VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)"

Transkript

1 FORSVARSAKADAMIET UKLASSIFICERET VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)

2 Områdestudie vedrørende Sankt Petersborg På baggrund af en redegørelse for Sankt Petersborg strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af områdets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sankt Petersborgs fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

3 RESUME Skt. Petersborg by og den omkringliggende Leningrad Oblast er et vigtigt politisk og økonomisk centrum for international handel og samarbejde med Rusland. Det er Østersøområdets største befolkningskoncentration, med Skt. Petersborg by og Leningrad Oblast. Skt. Petersborg har status af føderal by, det vil sige samme administrative tilhørsforhold til den Russiske føderation som andre Oblast er og kan afgrænses til selve byen. Byen er centrum for det vestlige Ruslands infrastruktur og har Ruslands eneste direkte havn til Østersøen. Byen er bundet sammen med de Baltiske stater, Finland og det centrale Europa med et udbygget net af veje og jernbaner. Byen er endvidere et attraktivt center for den del af befolkningen, der søger højere uddannelser. Dette er forhold, der i sig selv giver væsentlige vidnesbyrd om gode udviklingsmuligheder. Skt. Petersborg har siden grundlæggelsen i 1703 været Ruslands vindue mod Europa. En status byen har genvundet efter kommunismens fald. Skt. Petersborg er således en af Ruslands mest progressive, liberale og markedsorienterede byer. De økonomiske reformer har ført til radikale ændring af det økonomiske og politiske grundlag for udviklingen af erhvervslivet i byen, hvilket bl.a. har medført en stadig stigende turisme. Den økonomiske udvikling er givet stærk, specielt sammenlignet med andre dele af Rusland. Den hastige udvikling har medført en større afstand mellem rig og fattig. Den tidligere middelklasse har specielt været hårdt ramt, af den økonomiske krise, og har oplevet en social deroute. Der er således fortsat befolkningsgrupper, der giver udtryk for et ønske om en tilbagevenden til kommunismen og den relative sikkerhed. Skt. Petersborg opfattes som en væsentlig drivkraft i Ruslands økonomi, hvorfor Rusland vurderes at vil gå meget langt for at bevare kontrollen med området. Udviklingstendensen for Skt. Petersborg må således være etableringen af en frihed til at udvikle en stærk økonomi og samtidigt bevare et loyalt forhold til Rusland, således Rusland ikke føler behov for at pålægge Skt. Petersborg begrænsninger. Skt. Petersborg vurderes, at have det politiske, økonomiske, ressource- og vidensmæssige potentiale til at udvikle en stærk økonomi. Udfordringen vurderes således at være Skt. Petersborgs evne til at udvikle, udnytte og kontrollere disse ressourcer indenfor rammen af Rusland. Rammen for Skt. Petersborgs sikkerhedspolitiske udviklingspotentiale vurderes, at være en fortsat uforandret tilknytning til Rusland, som Føderalt subjekt.

4 INDHOLDFORTEGNELSE 1. INDLEDNING FORMÅL OPGAVEDISKUSSION METODE KILDER NOTEHENVISNINGER REDEGØRELSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR BELIGGENHED OG STØRRELSE KLIMA OG VEJR DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR TRANSPORT Jernbane Vejnet Vandveje Lufttransport Offentlige transportmidler TELEKOMMUNIKATIONSSYSTEMER OG DISSES TILSLUTNINGER TIL OMVERDENEN Fastnet telefonforbindelser Mobiltelefoni POSTTJENESTER MASSEMEDIER DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR BEFOLKNINGEN SUNDHED LEVESTANDARD OPLYSNING OG UDDANNELSE DEN ØKONOMISK- VIDENSKABELIGE FAKTOR FØDEVAREPRODUKTION, PRODUKTIONSMIDLER ENERGIPRODUKTION OG RESSOURCER INDUSTRIPRODUKTION HANDEL ARBEJDSKRAFT ØKONOMISK STRUKTUR VIDENSKAB OG TEKNOLOGI DEN MILITÆRE FAKTOR KOMMANDOFORHOLD OG RELATION TIL DET POLITISKE NIVEAU UDDANNELSESMÆSSIGE OG LOGISTISKE FORHOLD DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR REGERING OG ADMINISTRATION

5 2.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR FORHOLDET TIL RELEVANTE EKSTERNE AKTØRER ANALYSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK- GEOGRAFISKE FAKTOR DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR DEN ØKONOMISK- VIDENSKABELIGE FAKTOR DEN MILITÆRE FAKTOR DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR VURDERING SCENARIE 1; ETABLERING AF SKT. PETERSBORG SOM FRIHANDELSZONE SCENARIE 2; FORTSAT UFORANDRET TILKNYTNING TIL RUSLAND, SOM FØDERALT SUBJEKT KONKLUSION Tillæg: Bilag: A. Bibliografi Forsvarets Størrelse, organisation og materiel Kort over det vestlige Rusland..31 5

6 1. INDLEDNING Formål. Formålet med denne studie er: På baggrund af en redegørelse for Sankt Petersborg strategiske kapacitet, at gennemføre dels en analyse af områdets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sankt Petersborg fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion. Med sin betydende havn til Østersøen og den umiddelbare nære beliggenhed i forhold til Finland, er den russiske Nord-Vest region, med dens føderale by Skt. Petersborg og den omkringliggende Leningrad Oblast, et omdrejningspunkt for Ruslands fortsatte udvikling og handel med Europa. Byens historie er meget forskellig fra Moskvas og det øvrige Ruslands. Ikke bare byen, men i nogen grad hele regionen, reflekterer et positivet og imødekommende syn på omverdenen. Den tidligere Sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov erklærede i 1985 sin Glasnost- og Perestrojka politik 1, da han overtog magten i Sovjetunionen. For første gang siden 1917 rummede valgene til Folkets Deputeretkongres i 1989 elementer af et frit og demokratisk valg. Personer som Boris Jeltsin og menneskeretsforkæmperen Andrej Sakharov blev valgt. I 1991 gav lokale valg nationalistkandidater magten i republikkerne, og demokraterne kom ind i de store, russiske lokalråd. Skt. Petersborgs (Leningrads) indbyggere, der siden grundlæggelsen altid har været på forkant af progressive bevægelser i samfundet, blev nu ledet af juraprofessor Anatolij Sobtjak og stemte for at rebaptisere byen Skt. Petersborg. Sovjetunionens endeligt kom efter militærkuppet i august 1991, hvor Jeltsin, der var blevet valgt til præsident for den russiske republik, personligt satte alt ind på at holde stand mod militæret og de fremtrængende kampvogne i Moskvas gader. I Skt. Petersborg var der ingen kampvogne i gaderne, men Sobtjak samlede alligevel demokratiets støtter for at sikre kontrol med udviklingen. Ved udgangen af 1991 eksisterede Sovjetunionen ikke længere og Rusland skulle nu til, for første gang siden 1917, at tænke og agere som en selvstændig stat, håndtere overgangen til demokrati og markedsøkonomi, og samtidig leve med arven fra Sovjetunionens fejlslagene magtpolitik og planøkonomi. I forhold til det øvrige Rusland har Skt. Petersborg siden sin grundlæggelse haft, eller følt, en særstatus i forhold til relationerne med det øvrige Europa. Skt. Petersborg er således blevet betragtet som Rusland vindue mod Europa. Med reformerne i Rusland og Ruslands ønske om øget integration og samhandel med bl.a. Europa, bliver det interessant, hvorledes Skt. Petersborg ser sine økonomiske og politiske muligheder, såvel i relation til Ruslands indenrigs- som udenrigspolitik. Den historiske faktor vurderes relevant, for at betragte Skt. Petersborgs selvforståelse og de muligheder denne medfører. Skt. Petersborgs status som administrativ enhed indenfor den russiske Føderation, gør det relevant at medinddrage kilder, der beskriver russiske forhold generelt, for herved at skabe et fyldestgørende grundlag. Studien er geografisk afgrænset til at omfatte Skt. Petersborg Oblast og kun i nødvendigt omfang medtages forhold af generel karakter, for den omgivende Leningrad Oblast samt russiske forhold generelt. 1 Åbenhed og Genopbygning. 6

7 Faktorerne er behandlet med vægten lagt på analysen og vurderingen af forhold, der kan beskrive de sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver for Skt. Petersborg området, set i forhold til det brede sikkerhedsbegreb. Nils Andréns definitionen af det brede sikkerhedsbegreb, er lagt til grund for denne områdestudie. Sikkerhedsbegrebet opfattes således som alle de tiltag, der direkte eller indirekte påvirker statens sikkerhed. Sikkerhedsbegrebet omfatter i denne definition territorial-, økonomisk-, funktionel-, kulturel- og ideologisk sikkerhed 2. Disse elementer afspejles derfor i den strukturelle opbygning af områdestudien. En indbyrdes prioritering og vægtning af de enkelte faktorer vil fremkomme som et resultat af analysen og danner grundlag for vurderingen, hvorfor den ikke kan foretages på nuværende tidspunkt. Det findes i denne studie relevant i relation til ovenstående at behandle følgende faktorer. Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor Metode. Områdestudien er strukturelt disponeret og udarbejdet i overensstemmelse med Den Strategiske Områdestudie 3. Studien gennemføres således med en redegørelse af faktorer som beskrevet under punkt 2.2, en analyse m.h.p. at identificere og afveje forhold, der har afgørende betydning for Skt. Petersborgs sikkerhedspolitiske situation. Endelig foretages en vurdering af Skt. Petersborg områdets sikkerhedspolitiske perspektiver på baggrund af mulige fremtidige scenarier, samt en konklusion Kilder. Der er under dataindsamlingen til studien anvendt såvel trykte som Internetkilder samt forelæsninger. Anvendte kilder fremgår af litteraturlisten, angivet i den rækkefølge de fremkommer i studien. Hvor der er anvendt Internet kilder, er internetstien samt dato for kildeindhentningen anført. Kildeindhentningen er afsluttet Notehenvisninger. Studiens noteapparat anvender fodnoter med fortløbende talmæssig denotation. 2 Brobyggare en vänbok til Niels Andrén, Göteborg: Nerenius & Santérus Förlag, pp Den anvendte udgave er et uddrag gengivet i fotokopi, indsat i undervisningskompendium Tema 2.6, International Politik ved Forsvarsakademiet. 3 FAKVEJSAM. 7

8 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor. Peter den Store ( ) var fast besluttet på at trække sit land ud af middelalderen. Han var i inspireret af de vesterlændinge han mødte i Moskva og blev som følge heraf den første Zar, der rejste til Europa. I 1697 rejste han til Europa, hvor han bl.a. studerede skibsbygning. Han returnerede fyldt af indtryk og nye ideer til reformer og arkitektoniske nyskabelser, som han begyndte at implementere. Han iværksatte i 1696 en omfattende reform af den russiske hær, men hans egentlige vision var oprettelsen af en russisk flåde. Hans mål var at etablere en moderne havn med ubegrænset adgang til Østersøen. Dette betød krig med Sverige, der på det tidspunkt havde kontrollen med området ved Neva flodens udløb. I maj 1703 havde Peter den Store sikret dette område og påbegyndte bygningen af Peter-Poul-Fæstningen og et skibsværft. I 1709 blev området yderligere sikret da Peter den store vandt slaget ved Poltava og fjernede den svenske trussel mod byen. Dermed var grundlaget for byen sikret og Peter den Store udnævnte den til hovedstad for Rusland. Vinduet mod Vest var skabt 4. Skt. Petersborg blev kulturelt førende og var center for alt nyt. Skt. Petersborgsborgerne har, som følge heraf, betragtet sig selv som mere åbne og liberale i deres tilgang til omverdenen, end resten af Rusland. Byen har været et naturligt samlingspunkt for de intellektuelle og ikke således var det her Oktober Revolutionen fik sin start. Byen har frem til i dag skiftet navn fire gange Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed og størrelse. Skt. Petersborg er beliggende i bunden af den Finske Bugt ved Neva-flodens udløb i det nordvestlige Rusland. Byens administrative område dækker et areal på ca Km², heraf udgør selve Skt. Petersborg by ca. 606 Km², med et befolkningstal på , hvilket gør byen til Ruslands 2. største by. Skt. Petersborg området kan afgrænses til det område, der dækkes af selve Skt. Petersborg by. Afstanden til Moskva er ca. 700 Km, Helsinki ca. 420 Km, ca.160 km til den finske grænse., Stockholm ca. 710 Km, Tallinn ca. 360 Km. Byen er omgivet af Leningrad Oblast, der dækker et areal på Km² 7, med en befolkning på Regionen grænser op til Østersøen, Finland, Estland samt mod nord republikken Karelen, mod øst Vologda Oblast og mod syd Novgorod Oblast. Skt. Petersborg er Ruslands eneste direkte adgang til Kaliningrad eksklaven. 4 I 1709 og i 1710 flyttede den kejserlige familie og regeringen til byen. Skt. Petersborg har været Ruslands hovedstad i perioderne og Allerede i 1725, ved Peter den Stores død, var indbyggertallet oppe på ca Byen har været navngivet Skt. Petersborg i perioden , Petrograd , Leningrad og fra 6. september 1991, efter endnu en revolution, fik den sit oprindelige navn Skt. Petersborg tilbage The Two Faces of St. Petersburg. 8 8

9 Klima og vejr. Skt. Petersborg området er klimatisk præget af sammenstødet mellem kystklima og kontinentalt klima. Dette giver forholdsvis varme somre med en gennemsnitstemperatur på +15 til +17 C. Påvirkningen fra den polarkontinentale luft bevirker, at vinteren er kold med gennemsnitstemperature på -7 til -10 C 9. Skt. Petersborg er dækket af sne gennemsnitligt 132 dage om året. Vandet i Neva floden samt i den Finske Bugt begynder at fryse i begyndelsen af November og isen ligger til midten af April. Havnefaciliterne holdes åbne med isbrydere. Skt. Petersborg kan derfor besejles året rundt Den kommunikationsmæssige faktor Transport Jernbane. Den europæiske del af Rusland, er den bedst servicerede del af landet f.s.v.a. jernbanetransport, som er den primære transportform i området. Skt. Petersborg udgør et af de to vigtigste knudepunkter i den vestlige del af Rusland. Forbindelsen mellem Skt. Petersborg og Moskva udgør en væsentlig infrastrukturel faktor 11. Skt. Petersborg er herudover, via jernbane, forbundet med Finland, de Baltiske lande og det centrale Europa Vejnet. Skt. Petersborg har et veludbygget vejnet, der i lighed med jernbanenettet gør byen til et trafikalt knudepunkt. Der er gode forbindelser til det øvrige Rusland, Finland samt Europa. Lokalt i Skt. Petersborg er vejnettet dog belastet af manglede vedligeholdelse Vandveje. Skt. Petersborg havn er den største i Rusland 13. Havneområdet dækker i alt 10 ha, hvoraf 90% anvendes til containerhåndtering og opbevaring. Havnen har god RO/RO kapacitet 14. P.t. udskibes ca. 74% af den russiske containertransport gennem havne i de Baltiske lande eller Finland. Skt. Petersborg har iværksat en udvidelse af havnekapaciteten 15 m.h.p. at tiltrække denne transport til Skt. Petersborg Lufttransport. Skt. Petersborg har to lufthavne; én International og én indenrigslufthavn, henholdsvis Pulkovo-2 og Pulkovo Der er flere daglige flyvninger såvel indenrigs som udenrigs Jane s Sentinel, July-December 2000, p Moskva og St. Petersborg, p Jane s Sentinel, July-December 2000, p Omfatter tillige to havneterminaler uden for byen, henholdsvis på den sydlige og på den nordlige side af bugten. ( ) Længste startbane er m. Jane s Sentinel, July-December 2000, p Scandinavian Airline System (SAS) har således mellem 1 og 3 daglige flyvninger til Skt. Petersborg. 9

10 Offentlige transportmidler. Skt. Petersborg har sit eget sporvogns- og bus- og metrosystem, der drives af den kommunale myndighed. Metroen dækker 94,3 kilometer og består af 4 linier med 56 stationer og er p.t. under udvidelse Telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. Telekommunikation har i løbet af 1990 erne været et af de største vækstområder i den nordvestlige del af Rusland. Et forældet telefonsystem er blevet moderniseret, primært i større byområder, med satellit- og digitale forbindelser, hvormed der er skabt mulighed for direkte opkald til udlandet 20. Rusland er forbundet med digitale centraler i flere af de større byer, i alt 60 regioner er dækket. Der er ligeledes adgang til kommunikation via jordbaserede satellitstationer Fastnet telefonforbindelser. Skt. Petersborg er et knudepunkt for den digitale forbindelse til Khabarovsk ved det Okhotske Hav i det østlige Rusland Mobiltelefoni. Indenfor mobiltelefoni er der tilsvarende sket en hastig udvikling, ikke alene i Skt. Petersborg men også i øvrige urbaniserede dele af Rusland. Der findes udbydere indenfor såvel analoge- (NMT-450) som digitale systemer GSM 900 og På GSM området har det danske teleselskab SONOFON således indgået samarbejdsaftale med i alt 12 udbydere i Rusland Posttjenester. Det statsejede internationale postsystem er langsomt og upålideligt. Generelt anbefales det kun at anvende systemet til forsendelse af postkort. Private firmaer er effektive og billige organisationer, der tilbyder almindelig, ekspres, kurier og post restante tjenester Massemedier. Befolkningen har generelt god adgang til elektroniske massemedier. Disse består både af statsligt kontrollerede og private radio- og TV-stationer. Rusland er dækket af ca radiostationer og ca TV-stationer. Der er ca. 74 millioner radiomodtagere og 55 millioner fjernsyn fordelt blandt den russiske befolkning 24. Adgangen til Internet og udvikles i hastigt tempo. Salget af computere i Skt. Petersborg udgjorde i andet kvartal, af år 2000, i alt enheder, hvilket svarer til ca. 7.4% af hele markedet i Rusland Første del af dette projekt blev afsluttet og taget i brug i Jane s Sentinel, July-December 2000, p Dette giver flere end linier tilrådighed for internationale opkald 21 Disse giver adgang til Intelsat, Intersputnik, Eutelsat, Inmarsat og Orbita. 22 Med operatøren NORTH WEST er det muligt at opnå dækning i Skt. Petersborg regionen; med dækning i og omkring Skt. Petersborg, Torfianovka, Vyborg, Kirishi, Budogosch, Tosno, Kolpino, Kirovsk, Gatchina, Pulkovo, Strelna, Olgino, Repino og Lomonosov. Endvidere er der dækning i Murmansk regionen, Petrozavodsk regionen og Arkhangelsk regionen. SONOFON kundeservice, 14. oktober Enkelte hoteller har ligeledes en posttjeneste, der fungere godt og billigt via Finland. Politikkens Visuelle Guide; Skt. Petersborg p

11 2.4. Den sociologiske faktor Befolkningen. Befolkningstallet for Skt. Petersborg by er pr. 1. januar 1999 opgjort til registrerede personer i Skt. Petersborg. Befolkningstallet er faldende. Befolkningsgruppen består primært af russere svarende til ca. 80% 26, og flere end 100 andre forskellige etniske grupper. Den mest udbredte religion er Kristendommen Sundhed. Gennemsnitslevealderen for mænd er 58 år 28 og for kvinder Fødselstallet er i perioden stabiliseret, men udgør fortsat kun ca. 50% af dødstallene. Der er i Skt. Petersborg udsendt bakterievarsel for drikkevandet 30. Luftforurening, dårlige boligforhold og mangelfuld ernæring påvirker i væsentligt omfang den generelle sundhedstilstand. Ca. 44,9% af dødsfaldene skyldes alkoholisme, smitsomme sygdomme ca. 6,8% og selvmord udgør ca. 5,4% 31. Skt. Petersborg har flere end 100 hospitaler, med et samlet antal sengepladser på ca. 104 pr indbygger 32. På trods af den lave levealder for mænd, er andelen af personer over 64 år, siden 1997, steget med 1,7 procentpoint Levestandard. Uagtet at realindkomsten steg i løbet af 1999, lå den disponible indkomst 30% under 1997 niveauet. Således var den månedlige gennemsnitsløn pr. marts rubler, hvilket svarer til ca. USD 66. Det anslås, at ca. 35% lever under den officielle fattigdomsgrænse 34. Forbrugsmønsteret viser tilsvarende en ændring, idet fødevarernes andel af budgettet i den almindelige husholdning er steget fra 45,8% i 1997 til 53,7% i Forbrugeren køber nu flere basisprodukter og substitutionsvarer end tidligere. Det ses af indkomstfordelingen i første kvartal af år 2000, at 40,7% af alle pengeindkomster gik til de 10% rigeste, hvorimod de 10% fattigste oppebar 2,7% Oplysning og uddannelse. Skt. Petersborg har mange attraktive uddannelsesinstitutioner. Dette kan ses på antallet af kvalificerede studerende. Antal studerende i Skt. Petersborg pr indbyg, er 428, hvor gennemsnittet for Rusland er 179. Skt. Petersborg har klart den mest uddannelsessøgende befolkning i Rusland. Uddannelsessystemet består af flere end 2200 institutioner til ca. 1,5 millioner studerende. Der er ca. 68 statskontrollerede universiteter, herunder flere end 20 militære, ca. 30 private læreanstalter og andre institutioner. Hertil kommer en lang række øvrige uddannelsesinstitutioner. 26 Nogle angiver den russiske del af befolkningen at være op til 92%. 27 Russisk ortodoks ca. 80%, samt muslimsk, buddhistisk og jødisk. Lande i Lommeformat; Rusland 1996, p Markedsprofil Rusland 2000, p Andre kilder angiver gennemsnitslevealderen, for kvinder, til at ligge mellem 69 og 72 år. 30 Jane s Sentinel, July-December 2000, p Dagbladet Politikken, 3. sektion; Zarens prægtige kanalby 32 Russian Regional Database; ( ). 33 EIU Country Profile p Fattigdomsgrænsen er på ca. USD 40 pr. måned. 35 Markedsprofil Rusland 2000, p

12 2.5. Den økonomisk- videnskabelige faktor. Skt. Petersborg er blandt de mest industrialiserede regioner i Rusland, og udgør dermed en væsentlig økonomiske faktor i Rusland 36. Byen har udarbejdet en langsigtet strategisk plan m.h.p. at sikre byens udvikling 37. Denne er grundlæggende delt op i fire hoved kategorier; etablering af et favorabelt forretningsmiljø, integration i verdensøkonomien, byfornyelse og forbedring af miljøet samt etablering af et velfungerende socialt miljø Fødevareproduktion, produktionsmidler. Skt. Petersborg har ikke en egentlig landbrugsproduktion, men er afhængig af Leningrad Oblast. Generelt lider industrien under arven fra Sovjet perioden, med nedslidt og et meget energi krævende produktionsapparat Energiproduktion og ressourcer. Rusland bidrager med en væsentlig del af verdensproduktionen af olie, gas og kul. Rusland er dog selv storforburger af den produktion, der finder sted idet energiudnyttelsen ikke er særlig stor. Skt. Petersborg modtager en stor del af sin energi fra Leningrad Værket, der er atomdrevet Industriproduktion. Industriproduktionen er forsat den ledende produktion i Skt. Petersborg, idet ca. 25% af det regional BNP 40 udgøres af den industrielle aktivitet. Vedligeholdelse og udvikling af industriapparatet er en af de væsentligste opgaver i bestræbelserne på at forbedre økonomien. Skt. Petersborgs hovedindustrier er metal- 41, kemisk-, let- og fødevareindustri samt skovbrug, papirproduktion og mindre entreprenørvirksomhed Handel. Der har siden 1997 været en øget tendens til samhandel med landene i Østersøregionen samt Moldavien, Georgien og Azerbaijan mf., hvorimod handlen med det øvrige Rusland er dalende. Skt. Petersborg er handelsmæssigt repræsenteret i flere end 20 af Ruslands regioner. Handlen mellem Skt. Petersborg og udlandet fordelte sig således i 1998: Import fra Eksport til Europa 68% 67% Asien 9% 24% Nordamerika 14% 5% Sydamerika 5% 4% Afrika 1% 0,5% Australien 3% 0,02% Alene Sverige aftager ca. 20% af Skt. Petersborg eksport af brændstof og tømmer 43, Finland ca. 8% og på en tredje plads Indien med ca. 6%. De væsentligste eksportvarer udgø- 36 ( ). 37 ( ). 38 EIU Country Profile p ( ) 40 Bruttonationalprodukt (BNP). 41 Herunder maskinproduktion og skibsbygning. 42 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 27; Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Udenrigshandel, Dieselolie, smøreolie og benzin. 12

13 res af brændstof med ca. 38%, maskiner med ca. 29% og metaller med ca. 13% 44 af den samlede eksport Arbejdskraft. Den erhvervsaktive del af befolkningen i Rusland, angives generelt til at være ca. 50%. Rusland har ca. 12,3% arbejdsløse. For Skt. Petersborg er det officielle arbejdsløshedstal opgivet til 1% 45. Generelt er den russiske arbejdsstyrke fleksibel, men mobiliteten er lav på grund af boligmangel og administrative flytterestriktioner Økonomisk struktur. Der er to hovedproblemer i den russiske økonomi; udenlandsgælden og manglen på indenlandske investeringer. Rusland er ved at rejse sig igen efter det økonomiske sammenbrud i En medvirkende årsag hertil, har været den stigende markedspris på bl.a. olie og råvarer, som er landets væsentligste indtægtskilder. Væksten i Ruslands BNP har siden 1998 været stigende og forventes i år 2000 at blive ca. 2,0%. Inflationen nedbringes fortsat og forventes i år 2000 at blive ca.15% 47. Statsgælden udgør tæt på 100% af det russiske BNP, hvoraf ca. USD 100 mia. er gammel gæld arvet fra Sovjetunionen 48. Ruslands egen statsgæld beløber sig til ca. USD 50 mia. Rente og afdragsbyrden er således meget hård for den russiske økonomi og kan ikke inddækkes af de føderale indtægter, hvorfor den russiske statsgæld prioriteres. Kapitalflugt udgør et stort problem, idet nødvendige indenlandske geninvesteringer ikke finder sted. Privatiseringen af virksomheder er omfattende ca. 70% af alle virksomheder er privatiserede 49. Industriproduktionen bidrager med ca. 33% af alle skatter og ca. 25% 50 af den arbejdende befolkning, er et resultat af produktionen. Skt. Petersborg strategiske plan omfatter en udligning af skatter samt øvrige retningsliner for drift af erhvervsvirksomheder, herunder opgøret med monopoler og nepotisme. Der har ligeledes været tanker om etableringen af en frihandelszone i området Videnskab og teknologi. Skt. Petersborg har et højt udviklet videnskabs- og forskningsmiljø. Antallet af beskæftigede med disse områder er dog blevet mindre. Tidligere var det den 2. vigtigste industri, kun overgået af den tunge industri 52. Skt. Petersborg er dog fortsat et af de steder i Rusland, der gennemfører den største andel af den russiske forskning, kun overgået af Moskva 53. Skt. Petersborg er tillige Ruslands ældste center for højere uddannelser Jern og aluminium (Bauxit er tilgængeligt i regionen). 45 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 7. Dette skal dog ses i relation til, at angiver tallet til at være ca. 10% (1995), hvilket umiddelbart ligger tættere på landsgennemsnittet. 46 Markedsprofil Rusland 2000, p Inflationen var i 1998 ca. 85%. 48 Militært tidsskrift, nummer 4-200, p Markedsprofil Rusland 2000, p Enkelte kilder angiver en væsentlig højere andel, som angivet under punkt St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p I dag er beskæftigelsen på området faldet tilbage på en 5-6. plads i forhold til øvrige erhvervsmæssige tiltag. 53 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 35; Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Udenrigshandel, Skt. Petersborgs statslige universitet har i 1999 haft 275 års jubilæum og det tekniske universitet har holdt 100 års jubilæum. 13

14 2.6. Den Militære Faktor Militært er Rusland inde i en omstillingsfase, hvor forsvaret skal tilpasses Ruslands nye rolle som stormagt, efter sammenbruddet af Sovjetunionen og Warszawapagten. Der er to væsentlige argumenter for en reform af det russiske militær; ændringerne i Ruslands militære behov samt de rådige økonomiske midler. Det sovjetiske forsvar var bygget op omkring en doktrin, hvor der dels skulle udkæmpes et nukleart slag på det strategiske niveau, gennemføres en altomfattende krig i Europa og Fjernøsten, dels gennemføres subregionale operationer til støtte for 3. verdenslande. Rusland står overfor et ændret sikkerhedspolitisk miljø, hvor de tidligere sovjetiske republikker, særligt i de vestlige og sydlige områder, er præget af intern ustabilitet og en kraftig stigning i kriminaliteten, som påvirker stabiliteten i de enkelte områder 55. Den økonomiske krise i 1998 var et tilbageslag for gennemførelsen af reformprocessen. Dette har medført, at de planlagte reformer endnu ikke er gennemført, hvilket har betydet, at den forventede besparelse på forsvarsbudgettet ikke er opnået. Det russiske forsvar befinder sig derfor i en situation, hvor det, med det nuværende forsvarsbudget, vanskeligt kan opretholde og gennemføre det ønskede beredskabsog uddannelsesniveau. Forsvarsbudgettet er over perioden fra faldet fra 21,3% til 19,0% 56 af det samlede føderale budget 57. Budgettet for år 2000 viser dog en stigning i tildelingen af midler på ca. 1%. Det russiske militærpersonel har efter reformerne og tilbagetrækningen fra de tidligere udstationeringsbaser, i øvrige dele af det tidligere Sovjetunionen og Warszawapagten, været præget af utilfredshed og desillusion, hvilket er blevet forstærket af bl.a. manglende lønudbetalinger. Generelt kan der dog spores bl.a. organisatoriske forbedringer, visualiseret ved indsatsen i den 2. Tjetjenske Krig og Pristina Operationen i Kosovo 58. Forsvarets størrelse, organisation og materiel i Skt. Petersborg området fremgår af bilag Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. Den politiske kontrol med Ruslands forsvar tilfalder den føderale enhed Rusland. Det er således den russiske præsident, som er øverstkommanderende for Ruslands forsvar Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Rusland anvender værnepligt og professionelle soldater. Værnepligtstiden blev i 1995 sat op fra 18 mdr. til 24 mdr. På uddannelsesområdet, samt inden for logistikken, er det russiske forsvar præget af den økonomiske stagnation, der i 1998 og 1999 medførte behov for en væsentlig prioritering af ressourcer til uddannelse, vedligeholdelse, brændstof, nyt materiel og beredskabsforanstaltninger. Generelt er den operative status som følge heraf lav, dog udgør de nukleare styrker en undtagelse SIPRI Yearbook 1999, p Det planlagte budget for 1999 kalkulerede med en reduktion til 16,3%, men er ved budgetrevisionen blevet hævet til 19%. 57 The Military Balance, 1999/2000, p Foredrag på Forsvarsakademiet ved Fuldmægtig J.P. Mikkelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, The Military Balance, 1999/2000, p

15 2.7. Den indenrigspolitiske faktor. Den russiske befolkning valgte i marts 2000 en ny præsident, Vladimir Putin (Putin). Han afløste præsident Jeltsin, som havde ført Rusland ud i en altomfattende samfundsreform, der havde sin baggrund i Sovjetunionens sammenbrud. Putin fremstår i medierne tilsyneladende som værende både dynamisk og handlekraftig. Putin overtog efter valget i marts 2000, et land med økonomisk ustabilitet, krig i Tjetjenien samt et bureaukrati, der var præget af korruption. Putin har et ønske om at genetablere et velfungerende samfund baseret på demokratiske principper, markedsøkonomi samt retsstatsprincipperne. Putineffekten dvs. troen på, at reformerne fører til forbedringer for den enkelte borger, er en væsentlig faktor, der er medvirkende til at beskrive den holdningsændring, der kan spores iblandt den russiske befolkning 60. Kursk affæren og den efterfølgende presse omtale er ligeledes et tegn herpå 61. Putin har udtrykt sine visioner i fire hovedpunkter 62 : En styrkelse af patriotismen. Nationale værdier skal fremmes. En genrejsning af Rusland som stormagt, herunder en styrkelse af de væbnede styrker. En genopbygning og cementering af den russiske statsmagt, også i forholdet til Føderationssubjekterne og social solidaritet, byggende på den ortodokse kirkes fælleskabstanke. Putin ønsker at prioritere, beskyttelse af privat ejendomsret, etablering af det frie marked og bekæmpelsen af fattigdom, bureaukrati og kriminalitet, herunder korruption Regering og administration. Skt. Petersborg udgør den ene af de to føderale byer 63 og har status af Oblast. Administrationen består af en lovgivende forsamling og den daglige ledelse, der forestås af bystyret. Byen er underlagt det føderale styre, der varetager føderale politikker, herunder den overordnede økonomi-, forsvars- og udenrigspolitik. Der er ikke tegn på at Skt. Petersborg måtte ønske en evt. yderligere løsrivelse fra føderatioen Den Udenrigspolitiske Faktor. Skt. Petersborg fører, med baggrund i sin føderale status, ikke selvstændig udenrigspolitik. Putin udsendte den 28. juni 2000 The Foreign policy Concept of The Russian Federation 64. Der lægges i dette dokument vægt på at udvikle Ruslands internationale integration samt det regionale og subregionale samarbejde i Europa. Rusland betragter de militære kapaciteter som en betydelig faktor i forholdet mellem stater, men ser en stadig stigende betydning af økonomiske-, politiske-, videnskabelige- og teknologiske-, økologiske - faktorer. Det er i Ruslands interesse at skabe et stabilt system af internationale relationer baseret på gensidig respekt og gensidigt fordelagtigt samarbejde. Rusland ser et sådan system som en nødvendighed for at garantere en pålidelig sikkerhed for hvert medlem af verdenssamfundet, det være sig indenfor politiske-, militære-, økonomiske-, humanitære områder. En af hjørnestenene i dette er forholdet til Den Europæiske Union Chefredaktør Leif Bech, Dagbladet Børsen A/S. Forelæsning på Forsvarsakademiet, Ubådskatastrofen i Barentshavet, august 2000, medførte et krav fra befolkningen om information, hvilket en meget aktiv presse søgte at formidle. Det russiske militær virkede umiddelbart ikke var forberedt herpå. 62 Militært tidsskrift, nummer 4-200, p Moskva henholdsvis Skt. Petersborg. 64 ( ). 65 Den Europæiske Union (EU). 15

16 Rusland ser således EU som en af sine vigtigste politiske og økonomiske samarbejdspartnere m.h.p. en fortsat langsigtet udvikling af Rusland Forholdet til relevante eksterne aktører. Der er fra russisk side et udtrykt ønske om at arbejde med et område defineret som den Nordisk-Baltiske Region (NBR). Rusland formoder, at en øget pragmatisk holdning indenfor NBR, til Rusland, kan lette adgangen til et mere aktivt russisk engagement i Østersøregionen. Rusland lægger dog vægt på, at der ikke kun er tale om de Nordiske lande 67. Ruslands forhold til Finland er ofte betegnet som den gode nabo og er en af Ruslands vigtigste udenrigspolitiske prioriteter i det Nordisk-Baltiske område samt, at Finland både geografisk og økonomisk er Ruslands forbindelse til EU. Herudover lægger Rusland vægt på deltagelsen i internationale og mellemstatslige fora, der kan være medvirkende til opfattelsen af Rusland som en stormagt. Rusland er generelt positiv overfor EU's kommende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik så længe dette ikke indebære en forsvarsdimension, der vil kunne indbefatte evt. nye EU-medlemmer 68. Rusland er negativ overfor NATO og i særdeleshed tankerne om udvidelsen mod øst. Rusland er dog fortsat interesseret i at samarbejde, bl.a. PfP 69, der skaber grundlag for evt. yderligere dialog Markedsprofil Rusland 2000, p Mette Skak, Forelæsning ved Forsvarsakademiet, Der hentydes her primært til De Baltiske stater. 69 Partnership for Peace samarbejdet i NATO regi. 70 Foredrag ved den Russiske ambassadør i København Arrangeret af YES. 16

17 3. ANALYSE 3.1. Den historiske faktor. Skt. Petersborg har siden sin grundlæggelse været Ruslands vindue til Europa. Kunst, kultur, politiske ideer og økonomi har været præget af den vestlige orientering og inspiration. Befolkningen har været på forkant med udviklingstendenser i samfundet og forholdt sig kritiske hertil. Således har Skt. Petersborg oplevet både at være et intellektuelt og et uddannelsescentrum for Rusland. Det står således klart, at der i Skt. Petersborg historisk set har været, og fortsat er et incitament til at skabe og udvikle byen. Det historiske potentiale for stabilitet, revolutionen er gennemført, vurderes således at være tilstede. Det vurderes, at den primære historiske påvirkning af byens udviklingsmuligheder, europæiseringen, skal findes i relation til den indenrigs- og udenrigspolitiske faktor, der vil være dimensionerende for byens muligheder for at udvikle industrien og samhandlen med det øvrige Rusland og Europa. Ud fra en historisk synsvinkel, er der således primært to betragtninger, der karakteriserer Skt. Petersborg. Den ene er primært russisk orienteret og kommer til udtryk i en længsel efter den umiddelbare socialistiske fortid, med den grad af relativ sikkerhed denne isolation medførte. Den anden er primært vesteuropæisk orienteret og er mere åben og liberal i sin opfattelse af Skt. Petersborgs fremtidige politiske og økonomiske rolle i Rusland. Den historiske faktor vurderes, ikke at have afgørende stabiliserende betydning i Skt. Petersborg, men heller ikke egentlig destabiliserende Den fysisk- geografiske faktor. Skt. Petersborg området er Ruslands eneste direkte adgang til Østersøen og vurderes således at være af stor betydning, for henholdsvis den sikkerhedspolitiske situation i området samt den økonomiske udvikling af Skt. Petersborg regionen, og dermed Rusland. Området vurderes, henset til den geografiske placering at være et nøgleområde for udviklingen af samhandel med det øvrige Europa herunder i særdeleshed landene i Østersøregionen. Det vurderes endvidere, at et område med så stort befolkningspotentiale, herunder i særdeleshed Skt. Petersborg, har gode muligheder for at skabe grundlag for en øget udvikling af regionen. De klimatiske forhold i området vurderes ikke at have væsentlig begrænsende indflydelse på anvendelsen af maritime transportveje, henset til muligheden for at holde sejlruterne åbne med isbrydere hele vinteren. Det vurderes, at Skt. Petersborgs direkte adgang til Østersøen, byens de facto status som centrum for det vestlige Ruslands infrastruktur og befolkningsgrundlaget, er vigtige vidnesbyrd om store udviklingsmuligheder. Samt betydning for Ruslands sikkerhedspolitiske situation. Klimatiske forhold virker ikke begrænsende herpå Den kommunikationsmæssige faktor Den transportmæssige del af infrastrukturen vurderes generelt at være veludviklet og som sådan vil den have en væsentlig betydning, ikke kun for regionen men for hele Rusland. Transport til og fra Skt. Petersborg er mulig inden for alle transportområder dvs. sø-, flyog landtransport, herunder tog og landevejstransporter. Den dårlige vedligeholdelsesstandard af vejene, set i relation til det infratrukturelle omfang af vejnettet, vurderes, ikke at have afgørende indflydelse på gennemførelsen af transporter til og fra regionen. Udvidelsen af havnekapaciteten vurderes ligeledes at få væsentlig betydning for området som indgangsport til Rusland. 17

18 Udviklingen på telekommunikationsområdet vurderes at være af stor betydning for områdets forsatte udvikling, også som et udgangspunkt for Ruslands handelsforbindelser til bl.a. Europa. Det vurderes, at den generelle forbedring på området har fjernet en stor del af den hindrende effekt på udviklingen, som et svagt kommunikationssystem medfører. Det vurderes, at der generelt er god adgang til elektroniske massemedier, herunder adgangen til informationsindhentning og -udbredelse under anvendelse af Internet og , at disse i kraft af den øgede mulighed for modtagelse af ikke statsligt kontrollerede informationer, er medvirkende til en generel udvikling af regionen samt danner grundlag for øget international integration og forståelse, dels af omverden og dels omverdens opfattelse af russiske forhold og som en yderligere følge heraf den fortsatte udvikling af demokratiseringsprocessen. Et af de grundlæggende elementer i en effektiv virksomhedsdrift er evnen til at kommunikere; dels med andre dele af virksomheden, dels med kunderne såvel regionalt som internationalt. Et velfungerende telekommunikations- og postsystem vil derfor have en afgørende indflydelse på internationale investorers interesse for at etablere sig i regionen. Det vurderes, at der fortsat vil være et stort udviklingspotentiale indenfor den kommunikationsmæssige faktor. Skt. Petersborg vurderes, at have et moderne integreret by- og fjerntransportsystem samt, at Rusland gør bestræbelser på at opbygge en telekommunikationsinfrastruktur, der tilgodeser den igangværende demokratiseringsproces og udviklingen af markedsøkonomiske mekanismer. En fortsat indsats for at forbedre systemerne vurderes at medføre øget interesse for internationale investeringer i regionen. Analysen indikerer en klar interdependens mellem denne faktor og den økonomiske og indenrigspolitiske faktor og vil være en afgørende stabilitetsfaktor indenfor disse. Den nuværende situation vurderes at virke stabiliserende Den sociologiske faktor. Befolkningen i Skt. Petersborg området består primært af etniske russere, hvilket indikerer, at konflikter med baggrund i etnisk-religiøse forskelle og krav om selvstændighed, i forholdet til det øvrige Rusland, er meget lidt sandsynlige. Sundhedstilstanden for befolkningen er relativt dårlig. En forudsætning for, at Skt. Petersborg kan udvikle sig, og derved skabe sikkerhedspolitisk stabilitet i regionen, er udnyttelsen af befolkningspotentialet. Etablering af en velfungerende social- og sundhedssektor, bliver således en væsentlig faktor. Den nuværende sundhedstilstand i Skt. Petersborg vurderes ikke at være tilfredsstillende. En stor del af den arbejdsdygtige befolkning ikke får deres basale behov dækket, hvilket vurderes at skabe usikkerhed og ustabilitet i forholdet til statsapparatet og troen på, at den vil være istand til at udvikle sig, og dermed understøtte de sociale og sundhedsmæssige behov i befolkningen. Levestandarden i Skt. Petersborg er stigende, men en meget stor del af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen. Der er således skabt en stor gruppe af nye fattige, bestående af den tidligere middelklasse der, som følge af den økonomiske afmatning, har oplevet et dramatisk fald i levestandarden. På den anden side er der tilsvarende skabt en lille gruppe af ny rige, der er meget rige. Det økonomiske potentiale, der generelt findes i en middelklasse vurderes derfor p.t. at være begrænset. Hermed skabes der grundlag for en skyggeøkonomi og stigende kriminalitet. Jo flere ofre jo større ustabilitet. Dette medfører manglende generering af indtægter og dermed BNP, dels i relation til de markedsøkonomiske initiativer, dels statslige indtægter, som skal finansiere udviklingen af byens ka- 18

19 paciteter herunder befolkningen og dermed genetablering af en økonomiske stabil middelklasse. Skt. Petersborg har et omfangsrigt og veludbygget uddannelsemiljø, hvilket bevirker en gennemsnitligt højere andel af højtuddannede, end i det øvrige Rusland. Dette er igen en af de grundlæggende forudsætninger for skabelsen af et stabilt og udviklende samfund. Det vurderes således, at Skt. Petersborg, med det meget store befolkningsgrundlag har et godt, men ikke velfungerende og optimalt udnyttet, befolkningspotentiale. Det vurderes, at den aktuelle situation i værste fald kan skabe yderligere ustabilitet og stiller således krav om en prioriteret indsats fra Skt. Petersborgs administration. Faktoren vurderes, at have en afgørende indflydelse på de økonomiske og indenrigspolitiske faktorer Den økonomisk- videnskabelige faktor. Reformerne i Rusland medførte transformationen fra en relativt lukket planøkonomi til en åben, decentraliseret markedsøkonomi uden egentlig statslig kontrol. Denne åbning af det russiske marked har givet været en væsentlig medvirkende årsag til den økonomiske krise i Den russiske forbruger har kastet sig over de nye vestlige varer, det forjættede. Som følge heraf har den øgede import, således haft indvirkning på Ruslands BNP og vurderes, at være en ikke uvæsentlig medvirkende faktor til den øgede nationalisme, f.eks. Køb russisk kampagne, som den russiske præsident Vladimir Putin har plæderet for. Den forbedrede økonomi vurderes i vidt omfang primært at skyldes de meget høje råvarepriser, hvorfor Rusland generelt er sårbar ved en ændring i dette prisniveau. Umiddelbart vurderes det, at den russiske økonomi er så meget forbedret siden 1997, at der skal meget store prisfald til, før det får alvorlig konsekvens for landets økonomi. Der er således skabt et vist råderum for den fortsatte samfundsudvikling. Som et af Ruslands største industricentre, er en stor del af befolkningen i Skt. Petersborg beskæftiget indenfor sværindustrien. Udviklingen af markedsøkonomien og befolkningens behov samt Ruslands ønske om øget samhandel med Europa, har skabet øget beskæftigelse i servicesektoren og medvirket til udviklingen af bl.a. turisterhvervet. Dette vurderes, at ville sætte gang i øvrige dele af erhvervslivet i Skt. Petersborg. Således vurderes det, at skabelsen af et gunstigt investeringsklima, hvor der er skabt kontrol med den omfattende kriminalitet, vil kunne tiltrække og dermed øge investeringer, både indenlandske og udenlandske. Grundlaget for etableringen af et veludviklet erhvervsmiljø vurderes, henset til den relativt højtuddannede og erhvervsmæssigt fleksible befolkning, at være tilstede. Adgangen til ny teknologi og anvendelsen heraf, vurderes at give nye virksomheder virkegrundlag og dermed mulighed for at etablere sig. Etableringen af flere vestlige virksomheder er således begyndt, og skaber hermed grundlag for økonomisk udvikling af regionen. Det vurderes, at Skt. Petersborg i muligt omfang vil prioritere etablering af eksportvirksomheder, for herigennem at øge det økonomiske grundlag for fortsat vækst og samfundsudvikling. Tilgangen af investeringer til området og den fortsatte udvikling og forbedring af befolkningens vilkår vurderes, at kunne medføre krav om en økonomisk og politisk særstilling i forhold til det øvrige Rusland. Skt. Petersborgs vidt forgrenede repræsentationer i det øvrige Rusland, vurderes at give dels mulighed for øget indenrigshandel, dels overførelse af videns- og erfaringsindsamlingen, der således kan være medvirkende til en yderligere udvikling af andre regioner og områder i Rusland. Skt. Petersborgs position som et økonomisk center og betydende handelsområde, er således over de seneste 10 år, og ikke mindst efter krisen i 1998, blevet væsentlig mere tydelig. 19

20 Etableringen af en frihandelszone kan således ses som en umiddelbar fordel, men kan medføre indenrigspolitiske konsekvenser, der ikke er i Ruslands interesse. Det vurderes, at Skt. Petersborg har det tekniske og vidensmæssige ressourcepotentiale til at udvikle en stærk økonomi. Problematikken ligger således i Skt. Petersborgs mulighed for at kontrollere og udnytte disse ressourcer. Det vurderes, at byen i stadigt stigende omfang vil være i stand til at tiltrække internationale virksomheder. Et væsentligt vidensbyrd herpå vurderes at være byens strategiske plan. Det vurderes, at byen vil skabe et forbedret forretningsmiljø udfra to primære principper: Reducering af de monopolistiske begrænsning og firmaskatter, der tidligere har været pålagt erhvervslivet. Skabe lige vilkår for erhvervslivet, gennem en ophævelse af tidligere privilegier og bl.a. skatte undtagelser, der favoriserede enkelte virksomheder. Det vurderes, at Skt. Petersborg lægger afstand til sovjettidens privilegier til få udvalgte og den protektionisme, der i nogen grad holdt liv i selv meget urentable virksomheder. Dette til fordel for en pragmatisk og progressiv tilgang til skabelsen af byen som et vækst-, og udviklingscenter, både set i relation til den interne handle i Rusland og samhandlen med bl.a. Europa. Dette vurderes, at styrke troen på etableringen af et frit marked, med heraf følgen øget investeringsinteresse og -vilje. Det vurderes, at den økonomisk-videnskabelige faktor danner en central og afgørende faktor i indenrigspolitikken såvel som i relation til Ruslands udenrigspolitik Den militære faktor. På baggrund af det ændrede sikkerhedspolitiske miljø og den indenrigspolitiske situation med trængt økonomi og igangværende reformproces vurderes det, at Rusland vil prioritere strategiske forsvarssystemer, herunder de nukleare, til fordel for konventionelle styrker. Reformprocessen vurderes at fortsætte, idet tempoet vurderes at blive reduceret på grund af den trængte økonomiske situation. På trods af den trængte økonomi vurderes det, at der i en årrække vil blive tilført forsvarsbudgettet en øget bevilling, m.h.p. dels at kunne opretholde et acceptabelt beredskab, dels skabe grundlag for effektivisering og dermed reduktion af forsvaret. Den øgede fokusering på at skabe et stabilt Rusland internt, herunder skabe stabilitet i det nære udland og de tidligere regioner, der indgik i Sovjetunionen, tyder på en øget prioritering i anvendelsen af de konventionelle styrker på regionalt niveau, m.h.p. at skabe stabilitet og dermed grundlag for yderligere vækst. En væsentlig forudsætning herfor er det militære personels opfattelse af deres egen situation. Hvis det lykkes at skabe tro på reformerne og skabe tilfredsstillende forhold for personellet, bl.a. igennem en sikring af boliger og lønudbetalinger vurderes det, at den negative effekt kan minimeres og dermed sikre stabiliteten i militærdistrikterne og dermed den indenrigspolitiske situation. Det vurderes, at en reduktion af styrkerne i regionen bl.a. vil være afhængig af, i hvilket omfang EU s forsvarspolitiske samarbejde og NATOs mulige udvidelse vil komme til at omfatte de Baltiske stater og Finland. Det vurderes at der fortsat findes et betydeligt militært potentiale i Skt. Petersborg og Leningrad Militærdistrikt som helhed, men at kvaliteten og effektivitet er nedsat. Det vurderes at den militære faktor skaber interdependens til den udenrigspolitiske faktor såvel som den indenrigspolitiske og økonomiske faktor. Det vurderes, at den militære faktor kan virke destabiliserende, under de nuværende indenrigspolitiske og økonomiske forhold. Det vurderes, at den militære faktor på sigt kan få en afgørende indflydelse på udenrigspolitikken, set i relation til den sikkerhedspolitiske udvikling i re- 20

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

FORCE Technology Rusland

FORCE Technology Rusland FORCE Technology Rusland Træpiller fra Rusland Marina Matveeva, Adm. Direktør Sankt - Petersborg (FTR) er et FORCE Technology datterselskab i Skt. Petersborg. FTR har sit eget kontor i byens center. 10

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST FORSVARSAKADEMIET VUT II/L 2000/2001 Kaptajnløjtnant P. M. Petersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST UKLASSIFICERET Titelblad...1 Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Resume...4 1.2.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000. Strategisk Områdestudie. Rumænien

FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000. Strategisk Områdestudie. Rumænien FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 Strategisk Områdestudie Rumænien KAPTAJN ESBEN ANDERSEN VUT II/L-STK, 2000-2001 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK-II 2000/2001 kaptajn E. Andersen Uklassificeret STRATEGISK

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere