UNGE FØRTIDSPENSIONISTER

Transkript

1 UNGE FØRTIDSPENSIONISTER STATUS OG UDVIKLING Beskæftigelsesregion Nordjylland Februar 2010

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 INDLEDNING... 4 Analysens fokus...6 BAGGRUNDSVIDEN: HVEM KAN FÅ FØRTIDSPENSION?... 6 METODE... 7 OMFANG OG UDVIKLING I ANTALLET AF UNGE FØRTIDSPENSIONISTER... 8 Påbegyndte forløb...11 HVEM ER DE UNGE FØRTIDSPENSIONISTER? Køn...13 Herkomst...15 Uddannelse...16 Tidligere indkomst...19 Branchetilhørsforhold...21 Hvorfor tilkendes unge førtidspension?...22 Hvilke brancher, hvilke diagnoser?...30 MIDLERTIDIGE FØRTIDSPENSIONER UDGIFTER TIL FØRTIDSPENSION HVOR STOR ER RISIKOGRUPPEN? Unge i matchgruppe 4 og Unge på kanten af arbejdsmarkedet...41 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER LITTERATURLISTE... 47

4

5 UNGE FØRTIDSPENSIONISTER I august 2009 modtog fuldtidspersoner førtidspension i Nordjylland, heraf var 1.169, svarende til 4,5%, unge i alderen år. Antallet af nordjyske fuldtidsmodtagere af førtidspension er faldet med 8% fra januar 2004 til august I samme periode er antallet af førtidspensionister under 30 år imidlertid steget med hele 15%. En tendens, der også ses på landsplan. I analysen forsøges at give et bud på, hvorfor flere og flere unge får tilkendt førtidspension, herunder om der er tale om en bestemt gruppe af unge, og om der er udsigt til at tilgangen af unge mennesker til førtidspension stoppes? Undersøgelsen sætter bl.a. fokus på udviklingen i antallet af unge førtidspensionister, ligesom de unge førtidspensionisters karakteristika i form af alder, køn, herkomst og uddannelse bliver belyst. Desuden sættes der fokus på, hvilke diagnoser der ligger til grund for tilkendelse af førtidspension til unge, ligesom der vil blive sat fokus på de unge førtidspensionisters tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet forud for tilkendelse af førtidspension. Endelig gives der et bud på, hvor unge, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, bl.a. som førtidspensionister. SAMMENFATNING I august 2009 modtog fuldtidspersoner modtog førtidspension i Nordjylland, heraf var 1.169, svarende til 4,5%, unge i alderen år. Antallet af nordjyske fuldtidsmodtagere af førtidspension er faldet med 8% fra januar 2004 til august I samme periode er antallet af førtidspensionister under 30 år imidlertid steget med hele 15%. Tendensen er den samme på landsplan. I perioden fra januar 2004 til midten af 2007 lå antallet af unge førtidspensionister stabilt mellem og personer. Men i 2. halvår af 2007 stiger antallet af unge førtidspensionister i Nordjylland nærmest eksplosivt og i august 2009 var der førtidspensionister under 30 år i Nordjylland. De nærmere analyser viser, at den relative stigning er størst for de helt unge førtidspensionister i alderen år. Analyser på kommuneniveau viser, at antallet af førtidspensionister er faldet i flertallet af de nordjyske kommuner. Men for de unge førtidspensionister er der stort set sket en stigning i samtlige nordjyske kommuner, bortset fra i Frederikshavn/Læsø kommuner, hvor der er sket et lille fald. Den største stigning ses i Jammerbugt Kommune, hvor antallet af unge fuldtidsmodtagere af førtidspension er steget med hele 88%. Fra januar 2004 til august 2009 er der blevet 156 flere unge nordjyske førtidspensionsmodtagere. Heraf stammer hele 57 personer fra Jammerbugt Kommune, Analysen viser, at personer, der fik tilkendt førtidspension i 2008, har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end befolkningen generelt. For befolkningen gælder, at 30% har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, mens det gør sig gældende for 46% af førtidspen- BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

6 sionisterne. For befolkningen under 30 år gælder, at 48% har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, mens det gør sig gældende for hele 83% af de unge førtidspensionister. I de nordjyske kommuner tegner der sig et klart billede af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og antallet af førtidspensionister. Jo lavere uddannelsesniveau, jo større andel af befolkningen er førtidspensionister. Analyse af førtidspensionisternes tidligere indkomst viser, at kun en meget lille andel har været i beskæftigelse forud for tilkendelse af førtidspension. Her har størstedelen modtaget enten kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge forud for tilkendelse af førtidspension. For unge førtidspensionister ser forholdene imidlertid anderledes ud. Her har størstedelen enten modtaget kontant- eller starthjælp eller været helt foruden indkomst. Her har 61,6% modtaget enten kontant- eller starthjælp, mens 21,9% ikke har haft nogen registreret indkomst. Her har flere af de helt unge førtidspensionister formentlig været forsørget af deres forældre indtil det fyldte 18. år. Førtidspensionisternes arbejdsmarkedstilknytning viser, at 43,7% af de førtidspensionister, der fik tilkendt førtidspension i 2008, har ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet inden for 5 år før ansøgning om førtidspension. Alder er her en afgørende faktor for, om personen har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo yngre personen er, jo større sandsynlighed for, at personen ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet før tilkendelse af førtidspension. Hele 75,5% af de årige har ikke været i beskæftigelse inden for 5 år før tilkendelse af førtidspension. Og jo yngre personen er, jo færre har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2008 var størstedelen af nytilkendelserne af førtidspension på landsplan og i Nordjylland begrundet med en psykisk lidelse. I Nordjylland fik 45% tilkendt en førtidspension pga. en psykisk lidelse, mens den tilsvarende andel lå på 48,1% på landsplan. Den næsthyppigste diagnose blandt de nye førtidspensionister var bevægeapparatsygdomme. Der er imidlertid stor forskel på hvilke diagnoser, der ligger til grund for nytilkendelserne af førtidspension i de nordjyske kommuner. Psykiske lidelser er i et flertal af kommunerne den hyppigste årsag til nytilkendelse af førtidspension, men andelen spænder fra 54,4% i Aalborg Kommune til 31% i Jammerbugt Kommune. Der er en klar sammenhæng mellem alder og diagnose. Jo yngre personen er, jo større er sandsynligheden for, at personen får tilkendt en førtidspension som følge af en psykisk lidelse. I 2008 blev hele 76,7% af nytilkendelserne af førtidspension til personer i alderen år begrundet med psykiske lidelser. Kommunerne har mulighed for at tilkende førtidspensioner med klausul om, at sagen kan genoptages til vurdering på et senere tidspunkt. Analysen viser her, at kun 497 tilkendelser af førtidspension i 2008 var med klausul om genoptagelse af sagen til ny vurdering på et senere tidspunkt. 158 af disse klausuler er indsat ved tilkendelse af førtidspension til unge under 30 år. Til trods for, at antallet af førtidspensioner, der tilkendes som følge af psykiske lidelser, er stærkt stigende, så er anvendelsen af klausulen om genoptagelse næsten ikke brugt. Klausul en kun anvendt i 3% af alle sager i For unge er andelen dog lidt højere. Her er klausulen anvendt i 8,5% af sagerne. Afslutningsvist sættes der fokus på, hvor mange unge, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her viser analysen, at der i august 2009 var ikke- 2 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

7 arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år i Nordjylland. Dertil kommer, at der i perioden 3. kvartal kvartal 2009 var personer under 30 år på kanten af arbejdsmarkedet i Nordjylland. Sammenlignet med forholdene på landsplan ser det ud til, at der i Nordjylland er en særlig udfordring i forhold til at sikre, at antallet af unge, der mister tilknytning til arbejdsmarkedet nedbringes. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

8 INDLEDNING I oktober 2008 viste en analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland, at antallet af unge førtidspensionister var i kraftig stigning til trods for, at antallet af førtidspensionister overordnet set var faldet 1. Det vakte en naturlig interesse for at se nærmere på gruppen af unge førtidspensionister. Data fra viser, at i alt fuldtidspersoner modtog førtidspension i Nordjylland i august 2009, heraf var 1.169, svarende til 4,5%, unge i alderen år. På landsplan modtog i alt fuldtidspersoner førtidspension, heraf var 4,3% unge i alderen år. I oktober 2008 udgjorde unge 4% af førtidspensionisterne både i Nordjylland og på landsplan. Antallet af nordjyske fuldtidsmodtagere af førtidspension er faldet med 8% fra januar 2004 til august I samme periode er antallet af unge førtidspensionister i alderen år steget med 15%. Den samme tendens ses på landsplan, hvor antallet af førtidspensionister generelt er faldet med 7%, mens antallet af unge førtidspensionister er steget med 17%. Udvikling i antal fuldtidsmodtagere af førtidspension, januar august 2009 Procent 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% under 30 år år år år 60+år I alt Nordjylland 15% -9% 4% -3% -23% -8% Hele landet 17% -1% 5% -4% -21% -7% Kilde: Det generelle fald i antallet af førtidspensionister skyldes primært et kraftigt fald i antallet af førtidspensionister på 60 år eller derover. Tendensen skyldes ene og alene, at antallet af personer over 65 år, der modtager førtidspension, er faldet drastisk. Faldet sker som følge af, at pensionsalderen, som led i efterlønsreformen, er blevet sænket fra 67 år til 65 år. En analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland viser her, at faldet i antallet af førtidspensionister i Nordjylland er meget begrænset, hvis personer over 65 år tages ud af statistikken 3. I perioden fra januar 2004 til midten af 2007 lå antallet af unge førtidspensionister forholdsvist stabilt mellem og personer. I andet halvår af 2007 sker der dog pludselig en 1 Beskæftigelsesregion Nordjylland, oktober 2008: Færre modtagere af førtidspension. Udvikling i førtidspension. 2 Januar 2004 er valgt som udgangspunkt, da det er de ældst tilgængelige data på 3 Ved efterlønsreformen i 1999 blev folkepensionsalderen sænket fra 67 år til 65 år. Det betyder, at personer på førtidspension bliver sluset over på folkepension tidligere. Reformen omfatter de personer, der fyldte 60 år efter d. 1. juli Det betyder, at der i en overgangsperiode frem til d. 1. juli 2006 fortsat vil være personer mellem 65 og 67 år på førtidspension. For analysen betyder det, at førtidspensionister overgår til at modtage folkepension ved det fyldte 65 år. Anden analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland viser i denne forbindelse, at faldet antallet af førtidspensionister i Region Nordjylland er meget begrænset, hvis personer over 65 år tages ud af statistikken (Beskæftigelsesregion Nordjylland, oktober 2008: Færre modtagere af førtidspension. Udvikling i førtidspension. 4 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

9 stigning i antallet af unge førtidspensionister. I august 2009 er antallet steget til Årsagerne hertil er ukendt. Udvikling i antal unge førtidspensionister (16-29 år), Nordjylland, januar 2004-august 2009) Jan 2004 Apr 2004 Jul 2004 Okt 2004 Jan 2005 Apr 2005 Jul 2005 Okt 2005 Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Antal fuldtidspersoner Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Kilde: Som nævnt stiger antallet af unge førtidspensionister også på landsplan. Nedenstående graf viser den indekserede udvikling i Nordjylland og i hele landet. Det er her interessant, at antallet af unge førtidspensionister på landsplan har været stigende fra januar 2005 og helt frem til august dog med et fald i starten af 2007, hvor kommunerne sammenlægges. I Nordjylland ligger antallet af unge førtidspensionister relativt stabilt helt tilbage fra 2004 og frem til midten af Men fra midten af 2007 stiger antallet af unge førtidspensionister nærmest eksplosivt, så niveauet for landsplan næsten hentes ind. Det er uvist, hvorfor udviklingen i Nordjylland adskiller sig fra udviklingen på landsplan. Udvikling i antallet af unge førtidspensionister, Januar 2004-august Januar 2004 = indeks Indeks Jan 2004 Apr 2004 Jul 2004 Okt 2004 Jan 2005 Apr 2005 Jul 2005 Okt 2005 Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Kilde: NJL DK BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

10 Analysens fokus De skitserede tendenser rejser naturligvis flere spørgsmål. Hvorfor får flere og flere unge mennesker tilkendt førtidspension? Er der tale om en bestemt gruppe af unge, der får tilkendt førtidspension? Er der udsigt til, at tilgangen af unge mennesker til førtidspension stoppes? Hvordan belaster den unge gruppe af førtidspensionister kommunernes, statens og samfundets økonomi? På baggrund af de skitserede tendenser er det formålet at lave en deskriptiv undersøgelse af udviklingen i antallet af unge førtidspensionister, herunder vil de unge førtidspensionisters karakteristika i form af alder, køn, herkomst og uddannelse blive belyst. Der vil i analysen også blive sat fokus på, hvilke diagnoser, der ligger til grund for tilkendelse af førtidspension til unge, ligesom der vil blive sat fokus på de unge førtidspensionisters tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet forud for tilkendelse af førtidspension. Endelig vil der blive givet et bud på, hvor mange unge, der kan tænkes at være i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, bl.a. som førtidspensionister. BAGGRUNDSVIDEN: HVEM KAN FÅ FØRTIDSPENSION? 1. januar 2003 trådte den nye førtidspensionsreform i kraft. Den overordnede hensigt var bl.a. at sikre, at så mange som muligt bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder var formålet med reformen blandt andet: at styrke indsatsen for at hjælpe personer til at forblive på arbejdsmarkedet. Det vil blandt andet sige, at personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen visiteres til fleksjob, mens kun personer, der ikke kan varetage et fleksjob, kan tilkendes førtidspension at sikre personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen ved blandt andet at sikre en veldokumenteret og ensartet sagsbehandling samt øget borgerinddragelse at få et mere gennemskueligt pensionssystem På førtidspensionsområdet blev erhvervsevnetabskriteriet erstattet af det nye arbejdsevnekriterium, og der skete dermed et skift i fokus fra at se på begrænsninger til at se på udvikling af muligheder og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Det betød, at der kun kan tilkendes førtidspension, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat, og beskæftigelse i fleksjob ikke er en mulighed 4. Førtidspension kan tilkendes til personer i alderen fra år. Der er to vigtige betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan få tilkendt førtidspension 5 : personens arbejdsevne skal være varigt nedsat og personens arbejdsevne skal være nedsat i et sådant omfang, at pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde 4 Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet (maj 2007): Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked.. 5 Bekendtgørelse af lov om social pension 6 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

11 Det betyder, at førtidspension ikke kan tilkendes personer, hvis arbejdsevnen kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og/eller behandlingsmæssige foranstaltninger. En sag om førtidspension kan derfor først påbegyndes, når det er konstateret, at alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. For at sikre ensartet og veldokumenteret sagsbehandling og derved sikre retssikkerheden for borgeren anvendes arbejdsevnemetoden 6. Arbejdsevnemetoden kan sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og at personen medinddrages i sagsbehandlingen. I den forbindelse udarbejdes en ressourceprofil, der omfatter 12 elementer, herunder uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, helbred mv. Emner, der alle repræsenterer emner i personens liv, som kan have relevans i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Den samlede ressourceprofil danner grundlag for vurderingen af personens arbejdsevne. Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Samtalen med borgeren er afgørende for, hvilke elementer i ressourceprofilen, det er relevant at arbejde videre med samt, i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. 7 Sagen overgår til behandling i kommunalbestyrelsen efter reglerne for førtidspension, når de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevne har været afprøvet i praksis, og der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling. METODE Analysen er udarbejdet på basis af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og Ankestyrelsen, Data fra er fra perioden fra januar 2004 og frem til august Det er på ikke muligt at hente data om førtidspensionsområdet fra før Data fra Ankestyrelsen stammer fra Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen anvendes til at belyse udviklingen i antallet af førtidspensionister og førtidspensionisternes karakteristika, herunder alder, køn og herkomst. Førtidspensionisternes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, tidligere indkomst og primære diagnose belyses via data fra Ankestyrelsen. Det skal bemærkes, at data om nytilkendelser fra Ankestyrelsen ikke er overensstemmende med data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Her er det særlig grund til at være opmærksom på forskellene i antal påbegyndte forløb fra og nytilkendelser fra Forskellene skyldes for det første, at Ankestyrelsens data er baseret på dataindberetninger fra kommunerne, mens data på er baseret på registerdata. Data fra knytter sig til udbetaling af ydelsen, hvorimod data fra udelukkende knytter sig til tilkendelsen af førtidspension. Det vil med andre ord sige, at data fra ikke kan sammenlignes direkte med data fra Ankestyrelsens database, Data fra Ankestyrelsen anvendes til at belyse, hvorfor folk tilkendes førtidspension, og om disse personer besidder 6 Socialministeriet (2001): Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. 7 Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

12 bestemte karakteristika. Data fra anvendes til at beskrive status og udvikling på førtidspensionsområdet. Hvor det er muligt, inddrages data på kommunalt og regionalt niveau samt landstal. Flere af dataene fra Ankestyrelsen kan imidlertid ikke opdeles på kommune- eller regionsniveau, hvorfor der, af mangel på bedre, alene analyseres i forhold til landstal. Unge er i analysen defineret som personer under 30 år. Data fra vil her være baseret på personer i alderen år, mens data fra vil være baseret på personer i alderen år. Inddelingen kan være lidt misvisende, da førtidspension først kan tilkendes, når personer fylder 18 år. Data fra og tager imidlertid ikke højde for dette aspekt. OMFANG OG UDVIKLING I ANTALLET AF UNGE FØRTIDSPENSIONISTER I august 2009 modtog i alt fuldtidspersoner førtidspension i Nordjylland, heraf var 1.169, svarende til 4,5%, unge i alderen år. På landsplan modtog i alt fuldtidspersoner førtidspension, heraf var 4,3% unge i alderen år. I august 2009 modtog 6,7% af den nordjyske befolkning førtidspension. De unge førtidspensionister under 30 år udgør i Nordjylland 0,2% af befolkningen. På landsplan ser forholdene tilsvarende ud. Som nævnt er antallet af unge nordjyske førtidspensionister i alderen år steget med 15% fra januar 2004 til august 2009, mens der i samme periode er sket et fald på 8% i antallet af førtidspensionister generelt. Yderligere opdeling af gruppen viser imidlertid, at der især er sket en stigning i antallet af helt unge førtidspensionister mellem 16 og 19 år. Udvikling i antallet af unge førtidspensionister, januar august 2009 Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år Nordjylland 42% 32% 3% Hele landet 37% 32% 6% Kilde: Antallet af nordjyske førtidspensionister i alderen år er steget med hele 42%, mens førtidspensionister i alderen år og år er steget med 32% henholdsvis 3% i perioden. På landsplan ses den samme tendens. Her er stigning for de årige dog ikke helt så kraftig som i Nordjylland. Her er der kun sket en stigning på 37%. I faktiske tal svarer procentstigningerne til en stigning på 34 førtidspensionister i alderen år, 105 nye førtidspensionister i alderen år og endelig 17 nye førtidspensionister i alderen år. 8 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

13 Mens antallet af førtidspensionister er faldet i flertallet af de nordjyske kommuner, så er antallet af førtidspensionister under 30 år steget i samtlige kommuner, bortset fra i Frederikshavn/Læsø kommuner, hvor der er sket et lille fald. Den største stigning ses i Jammerbugt Kommune, hvor antallet af unge fuldtidsmodtagere af førtidspension er steget med hele 88%. Udvikling i antal fuldtidspersoner på førtidspension, opdelt på alder og kommuner, januar 2004-august % 80% 60% Procent 40% 20% 0% -20% -40% Under 30 år 4% 26% -1% 1% 88% 19% 33% 0% 29% 16% 15% 17% år -7% -19% 7% -10% 19% -24% -4% -33% -6% -21% -9% -1% år 2% 1% 7% 12% 19% -4% 3% 12% 2% -3% 4% 5% år -2% -5% 0% -7% -5% 5% 0% -9% -8% 1% -3% -4% 60+år -25% -23% -24% -18% -20% -20% -27% -24% -24% -23% -23% -21% I alt -9% -10% -6% -6% 1% -7% -6% -12% -10% -9% -8% -7% Kilde: Aalb Brslev Fr.havn/ Læ Hjø Jamb Marfjd Mors Rebi Thi Vesthi m NJL DK Der skal ved procentberegningerne tages højde for, at der i nogle kommuner regnes på meget få personer. I følgende tabel ses, hvor mange unge førtidspensionister, der er i kommunerne i august 2009 samt den faktiske stigning siden januar 2004 til august Tabel: Unge førtidspensionister, status og udvikling Aal Brslev Fr.havn/Læ Hjø Jambgt Marfjrd Mors Reb Thi Vesthim NJL DK Fuldtidspersoner, aug år år år I alt Udvikling jan 04-aug år år år Udvikling (antal i alt) Udvikling (pct.) 4% 26% -1% 1% 88% 19% 33% 0% 29% 16% 15% 17% Kilde: Af tabellen fremgår, at der fra januar 2004 til august 2009 er blevet 156 flere unge nordjyske førtidspensionsmodtagere. Heraf stammer hele 57 personer fra Jammerbugt Kommune, dvs. at godt hver tredje nye unge førtidspensionister i Nordjylland stammer fra Jammerbugt Kommune. Det er opsigtsvækkende taget i betragtning, at kun 5% af den nordjyske befolkningen i alderen år er bosat i Jammerbugt Kommune. Problemstillingen er illustreret i nedenstående graf. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

14 De nordjyske kommuners andel af. Kilde: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% Udvikling, jan.04-aug.09 4% 26% -1% 1% 88% 19% 33% 0% 29% 16% Andel af nordjysk stigning 7% 12% -1% 1% 37% 9% 10% 0% 16% 10% Andel af de unge nordjyske førtidspensionister bosat i kommunen, aug Andel af nordjysk befolkning, år, bosat i kommunen, 2008 Aal Brslev Fr.havn/L æ Hjø Jambgt Marfjrd Mors Reb Thi Vesthim 27% 8% 9% 12% 10% 7% 5% 2% 9% 9% 43% 5% 9% 10% 5% 7% 3% 4% 7% 6% Figuren viser 1) den relative stigning i antallet af unge førtidspensionister, 2) kommunens bidrag til stigningen i antallet af unge førtidspensionister i Nordjylland fra januar 2004 til august 2009, 3) hvor stor en andel af de unge nordjyske førtidspensionister, der bor i kommunen og endelig 4) hvor stor en andel af den unge nordjyske befolkning i alderen år (2008-tal), der er bosat i de enkelte kommuner. På den måde bliver det muligt at sætte udviklingen i antallet af unge førtidspensionister i kommunerne i relation til andre faktorer. Figuren viser bl.a., at 27% af regionens unge førtidspensionister har bopæl i Aalborg Kommune. Det er umiddelbart en stor andel, men her er det væsentligt, at hele 43% af den nordjyske befolkningen i alderen år også er bosat i netop Aalborg Kommune. For flere af de andre kommuner ses, at andelen af unge bosat i kommunen er mindre end andelen af unge førtidspensionister. Det gør sig bl.a. gældende for Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Morsø, Thisted og Vesthimmerlands kommuner. Jammerbugt Kommune skiller sig ud ved, 1) at have en stigning i antallet af unge førtidspensionister på hele 88%, 2) ved at stå for mere end en 1/3 af stigning i antallet af unge nordjyske førtidspensionister og det til trods for, at kun 5% af den unge nordjyske befolkning er bosat i kommunen. Udviklingen i Jammerbugt Kommune giver sig også udslag i, at hele 10% af regionens unge førtidspensionister er bosat i Jammerbugt Kommune til trods for, at kun 5% af regionens unge bor i kommunen. Hertil skal det bemærkes, at Jammerbugt Kommune er den eneste nordjyske kommune, hvor der har været en stigning i antallet af førtidspensionister generelt i den målte periode. Jammerbugt Kommune har oplyst, at forskellene mellem kommunerne kan hænge samme med, at nogle kommuner, heriblandt Jammerbugt Kommune, har flere institutioner for unge med psykiske og/eller fysiske handicap end andre kommuner. Her har kommunen forpligtelse til at foretage sagsbehandling for borgere, der bor på institutionerne og opholdssteder. Her er det væsentligt, at fx Jammerbugt Kommune vil stå som tilkendelseskommune, men i flere tilfælde vil beboerne fra bo- og opholdsstederne flytte tilbage til den oprindelige kommune. Desuden kan forskellene afspejle forskelle i praksis og den kommunale politik på handicap- og førtidspensionsområdet. Eksempelvis har Jammerbugt Kommune oplyst, at 10 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

15 man oplever en tilflytning af familier med særlige behov, fx som følge af børn med handicap. Her spiller kommunens politik på bl.a. handicapområdet en væsentlig rolle og kan altså være med til, at Jammerbugt Kommune reelt har flere unge, der har psykiske og/eller fysisk handicap, der betyder, at de vil være berettigede til en førtidspension. Af den tidligere figur ses, at tilgangen af unge førtidspensionister fra Aalborg, Fr.havn/Læsø, Hjørring og Rebild kommuner er relativt lille set i forhold til kommunernes andel af den nordjyske befolkning i alderen år. Samtidig er tilgangen af unge førtidspensionister fra Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Mors, Thisted og Vesthimmerland relativ stor set i forhold til kommunernes andel af den unge nordjyske befolkning. Udover at der er væsentlige forskelle i udviklingen i antallet af unge førtidspensionister fra kommune til kommune, så er der også forskel på, hvor stor en andel unge førtidspensionister udgør af den samlede gruppe af førtidspensionister i kommunerne. I Nordjylland udgør unge ca. 5% af gruppen, mens unge udgør 4% af førtidspensionisterne på landsplan. Aldersfordeling blandt førtidspensionister. August % 80% 60% 40% 20% 0% 60+år 26% 26% 26% 24% 24% 25% 22% 27% 25% 26% 25% 26% år 39% 37% 39% 36% 35% 39% 39% 37% 38% 37% 38% 38% år 22% 23% 22% 24% 23% 23% 25% 26% 24% 22% 23% 22% år 10% 9% 9% 12% 11% 9% 10% 7% 10% 9% 10% 10% Under 30 år 4% 6% 4% 5% 7% 4% 4% 3% 4% 6% 5% 4% Kilde: Aalb Brslev Fr.havn/ Læ Hjø Jamb Marfjd Mors Rebi Thi Vesthim NJL DK I august 2009 udgjorde unge førtidspensionister mellem 3% og 7% af den samlede gruppe af førtidspensionister i de nordjyske kommuner. I Rebild Kommune udgjorde unge kun 3% af førtidspensionisterne, mens unge udgjorde 7% af førtidspensionisterne i Jammerbugt Kommune. En analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland fra august 2008 viser, at de unges relative andel i de nordjyske kommuner udgjorde mellem 3,1% og 5,8% af den samlede gruppe af førtidspensionister 8. Det ser altså ud til, at unge under 30 år er kommet til at udgøre en større andel af førtidspensionisterne. Påbegyndte forløb Antallet af påbegyndte forløb er selvfølgelig af interesse, da det kan give et billede af om der over tid er sket udsving i antallet af nytilkendelser af førtidspension. 8 Beskæftigelsesregion Nordjylland, oktober 2008: Færre modtagere af førtidspension. Udvikling i førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

16 Der skete et kraftigt fald i antallet af påbegyndte forløb i starten af Det er formentlig sket som følge af implementeringen af det nye beskæftigelsessystem. I løbet af 2007 stiger antallet af påbegyndte forløb, og gennem 2008 og 2009 har antallet af påbegyndte førtidspensionsforløb ligget på et højere niveau end før kommunesammenlægningen. Det kan måske være et udtryk for, at kommunerne indhenter de sager, som har ligget stille i starten af Antal påbegyndte forløb med førtidspension, Nordjylland, januar 2004-august 2009 Antal Kilde: Jan 2004 Apr 2004 Jul 2004 Okt 2004 Jan 2005 Apr 2005 Jul 2005 Okt 2005 Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Også på landsplan ses et kraftigt fald i antallet af påbegyndte forløb med førtidspension i starten af 2007 efterfulgt af en stigning. Til forskel fra Nordjylland har antallet af påbegyndte forløb dog stabiliseret sig omkring det samme niveau som før kommunesammenlægning, hvorimod antallet af påbegyndte forløb med førtidspension i Nordjylland har stabiliseret sig på et højere niveau. Af følgende graf ses antal påbegyndte forløb for unge i perioden januar 2004 til august Antal påbegyndteforløb med førtidspension, årige, Nordjylland, januar 2004-august 2009 Antal påbegyndte forløb Kilde: 12 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension Jan 2004 Apr 2004 Jul 2004 Okt 2004 Jan 2005 Apr 2005 Jul 2005 Okt 2005 Jan 2006 Apr 2006 Jul 2006 Okt 2006 Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Også for de unge førtidspensionister er der en opadgående tendens efter januar Antallet af påbegyndte forløb er dog så lavt, at det ikke vil give mening at opdele på de nordjyske kommuner. På landsplan har antallet af årige, der påbegynder et forløb med førtidspension, stabiliseret sig på nogenlunde samme niveau som før kommunalreformen,

17 mens antallet af unge nordjyder, der påbegynder et forløb med førtidspension fortsat ligger på et højere niveau, om end med store udsving. Det kan umiddelbart undre, hvorfor antallet af påbegyndte forløb ikke falder tilbage på det samme niveau som før kommunesammenlægningerne. Et par af årsagerne kan være den særlige indsats Ny Chance Til Alle, hvor kontant- og starthjælpsmodtagere skulle have en ekstraordinær indsats i perioden 1. juli 2006 til 30. juni Hensigten med indsatsen var, at give langvarige kontant- og starthjælpsmodtagere adgang til aktivering, og på den måde bane vejen for, at de kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Indsatsen var overordnet set en succes, men bl.a. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) fremhæver, at indsatsen formentlig også har haft den bagside, at en del af målgruppen er blevet afklaret til førtidspension 9. Desuden kan det faktum, at der er blevet lavet ny organisering og ny personalesammensætning i forbindelse med kommunesammenlægningen have betydet, at der er kommet nye øjne på og andre vurderinger af sagerne. Udviklingen på førtidspensionsområdet er overraskende set i lyset af, at arbejdsmarkedet gennem store dele af 2006, 2007 og 2008 var præget af faldende ledighed og mangel på arbejdskraft. I denne perioden burde det altså have været lettere at få udplaceret borgere med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår. HVEM ER DE UNGE FØRTIDSPENSIONISTER? I det følgende gives en karakteristik af førtidspensionisterne med hensyn til køn, herkomst, uddannelse, tidligere indkomst, branchetilhørsforhold, diagnoserne bag tilkendelse af førtidspension og endelig sammenhængen mellem førtidspensionisternes branchetilhørsforhold og diagnoserne. Køn Som nævnt spænder ændringen i antallet af unge førtidspensionister fra januar 2004 til august 2009 fra et fald på 1% i Frederikshavn/Læsø kommuner til en stigning på 88% i Jammerbugt Kommune. Yderligere analyse af udviklingen viser, at den største procentvise stigning er sket for unge kvindelige modtagere af førtidspension. Antallet af unge kvindelige førtidspensionsmodtagere er steget med 18% i Nordjylland og 22% på landsplan. For mænd er der sket en stigning på 14% hhv. 13%. Af følgende graf ses, at der er store kommunale forskelle i udvikling for unge kvindelige og mandlige førtidspensionister. 9 Jean-Pierre Morel (december 2009: Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension?. CABI BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

18 Udvikling i antal unge førtidspensionister, fordelt i forhold til køn og kommuner, januar 2004-august % 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Aal Kvinder -3% 73% -5% 11% 57% 59% 14% 36% 30% 11% 18% 22% Mænd 9% 4% 2% -6% 123% -4% 48% -27% 29% 19% 14% 13% Kilde: Brslev Fr.havn /Læ Hjø Jambgt Mrfjrd Mors Rebld Thi Vesthi m NJL DK Umiddelbart kan der ikke gives nogle entydige forklaringer på, hvorfor antallet af unge kvindelige førtidspensionister stiger mere end for mændene. Det er dog værd at bemærke, at kvinder udgør en større andel af personer, der modtager kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse. Det vil med andre ord sige, at rekrutteringsgrundlaget til førtidspension er større for kvinder end for mænd. Der skal ved læsning af figuren tages højde for, at procentberegningerne for flere af kommunernes er baseret på et relativt lille talmateriale. De faktiske tal fremgår af følgende tabel. Tabel: Unge fuldtidsmodtagere af førtidspension, køn og kommuner, status og udvikling Antal unge fuldtidspersoner Udvikling (antal) Udvikling (pct.) August 2009 Jan 2004-aug 2009 Jan 2004-aug 2009 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Aal % 9% Brslev % 4% Fr.havn/Læ % 2% Hjø % -6% Jambgt % 123% Mrfjrd % -4% Mors % 48% Rebld % -27% Thi % 29% Vesthim % 19% NJL % 14% DK % 13% Kilde: Tabellen tydeliggør, at den kraftige procentvisestigning i antallet af unge nordjyske kvinder, der modtager førtidspension, dækker over en stigning på 77 fuldtidspersoner. Her er antallet af unge nordjyske kvinder på førtidspension steget fra 434 til 511 fuldtidspersoner, mens an- 14 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

19 tallet af unge nordjyske mænd, der modtager førtidspension faktisk er steget med 79 fuldtidspersoner, fra 579 til 658 fuldtidspersoner. Antallet af unge mænd, der modtager førtidspension er altså steget mere end for unge kvinder, når der måles i antal. Den procentvise stigning er imidlertid størst for de unge kvinder. Til trods for at der er sket en relativ kraftig tilgang af unge kvinder til førtidspensionsordningen i de senere år, så udgør unge kvinder fortsat en mindre del af de unge førtidspensionister end mændene. Her udgør unge mænd 56% af førtidspensionisterne, mens kvinderne udgør 44%. Igen er der store forskelle fra kommune til kommune. Det vil med andre ord sige, at mænd udgør en større andel af de unge førtidspensionister end kvinder, men forskellen mellem de to køn er blevet mindre i perioden. Unge førtidspensionister, køn, relativ fordeling, august % 80% 60% 40% 20% 0% Aal Andel mænd 60% 57% 59% 53% 55% 51% 61% 42% 53% 56% 56% 56% Andel kvinder 40% 43% 41% 47% 45% 49% 39% 58% 47% 44% 44% 44% Kilde: Brslev Fr.hav n/læ Hjø Jamb gt Mrfjrd Mors Rebld Thi Vesthi m NJL DK I de nordjyske kommuner udgør kvinder mellem 39% og 58% af de unge førtidspensionister. Rebild Kommune er den eneste nordjyske kommune, hvor kvinder udgør over halvdelen af de unge førtidspensionister. Herkomst I august 2009 udgjorde personer med dansk oprindelse 94% af førtidspensionisterne i Nordjylland. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgjorde 2%, svarende til 550 fuldtidspersoner, mens indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 4%, svarende til fuldtidspersoner. Gruppen af indvandrere og efterkommere udgør en mindre andel af førtidspensionisterne i Nordjylland end på landsplan. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere 13% af målgruppen, heraf udgør indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3%, mens indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 10% af førtidspensionisterne. På landsplan er indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikkevestlige lande overrepræsenteret blandt førtidspensionisterne set i forhold til deres andel af befolkningen. Det gør sig ikke gældende i den nordjyske region. Af de indvandrere og efterkommer, der modtager førtidspension, og som har bopæl i Nordjylland, er kun 44 fuldtidspersoner under 30 år. Af følgende figur ses udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 2004 til august 2009 fordelt i forhold til alder og herkomst. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

20 Antal fuldtidspersoner, udvikling januar 2004 til august 2009, alder og herkomst 120% 100% 80% Procent 60% 40% 20% 0% -20% -40% Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande Nordjylland DK under 30 år 15% 100% 22% 14% 27% 47% år -10% 67% 3% -6% -6% 64% år 2% -10% 79% -2% -15% 83% år -5% -10% 94% -9% -12% 81% 60+ år -24% -5% -2% -22% -27% 15% I alt -9% -4% 52% -11% -18% 64% Kilde: Mens antallet af førtidspensionister med dansk eller vestlig herkomst er faldet, er der sket en kraftig stigning i antallet af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande. En stigning på 52% i Nordjylland og 64% på landsplan Det er opsigtsvækkende, da antallet af førtidspensionister med dansk eller vestlig herkomst er faldet både i Nordjylland og på landsplan. For gruppen af unge førtidspensionister ses, at der er sket en stigning for alle tre grupper. Stigningen er dog kraftigst for unge med vestlig herkomst. I Nordjylland er indvandrere og efterkommere primært bosat i Aalborg Kommune. Det gør sig også gældende for gruppen af førtidspensionister. Af de nordjyske indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, bor 38%, svarende til 603 fuldtidspersoner, i Aalborg Kommune. Af de årige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, i Nordjylland, bor de 20 i Aalborg Kommune. Der er altså meget få unge indvandrere og efterkommere, der modtagere førtidspension, som bor i andre nordjyske kommuner. Da talmaterialet er så begrænset, vil der ikke blive foretaget yderligere analyse af de årige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension fordelt på kommuner. Uddannelse Data fra Ankestyrelsen gør det muligt at belyse uddannelsesniveauet blandt de personer, der får tilkendt førtidspension. Dette lader sig ikke gøre ved hjælp af data fra I afsnittet analyseres i forhold til landstal, da det ikke er muligt at hente kommunale eller regionale tal. 46% af de personer, der fik tilkendt en førtidspension i 2008 havde grundskole som den højeste fuldførte uddannelse, mens 26% havde en erhvervsfaglig uddannelse. Både mandlige og kvindelige førtidspensionister har som oftest en grundskole uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse bag sig. Dog har lidt flere mandlige end kvindelige førtidspensionister gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, mens kvinderne i højere grad har gennemført en kort eller mellemlang videregående uddannelse. For de unge, der har fået tilkendt førtidspension i 2008, gælder, at hele 83% kun har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Uddannelsesniveauet er altså markant lavere for 16 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

21 unge førtidspensionister, og i langt de fleste tilfælde er der tale om unge, der aldrig har fået gennemført en kompetencegivende uddannelse. Højeste gennemførte uddannelse for personer, der har fået tilkendt førtidspension, Danmark, Procent år år år år år I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andet/ingen uddannelse Uoplyst Kilde: Ankestyrelsen, FOP2 For de unge førtidspensionister ses, at en lidt højere andel af de unge kvinder har gennemført en kompetencegivende uddannelse end de unge mænd. Her har 80% af de unge kvindelige førtidspensionister grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, mens dette gør sig gældende for 85% af de unge mandlige førtidspensionister. En lidt højere andel af kvinderne har gennemført en gymnasial uddannelse eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Personer, der fik tilkendt førtidspension i 2008, har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end befolkningen generelt. For befolkningen generelt gælder, at 30% har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, mens det gør sig gældende for 46% af førtidspensionisterne. For unge under 30 år viser yderligere analyse, at 48% har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. For unge førtidspensionister under 30 år har 83% grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har via en specialkørsel fra Ankestyrelsen vist, at førtidspensionister har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end befolkningen. Dertil kommer, at personer med en relativt kort uddannelse er overrepræsenteret blandt dem, der får tilkendt førtidspension som følge af en psykisk diagnose. Der er således få med en lang videregående uddannelse, der får førtidspension som følge af en psykisk diagnose. Her skal det dog påpeges, at nogle diagnoser, fx mental retardering, forhindrer de pågældende i at tage en uddannelse. Det kan bidrage til at forklare forskellen mellem befolkningens uddannelsesniveau og uddannelsesniveauet blandt førtidspensionister DA (Juni 2009): Førtidspension og fleksjob BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

22 Højeste gennemførte uddannelse for unge mænd og kvinder, der har fået tilkendt førtidspension i 2008, Danmark Procent Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Mænd Kvinder Kilde: Ankestyrelsen, FOP4 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Andet/ingen uddannelse Uoplyst Ovenstående resultater peger på, at personer, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, i langt højere grad får tilkendt en førtidspension end personer med en anden uddannelsesbaggrund. For de ældre generationer kan den høje andel af førtidspensionister uden en kompetencegivende uddannelse hænge sammen med, at mange ufaglærte/personer uden kompetencegivende uddannelse vil arbejde inden for erhverv, der er præget af hårdt fysisk arbejde og dermed nedslidning. For unge der har haft begrænset mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, kan den høje andel uden en kompetencegivende uddannelse hænge sammen med, at de får tilkendt førtidspension i så tidlig en alder, at de endnu ikke har haft tid og mulighed for at gennemføre en uddannelse. For unge ledige, der har kompetencer til at gennemføre en uddannelse vil en førtidspension ikke kunne komme på tale. I de nordjyske kommuner tegner der sig et klart billede af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og antallet af førtidspensionister. Jo lavere uddannelsesniveau, jo større andel af befolkningen er førtidspensionister. Af følgende figur ses andelen af befolkningen med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og andelen af befolkningen, der modtager førtidspension i kommunerne, Nordjylland og Danmark. 18 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension

23 Førtidspension og uddannelse Procent 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Fuldtidsmodtagere af førtidspension i pct. af befolkningen (16-66 år, aug. 2009) Andel af befolkning med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2008) Mors Thi Vesthi m Marfjd Jmbgt Brslv Hjø Frhavn /Læ Aal Rbld NJL DK 10,8% 9,1% 7,5% 7,3% 7,1% 7,0% 7,0% 6,7% 5,5% 4,7% 6,7% 6,6% 41% 37% 37% 36% 37% 34% 35% 36% 28% 32% 33% 29% Kilde: Det er ikke kun i Nordjylland, der er store kommunale forskelle på førtidspensionsområdet. Flere instanser har påvist, at der på landsplan er store kommunale forskelle i både omfanget af og udviklingen i antallet af førtidspensionister. Dertil kommer forskelle i tilkendelsespraksis i kommunerne 11. DA har i den forbindelse påvist, at der er en sammenhæng mellem en kommunes rammevilkår og hvor mange førtidspensionister, der bor i kommunen. Dog er det interessant, at rammevilkårene ikke spiller ind i forhold til nytilkendelser af førtidspension. Her er der vid forskel på, hvornår en psykisk sygdom udløser en førtidspension. OECD har her påvist, at Danmark er blandt de 30 OECD lande, hvor forskellene i tilkendelse af førtidspension er størst på tværs af kommuner. OECD argumenterer i den forbindelse for, at da Danmark er et lille land, så kan forskellene i kommunernes tilkendelse af førtidspension ikke forklares i forskelle i befolkningens helbredstilstand i kommunerne 12. Tidligere indkomst I det følgende belyses hvilken tilknytning personer, der fik tilkendt førtidspension i 2008, havde til arbejdsmarkedet forud for tilkendelse af førtidspension. Dette gøres ved at se nærmere på personernes indkomst på tidspunktet for ansøgning om førtidspension. Der analyseres i afsnittet i forhold til landstal, da det ikke er muligt at hente kommunale eller regionale data på dette felt. Kun 3,1% af førtidspensionisterne var i arbejde som selvstændig, lønmodtager, topleder eller medarbejdende ægtefælle på ansøgningstidspunktet. Det er i sig naturligt nok, da førtidspensionssager som oftest vil udspringe af et sagsforløb i kommunen. Førtidspensionisternes indkomst på ansøgningstidspunktet viser da også, at 40,4% modtog kontant- eller starthjælp forud for ansøgning om førtidspension og 37,1% modtog sygedagpenge. Endelig er det interessant, at 4,9% af førtidspensionisterne var helt foruden indkomst på ansøgningstidspunktet. 11 Agenda. Arbejdsmarkedspolitisk Analyse, 11. februar 2010, nr. 2: Århus er Danmarks sygeste by? ; Ankestyrelsens Temaanalyser: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i ; SAM- SPIL.INFO (3. februar 2010, nr. 24): Forskelligt hvor ofte storbyer tildeler varige ydelser.; Kolodziejczyk, Christophe m.fl. (2009): Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob : København. AKF; SAMSPIL.INFO (7. oktober 2009, nr. 20): Mange tilkendelser af førtidspension og fleksjob kunne undgås og Morgenavisen Jyllands-Posten (12.februar 2010): Provinsbyer parkerer flere på førtidspension. 12 DA (Juni 2009): Førtidspension og fleksjob BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Februar

24 For unge førtidspensionister ser forholdene imidlertid helt anderledes ud. Her har størstedelen enten modtaget kontant- eller starthjælp eller været helt foruden indkomst forud for ansøgning om førtidspension. Her har 61,6% modtaget enten kontant- eller starthjælp, mens 21,9% ikke har haft nogen registreret indkomst. Her skal der naturligvis tages højde for, at flere af de helt unge førtidspensionister formentlig er blevet forsørget af deres forældre indtil det fyldte 18. år. Det vil bl.a. ske i de tilfælde, hvor et (medfødt) handicap ligger til grund for tilkendelse af førtidspension (herom senere). Kun 0,6% af de unge førtidspensionister har haft en indkomst fra et arbejde som lønmodtager eller topleder og kun 0,4% har modtaget SU forud for tilkendelse af førtidspension. Overordnet set må det altså konkluderes, at oversigten over førtidspensionisternes indkomstgrundlag viser, at langt størstedelen af de unge, der tilkendes førtidspension, ikke har haft nogen nævneværdig kontakt til hverken arbejdsmarkedsmarkedet eller uddannelsessystemet forud for tilkendelse af førtidspension. Dette underbygges af, at analysen viser, at kun en lille andel har haft en tilknytning til en branche inden for 5 år før ansøgning om førtidspension (herom senere). Tabel: Nytilkendtes indkomst forud for tilkendelse af førtidspension, 2008, Danmark, (pct.) år år år år år I alt Arbejde som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle 0,0 0,1 0,2 0,3 0,6 0,2 Arbejde som lønmodtager eller topleder 0,6 1,2 1,9 4,3 5,2 2,9 Efterløn eller overgangsydelse 0,0 0,0 0,0 0,0 4,2 0,4 Sygedagpenge 8,9 26,8 34,3 49,5 44,2 37,1 Barselsdagpenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-dagpenge 0,1 0,1 0,2 0,3 0,2 0,2 Ledighedsydelse 2,4 7,8 9,8 10,9 4,1 8,7 Orlovsydelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 SU 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Revalidering 2,2 1,7 1,5 0,9 0,1 1,2 Kontanthjælp/starthjælp 61,6 58,0 46,5 25,8 28,4 40,4 Ansat i Fleksjob/skånejob 0,4 0,9 1,5 2,6 1,9 1,7 Fleksydelse 0,0 0,2 0,4 0,6 0,7 0,4 Ydelse efter integrationsloven 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 Anden indkomst 0,1 0,0 0,1 0,2 0,4 0,1 Ingen indkomst 21,9 2,1 2,5 2,8 6,0 4,9 Uoplyst 1,2 1,0 1,0 1,6 4,0 1,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Ankestyrelsen, FOP4 For de andre aldersgrupper består den tidligere indkomst som oftest af kontant- eller starthjælp eller sygedagpenge. De unge førtidspensionister har formentlig ikke modtaget sygedagpenge, fordi de ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor ikke har haft medlemskab af en a-kasse. Dermed er det formentlig kun en lille andel af de unge førtidspensionister, der har været berettiget til sygedagpenge. Yderligere analyser viser, at det især er de helt unge førtidspensionister mellem år, der ikke har haft en indkomst forud for tilkendelse af førtidspension. Her har 67,3% ikke haft en indkomst, mens 29% har modtaget kontant- eller starthjælp. For de årige gælder, at kun 1,5% ikke har haft en indkomst, mens 76,2% har modtaget kontant-/starthjælp. Umiddelbart er det naturligt nok, at de årige ikke har haft en registreret indkomst før tilkendelse af førtidspension. Her er den unge formentlig blevet forsøget af sin familie og er blevet tilkendt førtidspensionen på et så tidligt tidspunkt, at den unge næsten ikke har haft mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Yderligere analyser viser, at kvinder i lidt højere grad end mænd 1) har været foruden indkomst, 2) modtaget sygedagpenge eller 3) ledighedsydelse forud for tilkendelse af førtids- 20 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Unge på førtidspension