Vedr. høring over metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn samt udkast til dataanmodning

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Markedskontoret Langelinie Allé København Ø Vedr. høring over metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn samt udkast til dataanmodning Telenor har ved mails af hhv. 30. januar 2014 og 4. februar 2014 modtaget metodepapir til brug for revision af prisklemmetilsyn, udkast til dataanmodning samt opgavebeskrivelser for hhv. IP-TV-markedet og tillægsprodukter på fastnetbredbåndsområdet. Udkast til metodepapir: Erhvervsstyrelsens udkast til metodepapir for den kommende revision indeholder de temaer og betragtninger, som Telenor finder væsentlige for den videre proces. Telenor har derfor alene i mindre omfang bemærkninger til metodepapiret. Telenor forstår at metodepapiret i første omgang er primært rettet mod en revision af den konkurrencemarginmodel, der skal gøres brug af forud for en egentlig prisklemmeforpligtelses udformning i forbindelse med nye markedsafgørelser på bredbåndsmarkederne. Telenor finder det dog hensigtsmæssigt som Erhvervsstyrelsen selv er inde på at der i vid udstrækning sker en ensretning af hhv. konkurrencemarginmodellen og den efterfølgende udformning af prisklemmemodel. Telenor er enig med Erhvervsstyrelsen i beskrivelsen af formålet med revisionen, og kan bekræfte at bredbåndsmarkedet har udviklet sig siden konkurrencemarginmodellen blev udviklet og at der i høj grad er behov for en opdatering af både konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet. Det er således oplagt at et prisklemmetilsyn fremadrettet må inkludere erhvervsmarked- og erhvervsprodukter, triple play på kobbernettet samt øvrige bundlede tjenester af betydning i markedet. Dertil kommer VULA, VDSL, Vectoring, pair bonding, koax og fiber.

2 Derudover er der siden udviklingen af konkurrencemarginmodellen gjort en række erfaringer med effektiviteten af det eksisterende prisklemmetilsyn, som kan være anvendelige i processen mod opdatering af prisklemmetilsynet. Vedr. pkt. 2 - Overordnede forudsætninger: Telenor er enig i det hensigtsmæssige og rimelige i at fastholde en REO-tilgang. Telenor vil for så vidt angår de senere fastlagte parametre understrege det vigtige i, at Erhvervsstyrelsen tilstræber at lægge sig så tæt op ad de i prisreguleringen allerede anvendte parametre, herunder i LRAIC-modellen, som overhovedet muligt. Det er af hensyn til alle parter mest hensigtsmæssigt, at der er konsistens imellem de forskellige regulatoriske værktøjer, medmindre helt særlige årsager ganske undtagelsesvis taler for afvigelse. Telenor ser frem til på et senere tidspunkt i processen at blive yderligere inddraget i fastlæggelsen af de forskellige parametre og forbrugsmønstre. Vedr. pkt. 3 - Kundescenarier: For så vidt angår geografisk dækningsområde finder Telenor at det er af stor betydning at der modelleres ud fra realistiske scenarier i forhold til udrulning og kundeoptag for en REO. Telenor ser i den forbindelse frem til at Erhvervsstyrelsens revision af LRAIC-model giver mulighed for mere detaljerede analyser på baggrund af et større og mere detaljeret kendskab til antallet af husstande og aktive linjer for de enkelte geografiske dækningsområder. Telenor er naturligvis enig i, at en REO må forventes at rulle ud startende i områder med størst kundepotentiale, men det er væsentligt at Erhvervsstyrelsen ikke i den forbindelse estimerer et urealistisk stort og hurtigt kundeoptag. Teknologisk platform: Som tidligere fremhævet er Telenor enig i det hensigtsmæssige i, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med revisionen af konkurrencemarginmodel samt prisklemmetilsyn medtager de tre teknologiske platforme kobber, kabel-tv og fiber i analyserne. Hvis Erhvervsstyrelsen undlader som det synes at være tilfældet at modellere andet end kobberplatformen, så er det naturligvis vigtigt at slutbrugerprodukter/detailomsætningen på koax og fiber bliver sammenholdt med REO s omkostninger ved at levere tilsvarende produkter via kobberplatformen, hvilket Telenor forstår også er Erhvervsstyrelsens intention. Derudover er det væsentligt, at både konkurrencemarginmodel og prisklemmetilsyn omfatter alle relevante kobberbaserede engrosprodukter og teknologier, herunder BSA lag 2 og 3, VULA (herunder POI0, lag 2 og lag 3), VDSL, vectoring, pair bonding.

3 Telenor vil i denne forbindelse gerne fremhæve vigtigheden af, at styrelsens vurderinger i konkurrencemarginmodellen ikke alene baseres på en samlet produktportefølje på privat eller erhvervsmarkedet. Det er således vigtigt, at styrelsen også er opmærksom på de særlige markedsmæssige udfordringer alternative udbydere møder i forbindelse med udrulning af de nye teknologier i TDC s net (VDSL, vectoring og pair bonding) hvor TDC i praksis oplever langt lavere variable omkostninger og dermed ikke møder samme markedsmæssige begrænsninger. Hvis TDC får lov til at udøve prisklemmer på fx forbindelser baseret på pair bonding så længe der blot ikke kan konstateres prisklemmer på den samlede afsatte produktportefølje, vil TDC selvfølgelig udnytte dette regulatoriske spillerum til også at sætte sig 100% på dette segment af markedet. Vedr. pkt. 3 - Slutbrugerprodukter Telenor bemærker at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med igangværende revision af Konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet har til hensigt at inkludere en række tillægstjenester herunder IP-TV. Telenor er enig i dette valg, idet konkurrencemarginmodel og prisklemmetilsyn nødvendigvis må adressere den udvikling, der sker på bredbåndsmarkedet. Særligt for så vidt afsnittet om Erhvervsprodukter skal Telenor oplyse at det i højere grad er erhvervsmarkedet, som Telenor ønsker omfattet af prisklemmetilsynet, end det er egentlige specifikke erhvervsprodukter. Det er således Telenors klare opfattelse, at TDC i vid udstrækning gør brug af vilkår overfor særligt storkunder (offentlige som private), der er moderat til markant mere attraktive end de vilkår der generelt gælder for detailmarkedet, og som indgår i Erhvervsstyrelsens prisklemmetilsyn. Det er således Telenors vurdering, at TDC i højere grad tilbyder tjenester på erhvervsmarkedet, der indebærer prisklemmer, end det er tilfældet på privatmarkedet. Der kan i den samlede kontrakt, indgået med storkunder, indgå flere tjenester og services end der sædvanligvis vil indgå i de kontrakter, der indgås med privatkunder, men netop dette forhold gør jo ikke evt. prisklemmer mindre problematiske, tværtimod, idet vilkårene på den ene side er bedre for det pågældende erhvervskundesegment samtidig med at kompleksitets- og omkostningsniveauet er højere for udbyderen af de pågældende tjenester set i forhold til leverance til privatkunder. I vurderingen af en kontrakts kompleksitet ligger det afgørende ikke i selve de produkter, der skal leveres, og den tekniske kompleksitet af disse, men derimod af leverancen som helhed, herunder selve serviceringen og logistikken vedrørende produkterne (en samlet leverance til en storkunde fordrer en stor grad af kapacitet, administration, logistik, servicering mv., der i væsentlig grad adskiller sig fra de standardløsninger, som leveres til eksempelvis privatkunder). Det bør efter Telenors opfattelse være muligt at inkorporere et tilsyn med prissætningen overfor særligt storkundesegmentet af erhvervsmarkedet i det reviderede prisklemmetilsyn, da der alt andet lige må indgå en række produkter der på tilsvarende vis leveres på slutbrugermarkedet. At der måske indgår højere

4 fejlretningsniveauer eller særlige sikkerhedsløsninger bør ikke betyde at hele det strategisk vigtige storkundesegment i erhvervsmarkedet går fri for tilsyn. I det omfang Erhvervsstyrelsen måtte ønske dette, indgår Telenor naturligvis gerne i videre drøftelser af mulighederne for at inkludere erhvervsmarkedet i tilsynet. Vedr. pkt. 4 - Fastlæggelse af engrosomkostninger Erhvervsstyrelsen anfører øverst side 10, at Endeligt kan det være relevant at inkludere yderligere engrosgebyrer, som REO en skal afholde for at drive en bredbåndsforretning. Dette finder Telenor helt oplagt og naturligt. Erhvervsstyrelsen anfører imidlertid herefter, at Der skal være overensstemmelse imellem engrosgebyrerne og de gebyrer, som REO en opkræver slutbrugerne. Telenor finder denne tilføjelse noget uklar. Skal det forstås således at alene gebyrer der viderefaktureres må indgå i prisklemmetilsynet? I givet fald er det naturligvis urimeligt for den REO der i vid udstrækning forsøger at holde omkostningsniveauet for slutkunden så lavt som muligt ved ikke at viderefakturere evt. ekstra-gebyrer mv. og dermed vælger selv at afholde en række engrosomkostninger. Vedr. pkt. 6 - Slutbrugeromkostninger Telenor skal særligt vedrørende Marketingbidrag (under Nysalg ) samt Kundepleje (under generelt ) bemærke, at et lavt omkostningsniveau på disse to underkategorier kan være udtryk for et usundt marked med urimelige/svære konkurrencevilkår. Et lavt omkostningsniveau skal derfor alt andet lige vurderes i forhold til konkurrenceniveauet på det pågældende undersøgte marked, før det blot bliver lagt til grund at en REO med lave omkostninger på disse kategorier er mere effektiv end en REO eller SMP med et højere niveau af omkostninger på disse kategorier. Det forekommer under alle omstændigheder kontraproduktivt for et prisklemmetilsyn, der skal være med til at modvirke urimelig konkurrence og misbrug af dominans, hvis et lavt REO-omkostningsniveau der er begrundet i usund konkurrence, kan give anledning til at SMP eren kan sætte priserne lavere uden at det indebærer prisklemme. Udkast til dataanmodning: Telenor har forståelse for, at styrelsen finder anledning til at understrege vigtigheden af behørigt dokumenterede omkostningsinput og forbrugsdata og herunder også i form af tilstrækkelige beskrivelser af fordelingsnøgler, hvor det måtte være relevant. Telenor finder det imidlertid ikke proportionalt på forhånd at kræve anvendelse af særlige skabeloner, som forudsætter opbygning af et særligt regulatorisk skyggeregnskabssystem, der modsvarer de forpligtelser om regulatoriske regnskaber, som TDC er underlagt. Telenor finder

5 også anledning til at bemærke, at omkostningsinput for flerårige perioder ikke som udgangspunkt bør forudsættes. Hvis der skal dokumenteres omkostninger til slutbrugerplaceret udstyr ses det fx ikke at tilføre ekstra værdi at medtage et transaktionsspor til selskabets officielle årsregnskab fremfor blot at basere dokumentation på fakturering fra leverandør. --- I det tilfælde at ovenstående skulle give anledning til opfølgende spørgsmål står undertegnede naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Kenneth Jarnit Telenor A/S