Læring & Medier (LOM) nr ISSN: X. CaseConnexion. udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring & Medier (LOM) nr. 3-2009 ISSN: 1903-248X. CaseConnexion. udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende"

Transkript

1 CaseConnexion udvikling af et virtuelt læringsmiljø til sygeplejestuderende Line Zimmer Rasmussen Sygeplejerske, adjunkt, cand. cur. University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Linda Hauschildt Nielsen Afdelingsleder, cand. mag, master i ikt og læring Center for Undervisningsmidler Karlavej 1, 5270 Odense N 1

2 Abstract Du møder ind i dagvagt og efter at have læst patientjournalen, går du ind på patientstuen. Foran dig i hospitalssengen ligger 82 årige Fru Andersen, som har brug for din hjælp til at blive vasket men pludselig ringer æggeuret, og du er nødt til at slukke for hospitalet og styrte ud i køkkenet for at hente lasagnen ud af ovnen, inden den brænder på. Denne lidt underlige fremtid er på vej til at blive virkelighed, for på Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt, UC Vest og UC Syd arbejdes der med et pilotprojekt, som foregår i den online virtuelle verden, Second Life. Formålet med artiklen er først og fremmest at videregive de erfaringer, som en projektgruppe har gjort i forbindelse med udvikling af det virtuelle læringsmiljø, CaseConnexion. Her kan sygeplejestuderende træde ind i et virkelighedstro virtuelt sengeafsnit med en virtuel alter ego som person, hvorefter der med udgangspunkt i problembaseret læring kan arbejdes med cases og øves i tilknytning til forskellige simulationer. Det drejer det sig om at understøtte sammenhængen mellem Sygeplejerskeuddannelsens teoretiske og kliniske del gennem arbejdet med cases, hvorfor læringsmiljøets design har dette som fokus hvordan kan interaktive elementer bidrage til, at sygeplejestuderende lærer at anvende faglige teorier og metoder til problemløsning i praksis? Gennem didaktiske 2

3 overvejelser skitserer artiklen de principper, som designet bygger på, herunder hvilken betydning inddragelse af professionstænkningen har for designprincipperne. Baggrund Det danske uddannelsessystem står over for en gennemgribende omstillingsproces for at indstille sig på fremtidens kompetencebehov og målgrupper og de heraf afledte læringsmål, læringsformer samt læringsmidler. Fullan (1993) tegner en profil på fremtidens arbejdskraft som værende: folk, der kan kommunikere, tænke og blive ved at lære folk, der kan udvise positive holdninger og adfærd samt tage ansvar og tilpasse sig folk, der kan samarbejde med andre For at nå dertil kan man med Qvortrup (1998) sige, at uddannelsessystemet overordnet skal støtte tilegnelsen af tre komponenter, nemlig det: at kunne forholde sig til information (meningskompetence) at kunne arbejde på mange forskellige måder selvstændigt, sammen med andre, tage og dele ansvar, tage initiativ (relationskompetence) at kunne reflektere over processer (refleksionskompetence) Disse krav til arbejdskraften og dermed til uddannelsessystemet synliggøres i Sygeplejerskeuddannelsen ved Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, idet uddannelsen i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, skal kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber (Undervisningsministeriet, 2008). Gennem uddannelsen opnår den studerende personlige, praktiske og refleksive kompetencer, som indeholder elementer, der kan sammenlignes med Qvortrups. I forhold til uddannelsens faglige indhold og tilrettelæggelse lægges der eksempelvis vægt på, at varierede studieformer inddrages i uddannelsen med henblik på at understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglige fornyelse. (Undervisningsministeriet 2008, kap. 2, 5, stk 6) Der henvises i Fælles National Studieordning til forskellige undervisningsog arbejdsformer i den teoretiske del af uddannelsen, herunder 3

4 casebaseret undervisning og forskellige former for anvendelse af virtuelle læringsmiljøer, som bidrager til, at den studerende oplever sammenhæng mellem fag og fagområder samt mellem den teoretiske og kliniske undervisning. At sidstnævnte er en prioritet i uddannelsen ses desuden i Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, idet det her pointeres, at den studerendes læring styrkes i samspil mellem teori og praksis.(undervisningsministeriet, 2008) Gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk undervisning sikres praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence. Casebaseret undervisning, der som metode kan tage udgangspunkt i problembaseret læring, giver den studerende mulighed for at arbejde kundskabsbaseret og problemorienteret. Det er ifølge Gerd Bjørke (2003) betydningsfuldt, at læringsmetode og studieformer i en uddannelse hænger sammen med de opgaver, som de studerende stilles over for som uddannede: Studerende skal ikke kun høre om, læse om og tale om, men de skal arbejde med opgaver, der er identiske med de opgaver, de senere bliver stillet overfor. Såfremt de skal være problemløsere i deres fremtidige arbejdsliv, skal de træne problemløsning i deres studiesituation. De skal udvikle forståelse af både sammenhænge og egen refleksion samt udvikle ansvar for problemløsning. (Bjørke 2003:22) Problembaseret læring som metode giver muligheder for brug af it på måder, som er både motiverende og meningsfulde og nye strategier i forhold til anvendelse af it bliver foreslået i forhold til at uddanne studerende i et samfund i forandring (Polson, Farmer, 2002, Nichols, Renwanz Boyle, 2001, Skiba, 2008). Integrering af it i undervisning giver mange uddannelsesmæssige fordele, når det sker på baggrund af pædagogiske overvejelser og de studerendes evne til læring understøttes i højere grad, når undervisere anvender varierede undervisnings og arbejdsformer til at skabe læringsmiljø, så som f.eks. virtuelle (Andreasen 2002). Ved anvendelse af virtuelle læringsmiljøer som en del af uddannelsens varierede studieformer støttes den studerende desuden i at opbygge informationskompetence og it indgår i undervisningen og i læreprocesser med henblik på at understøtte og udvide forskellige former for interaktion (Undervisningsministeriet, 2008). Det kan være internt i uddannelsen samt eksternt, da et virtuelt læringsmiljø kan: støtte samarbejdsprocesser og refleksiv kommunikation mellem personer der ellers ville have studeret adskilt samt sætte 4

5 studerende i forbindelse med personer eller kilder uden for uddannelsesverden. (Andreasen 2002:47) Dette indeholder muligheder for etablering af samarbejde både nationalt og internationalt. En variation i studieformer giver endvidere mulighed for at imødekomme forskelle i de studerendes læringsstile. Den teoretiske undervisning bør derfor være sammensat af visuelle, auditive, taktile, kinæstetiske og verbaliserede elementer samtidig med at der tages højde for en analytisk eller global læringsstil om de studerende tilegner sig viden i små bidder ad gangen eller som et samlet overblik fra starten (Lauridsen, 2007). Dette fokus på læringsstile ses desuden i Region Syddanmarks Uddannelses og læringsstrategi, hvor øgning af kreativitet i uddannelserne er et indsatsområde. Det påpeges, at øget anvendelse af alle sanser/intelligenser fremmer indlæringen og motivationen for læring øges. Dette vil medvirke til, at flere gennemfører en uddannelse. (Region Syddanmark 2008:10) It nævnes som et element, der kan være med til at øge kreativitet og som skal medtænkes i undervisningen. Med udgangspunkt i problembaseret læring som metode, et krav i Bekendtgørelsen om at de sygeplejestuderende udvikler informationskompetence samt et ønske om at understøtte de studerendes forskellige læringsstile ved inddragelse af mere varierede studieformer blev pilotprojektet, CaseConnexion igangsat i maj 2009, afprøves i november 2009 og evalueres i januar

6 Pilotprojektet som proces Projektet kan inddeles i tre processer: Opbygning og udvikling af virtuelt læringsmiljø Udvikling af cases til virtuelt læringsmiljø Afprøvning af virtuelt læringsmiljø i undervisningskontekst De to førstnævnte processer foregår sideløbende, mens den sidste, der omhandler afprøvning, ligger i forlængelse af de andre to. Alle tre processer har dog i selve forløbet indflydelse på hinanden og er afhængige af hinanden. I disse tre processer deltager undervisere, repræsentanter fra klinikken, medarbejdere fra Center for Undervisningsmidler, Second Life developere og sygeplejestuderende. Fire workshops er omdrejningspunktet i forhold til de tre processer. På workshop 1 og 2 deltog undervisere og kliniske vejledere og de to workshops havde følgende formål: Afdækning af forventninger og forestillinger om brug af virtuelt sengeafsnit i undervisning Tydeliggørelse af ligheder og forskelle i casebaseret undervisning på sygeplejeskoler Synliggørelse af problemfelter oplevet i klinikken Afgrænsning og beslutning om på hvilket modul cases skal anvendes Idégenerering og input til sygeplejefaglige cases Udvikling af prototype på cases, der sikrer anvendelighed i forhold til alle sygeplejeskoler Workshop 3 og 4 havde fokus på afprøvningen af det virtuelle læringsmiljø, herunder planlægning af afprøvning lokalt i forhold til skemalægning, hold og undervisere samt introduktion til Second Life. Sideløbende med workshops har der været et tæt samarbejde med Second Life developere med det formål at opbygge og udvikle læringsmiljøet ud fra de cases, som blev udarbejdet af den sygeplejefaglige gruppe. De tre processer med de fire workshops som omdrejningspunkt kan ses i denne visuelle tidsplan for pilotprojektet: 6

7 Didaktiske begrundelser for valg af Second Life Flere tekniske platforme er overvejet til udvikling af det konkrete læringsmiljø. Valget er faldet på Second Life. Second Life er en online virtuel 3D verden, som ejes og drives af det amerikanske firma Linden Lab. Second Life blev åbnet for offentligheden i 2003 og har siden gennemgået en udvikling fra et meget omtalt socialt mødested og til et sted, hvor der eksperimenteres med de pædagogiske muligheder i en 3D virtuel verden. Second Life er en virtuel verden, som på mange måder minder om den normale virkelighed, men uden de begrænsninger, som findes her. Second Life har ikke forud definerede mål, som man f.eks, finder det i 3D computerspil og deltagerne i Second Life opbygger selv den ramme, som den sociale interageren foregår i. Deltagerne agerer i Second Life i form af en personlig avatar. Avataren kan bevæge sig rundt i de opbyggede miljøer i Second Life og kommunikere med andre avatarer via chat eller voice. Avatarerne kan alene eller sammen med andre avatarer opbygge miljøer med landskaber, huse og interaktive faciliteter, der understøtter miljøets formål. Miljøerne kan være åbne for alle andre avaterer, eller adgangen kan begrænses, så kun relevante avatarer har adgang. Second Life er gratis, nemt tilgængeligt og kræver kun en computer og en internetforbindelse. Derfor vil de studerende kunne anvende miljøet uafhængig af tid og sted. Der kan opbygges et læringsmiljø i Second Life, der i udformning kommer meget tæt på det konkrete fysiske miljø, som de studerende møder i praksis i dette tilfælde et sengeafsnit. 7

8 Den studerende kan bevæge sig rundt i miljøet i skikkelse af en personlig avatar og møde og kommunikere med andre avatarer, der også er individuelle og personlige. Eksterne personer med særlige faglige kompetencer kan nemt inviteres ind i miljøet i skikkelse af deres avatar og bidrage med efterspurgt viden og kompetence. Interaktive læringsobjekter kan relativt nemt indsættes og udskiftes i miljøet, således at der kan skabes progression i de studerendes læring. Der er varierede kommunikationsmuligheder, som gør det muligt at kommunikere mundtligt og/eller skriftligt i plenum, i afgrænsede grupper eller mellem enkeltpersoner. Miljøet er fleksibelt og kan løbende justeres og tilpasses til aktuelle behov. Inspiration fra andre læringsmiljøer Over de seneste år har uddannelsesinstitutioner verden over vist en stigende interesse for brug af online 3D virtuelle verdener med formål knyttet til uddannelse, træning af færdigheder og brug af simulationer. I forbindelse med opbygningen og udviklingen af CaseConnexion er der nationalt og internationalt søgt empiri udviklet af andre uddannelsesinstitutioner. Nogle af de uddannelsesinstitutioner inden for sygepleje, som er længst fremme vedr. udvikling af læringsmiljøer i Second Life, er Tacoma Community College, University of Kansas School of Nursing, University of Wisconsin Oshkosh College of Nursing og Glasgow Caledonian University School of Nursing, midwifery & Community Health. Der er forskel på, hvor langt udviklingen og afprøvningen er nået de forskellige steder, men samlet set tegner sig et billede af positiv respons fra undervisere og studerende. Der peges dog også på forhindringer så som stejl læringskurve i starten, når undervisere og studerende skal lære at anvende Second Life og det faktum at ikke alle studerende er positivt stemt over for brug af computere i en undervisningskontekst (Schmidt, 2009, Skiba, 2009, Warren, 2009, Hansen, 2009), hvilket der også sættes fokus på i pilotprojektet CaseConnexion. Empirien er således løbende blevet inddraget i pilotprojektets processer med det forbehold, at der i flere undersøgelser påpeges, at udviklingen af disse læringsmiljøer stadig er på et tidligt stadie og de indeholder mange uudnyttede potentialer, der endnu mangler at blive udforsket (Hansen, 2008, Kamal, 2008, Linton et al. 2008, Sivan, 2008, Skiba, 2007). 8

9 Opbygning og udvikling af virtuelt læringsmiljø Sengeafsnittet blev opført på en ø i Second Life indkøbt til formålet og selv opbygningen blev varetaget professionelle udviklere af læringsmiljøer i Second Life. Det blev besluttet, at det virtuelle læringsmiljø skulle opbygges, så det kommer så tæt et sengeafsnit på et hospital som muligt både i udformning og i indhold, idet der ønskes et læringsmiljø, der er målrettet den profession, som de studerende er ved at uddanne sig inden for. Projektgruppen er dog opmærksom på, at sygeplejerskens virksomhedsfelt også omhandler f.eks. hjemmesygepleje og psykiatri og derfor ikke kun sygepleje på et somatisk sengeafsnit, men grundet projektets status som pilotprojekt er sengeafsnittet valgt som afgrænsning med ønske om videreudvikling. Det blev diskuteret, om der skulle tages udgangspunkt i et helt konkret sengeafsnit på et af regionens sygehuse, men dette blev forkastet, idet sygeplejestuderende gennem uddannelsen møder mange forskellige hospitalsafdelinger, og det derfor ikke har særlig betydning for identifikationen, at det er en helt bestemt afdeling på et helt bestemt sygehus, der er opbygget. Det kan tværtimod virke forstyrrende for de studerende, som er tilknyttet andre sygehuse. På den baggrund er der udarbejdet en skitse over et sengeafsnit, som indeholder de rum, der normalt er i et sengeafsnit, som f.eks. patientstuer, badeværelse, depot, linneddepot, skyllerum og medicinstue. Der sættes dermed fokus på genkendeligheden af rummene og deres funktion i stedet for selve sygehuset, hvilket Begg et al. (2005) fremhæver betydningen af, idet autenticiteten af læringsmiljøet og værdien af de problematikker som 9

10 de studerende skal arbejde med, har en afsmittende effekt på motivationen for fordybelse og dermed læringsudbyttet. Skitsen over sengeafsnittet har følgende udformning: Sengeafsnittet består af en modtagelse og gangarealer indrettet med de faciliteter, som normalt findes i modtagelsen på et moderne sygehus. Skranke med computerarbejdspladser og telefon, sofagruppe osv. De opstillede computere fungerer interaktivt, så det er muligt at hente patientoplysninger på computeren. et møderum indrettet med mødebord og stole samt et antal whiteboards, hvorpå det er muligt at uploade individuelle præsentationer. to patientstuer med patienter. Begge stuer indeholder senge, sengeborde, håndvask og afskærmning, så indretning er genkendelig i forhold til praksis. Samtidig er der i rummet interaktive elementer, som støtter den studerendes læring og træner den studerende i de ønskede procedurer. skylle og linnedrum med en række interaktive elementer, som træner den studerende i konkrete sygeplejefaglige procedurer. 10

11 Tanken med denne opbygning er, at de sygeplejestuderende på computeren i modtagelsen kan få data om den patient, som de er tilknyttet svarende til E(lektronisk) P(atient) J(ournal). Derefter kan de gå ind på stuen, hilse på patienten og blive præsenteret for oplægget til den problemstilling, som de skal udlede og arbejde med gennem patientens kommentarer. Med udgangspunkt i skitsen over sengeafsnittet er der dog særlige forhold, som man skal tage i betragtning i forhold til design, når avatarer i Second Life let og ubesværet skal kunne bevæge sig rundt i den virtuelle bygning og for at interaktive elementer kan fungere individuelt, ubesværet og uden at forstyrre hinanden: Rum og gangarealer skal være store og brede Der skal være højt til loftet Der skal være god plads mellem de enkelte elementer Udvikling af cases til virtuelt læringsmiljø Det bærende pædagogiske princip er, at læringsmiljøet skal lægge op til problemløsning, samarbejdende læring og vægte den studerendes læreproces. Det centrale i problembaseret læring og dermed i læringsmiljøet er udvikling af de studerendes faglige kundskaber og færdigheder i forhold til at identificere, formulere og analysere problemer i praksis i samarbejde med andre og tage reflekteret stilling til handlemuligheder og løsninger på et afklaret værdigrundlag. Det drejer sig også om, at de sygeplejestuderende udvikler nogle strategier for læring, der kan være virksomme i et langt, lærende arbejdsliv. En af de didaktiske konsekvenser er, at undervisningens fokus bliver flyttet væk fra underviserens formidling af et fagligt pensum og over på en funktionel faglighed, der lægger vægt på, at de studerende lærer at anvende faglige teorier, begreber og metoder til problemløsning i praksis. På den baggrund har udviklingen af cases til det virtuelle sengeafsnit taget udgangspunkt i, at de studerende skal opleve, at problemet præsenteres, hvorefter de kan identificere læringsbehov, så de kan forstå, mestre og løse problemet. Der tages udgangspunkt i en problemsituation og ikke i fag. Ud fra problemsituationen kan de studerende opdage, hvilken viden og kunnen de har brug for for at kunne handle kompetent. Professionsrettet kompetence omfatter her viden, færdighed og holdning. Problemsituationen skal vække undren, da den skal danne udgangspunkt for forhold, der trænger til nærmere udredning, belysning og forståelse. De studerende arbejder eksemplarisk ud fra en problemsituation, som skal kunne bruges som eksempel for andre problemsituationer. Problemsituationen skal være så praksisnær som mulig. For sikre casens autenticitet er casen udviklet af repræsentanter fra klinisk praksis og undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen og det blev besluttet, at casen 11

12 skal være kompleks med mange data og flere problemstillinger frem for en mere afgrænset case med kun et bestemt fokusområde. Begrundelsen er, at de studerende møder patienter med komplekse problemstillinger i praksis og her med hjælp fra vejleder øver sig i at afgrænse i forhold til den studerendes niveau i uddannelsen. Den udarbejdede case til pilotprojektet retter sig mod sygeplejerskeuddannelsens modul 2, hvor delelementerne inden for professionsrettet kompetence kan betragtes som f.eks. viden om teoretiske forhold der knytter sig til grundlæggende behov med inddragelse af praksis, udviklings og forskningsbaseret viden samt identifikation af forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til grundlæggende behov. Færdigheder ses som bl.a. argumentation for og anvendelsen af kliniske metoder knyttet til grundlæggende behov, mens holdning kan forstås som f.eks. inddragelse af sygeplejens værdigrundlag i samarbejdet med patienten om at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til de grundlæggende behov. Casen omhandler derfor en ældre dame, som indlægges pga. vejrtrækningsbesvær. Casen strækker sig over en dagvagt, hvor patienten har behov for hjælp i forskellige situationer, så som ved kropsvask, vejrtrækningsbesvær og svimmelhed ved stillingsændring. Det er i forhold til patientens grundlæggende behov, at de studerende skal udøve sygepleje og opnå viden, færdigheder og holdning, hvilket har dannet grundlag for udvælgelsen og designet af de interaktive elementer. Fra papir til Second Life I første omgang blev casen udarbejdet som et tekstdokument, der efterfølgende blev splittet op og sat ind i en skabelon. Skabelonen har fungeret som styringsredskab for opbygningen af læringsmiljøet og dermed i samarbejdet mellem projektgruppe og Second Life developere. Analysen af casen med henblik på design af interaktive elementer kan illustreres på følgende måde: Udklip af tekst fra case: Johanne vil gerne have hjælp til at komme ud af sengen, så du beder hende om at vende sig om på siden og støde fra med armen, så hun kan komme op og sidde på sengekanten. Da hun sidder på sengekanten, klager hun over, at hun bliver svimmel. Samtidig får hun et hosteanfald og hoster rigeligt med sejt sekret op. Du giver hende et stykke cellestof til expectorat. Tekst fra case er med udgangspunkt i problembaseret læring som metode og vægt på problemløsning i praksis analyseret og indsat i skabelon, der viser design af interaktive elementer: 12

13 Stue 2: Ved klik på patient, der sidder på sengekant, kommer notecard med tekst: "Jeg føler mig svimmel, efter du hjalp mig op at sidde." Klik på relevante sygeplejehandlinger (patienten skal ned og ligge, patienten skal blive siddende osv.) Hvorfor bliver patienten svimmel? Placer sætninger rigtigt på tegning Diagram over refleksmekanismer i forhold til blodtryk + sætninger Patient sidder på sengekant og ved klik høres produktiv hoste, hiven efter vejret Når udstyr er hentet: du skal nu i samarbejde med patienten tage en prøve fra. Opstil punkter for fremgangsmåde i rigtig rækkefølge Patienten siger: "Jeg kan ikke forstå, at jeg er så træt og hoster sådan noget grønt stads op." Studerende går tilbage på patientstue og ser om udstyr er på rullebord - Patienten vil gerne ligge i sengen bagefter. hvordan skal hun lejres? Klik på korrekt billlede Du skal tage ekspectorat fra til dyrkning og resistens. Find udstyr til procedure Studerende går til depot og klikker på cellestof, spyttekrus med låg, handsker, affaldspose. Fire tegninger af forskellige lejringer (Fowlers leje, sideleje, rygleje, patient gledet ned) 13

14 Principperne for designet af de interaktive elementer tager udgangspunkt i undersøgelser af, hvordan sygeplejestuderende lærer sygepleje i praksis, hvor tilegnelse af færdigheder i form af procedurer er vigtige sammenholdt med observationer af patienten(nielsen, 2007). De interaktive elementer består derfor af billeder, tekst og lyd, således læringsmiljøet er sammensat af visuelle, auditive, taktile, kinæstetiske og verbaliserede elementer. De studerende kan øve procedurer, hvor rækkefølgen har betydning i forhold til at overholde f.eks. hygiejniske principper og de kan på billeder observere patientens hud og ved lyd høre, hvordan patientens hoste er. I forbindelse med udviklingen har det været vigtigt med meget konkrete overvejelser i forhold til, hvad der uden for stort besvær rent teknisk kan opbygges af interaktivitet i Second Life og hvordan interaktiviteten ikke styrer de sygeplejestuderende, så principperne i problembaseret læring mistes. Hvis interaktiviteten giver de studerende svaret i form af f.eks. tre punkter, som de kan klikke på, vækker problemstillingen ikke undren og danner derfor ikke udgangspunkt for forhold, der behøver nærmere udredning, belysning og forståelse. De interaktive elementer veksler derfor mellem opgaver, hvor de studerende har svarene i form af sætninger, men hvor sætningerne så skal placeres i korrekt rækkefølge og opgaver, hvor de selv skal formulere svaret. h ttp://forskningsnettet.dk/lom 14

15 Afprøvning af virtuelt læringsmiljø i undervisningskontekst Det omtalte læringsmiljø opfattes som et pilotprojekt og de indhentede resultater kommer til at danne udgangspunkt for en konkret vurdering af, om virtuelle læringsmiljøer på det sygeplejefaglige område indeholder et læringspotentiale, der skal udbygges, hvorfor introduktion og afprøvning af miljøet samt evaluering af de konkrete resultater spiller en helt central rolle i det videre projektforløb. Det virtuelle læringsmiljø skal ses som et supplement til den allerede eksisterende undervisning og som en del af de varierede studieformer, som sygeplejerskeuddannelsen består af. Læringsmiljøet skal derfor anvendes i et samarbejde mellem undervisere og studerende, hvorfor der også er lagt op til, at de studerende kan reflektere og søge vejledning hos den tilknyttede underviser, der også vil være til stede i Second Life. En afprøvning og efterfølgende evaluering indeholder derfor mulighed for at se, hvorvidt cases i et virtuelt læringsmiljø kan give sygeplejestuderende mulighed for at arbejde kundskabsbaseret og problemorienteret og om det som studieform understøtter de enkelte studerendes læringsstile. Et andet omdrejningspunkt bliver en vurdering af om et virtuelt læringsmiljø som studieform kan anvendes og integreres på alle uddannelsens niveauer. Forberedelse af undervisere og studerende Den første forudsætning for, at afprøvningen kan gennemføres med succes er dog, at de tekniske udstyr på uddannelserne kan håndtere Second Life. De nødvendige porte i netværket skal være åbne og computerne skal have standard grafik og netkort. Det er vigtigt, at der er fokus på dette, da oplevelsen af ikke at kunne komme på Second Life de første gange, man prøver, kan ødelægge motivationen. Dernæst skal de undervisere, der bruger Second Life i undervisningen have introduktion til, hvordan Second Life fungerer. Erfaringsmæssigt har Second Life har en stejl indlæringslæringskurve i starten. At agere i en 3Dvirtuel verden er en ny og uvant for de fleste og det kræver grundig instruktion og support inden ibrugtagningen af læringsmiljøet for at sikre, at underviserne kan agere i miljøet tilstrækkelig sikkert og kompetent til, at de er trygge ved at agere i miljøet i en undervisningssammenhæng. Ligeledes er det vigtigt, at der er adgang til hurtig support i forbindelse med ibrugtagningen af læringsmiljøet i undervisningssammenhæng (Skiba, 2009, Schmidt, 2009). Der er derfor afviklet 6 timers workshop i Second Life for de involverede undervisere samtidig med at der udvikles en brugervejledning specifikt til læringsmiljøet. 15

16 På workshoppen blev underviserne ud fra på forhånd definerede opgaver instrueret i de grundlæggende funktioner, som det er nødvendigt at kende for at kunne agere nemt og sikkert i Second Life f.eks. navigationsfunktioner, oprettelse af venner og landmarks og funktioner knyttet til avatarens udseende. Endvidere lærte underviserne at kommunikere på forskellige niveauer til enkelte avatarer og til mindre eller større grupper og at uploade præsentationer på læringsmiljøets whiteboards. I forhold til de studerende er der en lignende problematik. De introduceres derfor på lignende måde som underviserne gennem lektioner, der skemalægges. Derudover vil der i forbindelse med ibrugtagningen af læringsmiljøet i undervsiningssituationen være adgang til hurtig og kvalificeret support. Det lægges endvidere op til, at der i forbindelse med den konkrete brug af læringsmiljøet vil ske en udbredt sidemandsoplæring og videndeling, og denne vil blive understøttet af en konkret vidensopsamling i et dertil egnet medie. Konklusion Udviklingen af læringsmiljøet til Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt, UC Vest og UC Syd har været en omfattende, men også meget afklarende proces, hvor pædagogiske/didaktiske hensyn og tekniske muligheder har skullet spille sammen om at opbygge et konsistent og udviklende læringsmiljø, der kan understøtte de sygeplejestuderendes teoretiske og praktiske læring og samtidig være let tilgængelig og i høj grad selvinstruerende. Principperne for designet af de interaktive elementer tager udgangspunkt i sygeplejepraksis hvordan ser praksis ud og hvordan lærer sygeplejestuderende i praksis, så læringsmiljøet kan bidrage til anvendelse af faglige teorier og metoder til problemløsning? Disse principper kan givetvis overføres til andre professionsrettede uddannelser, hvorfor erfaringerne fra dette pilotprojekt videregives. Den fremtidige afprøvning af miljøet i den konkrete undervisningssituation er næste skridt og vil givetvis betyde, at der skal ske justeringer i forhold til konkrete cases og funktionalitet, men vi forventer, at miljøet vil bidrage til at øge de studerendes læringsmuligheder som en del af de varierede studieformer på Sygeplejerskeuddannelsen. 16

17 Referencer: Andreasen, Lars Birch. (2002). Virtuelt samarbejde i en flydende modernitet. I: Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området. Undervisningsministeriet. s Bjørke, Gerd. (2003). Problembaseret læring. Gads Forlag. Fullan M.. (1993). Change Forces. Probing the Depths of Educational Reform. London Hansen M. (2008). Versatile, Immersive, Creative and Dynamic Virtual 3 D Healthcare Learning Environment. Journal of Medical Internet Research. Vol. 10. nr. 3 Hansen M. et al. (2009). The Potential of 3 D virtual Worlds in Professional Nursing Education. Studies in Health Technology and Informatics. Volume 146. s Kamel, Boulos et al. (2008). Web 3D for Public, Environmental and Occupational Health:Early Examples from Second Life. International Journal of Environmental Research and Public Health; 5 (4). s Lauridsen, Ole. (2007). Fokus på læring om læringsstile i dagligdagen privat og professionelt. Akademisk Forlag Linton, D.A.et al. (2008). Translating medical practice from the real to the virtual: adapting an existing clinical program to a virtual world. AMIA Annu. Symp. Proc., Washington, USA. s Nichols A.A.. Renwanz Boyle A. (2001). Strategies for successfully educating nurses in the 21st century. I: Chaska N.L. (red.) The nursing profession: tomorrow and beyond. Sage London. s Nielsen, C. et al. (2007). Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken, nr. 17. Polson R.G., Farmer E.S. (2002). Integrating the humanities in the education of health professionals: implications for search and retrieval of information. Nurse Education in Practice 2. s Qvortrup, Lars. (1998). Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet. København Region Syddanmark. (2009). Uddannelses og læringsstrategi. Region Syddanmark Schmidt B., Stewart S. (2009). Implementing the virtual reality learning environment: Second Life. Nurse Educator, Jul Aug; 34(4). s Sivan, Y. (2008). Real Virtual Worlds Defined: The Immense Potential of Merging 3D, Community, Creation, and Commerce. J. Virtual Worlds Res, 1, s

18 Skiba, D. J. (2007). Nursing Education 2.0: Second Life. Nurse Education Perspect. 28. s Skiba, D.J., Conners H.R., Jeffries P.R.. (2008). Information technologies and the transformation of nursing education. Nurs Outlook. 56(5). s Skiba, D. J. (2009). Nursing education 2.0: a second look at Second Life. Nurse Education Perspect. Mar Apr;30(2). s Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008 Undervisningsministeriet (2008). Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser mv. BEK nr. 684 af 27/06/2008 Warren JJ, Brixey JJ. (2009). Second Life: not your conventional simulation. Stud Health Technol Inform. s Link til læringsmiljøet CaseConnexion i Second Life: Link til præsentation af CaseConnexion: 18

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 13 Sygepleje Praksis -, udviklings- og forskningsviden...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen

Studieaktivitetsmodellen Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Evaluering. Modul 7 Hold BoF15. Foråret Tilbage meldinger fra de studerende. Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet

Evaluering. Modul 7 Hold BoF15. Foråret Tilbage meldinger fra de studerende. Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet Evaluering Modul 7 Hold BoF15. Foråret 2016. Tilbage meldinger fra de studerende Hvordan vurdere du det sociale studiemiljø på holdet Hvordan vurdere du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fælleskabet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 1. Fag og profession. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 1. Fag og profession. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 1 Fag og profession Professionsbachelor i sygepleje Introduktion til modul 1 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel for modul 1... 5 Fag: Sygeplejefaget...

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 7 Relationer og interaktioner

Modul 7 Relationer og interaktioner Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted August 2012 Relationer og interaktioner Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul Kompleks klinisk virksomhed 02/2017 Intern klinisk prøve modul 11 Internationalt modul Titel: Intern klinisk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

Den innovative Projektopgave i  SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Den innovative Projektopgave i Gentofte Kommune @tina_tlm @laerfestdk SKOVSHOVED #MITCampusGentofte SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Vi arbejder med et Growth mindset 21st century learning competencies Pointer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, anatomi/fysiologi, mikrobiologi og ernæringslære Opgavetype:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Modul 13 rev. 23-01-2017 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere