Hun arbejder med fremtidens beton

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hun arbejder med fremtidens beton"

Transkript

1 Internationalt kundemagasin fra COWI nr. 1 september 2000 Støjsvage dæk halverer vejstøjen Træ til det hele Vi bygger huse og broer af træ Hun arbejder med fremtidens beton

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Forside Civilingeniør i COWI: Carola Edvardsen Fotograf: Sonja Iskov COWI er en fagligt førende rådgivningsvirksomhed, der er uafhængig af leverandører og entreprenører. Sundhed, sikkerhed, sociale forhold og miljø indgår naturligt i vores rådgivning, der fi nder sted over hele verden. COWI er en fondsejet, forretningsmæssig sund virksomhed med base i Danmark. Kolofon Udgiver Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15, 2800 Lyngby Tlf Fax COWIfeature er et magasin, som bliver sendt til kunder og samarbejdspartnere, og udkommer tre gange årligt på dansk og engelsk. Redaktion John Jørgensen ansvh. jhjcowi.dk Christina Tækker chtcowi.dk Susanne Grum Junge sgncowi.dk Jette Kingod Grafisk tilrettelægning Wandel & Carlsen Design & layout Josina W. Bergsøe Patrick Andresén Jytte Dowell Indhold 4 Træ til det hele 6 Renæssance for etagehuse i træ 10 Hun arbejder med fremtidens beton 14 Støjsvage dæk halverer vejstøjen 17 Mindre støj i boligområderne 18 Øresundsbroen 20 Flere biler på vejene 22 I de gamle romeres fodspor 26 Bag karrusellerne i Tivoli 28 Moderne sporvogne i byerne 29 Sporvognen får comeback i Europa 31 Et liv mellem bomber og gæstfrihed 32 COWI bygger lufthavne på Filippinerne 33 En dansk oase i verdens vrimmel Oplag Redaktionen sluttet 15. august 2000 Eftertryk Tilladt med kildeangivelse ISSN Tryksag 038

3 Træ til det hele Under den kraftige storm i begyndelsen af december sidste år væltede ikke mindre end en million kubikmeter træ i de danske skove. Det svarer til den mængde træ, som bliver fældet hvert eneste år herhjemme eller opførelsen af fl ere arkitektur, boligformer tilpasset behovet og et sundt indeklima, og endelig er hele æstetikken en vigtig del ved valget af materiale. Træbroer erstatter broer af beton Broer med regnfrakke 4 hundrede splinternye træbroer som dem, der er ved at blive Nordic Wood kampagne Traditionelt er alle danske broer, der er beregnede for tung Han håber dog på, at de danske træbroer vil få en levetid på bygget ved Skjern Å. Interessen for at bruge træ som byggemateriale skal nok trafi k, bygget af beton. Men den opfattelse er der ved at blive over 50 år ligesom de danske betonbroer. For at undgå 5 I en tid, hvor der er stor fokus på miljø, bæredygtighed og genanvendelse er det vigtigt at signalere over for omverdenen, at træ som materiale kan bruges til andet end at trykke aviser. I dag bliver træsorter som cedertræ, fyr og gran således for første gang brugt til at bygge etagehuse af træ og også ses i lyset af, at der på nordisk plan har været stor fokus på træets kvaliteter. Fra 93 til 97 gennemførtes programmet Nordic Wood af Nordisk Industrifond under Nordisk Ministerråd. Et program, som har til formål at fremme udvik lingen i den træindustrielle sektor i de nordiske lande. Kam pagnen er pillet ved. I et forsøg på at fremme brugen af træ i brobyggeriet er Skov- og Naturstyrelsen således bygherre for to broer på henholdsvis 48x8 meter og 62x9 meter ved Skjern Å, mens Vejdirektoratet står i spidsen for en ny vejbærende træbro på broernes værste fjende; fugten, bliver de bærende trækonstruktioner således pakket ind i en slags regnfrakke, så de ikke bliver udsat for permanent fugt og der opstår råd. Oversiden af broerne bliver dels beskyttet af en kraftig tagpap-lignende bitumenmembran, der er svejset på og dels store vejbærende træbroer. sponsoreret af det offentlige og træbranchen i de nordiske 55x12,5 meter ved Ikast. En af landets første vejbærende træbroer står»der er en generel tendens i samfundet til, at vi gerne vil lande med omkring 200 millioner kroner. De første limtræselementer på broerne ved Skjern Å blev se grøn teknologi og ressourcebesparende materialer. Signalværdien Gennem Nordic Wood, som videreføres indtil 2002, kan monteret i foråret. Broerne indgår i Skjern Å s naturgen opret- færdig i juli 2001 og er vigtig, og her er træbroerne et godt symbol på, at danske virksomheder få tilskud til udviklingsprojekter og få ningsprojekt og vil efter planen stå færdige i slutningen af året. kommer til at gå over motorvejen Herningvi alle sammen kan være lidt mere bevidste omkring miljøet,«del i den viden, der skabes over landegrænserne. Nordic Den tredje træbro, der ventes færdig i juli 2001, kommer til at Bording ved Ikast. COWI siger afdelingschef i COWI Peter Reinholdt. Wood har bl.a. formået at skabe en række positive resultater, gå over motorvejsstrækningen Herning-Bording syd for Ikast. står for detailprojektering og fører tilsyn med Træ er let at forarbejde og fordrer et beskedent energiforbrug når det gælder miljødokumentation for træprodukter, brandsikre»der er ikke noget nyt i, at man bygger træbroer herhjemme. projektet, mens arkitekten til fremstilling, transport og montage til gavn for miljøet. Desuden er træ CO 2 neutralt, da det forbruger CO 2 under opvæksten. Sammenlignet med traditionelt byggeri er der betragtelige energibesparelser ved fremstilling og opførelse af træhuse. Træ giver også mulighed for rig og varieret træhuse og etagehuse af træ. Senest har man bl.a. lavet en rapport, der fastslår at træfacade-systemer har en levetid på mellem 30 og 50 år. Det har man gjort siden vikingetiden. Men træet har fået en renæssance. Hvor broerne tidligere mest var beregnet til fodgængere og cyklister, har man i dag udviklet nogle tekniske metoder, hvor man forspænder træet på tværs. Det betyder, at træbroer har fået samme bæreevne som betonbroer,«siger akademiingeniør og afdelingschef i COWI Peter Reinholdt. Med den nye teknik vil træbroen ved Ikast kunne bære helt op til 117 tons, der svarer til den tungeste vægtklasse på det danske vejnet. er DISSING+ WEITLING. Billede: DISSING + WEITLING Foto: Øysten Søbye/2maj Lang tradition i udlandet COWI er som rådgivende ingeniør og fødselshjælper koblet på alle tre broprojekter herhjemme. Men Danmark er langt fra et foregangsland, når det gælder opførelsen af træbroer. I Finland er otte procent af de vejbærende broer bygget af træ, og i Sverige, Norge og USA har man en lang tradition for at bygge imponerende træbroer som f.eks. Axehandle Road Covered Bridge og Ashbrook Road Covered Bridge fra Ohio. Trods udlandets erfaringer, er det helt store spørgsmål stadig, hvor lang tid træbroerne kan holde. Mens norske undersøgelser viser, at træbroer har samme levetid som broer af andre materialer, peger amerikanske studier fra 1992 på, at kun en mindre del af broer er i tilfredsstillende tilstand efter 30 år. Men undersøgelserne er svære at bruge under vore himmelstrøg.»vi har svært ved at overføre tallene til danske forhold, da vejret er meget forskelligt. Hvor det danske vejr byder på rusk, regn, fugt, frost og tø, er det meget mere tørt og koldt i de øvrige nordiske lande. Derfor må vi se tiden an og lave vores egne analyser,«siger Peter Reinholdt. af et lag asfalt, der beskytter mod regn og sol. Facaderne beskyttes af en tynd skal af det samme træ, som de bærende elementer er lavet af. Men trods broernes miljøvenlige budskab er der så vidt vides ingen planer om at opføre fl ere store vejbærende træbroer herhjemme, og fremtiden for træbroerne er uvis.»fremtiden afhænger af, om træbroerne økonomisk kan konkurrere med betonbroerne. Da vi ikke har så stor erfaring med at bygge træbroer i Danmark, koster det omkring 20 procent mere at bygge en træbro i forhold til en betonbro. For at kompensere for den højere pris i forhold til en betonbro støtter Skov- og Naturstyrelsen projektet ved Ikast økonomisk. Men hvis omkostningerne generelt ikke kommer på linje med betonbroerne, tror jeg ikke, at vi får samme tradition for at bygge træbroer, som vi ser i Norge, Sverige og Finland,«siger Peter Reinholdt. Akademiingeniør Peter Reinholdt, COWI: ptrcowi.dk

4 Renæssance for etagehuse i træ Energiforbruget til at skaffe, bygge og montere træhuse er under halvdelen af forbruget i traditionelt etagebyggeri 6 7 Af Jette Kingod Etagehuse i træ er miljøvenlige, sunde og smukke. For søgsbyggeri i Herning og Hørsholm har bevist træhusenes bæredygtighed, og i dag er der to projekter under opførelse i Ballerup og Odense og yderligere fem under projektering i Randers, Viborg, Kolding, Aalborg og Silkeborg. Dermed er etagehuse i træ ved at få den renæssance, som danske myndig heder bl.a. de brandtekniske ansporer til. Det var faren for storbrande, som i det forrige århundrede udslettede adskillige storbyer, der satte en effektiv stopper for brug af træ i etagebyggeri. Brandmyndighederne krævede materiale, der ikke kunne brænde, og stål og beton vandt indpas. Et udviklingsarbejde i slutningen af 1990 erne vendte imidlertid op og ned på den gængse holdning til træ. CASA NOVA, et konsortium bestående af arkitektfi rmaet»nova 5 arkitekter«, COWI som rådgivende ingeniører og SKANSKA som entreprenører, udviklede, afprøvede og dokumenterede et forsøgsbyggeri i træ. Det blev så godt modtaget, at Bygningsreglementet i 1999 blev ændret, så man nu kan bygge etagehuse af træ i op til fi re etager. Massive energi- og miljøfordele» Der er mange grunde til, at det danske samfund nu satser kraftigt på brug af træ i boligbyggeri,«siger ingeniør Claus Nyvang Kristensen, COWI. En af de væsentlige er, at energiforbruget til at fremskaffe materialer, til byggeri og til montering er halvt så stort som ved traditionelt byggeri. Træ konstruktionerne er f.eks. så lette, at de kan opsættes ved hjælp af almindelige lastbilkraner. Selve montagen kræver ikke andet end en sømpistol og en skruemaskine.»statens Byggeforsknings Institut har også dokumenteret, at træhusenes bidrag til drivhuseffekten er cirka en fjerdedel af det traditionelle byggeris, og at udslippet af svovldioxid er cirka halvdelen.«de massive miljømæssige fordele ved træhusbyggeri og ny brandteknisk viden er årsag til, at etagehuse i træ skyder op mange steder i Europa, primært i de skandinaviske lande, hvor især Sverige og Norge i forvejen har lang tradition for at bygge énfamiliehuse i træ. Skrappe danske brandtekniske krav» Der er stor forskel på, hvordan myndighederne håndterer de brandtekniske krav,«fortæller Claus Nyvang Kristensen. I Sverige skal det dokumenteres, hvor længe træet er om at brænde ud. I Danmark må den bærende trækonstruktion slet ikke kunne brænde. Det indebærer, at der enten skal være sprinkleranlæg, eller også skal træet beskyttes med to lag brandgips. Da brandkravene i Danmark er skrappe, betyder det, at det er dyrere at bygge træhuse i Danmark end i vore nabolande. Hurtig og nem montage Trods de strenge brandtekniske krav kan etagebyggeri i træ konkurrere prismæssigt med traditionelt byggeri. Det skyldes bl.a., at montagen er forholdsvis ukompliceret.»i forsøgsbyggeriet i Herning opførte vi tre boligblokke af elementer, hvor for eksempel elinstallationer var indbygget og vægbeklædning opsat. Håndværkerne var fi re uger om at mon tere den første trappeopgang, mens det kun varede en uge at montere hver af de øvrige. Byggeriet kunne faktisk afleveres tre måneder før tid,«siger Claus Nyvang Kristensen. En anden fordel er, at der er tale om tørt byggeri. Det betyder, at der ikke er ventetider som i traditionelt byggeri, hvor kon struktionerne skal tørre, før lejlighederne kan gøres færdige. Og så ser det pænt ud Forsøgsbyggeriet i Hørsholm og Herning har fået stor opmærksomhed. De nye byggetekniske principper er blevet beskrevet og vurderet af byggefolk og myndigheder i ind- og udland. Besøgende er kommet langvejs fra for med egne øjne at bese de arkitektoniske nyskabelser. Brugen af træ i etagebyggeri åbner for hidtil ukendte muligheder. Marieparken i Hørsholm består af kombineret rækkehus- og etagehusbebyggelse. Husene har skalmur forneden og en kombination af synlig pudset mur og cedertræ for oven. I Herning består facaderne af zink og cedertræ.» Selv om vi holder af træ, har formålet med forsøgsbyggerierne i første omgang ikke været at vise så meget træ som muligt, men at bevise, at træbaseret etagebyggeri er konkurrencedygtigt som industrielt produkt,«siger Claus Nyvang Kristensen. Ingeniør Claus Nyvang Kristensen, COWI: cnkcowi.dk CASA NOVAs forsøgsbyggeri i Herning og Hørsholm har bevist træhusenes bæredygtighed, og i dag bliver etagebyggeri i træ også opført i bl.a. Odense, Kolding og Aalborg. Foto: Tao Lytzen Trods de strenge brandtekniske krav kan etagebyggeri i træ konkurrere på pris med traditionelt byggeri. Foto: Tao Lytzen

5 Træhuse giver Danpo får milliongevinst fra Danpo besluttede i 1998 at udnytte mulig heden energibevidst projektering for at deltage i Energistyrelsens demon stra tions - Den store danske kyllingeproducent Danpo A/S projekt for energibevidst projektering, da virksom kan nu sende sine forædlede kyllingeprodukter heden skulle udbygge sin produk tions kapa- til bl.a. McDonald s og supermarkeder i bevidstheden citet for at dække en stigende efter spørgsel efter om, at forædlingen er udført på en sådan forædlede kyllingeprodukter. Den ny fabrik, der måde, at produktkvalitet og fødevaresundhed er opført i Farre som nabo til et slagteri og en går hånd i hånd med, at de store energi omkostninger mindre forædlingsfabrik, er på kva drathedens ved stegning og frysning af virk sommeter med en planlagt årspro duk tion på produkter som»lørdagskylling«er reduceret tons, primært baseret på friskslagtede kyllinger. 8 betydeligt. Samarbejdet med Energi-»Man bør gøre det til en disciplin på alle ty- 9 styrelsen, COWI og Slagteriernes Forskningsinstitut har sikret Danpo en årlig driftsbesparelse på mindst 5,5 mio. kr., der efter få år ryger direkte ind på bundlinien i form af øget overskud.»jeg er overrasket over, at det i projektet er lykkedes at ændre Danpos processer radikalt for de tre mest energiforbrugende områder. Det har her været afgørende, at Danpo har været parat til at tage nogle store skridt i planlægningen af den nye fabrik,«siger afdelingschef Peter Maagøe Petersen, COWI. per industriprojekter at sætte fokus på de fremtidige driftsomkostninger allerede i planlægningsfasen. De mulige ændringer er langt billigere i denne fase fremfor senere at skulle bygge om på et anlæg i drift,«slutter Peter Maagøe Petersen. Civilingeniør Peter Maagøe Petersen, COWI: pmpcowi.dk Energiomkostningerne til stegning af»lørdagskyllinger«er nedbragt med 75 procent på Danpo. Foto: Mogens Carrebye skønt indeklima Etagehuse i træ er ved at få den renæssance, som danske myndigheder ansporer til. I dag er der bygget træhuse i både Hørsholm og Herning. Foto: Tao Lytzen» Indeklimaet i træhusene er fortræffeligt. Vi har beboere, der tidligere har boet i betonbyggeri og haft allergiske gener. De er forsvundet efter indfl ytningen i CASA NOVA,«siger Gert Kristensen, der er formand for beboerforeningen i CASA NOVA i Herning. Foto: Birgitte Rødkær Af Jette Kingod Gert Kristensen er formand for beboerforeningen i CASA NOVA i Herning, der ejes af Lejrbo. Han har varetaget interes serne for 72 hus stande i forsøgsbyggeriet i et års tid, og det formandsjob har været yderst behageligt.»folk er utrolig glade for at bo her. Indeklimaet i træhu sene er fortræffeligt. Vi har beboere, der tidlige re har boet i beton byggeri og haft allergiske gener. De er forsvun det efter indfl ytningen i CASA NOVA,«siger Gert Kristensen. Halvdelen af lejlighederne i CASA NOVA er toværelses, resten er tre- og fi reværelses. Gert Kristensen bor i en af de store lejligheder på 105 kvadratmeter.»en af de helt glædelige overraskelser var varme regningen, fortæller han til trods for, at vi bor i en af de lejligheder, der er mest udsat for blæst og kulde, kan vi fyre for 300 kr. om måneden.«beboerundersøgelse Beboerne glæder sig også over et byggeri, hvor nabostøj er ukendt.»man kan slet ikke høre hinanden inde i lejlighederne. Kun ude på trappen kan vi for nemme, at der er beboere bag de andre døre.«tilfredsheden understreges af en beboerunder søgelse, foretaget af Lejerbo. Lydisolering, inde klima og kvalitet i forhold til pris vurderes positivt, og langt de fl este af beboerne vil vælge et træhus igen og anbefale det til deres omgangs kreds. Rygterne om det behagelige træhusbyggeri i Herning har bredt sig, og i dag er Lejerbos venteliste til byggeriet alenlang.»men udskiftningen er sparsom, fordi folk er så glade for at bo her,«siger Gert Kristensen. Foto: Mogens Carrebye COWI opdaterer brobog COWI markerede den offi cielle åbning af Øresundsbroen med at udgive en opdateret version af brobogen Working with Bridges II. Bogen er for inkarnerede brofagfolk og inde - holder en præsentation af nogle af de udfordrende og internationale broprojekter, som COWI har været involveret i de seneste år. Derudover rummer bogen et antal nye, tekniske bro artikler skrevet helt eller delvist af COWIs med arbejdere. Bogen er kun udgivet på engelsk. Ved indvielsen af Storebæltsbroen i juni 1998 udgav COWI den første udgave af bogen. Gratis miljøråd på Nettet For første gang har COWI udsendt en netbaseret håndbog, der sætter fokus på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan kontrollere og mindske miljøbelastningen i forbindelse med gods- og varetransport. Med manualen»miljøstyring og transport«i hånden kan virksom hederne over to år mindske udslippet af CO 2 (kulstofdioxid) og for brug et af brænd stof med mellem 10 og 20 procent. Det er ofte transporten af varer og gods, der er den store miljøsynder og udgør en væsent lig del af driftsomkostningerne herhjemme. Men ved hjælp af den enkle og systematisk opbyggede håndbog kan virksomheder frem over bl.a. få gode råd til, hvordan de kan undgå tomkørsel, hvordan de får en bedre rute plan lægning, og hvad de skal være op mærk somme på, når det gælder emballage og lagerplacering. Des uden kan de hente hjælp til beregning af miljøbelastning og idéer til miljø forbedringer. I løbet af de sidste to år har ti danske virksom heder prøvekørt håndbogen og tilbagemeldin ger ne fra virksomhederne er positive.» Håndbogen har gjort os meget mere be vidste omkring miljøet og givet os et solidt grund lag til at foretage nogle beregninger over vores forbrug af bl.a. CO 2 og brændstof. Endnu har vi ikke gjort op i kroner og øre, hvor meget vi har sparet, men vi har helt sikkert haft god brug for de værktøjer, som manualen har givet os,«siger Peter Hanghøj, der har ansvar for transport og distribution på Dandy. Trafikplanlægger Mads Holm-Petersen, COWI: mhpcowi.dk Håndbogen er blevet til med støtte fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen og kan hentes gratis på Internetadressen: Desuden kan den rekvireres i Miljøbutikken hos Miljøstyrelsen

6 Hun arbejder med fremtidens beton Når civilingeniør Carola Edvardsen står nede i det dybe hul, der en dag skal blive til den nye 10 metrostation på Kongens Nytorv, er hun ikke i 11 tvivl om, at den såkaldte vibreringsfri beton er som sendt fra himlen. Hvor den traditionelle beton må melde pas, skal den nye beton nemlig bruges til at støbe de ufremkommelige indervægge nede i metroen. Med dens fl ydende kvalitet kan den hældes direkte ned i formene og selv fi nde vej mellem armeringsjernene. Ganske let og smertefrit.»vibreringsfri beton har i frisk tilstand så gode fl ydeegenskaber, at betonen ikke behøver at blive mekanisk komprimeret. Betonen er i stand til under egen vægt at fordele sig i formen samtidig med, at betonen forbliver homogen,«siger Carola Edvardsen. Siden hun blev færdiguddannet som civilingeniør i midten af 1980 erne, har hun be skæftiget sig med beton som bygningsmateri ale. I dag arbejder hun i COWI og er en inter nationalt anerkendt ekspert med stor erfaring inden for undersøgelse, vurdering, ved lige hold og reparationsvurdering af beskadigede betonkonstruktioner. Det sidste år har hun haft ansvaret for den såkaldte vibreringsfri beton, der forventes, at kunne revolutionere det meget arbejds- og miljøbelastende betonerhverv. Men selv om den danske betonbranche har vist interesse over for den nye beton, der i større stil blev lanceret på det danske marked i foråret, har man endnu ikke turde kaste sig ud i de store projekter, som man ser i udlandet.»trods de gode resultater i udlandet, har der endnu ikke været den store efterspørgsel herhjemme. Jeg forudser dog en betydelig vok s- ende interesse for denne teknologi, når både de miljø- og kvalitetsmæssige fordele bliver bedre kendte,«spår Carola Edvardsen. Civilingeniør i COWI Carola Edvardsen arbejder i dag med en vibreringsfri beton, der forventes at kunne revolutionere det meget arbejds- og miljøbelastende betonerhverv. Foto: Stig Stasig Københavns nye metro bruger en såkaldt vibreringsfri beton, der vil revolutionere det arbejds- og miljøbelastende betonerhverv og hindre erhvervsskaden»hvide fi ngre«bedre arbejdsmiljø I forhold til den almindelige beton kræver den vibreringsfri beton ikke nogen form for vibrering. Den er i stand til at fl yde selv, også gennem meget kraftigt armerede konstruk tionsdele. Betonen fylder selv formen ud, hvilket er en fordel, hvis man har at gøre med vanskeligt tilgængelige konstruktioner eller reparationer. Det betyder også, at man sparer arbejdskraft. Hvor man før skulle bruge fi re til fem mand til at udføre arbejdet, kan man i dag nøjes med en til to mand. Men også arbejdsmiljøet bliver forbedret. Da betonen ikke skal vibreres, undgår man både støj og rystelser, hvilket normalt kan give betonarbejderne de såkaldte»hvide fi ngre«. Desuden har betonen en forbedret holdbarhed på grund af den større ensartethed af den færdigudstøbte beton. Men der er også en ulempe.»den vibreringsfri beton er mere følsom end den almin delige beton. Man skal passe på at have de rigtige pro por tioner, når man blander betonen, ellers kan den blive porøs og uhomo gen,«påpeger Carola Edvardsen. Dertil kom mer, at formen kan fyldes så hurtigt, at betonen yder et større formtryk end der normalt er taget højde for, samtidig med at formen skal være tæt, ellers løber betonen ud. Oversteget forventningerne Den vibreringsfri beton, som også kaldes self-compacting concrete (SCC), blev udviklet i Japan for mere end ti år siden, da man ville imødegå manglen på arbejdskraft og ønskede at øge produktionshastigheden. Japan er stadig det land, der har størst erfaring med den vibreringsfri beton, og her regner man med, at inden 2003 vil halvdelen af alle betonprojekter i landet være udført med vibreringsfri beton. I dag bruges den vibreringsfri beton også i stigende grad i Europa. Svenskerne har bl.a. taget den nye beton til sig med åbne arme og brugt den til at bygge adskillige motor vejs broer. I en rapport fra det Svenske Vejdirektorat fra 1998 peger man på, at den vibreringsfri beton har et potentiale til at re ducere udgifterne til en bro med fem til 15 procent, og man forventer, at betonen generelt vil øge kvaliteten og hold barheden af beton konstruktioner.»resultaterne fra projektet har oversteget alle vores forventninger og har vist fordele for samfundet, entreprenører og arbejdere,«hedder det bl.a. i den svenske rapport. Også i England er man i gang med at høste nogle af de første erfaringer med den vibreringsfri beton. Et af de hidtil største projekter er bygningen af det enorme Millennium Point i Birmingham, hvor man havde problemer med at fylde og Den fl ydende beton hældes direkte ned i formene og fi nder selv vej mellem armeringsjernene under Magasin på Kgs. Nytorv. Foto: Stig Stasig

7 komprimere betonen i 400 søjler på ni meters højde. Løsningen blev den vibreringsfri beton, der ikke behøvede nogen særskilt komprimering, men kunne pumpes i oppefra. Fakta om»hvide fingre«længere tids brug af vibrerende værktøj kan fremkalde en sygdomstilstand, der viser sig ved anfald, hvor hele eller dele af fi ngrene bliver hvide og døde, hvis de bliver udsat for kulde. Sygdommen kaldes populært for»hvide fi ngre«. Vibrationerne fremkommer ved arbejde med f.eks. motorkædesave, mejselhamre, lufthamre, slibe- og fræsema skiner, boremaskiner, elektriske save, stampemaskiner og vibratorer. De vibrerende håndværktøjer anvendes i mange erhverv som inden for skovbrug, støberier, bygge- og anlægs industrien, Bundplader og fundamenter Herhjemme er det gået lidt mere trægt med brugen af den vibre ringsfri beton. Med midler fra COWIs interne projekt»beton2000«har COWI siden 1997 samarbejdet med Unicon Beton A/S og Fosroc A/S om den vibreringsfri beton. Målet har været at udvikle, afprøve og justere en beton sammensætning, der gør det muligt at bruge de danske materia- 12 ler til den vibreringsfri beton. I december 1999 afprøvede metal industrien og slagterier. Da betonen ikke skal vibreres, undgår man støj grup pen den nye beton i COWIs kommende kontorhus i 13 Lyngby, hvor entre pre nøren Skanska støbte en væg og et dæk. Kilde: Arbejdsmiljøfondet,»Vibrationer og hvide fi ngre.«og rystelser, der normalt Siden har man bl.a. brugt betonen til støbning af indervæg giver betonarbejdene» hvide fi ngre«. gene på de dybtliggende metrostationer Amagerbro, Forum, Kgs. Nytorv, Lergravsparken og Nørreport, hvor den fl ydende beton har været ideel til at støbe ud i de kom plicerede konstruktionsdele. COWIs samarbejdspartnere på produktionen af den vibreringsfri beton, Unicon og Fosroc, har allerede udnyttet er faringerne i andre projekter. F.eks. er der på havnen i Holbæk i en lagerhal udstøbt et 12 cm tykt betongulv med den vibreringsfri beton. I Tyvelse ved Slagelse er en bundplade i et vind møllefundament udført med den nye beton, på Lindøværftet er ca kvadratmeter af bunden af en dyb tørdok repareret med den fl ydende beton og i forbindelse med totalrenoveringen af Limfjordstunnelen er ca kvadratmeter også støbt med den vibreringsfri beton. Mangler mod Endnu mangler der dansk mod til at kaste sig ud i de helt store projekter alene baseret på den fl ydende beton. Men det skyldes måske, at betonen endnu er under udvikling. Selv om COWIs undersøgelser peger på, at den fl ydende beton er lige så god som den almindelige beton, søger betonproducenterne stadig metoder til at gøre betonblandingerne mindre følsomme over for sammensætningen af materialet. Entreprenørerne efterlyser erfaring, rådgiverne søger en dokumentation af de mekaniske og holdbarhedsmæssige egenskaber, og endelig efterlyser alle parter anvendelige kontrolmetoder. Civilingeniør Carola Edvardsen, COWI: clecowi.dk Den vibreringsfri beton benyttes til at støbe de ufremkommelige indervægge i metro stationen på Kgs. Nytorv. Foto: Stig Stasig Den vibreringsfri beton er i stand til at fl yde gennem kraftigt armerede konstruktionsdele. Fotos: Stig Stasig

8 Smalle, bløde bildæk med knap så grove mønstre, larmer mindre end brede, hårde dæk med groft mønster. Resultatet er kommet frem, efter Trafi kministeriet og Miljøstyrelsen har bedt COWI om at undersøge, hvordan man Støjsvage dæk kan mindske støjen fra trafi kken. Det er DELTA Akustik & Vibration, der har analyseret målingerne fra engelske, tyske og hollandske forsøg med bildæk, der er afprøvet på en testbelægning. Undersøgelsen peger på, at hvis alle danske bilejere udstyrede deres biler med dagens mest støjsvage dæk, vil halverer vejstøjen Smalle, bløde bildæk formindsker trafi kstøjen. Ved hjælp af en international indsats kan man halvere trafi kstøjen på vejen. Men der mangler information på området støjen både inden og uden for bilen mindskes med en til to decibel(db), der er den måleenhed, man måler støj med. Men målet er, at man ved fælles hjælp med andre EU-lande kan påvirke dækfabrikanterne til at producere mere støjsvage dæk og opnå en støjreduktion på tre til fi re db, hvilket svarer til at trafi kken er halveret. Ved at regulere dækkenes støjegenskaber, kan man nemlig mindske den såkaldte rullestøj, som er den støj, der opstår mellem bilen og kørebanen.»de støjsvage bildæk er ikke mindst en gevinst for lastbiler, der traditionelt kører med dæk med grove mønstre, der støjer mere. Da støjen er mest markant ved høje hastig heder, vil den største reduktion af støj opleves på hovedlandeveje og motortrafi kveje, hvor støjen formindskes med to db. På fordelingsveje og overordnede byveje bliver støjen reduceret med en db,«siger civilingeniør Søren Rasmussen fra COWI i Odense. De sidste 15 år har han specialiseret sig inden for miljøog planlægningsområdet, med særlig vægt på at udvikle nye metoder inden for støjbekæmpelse og moderne beregning s- teknikker, og han ser store muligheder for de støjsvage dæk. I kampen mod trafi kstøjen er dækkene nemlig ikke alene en effektiv løsning, de er også langt billigere end støjskærme og lydisolerende vinduer.»støjsvage dæk er en billig måde at løse nogle af vores støjmæssige problemer, og så har dækkene en stor gennemslagskraft. Da bilejerne normalt udskifter dækkene mellem hvert tredje og fjerde år, kan man ret hurtigt opnå fuld effekt med de støjsvage dæk,«siger Søren Rasmussen. Støjmærkning på bildækkene Men trods de overraskende resultater venter der nu et stort benarbejde med at informere om de støjsvage dæk, få forbrugerne til at købe dem og fabrikanterne til at forbedre støjegen skaberne.» De støjsvage bildæk er ikke mindst en gevinst for lastbiler, der traditionelt kører med dæk med grove mønstre, der støjer mere,«siger civilingeniør i COWI Søren Rasmussen. Foto: Niels Nyholm. Billedet er taget i Bilhuset Ronald Carlsen A/S i Odense.

9 Selv om der i dag kan produceres mindre Herhjemme er det i hvert fald som at bevæge støjende dæktyper, går udviklingen i retning af, sig ud i en ufremkommelig jungle, hvis man ønsker at de dæk, som bilfabrikanterne vælger at montere, at købe støjsvage dæk. Der fi ndes simpelt I begyndelsen af 1997 satte Miljøstyrelsen og bliver bredere og bredere. De brede dæk hen ingen informationer på området. Trafi kministeriet et projekt i gang for at se giver nemlig mulighed for at køre hurtigere, men»det kræver en udviklingsindsats hos dækfabrikanter og en ændret prioritering af dæk ke- trafi kstøjen. Til at gennemføre projektet blev der els eskvarterer i Odense nærmere på, hvordan man kunne formindske Støjskærme langs bebo- samtidig giver de også mere støj på vejene, og det har betydet, at støjproblemerne er blevet nes egenskaber hos producenter og forbrug ere, nedsat en styregruppe med deltagelse af Miljøstyrelsen, kan dæmpe støjen med forværret over de sidste 20 år. Kritikerne hævder hvis de støjsvage dæk skal slå igennem,«siger Trafi kministeriet, Vejdirektoratet, Bane- fem til ti db. desuden, at de smallere, støjsvage dæk ikke Søren Rasmussen. Men han peger på, at det styrelsen, Miljøstyrelsens Reference labora to rium Foto: Niels Nyholm er effektive i glat føre og regnvejr. Samtidig viser også er vigtigt at informere forbrugerne og fa- for Støjmålinger og COWI. Arbejdet mund ede ud undersøgelser, at dæk- og bilfabrikanter fobrikanterne så godt som muligt. Derfor ser han i en rapport, hvor gruppen har kigget nærmere 16 kuserer mere på slidstyrke og rullemodstand gerne, at bildækkene bliver fremstillet med en på støjsvage bildæk, udskift ning af vejbe læg- 17 end dækkenes støjniveau, og den holdning afspejler måske også forbrugernes efterspørgsel. Foto: Niels Nyholm Endnu er der hverken i Danmark eller EU vedtaget love om, hvor meget bildæk må støje. EU er dog på vej med et direktiv for fremtidens støjgrænser, ligesom EU er begyndt at arbejde med at udvikle en særlig test procedure for dæk støj. I første omgang ventes det dog, at stort set alle eksisterende dæk på markedet vil kunne opfylde det første sæt af støjkrav, og der vil nok gå nogle år, før kravene bliver skærpet. Fra dansk side har man kritiseret den langsommelige proces i EU, og forsøger nu at undersøge muligheden for at indføre en afgift i Danmark, som vil få forbrugere, værksteder og tydelig støjmærkning, der for tæller, hvor gode egenskaber dækkene har. Civilingeniør Søren Rasmussen, COWI: srscowi.dk Danmark undersøger afgift på støjende dæk dækcentre til at bruge de støjsvage dæk. En afgift, der vil betyde, at de mest støjende dæk er dyrere end de mindre støjende. På den måde mener man at kunne fremme udviklingen af de støjsvage dæk bedst muligt i Danmark. Der er dog stadig behov for støtte til forskning og udvikling af en prøvemetode under virkelige kørselsforhold i byer. Men det er COWIs vurdering, at man uden at tilsidesætte sikkerheden og med de eksisterende løsninger vil kunne opnå en tilfredsstillende støjreduktion gen nem en regulering i EU. Fakta om støj ning, lavere hastighed i byerne, opstilling af fl ere støjskærme, lydisolering og overfl ytning af trafi k til større veje. Undersøgelsen viser, at støjniveauet på bildækkene varierer op til otte db, men der er mulig vis teknisk potentiale for at reducere rullestøjen med op til ti db ved udvikling af nye typer dæk og belægninger. Støjskærme formindsker støjen med 5-10 db. Lydisolerede vinduer formindsker støjen med 40 db. Speciel belægning fra Holland for mindsker støjen med 4-6 db. Hvis man ned sæt ter hastigheden med mere end km/t, giver det en formindskelse af støjen på 1-4 db afhæng ig af hastighedsniveauet. Den største ændring opnår man ved de lave hastigheder. Hvis man f.eks. sænker farten fra 70 til 50 km/t, reducerer man støjen med 4 db. COWIs undersøgelse peger på, at støjniveauet på bil dækkene kan variere op til otte db, men der er muligvis teknisk potentiale for at reducere rullestøjen med op til ti db ved udvikling af nye typer dæk og belægninger. Mindre støj i boligområderne Støjskærme, lydisolerende vinduer og specielle vejbelægninger er nogle af de metoder, man bruger for at skåne boligområderne for trafi kstøj En halv million mennesker i Danmark er dagligt udsat for alt for meget støj. Herhjemme er grænsen for den acceptable lydpåvirkning 55 db, men 65 db, er den grænse, der i dag udløser en aktiv støjbekæmpelse. Hvis man er udsat for lyde på dette niveau, svarer det til, at man fl ytter sin dagligstue ned i forhallen på en travl banegård. Tyske undersøgelser viser, at hvis man dagligt er udsat for lyde over 65 db, er der fare for, at det går ud over sundheden, der er øget risiko for at få hjerte- og karsygdomme, og man ser symp tomer på stress og søvnforstyrrelser. Men allerede ved 55 db føler omkring ti procent af befolkningen sig generet. I Danmark er der mange boliger, der i dag er udsat for støjniveauer over det acceptable boliger er således generet fra vejtrafi kken, boliger er generet fra jernbaner og fl y, mens omkring boliger er generet fra industrien. Miljøstyrelsen og Trafi kministeriet har derfor opstillet en målsætning om, at der i 2010 højst må være stærkt belastede boliger med et støjniveau over 65 db. I et forsøg på at sænke trafi kstøjen har COWI for Trafi kministeriet og Miljøstyrelsen kigget nærmere på, hvilke muligheder, der er for at dæmpe larmen. Speciel vejbelægning Støjskærme har længe været det traditionelle våben i kampen mod at dæmpe trafi kstøjen. I begyndelsen af 80 erne så man det første store projekt med støjskærme på Ringvejen i Århus, hvor COWI var med til at lave beboer un dersøgelse og diskutere med grundejerne, hvor dan man kunne opstille støjskærme på deres arealer. Siden er støjskærmene dukket op mange steder i det danske landskab. Men da støjskærmene er dyre, hjælper relativt få men nesker og er svære at bruge ved etage ejendomme i bykernerne, forsøger man i dag at fi nde alternativer til de store tunge kolosser. I Holland, hvor man har store støjproblemer, har man fundet en helt ny måde at komme støjen til livs. Her bruger man de såkaldte tolags drænasfalt vejbelægninger, der er effektive til at formindske trafi kstøjen. Belægningen er speciel, fordi man undgår de store sten, og fordi den ligger i to lag. Hvor det øverste lag er et slags fi l- ter, er det nederste lag mere åbent, så vand og skidt kan løbe igennem. Men der er også en billigere måde at komme støjen til livs. I Tyskland nedsætter man simpelt hen hastigheden på de boligprægede veje både dag og nat ligesom svenskerne sætter farten ned langs den svenske vestkyst.

10 Broen over Øresunds vover Brobisserne over Øresund har haft travlt. Mere end tons stål og kubikmeter armeret beton skulle der til, før den 7,8 kilometer lange Øresundsbro stod klar til indvielse i sommer. Som rådgiver på Øresundsbroen har COWI haft ansvaret for alle styrkeberegninger. I den travleste periode arbejdede 100 ingeniører med flere end tegninger, der er fundamentet for dette store ansvar. Foto: Henrik Saxgren

11 Flere biler på vejene gende grad i takt med, at det økonomiske aktivitetsniveau stiger. Derudover anses transport- trafi kvækst. Nedenfor gives nogle eksempler. politiske og økonomiske liv i EU, øvrige minidet forklarer forskellige forhold af betydning for Driv kræft erne fi ndes vidt forskellige steder i det omfanget især at afhænge af omkostningerne til Under den økonomiske ramme betragtes individernes præferencer for eksempel som givne, cielle interesser, m.v. Endelig har undersøgelsen sterier, kom muner, politiske aktører, kommer- transport. Determinanter identifi ceret under den ne ramme er f.eks. økonomisk vækst, bilpriser, ben zin- dannes og ændres er i fokus i den sociologiske til betyd ningen af de politisk-institutionelle og mens omvendt præferencer og hvorledes de afdæk ket et stort vidensbehov, særligt i forhold priser, befordringsfradrag, rejsehastighed og konkurrencefl ader mellem kollektiv og privat trafi k. en forståelse af, at bilismens dybe integration i Som refl eksion over analysens resultater kan analyse. Den sociologiske tilgang kan bidrage til sociologiske determinanter. I de sidste år er væksten i den private trafi k steget støt, og Den sociologiske ramme peger på hverdagslivets udvikling og organisering som faktorer, der mentalt ved, at man f.eks. forbedrer det kol- udfordringer, der ligger i at håndtere den forvent- det sociale og kulturelle liv ikke ændres funda- man for det første spørge, om de problemer og der er ikke nogen udsigt til, at den vil stoppe i de kommende leder til trafi kvækst, samt på dannelsen af præferencer for mobilitet, som kan være af både Bilismen hænger så tæt sammen med den fang er kommunikeret til offentligheden. En bred lektive trafi ksystem eller øger benzinafgifterne. ede fremtidige trafi kvækst, i tilstrækkeligt om år. Men hvorfor vokser trafi kken? Det har en gruppe trafi kforskere fra COWI kortlagt i rapporten»trafi kvækstens anatomi«cand. polit. Anne Ohm Afdelingen for Miljøøkonomi aocowi.dk Cand. scient. pol. Arne Kvist Rønnest Afdelingen for Miljøøkonomi arcowi.dk funktionel, men også af social og symbolsk karakter. Determinanter identifi ceret under denne ramme er f.eks. et generelt øget bilejerskab og deraf frygt for social marginalisering, hvis man ikke er bilejer, hverdagslivets hek tiske tempo og forestillinger om»det gode liv«. Under den politisk-institutionelle ramme betragtes trafi kvækst som et resultat af den politiske beslutningsproces, økonomiske interesser og institutionelle forhold. De beslutninger, som træffes med betydning for trafi kvækst, ses som måde, hverdagslivet i dag fungerer på, at det grund læggende vedrører indretningen af arbejds- og fritidslivet i det moderne samfund. Et andet eksempel er, at den økonomiske ramme peger på sammenhængen mellem økonomisk vækst og vækst i persontransport og på betydningen af afgifter og subsidier for trafi k- væksten. På disse områder peger den politiskin stitutionelle ramme i stedet på, hvilke politiske forhold, der har betydning for de beslutninger, der træffes, f.eks., med hensyn til afgifter eller debat om og folkeligt engagement i de dilemmaer, der følger af fortsat trafi kvækst, må forventes at være af stor betydning for etablering af hensigtsmæssige løsninger på trafi k om rådet. For det andet peger analysen på, at der kan være brug for en mere omfattende regulering baseret på en bredere forståelse af mobilitetens rolle i det moderne samfund, herunder af befolkningens præferencer og vaner på trafi k om rådet. Man kunne udforske muligheden for en helhedsregulering med inddragelse af øvrige poli- Under den politisk-institutionelle ramme betragtes trafi kvækst som et resultat af den politiske beslutningsproces, økonomiske interesser og institutionelle forhold. Kronikken Forestil dig følgende: En økonom, en politolog, en sociolog og en trafikplanlægger taler om, hvor for der er vækst i persontransport i Dan mark. Øk o no men lægger for:»trafikken vok ser, fordi øko nomien vokser; fordi vi bliver rigere, og derfor hver især har råd til at købe lidt mere transport. Den sam men hæng er der statistisk belæg for!det handler om modernitet!,«siger sociologen.»de moderne mennesker vil gøre sig fri af tid og sted. Have oplevelser, mærke suset. Men for mange er den frihed de sværre illusorisk i dag. Hverdagslivet er så hektisk og bestemt af en række for ud gående strukturelle valg, at de danske familier reelt er tvunget til at have et højt forbrug af transport. Hertil kom mer, at jo flere i samfundet, der er mobile, jo flere omkostninger er der for den enkelte forbundet med ikke at være det. Transport avler transport!«politologen kan sådan set godt se fornuften i begge udtalelser. Men begynder nu et helt andet sted:»overse ikke magtforholdene i sam fundet! Mange vælgere ønsker et samfund med høj mobilitet, og det lytter politikerne til. Jo flere bilister, jo farligere bliver det for stem me-mak simerende partier at lægge sig ud med dem. Og læg så dertil alle de økonomiske interesser, der er involveret i bygning af veje og broer. Dem lytter politikerne særligt godt til!i kan såmænd blot kigge ud af vinduet, så har I svaret!,«siger planlæggeren.»der er langt mellem de steder, hvor vi arbejder, bor, køber ind og dyrker vores hobby. Bilen gjorde dette muligt. Og det skaber naturligvis trafik forstærket af, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Når veje nu bliver udbygget og forbedret, bliver det lettere at bosætte sig langt væk fra arbejdspladsen. Der plan lægges i mobilitetens navn«. Vi rejser meget. Vi skal på arbejde, besøge familie og venner, købe ind, ordne ærinder, opleve, holde ferie, eller simpelt hen bare ud at se os omkring. Og vi rejser mere og mere. Re sultatet er, at transportomfanget i Danmark de sidste mange år er steget støt, og at væksten ifølge Vejdirektoratet kan forventes at fortsætte i de kommende år. Denne stigning kan man betragte som en positiv samfundsmæssig udvikling; som et udtryk for at vi er blevet et rigere samfund, og at der sker et større menneskeligt samkvem. Men trafi kken medfører også gener for omgivelserne: Ulykker, støj, luftforurening, træng sel, utryghed og barrierer, forringelse af natur landskabet og globale miljøproblemer. Dette dilemma gør det relevant at se på de kræfter, der driver udviklingen på trafi kområdet. Øget viden kan give os et mere realistisk billede af, hvad vi har i vente på trafi kområdet og måske ny inspiration til, hvorledes vi kan dæmpe generne fra trafi kken. COWI har i rapporten»trafi kvækstens anato mi«, udarbejdet for Vejdirektoratet, anvendt en tværfaglig tilgang til at kortlægge driv kræfterne (determinanterne) bag væksten i persontrafi kken. Vi har, billedligt talt, stillet det sam me spørgsmål til henholdsvis økonomer, politologer, sociologer og planlæggere: Giv os jeres bedste svar på, hvorfor trafi kken vokser? Undersøgelsen er baseret på en littera turgen nemgang, samt afholdelse af workshops med sam fundsvidenskabelige eksperter inden for trafi k området. Den har ført til identifi kation af i alt 23 determinanter for trafi kvækst inden for fi re faglige forklaringsrammer: Under den økonomiske ramme betragtes transport som en vare, der efterspørges i sti- et resultat af gennemslagskraften hos de interessenter i samfundet, som har et stærkt ønske om at sikre mobilitet, i forhold til gennem slagskraften hos andre interessenter, som sætter andre mål højere end mobilitet. Determinanter iden tifi ceret under denne ramme er f.eks. Folke tingets sammensætning, det politiske ønske om økonomisk vækst, den historiske fokus i Trafi kministeriet på fremkommelighed og erhvervsinteressers indfl ydelse i trafi kpolitikken. Ud fra rammen planlægning og rumlige strukturer fokuseres på, at trafi komfanget på virkes af de rumlige strukturer, inden for hvilke mennesker organiserer deres aktiviteter. Gen nem planlægning kan der fastlægges nogle ydre rammer for opbygningen af de rumlige strukturer. Disse rammer og den måde de udfyldes på kan virke fremmende eller dæmpende på transportomfanget. Determinanter identifi ceret under denne ramme er f.eks. lokaliseringsmønstre, den fysiske planlægning, udbudet af infrastruktur og kollektiv trafi k og placering af ind købs centre. Vi mener, at de forskellige forklaringsrammer supplerer hinanden. Det hænger sammen med, at de i virkeligheden ikke går efter at forklare det samme på forskellig måde, men i ste- økonomisk vækst. Her er selve beslutningsprocessen således i fokus for analysen f.eks., hvilken betydning de offentlige (trafi k)myn dig heders fokus og egne interesser kan have for konkrete politiske beslutninger. De determinanter, vi har fremhævet, er måske ikke voldsomt overraskende, hvis man betragter dem én for én. Hvem har ikke i forvejen en anelse om, at prisen på benzin eksempelvis spiller en rolle for efterspørgslen efter per sontransport eller at de politisk-ad mi ni strative systemer i Danmark og EU påvirker efter spørgslen efter trafi k? Det er især, når man lægger alle svarene i en bunke og ser på dem i en sammenhæng, at de giver anledning til undren. Analysen giver grund til følgende overordnede konklusioner: Drivkræfterne for fortsat trafi kvækst er samlet set ganske stærke, og mobilitetsbehovene er i høj grad indlejret i det moderne samfunds- og hverdagsliv. Vi må derfor forvente, at driv kræfterne for yderligere trafi kvækst vil bestå fremover. En anden konklusion er, at mange determinanter for trafi kvækst tilsyneladende har deres rod i forhold, som ikke umiddelbart ligger inden for trafi kmyndighedernes domæne. tik områder, f.eks. sundhedspolitik, miljø p o li t i k, kulturpolitik og arbejdsmarkedspolitik. For det tredje peger undersøgelsen på et behov for integration af transporthensyn i øv rige sektorområder og sektorpolitikker. En så dan tværgående regulering kendes særligt fra miljøområdet, hvor miljøhensyn ikke blot varetages af miljømyndigheder, men i stigende grad er et bredt samfundsanliggende, som øvrige myndigheder også er forpligtede på. For os har analysen alt i alt vist, at determinanter for trafi kvækst har en kompleks karakter, og at der er en gensidigt supplerende for klarings kraft i de forskellige forklaringsrammer. Det er derfor vores vurdering, at det er frugtbart i højere grad at inddrage tværfaglig viden i reguleringen af trafi kvækstens gener. Så samtalen mellem økonomen, sociologen, politologen og planlæggeren bør fortsætte. Se rapporten på Vejdirektoratets hjemmeside På Transportrådets hjemmeside findes henvisninger til en række publikationer omkring transportudvikling og transportpolitik.

12 Vulkanske asker kan revolutionere vejbyggeri og skabe nye arbejdspladser i den tredje verden. Nye initiativer skal puste liv i den gamle teknik Pantheon i Italien, der er et af de arkit ektoniske vid und ere i verden, er bygget ved hjælp af asken fra vulkanen Vesuv. Først inden for de senere år har man fået øjnene op for hvilke muligheder, der er for at udnytte de naturlige puzzolaner I de gamle romeres fodspor Foto: Marianne Grøndahl/Billedhuset Allerede for år siden vidste de gamle romere og grækere, at den glødende lava fra de eksploderende vulkaner var værdifuld. I mødet med den kolde luft forvandles den ca grader varme lavamasse nemlig til materialet puzzolan, der ved at tilsætte kalk får egenskaber som cement. Med denne viden kunne romerne således bruge asken fra vulkanen Vesuv i Italien til at opføre prægtige bygningsværker som Pantheon, der i dag fremstår som et af de største arkitektoniske vidundere. Men først inden for de senere år har man igen fået øjnene op for, hvilke muligheder, der er for at udnytte de vulkanske asker også kaldet de naturlige puzzolaner. Med baggrund i Danidas banebrydende projekt i Tanzania, hvor COWI som rådgivende ingeniører anvender en ny stabiliseringsteknik til at genoprette en 56 kilometer lang hovedvej mel lem Dar es Salaam og Mlandizi, er der pludselig udsigt til, at man ligesom de gamle grækere og romere også kan udnytte vul kan ernes kræfter. Projektet i Tanzania bygger nemlig på anvendelsen af lokalt sand og chokkølet højovns slagge, der er et restprodukt fra et stål værk i Frankrig. Et metalfrit, sandlignende pro dukt, der ligesom de naturlige puzzolaner tilsat kalk, har sammensætning og egenskaber som cement.»der er tale om en revolution på globalt plan,«fastslår ingeniør Erik Larsen fra COWI. Med en stor international viden om vedlige holdelse af veje, ved han, hvad han taler om. De sidste 20 år har han gennem sit arbejde i Afrika, Mellem- og Fjernøsten og Grønland været ansvarlig for alle former for undersøgelser og projekter fra infrastruktur til detaljerede inge niørprojekter, og han ser store muligheder for at anvende såvel slagge som naturlige puzzolaner inden for bygge- og anlægsindustrien. Ikke mindst i en lang række ulande som Tanzania, hvor man bl.a. har store forekomster af vulkanaske omkring Kilimanjaro, Arusha og Mbeya. I dette hjørne af verden vil udnyttelsen af de naturlige råmaterialer åbne op for en række interessante perspektiver. Det vil ikke blot være muligt at bygge billigere og samtidigt bedre veje ved at skifte teknologi, det indebærer også en betydelig reduktion i det samlede energiforbrug, skaber nye arbejdspladser, for bedrer valutabalancen og åbner op for nye muligheder for eksport. Teknik gået i glemmebogen» Pointen ved de naturlige puzzolaner er, at de er til rådighed i en række ulande, og de kan ligesom slagge anvendes uden at materialerne skal passere en cementfabrik med produktion af kuldioxid, CO 2. Dermed kan både slagge og vulkansk aske betragtes som et billigt alternativ til den traditionelle cement, når der skal bygges i den tredje verden,«siger Erik Larsen. I dag er hovedvejen mellem Dar es Salaam og Mlandizi i Tanzania et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at spare penge ved at bruge en række alternative byggemetoder. Dyrt importeret bitumen samt energikrævende og CO 2 -belastende cement er erstattet med genbrug af asfalt og det industrielle restprodukt slagge, der formales på stedet. Desuden anvender man det lokale sand, som dominerer hele kystregionen. Og det har store fordele. Hvor man tidligere skulle køre langt for at hente sten til vejen, kan man nu anvende lokalt sand, hvilket har formindsket udgifterne til vejprojektet yderligere. Ifølge den vindende entreprenørs tilbud betyder det nye genbrugskoncept besparelser på op mod 60 millioner kroner eller 18 procent. Ved at erstatte slagge med vulkansk aske ville der for det aktuelle projekt kunne skabes be skæftigelse ved udvinding og transport af puz zolan svarende til omkostningerne for import af slagge fra Frankrig, i alt ca. 40 millioner kroner. Men da der endnu ikke er etableret et marked for de naturlige puzzolaner, kan ud viklingen af den nye industri ikke forventes at komme i gang før den nye teknologi er accep teret og indarbejdet i nye vejprojekter.»stort set ingen efterspørger de naturlige puzzolaner. Den ældgamle teknik er gået i glemmebogen og myndigheder, donorer og råd givere kender ikke teknikken og foretrækker de kendte løsninger som meget naturligt anses for sikrere. De mest gunstige muligheder for bæredygtig ud vik ling overses dermed til fordel for de konventionelle og dyrere løsninger. Derfor er det vig tigt, at der tages initiativ til at puste nyt liv i den gamle teknologi,«mener Erik Larsen. Med støtte fra Danida afholdt COWI i slutningen af 1999 et seminar for at orientere de lokale ingeniører og vejteknikere om brugen af slagge på hovedvejen mellem Dar es Salaam og Mlandizi og mulighederne for at erstatte slagge med vulkanske asker. Og det fi k re geringen i Tanzania til at reagere. Straks efter seminaret ret tede regeringen henvendelse til Danida og tilbød, at betale for transporten af de vulkanske asker for at komme i gang an det steds med udnyttelsen så hurtigt som muligt. Danida har straks taget initiativ til et Puz zolan Pilot Study af de vulkanske materialers eg enskaber. Studiet er netop afsluttet og afrap porteret på et nyt seminar den 1. juni i år, og Danida un dersøger nu mulighederne for at komme videre. Store tekniske fordele De seneste studier peger på, at der er al mulig grund til at gå i gang med at anvende de vulkanske asker. Den danske ambassade i Dar es Salaam og Ministry of Works i Tanzania har sam men med Danida bakket op omkring et pilot projekt, hvor COWI har undersøgt to store områder i Tanzania og testet 11 forskellige vulkanske materialer i et laboratorium.»undersøgelsen peger på, at de naturlige puz zolaner til fulde lever op til de krav, man har til stabiliseringsprodukter i vejbygning,«siger

13 Nordjysk motorvej med slagge For første gang herhjemme vil Vejdirektoratet til næste år sandsynligvis anvende slagge på en prøvestrækning på den ny motorvej mellem Brønderslev og Hjørring. I øjeblikket kører Vejdirektoratet en række laboratorie forsøg med fransk højovnsslagge, og hvis forsøget falder heldigt ud, vil man efter alt at dømme udføre en prøvebelægning på en del af den nye motorvej. Bag forslaget står COWI, som spændt venter på udfaldet.»hvis forsøget går godt, vil det forhåbentlig bane vej for fl ere projekter med slagge herhjemme,«siger civilingeniør Kirsten Eriksen fra COWI. Baggrunden for forsøgene er anvendelsen af højovnsslagge i bærelaget på Dar-Mlandizi vejen i Tanzania, hvor Vej direktoratet og COWI er rådgivere for Danida. civilingeniør i COWI Kirsten Eriksen, der siden 1997 har været en nøgleperson som puzzolan-specialist på både Danidas vejprojekt og pilot studiet. Ligesom slagge har puzzolanerne nemlig vist, at de har store tekniske og økonomiske fordele ved anvendelse på det overordnede hovedlandevejsnet. Som i ethvert uland er der imidlertid et kolossalt behov for udbygning af det meget omfattende bi-vejsnet med billige og holdbare belægninger, således at vejene er farbare hele året uden at kollapse under store regnskyl. Der er derfor behov for et koordineret sam arbejde, gerne mellem fl ere donorer og investorer så udviklingen af den klassiske romerske teknologi kan gennemføres hurtigere end det oprindeligt lod sig gøre i det gamle romerrige. Ingeniør COWI og Vejdirektoratet Erik Larsen, COWI: eelcowi.dk er som rådgivere for Civilingeniør Kirsten Eriksen, COWI: kiecowi.dk Danida i fællesskab i gang med at genopføre en 56 kilometer lang hovedvej mellem Dar es 24 Salaam og Mlandizi i Tanzania. Brugen af højovnsslagge til vejbygning er ikke noget nyt 25 Fotos:Private Fakta om puzzolan Puzzolan har fået navnet efter byen Pozzuoli ved Vesuv i Italien, hvor de gamle romere brugte den vulkanske aske til at bygge deres klassiske bygningsværker for over år siden. Puzzolan anvendes som hydraulisk mørtel og har efter tilsætning af kalk samme virkning som cement. Den nye teknologi imødekommer samtlige politiske bestræbelser, senest manifesteret med Verdensbankens lancering af den 150 millioner $ store Prototype Carbon Fund (PCF) for udvikling af renere teknologi, der kan reducere det globale CO 2 -udslip i udviklingslandene. Når man fremstiller jern eller stål, får man restproduktet slagge til overs. Hvis man chokkøler den grader varme slagge, omdannes den til glas. Det er den energi, man frigiver igen og udnytter ved anvendelsen som bindemiddel. Erik Larsen og Kirsten Eriksen har fået kroner i støtte fra COWIs medarbejderfond til at udbrede kendskabet til de vulkanske asker. Fandt byggeteknik i Tanzania fæno men. Materialet har været brugt i Frankrig siden 60 erne, og i dag er omkring halvdelen af de franske motor veje udført med slaggestabiliseret bærelag. Den europæiske cementindustri benytter i dag såvel højovnsslagge som vulkanske materialer, men endnu har man ikke forstået at udnytte de naturlige ressourcer, hvor de gør mest gavn; i den tredje verden. Det var COWIs ingeniør Erik Larsen, der faldt over den særegne byggeteknik, da han i begyndelsen af 90 erne blev kaldt til Dar es Salaam International Airport i Tanzania. Et fl y havde sat hjulene igennem asfalten ved en lokal defekt, og de lokale ingeniører var bange for, at belægningen på landingsbanen var i dårlig stand. Men da Erik Larsen undersøgte bære laget under landingsbanen, opdagede han, at der ikke var det mindste i vejen med belægningen. Den var tværtimod ganske speciel. Mindede om gipsplader» Jeg kan huske, at belægningen mind e de om hvide gipsplader, og jeg fandt det så interessant, at jeg spurgte, om jeg ikke kunne få de franske papirer med mig hjem i kufferten for at studere teknikken mere detaljeret,«erindrer Erik Larsen. Der skulle dog gå fl ere år, før han fi k læst papirerne igennem. Først da han igen stod i Tanzania i midten af 90 erne og så, at udgifterne til hovedvejen mellem Dar es Salaam og Mlandizi nok ville overskride budgettet, kom han i tanke om den franske belægning. Hvis landingsbanen kunne holde efter 18 års slitage, var der ganske enkelt tale om en enestående byggeteknik, som måtte kunne kopieres, mente han. Efter talrige opkald til de franske entreprenører, fi k Erik Larsen langt om længe tilsendt mere materiale om fransk slagge. I dag anvendes den franske slagge til at færdiggøre vej pro jektet i Tanzania. Vejen står færdig i januar Ingeniør Erik Larsen, COWI, faldt over den særegne byggeteknik i Afrika, hvor man brugte højovnsslagge til vejbygning. Foto: Tao Lytzen

14 fremtiden kan åbne dørene for en have fyldt Ansigtsløftning til havnefronter også genskabe et naturrigt miljø til glæde for Når træbrædderne på den 86-årige rutsche bane med oplevelser. Dermed bliver den gamle have Danske havnefronter, pakhusområder, færgeterminaler og værftsområder trænger til en I øjeblikket udfører COWI et projekt, der den enkelte borger. Tivoli bliver strømlinet i Tivoli skal udskiftes, behøver med arbejd erne i strømlinet som enhver anden virksomhed. som enhver anden den gamle have ikke længere løbe forpustet»systemet betyder, at Tivoli får et bedre kærlig hånd. Hvor der tidligere lå færgelejer med hedder Havet i Havnen for Skov- og Naturstyrelsen. Projektet fokuserer på at forbedre det rundt og fi nde ud af, hvem, der sidst ud førte arbej det, og hvilken teknik man benyt tede. ter. De kan anvende deres ressourcer, hvor de dag bygget boliger og givet plads til områder for rekreative miljø i de danske lystbådehavne, men over blik og en bedre styring af havens aktivite- livlig trafi k og travle skibsværfter, bliver der i virksomhed. Et avanceret styre system vil ma tioner omkring forlystelser og bygninger ydelse til de lavest mulige omkostninger,«siger derne mangler ofte et miljø, hvor man kan kom- nærliggende svenske havnefronter også skal Fremover vil alle tekniske og praktiske infor- gør mest gavn og gennemføre en kvalitets- service-, detail og liberale erhverv. Men områ- med tiden er det håbet, at danske såvel som de nem lig være samlet under en hat i det avancerede vedligeholds- og planlægnings system, I efteråret 1998 blev de rådgivende inge niø- det vil COWI nu råde bod på. men også i vandet. projektansvarlig i COWI Søren Brinch-Nielsen. binere herligheden med det omgivende hav, og igennem en ansigtsløftning ikke bare på land, fremover sørge for at vedligeholde karruseller og gynger i den Ved hjælp af programmet vil Tivoli sikre, at vel overstået pilotprojekt har Tivoli i dag instal leses rige havnemiljøer, som for eksempel steder, MAXIMO, der også bruges af en bred vifte af rer bedt om at vurdere, hvordan man bedst muligt kunne vedligeholde Tivoli i frem tiden. Efter et bådebroer, moler og vandets nærhed til oplevel- Biolog Frank Stuer-Lauridsen, 26 COWI: fslcowi.dk 27 Målet er at opbygge et koncept, der udnytter Bag andre virksomheder og organisationer. den velkendte ånd ikke bliver truet af slitage, ret MAXIMO, der systematisk sikre ved ligehol det hvor børn og voksne kan fi ske krabber, eller Forslag til krabbefi skested med natursten og gamle have alder, vind og vejr og sørge for, at man også i på den tekniske såvel som den æstetiske del. fi skestimesteder, hvor man kan betragte små trædæk på bjælker tegnet med udgangspunkt i eksisterende bådebro i Dragørs gamle havn. stimer af småfi sk. Dermed kan man forøge værdien af havnefronterne for investorerne, men Illustration: Søren Amsnes karrusellerne i Tivoli Mindre stresset hverdag Som rådgiver og vejleder på projektet har COWI uddannet de første af Tivolis medarbejdere til at bruge edb-systemet. Meningen er, at medarbejderne fremover skal oplære deres kolleger og hjælpe dem med at blive fortrolige med systemet, der kommer til at køre på fuld drift fra marts Medarbejderne er nemlig det store omdrejningspunkt i dette projekt. Det er gennem deres viden og erfaring, at man vil skabe et fælles værk tøj, hvor de kan udnytte hinandens ressourcer langt mere effektivt end tidligere. I Tivoli er forventningerne til det systematiske vedligehold, at der bliver skabt en videndeling på tværs af organisationen, og medarbejderne får en indsigt i, hvad kollegaerne går og arbejder med. Men de ansatte får også en viden om, hvor meget det koster at købe nye varer til Tivoli, hvor lang tid, det tager at reparere bygningerne, og hvor ofte bygningerne skal holdes ved lige. Desuden hjælper systemet med at holde øje med miljøet og sikkerheden.»programmet kræver ændrede arbejdsgange for medarbejderne. Dette skal ske igennem uddannelse og praktisk arbejde med systemet, men jeg er sikker på, at MAXIMO også vil give de ansatte en nemmere og mindre stresset hverdag og måske et større ansvar for den gamle have, som vi alle holder så meget af,«siger Benny Kromann, der er projektleder i Tivoli. Civilingeniør Søren Brinch-Nielsen, COWI: sbrcowi.dk For at sikre, at den velkendte ånd i Tivoli ikke bliver truet af slitage, vil et avanceret vedligeholds- og planlægningssystem fremover sørge for at den gamle have bliver strømlinet som enhver anden virksomhed. Frem med ingeniøridéerne Det er nu, det gælder om at støve ingeniøridéerne af. Den 1. november er der ansøgnings frist til at søge økonomiske midler i COWI fonden, der støtter initiativer, der styr ker om dømmet af dansk ingeniørvirksomhed. Fonden bidrager til videreuddannelse og forsk ning inden for tekniske, naturvidenskabe lige, økonomiske og samfundsvidenskabeli ge fag og kan i særlige tilfælde give tilskud til videnskabelige eller kunstneriske formål med tilknytning til COWI Rådgivende Ingeniører AS s virksomhed. Mere konkret støtter COWIfonden bl.a. ud gifter til studierejser og ophold, gæsteprofesso rater, symposier og udgifter til trykning af publi kationer og lærebøger. COWIfonden kan bl.a. yde hjælp til enkeltpersoner, institutioner, labo ra to rier og afdelinger ved forsknings- og under vis ningsinstitutioner. Den årlige legatsum er ca. 1,5 millioner kroner. COWIfonden er en erhvervsdrivende fond, der ejer aktiemajoriteten i COWI Rådgivende Ingeniører AS. Foto: Mark Edwards/2maj

15 Moderne De mere end almindeligt sporvogns interesserede danskere mente, at sporvognen var samt en yderligere udvidelse med forbindelse til udvides ad nærbanen til Hornslet og Odder, mindre forurenende, og at den ydede en langt Søften, Hinnerup og Hadsten. bedre service end busserne. Men ingen tog notits af dem. Først i dag, 30 år efter sporvognen øge antallet af kollektive trafi kanter i Århus med Ifølge COWIs beregninger vil sporvognene blev kørt ud på et sidespor, har danskerne igen ca. 13 procent. Men sporvognene har langt fl e- fået øjnene op for sporvognenes fortræf feligheder. Selv om Danmark i lang tid har haft en blandede sporvognstrafi kken sammen med den re facetter at spille på. Hvor man i gamle dage sporvogne af de mindste bilparker i Vest europa, er antallet øvrige trafi k, adskiller man i dag spor vognene Europa af biler i løbet af de sidste fem til seks år steget fra biler og busser, da det giver mindre problemer for passagerer og bilister. kraftigt i de store byer. I dag giver den kolossale trafi k hovedpine for enhver bilist, der prøver at sno sig igennem i byerne de store danske byer i myldretiden, og det har bevirket, at man nu er moden til at gøre noget Europæerne er ved den kollektive trafi k. Men mens Odense og trætte af bilos og Ålborg er lidt for små til, at sporvognen er økonomisk attraktiv, har Århus og København lange køer. De vil den rette størrelse til, at man med fordel kan indføre sporvognen. hellere have den HT og Trafi kministeriet er således i færd Efter al sandsynlighed dukker den med at undersøge mulighederne for at genindføre sporvognen i København, mens COWI for effektive sporvogn velkendte sporvogn igen op i Danmark i Århus Kommune og Trafi kministeriet har kigget frem fra på, hvilke muligheder, der er for at genindføre en moderne udgave. Den skal give bedre den i Århus. Og konklusionen er entydig. gemmerne»sporvognene vil opprioritere den kollektive komfort, hurtigere rejser og bringe fred trafi k. De er ikke alene mere effektive end busserne. De kører også på el og er dermed mere og ro til de trafi kerede danske byer miljøvenlige end busserne i lokalmiljøet. Desuden er de støjsvage og vil formindske støjgenerne i byen,«siger projektleder i COWI, Preben Vilhof, der er ph.d. i transport. Gennem en lang række projekter i ind- og udland har Preben Vilhof erhvervet stor erfaring inden for ledelse af større infrastruktur- og trafi k planlægningsopgaver. Han har således bl.a. været projektleder for planlægning af nyt bybusnet i København og arbejder i øjeblikket med nye dobbeltdækkerbusser til HT. COWI har bl.a. undersøgt, hvilke sporvognsruter, der er hensigtsmæssige at anlægge i de århusianske gader, og hvordan man bedst muligt kan genindføre sporvognen. Modelfoto: DISSING+WEITLING/COWI Ifølge rygterne skulle en gruppe entusiastiske spor vognsmennesker med vemod i stemmen have sunget en afskedssang til de danske sporvogne, da de kørte den sidste tur i linie syv lørdag den 24. april Forbedre servicen I Århus har COWI bl.a. undersøgt, hvilke sporvognsruter, der er hensigtsmæssige at anlæg ge, hvordan byen kan indpasse sporvognene i gadebilledet, hvor mange passagerer man forventer, at sporvognene tiltrækker og hvilke alter native transportmidler, der fi ndes til sporvogne som sporbusser og højbaner. Efter en grundig research, har COWI analyseret tre forskellige løsninger. Et grundnet på 23 km., der forbinder den indre by med Viby, Gellerup og Vejlby/Skejby, et udvidet grundnet med nærbaner, hvor nettet Knæfald for bilismen Sporvognene er desuden mere komfortable, da de kører roligere og mere ensartet end busser, hvilket især er til glæde for ældre og gangbesværede passagerer og sidst, men ikke mindst kan sporvognene have langt fl ere passagerer end busserne. Hvor busserne kan tage omkring 70 passagerer, kan sporvognene fragte mellem 200 og 230 passagerer ad gangen.»med indførelsen af sporvognene i smilets by vil århusianerne komme til at opleve deres by med en langt mere smidig og effektiv trafi k. Men sporvognene har også en sidegevinst,«siger Preben Vilhof. Sporvognene kan nemlig bruges som et trafi k politisk instrument til at fredeliggøre store dele af bymidten ved for eksempel at fl ytte parkeringspladserne fra centrum til såkaldte Park & Ride anlæg uden for byen. Her kan folk sætte deres biler, og tage sporvognen det sidste stykke ind til byen og dermed være med til at gøre Århus til en endnu bedre by at være i. Med alle de fordele er det svært at forstå, at Danmark i sin tid gav afkald på sporvognene.»danmark var nok for hurtig til at sige farvel til sporvognene i 70 erne. Det var et knæfald for bilismen. Men man vidste ikke, at biltrafi kken ville belaste byens vejnet og miljø så kraftigt,«siger Preben Vilhof. COWIs rapport har nu været til offentlig debat, og der har været afholdt høring/borgermøde på Rådhuset i Århus. I løbet af august vil trafi kministeren blive kontaktet for at høre, om der er mulighed for at få økonomisk støtte til projektet. Herefter vil Byrådet i Århus tage stilling til sporvognenes fremtid. I København er det op til det nye Hovedstadens Udviklingsråd at fi nde ud af, om sporvognen skal genindføres. Afdelingschef Preben Vilhof, COWI: pvcowi.dk Sporvogne får come back i Mens de fl este lande i Vesteuropa sendte deres sporvogne til skrot op gennem 60 erne og 70 erne, var Göteborg, Amsterdam og Zürich nogle af de få byer, der stædigt holdt fast i sporvognene. Og det kan de være glade for. I dag har de tre byer nemlig en effektiv trafi kpolitik, der tilgodeser passagererne. I en tid, hvor bilerne er ved at tage overhånd i mange store og mellemstore byer, er sporvognen nemlig blevet svaret på, hvordan man mindsker trafi kken og bilosen i byer med til en million indbyggere. Alle vesteuropæiske erfaringer tyder således på, at sporvognen i disse bystørrelser er det bedste transportmiddel. I dag er der næsten ikke en europæisk by med respekt for sig selv, der ikke arbejder på at få sporvognen tilbage i gadebilledet. Inden for de sidste ti år er den således dukket frem fra gemmerne i mange tyske og franske byer som Saarbrücken, Lyon, Strassbourg og Montpellier. Men den ses også i Sheffi eld og Manchester i England, i Dublin i Irland kommer den til efteråret, og der er planer om at indføre den i fl ere italienske byer, der ønsker helt eller delvist at lukke deres bykerne for bilisterne. Lissabon Foto: Andrew Stewart

16 30 Warszawa 31 Amsterdam Fotos: Andrew Stewart og Semaly Fakta om sporvogne Et liv mellem bomber og gæstfrihed Akademiingeniør Lene Hammer har byttet hverdagen ud med et år i hovedstaden på Filippinerne Strassbourg Staten finansierer Der er foreløbigt ikke mange undersøgelser, der viser sporvognens effekt i de europæiske byer. Men tal fra Grenoble og Nantes peger på, at det godt kan lade sig gøre, at få indbyggerne til at tage sporvognen frem for bilen eller bussen. I de Strassbourg to byer har man undersøgt, hvor mange passagerer, der brugte de offentlige transportmidler fem år før sporvognen blev indført og sammenlignet med, hvor mange passagerer, der brugte det offentlige system efter sporvognens indførelse. Resultatet viser, at der i Nantes er 40 procent fl ere kollektivt rejsende end tidligere, mens der i Grenoble er 25 procent fl ere rejsende. Groft sagt er en tredjedel af de nye passagerer bilister, en tredjedel er folk, der før ville gå, cykle eller tage en taxa, mens den sidste tredje del er folk, der ikke tidligere ville begive sig ud i byen. Økonomien spiller dog stadig en rolle, når de europæiske byer skal planlægge deres kollektive trafi k. I Tyskland har de løst det problem ved, at den tyske stat betaler størstedelen af anlægsudgifterne til sporvognene. Således betaler staten 70 procent af anlægsudgifterne, del staterne betaler 20 procent, mens de enkelte byer selv betaler ti procent. Dette giver byerne en god grund til at indføre eller udbygge deres sporvognssystemer igangsatte Århus Byråd sammen med Trafi kministeriet en undersøgelse af genind førelsen af sporvognsdriften i Århus. COWI blev i samarbejde med det franske fi rma Semaly og arkitektfi rmaet DISSING+WEITLING sat på opgaven. Sporvognene kan tages i brug fra COWI regner med, at indførelsen af sporvogne kan spare mellem 30 og 35 procent af buskørslen. En sporvogn koster 13 millioner kr. og kan holde i 30 år. Til sammenligning koster en bus 1,5-2 millioner kroner og holder i 12 år. COWI regner med, at man kan øge antallet af kollektive trafi kanter med procent. COWI vurderer, at sporvognene vil kunne transportere omkring 26 millioner passagerer om året. I hver sporvogn kan der være omkring passagerer. Heraf kan 70 sidde ned. Til sammenligning er der i en bus plads til omkring 70 passagerer, heraf er 35 siddepladser. Grundnettet er den billigste løsning til 2,5 milliarder i anlægsudgifter. Til sammenligning koster metroen i København 7-9 milliarder. Tilskudsbehovet til al kollektiv trafi k i Århusområdet vil kun øges svagt med indførelse af sporvogne i Århus. En sporvogn kører i gennemsnit km/t. En bus kører i snit km/t, en hastighed, der er faldende i de danske byer. Sporvogne egner sig bedst til byer, der har en størrelse på million indbyggere. Rapporten kan rekvireres hos sekretær i COWI Susanne Jaldorf på sujcowi.dk.» Man får konstant våde sko, når man træder ud af døren,«konstaterer den 34-årige akademiingeniør i COWI Lene Hammer, der i øjeblikket bor og arbejder i Filippinernes hovedstad Manila for at genopbygge syv lufthavne i den sydlige del af Filippinerne. Efter to år i COWI blev hun spurgt, om hun havde lyst til at blive udstationeret i Manila for et år, og efter en kort betænkningstid pakkede hun kufferterne og drog af sted. I hendes bevidsthed var Filippinerne et sted, hvor solen altid skinnede, og hver weekend skulle tilbringes på stranden. Men siden hun kom til Manila i maj, har det været regntid og høvlet ned i lårtykke stråler. Fritiden bliver i stedet brugt til at spille golf for at få lidt motion og lære andre mennesker at kende. Arbejdsholdet i Manila består i dag af fi re medarbejdere fra COWI, fem hollændere fra NACO og en stab af lokale. Men i løbet af efteråret bliver bemandingen ud videt med tre mand fra COWI. Da lufthavnsprojektet stadig er i sin vorden, tilbringer Lene Hammer størstedelen af arbejdsdagen på kontoret, hvor hun bl.a. udarbejder udbudsmateriale, arbejder med tegninger over projektet og holder kontakt til underrådgivere. En gang om måneden tager hun af sted for at tilse belægnings- og materiale undersøgelser for de syv lufthavne, der ligger i den sydlige del af Filippinerne. Men selv om hverdagen minder om den danske, er der langt fra Manila til hovedkontoret i Lyngby. Bomber i byen» Der er stor forskel på den måde danskere og fi lippinere arbejder på. Hvor vi tænker lidt mere fi rkantet, har de lokale en holdning til, at tingene nok skal gå. Hvis ikke i dag, så i morgen, og det kan godt virke lidt frustrerende en gang imellem,«fortæller Lene Hammer. Til gengæld har hun også mødt fi lippinernes imøde kommenhed og åbenhed og knyttet mange kontakter til de lokale. Når hun om søndagen går i den lokale kirke, kommer hun hurtigt i kontakt med fi lippinerne, der ofte inviterer hende hjem til privaten. Da hun skulle tilse en af lufthavnene sammen med en af hendes fi lippinske kolleger, blev hun selvfølgelig inviteret hjem til tanten og hele familien for at spise et overdådigt morgenmåltid. Kollegaen havde nemlig fundet ud af, at det var Lenes fødselsdag, og det skulle ikke foregå i al stilhed. Urolighederne på Filippinerne har dog ikke gået ube mærket hen for Lene Hammer. Siden hun ankom til Manila, har der været et par bombesprængninger, hvor fl ere lokale har mistet livet. I begyndelsen skræmte det Lene Hammer, men i dag er hun ikke bange for at bevæge sig rundt i byen.»jeg har vænnet mig til tanken. Man lytter til mange hårrejsende historier i radioen og på TV, men i virkeligheden er der kun tale om få bomber,«slutter Lene Hammer. Akademiingeniør Lene Hammer har mødt fi lippinernes imødekommenhed og åbenhed, og bliver ofte inviteret hjem til de lokale. Foto: 2maj

17 Sikkerhed skal være i top» Vi er vant til, at der er risici, som man må forholde sig til. For os betyder situationen på Filippinerne, at vi ikke kan gennemføre projektet i det omfang, som vi har planlagt. Ingen kan vide, hvornår den sydlige del af landet bliver stabilt igen, men vi har ingen intentioner om at sende folk af sted, så længe situationen ser ud, som den gør,«fastslår Arne Clausen. Arbejdet med lufthavnene gik allerede i gang i sommeren 97, hvor COWI lavede en interessetilkendegivelse, og i december 99 blev kontrakten på omkring 70 millioner kroner underskrevet. Den store anlægsopgave på Filippinerne indbefatter bl.a. genopbygning af landingsbaner, opførelse af terminalbygning- En dansk oase er, kontroltårne, brandstationer og istandsæt telse af navigations- og kommunikationsudstyr. Men frem for alt er sikkerheden omkring lufthavnene et vigtigt element i hele projektet.»der mangler bl.a. indhegning af hele lufthavnsområdet så får, geder, bøfl er og mennesker ikke er til fare for fl ytrafi k- ken. Men vi kommer nok også til at kappe toppen af nogle i verdens bakker,«fortæller Arne Clausen. Flytrafi kken er af stor betydning for Filippinerne, der består af ca øer. Da den sydlige del af Filippinerne er Hvor fl ere af præget af et svært tilgængeligt terræn med få hovedveje og pavillonerne på færgeruter, vil de topmoderne lufthavne først og fremmest være til gavn for lokalbefolkningen, men også for de turister, verdensudstillingen vrimmel Den politiske situation i Sydøstasien har længe været præget der måtte få lyst til at rejse til Filippinerne. af turbulens, hvor hverdagen består af gidseltagninger, Expo2000 i Tyskland bomber og muslimske løsrivelsesbevægelser, der kæmper Civilingeniør Arne Clausen, COWI: arccowi.dk side om side for at opnå uafhængighed i den sydlige del af forsøger at overgå Filippinerne. Den tilspidsede situation har også haft betydning for hinanden i visuelle COWI, der i samarbejde med det hollandske fi rma NACO er i gang med at genopbygge og udbygge syv indenrigslufthavne præstationer, spiller i den sydlige del af Filippinerne. På grund af urolighederne er det fem måneder siden, at COWI-NACO sidst besøgte den danske pavillon lufthavnen i Sanga-Sanga - og det foregik med politieskorte - i dag er COWI-NACO også afskåret fra at tage til lufthavnene på enkelhed og i Pagadian og Cotabato.»Sikkerheden er ikke god nok til, at vi kan bevæge os ned åbenhed til den sydlige del af Filippinerne. Enten fl yver de lokale fl y- selskaber ikke til lufthavnene, eller også er det for risikabelt at køre dertil i bil,«siger civilingeniør i COWI Arne Clausen, COWI genopbygger og udbygger syv der er senior procurement specialist med stor erfaring inden indenrigslufthavne på Filippinerne. Politisk for bygning af lufthavne. Arne Clausen står således bl.a. bag ustabilitet forsinker arbejdet i det sydlige ørige. COWIs projekter i forbindelse med udvidelsen af Københavns Foto: Privat Lufthavn og er en af hoved mænd ene bag det prisvindende koncept til den internationale lufthavn i Oslo. Men selv om situationen på Filippinerne er tilspidset, Fakta om lufthavne på Filippinerne tager Arne Clausen det hele med stoisk ro. Han har tidligere været vidne til politiske uroligheder som i 1987, da han var i gang med et stort motorvejsprojekt i Irak og pludselig befandt sig midt i krigen mellem Iran og Irak. COWI byg ger lufthavne på Filippinerne COWI rehabiliterer syv lufthavne på Filippinerne i samarbejde med det hollandske fi rma NACO (Netherlands Airport Consultants). Bygherre er Trafi kministeriet på Filippinerne, og pro jektet er fi nansieret med hjælp af The Asian Development Bank. Samarbejdspartnere på projektet er Trans-Asia Con sultants Group, Inc., Basic Technology and Management Corporation og COWI Philippines Inc. Projektet omfatter ombygning og udbygning af syv lufthavne i det sydlige Filippinerne. Det drejer sig om de to regionale lufthavne i Cotabato på Mindanao og Puerto Princesa på Palawan samt de mindre lufthavne i Dipolog, Butuan, Pagadian og Surigao på Mindanao samt Sanga-Sanga på Tawi-Tawi. Kontoret i Manila åbnede i midten af februar i år. Projektet skal være færdigt i 2003, men på grund af ustabiliteten i området er det uvist, hvor langt COWI kommer med den syvende lufthavn i Sanga-Sanga.

18 I foråret 1999 udbød COWI projektet i licitation, og her løb Miljø og genanvendelse Der er et gammelt udtryk, der siger, at man ikke behøver at entreprenøren R+S Baugesellschaft af med sejren. Men den danske stand tager også miljø og genanvendelse råbe for at blive hørt. Og det er lige præcis, hvad den danske At det har været et stort arbejde at få det danske bidrag til alvorligt. Under verdensudstillingens tema»menneske, Natur Det er ikke tilfældigt, hvordan den danske pavillon på pavillon på verdensudstillingen Expo2000 i Hannover i Expo2000 stablet på benene, forstår man, når man bladrer og Teknik«er opmærksomheden i særlig grad rettet mod, Expo2000 er kommet til verden. For at tegne et tydeligt billede Tyskland vil signalere. igennem de mange godkendelsespapirer, som COWI har måttet hvor dan de enkelte lande håndterer fremtidens udfordringer af tyskernes opfattelse af Danmark, gennemførte det ty- Verdensudstillingen, der i år foregår under temaet»mennesker, indhente for at realisere den danske pavillon. Med vanlig og nye fælles værdier som ansvarlighed, omtanke og bæreske institut INRA således interviews med et repræsen- Natur og Teknik«, er ikke mindre end 1,7 mil lioner tysk præcision er hvert eneste af de hundrede af godkendelsespapir dygtig udvikling. Det har Danmark gjort på fl ere måder. tativt udsnit af tyskerne, inden den danske stand blev til en kvadratmeter stor og favner over 190 lande. Det gælder derfor nemlig underskrevet og påstemplet»geprüft«.»valget af materialer og tekniske løsninger er ikke til- realitet. om, at skille sig ud for overhovedet at gøre sig bemærket. Intet har således været overladt til tilfældighederne siden fældige. I den danske pavillon er nøgleordene miljø, kvalitet Spørgeskemaundersøgelsen viste, at tyskerne først og Spanien har således valgt at bygge en kæmpe pavillon COWI i vinteren 1998 begyndte at forberede den danske og genanvendelse, og det går igen ned til mindste detalje,«fremmest oplevede Danmark som et ferieland med storslået beklædt med kork med en mindre tyrefægterarena under det stand på verdensudstillingen. Og resultatet er imponerende. for tæller byggeleder Erik S. Sørensen fra COWIs tyske datterselskab natur og kulturseværdigheder. Hele 60 procent forbandt 34 massive tag, Holland har opført et højt gennemsigtigt hus BaUm COWI. Danmark med natur og strande, 38 procent nævnte speci- 35 Forrige side: Den danske pavillon på Expo2000 i Tyskland spiller på åbenhed og enkelhed. Konceptet bag det danske bidrag er udviklet af arkitektfi rmaet Bysted A/S i samarbejde med COWI. Fotos: Mogens Carreby med udvendige trapper, en skov på mellemste etage og vindmøller på taget, Litauens pavillon ligner et gult fjernsynsapparat med sorte vinduer, Japan har bygget en papirtynd pavillon, der bugter sig op og ned, Venezuelas stand ligner et stort blomsterblad, og Yemen har bygget et helt fort. Opskriften til den danske stand er dog mere simpel. Den bygger på enkelhed og åbenhed, og det har givet pote. I en spørge skemaundersøgelse roser de besøgende den danske pavillon for den fi ne arkitektur, de rene linier og de luftige rum. Siden åbningen af verdensudstillingen har ca gæster dagligt set den danske stand, og ledelsen af Expo2000 siger, at den er blandt de fem stande, som man absolut må se.»expo2000 er en hektisk verdensudstilling med larm og ballade. Hvor den ene pavillon skal forsøge at overgå den anden i visuelle præstationer, har vi satset mere på det lavmælte. Folk skal mærke, her er vand og træ og smukt at være. Vi betragter simpelt hen den danske stand som en oase i vrimmelen,«siger arkitekten Peter Bysted fra arki tektfi rmaet Bysted A/S. Lune og nysgerrighed Midt på Europa Boulevard toner den danske stand frem som et friskt pust mellem mange af de kolossal store pavilloner. Det danske bidrag består af en centerpavillon bygget af stålsøjler beklædt med lyst træ, der leder tankerne hen på den dan ske skov samt tre temapavilloner af glas, udformet som en pyramide, en halvkugle og en terning. Pavillonerne er bygget på en kvadratmeter stor grund, der har et na tur ligt terrænfald på to meter. Et fald, man har udnyttet ved at skabe små rislende vandtrapper hele vejen rundt om pavillonerne. Mens man står og venter på det brede trædæk, der fører op til pavillonerne, kan man bl.a. opleve billedkunstneren Bjørn Nørgaards kunstværk»det genmodifi cerde Paradis«, som består af syv fantastiske skulpturer. Hvis man tager en tur med svævebanen, vil man desuden opdage, at den danske stand er udformet som Jylland og øerne omgivet af vand. For at markere Øresundsbroen og forbindelsen til broderlandet Sverige, har Bysted A/S desuden lavet en billedsti, der fører fra Danmark til Sverige, der ligger på den anden side af Meningen er nemlig, at bygninger og fundamenter på den danske stand skal pilles fra hinanden og bygges op igen et andet sted, når verdensudstillingen lukker og slukker. Selv gul vet i centerpavillonen, der består af store plader af den born holmske granit Blå Rønne, er beregnet til genanvendelse, ligesom regnvandet fra tagene bliver brugt igen i vandbassinerne rundt om pavillonerne. I temapavillonerne fokuserer Danmark på vindenergi, vand som ressource og fødevarer. Her bliver man bl.a. mødt af et stykke af en stor møllevinge i udstillingen, der sætter spot på vindenergi, og i udstillingen»vand som ressource«et gennem sigtigt hus, der skal skærpe publikums opmærk somhed på vand som en kostbar og nødvendig ressource. Endelig er der i pyramiden en udstilling, der fokuserer på fødevarer og forbrugerrettigheder, og i centerpavillonen er der to særskilte udstillinger om det legende menneske og Grønland.»Expo2000 er et fantastisk udstillingsvindue til omverdenen. Gennem verdensudstillingen kan Danmark vise sin fl eksibilitet i udlandet og bevise, at vi kan håndtere et så stort Fakta om den danske pavillon fi kke seværdigheder som Tivoli, Den lille havfrue eller København og 27 procent nævnte fødevarer. Centerpavillonen på den danske stand er bygget af stålsøjler og beklædt med lyst thujatræ fra Møn. Den er 45 meter lang og bygget med en tragtformet grundplan. Mod Europa Boulevarden er pavillonen 22 meter bred, mens den i den modsatte ende kun er fem meter. Indendørs er der brugt ahorntræ, der gør pavillonen lys og åben, og store glaspartier vender mod syd og vest og giver udsigt til de tre temapavilloner i glas. Pavillonerne er udformet som en pyramide, en halvkugle og en terning. Flere af de udenlandske pavilloner bliver liggende på Expo2000-området og skal bl.a. bruges til kontorlokaler. Det gælder bl.a. den tyske, franske, engelske, fi nske, ungarske og svenske pavillon. Fra venstre ses pavillonerne fra: Litauen og Holland. Svævebanen over Expoomr ådet og pavilloner fra Japan, Yemen og Venezuela. Den danske bøgeskov Konceptet bag det danske bidrag er udviklet af arkitektfi rmaet Bysted A/S i samarbejde med COWI. Bysted A/S, som vandt opgaven i en konkurrence, varetager som totalrådgiver for Erhvervsfremme Styrelsen virkeliggørelsen af byggeprojekt, indretning og udstillinger, mens COWI står for konstruktioner, beregninger og godkendelser hos de tyske myndigheder samt installationer, VVS, ventilation, køling og el. Europa Boulevarden. Fra seks videoskærme, der er gravet ned i jorden, får man forskellige indtryk fra Øresunds for bindelsen. På den måde spiller den danske pavillon både på smilet og nysgerrigheden.»der er en eller anden form for lune over den danske pavillon. En humor, som egentlig er typisk dansk. Jeg vil sige, at den danske pavillon i høj grad tager verden alvorligt, men ikke synderligt højtideligt,«siger Peter Bysted. projekt fra den spæde fase til det endelige byggeri,«siger projektleder i COWI René Kræmer. For Danmark gælder det nemlig om, at vise det bedste vi har, og her er Expo2000 et godt sted at lægge sit visitkort. Projektleder René Kræmer, COWI: rkrcowi.dk

19 Fascinationen af Golden Gate i San Francisco fik Stine Hansen til at læse til ingeniør. I dag arbejder hun i COWI som junior konstruktionsingeniør 36 Udfordringer på hele kontinentet Der er masser af udfordringer i COWI, når man er ung og har fart på tilværelsen. Det kan den 24-årige Stine Hansen skrive under på. For hendes vedkommende var det fascinationen af store bygninger og broer som Golden Gate i San Francisco, der fi k hende til at gå i gang med at læse til bygningsingeniør på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. En uddannelse, der førte hende til COWI i Vejle, hvor hun siden februar har arbejdet som junior konstruktionsingeniør med bl.a. facaderenovering og nybygning af træhuse. Siden hun var i USA som udvekslingsstudent og senere i ingeniørpraktik på en byggeplads i Georgia, har et af hendes største ønsker været at blive udstationeret i et par år. Og da hun blev klar over, at COWI kunne tilbyde faglige udfordringer på hele kontinentet, var hun ikke sen til at slå til, da hun blev tilbudt job i den inter nationale virksomhed.» COWI har indtil nu indfriet alle mine for vent ninger. Det er en spændende arbejdsplads med mange udfordringer og jeg møder dagligt mange forskellige mennesker på tværs af fag grænserne, «siger Stine Hansen, der der med punkterer my ten om, at rådgivningsvirk som heder er støvede og kedelige arbejdspladser. Men det kan være svært at vide, hvilken ud dannelse man skal vælge og hvilke jobmu lig heder, der ligger forude, når man er teenager. Derfor skal Stine Hansen og tre kolleger fortælle om COWIs aktiviteter på uddannelsesmessen»going Global«på Kolding Amtsgymnasium i be gyndelsen af september. På messen kan de unge mellem 15 og 20 år høre om de mange tilbud på det internationale uddannelses marked, stifte bekendtskab med en række uddannelses institutioner i Vejle Amt samt stikke hovedet in den for hos bl.a. COWI, som opbygger en stand med fokus på IT og projekter overalt på jorden.» Jeg tror, at mange unge drømmer om at komme ud og se verden ved f.eks. at arbejde et par år i udlandet. De vil gerne have et meningsfyldt job, der både er interessant og giver dem udfordringer i dagligdagen. Det ønske kan de få opfyldt i COWI,«fastslår Stine Hansen, der selv ser frem til, at hun får mulighed for at blive udstationeret. Junior konstruktionsingeniør Stine Hansen, COWI: sxhcowi.dk Foto: Anders Bach

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Beton til alle tider

Beton til alle tider Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

NY VEJ TIL ESBJERG HAVN VEJPROJEKTET

NY VEJ TIL ESBJERG HAVN VEJPROJEKTET VEJPROJEKTET Torsdag den 21. juni åbner Vejdirektoratet den nye vej til Esbjerg Havn Den nye vej flytter den tunge trafik ned på havnearealet, hvilket aflaster bytrafikken og formindsker støj- og luftforureningen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask

Villa OpNed, CEBRA arkitekter. Højkantparket Ask Højkantparket Ask Villa OpNed, CEBRA arkitekter Woodfl Højkantparket Merbau. MT Højgaard - Kbh. En stærk partner for arkitekter og bygherrer Luksusboliger på havnefronter, eksklusive firmadomiciler og

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten BUSINESS 4 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB DE OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB GIVER VISUELLE SHOWCASES I DET OFFENTLIGE RUM Børnehuset Brobækken er bygget af mursten, der stammer fra Odenses borgeres byggeaffald.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Højhuse i træ er fremtiden

Højhuse i træ er fremtiden 42 Højhuse i træ er fremtiden Højhuse i træ står overfor et internationalt gennembrud, bare ikke i Danmark. Selvom højhuse i træ er bæredygtige, klimavenlige, hurtige at opføre og lige så sikre som højhuse

Læs mere

Bølgeplader i fibercement

Bølgeplader i fibercement Bølgeplader i fibercement En stærk løsning www.cembrit.dk Til klassisk eller moderne byggeri En ny generation Den nye generation af fiber cement bølgeplader fra Cembrit er fremstillet af naturlige, miljøvenlige

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ. Trafikken i Danmark er steget eksplosivt REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG

TIL BYGHERREN BEDRE MILJØ. Trafikken i Danmark er steget eksplosivt REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG ROER 2 REDUCERET ANLÆGSTID, STØRRE SIKKERHED OG BEDRE MILJØ 3 TIL BYGHERREN Trafikken i Danmark er steget eksplosivt de senere år, og trafikpropper udgør allerede et meget stort og stigende - samfundsøkonomisk

Læs mere

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project Ryparken Lille Skole VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø An energy renovation project Fra tøj og tekstiler til dansk og matematik Nye tider for Ryparken Lille Skole Ryparken Lille

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE linolie maling - træet længe leve 1 Royal Termo Træ NORDISK TRÆ I SÆRKLASSE Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Fra 1-skyl til vandbesparende 2-skylstoilet i et snuptag

Fra 1-skyl til vandbesparende 2-skylstoilet i et snuptag Fra 1-skyl til vandbesparende 2-skylstoilet i et snuptag Klassiske 1-skylstoiletter kan gøres vandbesparende ved at montere en vandspareindsats på ventilen i cisternen. Som bruger vil du ikke bemærke eller

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere