Økonomiudvalgets studietur til Solna

Transkript

1 Økonomiudvalgets studietur til Solna november 2011 Deltagere: Borgmester Karin Søjberg Holst (A) 1. viceborgmester Trine Græse (A) 2 viceborgmester Ebbe Skovsgaard (V) Byrådsmedlem Susanne Palsig (F) Byrådsmedlem Gunnar Svendsen (F) Byrådsmedlem Lars Abel (C) Byrådsmedlem Kristian Niebuhr (O) Kommunaldirektør Marius Ibsen Vicekommunaldirektør Hans H. Jensen Byplanchef Britt Vorgod Pedersen

2 Den november 2011 var Økonomiudvalget på studietur til Solna, der er venskabsby til Gladsaxe. Temaet for turen var bæredygtig byomdannelse, byudvikling langs en ny letbane, regional samordning og trængselsafgifter. Dag 1: Hammarby Sjöstad og Stockholms Läns Landsting, regionplan Efter en velkomst frokost, med blandt andet Solnas borgmester Lars Erik Salminen, gik turen til Hammarby Sjöstad. Hammarby Sjöstad Vi indledte med en tur rundt i området, der ligger smukt ud til skærgården og nyder godt af nærheden til vandet. Vi så, hvordan der på relativt kort tid kan skabes en spændende og varieret by. Husene var bygget over rimeligt stramme rammer i forhold til placering, højde, materialer m.v., men alligevel er det lykkedes at skabe et varieret område. Husene er 4-5 etager høje og bygget med en afstand på meter med et maritimt tema. Efter gåturen i området gik vi til Glashus Ett, et informationscenter midt i området. Her berettede Claes Elvung om bydelen. Hammarby Sjöstad er et forholdsvis nyt byområde i den sydlige del af Stockholm Kommune. Området, som tidligere var et meget forurenet, klondykeagtigt område med små erhverv, oplag m.v. og uden ordentlig infrastruktur, var i midt 90 erne tiltænkt en rolle som olympisk by i forbindelse med, at Stockholm bød ind som værtsby for OL2004. Som bekendt gik olympiaden ikke til Stockholm, og i stedet valgte man at udbygge området med boliger og en lille andel erhverv. Første spadestik blev taget i 1997 og fra starten var bæredygtighedstiltag indarbejdet. Der var udarbejdet et miljøprogram, som fastlagde, at områdets miljøbelastning kun skulle være det halve af, hvad der gælder i andre tilsvarende områder. Indsatsen skulle være bred og både handle om energirigtigt byggeri, affaldshåndtering, vand og trafik. Vurderingen er, at indsatsen har medført ekstra omkostninger svarende til 2-4 % af det totale budget. Man har ikke opnået en halvering af miljøbelastningen, men en reduktion på %. Det er først og fremmest ændring af folks adfærd, der er vanskelig. Der er mange flere, der benytter bil end forudsat. En af grundene til dette er muligvis, at der blandt de tilflyttede er en større andel børnefamilier end forventet. Trods dette er andelen af folk, der benytter bil til arbejde 40 % mindre end i resten af Stockholm. 79 % benytter gang, cykel eller kollektiv transport. Området betjenes af både bus, letbane og en gratis passagerbåd. Der er også arbejdet meget med det grønne i området. Der er skabt faunapassager til et nærliggende naturområde, og der er etableret kanaler, som kan optage ekstra vand ved store regnskyl.

3 fælles europæiske planperspektiv ESDP, der taler om samarbejde i byregioner med flere centre. I Stockholm arbejdes der således med flere regionale bykerner, som alle skal have stor tilgængelighed. Der er arbejdet med en integreret og helhedsorienteret tilgang for vand, affald og energi. Affald komposteres og udnyttes til biogas, der benyttes til både varme og elektricitet. Varmen fra spildevandet udnyttes også. Der benyttes solvarme til opvarmning af vand, og solceller producerer elektricitet. Der bor ca. 2 millioner i Stockholmsregionen, og der er en tilvækst på 1,5 2 % om året. Det betyder, at regionen frem til 2030 vil vokse med noget, der svarer til Göteborg. Der skal derfor passes på ressourcerne, som skal udnyttes bedre. Folk skal bo tæt, men grønt, og der skal være fokus på klima, tryghed og åbenhed. En stor udfordring er, at få udviklet transportsystemet, uddannelse og anden infrastruktur i takt med den øgede befolkning. Trængselsafgifter Stockholm gennemførte i 2006 et forsøg med trængselsafgifter over et halvt år. Efter en afstemning blev forsøget gjort permanent i Afgifterne gælder mellem kl og på hverdage. Stockholms Läns Landsting, regionplan Fra Hammarby Sjöstad gik turen med letbane og S-tog til Stockholms Läns Landsting, hvor vi mødte to regionplanlæggere, der berettede om den regionale udviklingsplan for Stockholmsregionen med fokus på trafik og byudvikling samt trængselsafgifter. Regionen består af 26 kommuner. Visionen er, at regionen skal være Europas mest attraktive storbyregion. Regionen står for sygehusene, kollektiv trafik samt en regionplanlægning, der ikke er bindende, men som skal bidrage til at samordne kommunernes planlægning. Man samarbejder med flere andre län for at få en fælles langsigtet plan. Et af udgangspunkterne for samarbejdet er det Samtidig med indførelsen af trængselsafgifter udviklede man et net af direkte buslinjer med få stoppesteder, og der skete en markant markedsføring af den nye kapacitet inden for den kollektive transport. Solna ligger på grænsen til Stockholms kommune, og betalingsringen ligger i kommunegrænsen. Resultatet har været ca. 20 % færre biler, hvor af halvdelen stammer fra pendling og den anden halvdel fra fritidsrejser og indkøb. 3

4 Om aftenen var Solna vært ved en flot middag i regisørvillaen i den gamle filmby. Dag 2: Byudvikling i Solna og besøg på projektkontoret for Tværbanens udbygning Formiddagen tilbragte vi i Stadshuset i Solna, hvor borgmester Lars Salminen først fortalte om aktuelt fra Solna, stadsarkitekt Eva Darolf Linnros og planarkitekt Karolona Gustavsson redegjorde efterfølgende for udbygning i forbindelse med den nye tværbane (letbane), og til slut berettede viceordførende i kommunestyrelsen Anders Ekegren om finansiering og organisering af projekter. Gladsaxe Kommune holdt et lille oplæg om aktuelt fra Gladsaxe med fokus på byomdannelse i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark. Der bor ca i Solna, og med en vækst på 1,8 % om året forventer man at nå omkring indbyggere i % bor i villa, mens resten bor i flerfamiliehuse. Stort set alle er i job, der er kun 252 familier på offentlig forsørgelse. Byudvikling i Solna Der er gang i byudviklingen mange steder i Solna. Der bygges stationsnært omkring den kommende tværbane og de eksisterende baner. Tværbanen er pt. tænkt at ende ved Solna Station, som har forbindelse til Arenastaden. Herudover etableres to andre stationer i henholdsvis Solna Business Park og Solna centrum. I 2013 forventes banen at åbne til Solna Centrum. Solna Business Park var tidligere et erhvervsområde med tunge virksomheder. Det forvandles nu til et moderne byområde med blandede virksomheder. Solna City ligger centralt i kommunen, og her ligger også stadshuset (rådhuset). Området skal fortættes med flere butikker, boliger, erhverv og kulturelle institutioner i forbindelse med udbygning af letbanen. Der skal skabes en mere tydelig bystruktur blandt andet ved at reducere gaderummene, der i dag er meget dominerende, herved kan man også mindske barriereeffekten. Der forventes en udbygning med erhverv og knap 1000 nye boliger. Arenastaden er et af de store udviklingsområder, her bygges et nyt stort nationalt fodboldstadion til tilskuere, som sammenbygges med et kæmpe butikscenter, hotel, boliger og erhverv. Der kommer ca nye boliger, m 2 til kontor, handel og idræt. Infrastrukturen skal udbygges blandt andet med broer over jernbanen, så man får en høj tilgængelighed. 4

5 (svarende til regionen), som lægger udgifter over på kommunerne, som nu forsøger at lægge udgifter over på bygherrerne. På grænsen til Stockholm er et nyt Karolinska sygehus undervejs sammen med en stor forskningspark. Området udbygges i samarbejde med Stockholm Kommune. Järva og Ulriksdal to store omdannelsesområder udbygges med samlet boliger og i størrelsesorden m 2 erhverv. Udover store de byomdannelsesprojekter hørte vi om, hvordan man i Solna arbejder med fortætning i de eksisterende byområder først og fremmest i bydelen Huvudsta. Solna ønsker at fastholde værdierne i området, men vil samtidig gøre det mere bymæssigt. Der arbejdes med at indskrænke gaderum, lægge parkering i konstruktion og bebygge tidligere p-arealer. En mindre attraktiv erhvervsbygning ombygges til boliger. I området kaldet Ingenting, hvor statens bakteriologiske institut har haft til huse, udvikles med 700 nye boliger og m 2 erhverv. Finansiering og organisering af projekter Anders Ekegren berettede om, at der op gennem 90 erne er sket et paradigme skift, så projekterne skal kunne stå på egne ben. Tidligere har staten i stort omfang subsidieret, men nu er nye boliger i højere grad en indtægtskilde. Det betyder også, at kommunernes rolle har ændret sig fra at være en væsentlig byggeaktør til nu først og fremmest at skulle varetage myndighedsrollen. Generelt kan man se en udvikling, hvor staten har lagt udgifter over på landstinget Store infrastruktur projekter finansieres af staten og medfinansiers af landstinget. Den nye tværbane finansieres af stat 50 %, landsting % og de berørte kommuner %. Solna skal bidrage med ca. 100 mio. sv.kr. Ved udbygning af vejnettet i forbindelse med byudvikling lægger kommunerne så vidt muligt omkostningerne over på bygherrerne i forbindelse med udbygningsaftaler som i Danmark. Efter en frokost i Koppartälten var vi på en tur rundt i kommunen for at se de omtalte projekter, inden vi landede i Storstockholms Lokaltrafik (SL) s projektkontor for tværbanens udbygning. Tværbanens udbygning På projektkontoret mødte vi informationsansvarlig Assi Abdel-Baki og produktionsleder for anlæg Ulf Westlund, som fortalte om udbygning af tværbanen og informationsindsatsen i forbindelse hermed. Der er ansat ca. 45 på projektkontoret, og de har ansvar for at planlægge og gennemføre udbygningen af tværbanen. Tværbanen skal aflaste bykernen og styrke de decentrale bykerner og skabe nye forbindelser mellem tunnelbane, bus 5

6 og pendel-tog. Det er en slags hurtig sporvogn, der kører med en max hastighed på 80 km/t og en mindste hastighed på km/t. Kunderne på den etape, som allerede er udbygget, er SL s mest tilfredse kunder. Der kører ca med tværbanen hver dag. Den nordlige del af banen, der er underudbygning omfatter en strækningen på 6,7 km med 8 stop. Assi Abdel-Baki fortalte om arbejdet med at sælge projektet og herunder også byggearbejdet til borgerne. Der er udover filmen udarbejdet hjemmeside, nyhedsbrev, plakater, pjecer og plancheudstillinger om projektet. Etablering af en bro, som kunne skabe problemer i trafikken og mange klager, blev via information gjort til et spændende projekt, som borgerne fulgte positivt med i. SL har gjort meget ud af informationsindsatsen og vi så blandt andet en film, som de har fået udarbejdet, hvor turen med tværbanen simuleres. Programmet indeholder også en funktion, hvor man kan gå rundt og se stationer m.v. fra forskellige sider som i et pc-spil. Ulf Westlund fortalte om, hvordan man har delt strækningen op i mindre enheder og for hver delstrækning arbejdet med detaljerede planer og indgået samarbejde med grundejere og ledningsejere. Der er arbejdet sideløbende med planlægning og projektering, så man løbende har kunnet justere for at få de mest optimale løsninger. Erfaringen viser, at politisk enighed om projektet er vigtig. Desuden har en aftale om at virke fælles for en hurtig gennemførelse været væsentlig sammen med en indsats for at forankre projektet blandt de berørte borgere og virksomheder på strækningerne. Det blev gjort til en oplevelse frem for en gene. Folk strømmede til og klappede, da broen kom på plads en sen aften. Ikke et øje var tørt. Her en borgers kommentar: Efter besøget hos SL s projektkontor var den faglige del af besøget slut. Dagen rundedes af en med en litterær byvandring på Söder i Stieg Larssons fodspor, hvor vi så og hørte om steder, der optræder i Millenium-trilogien, blandt andet hvor Lisbeth Salander boede og færdes. Efterfølgende spiste vi i Gamla Stan. Lørdag morgen gik turen hjem til Gladsaxe. 6