunkt for forhold, der behøver nærmere udredning, belysning og forståelse. De interaktive elementer veksler derfor mellem opgaver, hvor de studerende har svarene i form af sætninger, men hvor sætningerne så skal placeres i korrekt rækkefølge og opgaver, hvor de selv skal formulere svaret. h ttp://forskningsnettet.dk/lom 14

15 Afprøvning af virtuelt læringsmiljø i undervisningskontekst Det omtalte læringsmiljø opfattes som et pilotprojekt og de indhentede resultater kommer til at danne udgangspunkt for en konkret vurdering af, om virtuelle læringsmiljøer på det sygeplejefaglige område indeholder et læringspotentiale, der skal udbygges, hvorfor introduktion og afprøvning af miljøet samt evaluering af de konkrete resultater spiller en helt central rolle i det videre projektforløb. Det virtuelle læringsmiljø skal ses som et supplement til den allerede eksisterende undervisning og som en del af de varierede studieformer, som sygeplejerskeuddannelsen består af. Læringsmiljøet skal derfor anvendes i et samarbejde mellem undervisere og studerende, hvorfor der også er lagt op til, at de studerende kan reflektere og søge vejledning hos den tilknyttede underviser, der også vil være til stede i Second Life. En afprøvning og efterfølgende evaluering indeholder derfor mulighed for at se, hvorvidt cases i et virtuelt læringsmiljø kan give sygeplejestuderende mulighed for at arbejde kundskabsbaseret og problemorienteret og om det som studieform understøtter de enkelte studerendes læringsstile. Et andet omdrejningspunkt bliver en vurdering af om et virtuelt læringsmiljø som studieform kan anvendes og integreres på alle uddannelsens niveauer. Forberedelse af undervisere og studerende Den første forudsætning for, at afprøvningen kan gennemføres med succes er dog, at de tekniske udstyr på uddannelserne kan håndtere Second Life. De nødvendige porte i netværket skal være åbne og computerne skal have standard grafik og netkort. Det er vigtigt, at der er fokus på dette, da oplevelsen af ikke at kunne komme på Second Life de første gange, man prøver, kan ødelægge motivationen. Dernæst skal de undervisere, der bruger Second Life i undervisningen have introduktion til, hvordan Second Life fungerer. Erfaringsmæssigt har Second Life har en stejl indlæringslæringskurve i starten. At agere i en 3Dvirtuel verden er en ny og uvant for de fleste og det kræver grundig instruktion og support inden ibrugtagningen af læringsmiljøet for at sikre, at underviserne kan agere i miljøet tilstrækkelig sikkert og kompetent til, at de er trygge ved at agere i miljøet i en undervisningssammenhæng. Ligeledes er det vigtigt, at der er adgang til hurtig support i forbindelse med ibrugtagningen af læringsmiljøet i undervisningssammenhæng (Skiba, 2009, Schmidt, 2009). Der er derfor afviklet 6 timers workshop i Second Life for de involverede undervisere samtidig med at der udvikles en brugervejledning specifikt til læringsmiljøet. 15

16 På workshoppen blev underviserne ud fra på forhånd definerede opgaver instrueret i de grundlæggende funktioner, som det er nødvendigt at kende for at kunne agere nemt og sikkert i Second Life f.eks. navigationsfunktioner, oprettelse af venner og landmarks og funktioner knyttet til avatarens udseende. Endvidere lærte underviserne at kommunikere på forskellige niveauer til enkelte avatarer og til mindre eller større grupper og at uploade præsentationer på læringsmiljøets whiteboards. I forhold til de studerende er der en lignende problematik. De introduceres derfor på lignende måde som underviserne gennem lektioner, der skemalægges. Derudover vil der i forbindelse med ibrugtagningen af læringsmiljøet i undervsiningssituationen være adgang til hurtig og kvalificeret support. Det lægges endvidere op til, at der i forbindelse med den konkrete brug af læringsmiljøet vil ske en udbredt sidemandsoplæring og videndeling, og denne vil blive understøttet af en konkret vidensopsamling i et dertil egnet medie. Konklusion Udviklingen af læringsmiljøet til Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt, UC Vest og UC Syd har været en omfattende, men også meget afklarende proces, hvor pædagogiske/didaktiske hensyn og tekniske muligheder har skullet spille sammen om at opbygge et konsistent og udviklende læringsmiljø, der kan understøtte de sygeplejestuderendes teoretiske og praktiske læring og samtidig være let tilgængelig og i høj grad selvinstruerende. Principperne for designet af de interaktive elementer tager udgangspunkt i sygeplejepraksis hvordan ser praksis ud og hvordan lærer sygeplejestuderende i praksis, så læringsmiljøet kan bidrage til anvendelse af faglige teorier og metoder til problemløsning? Disse principper kan givetvis overføres til andre professionsrettede uddannelser, hvorfor erfaringerne fra dette pilotprojekt videregives. Den fremtidige afprøvning af miljøet i den konkrete undervisningssituation er næste skridt og vil givetvis betyde, at der skal ske justeringer i forhold til konkrete cases og funktionalitet, men vi forventer, at miljøet vil bidrage til at øge de studerendes læringsmuligheder som en del af de varierede studieformer på Sygeplejerskeuddannelsen. 16

17 Referencer: Andreasen, Lars Birch. (2002). Virtuelt samarbejde i en flydende modernitet. I: Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området. Undervisningsministeriet. s Bjørke, Gerd. (2003). Problembaseret læring. Gads Forlag. Fullan M.. (1993). Change Forces. Probing the Depths of Educational Reform. London Hansen M. (2008). Versatile, Immersive, Creative and Dynamic Virtual 3 D Healthcare Learning Environment. Journal of Medical Internet Research. Vol. 10. nr. 3 Hansen M. et al. (2009). The Potential of 3 D virtual Worlds in Professional Nursing Education. Studies in Health Technology and Informatics. Volume 146. s Kamel, Boulos et al. (2008). Web 3D for Public, Environmental and Occupational Health:Early Examples from Second Life. International Journal of Environmental Research and Public Health; 5 (4). s Lauridsen, Ole. (2007). Fokus på læring om læringsstile i dagligdagen privat og professionelt. Akademisk Forlag Linton, D.A.et al. (2008). Translating medical practice from the real to the virtual: adapting an existing clinical program to a virtual world. AMIA Annu. Symp. Proc., Washington, USA. s Nichols A.A.. Renwanz Boyle A. (2001). Strategies for successfully educating nurses in the 21st century. I: Chaska N.L. (red.) The nursing profession: tomorrow and beyond. Sage London. s Nielsen, C. et al. (2007). Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken, nr. 17. Polson R.G., Farmer E.S. (2002). Integrating the humanities in the education of health professionals: implications for search and retrieval of information. Nurse Education in Practice 2. s Qvortrup, Lars. (1998). Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. København Region Syddanmark. (2009). Uddannelses og læringsstrategi. Region Syddanmark Schmidt B., Stewart S. (2009). Implementing the virtual reality learning environment: Second Life. Nurse Educator, Jul Aug; 34(4). s Sivan, Y. (2008). Real Virtual Worlds Defined: The Immense Potential of Merging 3D, Community, Creation, and Commerce. J. Virtual Worlds Res, 1, s

18 Skiba, D. J. (2007). Nursing Education 2.0: Second Life. Nurse Education Perspect. 28. s Skiba, D.J., Conners H.R., Jeffries P.R.. (2008). Information technologies and the transformation of nursing education. Nurs Outlook. 56(5). s Skiba, D. J. (2009). Nursing education 2.0: a second look at Second Life. Nurse Education Perspect. Mar Apr;30(2). s Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008 Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser mv. BEK nr. 684 af 27/06/2008 Warren JJ, Brixey JJ. (2009). Second Life: not your conventional simulation. Stud Health Technol Inform. s Link til læringsmiljøet CaseConnexion i Second Life: Link til præsentation af CaseConnexion: 18

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektets titel. Webbaseret kursus i Health Promotion and Public Health. Resumé

Projektbeskrivelse. Projektets titel. Webbaseret kursus i Health Promotion and Public Health. Resumé Projektbeskrivelse Projektets titel Webbaseret kursus i Health Promotion and Public Health Resumé Et nordisk curriculum development projekt mellem Lahti University of Applied Sciences, Faculty of Social

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N 1. Læringsudbytte... 2 2. Struktur og indhold... 3 2.1. Overordnet beskrivelse... 3 2.2. Modulguide... 4 2.3. Klinisk undervisning... 4 2.4. Pensum og bogkøb... 5 3.

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Beskrivelse af God klinisk undervisning

Beskrivelse af God klinisk undervisning Maj 2009 Beskrivelse af God klinisk undervisning Indledning God klinisk undervisning beskriver idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt søges opnået på et aktuelt tidspunkt i en given

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

It-understøttelse af den kliniske undervisning

It-understøttelse af den kliniske undervisning Undervisningsmiddelprisen 2009 It-understøttelse af den kliniske undervisning Lise Marie Steinmüller, afdelingsleder list@aabc.dk Partnere i Det Nationale Videncenter for e-læring: VIA University College

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere