Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet BILAG Overvågningsrapport 2007

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsulykker psykisk arbejdsmiljø muskel- og skeletbelastninger i arbejdsmiljøet støj i arbejdsmiljøet Bilag til overvågningsrapport 2007 Arbejdstilsynet, København Februar 2009

3 2

4 Forord Denne bilagsrapport til Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2007 er disponeret parallelt med selve overvågningsrapporten for Det vil sige, at kapitelnummereringen i bilagsrapporten følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten. Bilagsrapporten indeholder oversigter over branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i 2007 og en samlet oversigt over Arbejdstilsynets reaktioner. Arbejdstilsynet København, februar

5 4

6 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Indledning... 7 Bilag 2.1 Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker... 9 Bilag 2.2 Den registerbaserede evaluering af marginalisering (DREAM) Bilag 2.3 Anmeldte arbejdsulykker Bilag 2.4 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsulykker og sygefravær Bilag 2.5 Arbejdstilsynets aktiviteter relateret til forebyggelse af arbejdsulykker Bilag 3.1 Notat om psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger og sygefravær Bilag 3.2 Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme Bilag 3.3 Referencemåling ved hjælp af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, Bilag 3.4 Arbejdstilsynets aktiviteter relateret til psykosociale risikofaktorer Bilag 4.1 Notat om fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger og sygefravær Bilag 4.2 Arbejdstilsynets aktiviteter i relation til forebyggelse af muskel- og skeletsygdom 127 Bilag 5 Arbejdstilsynets aktiviteter relateret til forebyggelse af støj i arbejdsmiljøet Bilag 6 Arbejdstilsynets aktiviteter relateret til forebyggelse af andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet Bilag 7 Arbejdstilsynets aktiviteter i relation til det formelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne Bilag 8 Arbejdstilsynets regulering og informationsmaterialer Bilag 9 Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Bilag 10.1 Oversigt over branchearbejdsmiljørådenes bevillinger 2006 og Bilag 10.2 Branchearbejdsmiljørådenes bevillinger 2006 og Bilag 10.3 Effektevaluering af branchearbejdsmiljørådenes projekter Bilag 11 Samlet oversigt over Arbejdstilsynets reaktioner

7 6

8 Bilag 1 Indledning Der er ingen særskilt tekst til kapitel 1 i rapporten. 7

9 8

10 Bilag 2.1 Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Alle ulykker og forgiftningstilfælde opstået under arbejdets udførelse, herunder ulykker sket i trafikken, skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet inden ni dage fra ulykkesdagen, såfremt den pågældende ulykke har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldelse sker via internettet (EASY-systemet) eller på en dertil indrettet blanket, der er fælles mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiveren er endvidere forpligtet til at anmelde hændelsen til sit forsikringsselskab, hvis det formodes at skaden kan føre til krav om ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, når de nævnte kriterier er opfyldt, men i princippet kan enhver anden person indgive en anmeldelse. Ved anmeldelsen skal ud over oplysninger, der identificerer den tilskadekomne og arbejdsgiveren, afgives en beskrivelse af: Skademåde og den skadevoldende genstand, det vil sige hvordan skete den skadevoldende kontakt mellem person og det som skadelidte blev skadet med. Skadens art, fx åbent knoglebrud eller el-chok Skadet del af legemet Oplysninger om, hvor længe skadelidte forventes at være uarbejdsdygtig som følge af arbejdsulykken. Ulykkesbegrebet I enkelte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en ulykke. Som hovedregel kan man sige, at der er tale om en arbejdsulykke, når der er sket personskade ved en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet. Skader opstået ved en aktiv tilsigtet handling, fx løft af en tung byrde, som smutter, og der gribes efter den, regnes i Arbejdstilsynets regi også for en ulykke. I Arbejdsskadestyrelsens regi anvendes til og med 2003 en lidt anden rubricering af arbejdsskader, hvor de såkaldte pludselige løfteskader er en selvstændig kategori. Disse er defineret som varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde. Disse pludselige løfteskader vil indgå i Arbejdstilsynets ulykkesregister i det omfang, der er tale om et ulykkesmoment, hvilket er tilfældet for en stor del af de anmeldte pludselige løfteskader. Er det ikke tilfældet, registreres skaden i Arbejdstilsynet som et arbejdsrelateret sygdomstilfælde. Fra og med 2004 afskaffes pludselige løfteskader som en selvstændig kategori i arbejdsskadesikringsloven, som Arbejdsskadestyrelsen administrerer. Det sker i forbindelse med arbejdsskadesreformen og en lempelse af ulykkesbegrebet, som bl.a. indebærer at pludselige løfteskader nu indgår i det nye og bredere ulykkesbegreb. Fra og med 2004 er der således ikke længere forskel mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i rubriceringen af de pludselige løfteskader. 9

11 Dækningsgrad Selv om ikke alle arbejdsulykker er anmeldelsespligtige, viser analyser af arbejdsulykker behandlet på skadestue samt af data indsamlet via interview- eller spørgeskemaundersøgelser foretaget af daværende Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Statistik, at der forekommer et betydeligt antal arbejdsulykker, som ikke anmeldes til Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 1996; Borg & Burr, 1997; Danmarks Statistik 1999;), selv om de efter alt at dømme er anmeldelsespligtige. Det årlige antal anmeldelsespligtige arbejdsulykker anslås på basis af de nævnte kilder til at være mellem og Dette tal skal ses i forhold til de , der årligt er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet de seneste år. En nylig undersøgelse (Arbejdstilsynet, 2008) har vist, at rapporteringsgraden for de alvorlige arbejdsulykker har været stort set konstant i en årrække ( ). Manglende anmeldelse vurderes at være hyppigst for mindre alvorlige ulykker. Dødsulykker og andre meget alvorlige ulykker vurderes at blive anmeldt noget bedre. Dødsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet sammenholdes i alle tilfælde med anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor det i statistikken anførte tal anses for nær dækkende den faktiske forekomst. De enkelte anmeldelser er meget forskellige med hensyn til, hvor mange detaljer de anfører på anmeldelserne, når de anmelder en ulykkeshændelse. I det omfang oplysningerne er utilstrækkelige eller flertydige, fører det til, at de oplysninger, der indkodes i Arbejdstilsynets databaser, bliver tilsvarende mangelfulde. Med andre ord opstår der derved ufuldstændig dækning i data, det vil sige, at en ulykke nok er anmeldt og indgår i statistikken, men den pågældende ulykke kan eventuelt ikke tælle med ved opgørelse af specifikke forhold ved fx skademåde, fordi det ikke har været muligt at uddrage sådanne detaljer af en overfladisk udfyldt anmeldelse. For arbejdsulykker der anmeldes via det elektroniske anmeldelsessystem EASY gælder, at anmelderen selv foretager indkodningen af oplysninger efter klassifikationer indlagt i systemet. Her kan manglende kendskab og forståelse af klassifikationer også føre til upræcise eller manglende oplysninger Fra ulykkesår til registreringsår I henhold til lovgivningen skal enhver anmeldelsespligtig arbejdsulykke anmeldes til Arbejdstilsynet inden for en frist af ni dage fra tilskadekomstdagen. Det er imidlertid langtfra en regel, der altid overholdes. Særlig mærkbart bliver dette problem omkring årsafslutningen, hvor for sent modtagne anmeldelser ikke kommer med i årsstatistikken, såfremt ulykker bliver opgjort efter ulykkesår, som det var tilfældet i Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker frem til og med Erfaringsmæssigt anmeldes 5-6 pct. af alle arbejdsulykker så sent, at de indtil 2005 ikke nåede at tælle med i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik ved den første opgørelse i et år. For at imødegå dette problem begyndte Arbejdstilsynet fra 2006 at opgøre arbejdsulykker efter registreringsår. Ændringen betyder, at antallet af registrerede arbejdsulykker i et givent år kun vil ændre sig marginalt i fremtidige opgørelser. Det er dog fortsat muligt at foretage konkrete analyser med udgangspunkt i ulykkesåret. Et eksempel herpå at opgørelser af arbejdsulykker, der har medført døden, som i en række tilfælde opgøres efter ulykkesåret. Baggrund herfor er, at antallet af tilfælde er relativt lavt og opgørelser af årlige antal tilfælde er derfor mere følsomme over for administrative forhold, der påvirker registreringstidspunktet. Lov- og administrative ændringer Ændringer i anerkendelsespraksis hos Arbejdsskadestyrelsen kan påvirke anmeldelsestilbøjeligheden i ændringsåret eller årene umiddelbart derefter. Det skete, da visse typer rygskader administrativt kunne anerkendes som pludselige løfteskader, som blev indført som 10

12 et selvstændigt arbejdsskadebegreb fra og med I 2004 trådte et udvidet ulykkesbegreb i arbejdsskadesikringsloven i kraft. Udvidelsen skete med henblik på anerkendelse af flere arbejdsulykker, og betød blandt andet at de såkaldte pludselige løfteskader blev omfattet af ulykkesbegrebet. I Arbejdsskadestyrelsens statistik over sager vedrørende arbejdsulykker, som styrelsen har behandlet med henblik på afgørelse om erstatning, er antallet af sager uforandret mellem 2003 og 2006, og der ses således ikke en stigning i forbindelse med indførelsen af det lempede ulykkesbegreb i På denne baggrund og på baggrund af en analyse af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet konkluderes det i en undersøgelse gennemført af Arbejdstilsynet, at ændringen af ulykkesbegrebet i 2004 ikke har haft indflydelse på tendensen til at rapportere anmeldelsespligtige arbejdsulykker Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 2008). I 2003 blev et internetbaseret anmeldelses- og registreringssystem for arbejdsulykker (EASY) taget i brug. Systemet er fælles for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I den forbindelse blev der bl.a. gennemført en oplysningskampagne om systemet over for arbejdsgivere. I 2003 blev 9 pct. af anmeldelserne foretaget via EASY-systemet og i 2007 er andelen oppe på 55 pct. I en undersøgelse af stigningen af anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2006 vurderes det dog, at indførelsen af EASY ikke kunne forklare stigningen i anmeldte arbejdsulykker (Arbejdstilsynet, 2008). Af forskellige årsager er der de seneste år forholdsvis flere arbejdsulykker, for hvilke en eller flere oplysninger er registreret som uoplyste. Det kan have indflydelse på resultaterne af analyserne af fordelinger på eksempelvis branchegruppe og skadetype, men også på antallet af ulykkestilfælde, der indgår i opgørelsen af anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Arbejdsulykker er, som tidligere nævnt, anmeldelsespligtige til Arbejdstilsynet, når skaden har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Der anmeldes dog også arbejdsulykker, hvor skadens følger ikke har ført til arbejdsudygtighed og arbejdsulykker, hvor det ikke er oplyst, om skaden har ført til arbejdsudygtighed. I Arbejdstilsynets statistik indgår både arbejdsulykker, for hvilke det er oplyst at ulykken har ført til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, og arbejdsulykker, for hvilke det ikke er oplyst. De sidstnævnte medtages, da der i en del tilfælde er tale om arbejdsulykker, der har ført til arbejdsudygtighed, og som derfor er anmeldelsespligtige. Konkret steg antallet af arbejdsulykker, for hvilke arbejdsudygtigheden var uoplyst, fra tilfælde i 2003 til ca tilfælde i Årsagen til denne stigning er bl.a., at anmeldelsesblanketten der blev revideret ved indførelsen af EASY, har vist sig at være uhensigtsmæssigt udformet på dette punkt, og at Arbejdstilsynet derfor i en periode har modtaget flere anmeldelser med uoplyst arbejdsudygtighed. Endvidere har prioriteringer i Arbejdstilsynet betydet, at det ikke i samme omfang som tidligere for de uoplyste tilfælde er blevet søgt oplyst, i hvilket omfang der har været tale om arbejdsudygtighed gennem kontakt til anmelder. Arbejdstilsynet har dog på baggrund af en nærmere undersøgelse vurderet, at det stigende antal uoplyste ikke kan forklare den større stigning i anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2006, da hovedparten af de oplyste tilfælde vurderes at være så alvorlige, at de med stor sandsynlighed har ført til arbejdsudygtighed (Arbejdstilsynet, 2008). Skævheder i anmeldelsespligtens efterlevelse Viden om, hvornår en ulykke er anmeldelsespligtig til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, er forskellig i forskellige virksomhedskulturer m.m. Arbejdspladser med høj grad af bevidsthed om ulykkesrisiko har formentlig en større anmeldelsestilbøjelighed end 11

13 arbejdspladser med lavere eller slet ingen bevidsthed om risikoen for arbejdsulykker. Skævheden varierer typisk med branchegruppe, arbejdsstedets størrelse og skadelidtes jobtype, alder og køn. Med disse problemer in mente bør Arbejdstilsynets ulykkesstatistik anvendes med forsigtighed. Forandringer i ulykkesfrekvensen, det vil sige i antal anmeldte arbejdsulykker korrigeret for ændringer i beskæftigelsen, og lav ulykkesfrekvens i sig selv bør ikke overfortolkes. Branchegrupper med høj anmeldelsesfrekvens antages alt andet lige at tegne et troværdigt billede af situationen, mens branchegrupper med lav anmeldelsesfrekvens ikke nødvendigvis behøver at vise et reelt mindre antal ulykker. Tilsvarende kan udviklingstendenser ikke alene afspejle ændringer i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, men også ændringer i tilbøjeligheden til at anmelde. Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynet anvender dels en EU-harmoniseret datastruktur og dels EU-harmoniserede klassifikationer i sit register over anmeldte arbejdsulykker. Referencer Arbejdstilsynet. Underrapportering af arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet rapport 1996:16. Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø Tekniske bilag A- T. København, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. 10 år med Handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø Tekniske bilag U- Å. København, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet, Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til Baggrundsrapport. København: Arbejdstilsynet Borg, V og Burr, H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet Danmarks Statistik. Arbejdsulykker. København, Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 451, 19. november Mikkelsen, KL. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljø i tal. København: Arbejdsmiljøinstituttet

14 Bilag 2.2 Den registerbaserede evaluering af marginalisering (DREAM) DREAM-databasen er en forløbsdatabase baseret på oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet, Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration samt på kommunernes indberetninger om arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA). Databasen omfatter samtlige personer i Danmark, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster siden medio Arten af ydelse registreres ugevis i en række underliggende særskilte systemer drevet af forskellige myndigheder for hver enkelt person ved hjælp af en trecifret kode. Selve DREAM-basen ajourføres kvartalvis tre måneder forskudt. DREAM-basen omfatter pr. oktober 2008 i alt ca. 3,8 millioner personer. Den ugentlige ydelsesoplysning angiver fx om personen har været ledig, på bistandshjælp, på efterløn, har haft langvarigt sygefravær (tidligere mere end to uger, nu tre uger) med udbetaling af sygedagpenge fra kommunen. DREAM-databasen indeholder variable fra 14 forskellige kilder samt en med oplysninger om fx civilstand, bopælskommune, arbejdsløshedskassetilhørsforhold, etnisk baggrund m.m. Der registreres kun én ugentlig ydelsesoplysning og der kan derfor ske overskrivning af koder i tilfælde af at en person har modtaget flere forskellige overførselsindkomster i løbet af den samme uge. Overskrivningen sker på baggrund af en foruddefineret prioritering mellem koderne, hvor fx koder for sygepengeydelser har højere prioritet end koder relateret til aktivering. DREAM-basen bør derfor ikke anvendes til bestandsopgørelser, da disse aldrig vil være sammenlignelige med bestandsopgørelser fra de oprindelige datakilder til DREAM. Databasen kan derimod anvendes til forløbsanalyser over tid, hvor fokus ligger på skift mellem ordninger eller varighed af ydelsesperioder. Sygedagpenge og sygefravær En person skal have været ansat hos en arbejdsgiver de seneste 13 uger og have arbejdet i mindst 120 timer inden for denne periode for at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, medmindre man opfylder bestemte specifikke krav. I DREAM fremgår kun personer, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen. De bliver registreret fra 1. fraværsdag. Reference Arbejdsmarkedsstyrelsen. DREAM version 13. Arbejdsmarkedsstyrelsen Bekendtgørelse om indberetning af informationer om arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMOFORA) i kommunerne til det fælles datagrundlag. Bekendtgørelse nr. 741 af 29. juni

15 14

16 Bilag 2.3 Anmeldte arbejdsulykker 2.1 Arbejdsulykker, der har medført varigt mén og erhvervsevnetab Figur Antal anmeldte arbejdsulykker blandt kvinder, der har medført varigt mén, pr beskæftigede fordelt på aldersgrupper 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, år år år år år år 65+ år Alle Figur Antal anmeldte arbejdsulykker blandt mænd, der har medført varigt mén, pr beskæftigede fordelt på aldersgrupper 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, år år år år år år 65+ år Alle

17 2.3 Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet Tabel Andele af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet fordelt på køn, skadetype og anmeldelsesår Køn / Skadetyper (10 grupper) Registreringsår Kvinder Død 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Amputation 0,2 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade 1,5 1,3 1,3 1,1 1,2 1,1 1,3 Bløddelsskade Ætsning 0,5 0,4 0,3 0,3 0,4 0,2 0,3 Forgiftning 0,4 0,6 0,9 0,7 0,8 0,6 0,7 Andet, uoplyst I alt Mænd Død 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Amputation 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,6 0,7 Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade 1,7 1,5 1,6 1,5 1,5 1,5 1,4 Bløddelsskade Ætsning 0,9 1,0 0,7 0,7 0,7 0,7 0,6 Forgiftning 0,5 0,6 0,6 0,8 0,7 0,7 0,8 Andet, uoplyst I alt

18 Bilag 2.4 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsulykker og sygefravær 17

19 Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010 handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø København

20 NFA-rapport Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010 handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff ISBN: København 2009 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: 19

21 Konklusion I Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 (Beskæftigelsesministeriet, 2005) er et af målene, at der i 2010 skal være sket en reduktion på 20 % af de alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med Analyserne i denne rapport er således blevet udført med det formål at etablere en 2005-baseline med fokus på arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Nærværende analyser af arbejdsulykker er de første af sin art i Danmark, hvor længerevarende sygefravær pga. arbejdsulykker er estimeret ved at inddrage både Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister og Beskæftigelsesministeriets DREAM register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering). På baggrund af analyserne kan følgende slutninger drages: 1) Antallet pr person-år af sygefraværsperioder længere end tre uger forårsaget af arbejdsulykker indtruffet i 2005 var 27 (33 for mænd og 19 for kvinder). Med målet om en reduktion på 20 %, skal dette tal reduceret til 21 (27 for mænd og 15 for kvinder) i ) Ca. 90 % af alle længerevarende sygefraværsperioder forårsaget af arbejdsulykker indtruffet i 2005 var kortere end 1 år. Dvs. kun de resterende ca. 10 % varede 1 år eller længere. Dog gav disse ca. 10 % anledning til mindst 40 % af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i ) Den største andel af hhv. det samlede antal af længerevarende sygefraværsperioder og det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse skyldtes skadetypen forstuvning. 4) Pga. stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af beskæftigelse efter jobtype, var der en stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse efter jobtype. a. For mænds vedkommende tilhører den største andel i. håndværkspræget arbejde ii. proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde iii. andet arbejde iv. uoplyst jobtype b. For kvinders vedkommende tilhører den største andel i. salgs-, service- og omsorgsarbejde ii. arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 20

22 Indledning I Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 (Beskæftigelsesministeriet, 2005) er et af målene, at der i 2010 skal være sket en reduktion på 20 % af de alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med Reduktionen af arbejdsulykker skal måles på: - arbejdsulykker, der har medført mén - arbejdsulykker, der har medført erhvervsevnetab - arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Analyserne i denne rapport fokuserer på etablering af år-2005 baseline vedrørende den sidstnævnte måling. Betegnelsen længerevarende sygefravær betød i 2005, hvor Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 blev udarbejdet og data for nærværende analyser blev indsamlet, de sygefraværstilfælde, som varede længere end 14 kalenderdage. Sygedagpenge blev dengang udbetalt efter 14 kalenderdages sygefravær (2-ugers regelen). Pr. 2. juni 2008 blev definitionen af længerevarende sygefravær imidlertid ændret således, at der nu skal være tale om sygefraværstilfælde, som varer længere end 21 kalenderdage. Sygedagpenge udbetales nu efter 21 kalenderdages sygefravær (3-ugers regelen). I nærværende analyser er begge definitioner af længerevarende sygefravær anvendt i beregninger af følgende målinger for at belyse sammenhænge mellem arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følgende heraf: a) antallet af arbejdsulykker indtruffet i 2005 b) antallet af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 (dvs. antallet af arbejdsulykker indtruffet i 2005, der har medført længerevarende sygefravær) c) antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 For disse målinger beregnes både det totale antal og antallet per person-år. 21

23 Metode Data Grundlaget for nærværende analyser er oplysninger om personer fra Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) mm. og oplysninger om arbejdsulykker fra Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister (ASR), samt oplysninger om længerevarende sygefravær (i.e., sygedagpengesager) fra Beskæftigelsesministeriets DREAM register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering). Oplysningerne fra disse registre sammenkædes vha. cpr-nummer med tilladelse fra Datatilsynet (J.nr ). Population Analyserne fokuserer på en population bestående af personer, der opfyldte følgende betingelser: 1. var bosiddende i Danmark primo var i alderen primo status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af 2004 var en af følgende kategorier a. selvstændig b. medarbejdende ægtefælle c. lønmodtager og ejer af virksomhed d. lønmodtager e. lønmodtager med understøttelse Dvs. personer med følgende kategorier blev ekskluderet: pensionist og ejer af virksomhed, pensionist, efterlønsmodtager, arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager af sygedagpenge, modtager af uddannelsesgodtgørelse, modtager af orlovsydelse mm, og kontanthjælpemodtager. Disse valg blev fortaget på baggrund af følgende overvejelser: Hvis populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005 udvælges på basis af status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af 2005, opstår der følgende problem: En person, der i begyndelsen af 2005 pådrager sig en alvorlig skade pga. en arbejdsulykke og dermed har sygefravær i største del af år 2005, bliver ikke optaget i populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i Derfor er populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005 udvalgt på baggrund af status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af det foregående år, 22

24 dvs Det kan således ikke forventes, at en repræsentativ beskæftiget population for dem, der var 18 år gamle primo 2005, kan udvælges på basis af oplysninger fra 2004, hvor de var 17 år gamle. Derfor udvælges populationen ud fra de personer, der primo 2005 var 19 år eller ældre. Personer på 60 år eller ældre forventes at have anderledes eksponeringer i arbejdet. Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsskader viser et væsentligt lavere antal arbejdsulykker pr beskæftigede blandt årige i forhold til de yngre aldersgrupper. Da antallet pr person-år af hhv. arbejdsulykker og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse er vigtige mål, ekskluderes personer på 60 år eller ældre. Lignende valg er blevet foretaget ved NFAs analyse af erhvervsrelaterede sygehuskontakt. Baseret på Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) mm. blev der identificeret personer, der opfyldte ovenstående betingelser. For hver af disse personer blev person-år beregnet baseret på oplysninger om dødsdato og udvandring. F.eks. bidrager en person, der i hele 2005 var i live og havde bopæl i Danmark med 1,0 person-år, og en person, der 1. juli 2005 udvandrede fra Danmark eller døde bidrager med 0,5 person-år. Summen af person-år for populationen var Tabel 1 og Figur 1 viser fordelingen af antallet af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i

25 Tabel 1: Fordelingen af antallet af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i 2005 i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau antallet af personer summen af person-år antallet af personer summen af person-år antallet af personer summen af person-år 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt

26 mænd kvinder summen af person-år Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 1: Fordelingen af summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i

27 Arbejdsulykker og længerevarende sygefravær som følge heraf Oplysninger om arbejdsulykker indtruffet i 2005 blandt populationen stammer fra Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister (ASR). Der blev kun inkluderet de arbejdsulykker, der i løbet af ét år efter ulykkesdatoen blev registeret. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. I alt blev der identificeret arbejdsulykker indtruffet i 2005 blandt populationen. Der skal gøres opmærksom på, at metoden til udvælgelse af arbejdsulykkedata i forbindelse med nærværende analyser på en rækker punkter adskiller sig fra den, der bliver anvendt af Arbejdstilsynet i årsopgørelser af anmeldte arbejdsulykker. For det første, er Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsulykker baseret på det år, hvor arbejdsulykker bliver registeret, hvorimod arbejdsulykker i nærværende analyser udvælges på baggrund af det år, hvor arbejdsulykker indtræffer. For det andet, er der ingen begrænsning hverken på basis af alder eller på basis af beskæftigelsesstatus i Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsulykker, hvorimod populationen i nærværende analyser udvælges på basis af alder og beskæftigelsesstatus. Af disse grunde er der forskel på det totale antal af arbejdsulykker opgjort i Arbejdstilsynets årsopgørelse og i nærværende analyser. Oplysninger om længerevarende sygefravær stammer fra Beskæftigelsesministeriets DREAM register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering), som er et register af ugentlige ydelsesoplysning om visse offentlige overførselsindkomster. I DREAM registreres sygefraværsperiode, hvis en person har modtaget sygedagpenge fra kommunen. Sygefraværsperioden registreres fra 1. fraværsdag, dvs. ikke kun den periode, hvor man har modtaget sygedagpenge. Betegnelsen længerevarende sygefravær betød i 2005, hvor Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 blev udarbejdet og data for nærværende analyser blev indsamlet, de sygefraværstilfælde, som varede længere end 14 kalenderdage. Sygedagpenge blev dengang udbetalt efter 14 kalenderdages sygefravær (2-ugers regelen). Pr. 2. juni 2008 blev definitionen af længerevarende sygefravær imidlertid ændret således, at der nu skal være tale om sygefraværstilfælde, som varer længere end 21 kalenderdage. Sygedagpenge udbetales nu efter 21 kalenderdages sygefravær (3-ugers regelen). I nærværende analyser anvendes begge definitioner af længerevarende sygefravær i beregningerne. 26

28 I DREAM findes der ingen oplysninger om årsager til sygefravær. Det kan kun skønnes, om en sygefraværsperiode registreret i DREAM er en konsekvens af en arbejdsulykke registreret i ASR på basis af en tidsmæssig sammenhæng mellem 1. uge af sygefraværsperioden og arbejdsulykkens dato. Analyserne af data fra ASR og DREAM år viste, at 16,5 % af arbejdsulykkerne havde en sygefraværsperiode, der blev påbegyndt den samme uge, mens 5,5 % havde en sygefraværsperiode, der blev påbegyndt ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken. Denne andel lå stabilt på lidt over 1 % for ugerne herefter. Det tyder på, at forekomsten af sygefravær, der påbegyndes i uger senere end ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken, afspejler grundniveauet, som ikke er relateret til arbejdsulykken. I nærværende analyser, betragtes en sygefraværsperiode således som en konsekvens af en arbejdsulykke, hvis sygefraværsperioden påbegyndes i den samme uge eller ugen umiddelbart efter ungen for arbejdsulykken. Af de arbejdsulykker registeret i ASR var der tilfælde (22.1 %), som havde en sygefraværsperiode registeret i DREAM i den samme uge eller ugen umiddelbart efter ungen for arbejdsulykken, heraf tilfælde (19.1 % af arbejdsulykkerne) med en sygefraværsperiode længere end 2 uger og tilfælde (15,7 % af arbejdsulykkerne) med en sygefraværsperiode længere end 3 uger. Ved at bruge begge definitioner af længerevarende sygefravær beregner nærværende analyser følgende målinger for at belyse sammenhænge mellem arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf: a) antallet af arbejdsulykker indtruffet i 2005 b) antallet af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 (dvs. antallet af arbejdsulykker indtruffet i 2005, der har medført længerevarende sygefravær) c) antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 For disse målinger beregnes både det totale antal og antallet per person-år. 27

29 Resultater Sygefraværslængden Fordelingen af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 er blevet undersøgt som funktioner af sygefraværslængden. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af sygefraværsperioder som funktion af sygefraværslængden Figurer 2 (a) og 2 (b) viser fordelingen af antallet af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen (dvs. antallet af sygefraværsperioder, der varede længere end 14 kalenderdage) og 3-ugers regelen (dvs. antal af sygefraværsperioder, der varede længere end 21 kalenderdage), som funktion af sygefraværslængen. Det skal bemærkes, at sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af Figurer 2 (a) og 2 (b) fremgår det, at antallet af sygefraværsperioder var højest for de korteste sygefraværsperioder og herefter hurtigt faldt, men at der var et højt antal af sygefraværsperioder på 52 uger eller længere. Kumulative relative frekvenser af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse som funktion af sygefraværslængden Figurer 3 (a) og 3 (b) viser kumulative relative frekvenser af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, som funktion af sygefraværslængden. Det skal bemærkes, at sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af Figurer 3 (a) og 3 (b) fremgår følgende: Ca. 90 % af alle længerevarende sygefraværsperioder forårsaget af arbejdsulykker indtruffet i 2005 varede kortere end 1 år. Dvs. kun de resterende ca. 10 % varede 1 år eller længere. Dog gav disse ca. 10 % anledning til ca. 40 % af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i Det skal bemærkes, at denne andel i nærværende analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 28

30 1400 antallet af længerevarende sygefraværsperioder efter 2-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 2 (a): Fordelingen af antallet af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 2-ugers regelen som funktion af sygefraværslængden antallet af længerevarende sygefraværsperioder efter 3-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 2 (b): Fordelingen af antallet af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 3-ugers regelen som funktion af sygefraværslængden. 29

31 kumulative frekvenser (%) sygefraværsperioder > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 3 (a): Kumulative relative frekvenser af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 2-ugers regelen som funktion af sygefraværslængden. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær kumulative frekvenser (%) sygefraværsperioder > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen sygefraværslængden i uger Figur 3 (b): Kumulative relative frekvenser af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 3-ugers regelen som funktion af sygefraværslængden. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 30

32 Skadetype Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 blev beregnet efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen for følgende skadetyper (10 grupper): 01 død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på 10 skadetyper Tabel 2 og Figur 4 viser antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på 10 skadetyper. Af Tabel 2 og Figur 4 fremgår følgende: Skadetypen forstuvning stod for den største andel både mht. arbejdsskader (44,0 %) og længerevarende sygefraværsperioder (42,8 % efter 2-ugers regelen og 41.4 % efter 3-ugers regelen). Andelen af arbejdsulykker, der medførte længerevarende sygefraværsperioder, var højeste ved skadetypen amputation (59,4 % efter 2-ugers regelen og 56,1 % efter 3-ugers regelen), derefter ved knoglebrud (46,5 % efter 2-ugers regelen og 42,3 % efter 3-ugers regelen). Tabel 3 og Figur 5 viser antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på 10 skadetyper. Det skal bemærkes, at antallet af uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af Tabel 3 og Figur 5 fremgår det, at skadetypen forstuvning stod for den 31

33 største andel af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse (44,5 % efter 2-ugers regelen og 44,6 % efter 3-ugers regelen). Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på 10 skadetyper Tabel 4 viser antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3- ugers regelen, fordelt på køn og 10 skadetyper. Af Tabel 4 fremgår det, at antallet pr person-år af sygefraværsperioder længere end tre uger pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 var 27 (33 for mænd og 19 for kvinder). Med målet om en reduktion på 20 %, skal dette tal være reduceret til 21 (27 for mænd og 15 for kvinder) i Det fremgår også af Tabel 4, at skadetypen forstuvning havde det højeste antal pr person-år både mht. skader og længerevarende sygefravær. Tabel 5 viser antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og 10 skadetyper. Det skal bemærkes, at antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af Tabel 5 fremgår det, at skadetypen forstuvning havde det højeste antal af uger med sygedagpengeydelse pr person-år. 32

34 Tabel 2: Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 01 død amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt

35 Tabel 3: Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder Skadetyper (10 grypper) 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 01 død amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 34

36 arbejdsulykker, der medførte skader arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger antallet af arbejdsulykker død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Figur 4: Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på 10 skadetyper antallet af uger med sygedagpengeydelse ugers regelen 3-ugers regelen 0 01 død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Figur 5: Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på 10 skadetyper. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 35

37 Tabel 4: Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 01 død 0,16 0,00 0,00 0,26 0,00 0,00 0,04 0,00 0,00 02 amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt

38 Tabel 5: Antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 01 død amputation knoglebrud forstuvning sårskade termiskskade bløddelsskade ætsning forgiftning uoplyst i alt Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 37

39 Jobtype Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 blev beregnet efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen for følgende jobtyper (disco88 1-cifret niveau): 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde - uoplyst Tabel 1 og Figur 1 viser fordelingen af antallet af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper. Af Tabel 1 og Figur 1 fremgår det, at der er en stor forskel på fordeling mellem mænd og kvinder. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på jobtyper Tabel 6 viser antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og jobtyper. Figurer 6 og 8 samt 10 viser data fra Tabel 6 for hhv. begge køn, mænd, og kvinder. Tabel 7 viser antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og jobtyper. Det skal bemærkes, at antallet af uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da 38

40 sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Figurer 7 og 9 samt 11 viser data fra Tabel 7 for hhv. begge køn, mænd, og kvinder. Af Tabeller 5 og 6 samt Figurer 6-10 fremgår følgende: Pga. den store forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af beskæftigelse efter jobtype (se Tabel 1 og Figur 1), er der en stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af antallet af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse efter jobtype. For mænds vedkommende tilhører den største andel håndværkspræget arbejde (jobtype 7 af disco88 1-cifret niveau) proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde (jobtype 8 af disco 88 1-cifret niveau) andet arbejde (jobtype 9 af disco88 1-cifret niveau) uoplyst jobtype For kvinders vedkommende tilhører den største andel salgs-, service- og omsorgsarbejde (jobtype 5 af disco88 1-cifret niveau) arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (jobtype 3 af disco88 1-cifret niveau) Antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på jobtyper Tabel 8 viser antallet pr person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3- ugers regelen, fordelt på køn og jobtyper. Tabel 9 viser antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og jobtyper. Det skal bemærkes, at antallet pr person-år af uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Beregninger for udvalgte jobtyper på disco88 4-cifret niveau Appendikser 1 og 2 viser beregninger for udvalgte jobtyper på disco88 4-cifret niveau for hhv. mænd og kvinder. 39

41 Tabel 6: Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugers regelen og 3-ugers regelen, fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 0 Militært arbejde Ledelse på øverste plan Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Andet arbejde uoplyst i alt