Studieordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning 2014-2016"

Transkript

1 Studieordning Byggekoordinator AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015

2 Indhold Fælles del Indhold Fælles del Studieordningens rammer Studieordningens ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Uddannelsens kerneområder Indhold og læringsmål for kerneområde 1, Byggeri Indhold og læringsmål for kerneområde 2, Business Indhold og læringsmål for kerneområde 3, Kommunikation Obligatoriske uddannelseselementer Indhold og læringsmål Kommunikation I Indhold og læringsmål Byggejura Indhold og læringsmål Virksomhedsdrift Indhold og læringsmål Planlægning og processer Indhold og læringsmål Kommunikation II Indhold og læringsmål Management Indhold og læringsmål Ressourcestyring/Fagtilsyn Prøve efter 2. semester Bundne studieretninger for Virksomhed for Entreprise for Bæredygtighed Praktik for praktik Det afsluttende eksamensprojekt Krav til det afsluttende eksamensprojekt Oversigt over eksamener Merit Merit for fag omfattet af studieordningens fællesdel Dispensationsregler Godkendelse Side 1 af 22

3 1. Studieordningens rammer 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato Studieordningen gælder for studerende med studiestart sommer 2014 med tilbagevirkende kraft, og fællesdelen er fælles for følgende institutioner: Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademiet Sydvest Erhvervsakademiet Midtvest Københavns Erhvervsakademi For uddannelsen gælder seneste version af følgende love og bekendtgørelser: - Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser - Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) - Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen) - Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser - Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelsesog Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse - Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business Byggekoordinator AK. Nr af Uddannelsens navn er erhvervsakademiuddannelse i byggeri & business (Byggekoordinator AK), på engelsk Academy Profession Degree Programme in construction and business, construction coordinator. AP Graduate in construction and Business, Construction Coordinator Efter bestået uddannelse kan dimittenden anvende titlen Byggekoordinator AK (byggeri & business) eller på engelsk AP Graduate in construction and business, Construction Coordinator. Uddannelsen har samlet set 120 ECTS-point (European Credit Transfer System) og er tilhørende i kvalifikationsramme 5. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for byggeri og business er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde i bygge- og anlægsbranchen med koordination og praktisk ledelse inden for udførelse og optimering af bygge- og anlægsopgaver i offentlige og private virksomheder, nationalt og internationalt. Byggekoordinatoren vil typisk Side 2 af 22

4 assistere en projektleder på større byggesager og kunne fungere som projektleder med selvstændigt ansvar på mindre byggesager Overgangsordninger Ingen ny uddannelse. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter afgangsbekendtgørelsen. Adgang via gymnasial eksamen: Ingen specifikke adgangskrav. Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Individuel EUD, bygge og anlæg. Ingen specifikke adgangskrav. 3. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Byggeri (30 ECTS) 2. Business (15 ECTS) 3. Kommunikation (15 ECTS) I alt 60 ECTS 3.1. Indhold og læringsmål for kerneområde 1, Byggeri Vægt: 30 ECTS Skal have viden om ydelsesbeskrivelser fra Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og kunne forstå fagområdets anvendelse af gældende love, bekendtgørelser og almindelige betingelser mv. Side 3 af 22

5 - fx Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB) i relation til indholdet af udbudsmaterialet på en byggesag Skal have viden om væsentlige sammenhænge mellem byggesagen, virksomheden og omverdenen Skal have viden om planlægning og styring af arbejdet imellem faggrupperne i de forskellige entrepriseformer Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og principperne samt vigtigheden af teknisk granskning af udbudsmaterialet Skal have viden om gældende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en byggesag Skal i forbindelse med sin granskning have forståelse for byggepladsforholdenes betydning for realisering af entrepriseydelsen Skal kunne forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning Skal have grundlæggende forståelse for de forskellige entrepriseformer og deres organisation med fokus på fagentreprenørens rolle i en byggesag Skal have viden om praksisnære løsninger i forhold til energi Skal have udviklingsorienteret viden om erhvervets anvendelse af relevante digitale værktøjer Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om rollen som byggekoordinator for en fagentreprise Skal have en generel forståelse af begrebet bæredygtighed ved at forstå indholdet i social, økonomisk og miljømæssig kontekst. Skal kunne vurdere de forskellige entrepriseformer Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde byggesagens organisationsdiagram på grundlag af de forskellige entrepriseformer, herunder kende fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende Skal kunne formidle juridiske problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne vurdere byggesagens aktuelle aftaler i forhold til gældende regler Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne vurdere de væsentligste succeskriterier i en byggeproces Skal kunne vurdere, hvorvidt beslutninger i en byggeproces indeholder elementer af bæredygtighed. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forbindelse med at planlægge og styre fagentreprisen i byggeprocessen samt opstille og vælge løsningsmuligheder ved hjælp af moderne ledelsesværktøjer samt kunne formidle disse Skal kunne anvende centrale digitale planlægningsværktøjer og efter behov kunne udarbejde tids- og bemandingsplaner, samt kunne følge op på disse i forhold til procesopdelt ressourceforbrug Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at planlægge produktion af en fagentreprise, herunder kunne opstille forslag til procesopdelt ressourceforbrug til de udførende Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældendende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med at planlægge og gennemføre en fagentreprise på en byggesag Side 4 af 22

6 Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældende krav til arbejdsmiljø i en håndværksvirksomhed Skal kunne implementere udbudskrav til bæredygtighed i den praktiske udførsel af byggeriet. Skal kunne håndtere byggeopgavens aktuelle aftaler Skal kunne tilegne sig ny viden omkring byggesagens organisation og kunne tilegne sig færdigheder til at agere i den digitale byggeproces Skal kunne håndtere virksomhedsfaglige hensyn herunder identificere de væsentligste succeskriterier og risici for en entreprenør i en byggeproces Skal kunne deltage i et tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter med en professionel tilgang Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet på en byggesag, entrepriseformen, samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende Skal kunne håndtere relevante dele af gældende bygningsreglementet Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence i relation til kerneområdet byggeri Skal kunne håndtere samarbejdet imellem bygherre, rådgivere, udførende fag-/ underentreprenører, egne håndværkere, leverandører og producenter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne deltage i planlægning af kvalitetssikring og gennemførelsen af kvalitetssikring på en mindre byggesag Skal kunne træffe beslutninger i udførelsesfasen ud fra et bæredygtigheds synspunkt Skal kunne inddrage teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger vedr. energi Skal kunne deltage i planlægningen og gennemførelsen arbejdsmiljøforhold i en håndværksvirksomhed og på en mindre byggeplads Skal kunne deltage i en udbudsproces med en professionel tilgang Skal kunne håndtere et udbudsmateriale på en fagentreprise, herunder foretage tværfaglig granskning, afgive tilbud på grundlag af en entreprenørkalkulation indeholdende indhentede tilbud fra underentreprenører, leverandører og producenter, herunder digitalt Skal kunne vurdere og forstå kendte sammenhænge i udformningen af byggerier, herunder forhold vedrørende energi Indhold og læringsmål for kerneområde 2, Business Vægt: 15 ECTS Side 5 af 22

7 Skal kunne forstå og agere forretningsmæssigt i en byggevirksomhed, herunder optimere virksomhedens processer og arbejdsgange, udarbejde strategier og markedsføringsplaner, afgive simple tilbud og igangsætte, styre og afslutte små entrepriser Skal have udviklingsbaseret viden om de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for branchen Skal kunne forstå væsentlige styringsmekanismer i en virksomhed og en byggesag Skal have viden om centrale økonomiske begreber og deres betydning såsom likviditet, dækningsbidrag, risiko, kapacitetsomkostninger, variable omkostninger samt efterkalkulation Skal have viden om administrative og ledelsesmæssige rutiner Skal have udviklingsbaseret viden om arbejdsmarkedets organisering, ansattes og virksomhedens pligter, rettigheder og praksis Skal have udviklingsbaseret viden om forhandlingsmetoder Skal kunne forstå faktorer bag medarbejdermotivation/trivsel Skal kunne forstå, hvordan medarbejderens forskellige livssituation kan påvirke arbejdsindsatsen Skal have viden om central teori og metode i forhold til innovation, logistik og procesoptimering i forbindelse med produktionsplanlægning af en fagentreprises ydelser/delydelser Skal have forståelse for betydningen af en velstruktureret erfaringsopsamling. Skal kunne anvende projektarbejdsform i praksis Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forbindelse med videndeling, læring og samarbejde i forbindelse med studiet Skal kunne udarbejde en simpel SWOT-analyse til identifikation af virksomhedens situation og herved skabe overblik over en virksomheds profil Skal kunne udarbejde en økonomisk vurdering af en byggesag med fordeling af omkostninger på materialer, lønninger, dækningsbidrag, samt risici Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til planlægning og styring Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forhold til at arbejde procesorienteret med planlægningsværktøjer og udarbejdelse af tidsplaner Skal kunne formidle problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til samspillet mellem faggrupper Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at gennemføre arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at styre egne arbejdsopgaver, økonomi, likviditetsbudget og tid via digitale værktøjer. Desuden skal resultatet kunne formidles til samarbejdspartnere Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde et enkelt årsregnskab for en mindre entreprenørvirksomhed Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde praksisnær interessentanalyse Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde en risikoanalyse Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at føre løbende byggeregnskab med tilhørende likviditetsstyring herunder styring af indkøb og akkorder. Side 6 af 22

8 Skal kunne håndtere byggesagens aktuelle aftaler Skal inden for branchen kunne deltage i udførelse af interessentanalyse og risikoanalyse Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til kerneområdet business Skal kunne styre og formidle opgaver tidsmæssigt og økonomisk for en mindre entreprenør virksomhed Indhold og læringsmål for kerneområde 3, Kommunikation Vægt: 15 ECTS Indhold Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger på tværs af faggrupper samt opstille og vælge faglige løsningsmuligheder. Desuden skal den studerende kunne håndtere kommunikation, der bliver afprøvet i praksis i samarbejde med en virksomhed. Herunder: Målgruppeorienteret kommunikation, mundtligt, skriftligt og digitalt Vurdere og formidle praksisnære byggefaglige problemstillinger i rapportform, herunder: Teknisk fælleseje Innovativ og tværkulturel kommunikation Kommunikationsmetoder Skal have viden om centralt anvendte kommunikationsmetoder Skal have viden om kommunikation i et globaliseret samfund Skal have indsigt i og kunne forstå kommunikative problemstillinger med fokus på tilrettelæggelse, formidling og konsekvens i uformelle såvel som i formelle virksomhedsrelaterede sammenhænge i bygge- og anlægsbranchen Skal kunne vurdere erhvervets kommunikative problemstillinger tværfagligt, interkulturelt i forhold til forskellige nationaliteter og personlighedstyper Skal kunne vurdere og vælge relevant viden for bygge- og anlægsbranchen i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer i forbindelse med målgruppeorienteret kommunikation indenfor branchen, eksempelvis byggeriets parter, teamkommunikation Skal kunne anvende et præcist og nuanceret sprog Skal kunne anvende webbaserede kommunikationsformer Skal kunne søge, anvende og vurdere teknisk fælleseje, rapporter og andet materiale af relevans for branchen Side 7 af 22

9 Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder præcist, såvel skriftligt som mundtligt til byggesagens parter ved hjælp af relevante medier Skal kunne kommunikere med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer. Skal kunne deltage professionelt og konstruktivt i tværkulturel kommunikation Skal kunne deltage i løsning af praksisnære problemstillinger i et tværfagligt samarbejde Skal kunne deltage i arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne håndtere kommunikationen med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer Skal kunne håndtere den skriftlige, mundtlige og webbaserede kommunikation mellem byggesagens parter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til kommunikationen, herunder konflikthåndtering, mødeteknik, spørgeteknik, argumentationsteknik Skal kunne håndtere kommunikationen, indgå i samarbejdsformer der styrker innovation, produktivitet og kvalitet i byggeriet i såvel formel som uformel sammenhæng Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence indenfor kommunikation Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i tilknytning til erhvervet. 4. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Byggejura (5 ECTS) 2. Virksomhedsdrift (5 ECTS) 3. Planlægning & processer (10 ECTS) 4. Kommunikation I (10 ECTS) 5. Kommunikation II (5 ECTS) 6. Management (10 ECTS) 7. Ressourcestyring & fagtilsyn (15 ECTS) I alt 60 ECTS De 7 obligatoriske uddannelseselementer afsluttes alle med én samlet prøve. Side 8 af 22

10 Uddannelsens struktur i skemaform 1. år (60) obligatoriske uddannelseselementer 1. semester (30) og 2. semester (30) Byggejura (5) Kommunikation II (5) Virksomhedsdrift (5) Planlægning & processer (10) Management (10) Kommunikation I (10) Ressourcestyring & fagtilsyn (15) 2. år (60) valgfri specialisering 3. semester (30) Virksomhed (30) (valgfag) Entreprise (30) (valgfag) Bæredygtighed (30) (valgfag) 4. semester (30) Praktik (15) Eksamensprojekt (15) Tal refererer til ECTS point. Til fx Byggejura (5) menes der, at der er 5 ECTS point til Byggejura Indhold og læringsmål Kommunikation I Vægt: 10 ECTS Indhold Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger på tværs af faggrupper samt opstille og vælge faglige løsningsmuligheder. Desuden skal den studerende kunne håndtere kommunikation, der bliver afprøvet i praksis i samarbejde med en virksomhed. Herunder: Målgruppeorienteret kommunikation, mundtligt, skriftligt og digitalt Vurdere og formidle praksisnære byggefaglige problemstillinger. Skal have viden om centralt anvendte kommunikationsmetoder Skal have viden om kommunikation i et globaliseret samfund. Skal kunne vurdere erhvervets kommunikative problemstillinger tværfagligt, interkulturelt i forhold til forskellige nationaliteter og personlighedstyper Skal kunne vurdere og vælge relevant viden for bygge- og anlægsbranchen i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer i forbindelse med målgruppeorienteret kommunikation indenfor branchen eksempelvis byggeriets parter, teamkommunikation Side 9 af 22

11 Skal kunne anvende et præcist og nuanceret sprog Skal kunne anvende webbaserede kommunikationsformer. Skal kunne deltage professionelt og konstruktivt i tværkulturel kommunikation Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommunikation i bygge- og anlægsbranchen Indhold og læringsmål Byggejura Vægt: 5 ECTS Indhold Den studerende skal kunne forstå det overordnede indhold af udbudsmateriale. Den studerende skal tillige kunne forstå de forskellige entrepriseformer samt tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter. Herunder: Udbudsmateriale Indgåelse af aftale Entrepriseformer og aftale- og kontraktforhold under byggesagens gennemførelse. Skal have viden om ydelsesbeskrivelser fra Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og kunne forstå fagområdets anvendelse af gældende almindelige betingelser (fx AB) i relation til indholdet af udbudsmaterialet på en byggesag. Skal kunne vurdere de forskellige entrepriseformer Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde byggesagens organisationsdiagram på grundlag af de forskellige entrepriseformer, herunder kende fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende Skal kunne formidle juridiske problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne vurdere byggesagens aktuelle aftaler i forhold til gældende regler. Skal kunne håndtere byggesagens aktuelle aftaler Skal kunne tilegne sig ny viden omkring byggesagens organisation og kunne tilegne sig færdigheder til at agere i den digitale byggeproces Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i indenfor det obligatoriske uddannelseselement. Side 10 af 22

12 4.3. Indhold og læringsmål Virksomhedsdrift Vægt: 5 ECTS Indhold Den studerende skal have en overordnet forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer økonomisk, organisatorisk samt markedsmæssigt. Skal have viden om væsentlige sammenhænge mellem byggesagen, virksomheden og omverdenen Skal have udviklingsbaseret viden om de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for branchen Skal kunne forstå væsentlige styringsmekanismer i en virksomhed og en byggesag Skal have viden om centrale økonomiske begreber og deres betydning såsom likviditet, dækningsbidrag, risiko, kapacitetsomkostninger, variable omkostninger samt efterkalkulation. Skal kunne anvende projektarbejdsform i praksis Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forbindelse med videndeling, læring og samarbejde i forbindelse med studiet Skal kunne udarbejde en simpel SWOT-analyse til identifikation af virksomhedens situation og herved skabe overblik over en virksomheds profil Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger til samarbejdspartnere Skal kunne udarbejde en økonomisk vurdering af en byggesag med fordeling af omkostninger på materialer, lønninger, dækningsbidrag, samt risici Skal kunne vurdere væsentligste succeskriterier i en byggeproces. Skal kunne håndtere virksomhedsfaglige hensyn, herunder identificere de væsentligste succeskriterier og risici for en entreprenør i en byggeproces Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor virksomhedsdrift Indhold og læringsmål Planlægning og processer Vægt: 10 ECTS Indhold Den studerende skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem faggrupperne i projekter i bygge- og anlægsbranchen. Herunder: Planlægning Byggesagsforløb Side 11 af 22

13 Ansvarsfordeling Kvalitetssikring og arbejdsmiljø Skal have viden om planlægning og styring af arbejdet imellem faggrupperne i de forskellige entrepriseformer Skal kunne forstå det overordnede indhold af et udbudsmateriale og principperne samt vigtigheden af teknisk granskning af udbudsmaterialet Skal i forbindelse med sin granskning have forståelse for byggepladsforholdenes betydning for realisering af entrepriseydelsen Skal kunne forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning Skal have grundlæggende forståelse for de forskellige entrepriseformer og deres organisation med fokus på fagentreprenørens rolle i en byggesag Skal have viden om gældende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en byggesag. Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til planlægning og styring Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber i forhold til at arbejde procesorienteret med planlægningsværktøjer og udarbejdelse af tidsplaner Skal kunne formidle problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til samspillet mellem faggrupper Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældendende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med at planlægge og gennemføre en fagentreprise på en byggesag Skal kunne vurdere, formidle og implementere relevante gældende krav til arbejdsmiljø i en håndværksvirksomhed Den studerende kan: Skal kunne deltage i et tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter med en professionel tilgang Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet på en byggesag, entrepriseformen, samt kunne fastlægge ansvarsfordelingen imellem den projekterende og den udførende. Skal kunne håndtere relevante dele af gældende bygningsreglement Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor planlægning og processer i byggesager Skal kunne deltage i planlægning af kvalitetssikring og gennemførelsen af kvalitetssikring på en mindre byggesag Skal kunne deltage i planlægningen og gennemførelsen arbejdsmiljøforhold i en håndværksvirksomhed og på en mindre byggeplads. Side 12 af 22

14 4.5. Indhold og læringsmål Kommunikation II Vægt: 5 ECTS Indhold Den studerende skal kunne deltage i praksisnær kommunikation om en fagentreprise samt andre projekter i bygge- og anlægsbranchen med en professionel tilgang. Herunder: Teknisk fælleseje Innovativ og tværkulturel kommunikation Kommunikationsmetoder Skal have indsigt i og kunne forstå kommunikative problemstillinger med fokus på tilrettelæggelse, formidling og konsekvens i uformelle såvel som i formelle virksomhedsrelaterede sammenhænge i bygge- og anlægsbranchen. Skal kunne søge, anvende og vurdere teknisk fælleseje, rapporter og andet materiale af relevans for branchen Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder præcist såvel skriftligt som mundtligt til byggesagens parter ved hjælp af relevante medier Skal kunne kommunikere med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer. Skal kunne deltage i løsning af praksisnære problemstillinger i et tværfagligt samarbejde Skal kunne håndtere kommunikationen med medarbejdere på tværs af faglige, kulturelle og sproglige barrierer Skal kunne håndtere den skriftlige, mundtlige og webbaserede kommunikation mellem byggesagens parter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til kommunikationen, herunder konflikthåndtering, mødeteknik, spørgeteknik, argumentationsteknik Skal kunne håndtere kommunikationen, indgå i samarbejdsformer der styrker innovation, produktivitet og kvalitet i byggeriet i såvel formel som uformel sammenhæng Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer digital kommunikation i branchen 4.6. Indhold og læringsmål Management Vægt: 10 ECTS Indhold Side 13 af 22

15 Den studerende skal kunne agere med en helhedsforståelse som byggekoordinator og samtidig kunne beherske centrale konkrete managementmetoder og -værktøjer til bl.a. likviditetsbudgettering, årsregnskab, egen prioritering af tid og praktisk forhandling. Skal have viden om administrative og ledelsesmæssige rutiner Skal have udviklingsbaseret viden om arbejdsmarkedets organisering, ansattes og virksomhedens pligter, rettigheder og praksis Skal have udviklingsbaseret viden om forhandlingsmetoder Skal kunne forstå faktorer bag medarbejdermotivation/trivsel Skal have viden om væsentlige sammenhænge mellem byggesagen, virksomheden og omverdenen Skal kunne forstå hvordan medarbejderens forskellige livssituation kan påvirke arbejdsindsatsen. Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at gennemføre arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at styre egne arbejdsopgaver, økonomi, likviditetsbudget og tid via digitale værktøjer. Desuden skal resultatet kunne formidles til samarbejdspartnere Skal kunne forstå og agere forretningsmæssigt i en byggevirksomhed, herunder kunne optimere virksomhedens processer og arbejdsgange, udarbejde strategier og markedsføringsplaner, afgive simple tilbud og igangsætte, styre og afslutte små entrepriser Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde et enkelt årsregnskab for en mindre entreprenørvirksomhed Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde praksisnær interessentanalyse Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde en risikoanalyse. Skal kunne deltage i arbejdsrelaterede forhandlinger Skal kunne styre og formidle opgaver tidsmæssigt og økonomisk for en mindre entreprenør virksomhed. Skal inden for branchen kunne deltage i udførelse af interessentanalyse og risikoanalyse. Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor management/virksomhedsledelse 4.7. Indhold og læringsmål Ressourcestyring/Fagtilsyn Vægt: 15 ECTS Side 14 af 22

16 Indhold Den studerende skal kunne granske og forstå et udbudsmateriale. Desuden skal den studerende kunne planlægge en fagentreprise og projekter i bygge- og anlægsbranchen samt kunne opstille og vælge praksisnære løsningsmuligheder i forbindelse med planlægning og ressourceforbrug. Herunder: Digitale værktøjer Logistik Procesoptimering Procesopdelt ressourceforbrug Ledelsesværktøjer Byggeregnskaber Bæredygtighed Energi Skal have udviklingsorienteret viden om erhvervets anvendelse af relevante digitale værktøjer Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om rollen som byggekoordinator for en fagentreprise Skal have viden om central teori og metode i forhold til innovation, logistik og procesoptimering i forbindelse med produktionsplanlægning af en fagentreprises ydelser/delydelser Skal have forståelse for betydningen af en velstruktureret erfaringsopsamling Skal have en generel forståelse af begrebet bæredygtighed ved at forstå indholdet i social, økonomisk og miljømæssig kontekst Skal have viden om praksisnære løsninger i forhold til energi. Skal kunne anvende centrale digitale planlægningsværktøjer og efter behov kunne udarbejde tids- og bemandingsplaner, samt kunne følge op på disse i forhold til procesopdelt ressourceforbrug Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at planlægge produktion af en fagentreprise, herunder kunne opstille forslag til procesopdelt ressourceforbrug til de udførende Skal kunne anvende centrale metoder og værktøjer til at føre løbende byggeregnskab med tilhørende likviditetsstyring herunder styring af indkøb og akkorder Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forbindelse med at mobilisere og styre fagentreprisen i byggeprocessen samt opstille og vælge løsningsmuligheder ved hjælp af moderne ledelsesværktøjer samt formidle disse Skal kunne vurdere, hvorvidt beslutninger i en byggeproces indeholder elementer af bæredygtighed Skal kunne vurdere og forstå kendte sammenhænge i udformningen af byggerier, herunder forhold vedrørende energi. Side 15 af 22

17 Skal kunne håndtere et udbudsmateriale på en fagentreprise, herunder foretage tværfaglig granskning, afgive tilbud på grundlag af en entreprenørkalkulation indeholdende indhentede tilbud fra underentreprenører, leverandører og producenter herunder digitalt Skal kunne håndtere samarbejdet imellem bygherre, rådgivere, udførende fag-/ underentreprenører, egne håndværkere, leverandører og producenter om gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaver Skal kunne træffe beslutninger i udførelsesfasen ud fra et bæredygtigheds synspunkt Skal kunne deltage i en udbudsproces med en professionel tilgang Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i indenfor det obligatoriske uddannelseselement Skal kunne inddrage teoretisk og erfaringsbaseret byggefaglig viden i løsning af praksisnære problemstillinger vedr. energi Prøve efter 2. semester Det første år afsluttes med 1 prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 60 ECTS. for uddannelseselementerne er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 5. Bundne studieretninger Mål for læringsudbyttet for 3. semester På 3. semester er det mulighed for, at den studerende kan specialisere sig i én af følgende tre bundne studieretninger, der hver har et omfang på 30 ECTS-point: 1. Virksomhed (30 ECTS) 2. Entreprise (30 ECTS) 3. Bæredygtighed (30 ECTS) 5.1. for Virksomhed Vægt: 30 ECTS Studieretningen virksomhed udgøres af to kerneområder: (bør stå hvor mange ects, der indgår fra kerneområderne i udd.elementet/studieretningen) - Management (M) (15 ECTS) - Økonomistyring (Ø) (15 ECTS) Side 16 af 22

18 Den studerende (også ved de efterfølgende ) inden for studieretningen virksomhed har tillige: om kundesegmentering, kundegrundlag, kundepleje, markedsføring, salg, virksomhedsøkonomi og virksomhedens værdikæde, centrale elementer i udbud og tilbudsgivning, og (M & Ø) om logistik og kommunikationens betydning for en virksomheds drift og udvikling (Ø & M). Den studerende inden for studieretningen virksomhed kan tillige: Anvende praksisnære metoder til at opnå mersalg, (M) Anvende centrale metoder og redskaber til at udarbejde forretningsplaner, og (M & Ø) Anvende centrale metoder, redskaber og innovation i relation til markedsføring. (M) Den studerende inden for studieretningen virksomhed kan tillige: Håndtere enkel tilbudsgivning inden for gældende lovgivning, (M & Ø) Optimere en lille virksomheds værdikæde, og (Ø) Håndtere den mindre virksomheds interne og eksterne kommunikation samt skabe mersalg. (M) 5.2. for Entreprise Vægt: 30 ECTS Studieretningen entreprise udgøres af to kerneområder: - Proces- og ressourceoptimering (P) (15 ECTS) - Entrepriseledelse (E) (15 ECTS) Den studerende inden for studieretningen entreprise har tillige viden om: Entrepriseformer, centrale produktionsmetoder, hjælpemidler, entrepriseledelse og byggepladstilsyn, tilbudsberegninger og produktionsplanlægning samt regler vedrørende tilbudsindhentning, (P & E) Praksis og centrale anvendte teorier og metoder i forhold til kvalitetssikring, kvalitetsstyring og kvalitetsomkostninger af byggeprojekter samt viden om byggepladsydelser, og (E) Central anvendt teori og metode til udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed. (P & E). Den studerende inden for studieretningen entreprise kan tillige: Anvende centrale metoder og redskaber til tilbudskalkulation og økonomistyring, og (P & E) Side 17 af 22

19 Anvende centrale metoder og redskaber til planlægning af tid, ressourcer samt opfølgning af tidsplaner, vurdere kritisk vej i tidsplaner, anvende planlægningsværktøjer og formidle praksisnære problemstillinger i forhold til entrepriser. (P & E) Den studerende inden for studieretningen entreprise kan tillige: Håndtere tilbudsgivning, tilbud fra underleverandører og leverandører/producenter, (E) Håndtere styring af produktion samt håndtere uforudsete hændelser under udførelsen, og (P) Håndtere aflevering af byggeri samt situationer ved for sen eller mangelfuld aflevering. (P & E) 5.3. for Bæredygtighed Vægt: 30 ECTS Studieretningen entreprise udgøres af to kerneområder: - Corporate Social Responsibility og Arbejdsmiljø (CSR&A) (15 ECTS) - Certificeringssystemer (C) (15 ECTS) Den studerendeinden for studieretningen bæredygtighed har tillige viden om: Anvendelse af certificeringssystemer til bedømmelse af bygningers bæredygtighed, og (C) Anvendelse, krav, forudsætninger og forståelse af beregningsprogram til beregning af bygningers energiforbrug ved nybyggeri og renovering. (CSR&A & C). Den studerendeinden for studieretningen bæredygtighed kan tillige: Vurdere og vælge materialer, tranport af materialer og affaldshåndtering, (CSR&A & C) Anvende centrale beregningsprogrammer til beregning af bygningers energiforbrug ved nybyggeri og renovering, og (CSR&A) Indsamle og videreformidle dokumentation til byggeriets parter ved nybyggeri og renovering. (CSR&A). Den studerende inden for studieretningen bæredygtighed kan tillige: Deltage i certificeringsprocessen samt indsamle og videreformidle dokumentation til byggeriets parter, og (C) Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for bæredygtighed. (CSR&A & C) Bedømmelse 3. semester Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 30 ECTS. for uddannelseselementerne er identisk med læringsmålet for prøven. Side 18 af 22

20 For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 6. Praktik Vægt: 15 ECTS Formålet med praktikforløbet er at skabe fordybelse samt uddrage praksisnære erfaringer. Under det praktiske ophold i virksomheden indsamles viden og erfaringer sideløbende med det daglige arbejde. Dette kombineret med den teoretiske viden erhvervet gennem studiet kan anvendes i det fremtidige afgangsprojekt. Praktikken afsluttes med en prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøveform og prøvens tilrettelæggelse fastsat af den enkelte institution og er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen for praktik Skal kunne forstå og anvende central teori og metode inden for innovation i forhold til den virksomhed, hvor den aktuelle praktik udføres Skal kunne forstå den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, samfunds- og arbejdsmæssige forhold Skal have viden om det praktiske arbejde, som jobbet indebærer, i den konkrete virksomhed Skal kunne forstå struktur i en aktuel virksomhed eller byggeplads i forhold til uddannelsens specialemoduler. Skal kunne vurdere problemstillinger i et aktuelt byggeri i en sådan grad, at der skabes overblik over sagens ressourcer ift. mandskab, materiel og materialer samt vurdere risici og konsekvenser ved de forventede byggeprocesser Skal være i stand til at anvende den tillærte teori og derved i praksis kunne formidle praksisnære problemstillinger mellem f.eks. ledelse og håndværkere samt mellem byggeledelse og bygherre Skal kunne gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde til gavn for både praktikstedet og den studerende Skal i samarbejde med byggeledelsen kunne opstille kriterier for en optimal styring af tidsog materialeforbrug i forbindelse med en aktuel byggesag Skal kunne opstille og formidle alternative muligheder for løsning af aktuelle tids- eller ressourcemæssige problemer ved en aktuel byggesag Skal kunne justere en byggesags forud-planlagte aktiviteter. Side 19 af 22

21 Skal vise, at der kan håndteres pludselig opståede situationer, hvor der i løsningen kræves inddragelse og instruktion af flere faggrupper Skal i praksis kunne sammenkæde problematikker og iværksætte handlinger i forhold her til ved udvalgte emner fra uddannelsens kerneområder kommunikation, innovation, tidsog ressourcestyring, ledelse og byggejura Skal i praksis vise at man kan håndtere koordination og instruktion af håndværkere med såvel traditionelle som nyere tilgange Skal for en aktuel underentreprenør ved hjælp af projektmaterialet kunne håndtere en byggesag i forhold til at planlægge en tids- og ressourcestyring, hvor der tages højde for relevante påvirkninger Skal kunne håndtere praksisnære modeller for en optimal innovationsproces for et aktuelt byggeri eller anlæg Skal være i stand til med en professionel tilgang at håndtere og inddrage praksisnære problemstillinger i verserende og tværfaglige byggesager, så problemer både kan forudsiges og løses i forbindelse med bygge- og projekteringsmøder Skal have kompetence i at håndtere og registrere eventuelle uhensigtsmæssigheder i den eksisterende måde hvorpå kommunikationen i forbindelse med virksomheden foregår, samt fremkomme med velbegrundede ændringsforslag. Med udgangspunkt i og indenfor ovennævnte læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. 7. Det afsluttende eksamensprojekt Afsluttende eksamensprojekt har et omfang af 15 ECTS Krav til det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve. Eksamen består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave indenfor uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen skal kunne godkende problemstillingen. Ved afsluttende eksamensprojekt skal den studerende afprøves i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1, hvor læringsmålene for uddannelsen står beskrevet. Side 20 af 22

22 Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 8. Oversigt over eksamener Tidspunkt Fag/prøve Antal ECTS-points fordelt på prøverne Bedømmelse ved semesterafslutning 2. semester 1. Prøve i fagene fra 1. og 2. semester: Byggejura Virksomhedsdrift Planlægning og Processer Kommunikation I+II Management Ressourcestyring og Fagtilsyn 60 7-trins skala 3. semester Prøve i en af studieretningerne: 30 7-trins skala 2. Virksomheden 3. Entreprise 4. Bæredygtighed 4. semester 5. Praktik, skriftlig rapport 15 7-trins skala 6. Afsluttende eksamensprojekt 15 7-trins skala Side 21 af 22

23 9. Merit Uddannelsesinstitutionen godkender i hver enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Den studerende har oplysningspligt i forhold til tidligere gennemførte uddannelseselementer, der må antages at kunne give merit Merit for fag omfattet af studieordningens fællesdel Beståede valgfri uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som andre uddannelser Dispensationsregler Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Godkendelse Denne fælles del af studieordningen er vedtaget og godkendt af uddannelsesnetværket for AK Byggekoordinator (Byggeri & business). Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Midtvest Københavns Erhvervsakademi Side 22 af 22

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014 Byggekoordinator AK (Byggeri og Business) August 2014 Revision af 26.02.2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 2. Optagelse på uddannelsen...

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 1.0 Studieordningens rammer 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i Innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 e Side 0 af 39 Indhold Fællesdel 1. Studieordningens rammer... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Studieordning for professionsbachelor i innovation og Professionsbacheloruddannelsen i innovation og Bachelor s Degree of Innovation and Entrepreneurship Godkendt 25. august 2014 Områdechef Kirsten Ringgaard

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

2012-2014. Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship

2012-2014. Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship 2012-2014 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Udkast maj 2011 Indhold DEL 1: FÆLLES

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Studieordning. i innovation og

Erhvervsakademi Sjælland. Studieordning. i innovation og Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship August 2015 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 Studieordningens rammer... 3 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del)

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del) Studieordning Natur- og kulturformidlingsuddannelsen fælles del Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (fælles del) Gældende for studerende, som begynder

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Årgang 2010 Studieordningens fælles del - v/landsnetværket for Designteknolog, september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 4 1.2. Overgangsordninger 5 2. Optagelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning Installatør Studieordning August 2014 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger... 3 1.3 Læsevejledning... 3 2. Optagelse på uddannelsen... 4 3. Uddannelseselementer

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere