Århus Kommune Teknik og Miljø. Rapport fra Teknisk Udvalgs tur til Oslo og Stockholm maj 2008

Transkript

1 Århus Kommune Teknik og Miljø Rapport fra Teknisk Udvalgs tur til Oslo og Stockholm maj 2008

2 Deltagerliste: Politikere: Peter Thyssen Keld Hvalsø Nedergaard Margrethe Bogner Ejgil Rahbek Kristian Würtz Niels Brammer Embedsmænd: Carl Nielsen Birgit Donslund Gøsta Knudsen Niels Schmidt Bente Lykke Sørensen Lasse Nielsen Kirsten Rehling Hedegaard Lotte Pape Medlemmer af Teknisk Udvalg deltog den juni 2008 i en studietur til Oslo og Stockholm. Turens overordnede tema var havneomdannelse og byudvikling, herunder arkitektur og infrastruktur. I denne rapport gennemgås studieturens programpunkter. Side 2 af 23

3 Oslo maj 2008 Byudvikling: Fjordbyen og Bjørvika Byudvikling Leder af Fjordbykontoret Stein Kolstø og projektleder Eivind Hartmann fra Plan- og bygningsetaten tog imod deltagerne på Fjordbykontoret. Fjordbyen er navnet på projektet, hvor Oslo Kommune skal frigøre arealerne ud mod vandet og bruge disse til fremtidsrettet byudvikling med bolig, handel og rekreative formål, så byen igen åbnes mod vandet. En 10 km. lang strandpromenade skal sørge for direkte adgang til vandet. En stor del af arealerne, som i dag anvendes til havnevirksomhed, vil blive udviklet til andre formål. I løbet af 2003 blev arbejdet med at realisere fjordbyen optrappet. Reguleringsplanen for Bjørvika blev vedtaget af bystyret i Mellem 2003 og 2005 kom der reguleringsplaner i stand for Tjuvholmen og Akershusstranda og en midlertidig reguleringsplan for containerterminalen på Shursøya. Side 3 af 23

4 I november 2006 afleverede fjordbykontoret Fjordbyplanen til politisk behandling. Fjordbyplanen er et overordnet plangrundlag, som skal varetage almenhedens interesser langs Oslos front mod vandet. Fjordbyplanen omfatter bydelene Frogner, Sentrum/st. Hanshaugen, Gamle Oslo og Nordstrand. Planforslaget ligger pt. til behandling i byudviklingskomitéen. Bjørvika er en bugt i indre Oslofjord og var længe en del af havneområdet. I dag er området Oslos største byudviklingsprojekt med bl.a. den nye opera. Det hollandske arkitektfirma MVRDV skal sammen med firmaet DARK tegne en bygningsmasse med 12 højhuse i Barcode-stil. Barcode konceptet kendetegnes ved, at der bliver en stribe parallelle bygningsstriber med luft mellem bygningerne, så man sikrer indsigt og udsyn i området. Hver bygning får sin egen, individuelle form og karakter. Projektet er omdiskuteret, og der foreligger pt. alternative forslag. Motorvejen E18, der går gennem området, skal tunnelføres i en sænketunnel for at mindske trafikken gennem området. Tunnellen står efter planen færdig i Den frigjorte plads skal bl.a. bruges til en bred hovedgade omgivet af torve og bygninger. Visionen er at Bjørvika som porten til Norges hovedstad skal fremstå som et udtryk for moderne norsk bykultur og identitet i byggekunst, teknologi og bæredygtig byudvikling. Den nye bydel skal være til glæde og stolthed for hele Oslos befolkning og bevidst bidrage til at beskrive byens historiske udvikling fra oprindelsen til det 21. århundrede, siger Byudviklingskomitéen bag projektet, OSU (Oslo S Utvikling). Planarbejdet har stået på i en 10 års periode, og der vil totalt blive udbygget ca kvm., hvoraf etagekvm. bliver boliger. For flere oplysninger: Havneomdannelse: Tjuvholmen v/udviklingsselskabet Tjuvholmen Projektdirektør Dagfinn Godell fra Udviklingsselskabet Tjuvholmen gav en rundvisning i området og i Tjuvholmen Besøgscenter. I Oslo er byen og fjorden i dag adskilt af store infrastrukturanlæg som motorvej, banelegeme og godsterminal. En logisk adskillelse dengang havnen blev anvendt til støjende og tung industri. I dag er havneaktiviteterne imidlertid udflyttede og afviklede, så den rekreative værdi ved Oslofjorden kan forbindes med byen. I umiddelbar forlængelse af Aker Brygge ligger Tjuvholmen. Stedet er en del af et tidligere havne- og industriområde; Pipervika, centralt i Oslo Havn og et væsentligt element i ud- Side 4 af 23

5 viklingen af Oslos samlede havnefront. Tjuvholmen var oprindeligt ejet af Havnevæsenet. Havnevæsenet er statsligt ejet, men agerer som en privat aktør i byomdannelseshenseende. Havnevæsenet har ønsket at frasælge området for at finansiere en ny containerhavn. Oslo Kommune gav i 2002 arkitekter og udviklere opgaven hvordan kan kajområdet Tjuvholmen bedst gøres til en attraktiv og levende bydel? Selvaag Gruppen og Aspelin Ramm Gruppen engagerede arkitekten Niels Torp til at skabe en arkitektonisk helhedsvision for området. Torp er bl.a. manden bag Aker Brygge. Gruppen vandt opgaven på baggrund af Torps gennemarbejdede koncept med bl.a. en skulpturpark, kunstmuseum, oplevelsescenter, udsigtstårn, kontorer og boliger. Arkitekten har været optaget af, at alle, som besøger området, også føler sig hjemme. Jeg er optaget af byrummene og har lagt stor vægt på at skabe gode gader, pladser, torve, parker og andet, som gør at man føler sig godt tilpas i en bydel, siger Torp. Et gennemgående arkitektonisk tema er endvidere mødet mellem land og vand. Ved at forme kajkanten som et stort bymæssigt sidde- og liggemøbel af træ eller ved at etablere lavere, liggende brygger af træ er overgangen blevet et element, der genererer aktivitet. På de robuste trapper og brygger af træ udfoldes et oplevelsesrigt byliv. Her kan i ophøjet isolation reflekteres over nyhederne i Verdens Gang, drikkes café latte med veninderne eller leges tagfat med en livgivende risiko for en dukkert i den kølige Oslo Fjord. Side 5 af 23

6 Det bliver Renzo Piano, en af verdens mest anerkendte og efterspurgte arkitekter, der skal tegne kunstmuseet, oplevelsescentret, skulpturparken, et 60 meter højt udsigtstårn samt et bolig- og erhvervskompleks. For at få mangfoldighed i projektet er der lagt vægt på, at flere forskellige arkitekter designer bygningerne på Tjuvholmen, der forventes at stå færdig i For flere oplysninger: Side 6 af 23

7 Bjørvika: Den norske opera og ballet Det nye operahus i Oslo er, ligesom operahuset i København, beliggende ved vandet i byudviklingsområdet Bjørvika. Her rejser bygningen sig som et hvidt, sneklædt fjeld fra bunden af Oslofjorden. Operaen er opført af det statsligt ejede Stasbygg og er tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta, der vandt den internationale arkitektkonkurrence. Bygningen er på etagekvm. og har kostet ca. 4 mia. norske kroner at opføre. Åbningsforestillingen blev holdt den 12. april Simon Ewings fra Snøhetta forklarede, at det har ligget Snøhetta meget på sinde at skabe et folkets operahus frem for et elitært hus. Bygningen er derfor åben, indbydende og kan bestiges/indtages fra mange vinkler, så selv taget er tilgængeligt og om vinteren kan bruges til kælkebakke mv. Fra det skarpt skårne, hvide marmorbeklædte volumen i brændpunktet mellem containerhavn og jernbane skifter Operaen karaktér, når man træder ind i foyeren. I det megastore rum med de elegante glaspartier står som en oplevelsesrig kontrast i en spændt bue Operaens publikumsafsnit med en rustik beklædning af tysk eg. Adgangen fra foyeren til salen er via snoede, lavloftede gange en transformation fra fjordlandskabets blændende lys til den store sals mørke eg en rejse, hvor man effektfuldt forberedes til det, det hele handler om kunsten på scenen. Side 7 af 23

8 For flere oplysninger: Byudvikling: Storcentre, Place Making mv. v/steen & Strøm Udviklingsdirektør i Steen & Strøm Danmark, Karen Nielsen, tog imod sammen med adm. Direktør Olav Liné og kommerciel udviklingsdirektør, Henrik Larsen, fra Steen & Strøm Norge. Med 54 shopping centre i Norge, Sverige og Danmark er Steen og Strøm én af Nordens største operatører inden for ejerskab, udvikling og kommerciel drift af shopping centre. Kontoret i Oslo er placeret ved shopping- og restaurationsstedet Aker Brygge, der blev etableret for 22 år siden med base i et nedlagt skibsværft midt i Oslo by. Stedet er desuden et eksempel på, at havnefronten benyttes rekreativt med træbrygger til ophold mv. Side 8 af 23

9 Ifølge Steen & Strøm er den herskende trend i dag den såkaldte Place Making, hvor et shopping center etableres som en integreret del af et bysamfund, der også består af boliger, øvrige erhverv og kulturelle funktioner som f.eks. bibliotek, svømmehal mv. Det væsentlige er at skabe attraktive mødesteder som fundament. Placeringen af shopping centre er i dag byernes centrum, hvor der kan skabes et attraktivt oplevelsesmiljø. Steen & Strøm gennemgik som eksempel herpå udviklingsprojektet Økern Sentrum på kvm. nordøst for Oslo City, som for øjeblikket er under projektering. Ud over et shopping center etableres der boliger, vandland, offentlig service, kulturtilbud mv. Fokus på oplevelser er centralt for udviklingen af centret og dets indhold. Økern har en trafikal infrastruktur, der gør området til et af de bedst tilgængelige i Oslo regionen. Stedet er et af Oslos vigtigste kollektive trafikknudepunkter, og der satses i udviklingen af centret på kollektiv trafik med forholdsmæssigt få parkeringspladser, alle placeret under terræn. For flere oplysninger: Side 9 af 23

10 Infrastruktur i Oslo Oslopakke 2 er en plan for at fremskynde udbygningen af infrastruktur og indkøb af materiel til kollektiv transport i Oslo og Akershus. Intentionen i planen er, at udvikling og drift af regionens transportsystemer vurderes samlet på tværs af regionsgrænser, og at transportafviklingen på bane- og vejsystemet vurderes under ét. Oslopakke 2 skal sikre en udbygning af kollektivtrafikken i løbet af 10 år mellem 2001 og 2011, som ellers ville tage 25. år. Tiltag for at forbedre fremkommeligheden for sporveje og bus i Oslo er i fuld gang, og et nyt realtidsinformationssystem skal give de rejsende bedre viden om, hvornår bussen eller sporvognen rent faktisk kommer. Som eksempel herpå fremviste Niels Helleland fra Norconsult et nyt sporvognsstop, Frogner Plass, placeret i en rundkørsel og med sporvognsskinnerne placeret i et græsklædt midtertracé tæt ved Vigelands skulpturpark. Den trafikerede Frogner Plass blev i 2002 omdannet fra et traditionelt T-kryds til rundkørsel med sporvognsstop i midten. Deltagerne besigtigede desuden et sporvognstracé til rigshospitalet, der åbnede i Projektet skulle give området en effektiv tilknytning til det øvrige kollektivnet i Oslo. Den Side 10 af 23

11 1,6 km. lange forlængelse af sporvognsnettet blev også knyttet til det såkaldte T- banesystem (tunnelbane) med en ny terminal. Fælles for de besigtigede sporvognstracéer var den overbevisende havearkitektoniske behandling. Markeringen af sporvognstracéen med grønne græsplæner og brugen af træer til at danne rum, der adskiller de bløde trafikanter fra biltrafikken, giver oplevelsen af en stærkt trafikeret vej nogle fine formildende nuancer. En god oplevelse var det også at se træbeplantning brugt med konsekvens og omtanke knyttet til en stærkt havearkitektonisk idé til forskel fra den udbredte opfattelse, hvor træer uanset placeringen i byrummet vurderes som en kvalitet. For flere oplysninger: Nasjonalgalleriet Direktør Allis Helleland gav en rundvisning i det norske nationalmuseums afdeling for kunst, Nasjonalgalleriet, hvor bl.a. verdens fornemste samling af Edvard Munchs malerier er udstillet i Sal 24; Madonna, Skriget, Det syge barn mv. Allis Helleland redegjorde desuden for museets moderniserings- og udvidelsesplaner, herunder en planlagt underjordisk Side 11 af 23

12 bygning for at bevare en åben plads ved siden af den nuværende Nasjonalgalleribygning samt opkøb af tilstødende bygninger i Tulinnløkka området. For flere oplysninger: Side 12 af 23

13 Stockholm maj 2008 Bæredygtig byudvikling: Hammerby Sjöstad Rundt om Hammerby Sø vokser der i disse år en ny bydel frem. Området var tidligere et nedslidt havne- og industriområde med håndværk og småindustri, der nu saneres, bebygges og forvandles til en moderne, bæredygtig bydel. De første streger til projektet blev sat i Når bydelen er fuldt udbygget, bliver der lejligheder og ca beboere. Totalt kommer ca personer til at bo og arbejde i området. Hammerby Sjöstad er det største igangværende byudviklingsprojekt i Stockholm. For at kunne gennemføre udviklingen af Hammerby Sjöstad, har det være nødvendigt med en større omlægning af infrastrukturen. Søbyen bindes nu sammen af en tre kilometer lang esplanade, hvor trafik og service er koncentreret. Der satses massivt på kollektiv trafikbetjening med bl.a. moderne sporvognstrafik. Omkring Hammerby Sø anlægges parker, kajer og stisystemer af forskelligartet karakter. Side 13 af 23

14 Stockholm By har satset ambitiøst på bæredygtighed i planlægningen og udførslen af den nye bydel på et område, der tidligere var stærkt forurenet, så bl.a. store arealer på land og i søen skulle oprenses et arbejde, der er udført af Stockholm Bys miljøforvaltning. Hammerby Sjöstad har således sit eget miljøprogram og sin egen kredsløbsmodel samt miljøinformationscentret GlasshusEtt, som deltagerne besøgte. Her kan områdets beboere få råd og vejledning om miljøspørgsmål, ligesom centret tager imod studiebesøg og har udstillinger. Blandt tiltagene inden for bæredygtighed er brugen af miljørigtige byggematerialer, krav om lavenergi husholdningsmaskiner i alle boliger, affaldssortering og brug af biogas. Affaldshåndteringen foregår med sug, i de ældste kvarterer via vogne, i de nyeste kvarterer via et underjordisk, centralt ledningssystem. Hammerby Sjøstad har med sit overbevisende samspil mellem land og vand en stor rekreativ værdi, der yderligere styrkes ved, at vandet efter oprensning har fået badevandskvalitet. Men ikke nok med det. Med sine varierende højder skaber bebyggelsen indlevede retningsskift og den store detaljerigdom en afslappet atmosfære, der fortæller os, at her er det godt at bo. Side 14 af 23

15 Side 15 af 23

16 For flere oplysninger: Bæredygtigt Byggeri: Understenshöjden I det sydlige Stockholm ligger økolandsbyen Understenshöjden fra Byggeriet er opført i regi af HSB, Sveriges største boligselskab, der arbejder aktivt med bæredygtige løsninger. Bebyggelsen består af lejligheder i en slags rækkehuse, bygget i samklang med klipperne og birkeskoven. Husene, der er placeret på søjlestykker, som løfter dem fri af grunden, er bygget af miljøvenlige materialer og er forsynet med fjernvarme fra et centralt flisefyr. Husene er bygget med et urinsorterende toiletsystem, og landsbyen deltager i forskningsprojekter om brug af urin i landbruget mv. Beboerne i de 44 lejligheder har alle været aktivt involveret i projektering og byggeri og varetager selv driften. For flere oplysninger: Side 16 af 23

17 Byudvikling: Järla Sjö Jarla, der ligger 6-10 min. transport fra Stockholm centrum, har over en tiårs periode forvandlet sig fra et slidt industriområde med dårligt omdømme til et prisbelønnet og populært boligområde. Tanken bag området er at give mennesker mulighed for at bo og arbejde i et smukt og trygt miljø. Derfor er området bygget op med hyggelige gårdmiljøer, varierende bebyggelser og mange mødepladser ved søen. Skalaen er lille og menneskelig, husene har oftest tre lejligheder og højst fire. Flere huse ligger direkte ned til vandet, så der kan fiskes ud af vinduet. Fuldt udbygget vil området få ca. 650 huse og lejligheder, de fleste nyudviklede, men også renoverede, eksisterende bygninger. I området findes også gamle fabriksbygninger, bl.a. Lavals turbinehaller, der er bevaret og i dag rummer Stockholms modecenter. De resterende industribygninger rummer i dag arbejdspladser. Totalt udvikles kvadratmeter. Området er i dag næsten fuldt udbygget. Järla Sjö er opført af HSB, Riksbyggen og Wihlborgs med arkitekterne Vernon Gracie og Håkon Jersenius, Småstaden Arkitekter AB. For flere oplysninger: Infrastruktur i Stockholm: Sporvognstur på Djurgårdslinjen I forbindelse med indførslen af højrekørsel i 1967 ophørte al sporvognsdrift i Stockholm. I dag arbejdes der igen på at indføre sporvognstrafik i byen. Djurgårdslinjen administreres af den frivillige forening AB Stockholms Spårväger og er en museumslinie i almindelig gadetrafik, der samtidig bruges til at prøvekøre nye, moderne sporvognstyper i det centrale Stockholm. Årets gæstevogn er denne sommer Bombardiers Flexity Classic. Djurgårdslinjen genåbnede i 1991 og er 3,2 km lang. Til trods for det museumsagtige præg, er den blevet et vigtigt offentligt transportmiddel i byen med mere end to millioner passagerer om året. Succesen har endnu engang fået byen til at åbne øjnene for sporvognens muligheder. Deltagerne blev ved stoppestedet Norrmalmstorg mødt af en Mustang veteransporvogn fra 1946, samt transportforsker Björn Sylvén, og fik en tur med Djurgårdslinjen. I vognhallen Allkärshallen på Djurgården, med 240 meter sporlængde og 18 vogne, redegjorde Sylvén for, hvordan trafikplaner i dag igen skabes på byens præmisser og ikke omvendt. Det åbner vejen for, at sporvogne igen mange steder i verden har hovedrollen i storbyernes trafikstrategi. Side 17 af 23

18 Som en del af den medrivende historiske gennemgang af sporvognsdriftens udstilling i Stockholm fortalte Björn Sylven om Katarinahissen ved Södermalms bratte terrænspring mod Gamla Stan. Stedet, der i dag domineres af det potente KF-Huset og Katarinahissen (ikke at forveksle med Karolinska Hospitalet), er - ud over at være et bindeled til historien en arkitektonisk oplevelse af stort format. Fra Katarinahissens tag er der en betagende udsigt til Stockholms Rådhus, Gamla Stan og Skeppsholmen. Men ikke nok med det. For foden af Katarinahissen er der udsigt til en trafikudfletning med en intensitet, der giver begrebet storbyliv mening. Side 18 af 23

19 Side 19 af 23

20 I Stockholm er Linie 22 også kaldet Tværbanen - en ny linie indviet i 2000, bygget som en hestesko syd om byen. Banen krydser flere tunnelbanelinier, så der er gode omstigningsmuligheder. Linien er 9,2 km. lang, har 13 stoppesteder og betjenes af moderne vogne. I Stockholm Bys Vision 2030 har Stockholm-Mälarregionen et velfungerende transportsystem med minimal klimapåvirkning. Stockholm har planer om at udvide sporvognsnettet betydeligt de kommende år Multihal: Globen City I 1985 indbød Stockholm By fem deltagere i konkurrencen om udformningen og finansieringen af et nyt sports- og kulturcentrum i Johanneshov i Stockholm. Et forslag fra Berg Arkitektkontor blev i 1986 udpeget som vinder. Hermed opstod en ny bydel for sport, kultur og arbejde i slutningen af 80 erne; Stockholm Globen City. Globen blev indviet i 1989, kun 2 ½ år efter byggestart. Her er kapacitet til arbejdspladser i 10 kontorhuse, 50 butikker, restauranter og et hotel. Det mest spektakulære byggeri er dog den store, in- Side 20 af 23

21 dendørs arena, Globen, som er 110 meter i diameter og 85 meter i taghøjden. Globen rummer op til siddende tilskuere. Globen er oprindeligt primært tænkt som ishockey stadion, men i dag er økonomien primært baseret på store koncerter og events. Økonomisk har projektet haft en omtumlet tilværelse, og driften af arenaen giver fortsat økonomiske udfordringer. For flere oplysninger: Moderna Museet Stockholms Museum for moderne international og skandinavisk billedkunst, fotografi, film og video er resultatet af en åben konkurrence i Vinderprojektet tegnet af den spanske arkitekt Rafael Moneo udmærker sig ved, trods sit store volumen, både at indgå i et smukt samspil med Skeppholmens historiske bebyggelse og byder endvidere på en indre innovativ rumdisponering. Ud over moderne billedkunst er der endvidere et arkitekturmuseum med en permanent udstilling, et afsnit til skiftende udstillinger, en tegningssamling og et bibliotek med plads til forskere. En fremtidig mindre udvidelse af Moderna Museet gennemføres med Renzo Piano som arkitekt. For flere oplysninger: Side 21 af 23

22 Skokskyrkogården Skovkirkegården er en rationel storbykirkegård, der ved første øjekast savner gravsteder. Ved ankomsten møder man et åbent, smukt kurvet landskabeligt rum, hvor det sakrale markeres ved et markant stenkors og et kompleks med tre modernistiske kapeller Troens, Håbets og Det Hellige Kors Kapel som er stramt komponeret efter det gyldne snits regler i kontrast til naturen. Komplekset, der er tegnet af Gunnar Asplund, anses som et højdepunkt i 1900-tallets modernistiske arkitektur. Det er så overbevisende gjort, at her er livet mere nærværende end døden. Fra Gunnar Asplunds opstandelseskapel fører rejsen videre til gravstederne mellem de høje granstammer. Herfra er der adgang til yderligere 2 seværdige kapeller. Gunnar Asplunds lille nationalromantiske Skovkapel er fra 1918 og Sirud Lewerenz sublimt nyklassisistiske Opstandelseskapel er fra For mere information: Side 22 af 23

23 18. juni 2008 Lotte Pape Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer Gøsta Knudsen Stadsarkitekt Side 23 af 23