Hanne Poulsen»Luge-Nielsen«- Carollnernes konstruktør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hanne Poulsen»Luge-Nielsen«- Carollnernes konstruktør"

Transkript

1 Hanne Poulsen»Luge-Nielsen«- Carollnernes konstruktør Martin A. Nielsen (f. 8/ d. 26/ ) var ifølge Albert Hansen Petersen»en hel knark til at tegne små skibe«. Martin Nielsen havde ingen maritim baggrund. Han var født i Gentofte, fik realeksamen og blev uddannet på Burmeister & Wains tegnestue og værksted. Derefter var han fra 1917 til '20 tegner ved P Ph. Stuhr's værft i Aalborg og en kort tid ansat hos klassifikationsselskabet Bureau Veritas. Efter et studieophold ved Armstrong College i Newcastle 1921 til '24 blev Martin Nielsen ansat som tegnestuechef ved Odense Staalskibsværft. I Newcastle fandt han sin kommende hustru, (Anne) Nancie Cowe. De blev gift i I Odensetiden opfandt Nielsen et lugearrangement med rullende skærstokke,»recesset lugekarm«, som han tog patent på i Ideen var denne, at ved lugekarmens inderside, hvor skærstokkene hvilede i en U-formet forsænkning, blev lugekarmens inderside sænket. Skærstokkene blev bevæget af en vogn med to hager og et excentrisk hjul. Man trak en arm ned, så løftede skærstokkene sig. Patentet gjaldt»recesset«d.v.s. forsænkningen. Skærstokvognen, der var den egentlige arbejdslettelse, var baseret på vægtstangsprincippet og kunne derfor ikke patenteres. I årene efter 1930 blev lugearrangementet markedsført med stor succes. Skærstokvognene blev fabrikeret i Odense hos Dansk Elektrosvejsning ejet af Johannes (John) Mærsk-Møller, bror tu A. P. Møller. Patentet blev installeret i adskillige tusinde skibe og kom til at give mange penge til opfinderen. I 1934 holdt Nielsen op på Odense Staalskibsværft, vist ikke helt frivuugt, for arbejdet med luge arrangementet havde taget meget tid. Fra 1934 til '37 var han atter ansat ved Bureau Veritas, men derefter kunne han bruge al sin tid på lugearrangementet. Martin Nielsens lugepatent blev forlænget på grund af krigen, men udløb i 1950'erne. På dette tidspunkt var det også blevet uaktuelt, da trælugedækslerne faldt bort, efterhånden som skibene blev bygget større. Lugekarmene var for svage til de tunge skærstokke, der efterhånden kunne veje halvanden tons. I søfartskredse havde Martin Nielsen navnet»luge-nielsen«og tegnestuens telegramadresse var»hatchways«(luger), men hans faglige ambitioner rakte længere. Han ville konstruere hele skibe. Skibsingeniør Som den første etablerede ingeniør, cand. polyt. Knud E. Hansen i 1937 egen skibskonsulentvirksomhed. Indtil da var det altid skibsværfternes egne tegnestuer, der leverede tegningerne til de kommende nybygninger. Fordelen ved at lade en rådgivende ingeniør, eller som det også hed, 49

2 skibsteknisk konsulent, udarbejde en specifikation efter klientens behov og særlige ønsker, lå i, at konsulenten med specifikationen i hånden kunne henvende sig til flere værfter, indhente tilbud og opnå den bedste pris. Under bygningen foretog konsulenten siden tilsyn som rederens repræsentant. I 1943 etablerede Martin A. Nielsen sig med lignende virksomhed med betegnelsen rådgivende skibsingeniør. Nogle beskedne lokaler blev lejet hos klassifikationsselskabet Norske Veritas, der havde hjemme i Maskinmestrenes Hus, St. Annæ Plads nr. 16. Som medhjælp på tegnestuen havde Nielsen en student Viggo Schmidt, som passede de daglige forretninger, for Nielsen var, sikkert på grund af sine engelske relationer, mere eller mindre»underjorden«i de sidste krigsår. Tegnestuen Staben i tegnestuen på St. Annæ Plads blev i 1947 udvidet med civilingeniør Jakob Westergaard, der havde arbejdet et par år på værftet i Aalborg og derfor kunne bidrage med en helt up-to-date praktisk erfaring. I 1949 blev den nyuddannede skibsingeniør fra Helsingør, Georg Giillich, ansat på baggrund af en stor eksamen. Det var en ønskestilling, fortæller Giillich, fordi han på denne lille tegnestue fik lov at lave arbejdstegninger til et helt skib. Adskillige ingeniørstuderende arbejdede i deres ferier og/eller om aftenen for tegnestuen med at rette generalarrangementer op og med lignende rutineprægede tegneopgaver. En af dem var Uno Talbo, der også efter sin eksamen fra Helsingør Teknikum 1957 arbejdede et års tid for Martin Nielsen, indtil han efter sin militærtjeneste i Søværnet blev assisterende»surveyor«uos Bureau Veritas. Arbejdsmetoderne hos de to skibskonstruktører Knud E. Hansen og Martin A. Nielsen var som 50 dag og nat, fortæller Uno Talbo, nu ledende surveyor ved Bureau Veritas, Svendborg. Det kom til udtryk, når et skibsprojekt var blevet godkendt og skulle viderebearbejdes til byggetegninger med dimensioner på materialet. Det skal indskydes, et ethvert skib blev klasset, d.v.s., at man lod et uvildigt firma styre kvalitetskontrollen før og som regel også under selve bygningen. I teorien kunne man forestille sig, at et rederi undlod at klasse, men et sådant skib nød ingen tillid blandt befragtere og assurandører. Det ville derfor stå sig ringe i konkurrencen med andre skibe. Bureau Veritas lægger vægt på visse styrkeelementer, Lloyds lægger mere vægt på andre. Totalkravet var et stærkt og sødygtigt skibt. Martin Nielsen»hadede blik«. Den væsentligste parameter for styrken i et skib er længden, så ved de senere forlængelser af Carolinerne, som tegnestuen også leverede de fleste tegninger til, betød stålets rigelige dimensioner, at man kunne forlænge til en vis grænse uden at forstærke noget af det oprindelige. Stort set det eneste, der blev kasseret og fornyet, var ankre og kæder. Første trin til at konkretisere det vedtagne skibsprojekt (kontrakttegningen) bestod derfor dels i forskellige beregninger dels i udfra hoveddimensionerne at slå op i klassifikationsselskabets tabeller over materialer og dimensioner til et skib af pågældende størrelse. Tabellerne forelå i bogform - reglementet. Resultatet blev et sæt detaljerede tegninger, hvor der var redegjort for konstruktionen og, ikke mindst, dimensionerne på de enkelte dele. Dette sæt tegninger skulle nu godkendes af klassifikationsselskabets stedlige repræsentation. Når det var sket, kom tegningerne retur til tegnestuen med bemærkninger samt tydelige røde rettelser. I fortolkningen af disse rettelser, trådte forskellen mellem de to tegnestuechefer frem. Hvis nemlig et sæt tegninger kom retur til Knud E. Hansen uden ret mange bemærkninger, så blev han skruptosset på sine medarbejdere, for så havde de lavet noget skidt; for de vidste jo godt, at hvis en plade var bereg-

3 net til at skulle være 7-8 mm, så skulle de selvfølgelig vælge 7 mm! hvis Bureau Veritas fandt ud af, at den skulle være 8 mm, så kunne de jo bare skrive det. Hans motto: så let en konstruktion som muligt. Martin A. Nielsen var stik modsat. Hvis der kom røde bemærkninger på det, som de havde lavet, så tog han tegningerne og gik i egen person over til direktør Hansen i Bureau Veritas (de boede i samme bygning), hvor han vredt spurgte, hvad Veritas bildte sig ind.»når vi har lavet noget, så er det rigtigt, og I skal ikke komme her og begynde at lave om på det«. Hvis man gik ind i reglementet og så, at en plade skulle være 7,5-8 mm, så var Martin Nielsen sådan, at han sagde:»jah, hm, det ser jo meget godt ud. Vi laver det 9 mm!«. der endnu sejler, er et vidnesbyrd om den høje kvalitet i denne fase i dansk skibsbygning. Samtidig må man jo også sige, at disse skibe i årtier har sejlet rundt med en overvægt, som i stedet kunne have været anvendt til at have gods i lasten, slutter Uno Talbo. Inspiration Byggeriet af stålskibe i efterkrigstiden fulgte en bestemt fremgangsmåde. Idémanden, som oftest bygherren, formulerede idéen i skitseform, og en tegnestue udarbejdede så det konkrete projekt. Uno Talbo fortæller videre, at Martin A. Nielsen i praksis kunne hele reglementet udenad, men det var vel at mærke det fra 1927! Det havde han selv skrevet en del af, medens han arbejdede hos Bureau Veritas. Han kunne derfor overhovedet ikke forestille sig at lave et skib til nogen anden klassifikation end Veritas. Det skete derfor ofte, at han langt op i 50'erne henviste til det gamle reglement på tegnestuen, uagtet det var blevet erstattet af indtil flere nyere.»han byggede altså efter reglerne fra 1927, som foreskrev kraftigere materialer. Man kan nok ikke sige, at CAROLINE direkte blev bygget efter det gamle reglement fra '27, men skibene blev bygget efter sådanne principper, at de også ville være blevet godkendt dengang«, erindrer Uno Talbo. Man kan vist sammenfatte forskellen på de to temperamenter i dansk skibsbygning til, at Martin A. Nielsen dimensionerede solidt med et øje på fortidens tradition, medens Knud E. Hansen havde et vågent øje til økonomien. Til en vis grad er det derfor sandt, at Carolinernes uopslidelige konstruktion skyldes en kombination af moderne materialer og gamle dimensionsprincippper. De relativt mange Carolinere, 51 Skærstokkene flyttes let ved skær stokvognen konstrueret til Martin Nielsens patent fra 1930»recesset (= tilbagetrukket) lugekarm«. Her er processen fotograferet på Carolineren KAMINA i 1979 af Alan Hjorth Rasmussen. (FOS).

4 Det var skibsreder A. E. Sørensen, Svendborg, der i 1947 gav Martin A. Nielsen hans første ordre på at konstruere et helt skib. Det drejede sig endda om en serie på tre 500-tons motorskibe. Det første af de tre skibe blev bygget på Marstal Staalskibsværft og de to følgende på værftet i Svendborg. Det første af skibene løb af stabelen fra det Nordre Værft i Marstal den 16. april 1948 og fik navnet SIGRID S. Forbilledet til serien havde Martin A. Nielsen fundet i de hollandske coastere, der blev bygget lige før krigen. En type med løftet agterdæk og halvdæk forude (raised quarterdeck). Agter var ap tering for besætningen, ligesom maskinen var anbragt agter. Af denne type havde A. E. Sørensen selv fået bygget det 400 brt. store MOGENS S i Groningen Idémanden til Carolinerne var som foran beskrevet Albert Hansen Petersen. Hvorfra Martin A. Nielsen fik inspiration til den konkrete udformning af CAROLINE, der skulle blive en prototype, ligger delvist hen i det uvisse. En mulig inspirationskilde kan have været et skib, der i 1944 blev afleveret fra H. C. Christensens Staalskibsbyggeri i Marstal. I koncept, teknologi og størrelse er det sammenligneligt med CAROLINE. Det var MARY CLAUSEN af Svend- KV '- f,\>[ "* * '' : -iis'''-'a > --y''^s : Si -' ''' : Martin A. Nielsens første skibskonstruktion SIGRID S søsættes i Marstal som den første nybygning fra Nordre Værft siden SIGRID S var et af tre søsterskibe, som Nielsen konstruerede til rederen A, E. Sørensen, Svendborg. Foto: E. Jensen, Svendborg. ^o

5 borg. Et full powered skib med en motor på 117 HK, der målte 134 bruttotons og var på ca. 180 tons dødvægt. Det var som Carolinerne udstyret med høj poop agter, hvor der var indrettet kabys, kahyt og mandskabsrum. Martin Nielsens medarbejder G. GiillicU har senere oplyst, at dette skib, der var tegnet af Knud E. Hansens tegnestue, havde fungeret som inspirationskilde. Skibsreder Bjørn Clausen fra MARY CLAUSEN'S rederi oplyser, at der i krigsårene var tæt kontakt med Martin Nielsen, så det er meget troværdigt, at han har haft et indgående kendskab til MARY CLAUSEN. Det første stålbyggede paragrafskib, sejlskib med hjælpemotor GERTRUD KATHRINE på 149 brt. og 220 dtw. blev i marts 1950 leveret fra England til en reder i Sæby. Dette skib var tegnet af Knud E. Hansen. Martin A. Nielsen arbejdede med et lignende projekt stærkt opmuntret af direktør Peter Grube. Netop på grund af sine bestræbelser på at få småskibstypen fornyet og gjort større blev Grube i 1950 afsat som forretningsfører for Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe. Det var langtfra alle, der troede på, at småskibsfarten havde en fremtid for sig. Paragrafskibet, der blev CAROLINE Ombord på A. E. Sørensens nybygning MARTIN S i Rendsborg i november 1951 ses fra venstre: Martin A. Nielsen, hans medarbejder Jacob Westergaard samt rederens søn Mogens. (H & S). Albert Hansen Petersen ønskede som sætteskipper et skib på lige under 150 brt. med den størst mulige dødvægt. Skibet skulle registreres som sejlskib med hjælpemotor, for så krævede loven ingen motorpasser. Han søgte kontakt til Martin A. Nielsen, der udarbejdede projekt til det ønskede skib. Albert Petersens troede på ideen og satte en, efter datidens forhold, stor sum penge i den. Nielsen disposition til det nye skib var et stort lastrum med luge midtskibs, to master med lossebomme, mandskabsaptering forude og agter og under broen en rummelig beboelse for skipper og styrmand foruden kabys og messe. Dette koncept var næsten givet på forhånd ud fra småskibsrederens behov. Småskibsfarten havde tradition for, at hustruen ofte sejlede med. Det var medvirkende til, at apteringen blev gjort praktisk med så mange moderne bekvemmeligheder som muligt. Men med hensyn til dødvægtstonnagen fik Martin Nielsen en idé, der lod sig praktisere, indtil målereglerne blev mere specifikke. Ved at indsætte en forhøjet dobbeltbund under mandskabslugaret forude, opnåede man, at skibet kunne blive længere, og at man derved kunne øge dødvægtstonnagen. Og i et proviantrum blev midlertidigt sat en lokumspand, så blev det heller ikke målt med. Ved disse finesser overgik Nielsens konstruktion Knud E. Hansens i dødvægtstonnage med ca. 25 tons ved samme bruttotonnage. 53

6 Fra skitse til skib Projektet Bygherrens skitse Konstruktørens disposition Tegnestuens projekt Kontrakttegning Klassifikationsselskabets godkendelse Arbejdstegning til værftet Byggespecifikation Tilsyn for bygherre Klassifikationsselskabets godkendelse af det færdige skib Ved detailprojekteringen fastsætter man hoveddimensionerne og efter disse udformes skroget. Derefter kommer de teoretiske beregninger. Til sidst detailprojekteringen samt beregning af stål og udrustning. Detailprojekteringen var et samarbejde mellem reder og konstruktør. I dette tilfælde har Martin Nielsen brugt den idérige og foretagsomme Albert Hansen Petersen som samarbejdspartner også ved den endelige udformning af projektet. Det har nok fra starten stået Gastankeren M/S SØRINE THOLSTRUP fra 1954 var det første af tre søsterskibe, der blev bygget efter tegninger fra Martin A. Nielsens tegnestue. Skibskonstruktøren gik udfra Carolinertypen men tilpassede konstruktionen de specielle betingelser. En liggende cylindrisk tank til den flydende kosangas udfyldte lastrummet og hele apteringen var samlet agter. (H & S). S4 ^i_j.

7 Nielsen klart, at Albert Petersens skib ikke skulle være en enlig svale. Efter rekonstruktionen af værftet i Marstal i 1949 lå fremtiden for værftet i at specialisere sig i en bestemt mindre skibstype, men at successen blev så overvældende, havde ingen turdet forvente. Da CAROLINE i 1951 blev afleveret under pressens bevågenhed og stor interesse fra alle, der kendte til småskibsredernes problemer, da var et søsterskib allerede på vej og et tredie bestilt. Tegnestuens arbejde og ansvar Ved konstruktionen af et skib består konstruktørens indsats og ansvar i at udarbejde et projekt til godkendelse af bygherren, at levere arbejdstegninger til værftet, at føre tilsyn for rederen under skibets bygning samt at sørge for klasningen. Martin Nielsen fik ideen og lavede et udkast, men selv gik han ikke længere end til specifikationen. Beregnings- og tegnearbejdet blev overladt til de to medarbejdere. Af dem var Jakob Westergaard teoretikeren og Georg Giillich lavede stort set alle arbejdstegningerne, men de var fælles om meget og skiftedes også til at foretage tilsyn på værfterne. En medhjælp foretog det mere rutineprægede tegnearbejde. Jakob Westergaard husker, at værftet i Marstal betalte kroner for den første Caroliner for tegningsmaterialet, heri var honorar for arbejdstegningerne indregnet. Det havde intet at gøre med kontrakten. Martin Nielsen var kun personligt involveret ved bestiling og bygning af den første Caroliner. De øvrige blev bestilt direkte på værftet, der så kunne bruge de samme tegninger og - som noget væsentligt ved prisberegningen - også de samme forme og skabeloner. Vederlaget til Martin Nielsen tegnestue var på 1000 kroner pr. Caroliner. De to medarbejdere syntes, at dette var for lav en pris og ærgrede sig over chefens manglende forretningssans, for hver eneste gang skulle der føres tilsyn, og klasningen skulle ordnes, så fortjenesten for tegnestuen var beskeden. Da skibene fra 1958 begyndte at blive forlænget, leveredes tegningerne hertil fra tegnestuen til en afregning på 2 procent af ombygningsprisen. Det var en bedre forretning. Andre konstruktioner af Martin A. Nielsen Det gode samarbejde imellem Martin Nielsen og A. E. Sørensen viste sig med projektet til et nyt seriebyggeri, denne gang af en større type, en åben shelterdækker på 499 brt./ dtw. De to første søsterskibe, MARTIN S og HANNE S blev bygget på Nobiskrug værftet i Rendsborg. Styrehuset på disse nybygninger var af aluminium, og denne fornyelse vandt også indpas på Carolinerne. Det tredie skib i serien blev afleveret fra Svendborg Værft i september 1953 og fik navnet NAN- CIE S, opkaldt efter gudmoderen, konstruktørens hustru Nancie Nielsen. Denne gestus fra A. E. Sørensens side siger lidt om rederens vurdering af samarbejdet med Martin A. Nielsen. Et fjerde skib til Svendborg flåden, BRITANNIA, blev i 1956 efter samme tegning bygget på Ottensener Eisenwerke i Hamburg. Til rederiet Otto Danielsen i København konstruerede Nielsen til bygning på Svendborg Værft, hvad man dengang kaldte en mellemstor type, KETTY DANIELSEN, til fart i troperne. Skibet var på 299 brt./ 435 dtw. Til bygning på H.C. Christensens Staalskibsværft i Marstal 1952 til 53 for en lokal reder leverede Martin Nielsen tegning til det 299 brt. store M/S GERT STÆRKE. A/S Kosangas Den største udfordring i det travle år 1952 fik 55 Skibsingeniør Georg Giillich deltager i april 1961 i festen efter en prøvetur på Svendborg Skibsværft. (H & S).

8 Martin Nielsen og tegnestuen, da Brdr. Tholstrups aktieselskab Kosangas henvendte sig for at få konstrueret en ny skibstype. For Kosangas tegnede Martin Nielsen verdens første søgående skib, der var specielt konstrueret til transport af flydende gas. M/S RASMUS THOLSTRUP blev bygget på AB Marstrands Mek. Verkstad, Marstrand, Sverige. Skibet på 499 brt. blev bygget med poop og bak, og her genkender man hovedtrækkene fra MARTIN S-serien, men midtskibs står 12 opretstående tanke, hver 7,2 m høje og 3,3 m i diameter. Tilsammen kunne de rumme 320 tons flydende gas. Ansvaret for de gastekniske installationer og sikkerhedssystemer lå hos den rådgivende ingeniør i gasfirmaets rederiafdeling. Skibet blev afleveret i Gas-Carolinerne Udover det store tankskib, der først og fremmest skulle betjene Kosangas' store fordelingscentraler i Århus, Nr. Sundby, Middelfart og Køge, ønskede firmaet tre mindre tankskibe til fart mellem hovedstationerne og de mindre lokale tankanlæg. Hertil kunne Carohne-typen bruges, tilpasset med elementer, der var afprøvet på andre af Martin Nielsens projekter. Der er i det hele taget et fælles præg over udseendet på Nielsens konstruktioner. I de små tankskibe skulle en liggende cylindrisk tank udfylde lastrummet. Hele apteringen til seks personer var samlet agter. Forude i et særligt hus på dækket installeredes en dieseldrevet lastkompressor til lastning og tankning af den flydende gas. Projektet blev realiseret på Svendborg Staalskibsværft i årene 1954 til 56. De store lasttanke, der hver kunne rumme tons flydende gas, og som havde en egenvægt på tons, blev udført af det tyske firma Ruhrstahl Heinrichshutte. Det voldte hver gang store problemer at få dem anbragt i skibet, da kranen på Svendborg Skibsværft ikke var stor 56 nok. Den mest effektive problemløsning foregik omkring ELSA THOLSTRUP, der som åben pram i november 1955 blev sejlet til Bremen, hvor tanken blev lagt ind ved hjælp af enfly de - kran. Gastankskibene SØRINE THOLSTRUP, ELSA THOL STRUP og INGER THOLSTRUP var på brt./ 120 tdw. Også på Svendborg Skibsværft og efter samme koncept blev gastankeren BETTY NORDGAS (204 brt./ tdw.) bygget til A/S Nordisk Flaskegas i Esbjerg. Ral-Caroliner Som en variant af Caroline-typen tegnede Martin Nielsen for Aarhus Sten- og Gruskompagni et transportskib til ral og sten. Det blev bygget på H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal og fik navnet HJELM. Med sine 156 brt./234 tdw. var den en smule større end de øvrige Carolinere, men ligesom disse var også den bygget med fire vandtætte skotter og havde ét stort lastrum og én luge. Hele beboelsen var dog indrettet i poopen agter. Skorsten og styrehus var udført i aluminium, der ikke tog skade af saltvand. I forskibet var tre ballasttanke og i stedet for beboelse et rum til trosser og stores. Andre opgaver Martin A. Nielsen var blevet anerkendt som konstruktøren, der tegnede velproportionerede skibe til Bureau Veritas' højeste klasser, og som i værdig konkurrence med Knud E. Hansen var i stand til at løse helt specielle opgaver. Derfor blev det ham af Statsministeriets Afdeling for Grønlandske anliggender betroet at tegne et hospitalsskib, en sejlende røntgenklinik, hvis virksomhed i løbet af få år var med til at standse tuberkulosens hærgen på Grønland.

9 Skibet M/S MISIGSSUT (den, der bringer hjælp) var på 194 brt., men kostede med sin specielle indretning 1,4 miu. kroner, et beløb, der blev skaffet til veje gennem en landsindsamling. Det blev bygget på Svendborg Skibsværft På værftet i Marstal var på samme tid dets hidtil største nybygning i gang. Det var det kombinerede passager- og lastmotorskib AKRABORG på 358 brt., bygget til kystfart på Island i et særdeles barsk farvand. Skibet blev tegnet på Island, men udarbejdelse og arbejdstegninger blev udført af Martin A. Nielsen, denne gang til Lloyds' højeste klasse. Tegnestuen leverede fortsat projekter til enkelte lastfartøjer som M/S C. HERUP på 187/311 brt., bygget 1957 i Marstal til en lokal reder og M/S ROSENVOLD på 249 brt. til Albert Petersen, bygget i Marstal og leveret Stentransportskibet GNIBEN på 234 brt./307 tdw. blev bygget i Marstal 1957, bestilt af stenkompagniet H. Poulsen i København og med fremtidigt hjemsted i Hammerhavnen på Bornholm. Det må regnes blandt special-fartøjerne. Da sætteskippergrænsen blev sat op til 300 brt., havde Martin A. Nielsens tegnestue udarbejdet tegninger til forlængelse af Carolinerne, en individuel forlængelse regnet i spantfag. Tegnestuen omorganiseres - nye opgaver I 1966, da Martin A. Nielsen fyldte 70 år, blev tegnestuen omdannet til et interessentselskab, og de to medarbejdere, Jakob Westergaard og Georg Giillich blev medindehavere. Man flyttede M/S HJELM bygget i Marstal 1956 til Aarhus Sten- og Gruskompagni var en ændret udgave af Caroliner-typen specielt bygget til transport af ral og sten. 57 Foto: O. B. Nielsen 1964.

10 ;... T >-. IB Cement-bulkcarrier'en M/S RAPID bygget i Helsingborg 1962 var det første af en række specialskibe, som Martin A. Nielsens tegnestue konstruerede for A/S Aalborg Portland-Cement Fabrik. Billedet, der er taget i Kolding, visertydeligt lastemaskineriet midtskibs. Ved losning blev den løse cement løftet op af store lodrette snegleskruer og presset ind i land. Den blev lastet med de vandrette skruer for at få lasten trimmet. (H & S). også til nye lokaler. Efter et halvt år i et baghus i St. Kongensgade flyttede firmaet til Amaliegade 12, hvor man var til Fra 1985 til 1990 havde tegnestuen til huse i Bredgade 65 A. Et af tegnestuens senere specialer var skibe til cementtransport. Man tegnede elleve fartøjer af forskellige størrelse til tre forskellige rederier. Specielt Jakob Westergaard samarbejdede med Aalborg Portland. Efter 1966 begyndte tegnestuen at lave løst ar- 58 bejde for A. P. Møller. Det blev især Georg Giillich, der fik de større opgaver, som blandt andet ombygningen af rederiets syv C-både til containerskibe. Arbejdsgiver var rederiets skibsinspektion og maskininspektion. Martin A. Nielsens tegnestue ophørte den 11. december 1989, hvorefter Giillich fortsatte til udgangen af 1992 med at løse opgaver for Mærsk Drilling og adskillige andre tidligere kunder.

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 >

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 > Title < 1 > Nationalt maritimt klenodie Title < 3 > Fortid og nutid Burmeister Wain 3335177.2007.10.17 (LS/OG) 4 Opfinderen Rudolf Diesel Første Patent 1893 3334511.2006.11.10 Den visionære praktiker

Læs mere

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S er Danmarks førende glasfiberværft når, det drejer sig om såvel nybygninger

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt Anvendelsen af artikel 346 TEUF for at undlade udbud af ordrer om vedligeholdelse af danske krigsskibe Kommentarer til Forsvarsministerens

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5)

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5) HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5) "Helhedssynet" er blevet noget slemt, et indholdsløst reklameord (Thomas Thomsen, SR 10/94), noget svært forståeligt eller

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Firmaer som benytter beddingen, og ikke har betalt deres brugerafgift, vil øjeblikkeligt blive bortvist..

Firmaer som benytter beddingen, og ikke har betalt deres brugerafgift, vil øjeblikkeligt blive bortvist.. 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER 1.0 Indledning: Esbjerg bedding har eksisteret siden 1870 og har været ejet og drevet af Esbjerg Havn frem til år 1991 hvor beddingen blev forpagtet ud til et privat konsortium

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel

Læs mere

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som:

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som: Hvad er en Teknisk Designer? Teknisk designer er en moderne udgave af teknisk assistent betegnelsen, som længe har været anset for forældet til tekniske assistenters funktionsområder. Det er den tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

Odense Staalskibsværft

Odense Staalskibsværft Odense Staalskibsværft Historie 1918 Odense Staalskibsværft grundlagt som et personligt ejet selskab ved A.P. Møller 1920 Første nybygning S/S ROBERT MÆRSK afleveres 1944 Odense Staalskibsværft omdannes

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

småskibsfartens nærmeste fortalere. Foto: Biilow J / MS

småskibsfartens nærmeste fortalere. Foto: Biilow J / MS Umiddelbart før CAROLINE'S stabelafløbning interviewedes Albert Petersen (tv.) af Ole Kilhnel fra Danmark Radio. Bag denne ses værftets direktør Thomsen og Peter Grube, forretningsføreren forrederiforeningen

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

3. PROJEKT. Cph Business MULA SIMONE SNEDKER, TOBIAS SONNE, FRIDA MADSEN, ANGELICA OLESEN, ANDERS LAURIDSEN & JAKOB PLENGE.

3. PROJEKT. Cph Business MULA SIMONE SNEDKER, TOBIAS SONNE, FRIDA MADSEN, ANGELICA OLESEN, ANDERS LAURIDSEN & JAKOB PLENGE. 3. PROJEKT Cph Business MULA JB PLASTICS INFOGRAFIK SIMONE SNEDKER, TOBIAS SONNE, FRIDA MADSEN, ANGELICA OLESEN, ANDERS LAURIDSEN & JAKOB PLENGE. INDHOLDSFORTEGNELSE PART 1 - Intro - Brainstorm - PBS -

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE Vintereksamen / Winter exams 2009-2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 27803 Immaterialret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

DESIGN ENGINEERING & DOCUMENTATION. Du har behovet... idoc har løsningen!

DESIGN ENGINEERING & DOCUMENTATION. Du har behovet... idoc har løsningen! DESIGN ENGINEERING & DOCUMENTATION Du har behovet... idoc har løsningen! 1 Hos idoc har vi store ambitioner for fremtiden Vores ambitioner bygger på et tæt forhold til vores kunder. Ambitionerne er drivkraften

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Nyt fra Søværnet: Stern launching.

Nyt fra Søværnet: Stern launching. Nyt fra Søværnet:. Ingen erfaring i SVN inden for sternlaunching nedsættelse af arbejdsgruppe. 3 principper: VESTKYSTEN HAVØRNEN DAMEN Redningsskibet VESTKYSTEN Fiskeriinspektionsskibet HAVØRNEN DAMEN

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer 1. Formål: At dokumentere, at fartøjet i vandfyldt tilstand kan holde sig flydende med et fribord på minimum 50 mm. 2. Ækvivalent regel /

Læs mere

MAKE THE WORLD GO AROUND

MAKE THE WORLD GO AROUND Renovering industrigear alle typer Vi udfører akutte eller planlagte renoveringer af industrigear. Vi leverer et produkt, der med hensyn til egenskaber og kvalitet er fuldt på højde med et nyt produkt

Læs mere

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe. det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.dk Side 2 Velkommen Velkommen til ArkiTegnRibe, hvor arkitekt

Læs mere

att. Carsten Melchiors Brøndby, den 8. marts 2011 Projekt 2006-26 Svejserobot til skibsbygning - afsluttende rapport

att. Carsten Melchiors Brøndby, den 8. marts 2011 Projekt 2006-26 Svejserobot til skibsbygning - afsluttende rapport Den Danske Maritime Fond Amaliegade 33 1256 København K att. Carsten Melchiors Brøndby, den 8. marts 2011 Projekt 2006-26 Svejserobot til skibsbygning - afsluttende rapport I det følgende fremlægges de

Læs mere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Når ting skal løftes, flyttes, vendes og drejes... Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Christian Jensen fik sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1993 og fik i

Læs mere

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever Terra Aqua It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever make. Prolog Det hele havde været foruroligende

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Uddannelsen til teknisk designer

Uddannelsen til teknisk designer Uddannelsen til teknisk designer Teknisk designer Du skal være teknisk designer, hvis du har lyst til at skabe banebrydende ideer og produkter gennem kreative løsninger. Måske er det din drøm at være med

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Teknikfagsrapportens indhold. Design og Produktion, Maskinteknik

Teknikfagsrapportens indhold. Design og Produktion, Maskinteknik Teknikfagsrapportens indhold HTX-afdelingen Design og Produktion, Maskinteknik 2. udgave november 2002 Niels Aarup 2 Indholdet i en teknikfagsrapport En teknikfagsrapport kan typisk indeholde følgende

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Fakta om Det Nye Experimentarium

Fakta om Det Nye Experimentarium Fakta om Det Nye Experimentarium (Foto Adam Mørk) Fænomenale oplevelser i naturvidenskabens og teknologiens verden Nysgerrighed er grundstoffet, som Experimentarium er gjort af. Vi vil tænde en gnist i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. november 2010 Sag 122/2008 (1. afdeling) Stema Shipping A/S (advokat Henrik Kleis) mod RGS 90 Sweden AB (advokat Poul Hvilsted) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Det handler om. velfærd

Det handler om. velfærd Det handler om velfærd 1 Forord Hurtig læsning og høj dyrevelfærd går hånd i hånd Politikerne har dømt nul-tolerance. Dyrevelfærd er ikke til diskussion og velfærden skal opretholdes - også når svin udleveres

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Alt under ét tag. Snedkergården

Alt under ét tag. Snedkergården Alt under ét tag Snedkergården Snedkergården løser alle former for tømrer- og snedkeropgaver fra udskiftning af et gavlparti til opførelse af erhvervsbyggerier og store som små specialopgaver. I Brørup

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning

UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER. EU-udbud, totalrådgivning UDBUDSBETINGELSER ALBERTSLUND UNGDOMSBOLIGER EU-udbud, totalrådgivning 1. INDLEDNING Side 2 1.1 Kontraktens indhold Morbærhaven i Albertslund skal renoveres. I den forbindelse har Albertslund Ungdomsboliger

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

III 8 Dialog med bådebyggerne

III 8 Dialog med bådebyggerne Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 III 8 Dialog med bådebyggerne Skrogformens rekonstruktion sættes på spil i dialog og samarbejde med havbådebyggerne

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET MURER]

[CASE A. FAGOMRÅDET MURER] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET MURER] Intro Vælger du denne case, skal du beregne og tegne et forslag til udseendet af de runde brusekabiner, der er en del af hotelværelserne, i den gamle svinestald.

Læs mere

REDEGØRELSE. Juli 2014

REDEGØRELSE. Juli 2014 REDEGØRELSE Juli 2014 BRYGGEN Arbejdsulykke den 5. april 2014 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid kan

Læs mere

EN MUND- MUS OG ET FOD-SPILLE- BRÆT

EN MUND- MUS OG ET FOD-SPILLE- BRÆT P PORTRÆT // LIVTAG #2 2012 34 LØSNINGEN ER EN MUND- MUS OG ET FOD-SPILLE- BRÆT AF Jakob Kehlet/journalist FOTO Thomas Søndergaard Mund-musen viste sig at være den ideelle løsning for Niels Sehested, der

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Oplev verden i NORDEN - Shipping Trainees søges. Shipping Trainee Uddannelsen VELKOMMEN

Oplev verden i NORDEN - Shipping Trainees søges. Shipping Trainee Uddannelsen VELKOMMEN Oplev verden i NORDEN - Shipping Trainees søges Shipping Trainee Uddannelsen VELKOMMEN AGENDA Præsentation af Dampskibsselskabet NORDEN A/S Baggrund Skibstyper/ruter Organisation/Afdelingernes arbejdsområde

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere