LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Transkript

1 LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 6 DEC 2008 MAN KAN HVAD MAN VIL Motorcyklen var et heldigt garagefund Ny teknik gør livet lidt lettere Min oplevelse med behandling med gammaglobulin

2 Motorbyen Specialbusser a/s bliver landsdækkende Motorbyen Specialbusser a/s, med speciale i salg og indretning af biler til private kørestolsbrugere, institutioner og taxi etc. etablerer sig nu også i Brøndby. Med afdelinger i Århus, Odense og København dækker man nu hele Danmark. Motorbyen Specialbusser a/s overtager pr. 1. jan Sahva Auto s tidligere lokaler på Park Allé 289 G i Brøndby, hvor lokalerne efter en renovering vil fremstå med et stort showroom med professionelle faciliteter til afprøvning af alle biltyper og indretninger til personer med særlige behov. Her har den enkelte kunde muligheden for at afprøve flere forskellige typer biler og indretninger. Kunden sikres derved altid den optimale individuelle løsning. Motorbyen er leverandør af alle bilmærker og kan tilbyde salg og indretning af disse. Vi er bl.a. Danmarks største forhandler af Fiat busser. Alle indretninger er skræddersyet til den enkeltes ønsker og behov altid med fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø, anvendelighed og ergonomi. Vi har mange års erfaring i indretning af alle relevante biltyper, så på den baggrund kan vi uvildigt yde kunden den optimale vejledning i valg af ny bil/bus. Med vores nye afdeling og vort gode samarbejde med diverse instanser og kommuner, ønsker vi at udbygge vort store kundepotentiale yderligere i København og på det øvrige Sjælland. Vi vil nu kunne yde en endnu bedre service overfor vore kunder, når nu vi både er landsdækkende og nærværende, siger salgschef Michael Noer. Vores konsulenter laver dagligt afprøvninger hos vores kunder i hele Danmark, da ikke alle har mulighed for at komme til vores showroom i Århus, Odense eller Brøndby. Hos os er det vigtigt at kunden føler sig i centrum og oplever en 1. klasses service og rådgivning både før, under og efter en handel. I forbindelse med det nye showroom i Brøndby etableres der endvidere et moderne opbygnings værksted, hvor Motorbyen s værksteds division, CombiCare a/s vil udføre alle typer indretning af: Selvkørerbiler, hjælperbiler, institutionsbusser, vognmandsbusser, personbiler og taxa etc. CombiCare a/s har udvalgt nogle kompetente og erfarne teknikere bl.a. fra det tidligere Sahva Auto A/S. CombiCare er naturligvis leverandør til Motorbyen Specialbusser og arbejder desuden sammen med autoriserede bilforhandlere fra hele Danmark, der ønsker at få deres solgte biler indrettet hos en specialist. Vi arbejder altid ud fra tillid, respekt, gennemsigtighed og kvalitet for at lave den optimale individuelle løsning siger salgs og driftschef hos CombiCare a/s, Peter Samsing, der har mere end 22 års erfaring i branchen. Det skal ikke være noget handicap at få en ny bil hos Motorbyen Specialbusser a/s Hvidkærvej Odense Sv Tlf

3 5 Leder PTUs mål for Man kan hvad man vil Tove og Hans Jørgen Pedersens hjem er fyldt med virkelyst, skabertrang, positiv energi og masser af kærlighed selvom livet ikke har været helt let. 9 Vi bider os fast Det kræver tålmodighed at få systemet til at tage Whiplash alvorligt. 14 Midtvejsmøde 16 Mine oplevelser med Gammaglobulinbehandling For overlæge Lise Kay var der alt at vinde og intet at tabe, da hun tog til Stockholm for at få sin post polio behandlet. 20 Book et feriehus 24 Dansende kørestole på torvet Et heldigt garagefund Lars Høstrup fandt en gammel Harley Davidson i en garage. 28 Kig i journalen fra hjemmecomputeren 30 It i alt 33 Ny teknik gør livet lidt lettere 20 Hvert nummer 23 Krydsord 13 Kære PTU Kort nyt 42 Kredsnyt 46 Medlemstilbud PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: og Risskov, tlf: PTU-NYT udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsen Formand: fhv. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, In ge Carls en (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Grethe Anette Grønfeldt, Erling Fisker, Mette Dankelev og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: , fax: , -adres se: ptu-nyt@ptu.dk, Internetadresse: Annoncetegning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf , fax epost@dgmedia.dk Layout: Martin Scheuer, Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Oplag: F ORSIDEFOTO: STEVIE KØRVELL, B ILLEDMANIPULATION: MARTIN SCHEUER ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer Deadline: Redaktion: , Annoncer:

4 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. ELMER ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET KBH K & ADVOKATER PARTNERE TELEFON TELEFAX års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk 4

5 PTU's mål for 2010 Ny strategi er lige blevet færdig med at udvikle en PTU ny strategi, som omfatter alle dele af såvel foreningen som rehabiliteringscenterets arbejde. Det drejer sig om i alt otte indsatsområder. Strategiplanen findes på vores hjemmeside En sådan strategi skal holdes vedlige og følges op, og det vil den også blive hvert år. Opfyldelse af mål skal kontrolleres og eventuelt justeres, og nye skal vælges. Strategien rækker flere år frem i tiden for de store måls vedkommende. Det gælder fx udvidelse af motionscenteret, nye omklædningsrum, øget medlemstal, en udvidet behandlingsramme for rehabiliteringscenteret samt flere indtægtsformer. Det skal give os råd til at sørge for, at organisation og rehabiliteringscentret i forening giver de tilbud, der er brug for, så vi kan blive ved med at være den mest tidssvarende og foretrukne organisation for vores målgruppe. To hovedmål for 2010 fylder 65 år i Det er ikke et rigtigt PTU jubilæum, men dog en fødselsdag, der skal markeres. Det bliver ikke med store fester, men med nogle væsentlige aktiviteter, som skal synliggøre PTU og navnlig gavne vores medlemmer. Vi har to hovedmål i jubilæumsåret. Det ene er at sikre større forståelse for og anerkendelse af diagnosen whiplashlæsioner og deres følger. Det skal bl.a. ske ved at holde en stor nordisk whiplashkonference d. 22. april på Herlev Hospital. Konferencens planlægning og program kan man følge på hjemmesiden. Den første folder er blevet udsendt, og oplægsholderne er inviteret. Det andet hovedmål er at gennemføre en poliokampagne med fokus på senfølger af polio og Post Polio syndromet. Det skal gøres mere kendt såvel i lægekredse som i befolkningen, hvad dette indebærer, og hvordan man skal forholde sig til symptomerne. Kampagnen retter sig ikke mindst mod de mange mennesker, der har haft polio med lammelser, men som kom sig forholdsvis godt, og som nu rammes af mærkbare følger. De har krav på at vide, hvad det er, der sker med deres krop, og hvor de skal henvende sig for at få relevant hjælp. Poliokampagnen 2010 bliver samtidig optakten til den internationale poliokonference, som skal holdes her i landet i 2011 i samarbejde med den Europæiske Polio Union (EPU). H. Kallehauge formand Andre mål for 2010 s fødselsdag vil blive markeret PTU med udgivelse af bogen Et liv med polio, hvor uddrag af de indsamlede livsberetninger, skrevet af polioramte, vil indgå. Men det bliver ikke kun polio og whiplash, der kommer i fokus i Sundhedsdagen i september får unge ulykkesramte som tema. Dagen kommer til at handle om livet efter ulykken, rehabilitering, uddannelse og arbejde. Af mindre vidtrækkende, men ikke mindre vigtige mål kan nævnes bedre inddragelse af pårørende i vores arbejde. Pårørende er de primære ressourcepersoner for mennesker med handicap. Det skal anerkendes og prioriteres for at få den optimale gavn af samspillet mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dennes nærmeste. Hjemmesiden skal forbedres ved inddragelse af flere bidragydere og udbygges med en opslagstavle om tilgængelighed samt oplysninger om behandlingstilbud af interesse både for fagfolk og brugere. Der skal også opbygges et kartotek med navne og adresser på fysioterapeuter, psykologer og andre behandlere, som medlemmerne trygt kan benytte. Der vil blive oprettet trænings- og afspænningshold for whiplashramte, en brugertilfredshedsundersøgelse gennemføres, og PTUs lokaler vil blive stillet til rådighed for kredsenes møder. Akkrediteringsarbejdet fortsætter, og foreningens påvirkningsvirksomhed vil blive sat i system og gjort mere målrettet. Der vil også ske meget mere - læs videre på hjemmesiden. Godt nytår ønsker alle medlemmer og medarbejdere PTU samt vores samarbejdspartnere og donatorer et rigtig godt nytår. Det bliver et år med mange udfordringer og muligheder. Med lidt lykke og held klarer vi det, når vi står sammen. 5

6 - Godt vi har hinanden, siger Hans Jørgen og Tove, der sammen har overvundet enhver form for modgang. Man kan, hvad man vil For Tove og Hans Jørgen Pedersen har livet bestemt ikke været nogen dans på roser. Hun er lammet efter en hjerneblødning og han af polio. Alligevel er deres hjem fyldt med virkelyst, skabertrang, positiv energi og masser af kærlighed AF DORTE SCHMIDT I sofaen sidder Tove og broderer. Hans Jørgen sidder ved siden af og tænker, beregner og tegner. Og ved vinduet sidder hans mor, Ingrid Pedersen, og hækler på en trøje til et af sine mange oldebørn. Radioen kører, og selv om de tre er optaget af hvert sit, går snakken lystigt. Der er masser af hygge og varme i det lille hjem, som nærmest er fyldt til bristepunktet med broderier og modeller af dampmaskiner og andre konstruktioner. - Du skal lige se den maskine, jeg har arbejdet på i de sidste par år, siger Hans Jørgen og viser med stolthed en tro kopi af dampmaskinen fra hjuldamperen Hjejlen frem. Et imponerende stykke håndværk i forholdet 1:8, hvor hver eneste lille bitte del er skåret, filet og drejet i husets eget maskinværksted. Bygget efter en kopi af de originale tegninger af dampmaskinen, som Hans Jørgen har fået fra Silkeborg Museum. Ud af 7. klasse Lysten til at arbejde med maskiner har Hans Jørgen haft lige siden, han var barn i det lille fiskersamfund Lild Strand ved Hanstholm. - Jeg kan huske, at mine bedsteforældre havde et blad, der hed Populær Mekanik, som jeg læste, til det næsten var slidt op, fortæller han, der gerne ville have haft en uddannelse i at arbejde med maskiner. Men det var der ikke råd til, og med kun syv års skolegang har han i stedet arbejdet som specialarbejder på fabrikker, indtil han fyldte 60 i

7 Han fik polio som 2-årig, og lammelserne betød, at han som ung ikke kunne arbejde inden for fiskeriet, lige som resten af familien. Siden barndommen Tove og han har kendt hinanden, siden han var 10 og hun 5 år. På det tidspunkt døde hendes mor, og faren måtte opgive at drive deres landbrug videre alene. I stedet flyttede han og de i alt tre børn til Lild Strand, hvor han blev spilpasser. Det vil sige, at han havde ansvaret for at trække fiskerbådene op på stranden, når de kom hjem fra havet. I de første år var Hans Jørgen nu mest interesseret i Toves storebror. Sammen havde de et skibsværft med modelskibe. Men det ændrede sig, da Tove blev konfirmeret, hvor de to blev kærester, og de har holdt sammen lige siden. - Det var en hård tid. Det var forfærdeligt at se Tove have det så dårligt. Og det var svært at gå arbejdsløs og ikke tjene penge, husker Hans Jørgen, der først fik arbejde igen otte måneder senere. Nemlig i målerafdelingen hos Grundfos i Bjerringbro. - Der var jeg, indtil mit arbejde blev sendt til Ungarn i Men på det tidspunkt var jeg blevet 60 og kunne gå på efterløn, siger han, der især i de senere år også er mærket af Post Polio. Blev rastløs Med Toves sygdom var der med et slag vendt op og ned på parrets liv. Det første halve år gik med genoptræning på Hammel Neurocenter, og da hun endelig var hjemme igen, havde hun svært ved at komme i gang. Hun sad det meste af tiden i sofaen og lod Hans Jørgen hente og bringe alt, hvad hun havde brug for. - Jeg var ved at blive skør af ikke at kunne brodere, som jeg plejer. Så det er dejligt, at Hans Jørgen har bygget læsestativet om, så jeg igen kan dyrke min hobby, siger Tove, der har flere fotoalbums med billeder af sin produktion. De fleste af værkerne har hun nemlig foræret væk Sygdom og fyring Siden 1978 har de boet i Hvorslev, der ligger i nærheden af Bjerringbro. Hans Jørgen fik job hos Vølund i Ulstrup, indtil fabrikken blev solgt i 1982, og produktionen flyttede til Sverige. Alle 180 medarbejdere blev fyret, men for Hans Jørgen var det ekstra hårdt. Året før var Tove nemlig blevet ramt af en hjerneblødning, som har lammet hele hendes ene side. Så hendes indtægt var reduceret til en førtidspension. Og parrets to børn var stadig hjemmeboende. Modeldampklubben Hans Jørgen er aktiv i ModelDampklubben, hvor han jævnligt mødes med andre, der bygger motorer til tog, biler, fl y, skibe og maskiner. Senest har klubben vist deres mange modeller frem i efterårsferien på Industrimuseet i Horsens. - Så kommer alle mine modeller ud af praleskabet, og der bliver fyret op under maskinerne, fortæller han, der i årenes løb har bygge alle mulige maskiner. For eksempel en model af en maskine fra et savværk, der kan save tømmer i miniformat. 7

8 Hans Jørgen kan sidde og nørkle i timevis med sine små maskiner. Hvad enten de er elektriske eller drevet af damp eller benzin. Og når de er færdige, tager jeg dem med til pralemøder i modeldampklubben, smiler han. Men sådan er det bestemt ikke i dag, hvor det er hende, som står for al madlavning og tøjvask i huset. På trods af at hun kun har en arm at gøre godt med. Og samtidig er hun takket være Hans Jørgen også kommet i gang med at brodere igen. - Jeg savnede i den grad at have noget i hænderne, når vi ser TV. Jeg har broderet hele mit liv, så det var svært at undvære. Jeg kedede mig og blev rastløs, fortæller hun. Broderer igen Løsningen blev en ombygning af et læsestativ fra hjælpemiddelinstituttet. Hans Jørgen forsynede det med en ramme og spændte et stykke lærred ud over det. I lær- redet er der klippet et hul, hvor broderiet kan hæftes fast. På den måde har Tove fået et systativ, som hun kan trække ind over sit skød og brodere på livet løs med bare en hånd. Også når det gælder om at tråde nålen. Og stativet kan vendes, så hun også kan hæfte ender på bagsiden. - Det var bare så dejligt at komme i gang igen, siger hun, mens hun broderer videre på det årsbillede, som hendes svigermor skal have i julegave. Man kan møj - Man kan møj, hvis bare man vil, siger hun på ægte vestjysk og hendes svigermor supplerer: - Tove kan alt. Jeg kender mange, der bare sidder og hænger og har ondt af sig selv, fordi de er blevet syge. Det har Tove aldrig gjort. Hun broderer. Og hun laver al deres mad. Jeg elsker at komme herned på besøg. Her er bare så dejligt, siger hun. I årenes løb har Hans Jørgen fundet på andre ting, der gør livet lettere for Fru Pedersen, som han kalder sin kone. Han har blandt andet konstrueret en dåseåbner, som hun kan bruge. Og sørget for en kartoffelskræller med sugekopper, der kan sidde i vasken. - Med den kan jeg skrælle alt, siger Tove. Bortset fra lidt hjælp til rengøringen en gang hver 14. dag, klarer parret sig selv og har gjort det hele livet. 8

9 Vi bider os fast Missionen er klar. Whiplash skal tages alvorligt i det danske sundshedssystem, og der skal vedtages en strategi for, hvordan man undersøger, behandler og rehabiliterer mennesker med whiplash. Men det kræver tålmodighed at få systemet med på den idé AF KIRA S. ORLOFF Afslag på afslag nogle mere direkte end andre, får ikke Hanne Holst Rasmussen og Karin Russel til at opgive sagen. - Vejen frem er at stille spørgsmål på spørgsmål, og vi giver ikke op, siger Karin Russel, der sammen med Hanne Holst Rasmussen igennem flere år har skrevet utallige breve til sundhedsministeren, formanden for sundhedsudvalget og andre indflydelsesrige personer i det danske sundhedsvæsen. Formålet er at få systemet til at anerkende whiplash som en alvorlig lidelse, der kræver en behandlingsstrategi. Hver gang er deres argumenter blevet fejet af banen, og igen og igen har de to kvinder sat sig til tasterne og skrevet endnu et brev spækket med faglige argumenter. - Sandheden er, at de ikke har planer om at lave en strategi på whiplashområdet, siger Karin Russel, der også er formand for interesssegruppen PTU Whiplash rammes hvert år af whiplash Hanne Holst Rasmussen og Karin Russel har begge whiplash grad IV ifølge Quebech Task Force Skalaen, og på grund af den ulykke, de hver især har været in- 9

10 Hvad er et beslutningsforslag? Et beslutningsforslag er et forslag til en folketingsbeslutning. Det fremsættes oftest af en eller flere medlemmer af oppositionens partier, men kan også fremsættes af regeringspartier eller af en minister. Et beslutningsforslag er som regel en opfordring til regeringen om at udarbejde et lovforslag efter nærmere retningslinjer, som der gøres rede for i forslaget. Et beslutningsforslag behandles som oftest to gange i folketingssalen. I mellemtiden behandles det af det stående udvalg. En regering er ikke forpligtet til at følge et vedtaget beslutningsforslag men risikerer et mistillidsvotum, hvis den ikke gør. Derfor ser man yderst sjældent eksempler på, at regeringer ignorerer beslutningsforslag, som er vedtaget i Folketinget. volveret i, har de begge måttet sige farvel til en karriere som sygeplejersker. Efter en frustrerende behandling i det danske sundhedsvæsen, hvor de ikke føler deres skader er blevet taget alvorligt, er de begge blevet opereret i udlandet. Det har hjulpet, men alligevel lever de i dag med varige mén efter ulykken. - Det er de færreste, der har ressourcerne til at søge anden behandling, sådan som vi har haft. De tror på det, de får at vide, nemlig at de bare skal gå hjem og leve, som de plejer, siger Hanne Holst Rasmussen og påpeger, at det kan risikere at gøre skaderne værre. Langt de fleste af dem, der får whiplash, bliver symptomfri inden for tre-seks måneder, men en lille gruppe udvikler kronisk whiplash. Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes 6000 mennesker hvert år af whiplash, og 5-10 % af dem får kroniske symptomer. - Hvis man undrer sig over, at vi ikke kan arbejde, når vi tilsyneladende har så meget energi til at kæmpe denne kamp, vil jeg godt understrege, at det handler om prioritering, siger Karin Russel og Hanne fortsætter: - Vi har valgt at prioritere denne her kamp, fordi det kan gøre en forskel for andre, der forhåbentligt kan undgå at opleve den samme dårlige behandling, som vi har fået. Når vi prioriterer det her, betyder det også, at der er rigtig meget, vi må sige nej til, fordi det er begrænset, hvad vores krop kan klare. Derfor håber vi da også snart, at der sker en udvikling, så vi kan komme til at prioritere andre ting i livet. Møde med sundhedsordfører For et år siden kom det første gennembrud for de to ihærdige kvinder. Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, Liselotte Blixt kontaktede dem nemlig og bad dem komme ind til et møde. - Hun ville gerne høre, hvad vi havde at sige, og hun sendte vores spørgsmål videre til sundhedsministeren, fortæller Karin Russel. Det førte dog ikke til andet end et høfligt afslag fra 10

11 Quebec Task Skalaen Sundhedsstyrelsen har tilsluttet sig Quebec Task Skalaen, der inddeler skaderne i 4 grader. Men styrelsen henholder sig til, at læsioner efter en whiplashskade er grad 2. Skader, der overstiger grad 2, gives altid andre diagnoser som eks. discusprolaps. Det er derfor et dilemma, når man efterfølgende fastholder, at man ikke kan visualisere følgerne efter en whiplashlæsion. Det giver intet incitament til at anerkende de alvorlige skader, som kan opstå som følge af disse skader. Nordisk whiplashkonference Tilmeld dig allerede nu konferencen den 22. april Formålet er at sætte fokus på diagnostik, behandling, rehabiltering samt de samfundsøkonomiske aspekter af den manglende plan for whiplashramte. Det er PTU, der i samarbejde med Whiplashforeningen arrangerer konferencen, der vil foregå på Herlev Hospital. Programmet kan ses på ligesom der her er oplysninger om priser og tilmelding. Ny bog om at leve med diagnosen whiplash Hanne Holst Rasmussen har skrevet en bog om sine personlige oplevelser med diagnosen whiplash. Bogen hedder Tag piskesmæld alvorligt. Erfaring og rådgivning. Den udkommer på forlaget Bogan i januar Bogen er så vidt vides den eneste bog i Norden, der dels er skrevet af en whiplashskadet, og dels bygger på egne erfaringer med diagnosen. Da Hanne Holst Rasmussen selv er uddannet sygeplejerske, indeholder bogen mange litteraturhenvisninger. Den kan læses af alle, der selv har en whiplashskade eller omgås whiplahskadede - pårørende, professionelle indenfor sundhedssektoren osv. Vil du vide mere om bogen, kan du læse mere på: bogan.dk/bog/tag_piskesmaeld_alvorligt.htm ministeren, der efter at have forhørt sig hos Sundhedsstyrelsen mener, at den behandling, der tilbydes patienter med whiplash i Danmark, ikke er i uoverensstemmelse med den viden, der er på området. Beslutningsforslag på vej Det lod Karin Russel og Hanne Holst Rasmussen sig dog ikke spise af med. I august i år var de til et nyt møde med Liselotte Blixt og i samråd med hende, arbejder de to kvinder nu hårdt på et beslutningsforslag, der skal sikre en ensartet og veldokumenteret behandlingsstrategi for whiplash. - Vi har kontaktet en række eksperter på det her område, som forhåbentligt vil være medunderskrivere af forslaget, der både skal dække forskning, undersøgelse, rehabilitering, behandling og forebyggelse af whiplash, fortæller Hanne Holst Rasmussen. Planen er, at beslutningsforslaget skal indsendes ved udgangen af oktober, og at der derefter skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med forslaget. - Vi er vedholdende, og vi giver ikke op, før det lykkes. Vi tror på det, siger Karin Russel og fortæller, at hvis alt går vel, ligger der om et år en plan for, hvordan man diagnosticerer, behandler og rehabiliterer whiplash patienter. De to kvinder ser også meget gerne, at der etableres et videnscenter for whiplash, hvor al forskning kan samles. - Vores fingeraftryk på sundhedsvæsenet skal være, at whiplash tages alvorligt, og vi har lagt en plan sammen med Liselotte Blixt, som vi ikke kan røbe. Men vi siger, når det lykkes og ikke hvis det lykkes, afslører Hanne Holst Rasmussen. 11

12 Kære læser Dette er det andet blad, jeg sender ud til dig, og jeg synes derfor, det er på sin plads at præsentere mig selv som ny redaktør af PTU-NYT. Jeg overtog redaktørstolen fra Vivian Olesen den 1. september, da hun gik på efterløn. Jeg glæder mig til fortsat at producere et medlemsblad, som du forhåbentlig har fornøjelse af at læse, og hvor du både får ny viden, bliver berørt og underholdt. Målet er ligeledes, at flere historier videreføres på PTUs hjemmeside med afstemninger, supplerende materiale eller videoer. Jeg bestræber mig på, at der er en ligelig fordeling af artikler om polio, rygmarksskader, whiplash og ulykkesskader. Jeg vil løbende præsentere nogle nye initiativer, som jeg håber, I vil tage vel imod. Hvis I har ros, ris eller gode idéer til emner, PTU-NYT bør bringe historier om, vil jeg meget gerne høre fra jer. Alle input er velkomne. Jeg kan kontaktes på mail kso@ptu.dk eller tlf Nakkestøtte Livskvalitet gennem uafhængighed Lændestøtte Rygstøtte Siddevinkel Sædedybde-højde Frihed til at vælge Med 3 motorer er det muligt at regulere ryg, fodhviler og sædeløft individuelt. Ved sædeløft følger armlænene med op, så der er et fast holdepunkt i bevægelsen. Multiplus fås også med lang fodhviler, oppustelig lændestøtte, armbakker og lukkede sider. Multiplus Ring efter stolebussen... Er du forhindret i at komme til os, kommer vi gerne til dig for en afprøvning i eget hjem. Vi har prøve stole og stofprøver med. Det forpligter ikke. Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Aalestrup Bolig Punkt Tlf Brenderup Bolighuset Werenberg Tlf Gråsten Smag & Behag Tlf Hesselager Dan-Bo Møbler Tlf Hillerød Vestergaard Møbler Tlf Holbæk Farstrup Comfort Studie Tlf Horsens Comfort Center Tlf Kvorning Kvorning Møbelhus Tlf København K Vestergaard Møbler Tlf Lyngby Vestergaard Møbler Tlf Maribo Jarvig Møbler Tlf Nimtofte Djurs Møbler Tlf Næstved Ide Møbler Tlf Odense SØ Farstrup Comfort Center Tlf Roskilde Vestergaard Møbler Tlf Slagelse Farstrup Comfort Center Tlf Vejle Comfort Center Tlf Århus C Farstrup Comfort Center Tlf

13 Kæ re re PTU... I L LU STRA TI ON: I L LU LARS STRA TI VE ON: GASLARS VE GAS Skriv Skriv til brevkassen til brevkassen på på ptu@ptu.dk ptu@ptu.dk eller eller PTU-NYT, PTU-NYT, Fjeldhammervej 8, , 2610 Rødovre Rødovre Ménerstatning og folkepension. Jeg er folkepensionist og modtager helbredstillæg, da jeg ikke har andre indtægter eller formue. Jeg har for nogle år siden været ude for en ulykke og har nu fået tilkendt en ménerstatning på kr. Får denne erstatning nogen indfl ydelse på min ret til helbredstillæg? Svar: Nej din erstatning for varigt mén tæller ikke med, når kommunen opgør din formue, som i 2009 skal være under kr. for at være berettiget til helbredstillæg. Men hvis du har modtaget renter, skal denne indtægt opgives til kommunen. Renteindtægten indgår nemlig i pensionsberegningen. Du skriver, at du ikke har andre indtægter, så der er stor sandsynlighed for, at en renteindtægt i forbindelse med din formue på kr. ikke påvirker selve størrelsen af din udbetalte folkepension. Du kan lave vejledende beregninger på eller på hvis du har digital signatur. Channie Klaris Socialrådgiver Merudgifter 100 Jeg er berettiget til dækning af merudgifter, fordi jeg er meget svært handicappet. Men kommunen kræver dokumentation ned til mindste detalje - er det ikke blot en sandsynliggørelse man skal give? Svar: Ja, i lovteksten til merudgifter står, at merudgiften skal sandsynliggøres. Men hvornår er noget sandsynliggjort? Nogle gange opfyldes dette lettest ved at dokumentere udgiften. Hvis det ikke umiddelbart er let at dokumentere udgiften, så prøv at få en dialog med sagsbehandleren omkring situationen om, hvorfor det er svært at dokumentere. F.eks. kan behov for merudgift til ekstra vasketøj være svært at dokumentere, men her kan en snak omkring dagligdagen og hvad det er, der gør, at der er behov for ekstra vask, måske være dokumentationen i sig selv. PTU oplever flere og fl ere medlemmer, som kommer ud for krav, som du omtaler. Lovteksten er der ikke ændret i, men måske hænger det sammen med, at økonomien i kommunerne ofte er trængt. Umiddelbart tænker jeg, at hvis en udgift er reel, så bør den heller ikke være svær at dokumentere eller at sandsynliggøre gennem en dialog. En anden side af sagen er, om kommunen godkender udgiften. Dette tager kommunen stilling til ved at vurdere, om udgiften er en nødvendig merudgift som følge af dit handicap. Channie Klaris Socialrådgiver Skal min kone have del i min erstatning? For 10 år siden blev jeg udsat for en voldsom trafi kulykke. Det var en midaldrende mand, der var skyld i ulykken. Jeg fi k en pænt stor erstatning fra hans forsikringsselskab. Nu er situationen så den, at min kone vil skilles. Jeg har ikke brugt alle pengene og har stadig ca kr. tilbage. Skal min kone have del i dem, når boet skal gøres op? Vi har ikke særeje. Svar: Det gælder som altovervejende hovedregel, at en erstatning eller godtgørelse for personskade ikke indgår i formuefællesskabet mellem ægtefæller/registrerede partnere ved skifte i anledning af separation eller skilsmisse. Hovedreglen gælder også i forbindelse med en erstatning eller godtgørelse efter en arbejdsskade eller i forbindelse med en forsikringssum, man har fået tilkendt efter en ulykke, der har karakter af en personskade. Undtaget er dog erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med personskadesager. Det er en forudsætning, at erstatningen eller godtgørelsen ikke må antages at være forbrugt, hvilket i nogle tilfælde kan give bevisproblemer. Beløbet må fx ikke være indgået i det almindelige forbrug. Erstatningen mv. kan derimod godt have været anvendt til anskaffelse af et aktiv, fx en fast ejendom, blot det kan bevises, at det er erstatningen, der har fi nansieret aktivet. Det er alene erstatningen, der holdes uden for fællesboet. Renter, andet udbytte samt evt. værditilvækst af formuen, fx værdistigninger på fast ejendom mv., der er købt for erstatningen, indgår på normal vis under ligedelingen.. Som modifi kation til hovedreglen gælder, at hvis beløbet er meget stort, og det øvrige fællesbo er af begrænset størrelse, kan det ikke udelukkes, at den anden ægtefælle kan tilkendes et kompensationsbeløb, - særligt hvis det skyldes den anden ægtefælles indsats, at beløbet ikke er forbrugt. Marianne Bak Svendsen Cand. Jur. 13

14 Opbakning til PTUs nye strategi AF KIRA S. ORLOFF Er det den her vej, PTU skal gå for at blive Danmarks bedste handicaporganisation for ulykkes- og sygdomsramte danskere? Sådan lød spørgsmålet til medlemmerne af kredsbestyrelserne, der var indbudt til midtvejsmøde for at tage stilling til PTUs nye strategi Igennem et år er der arbejdet på at formulere en strategi, der skal være med til at sikre en stærk forening i fremtiden. Der har været møder, workshops og masser af muligheder for at give sin mening til kende. Bidragene er kommet fra både medarbejdere og medlemmer, og PTUs ledelse har knoklet for at få samlet de mange idéer og visioner til en samlet strategi med otte indsatsområder. Er retningen rigtig? Den 7. november var alle medlemmer af kredsbestyrelserne indbudt til at diskutere den 30 sider lange strategi. - Det er ikke tanken, at vi skal vedtage en ny strategi for PTU i dag. Det er Hovedbestyrelsen, der har kompetencen til det. Men vi er meget interesseret i at høre, Langhøj bliver landsdækkende I september 2009 etablerer Langhøj 2 nye afdelinger i hhv. København og Ålborg. Vi har samlet en masse gode folk med erfaring fra handicapbilbranchen og vi står klar til at ombygge din nye bil. HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning. Se mere på langhoej.dk eller ring: Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning til kunden. Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler. 14

15 Og barnet hedder? Sidst på eftermiddagen drøftede forsamlingen et nyt navn til PTU. Der er kommet mere end 100 forslag, og reklamebureauet Metroscope er også blevet bedt om at komme med et bud. Det lyder Livet efter ulykken i en ikke defineret kombination med PTU, forening eller rehabiliteringscenter. Et nyt navn skal formelt vedtages med vedtægtsmajoritet på et repræsentantskabsmøde. Der var derfor ikke tale om en beslutning på midtvejsmødet men blot et fi ngerpeg om, hvordan kredsenes holdning var til et navneskifte. Og den var blandet. Nogle syntes, det var en god idé. Andre ville slet ikke have nogen forandring, mens nogle gav udtryk for, at elementet Livet efter Ulykken ikke var nogen god idé. Enden på debatten blev, at Holger Kallehauge konkluderede, at man ikke kunne konkludere på diskussionen. Det betyder i praksis, at hovedbestyrelsen vil tage forsamlingens signal til efterretning og overveje sagen på ny. Enten kan overvejelserne om nyt navn tages af bordet. Eller også kan hovedbestyrelsen komme med et andet forslag. hvad stemningen er. Er retningen den rigtige?, spurgte Holger Kallehauge, formand for PTU, inden debatten gik i gang. Indsatsområderne blev gennemgået et for et, og undervejs kom der mange opklarende spørgsmål og konstruktive kommentarer fra de 65 deltagere. En foreslog om man kunne arbejde for flere rehabiliteringscentre rundt om i landet, en anden ville gerne have opklaret, hvad det vil sige, at rehabiliteringscenteret skal akkrediteres og en tredje mente, det kunne være en fordel, hvis PTU gør mere ud af at kommunikere med kommunernes handicapråd. Enkelte kritiske røster savnede en mere klar prioritering i strategien. - Er PTU en forretning, en interesseforening eller et hospital? Strategien rummer elementer, der peger i alle retninger, men jeg kan ikke se, hvordan prioriteringen er, sagde et medlem fra PTU København. Direktør Philip Rendtorff og formand Holger Kallehauge lyttede til alle idéer, og alt blev noteret uden nødvendigvis at blive kommenteret. Kun en stemme imod Efter 3 timers debat var det tid til en endelig stillingtagen. Fingrene skulle i vejret. Skal PTU tilbage til skrivebordene og revidere strategien, eller er det tid til at trække i kitlerne for at sætte gang i de mange konkrete aktiviteter, strategien rummer? Et overvældende flertal tilkendegav med deres finger, at de bakkede op om strategien. En person stemte imod og et par stykker undlod at stemme. Selvom man kunne fristes til at tro, at den store opbakning fra forsamlingen betyder, at arbejdet med strategien nærmer sig en afslutning, understregede Holger Kallehauge, at det faktisk kun er begyndelsen. - Der skal følges op på strategien hvert år for at se, om vi når de mål, vi har sat, eller der er brug for at justere dem. En strategi er en levende proces, der hele tiden skal udvikles. Hovedbestyrelsen vil formelt set vedtage strategien på næste hovedbestyrelsesmøde den 10. december Derefter kan strategien læses på PTUs hjemmeside. Det er hovedbestyrelsen, der har kompetencen til at vedtage en ny samlet strategi for PTU. Det vil imidlertid ikke ske uden involvering af kredsene og tiltrædelse af repræsentantskabet. Derfor havde hovedbestyrelsen indkaldt til et udvidet midtvejsmøde, hvor alle kredsbestyrelsesmedlemmer (altså samme personkreds som udgør repræsentantskabet) kunne deltage i debatten om strategien. 15

16 Mine oplevelser med Gammaglobulinbehandling Efter at have læst de videnskabelige artikler om gammaglobulin var jeg langt fra overbevist om effekten af behandlingen. På den anden side tænkte jeg, at så længe der ikke var alvorlige bivirkninger, var det vel forsøget værd: Der var alt at vinde, intet at tabe AF OVERLÆGE LISE KAY, PTU Vejen gennem den administrative del af sundhedsvæsnet for at få en henvisning til behandling med gammaglobulin i Stockholm gik fuldstændigt uproblematisk, og pludseligt befandt jeg mig sammen med min mand i et fly på vej til Danderyd Sykehus. Vi ankom til Arlanda kl 10.30, tog en taxa til Patienthotellet Mörby, hvor vi blev installeret og fik frokost. Herefter blev jeg hentet af en portør og kørt til Post Polio mottagningen. Det var helt befriende at se, at der på et sygehus var en afdeling med et skilt, hvor ordet post polio indgik. Undersøgelser og snak Jeg blev modtaget venligt af flere medarbejdere, der kom forbi og hilste på. Efter cirka 15 minutter kom jeg ind til lægeundersøgelse hos Henrik Gonzales, som har skrevet de videnskabelige artikler om gammaglobulin og postpolio. Udover en udspørgen om sygehistorie og en generel lægeundersøgelse, gennemførte Henrik Gonzales en test (manuel muskel test) til vurdering af kraften i de vigtigste muskler. Vi fik også en snak om behandlingen med gammaglobulin og om, hvordan han vurderede min muskel status. Efterfølgende gik 16

17 Læs erfaringer fra flere danskere med Post Polio, der har været i Stockholm og få behandling med gammaglobulin på turen til en anden bygning til et Storm P apparat til specifik måling af kraften i den store lårbensmuskel og et mere elegant apparat til at måle kraften i hånden. Tilbage igen til Post Polio mottagningen, hvor en fysioterapeut og hjælpemiddelterapeut gennemførte en mere minutiøs test af kroppens muskler, og efterfølgende gennemgik min dagligdag for at høre, hvordan jeg havde arrangeret mig for at klare hverdagens udfordringer. De kom til den konklusion, at jeg havde forstået at indrette mig rigtigt godt med mit handicap, og de havde kun et enkelt mindre forslag til forbedring. Jeg kunne jo kun være glad for rosen, men sendte også mange kærlige tanker til PTU, som jo har hjulpet mig til at få det bedste ud af min situation. Rundtur og middag Så var klokken blevet cirka 16, og jeg blev kørt tilbage til patienthotellet. Der var endnu nogle timer til spisetid, så min mand kørte mig en tur i kørestol i området. Det var utrolig smukt efterår, men det lykkedes os ikke at finde en anden tur end rundt på sygehusområdet. Til gengæld fandt vi ud af, at der var en Tunnelbane (metro) station lige uden for sygehuset og en pæn foyer ved hovedindgangen til sygehuset, hvor der var kiosk, cafe, restaurant mm. Middagen blev indtaget på patienthotellet, hvor maden var rigelig og mættende, men manglede lidt hvad angik det ernæringsrigtige og elegante. 5 timer med drop Næste morgen blev jeg igen hentet af en portør og kørt til Post Polio mottagningen. Her fik jeg lagt drop, og den første infusion af gammaglobulin gik i gang. Det var helt problemfrit, den eneste gene var, at man kom til at producere meget urin, så der var behov for en del toiletbesøg. Heldigvis hang gammaglobulin væsken på en stang på hjul, så det kunne lade sig gøre at gå lidt omkring. Jeg fik tildelt en seng, og på stuen mødte jeg min medpatient, som også skulle have gammaglobulin, og som jeg derfor skulle tilbringe de næste tre dage sammen med. Hun var også dansker, og det var utroligt dejligt at have en at dele sine oplevelser med, både hvad angår den aktuelle behandling, men også om de erfaringer, man har gennem et helt liv med polio. Endnu en gang kom jeg til at tænke på, at jeg på en eller anden måde hurtigt og nemt finder mig utroligt godt tilpas mellem nogle, der har haft polio lige som jeg. Der gik ikke mange minutter, så var der gang i snakken. Også om emner, som jeg normalt ikke åbner for over for andre. Undervejs snakkede vi med en fysioterapeut om retningslinier for at træne, når man har polio. Det tog 4-5 timer, før droppet var løbet ind, og jeg blev kørt tilbage til patienthotellet. Utilpas og feber Næste dag gik også med drop, men om aftenen var vi lidt trætte af omgivelserne ved hotellet og tog Tunnelbanen ind til Stockholm centrum. Turen var tilgængelig for kørestolsbrugere. Der var ingen problemer med at komme ned til Tunnelbanen, ind i toget eller op igen på Gamle Stan. I selve Gamle Stan var belægningen dog brosten, så det udgjorde dagens motion for min mand, at han måtte køre mig rundt der. Næste morgen tidlig vågnede jeg og var lidt utilpas. Det viste sig da også på Post Polio Mottagningen, at jeg havde en høj puls og en smule feber. Der var lidt usikkerhed om, hvorvidt jeg skulle fortsætte behandlingen, men efter drøftelser lægerne imellem, fortsatte jeg. Jeg var noget sløj og utilpas resten af dagen, og var glad for, at min mand var med, så han kunne klare det praktiske med at pakke det sidste og komme af sted, da vi skulle hjem om aftenen. I løbet af næste formiddag blev jeg heldigvis så frisk igen, at jeg kunne tage af sted på den efterårsferie, som vi havde planlagt et år tidligere. Mærker væsentlig effekt af behandlingen Nu 4 uger efter behandlingen må jeg indrømme, at der har været en væsentlig effekt. Jeg har ikke længere de kramper og den muskelsitren, som jeg plejer at have. Jeg har fået mere energi, og til min store overraskelse fungerer mine muskler også bedre. Min gang er blevet mere fri og naturlig, jeg kan gå i længere tid, og jeg opdagede pludseligt, at jeg er på vej op ad et par trappetrin, hvilket jeg ellers har undladt i flere år. Jeg sover bedre og har ikke længere den anspændthed i musklerne, som ellers plejer at genere. Jeg har til gengæld haft noget kløende hududslet, som følge af behandlingen, men det er jo en lille pris at betale. 17

18 Hvordan kommer man til Stockholm og får behandling med gammaglobulin? Behandlingen med gammaglobulin er ikke anerkendt i Danmark som generelt behandlingstilbud. Vil man have behandlingen, skal man søge om at få den i udlandet AF OVERLÆGE LISE KAY, PTU I praksis skal man henvises til en speciallæge på en neurologisk afdeling på det universitetshospital, der er tilknyttet den region, man bor i (i region Sjælland er det Rigshospitalet). På baggrund af sin undersøgelse beslutter speciallægen, om man opfylder kriterierne for at få glæde af behandlingen med gammaglobulin. Er det tilfældet, indstiller speciallægen til regionen, at behandlingen bliver bevilget. Sker det, kører resten i praksis næsten af sig selv. Regionen skal sørge for transport, ophold og forplejning, ikke alene for den, som skal have behandling, men også for en eventuel pårørende, der tager med. Regninger, der skal betales på forskud, betales af regionen. Taxa regning fra og til lufthavn og diæter til måltider, der ikke er betalt på forhånd, kan man få a conto beløb til, og så afregne det sidste, når man kommer hjem med kvitteringerne. Min erfaring er, at jeg blev godt informeret hele vejen igennem fra neurologisk afdeling på Rigshospitalet, regionens kørselskontor og Post Polio Mottagningen på Danderyd Sykehus. Det eneste øjeblik, hvor jeg tænkte, at her manglede noget information, var, da kørselskontoret pludselig ringede og spurgte, om jeg kunne tage af sted på mandag. På det tidspunkt havde jeg nemlig ikke fået at vide, at regionen havde bevilget behandlingen, og jeg har siden erfaret, at det åbenbart ikke er rutine, at regionerne giver patienter besked, når de bevilger en behandling. Skulle det alligevel vise sig, at man løber panden imod en mur i systemet, kan det være en løsning at kontakte en patientvejleder i regionen. Deres opgave er blandt andet at hjælpe patienter igennem de administrative jungler. PTUs holdning til behandling med gammaglobulin PTU har de seneste år fulgt udviklingen i behandling af post polio med gammaglobulin. I 2007 kontaktede foreningen overlæge Ingelise Christiansen på Rigshospitalet med tilbud om økonomisk støtte til forskning eller behandling på Rigshospitalet. I 2008 besøgte PTU sygehuset Danderyd. Samme år deltog den svenske professor Kristian Borg, der forsker i behandlingen med gammaglobulin, på Sundhedsdagen. Her fi k han tildelt PTUs forskerpris for sin indsats. Ligeledes har PTU fulgt udviklingen via den Europæiske Polio Union, hvor meningerne om behandlingen er meget delte. Der har ikke været lægelig dokumentation for behandlingens effekt. Dette er årsagen til, at PTU har været tilbageholdende med at presse på. PTU s troværdighed over for alle myndigheder er afgørende for foreningen, fordi den er årsagen til, at ministerier, kommuner mv lytter til foreningens budskaber. PTU har et ansvar for, at det er sagligt og veldokumenteret - eller i hvert fald velfunderet - når vi går ud til myndighederne med ønsker. Det gælder uanset om vi går ud i foreningsregi eller i hospitalsregi. Der er stadig ikke videnskabelig dokumentation for behandlingens effekt. Men der er nu så mange personer, der subjektivt vurderer at have haft stor effekt af behandlingen, at PTU vil gå i dialog med de danske sundhedsmyndigheder om sagen. 18

19 Transit fra kr. ekskl. moms. Levering kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. Ogilvy Det perfekte match Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. Læs mere på eller kontakt din lokale Ford forhandler. FordTransit Feel the difference 14327_Transit_HANDICAP_210x297.indd 1 29/07/09 15:50:01 19

20 Book et feriehus PTUs feriehuse - på Sydlangeland, i Nordvestjylland og på Bornholm - er alle smukt beliggende og velindrettede til kørestolsbrugeres behov. Vil du holde ferie i Danmark, har du fra den 4. januar 2010 mulighed for at booke de seks huse for sæsonen 2011 Drømmer du om at holde ferie i Danmark, kan du allerede fra 4. januar 2010 booke et af PTU's feriehuse i Husk at booking af feriehuse for år 2011 kun kan ske telefonisk eller ved personlig henvendelse fra 4/1-6/ Herefter kan booking ske via telefon, mail, internet og brev. Bemærk at husene på Bornholm kun kan lejes af det samme medlem (familie) hvert andet år i høj- og mellemsæsonen. OBS! Der er rygeforbud i husene. PTUs seks feriehuse er isolerede og el-opvarmede, så de kan benyttes på alle årstider. Priserne er ex. el og øvrige afgifter. Disse afregnes efter forbrug med 2,50 kroner pr. KW. Senest 14 dage efter lejeaftalen er indgået indbetales et depositum på kr ,- pr. uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU. Ankomst efter kl lørdag, og afrejse før kl lørdag. Bornholm syd, ankomst efter kl , afrejse før kl For husene på Langeland gælder følgende: ankomst fredag efter kl , afrejse fredag inden kl Husk booking af feriehuse for år 2011 kan kun ske telefonisk eller ved personlig henvendelse fra 4/1-6/ Herefter kan booking ske via telefon, mail, internet og brev. Yderligere oplysninger/booking hos Medlemsservice, tlf

21 Priserne 2010/2011 er ens for alle seks huse. Bemærk at priserne forhøjes den : Højsæson: 2010: kr /uge i ugerne 13, inkl. 2011: kr 4100/uge i ugerne 16, inkl. Mellemsæson: 2010: kr /uge i ugerne og inkl., uge 42 og uge : kr 3400/uge i ugerne og inkl., uge 42 og uge 52. Lavsæson: 2010: kr /uge 1-12, 14-17, 40-41, : kr. 1200/uge i ugerne 1-15, 17, 40-41, Giv din mening til kende Nogle medlemmer ønsker, at ankomst- og afrejsetidspunktet for feriehusene ændres. De ønsker, at lejeperioden løber fra fredag-fredag i stedet for som nu fra lørdag til lørdag. Hvis det er et udbredt ønske blandt PTU's medlemmer, vil PTU naturligvis overveje at ændre det. For at få en fornemmelse af, om der er stemning for en ændring, er der oprettet en afstemning på Vi hører meget gerne din mening. Dueodde, Sydbornholm Luksuriøst feriehus med spabad Huset ligger ved Dueodde Strand. Det har tre soveværelser (i alt seks sovepladser) og to badeværelser, det ene med spabad. I det ene soveværelse er der loftslift og el-seng. Huset har alle moderne faciliteter, inklusive opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der er mini crosser til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr. Thy, Nordvestjylland Feriehuse i første række til vandet - ideelt til to familier De to huse i Thy rummer hver to soveværelser og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser i hvert hus. Herudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med brændeovn og tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Der er en el-seng i begge huse. I A-huset må medtages ét husdyr. Allinge, Nordbornholm Feriehus med fantastisk udsigt Feriehuset på Nordbornholm ligger på en pragtfuld naturgrund med udsigt over Østersøen. Stort soveværelse med el-seng og alm. seng, værelse med to enkeltsenge, opholds- og spisestue med udgang til overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse. Der er loftslift mellem badeværelse og soveværelse. I stuen dobbelt sovesofa, så der i alt er seks sovepladser. Huset har farve-tv, opvaskemaskine, parabol, musikanlæg, og el-scooter til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr. Bagenkop, Sydlangeland Feriehuse ved Dovns klint - ideelt til to familier De to huse i Bagenkop på Sydlangeland rummer begge to soveværelser og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser. I B-huset er der to el-senge i det ene værelse. I A-huset er der en el-seng. Derudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med farve-tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Desuden er der i B-huset installeret en loftslift, som dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der må medtages ét husdyr i A-huset. 21