VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)"

Transkript

1 FORSVARSAKADAMIET UKLASSIFICERET VUT II/L-STK 2000/2001 NOVEMBER 2000 Kaptajn Mads Juul-Nyholm OMRÅDESTUDIE SANKT PETERSBORG (RUSLAND)

2 Områdestudie vedrørende Sankt Petersborg På baggrund af en redegørelse for Sankt Petersborg strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af områdets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sankt Petersborgs fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

3 RESUME Skt. Petersborg by og den omkringliggende Leningrad Oblast er et vigtigt politisk og økonomisk centrum for international handel og samarbejde med Rusland. Det er Østersøområdets største befolkningskoncentration, med Skt. Petersborg by og Leningrad Oblast. Skt. Petersborg har status af føderal by, det vil sige samme administrative tilhørsforhold til den Russiske føderation som andre Oblast er og kan afgrænses til selve byen. Byen er centrum for det vestlige Ruslands infrastruktur og har Ruslands eneste direkte havn til Østersøen. Byen er bundet sammen med de Baltiske stater, Finland og det centrale Europa med et udbygget net af veje og jernbaner. Byen er endvidere et attraktivt center for den del af befolkningen, der søger højere uddannelser. Dette er forhold, der i sig selv giver væsentlige vidnesbyrd om gode udviklingsmuligheder. Skt. Petersborg har siden grundlæggelsen i 1703 været Ruslands vindue mod Europa. En status byen har genvundet efter kommunismens fald. Skt. Petersborg er således en af Ruslands mest progressive, liberale og markedsorienterede byer. De økonomiske reformer har ført til radikale ændring af det økonomiske og politiske grundlag for udviklingen af erhvervslivet i byen, hvilket bl.a. har medført en stadig stigende turisme. Den økonomiske udvikling er givet stærk, specielt sammenlignet med andre dele af Rusland. Den hastige udvikling har medført en større afstand mellem rig og fattig. Den tidligere middelklasse har specielt været hårdt ramt, af den økonomiske krise, og har oplevet en social deroute. Der er således fortsat befolkningsgrupper, der giver udtryk for et ønske om en tilbagevenden til kommunismen og den relative sikkerhed. Skt. Petersborg opfattes som en væsentlig drivkraft i Ruslands økonomi, hvorfor Rusland vurderes at vil gå meget langt for at bevare kontrollen med området. Udviklingstendensen for Skt. Petersborg må således være etableringen af en frihed til at udvikle en stærk økonomi og samtidigt bevare et loyalt forhold til Rusland, således Rusland ikke føler behov for at pålægge Skt. Petersborg begrænsninger. Skt. Petersborg vurderes, at have det politiske, økonomiske, ressource- og vidensmæssige potentiale til at udvikle en stærk økonomi. Udfordringen vurderes således at være Skt. Petersborgs evne til at udvikle, udnytte og kontrollere disse ressourcer indenfor rammen af Rusland. Rammen for Skt. Petersborgs sikkerhedspolitiske udviklingspotentiale vurderes, at være en fortsat uforandret tilknytning til Rusland, som Føderalt subjekt.

4 INDHOLDFORTEGNELSE 1. INDLEDNING FORMÅL OPGAVEDISKUSSION METODE KILDER NOTEHENVISNINGER REDEGØRELSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR BELIGGENHED OG STØRRELSE KLIMA OG VEJR DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR TRANSPORT Jernbane Vejnet Vandveje Lufttransport Offentlige transportmidler TELEKOMMUNIKATIONSSYSTEMER OG DISSES TILSLUTNINGER TIL OMVERDENEN Fastnet telefonforbindelser Mobiltelefoni POSTTJENESTER MASSEMEDIER DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR BEFOLKNINGEN SUNDHED LEVESTANDARD OPLYSNING OG UDDANNELSE DEN ØKONOMISK- VIDENSKABELIGE FAKTOR FØDEVAREPRODUKTION, PRODUKTIONSMIDLER ENERGIPRODUKTION OG RESSOURCER INDUSTRIPRODUKTION HANDEL ARBEJDSKRAFT ØKONOMISK STRUKTUR VIDENSKAB OG TEKNOLOGI DEN MILITÆRE FAKTOR KOMMANDOFORHOLD OG RELATION TIL DET POLITISKE NIVEAU UDDANNELSESMÆSSIGE OG LOGISTISKE FORHOLD DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR REGERING OG ADMINISTRATION

5 2.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR FORHOLDET TIL RELEVANTE EKSTERNE AKTØRER ANALYSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK- GEOGRAFISKE FAKTOR DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR DEN ØKONOMISK- VIDENSKABELIGE FAKTOR DEN MILITÆRE FAKTOR DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR VURDERING SCENARIE 1; ETABLERING AF SKT. PETERSBORG SOM FRIHANDELSZONE SCENARIE 2; FORTSAT UFORANDRET TILKNYTNING TIL RUSLAND, SOM FØDERALT SUBJEKT KONKLUSION Tillæg: Bilag: A. Bibliografi Forsvarets Størrelse, organisation og materiel Kort over det vestlige Rusland..31 5

6 1. INDLEDNING Formål. Formålet med denne studie er: På baggrund af en redegørelse for Sankt Petersborg strategiske kapacitet, at gennemføre dels en analyse af områdets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Sankt Petersborg fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion. Med sin betydende havn til Østersøen og den umiddelbare nære beliggenhed i forhold til Finland, er den russiske Nord-Vest region, med dens føderale by Skt. Petersborg og den omkringliggende Leningrad Oblast, et omdrejningspunkt for Ruslands fortsatte udvikling og handel med Europa. Byens historie er meget forskellig fra Moskvas og det øvrige Ruslands. Ikke bare byen, men i nogen grad hele regionen, reflekterer et positivet og imødekommende syn på omverdenen. Den tidligere Sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov erklærede i 1985 sin Glasnost- og Perestrojka politik 1, da han overtog magten i Sovjetunionen. For første gang siden 1917 rummede valgene til Folkets Deputeretkongres i 1989 elementer af et frit og demokratisk valg. Personer som Boris Jeltsin og menneskeretsforkæmperen Andrej Sakharov blev valgt. I 1991 gav lokale valg nationalistkandidater magten i republikkerne, og demokraterne kom ind i de store, russiske lokalråd. Skt. Petersborgs (Leningrads) indbyggere, der siden grundlæggelsen altid har været på forkant af progressive bevægelser i samfundet, blev nu ledet af juraprofessor Anatolij Sobtjak og stemte for at rebaptisere byen Skt. Petersborg. Sovjetunionens endeligt kom efter militærkuppet i august 1991, hvor Jeltsin, der var blevet valgt til præsident for den russiske republik, personligt satte alt ind på at holde stand mod militæret og de fremtrængende kampvogne i Moskvas gader. I Skt. Petersborg var der ingen kampvogne i gaderne, men Sobtjak samlede alligevel demokratiets støtter for at sikre kontrol med udviklingen. Ved udgangen af 1991 eksisterede Sovjetunionen ikke længere og Rusland skulle nu til, for første gang siden 1917, at tænke og agere som en selvstændig stat, håndtere overgangen til demokrati og markedsøkonomi, og samtidig leve med arven fra Sovjetunionens fejlslagene magtpolitik og planøkonomi. I forhold til det øvrige Rusland har Skt. Petersborg siden sin grundlæggelse haft, eller følt, en særstatus i forhold til relationerne med det øvrige Europa. Skt. Petersborg er således blevet betragtet som Rusland vindue mod Europa. Med reformerne i Rusland og Ruslands ønske om øget integration og samhandel med bl.a. Europa, bliver det interessant, hvorledes Skt. Petersborg ser sine økonomiske og politiske muligheder, såvel i relation til Ruslands indenrigs- som udenrigspolitik. Den historiske faktor vurderes relevant, for at betragte Skt. Petersborgs selvforståelse og de muligheder denne medfører. Skt. Petersborgs status som administrativ enhed indenfor den russiske Føderation, gør det relevant at medinddrage kilder, der beskriver russiske forhold generelt, for herved at skabe et fyldestgørende grundlag. Studien er geografisk afgrænset til at omfatte Skt. Petersborg Oblast og kun i nødvendigt omfang medtages forhold af generel karakter, for den omgivende Leningrad Oblast samt russiske forhold generelt. 1 Åbenhed og Genopbygning. 6

7 Faktorerne er behandlet med vægten lagt på analysen og vurderingen af forhold, der kan beskrive de sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver for Skt. Petersborg området, set i forhold til det brede sikkerhedsbegreb. Nils Andréns definitionen af det brede sikkerhedsbegreb, er lagt til grund for denne områdestudie. Sikkerhedsbegrebet opfattes således som alle de tiltag, der direkte eller indirekte påvirker statens sikkerhed. Sikkerhedsbegrebet omfatter i denne definition territorial-, økonomisk-, funktionel-, kulturel- og ideologisk sikkerhed 2. Disse elementer afspejles derfor i den strukturelle opbygning af områdestudien. En indbyrdes prioritering og vægtning af de enkelte faktorer vil fremkomme som et resultat af analysen og danner grundlag for vurderingen, hvorfor den ikke kan foretages på nuværende tidspunkt. Det findes i denne studie relevant i relation til ovenstående at behandle følgende faktorer. Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor Metode. Områdestudien er strukturelt disponeret og udarbejdet i overensstemmelse med Den Strategiske Områdestudie 3. Studien gennemføres således med en redegørelse af faktorer som beskrevet under punkt 2.2, en analyse m.h.p. at identificere og afveje forhold, der har afgørende betydning for Skt. Petersborgs sikkerhedspolitiske situation. Endelig foretages en vurdering af Skt. Petersborg områdets sikkerhedspolitiske perspektiver på baggrund af mulige fremtidige scenarier, samt en konklusion Kilder. Der er under dataindsamlingen til studien anvendt såvel trykte som Internetkilder samt forelæsninger. Anvendte kilder fremgår af litteraturlisten, angivet i den rækkefølge de fremkommer i studien. Hvor der er anvendt Internet kilder, er internetstien samt dato for kildeindhentningen anført. Kildeindhentningen er afsluttet Notehenvisninger. Studiens noteapparat anvender fodnoter med fortløbende talmæssig denotation. 2 Brobyggare en vänbok til Niels Andrén, Göteborg: Nerenius & Santérus Förlag, pp Den anvendte udgave er et uddrag gengivet i fotokopi, indsat i undervisningskompendium Tema 2.6, International Politik ved Forsvarsakademiet. 3 FAKVEJSAM. 7

8 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor. Peter den Store ( ) var fast besluttet på at trække sit land ud af middelalderen. Han var i inspireret af de vesterlændinge han mødte i Moskva og blev som følge heraf den første Zar, der rejste til Europa. I 1697 rejste han til Europa, hvor han bl.a. studerede skibsbygning. Han returnerede fyldt af indtryk og nye ideer til reformer og arkitektoniske nyskabelser, som han begyndte at implementere. Han iværksatte i 1696 en omfattende reform af den russiske hær, men hans egentlige vision var oprettelsen af en russisk flåde. Hans mål var at etablere en moderne havn med ubegrænset adgang til Østersøen. Dette betød krig med Sverige, der på det tidspunkt havde kontrollen med området ved Neva flodens udløb. I maj 1703 havde Peter den Store sikret dette område og påbegyndte bygningen af Peter-Poul-Fæstningen og et skibsværft. I 1709 blev området yderligere sikret da Peter den store vandt slaget ved Poltava og fjernede den svenske trussel mod byen. Dermed var grundlaget for byen sikret og Peter den Store udnævnte den til hovedstad for Rusland. Vinduet mod Vest var skabt 4. Skt. Petersborg blev kulturelt førende og var center for alt nyt. Skt. Petersborgsborgerne har, som følge heraf, betragtet sig selv som mere åbne og liberale i deres tilgang til omverdenen, end resten af Rusland. Byen har været et naturligt samlingspunkt for de intellektuelle og ikke således var det her Oktober Revolutionen fik sin start. Byen har frem til i dag skiftet navn fire gange Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed og størrelse. Skt. Petersborg er beliggende i bunden af den Finske Bugt ved Neva-flodens udløb i det nordvestlige Rusland. Byens administrative område dækker et areal på ca Km², heraf udgør selve Skt. Petersborg by ca. 606 Km², med et befolkningstal på , hvilket gør byen til Ruslands 2. største by. Skt. Petersborg området kan afgrænses til det område, der dækkes af selve Skt. Petersborg by. Afstanden til Moskva er ca. 700 Km, Helsinki ca. 420 Km, ca.160 km til den finske grænse., Stockholm ca. 710 Km, Tallinn ca. 360 Km. Byen er omgivet af Leningrad Oblast, der dækker et areal på Km² 7, med en befolkning på Regionen grænser op til Østersøen, Finland, Estland samt mod nord republikken Karelen, mod øst Vologda Oblast og mod syd Novgorod Oblast. Skt. Petersborg er Ruslands eneste direkte adgang til Kaliningrad eksklaven. 4 I 1709 og i 1710 flyttede den kejserlige familie og regeringen til byen. Skt. Petersborg har været Ruslands hovedstad i perioderne og Allerede i 1725, ved Peter den Stores død, var indbyggertallet oppe på ca Byen har været navngivet Skt. Petersborg i perioden , Petrograd , Leningrad og fra 6. september 1991, efter endnu en revolution, fik den sit oprindelige navn Skt. Petersborg tilbage The Two Faces of St. Petersburg. 8 8

9 Klima og vejr. Skt. Petersborg området er klimatisk præget af sammenstødet mellem kystklima og kontinentalt klima. Dette giver forholdsvis varme somre med en gennemsnitstemperatur på +15 til +17 C. Påvirkningen fra den polarkontinentale luft bevirker, at vinteren er kold med gennemsnitstemperature på -7 til -10 C 9. Skt. Petersborg er dækket af sne gennemsnitligt 132 dage om året. Vandet i Neva floden samt i den Finske Bugt begynder at fryse i begyndelsen af November og isen ligger til midten af April. Havnefaciliterne holdes åbne med isbrydere. Skt. Petersborg kan derfor besejles året rundt Den kommunikationsmæssige faktor Transport Jernbane. Den europæiske del af Rusland, er den bedst servicerede del af landet f.s.v.a. jernbanetransport, som er den primære transportform i området. Skt. Petersborg udgør et af de to vigtigste knudepunkter i den vestlige del af Rusland. Forbindelsen mellem Skt. Petersborg og Moskva udgør en væsentlig infrastrukturel faktor 11. Skt. Petersborg er herudover, via jernbane, forbundet med Finland, de Baltiske lande og det centrale Europa Vejnet. Skt. Petersborg har et veludbygget vejnet, der i lighed med jernbanenettet gør byen til et trafikalt knudepunkt. Der er gode forbindelser til det øvrige Rusland, Finland samt Europa. Lokalt i Skt. Petersborg er vejnettet dog belastet af manglede vedligeholdelse Vandveje. Skt. Petersborg havn er den største i Rusland 13. Havneområdet dækker i alt 10 ha, hvoraf 90% anvendes til containerhåndtering og opbevaring. Havnen har god RO/RO kapacitet 14. P.t. udskibes ca. 74% af den russiske containertransport gennem havne i de Baltiske lande eller Finland. Skt. Petersborg har iværksat en udvidelse af havnekapaciteten 15 m.h.p. at tiltrække denne transport til Skt. Petersborg Lufttransport. Skt. Petersborg har to lufthavne; én International og én indenrigslufthavn, henholdsvis Pulkovo-2 og Pulkovo Der er flere daglige flyvninger såvel indenrigs som udenrigs Jane s Sentinel, July-December 2000, p Moskva og St. Petersborg, p Jane s Sentinel, July-December 2000, p Omfatter tillige to havneterminaler uden for byen, henholdsvis på den sydlige og på den nordlige side af bugten. ( ) Længste startbane er m. Jane s Sentinel, July-December 2000, p Scandinavian Airline System (SAS) har således mellem 1 og 3 daglige flyvninger til Skt. Petersborg. 9

10 Offentlige transportmidler. Skt. Petersborg har sit eget sporvogns- og bus- og metrosystem, der drives af den kommunale myndighed. Metroen dækker 94,3 kilometer og består af 4 linier med 56 stationer og er p.t. under udvidelse Telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. Telekommunikation har i løbet af 1990 erne været et af de største vækstområder i den nordvestlige del af Rusland. Et forældet telefonsystem er blevet moderniseret, primært i større byområder, med satellit- og digitale forbindelser, hvormed der er skabt mulighed for direkte opkald til udlandet 20. Rusland er forbundet med digitale centraler i flere af de større byer, i alt 60 regioner er dækket. Der er ligeledes adgang til kommunikation via jordbaserede satellitstationer Fastnet telefonforbindelser. Skt. Petersborg er et knudepunkt for den digitale forbindelse til Khabarovsk ved det Okhotske Hav i det østlige Rusland Mobiltelefoni. Indenfor mobiltelefoni er der tilsvarende sket en hastig udvikling, ikke alene i Skt. Petersborg men også i øvrige urbaniserede dele af Rusland. Der findes udbydere indenfor såvel analoge- (NMT-450) som digitale systemer GSM 900 og På GSM området har det danske teleselskab SONOFON således indgået samarbejdsaftale med i alt 12 udbydere i Rusland Posttjenester. Det statsejede internationale postsystem er langsomt og upålideligt. Generelt anbefales det kun at anvende systemet til forsendelse af postkort. Private firmaer er effektive og billige organisationer, der tilbyder almindelig, ekspres, kurier og post restante tjenester Massemedier. Befolkningen har generelt god adgang til elektroniske massemedier. Disse består både af statsligt kontrollerede og private radio- og TV-stationer. Rusland er dækket af ca radiostationer og ca TV-stationer. Der er ca. 74 millioner radiomodtagere og 55 millioner fjernsyn fordelt blandt den russiske befolkning 24. Adgangen til Internet og udvikles i hastigt tempo. Salget af computere i Skt. Petersborg udgjorde i andet kvartal, af år 2000, i alt enheder, hvilket svarer til ca. 7.4% af hele markedet i Rusland Første del af dette projekt blev afsluttet og taget i brug i Jane s Sentinel, July-December 2000, p Dette giver flere end linier tilrådighed for internationale opkald 21 Disse giver adgang til Intelsat, Intersputnik, Eutelsat, Inmarsat og Orbita. 22 Med operatøren NORTH WEST er det muligt at opnå dækning i Skt. Petersborg regionen; med dækning i og omkring Skt. Petersborg, Torfianovka, Vyborg, Kirishi, Budogosch, Tosno, Kolpino, Kirovsk, Gatchina, Pulkovo, Strelna, Olgino, Repino og Lomonosov. Endvidere er der dækning i Murmansk regionen, Petrozavodsk regionen og Arkhangelsk regionen. SONOFON kundeservice, 14. oktober Enkelte hoteller har ligeledes en posttjeneste, der fungere godt og billigt via Finland. Politikkens Visuelle Guide; Skt. Petersborg p

11 2.4. Den sociologiske faktor Befolkningen. Befolkningstallet for Skt. Petersborg by er pr. 1. januar 1999 opgjort til registrerede personer i Skt. Petersborg. Befolkningstallet er faldende. Befolkningsgruppen består primært af russere svarende til ca. 80% 26, og flere end 100 andre forskellige etniske grupper. Den mest udbredte religion er Kristendommen Sundhed. Gennemsnitslevealderen for mænd er 58 år 28 og for kvinder Fødselstallet er i perioden stabiliseret, men udgør fortsat kun ca. 50% af dødstallene. Der er i Skt. Petersborg udsendt bakterievarsel for drikkevandet 30. Luftforurening, dårlige boligforhold og mangelfuld ernæring påvirker i væsentligt omfang den generelle sundhedstilstand. Ca. 44,9% af dødsfaldene skyldes alkoholisme, smitsomme sygdomme ca. 6,8% og selvmord udgør ca. 5,4% 31. Skt. Petersborg har flere end 100 hospitaler, med et samlet antal sengepladser på ca. 104 pr indbygger 32. På trods af den lave levealder for mænd, er andelen af personer over 64 år, siden 1997, steget med 1,7 procentpoint Levestandard. Uagtet at realindkomsten steg i løbet af 1999, lå den disponible indkomst 30% under 1997 niveauet. Således var den månedlige gennemsnitsløn pr. marts rubler, hvilket svarer til ca. USD 66. Det anslås, at ca. 35% lever under den officielle fattigdomsgrænse 34. Forbrugsmønsteret viser tilsvarende en ændring, idet fødevarernes andel af budgettet i den almindelige husholdning er steget fra 45,8% i 1997 til 53,7% i Forbrugeren køber nu flere basisprodukter og substitutionsvarer end tidligere. Det ses af indkomstfordelingen i første kvartal af år 2000, at 40,7% af alle pengeindkomster gik til de 10% rigeste, hvorimod de 10% fattigste oppebar 2,7% Oplysning og uddannelse. Skt. Petersborg har mange attraktive uddannelsesinstitutioner. Dette kan ses på antallet af kvalificerede studerende. Antal studerende i Skt. Petersborg pr indbyg, er 428, hvor gennemsnittet for Rusland er 179. Skt. Petersborg har klart den mest uddannelsessøgende befolkning i Rusland. Uddannelsessystemet består af flere end 2200 institutioner til ca. 1,5 millioner studerende. Der er ca. 68 statskontrollerede universiteter, herunder flere end 20 militære, ca. 30 private læreanstalter og andre institutioner. Hertil kommer en lang række øvrige uddannelsesinstitutioner. 26 Nogle angiver den russiske del af befolkningen at være op til 92%. 27 Russisk ortodoks ca. 80%, samt muslimsk, buddhistisk og jødisk. Lande i Lommeformat; Rusland 1996, p Markedsprofil Rusland 2000, p Andre kilder angiver gennemsnitslevealderen, for kvinder, til at ligge mellem 69 og 72 år. 30 Jane s Sentinel, July-December 2000, p Dagbladet Politikken, 3. sektion; Zarens prægtige kanalby 32 Russian Regional Database; ( ). 33 EIU Country Profile p Fattigdomsgrænsen er på ca. USD 40 pr. måned. 35 Markedsprofil Rusland 2000, p

12 2.5. Den økonomisk- videnskabelige faktor. Skt. Petersborg er blandt de mest industrialiserede regioner i Rusland, og udgør dermed en væsentlig økonomiske faktor i Rusland 36. Byen har udarbejdet en langsigtet strategisk plan m.h.p. at sikre byens udvikling 37. Denne er grundlæggende delt op i fire hoved kategorier; etablering af et favorabelt forretningsmiljø, integration i verdensøkonomien, byfornyelse og forbedring af miljøet samt etablering af et velfungerende socialt miljø Fødevareproduktion, produktionsmidler. Skt. Petersborg har ikke en egentlig landbrugsproduktion, men er afhængig af Leningrad Oblast. Generelt lider industrien under arven fra Sovjet perioden, med nedslidt og et meget energi krævende produktionsapparat Energiproduktion og ressourcer. Rusland bidrager med en væsentlig del af verdensproduktionen af olie, gas og kul. Rusland er dog selv storforburger af den produktion, der finder sted idet energiudnyttelsen ikke er særlig stor. Skt. Petersborg modtager en stor del af sin energi fra Leningrad Værket, der er atomdrevet Industriproduktion. Industriproduktionen er forsat den ledende produktion i Skt. Petersborg, idet ca. 25% af det regional BNP 40 udgøres af den industrielle aktivitet. Vedligeholdelse og udvikling af industriapparatet er en af de væsentligste opgaver i bestræbelserne på at forbedre økonomien. Skt. Petersborgs hovedindustrier er metal- 41, kemisk-, let- og fødevareindustri samt skovbrug, papirproduktion og mindre entreprenørvirksomhed Handel. Der har siden 1997 været en øget tendens til samhandel med landene i Østersøregionen samt Moldavien, Georgien og Azerbaijan mf., hvorimod handlen med det øvrige Rusland er dalende. Skt. Petersborg er handelsmæssigt repræsenteret i flere end 20 af Ruslands regioner. Handlen mellem Skt. Petersborg og udlandet fordelte sig således i 1998: Import fra Eksport til Europa 68% 67% Asien 9% 24% Nordamerika 14% 5% Sydamerika 5% 4% Afrika 1% 0,5% Australien 3% 0,02% Alene Sverige aftager ca. 20% af Skt. Petersborg eksport af brændstof og tømmer 43, Finland ca. 8% og på en tredje plads Indien med ca. 6%. De væsentligste eksportvarer udgø- 36 ( ). 37 ( ). 38 EIU Country Profile p ( ) 40 Bruttonationalprodukt (BNP). 41 Herunder maskinproduktion og skibsbygning. 42 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 27; Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Udenrigshandel, Dieselolie, smøreolie og benzin. 12

13 res af brændstof med ca. 38%, maskiner med ca. 29% og metaller med ca. 13% 44 af den samlede eksport Arbejdskraft. Den erhvervsaktive del af befolkningen i Rusland, angives generelt til at være ca. 50%. Rusland har ca. 12,3% arbejdsløse. For Skt. Petersborg er det officielle arbejdsløshedstal opgivet til 1% 45. Generelt er den russiske arbejdsstyrke fleksibel, men mobiliteten er lav på grund af boligmangel og administrative flytterestriktioner Økonomisk struktur. Der er to hovedproblemer i den russiske økonomi; udenlandsgælden og manglen på indenlandske investeringer. Rusland er ved at rejse sig igen efter det økonomiske sammenbrud i En medvirkende årsag hertil, har været den stigende markedspris på bl.a. olie og råvarer, som er landets væsentligste indtægtskilder. Væksten i Ruslands BNP har siden 1998 været stigende og forventes i år 2000 at blive ca. 2,0%. Inflationen nedbringes fortsat og forventes i år 2000 at blive ca.15% 47. Statsgælden udgør tæt på 100% af det russiske BNP, hvoraf ca. USD 100 mia. er gammel gæld arvet fra Sovjetunionen 48. Ruslands egen statsgæld beløber sig til ca. USD 50 mia. Rente og afdragsbyrden er således meget hård for den russiske økonomi og kan ikke inddækkes af de føderale indtægter, hvorfor den russiske statsgæld prioriteres. Kapitalflugt udgør et stort problem, idet nødvendige indenlandske geninvesteringer ikke finder sted. Privatiseringen af virksomheder er omfattende ca. 70% af alle virksomheder er privatiserede 49. Industriproduktionen bidrager med ca. 33% af alle skatter og ca. 25% 50 af den arbejdende befolkning, er et resultat af produktionen. Skt. Petersborg strategiske plan omfatter en udligning af skatter samt øvrige retningsliner for drift af erhvervsvirksomheder, herunder opgøret med monopoler og nepotisme. Der har ligeledes været tanker om etableringen af en frihandelszone i området Videnskab og teknologi. Skt. Petersborg har et højt udviklet videnskabs- og forskningsmiljø. Antallet af beskæftigede med disse områder er dog blevet mindre. Tidligere var det den 2. vigtigste industri, kun overgået af den tunge industri 52. Skt. Petersborg er dog fortsat et af de steder i Rusland, der gennemfører den største andel af den russiske forskning, kun overgået af Moskva 53. Skt. Petersborg er tillige Ruslands ældste center for højere uddannelser Jern og aluminium (Bauxit er tilgængeligt i regionen). 45 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 7. Dette skal dog ses i relation til, at angiver tallet til at være ca. 10% (1995), hvilket umiddelbart ligger tættere på landsgennemsnittet. 46 Markedsprofil Rusland 2000, p Inflationen var i 1998 ca. 85%. 48 Militært tidsskrift, nummer 4-200, p Markedsprofil Rusland 2000, p Enkelte kilder angiver en væsentlig højere andel, som angivet under punkt St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p I dag er beskæftigelsen på området faldet tilbage på en 5-6. plads i forhold til øvrige erhvervsmæssige tiltag. 53 St. Petersburg Governmental and Administrative Struktures p. 35; Udenrigsministeriet, Sekretariatet for Udenrigshandel, Skt. Petersborgs statslige universitet har i 1999 haft 275 års jubilæum og det tekniske universitet har holdt 100 års jubilæum. 13

14 2.6. Den Militære Faktor Militært er Rusland inde i en omstillingsfase, hvor forsvaret skal tilpasses Ruslands nye rolle som stormagt, efter sammenbruddet af Sovjetunionen og Warszawapagten. Der er to væsentlige argumenter for en reform af det russiske militær; ændringerne i Ruslands militære behov samt de rådige økonomiske midler. Det sovjetiske forsvar var bygget op omkring en doktrin, hvor der dels skulle udkæmpes et nukleart slag på det strategiske niveau, gennemføres en altomfattende krig i Europa og Fjernøsten, dels gennemføres subregionale operationer til støtte for 3. verdenslande. Rusland står overfor et ændret sikkerhedspolitisk miljø, hvor de tidligere sovjetiske republikker, særligt i de vestlige og sydlige områder, er præget af intern ustabilitet og en kraftig stigning i kriminaliteten, som påvirker stabiliteten i de enkelte områder 55. Den økonomiske krise i 1998 var et tilbageslag for gennemførelsen af reformprocessen. Dette har medført, at de planlagte reformer endnu ikke er gennemført, hvilket har betydet, at den forventede besparelse på forsvarsbudgettet ikke er opnået. Det russiske forsvar befinder sig derfor i en situation, hvor det, med det nuværende forsvarsbudget, vanskeligt kan opretholde og gennemføre det ønskede beredskabsog uddannelsesniveau. Forsvarsbudgettet er over perioden fra faldet fra 21,3% til 19,0% 56 af det samlede føderale budget 57. Budgettet for år 2000 viser dog en stigning i tildelingen af midler på ca. 1%. Det russiske militærpersonel har efter reformerne og tilbagetrækningen fra de tidligere udstationeringsbaser, i øvrige dele af det tidligere Sovjetunionen og Warszawapagten, været præget af utilfredshed og desillusion, hvilket er blevet forstærket af bl.a. manglende lønudbetalinger. Generelt kan der dog spores bl.a. organisatoriske forbedringer, visualiseret ved indsatsen i den 2. Tjetjenske Krig og Pristina Operationen i Kosovo 58. Forsvarets størrelse, organisation og materiel i Skt. Petersborg området fremgår af bilag Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. Den politiske kontrol med Ruslands forsvar tilfalder den føderale enhed Rusland. Det er således den russiske præsident, som er øverstkommanderende for Ruslands forsvar Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. Rusland anvender værnepligt og professionelle soldater. Værnepligtstiden blev i 1995 sat op fra 18 mdr. til 24 mdr. På uddannelsesområdet, samt inden for logistikken, er det russiske forsvar præget af den økonomiske stagnation, der i 1998 og 1999 medførte behov for en væsentlig prioritering af ressourcer til uddannelse, vedligeholdelse, brændstof, nyt materiel og beredskabsforanstaltninger. Generelt er den operative status som følge heraf lav, dog udgør de nukleare styrker en undtagelse SIPRI Yearbook 1999, p Det planlagte budget for 1999 kalkulerede med en reduktion til 16,3%, men er ved budgetrevisionen blevet hævet til 19%. 57 The Military Balance, 1999/2000, p Foredrag på Forsvarsakademiet ved Fuldmægtig J.P. Mikkelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, The Military Balance, 1999/2000, p

15 2.7. Den indenrigspolitiske faktor. Den russiske befolkning valgte i marts 2000 en ny præsident, Vladimir Putin (Putin). Han afløste præsident Jeltsin, som havde ført Rusland ud i en altomfattende samfundsreform, der havde sin baggrund i Sovjetunionens sammenbrud. Putin fremstår i medierne tilsyneladende som værende både dynamisk og handlekraftig. Putin overtog efter valget i marts 2000, et land med økonomisk ustabilitet, krig i Tjetjenien samt et bureaukrati, der var præget af korruption. Putin har et ønske om at genetablere et velfungerende samfund baseret på demokratiske principper, markedsøkonomi samt retsstatsprincipperne. Putineffekten dvs. troen på, at reformerne fører til forbedringer for den enkelte borger, er en væsentlig faktor, der er medvirkende til at beskrive den holdningsændring, der kan spores iblandt den russiske befolkning 60. Kursk affæren og den efterfølgende presse omtale er ligeledes et tegn herpå 61. Putin har udtrykt sine visioner i fire hovedpunkter 62 : En styrkelse af patriotismen. Nationale værdier skal fremmes. En genrejsning af Rusland som stormagt, herunder en styrkelse af de væbnede styrker. En genopbygning og cementering af den russiske statsmagt, også i forholdet til Føderationssubjekterne og social solidaritet, byggende på den ortodokse kirkes fælleskabstanke. Putin ønsker at prioritere, beskyttelse af privat ejendomsret, etablering af det frie marked og bekæmpelsen af fattigdom, bureaukrati og kriminalitet, herunder korruption Regering og administration. Skt. Petersborg udgør den ene af de to føderale byer 63 og har status af Oblast. Administrationen består af en lovgivende forsamling og den daglige ledelse, der forestås af bystyret. Byen er underlagt det føderale styre, der varetager føderale politikker, herunder den overordnede økonomi-, forsvars- og udenrigspolitik. Der er ikke tegn på at Skt. Petersborg måtte ønske en evt. yderligere løsrivelse fra føderatioen Den Udenrigspolitiske Faktor. Skt. Petersborg fører, med baggrund i sin føderale status, ikke selvstændig udenrigspolitik. Putin udsendte den 28. juni 2000 The Foreign policy Concept of The Russian Federation 64. Der lægges i dette dokument vægt på at udvikle Ruslands internationale integration samt det regionale og subregionale samarbejde i Europa. Rusland betragter de militære kapaciteter som en betydelig faktor i forholdet mellem stater, men ser en stadig stigende betydning af økonomiske-, politiske-, videnskabelige- og teknologiske-, økologiske - faktorer. Det er i Ruslands interesse at skabe et stabilt system af internationale relationer baseret på gensidig respekt og gensidigt fordelagtigt samarbejde. Rusland ser et sådan system som en nødvendighed for at garantere en pålidelig sikkerhed for hvert medlem af verdenssamfundet, det være sig indenfor politiske-, militære-, økonomiske-, humanitære områder. En af hjørnestenene i dette er forholdet til Den Europæiske Union Chefredaktør Leif Bech, Dagbladet Børsen A/S. Forelæsning på Forsvarsakademiet, Ubådskatastrofen i Barentshavet, august 2000, medførte et krav fra befolkningen om information, hvilket en meget aktiv presse søgte at formidle. Det russiske militær virkede umiddelbart ikke var forberedt herpå. 62 Militært tidsskrift, nummer 4-200, p Moskva henholdsvis Skt. Petersborg. 64 ( ). 65 Den Europæiske Union (EU). 15

16 Rusland ser således EU som en af sine vigtigste politiske og økonomiske samarbejdspartnere m.h.p. en fortsat langsigtet udvikling af Rusland Forholdet til relevante eksterne aktører. Der er fra russisk side et udtrykt ønske om at arbejde med et område defineret som den Nordisk-Baltiske Region (NBR). Rusland formoder, at en øget pragmatisk holdning indenfor NBR, til Rusland, kan lette adgangen til et mere aktivt russisk engagement i Østersøregionen. Rusland lægger dog vægt på, at der ikke kun er tale om de Nordiske lande 67. Ruslands forhold til Finland er ofte betegnet som den gode nabo og er en af Ruslands vigtigste udenrigspolitiske prioriteter i det Nordisk-Baltiske område samt, at Finland både geografisk og økonomisk er Ruslands forbindelse til EU. Herudover lægger Rusland vægt på deltagelsen i internationale og mellemstatslige fora, der kan være medvirkende til opfattelsen af Rusland som en stormagt. Rusland er generelt positiv overfor EU's kommende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik så længe dette ikke indebære en forsvarsdimension, der vil kunne indbefatte evt. nye EU-medlemmer 68. Rusland er negativ overfor NATO og i særdeleshed tankerne om udvidelsen mod øst. Rusland er dog fortsat interesseret i at samarbejde, bl.a. PfP 69, der skaber grundlag for evt. yderligere dialog Markedsprofil Rusland 2000, p Mette Skak, Forelæsning ved Forsvarsakademiet, Der hentydes her primært til De Baltiske stater. 69 Partnership for Peace samarbejdet i NATO regi. 70 Foredrag ved den Russiske ambassadør i København Arrangeret af YES. 16

17 3. ANALYSE 3.1. Den historiske faktor. Skt. Petersborg har siden sin grundlæggelse været Ruslands vindue til Europa. Kunst, kultur, politiske ideer og økonomi har været præget af den vestlige orientering og inspiration. Befolkningen har været på forkant med udviklingstendenser i samfundet og forholdt sig kritiske hertil. Således har Skt. Petersborg oplevet både at være et intellektuelt og et uddannelsescentrum for Rusland. Det står således klart, at der i Skt. Petersborg historisk set har været, og fortsat er et incitament til at skabe og udvikle byen. Det historiske potentiale for stabilitet, revolutionen er gennemført, vurderes således at være tilstede. Det vurderes, at den primære historiske påvirkning af byens udviklingsmuligheder, europæiseringen, skal findes i relation til den indenrigs- og udenrigspolitiske faktor, der vil være dimensionerende for byens muligheder for at udvikle industrien og samhandlen med det øvrige Rusland og Europa. Ud fra en historisk synsvinkel, er der således primært to betragtninger, der karakteriserer Skt. Petersborg. Den ene er primært russisk orienteret og kommer til udtryk i en længsel efter den umiddelbare socialistiske fortid, med den grad af relativ sikkerhed denne isolation medførte. Den anden er primært vesteuropæisk orienteret og er mere åben og liberal i sin opfattelse af Skt. Petersborgs fremtidige politiske og økonomiske rolle i Rusland. Den historiske faktor vurderes, ikke at have afgørende stabiliserende betydning i Skt. Petersborg, men heller ikke egentlig destabiliserende Den fysisk- geografiske faktor. Skt. Petersborg området er Ruslands eneste direkte adgang til Østersøen og vurderes således at være af stor betydning, for henholdsvis den sikkerhedspolitiske situation i området samt den økonomiske udvikling af Skt. Petersborg regionen, og dermed Rusland. Området vurderes, henset til den geografiske placering at være et nøgleområde for udviklingen af samhandel med det øvrige Europa herunder i særdeleshed landene i Østersøregionen. Det vurderes endvidere, at et område med så stort befolkningspotentiale, herunder i særdeleshed Skt. Petersborg, har gode muligheder for at skabe grundlag for en øget udvikling af regionen. De klimatiske forhold i området vurderes ikke at have væsentlig begrænsende indflydelse på anvendelsen af maritime transportveje, henset til muligheden for at holde sejlruterne åbne med isbrydere hele vinteren. Det vurderes, at Skt. Petersborgs direkte adgang til Østersøen, byens de facto status som centrum for det vestlige Ruslands infrastruktur og befolkningsgrundlaget, er vigtige vidnesbyrd om store udviklingsmuligheder. Samt betydning for Ruslands sikkerhedspolitiske situation. Klimatiske forhold virker ikke begrænsende herpå Den kommunikationsmæssige faktor Den transportmæssige del af infrastrukturen vurderes generelt at være veludviklet og som sådan vil den have en væsentlig betydning, ikke kun for regionen men for hele Rusland. Transport til og fra Skt. Petersborg er mulig inden for alle transportområder dvs. sø-, flyog landtransport, herunder tog og landevejstransporter. Den dårlige vedligeholdelsesstandard af vejene, set i relation til det infratrukturelle omfang af vejnettet, vurderes, ikke at have afgørende indflydelse på gennemførelsen af transporter til og fra regionen. Udvidelsen af havnekapaciteten vurderes ligeledes at få væsentlig betydning for området som indgangsport til Rusland. 17

18 Udviklingen på telekommunikationsområdet vurderes at være af stor betydning for områdets forsatte udvikling, også som et udgangspunkt for Ruslands handelsforbindelser til bl.a. Europa. Det vurderes, at den generelle forbedring på området har fjernet en stor del af den hindrende effekt på udviklingen, som et svagt kommunikationssystem medfører. Det vurderes, at der generelt er god adgang til elektroniske massemedier, herunder adgangen til informationsindhentning og -udbredelse under anvendelse af Internet og , at disse i kraft af den øgede mulighed for modtagelse af ikke statsligt kontrollerede informationer, er medvirkende til en generel udvikling af regionen samt danner grundlag for øget international integration og forståelse, dels af omverden og dels omverdens opfattelse af russiske forhold og som en yderligere følge heraf den fortsatte udvikling af demokratiseringsprocessen. Et af de grundlæggende elementer i en effektiv virksomhedsdrift er evnen til at kommunikere; dels med andre dele af virksomheden, dels med kunderne såvel regionalt som internationalt. Et velfungerende telekommunikations- og postsystem vil derfor have en afgørende indflydelse på internationale investorers interesse for at etablere sig i regionen. Det vurderes, at der fortsat vil være et stort udviklingspotentiale indenfor den kommunikationsmæssige faktor. Skt. Petersborg vurderes, at have et moderne integreret by- og fjerntransportsystem samt, at Rusland gør bestræbelser på at opbygge en telekommunikationsinfrastruktur, der tilgodeser den igangværende demokratiseringsproces og udviklingen af markedsøkonomiske mekanismer. En fortsat indsats for at forbedre systemerne vurderes at medføre øget interesse for internationale investeringer i regionen. Analysen indikerer en klar interdependens mellem denne faktor og den økonomiske og indenrigspolitiske faktor og vil være en afgørende stabilitetsfaktor indenfor disse. Den nuværende situation vurderes at virke stabiliserende Den sociologiske faktor. Befolkningen i Skt. Petersborg området består primært af etniske russere, hvilket indikerer, at konflikter med baggrund i etnisk-religiøse forskelle og krav om selvstændighed, i forholdet til det øvrige Rusland, er meget lidt sandsynlige. Sundhedstilstanden for befolkningen er relativt dårlig. En forudsætning for, at Skt. Petersborg kan udvikle sig, og derved skabe sikkerhedspolitisk stabilitet i regionen, er udnyttelsen af befolkningspotentialet. Etablering af en velfungerende social- og sundhedssektor, bliver således en væsentlig faktor. Den nuværende sundhedstilstand i Skt. Petersborg vurderes ikke at være tilfredsstillende. En stor del af den arbejdsdygtige befolkning ikke får deres basale behov dækket, hvilket vurderes at skabe usikkerhed og ustabilitet i forholdet til statsapparatet og troen på, at den vil være istand til at udvikle sig, og dermed understøtte de sociale og sundhedsmæssige behov i befolkningen. Levestandarden i Skt. Petersborg er stigende, men en meget stor del af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen. Der er således skabt en stor gruppe af nye fattige, bestående af den tidligere middelklasse der, som følge af den økonomiske afmatning, har oplevet et dramatisk fald i levestandarden. På den anden side er der tilsvarende skabt en lille gruppe af ny rige, der er meget rige. Det økonomiske potentiale, der generelt findes i en middelklasse vurderes derfor p.t. at være begrænset. Hermed skabes der grundlag for en skyggeøkonomi og stigende kriminalitet. Jo flere ofre jo større ustabilitet. Dette medfører manglende generering af indtægter og dermed BNP, dels i relation til de markedsøkonomiske initiativer, dels statslige indtægter, som skal finansiere udviklingen af byens ka- 18

19 paciteter herunder befolkningen og dermed genetablering af en økonomiske stabil middelklasse. Skt. Petersborg har et omfangsrigt og veludbygget uddannelsemiljø, hvilket bevirker en gennemsnitligt højere andel af højtuddannede, end i det øvrige Rusland. Dette er igen en af de grundlæggende forudsætninger for skabelsen af et stabilt og udviklende samfund. Det vurderes således, at Skt. Petersborg, med det meget store befolkningsgrundlag har et godt, men ikke velfungerende og optimalt udnyttet, befolkningspotentiale. Det vurderes, at den aktuelle situation i værste fald kan skabe yderligere ustabilitet og stiller således krav om en prioriteret indsats fra Skt. Petersborgs administration. Faktoren vurderes, at have en afgørende indflydelse på de økonomiske og indenrigspolitiske faktorer Den økonomisk- videnskabelige faktor. Reformerne i Rusland medførte transformationen fra en relativt lukket planøkonomi til en åben, decentraliseret markedsøkonomi uden egentlig statslig kontrol. Denne åbning af det russiske marked har givet været en væsentlig medvirkende årsag til den økonomiske krise i Den russiske forbruger har kastet sig over de nye vestlige varer, det forjættede. Som følge heraf har den øgede import, således haft indvirkning på Ruslands BNP og vurderes, at være en ikke uvæsentlig medvirkende faktor til den øgede nationalisme, f.eks. Køb russisk kampagne, som den russiske præsident Vladimir Putin har plæderet for. Den forbedrede økonomi vurderes i vidt omfang primært at skyldes de meget høje råvarepriser, hvorfor Rusland generelt er sårbar ved en ændring i dette prisniveau. Umiddelbart vurderes det, at den russiske økonomi er så meget forbedret siden 1997, at der skal meget store prisfald til, før det får alvorlig konsekvens for landets økonomi. Der er således skabt et vist råderum for den fortsatte samfundsudvikling. Som et af Ruslands største industricentre, er en stor del af befolkningen i Skt. Petersborg beskæftiget indenfor sværindustrien. Udviklingen af markedsøkonomien og befolkningens behov samt Ruslands ønske om øget samhandel med Europa, har skabet øget beskæftigelse i servicesektoren og medvirket til udviklingen af bl.a. turisterhvervet. Dette vurderes, at ville sætte gang i øvrige dele af erhvervslivet i Skt. Petersborg. Således vurderes det, at skabelsen af et gunstigt investeringsklima, hvor der er skabt kontrol med den omfattende kriminalitet, vil kunne tiltrække og dermed øge investeringer, både indenlandske og udenlandske. Grundlaget for etableringen af et veludviklet erhvervsmiljø vurderes, henset til den relativt højtuddannede og erhvervsmæssigt fleksible befolkning, at være tilstede. Adgangen til ny teknologi og anvendelsen heraf, vurderes at give nye virksomheder virkegrundlag og dermed mulighed for at etablere sig. Etableringen af flere vestlige virksomheder er således begyndt, og skaber hermed grundlag for økonomisk udvikling af regionen. Det vurderes, at Skt. Petersborg i muligt omfang vil prioritere etablering af eksportvirksomheder, for herigennem at øge det økonomiske grundlag for fortsat vækst og samfundsudvikling. Tilgangen af investeringer til området og den fortsatte udvikling og forbedring af befolkningens vilkår vurderes, at kunne medføre krav om en økonomisk og politisk særstilling i forhold til det øvrige Rusland. Skt. Petersborgs vidt forgrenede repræsentationer i det øvrige Rusland, vurderes at give dels mulighed for øget indenrigshandel, dels overførelse af videns- og erfaringsindsamlingen, der således kan være medvirkende til en yderligere udvikling af andre regioner og områder i Rusland. Skt. Petersborgs position som et økonomisk center og betydende handelsområde, er således over de seneste 10 år, og ikke mindst efter krisen i 1998, blevet væsentlig mere tydelig. 19

20 Etableringen af en frihandelszone kan således ses som en umiddelbar fordel, men kan medføre indenrigspolitiske konsekvenser, der ikke er i Ruslands interesse. Det vurderes, at Skt. Petersborg har det tekniske og vidensmæssige ressourcepotentiale til at udvikle en stærk økonomi. Problematikken ligger således i Skt. Petersborgs mulighed for at kontrollere og udnytte disse ressourcer. Det vurderes, at byen i stadigt stigende omfang vil være i stand til at tiltrække internationale virksomheder. Et væsentligt vidensbyrd herpå vurderes at være byens strategiske plan. Det vurderes, at byen vil skabe et forbedret forretningsmiljø udfra to primære principper: Reducering af de monopolistiske begrænsning og firmaskatter, der tidligere har været pålagt erhvervslivet. Skabe lige vilkår for erhvervslivet, gennem en ophævelse af tidligere privilegier og bl.a. skatte undtagelser, der favoriserede enkelte virksomheder. Det vurderes, at Skt. Petersborg lægger afstand til sovjettidens privilegier til få udvalgte og den protektionisme, der i nogen grad holdt liv i selv meget urentable virksomheder. Dette til fordel for en pragmatisk og progressiv tilgang til skabelsen af byen som et vækst-, og udviklingscenter, både set i relation til den interne handle i Rusland og samhandlen med bl.a. Europa. Dette vurderes, at styrke troen på etableringen af et frit marked, med heraf følgen øget investeringsinteresse og -vilje. Det vurderes, at den økonomisk-videnskabelige faktor danner en central og afgørende faktor i indenrigspolitikken såvel som i relation til Ruslands udenrigspolitik Den militære faktor. På baggrund af det ændrede sikkerhedspolitiske miljø og den indenrigspolitiske situation med trængt økonomi og igangværende reformproces vurderes det, at Rusland vil prioritere strategiske forsvarssystemer, herunder de nukleare, til fordel for konventionelle styrker. Reformprocessen vurderes at fortsætte, idet tempoet vurderes at blive reduceret på grund af den trængte økonomiske situation. På trods af den trængte økonomi vurderes det, at der i en årrække vil blive tilført forsvarsbudgettet en øget bevilling, m.h.p. dels at kunne opretholde et acceptabelt beredskab, dels skabe grundlag for effektivisering og dermed reduktion af forsvaret. Den øgede fokusering på at skabe et stabilt Rusland internt, herunder skabe stabilitet i det nære udland og de tidligere regioner, der indgik i Sovjetunionen, tyder på en øget prioritering i anvendelsen af de konventionelle styrker på regionalt niveau, m.h.p. at skabe stabilitet og dermed grundlag for yderligere vækst. En væsentlig forudsætning herfor er det militære personels opfattelse af deres egen situation. Hvis det lykkes at skabe tro på reformerne og skabe tilfredsstillende forhold for personellet, bl.a. igennem en sikring af boliger og lønudbetalinger vurderes det, at den negative effekt kan minimeres og dermed sikre stabiliteten i militærdistrikterne og dermed den indenrigspolitiske situation. Det vurderes, at en reduktion af styrkerne i regionen bl.a. vil være afhængig af, i hvilket omfang EU s forsvarspolitiske samarbejde og NATOs mulige udvidelse vil komme til at omfatte de Baltiske stater og Finland. Det vurderes at der fortsat findes et betydeligt militært potentiale i Skt. Petersborg og Leningrad Militærdistrikt som helhed, men at kvaliteten og effektivitet er nedsat. Det vurderes at den militære faktor skaber interdependens til den udenrigspolitiske faktor såvel som den indenrigspolitiske og økonomiske faktor. Det vurderes, at den militære faktor kan virke destabiliserende, under de nuværende indenrigspolitiske og økonomiske forhold. Det vurderes, at den militære faktor på sigt kan få en afgørende indflydelse på udenrigspolitikken, set i relation til den sikkerhedspolitiske udvikling i re- 20

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST FORSVARSAKADEMIET VUT II/L 2000/2001 Kaptajnløjtnant P. M. Petersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE KALININGRAD OBLAST UKLASSIFICERET Titelblad...1 Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Resume...4 1.2.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter Klassiske 4 Dage / 3 Nætter Afgang : Fredag til Ankomst til DAG 1 Fredag Transfer Hotel DAG 2 Byrundtur Lørdag DAG 3 Kremlin Søndag DAG 4 Transfer til lufthavnen Mandag Hotel Marriott Tverskaya 4*+ www.marriott.com

Læs mere

TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER TYRKIET UDFORDRINGER OG MULIGHEDER AGENDA Kort præsentation af NEPTUN TRANSPORT A/S Fakta om Tyrkiet Produktion, Transport & Logistik i Tyrkiet Industricentre i Tyrkiet Transport / infrastruktur Logistik

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT?

RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2003/04 Kaptajn G.A. Nielsen MARTS 2004 RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT? - En vurdering af Ruslands rolle i europæisk sikkerhedspolitik.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE FORSVARSAKADEMIET 2000-11-27 VUT-II/L, STK 2000/2001 Kaptajn John Buur Christiansen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE Rumænien Serbien- Montenegro Sortehavet Makedonien Tyrkiet Grækenland UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere