Økonomiudvalgets studietur til Solna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiudvalgets studietur til Solna"

Transkript

1 Økonomiudvalgets studietur til Solna november 2011 Deltagere: Borgmester Karin Søjberg Holst (A) 1. viceborgmester Trine Græse (A) 2 viceborgmester Ebbe Skovsgaard (V) Byrådsmedlem Susanne Palsig (F) Byrådsmedlem Gunnar Svendsen (F) Byrådsmedlem Lars Abel (C) Byrådsmedlem Kristian Niebuhr (O) Kommunaldirektør Marius Ibsen Vicekommunaldirektør Hans H. Jensen Byplanchef Britt Vorgod Pedersen

2 Den november 2011 var Økonomiudvalget på studietur til Solna, der er venskabsby til Gladsaxe. Temaet for turen var bæredygtig byomdannelse, byudvikling langs en ny letbane, regional samordning og trængselsafgifter. Dag 1: Hammarby Sjöstad og Stockholms Läns Landsting, regionplan Efter en velkomst frokost, med blandt andet Solnas borgmester Lars Erik Salminen, gik turen til Hammarby Sjöstad. Hammarby Sjöstad Vi indledte med en tur rundt i området, der ligger smukt ud til skærgården og nyder godt af nærheden til vandet. Vi så, hvordan der på relativt kort tid kan skabes en spændende og varieret by. Husene var bygget over rimeligt stramme rammer i forhold til placering, højde, materialer m.v., men alligevel er det lykkedes at skabe et varieret område. Husene er 4-5 etager høje og bygget med en afstand på meter med et maritimt tema. Efter gåturen i området gik vi til Glashus Ett, et informationscenter midt i området. Her berettede Claes Elvung om bydelen. Hammarby Sjöstad er et forholdsvis nyt byområde i den sydlige del af Stockholm Kommune. Området, som tidligere var et meget forurenet, klondykeagtigt område med små erhverv, oplag m.v. og uden ordentlig infrastruktur, var i midt 90 erne tiltænkt en rolle som olympisk by i forbindelse med, at Stockholm bød ind som værtsby for OL2004. Som bekendt gik olympiaden ikke til Stockholm, og i stedet valgte man at udbygge området med boliger og en lille andel erhverv. Første spadestik blev taget i 1997 og fra starten var bæredygtighedstiltag indarbejdet. Der var udarbejdet et miljøprogram, som fastlagde, at områdets miljøbelastning kun skulle være det halve af, hvad der gælder i andre tilsvarende områder. Indsatsen skulle være bred og både handle om energirigtigt byggeri, affaldshåndtering, vand og trafik. Vurderingen er, at indsatsen har medført ekstra omkostninger svarende til 2-4 % af det totale budget. Man har ikke opnået en halvering af miljøbelastningen, men en reduktion på %. Det er først og fremmest ændring af folks adfærd, der er vanskelig. Der er mange flere, der benytter bil end forudsat. En af grundene til dette er muligvis, at der blandt de tilflyttede er en større andel børnefamilier end forventet. Trods dette er andelen af folk, der benytter bil til arbejde 40 % mindre end i resten af Stockholm. 79 % benytter gang, cykel eller kollektiv transport. Området betjenes af både bus, letbane og en gratis passagerbåd. Der er også arbejdet meget med det grønne i området. Der er skabt faunapassager til et nærliggende naturområde, og der er etableret kanaler, som kan optage ekstra vand ved store regnskyl.

3 fælles europæiske planperspektiv ESDP, der taler om samarbejde i byregioner med flere centre. I Stockholm arbejdes der således med flere regionale bykerner, som alle skal have stor tilgængelighed. Der er arbejdet med en integreret og helhedsorienteret tilgang for vand, affald og energi. Affald komposteres og udnyttes til biogas, der benyttes til både varme og elektricitet. Varmen fra spildevandet udnyttes også. Der benyttes solvarme til opvarmning af vand, og solceller producerer elektricitet. Der bor ca. 2 millioner i Stockholmsregionen, og der er en tilvækst på 1,5 2 % om året. Det betyder, at regionen frem til 2030 vil vokse med noget, der svarer til Göteborg. Der skal derfor passes på ressourcerne, som skal udnyttes bedre. Folk skal bo tæt, men grønt, og der skal være fokus på klima, tryghed og åbenhed. En stor udfordring er, at få udviklet transportsystemet, uddannelse og anden infrastruktur i takt med den øgede befolkning. Trængselsafgifter Stockholm gennemførte i 2006 et forsøg med trængselsafgifter over et halvt år. Efter en afstemning blev forsøget gjort permanent i Afgifterne gælder mellem kl og på hverdage. Stockholms Läns Landsting, regionplan Fra Hammarby Sjöstad gik turen med letbane og S-tog til Stockholms Läns Landsting, hvor vi mødte to regionplanlæggere, der berettede om den regionale udviklingsplan for Stockholmsregionen med fokus på trafik og byudvikling samt trængselsafgifter. Regionen består af 26 kommuner. Visionen er, at regionen skal være Europas mest attraktive storbyregion. Regionen står for sygehusene, kollektiv trafik samt en regionplanlægning, der ikke er bindende, men som skal bidrage til at samordne kommunernes planlægning. Man samarbejder med flere andre län for at få en fælles langsigtet plan. Et af udgangspunkterne for samarbejdet er det Samtidig med indførelsen af trængselsafgifter udviklede man et net af direkte buslinjer med få stoppesteder, og der skete en markant markedsføring af den nye kapacitet inden for den kollektive transport. Solna ligger på grænsen til Stockholms kommune, og betalingsringen ligger i kommunegrænsen. Resultatet har været ca. 20 % færre biler, hvor af halvdelen stammer fra pendling og den anden halvdel fra fritidsrejser og indkøb. 3

4 Om aftenen var Solna vært ved en flot middag i regisørvillaen i den gamle filmby. Dag 2: Byudvikling i Solna og besøg på projektkontoret for Tværbanens udbygning Formiddagen tilbragte vi i Stadshuset i Solna, hvor borgmester Lars Salminen først fortalte om aktuelt fra Solna, stadsarkitekt Eva Darolf Linnros og planarkitekt Karolona Gustavsson redegjorde efterfølgende for udbygning i forbindelse med den nye tværbane (letbane), og til slut berettede viceordførende i kommunestyrelsen Anders Ekegren om finansiering og organisering af projekter. Gladsaxe Kommune holdt et lille oplæg om aktuelt fra Gladsaxe med fokus på byomdannelse i Gladsaxe Erhvervskvarter og Bagsværd Bypark. Der bor ca i Solna, og med en vækst på 1,8 % om året forventer man at nå omkring indbyggere i % bor i villa, mens resten bor i flerfamiliehuse. Stort set alle er i job, der er kun 252 familier på offentlig forsørgelse. Byudvikling i Solna Der er gang i byudviklingen mange steder i Solna. Der bygges stationsnært omkring den kommende tværbane og de eksisterende baner. Tværbanen er pt. tænkt at ende ved Solna Station, som har forbindelse til Arenastaden. Herudover etableres to andre stationer i henholdsvis Solna Business Park og Solna centrum. I 2013 forventes banen at åbne til Solna Centrum. Solna Business Park var tidligere et erhvervsområde med tunge virksomheder. Det forvandles nu til et moderne byområde med blandede virksomheder. Solna City ligger centralt i kommunen, og her ligger også stadshuset (rådhuset). Området skal fortættes med flere butikker, boliger, erhverv og kulturelle institutioner i forbindelse med udbygning af letbanen. Der skal skabes en mere tydelig bystruktur blandt andet ved at reducere gaderummene, der i dag er meget dominerende, herved kan man også mindske barriereeffekten. Der forventes en udbygning med erhverv og knap 1000 nye boliger. Arenastaden er et af de store udviklingsområder, her bygges et nyt stort nationalt fodboldstadion til tilskuere, som sammenbygges med et kæmpe butikscenter, hotel, boliger og erhverv. Der kommer ca nye boliger, m 2 til kontor, handel og idræt. Infrastrukturen skal udbygges blandt andet med broer over jernbanen, så man får en høj tilgængelighed. 4

5 (svarende til regionen), som lægger udgifter over på kommunerne, som nu forsøger at lægge udgifter over på bygherrerne. På grænsen til Stockholm er et nyt Karolinska sygehus undervejs sammen med en stor forskningspark. Området udbygges i samarbejde med Stockholm Kommune. Järva og Ulriksdal to store omdannelsesområder udbygges med samlet boliger og i størrelsesorden m 2 erhverv. Udover store de byomdannelsesprojekter hørte vi om, hvordan man i Solna arbejder med fortætning i de eksisterende byområder først og fremmest i bydelen Huvudsta. Solna ønsker at fastholde værdierne i området, men vil samtidig gøre det mere bymæssigt. Der arbejdes med at indskrænke gaderum, lægge parkering i konstruktion og bebygge tidligere p-arealer. En mindre attraktiv erhvervsbygning ombygges til boliger. I området kaldet Ingenting, hvor statens bakteriologiske institut har haft til huse, udvikles med 700 nye boliger og m 2 erhverv. Finansiering og organisering af projekter Anders Ekegren berettede om, at der op gennem 90 erne er sket et paradigme skift, så projekterne skal kunne stå på egne ben. Tidligere har staten i stort omfang subsidieret, men nu er nye boliger i højere grad en indtægtskilde. Det betyder også, at kommunernes rolle har ændret sig fra at være en væsentlig byggeaktør til nu først og fremmest at skulle varetage myndighedsrollen. Generelt kan man se en udvikling, hvor staten har lagt udgifter over på landstinget Store infrastruktur projekter finansieres af staten og medfinansiers af landstinget. Den nye tværbane finansieres af stat 50 %, landsting % og de berørte kommuner %. Solna skal bidrage med ca. 100 mio. sv.kr. Ved udbygning af vejnettet i forbindelse med byudvikling lægger kommunerne så vidt muligt omkostningerne over på bygherrerne i forbindelse med udbygningsaftaler som i Danmark. Efter en frokost i Koppartälten var vi på en tur rundt i kommunen for at se de omtalte projekter, inden vi landede i Storstockholms Lokaltrafik (SL) s projektkontor for tværbanens udbygning. Tværbanens udbygning På projektkontoret mødte vi informationsansvarlig Assi Abdel-Baki og produktionsleder for anlæg Ulf Westlund, som fortalte om udbygning af tværbanen og informationsindsatsen i forbindelse hermed. Der er ansat ca. 45 på projektkontoret, og de har ansvar for at planlægge og gennemføre udbygningen af tværbanen. Tværbanen skal aflaste bykernen og styrke de decentrale bykerner og skabe nye forbindelser mellem tunnelbane, bus 5

6 og pendel-tog. Det er en slags hurtig sporvogn, der kører med en max hastighed på 80 km/t og en mindste hastighed på km/t. Kunderne på den etape, som allerede er udbygget, er SL s mest tilfredse kunder. Der kører ca med tværbanen hver dag. Den nordlige del af banen, der er underudbygning omfatter en strækningen på 6,7 km med 8 stop. Assi Abdel-Baki fortalte om arbejdet med at sælge projektet og herunder også byggearbejdet til borgerne. Der er udover filmen udarbejdet hjemmeside, nyhedsbrev, plakater, pjecer og plancheudstillinger om projektet. Etablering af en bro, som kunne skabe problemer i trafikken og mange klager, blev via information gjort til et spændende projekt, som borgerne fulgte positivt med i. SL har gjort meget ud af informationsindsatsen og vi så blandt andet en film, som de har fået udarbejdet, hvor turen med tværbanen simuleres. Programmet indeholder også en funktion, hvor man kan gå rundt og se stationer m.v. fra forskellige sider som i et pc-spil. Ulf Westlund fortalte om, hvordan man har delt strækningen op i mindre enheder og for hver delstrækning arbejdet med detaljerede planer og indgået samarbejde med grundejere og ledningsejere. Der er arbejdet sideløbende med planlægning og projektering, så man løbende har kunnet justere for at få de mest optimale løsninger. Erfaringen viser, at politisk enighed om projektet er vigtig. Desuden har en aftale om at virke fælles for en hurtig gennemførelse været væsentlig sammen med en indsats for at forankre projektet blandt de berørte borgere og virksomheder på strækningerne. Det blev gjort til en oplevelse frem for en gene. Folk strømmede til og klappede, da broen kom på plads en sen aften. Ikke et øje var tørt. Her en borgers kommentar: Efter besøget hos SL s projektkontor var den faglige del af besøget slut. Dagen rundedes af en med en litterær byvandring på Söder i Stieg Larssons fodspor, hvor vi så og hørte om steder, der optræder i Millenium-trilogien, blandt andet hvor Lisbeth Salander boede og færdes. Efterfølgende spiste vi i Gamla Stan. Lørdag morgen gik turen hjem til Gladsaxe. 6

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den 23. 25. november 2009

Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den 23. 25. november 2009 Rapport fra seminar om Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning den 23. 25. november 2009 Deltagere: Ski: Anita Myrmæl, Plan och Utveckling Erik Hovden och Richard Malinowski, Plan och Bygg Solna:

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Notat fra møde 4. april Masterplan Ringe. Dato: 4. april Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus.

Notat fra møde 4. april Masterplan Ringe. Dato: 4. april Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus. Notat fra møde 4. april 2011 Masterplan Ringe Dato: 4. april 2011 Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus. Plan og kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

VELKOMMEN Informationsmøde 31. Marts 2015 Kl. 16.30 til 18.00

VELKOMMEN Informationsmøde 31. Marts 2015 Kl. 16.30 til 18.00 BOLIGBYGGERI I NUUK 1 VELKOMMEN Informationsmøde 31. Marts 2015 Kl. 16.30 til 18.00 Kl. 16.30 16.35 Kl. 16.35 16.45 Kl. 16.45 17.05 Kl. 17.05 17.20 Kl. 17.20 17.30 Kl. 17.30 17.55 Kl. 17.55 18.00 Præsentation

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Indstilling. Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i offentlig høring

Indstilling. Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 11. november 2015 Midttrafik har udarbejdet et forslag til samlet kollektiv trafikplan for busser og letbane

Læs mere

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet.

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. BILAG 6 Hvidbog for forudgående høring for Grønttorvet II Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. Den forudgående høring har været

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016

UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016 UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016 Program Velkomst v/ Karina Boldsen, Erhverv Aarhus/Solitwork Velkommen hos AS3 v/ direktør Allan Gross-Nielsen Status på Aarhus Syd v/ Karina Boldsen Præsentation af

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN Baggrund Helhedsplan for bynære havnearealer Dispositionsplan Nordhavnen Trafikale udfordringer BAGGRUND Omdannelse af en aktiv havn Godsomsætning: 11 mio. tons/år Stor containerhavn:

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE

COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE Det fælles regionale EU-kontor COPENHAGEN REGIONAL EU-OFFICE V/ Vicedirektør Kristian Johnsen SMV-arrangement om EU-funding og Horizon2020 VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN 17. juni 2014 Mødelokale M1, Fruebjergvej

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

FREMTIDENS BYMIDTE I SKOVLUNDE. www.ballerup.dk

FREMTIDENS BYMIDTE I SKOVLUNDE. www.ballerup.dk FREMTIDENS BYMIDTE I SKOVLUNDE Borgermøde den 9. april i Skovlunde www.ballerup.dk Program 1. Velkomst v. Kommunaldirektør Eik Møller 2. Gennemgang af baggrund, proces og de nye planer for Skovlunde Bymidte

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere