Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4

5 Indhold Akkreditering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. ISBN Indledning Indstillingens indhold Organisering 3 2 Indstilling 5 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Struktur og indhold (kriterium 5-24) Internationalisering (kriterium 25) Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Undervisere (kriterium 30-33) Studerende (kriterium 34) Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kvalitetssikring (kriterium 40) 21

6

7 1 Indledning 1.1 Indstillingens indhold Denne indstilling er EVA s bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag vedrørende fortsat godkendelse af tildeling af professionsbachelortitlen. Der er foretaget en samlet vurdering af Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum i forhold til de kriterier der er fastlagt for professionsbacheloruddannelserne. Vurderingen er foretaget på baggrund af institutionens redegørelse og dokumentation for opfyldelse af professionsbachelorkriterierne. Desuden er informationer og indtryk fra EVA s besøg på institutionen indgået i vurderingen. Dokumentationsindsamlingen er principielt afsluttet efter besøget på institutionen. Efterfølgende er der i nogle tilfælde medtaget dokumentation som er formuleret før besøgsdagen, mens dokumentation som er formuleret efter besøget, ikke er kommet i betragtning. Efter besøget kan der således være sket ændringer på institutionen som ikke indgår i vurderingsgrundlaget for denne akkreditering. For fremtidige akkrediteringer vil dokumentation fremsendt efter besøget ikke komme i betragtning uanset tidspunktet for formulering. Det skal bemærkes at kriterierne ikke vægter lige, og at indstillingen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsesinstitutionen i forhold til professions-bachelorkriterierne. De områder i professionsbachelorkriterierne der vægter mere i vurderingen, vedrører bl.a. forhold som forskningstilknytning, praktik og undervisernes kvalifikationer. For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I den forbindelse angives i hvert tilfælde den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til en eller enkelte dokumentationskilder for hvert kriterium, også selvom institutionen i sin redegørelse henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. Som retningslinje henvises til den dokumentation der ligger tættest på regelgrundlaget for uddannelsen, dvs. uddannelsesbekendtgørelse, studieordning osv. i nævnte rækkefølge. Besøgene nævnes eksplicit i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at uddybe vurderingsgrundlaget for et kriterium. Den viden der blev indsamlet under besøgene, er dog indgået i vurderingen af alle de relevante kriterier. I de tilfælde hvor kriteriet er delvist eller ikke opfyldt, er der angivet en begrundelse herfor. I enkelte tilfælde gælder dette også hvor kriteriet er opfyldt. 1.2 Organisering I forbindelse med akkrediteringen har EVA nedsat en faglig ekspertgruppe der har haft ansvaret for at vurdere de kriterier der forudsætter en fagspecifik indsigt. Ekspertgruppens medlemmer er: Virksomhedsejer, cand.polyt. Lise Dahlsgaard Pædagogisk konsulent, cand.mag. Pernille Hammar Anderson Teknisk direktør, lic.tech. Rasmus Wiuff. EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har desuden også haft et selvstændigt ansvar for at vurdere de kriterier der relaterer sig til rammer og procedurer for uddannelsen. EVA s projektgruppe består af evalueringskonsulenterne Tommy Hansen og Anette Dørge Jessen. Akkreditering 3

8 Akkreditering 4

9 2 Indstilling Ud fra en samlet vurdering af Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum i forhold til professionsbachelorkriterierne indstilles det at Ingeniørhøjskolen får en betinget godkendelse til fortsat at tildele studerende på uddannelsen titlen som professionsbachelor. Nedenstående betingelser skal være opfyldt og dokumenteret over for Danmarks Evalueringsinstitut senest to år fra dato fastsat af Undervisningsministeriet Det er EVA s vurdering at uddannelsen overvejende tilgodeser professionsbachelorkriterierne, men en indstilling om endelig godkendelse forudsætter: at IOT sikrer at der er udarbejdet kursusbeskrivelser for den nye studieordning der dækker samtlige kursus-, projekt- og fagtilbud til og med 7. semester. Kursusbeskrivelserne skal indeholde operationaliserede målsætninger der gør det muligt at vurdere/evaluere opfyldelsen på et tilstrækkeligt præcist niveau (kriterium 3). at IOT sikrer at it indgår som et middel til informationsformidling og indgår i undervisningen som pædagogisk metode (kriterium 8). at IOT sikrer at der er udarbejdet beskrivelser af samtlige valgfri fag der modsvarer indholdet og strukturen i den nye studieordning, Odense Modellen (kriterium 11). at IOT sikrer at uddannelsesstedet inddrager henholdsvis forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet (kriterium 15). at IOT sikrer at der inddrages professionsrelevante resultater af internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen der er egnede til en eksemplarisk fremstilling af hvorledes ny professionel viden udvikles og anvendes (kriterium 16). at IOT sikrer at de studerendes erfaringer fra praktikforløbet inddrages i undervisningen (kriterium 17). at IOT sikrer at praktikken tilrettelægges således at der sker en sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse (kriterium 20). at IOT sikrer at uddannelsesstedet har udformet en indholdsbeskrivelse for praktikken (kriterium 22). at IOT sikrer at uddannelsesstedet har udformet eksplicitte standarder der er offentlig tilgængelige, og som fastlægger hvilke krav der stilles til henholdsvis praktikvejleder/ - instruktør og til et praktiksted (kriterium 24). at IOT sikrer at der er eksplicitte strategier for udnyttelsen af eksisterende faciliteter med henblik på at fremme uddannelsens målsætninger (kriterium 28). at IOT sikrer at der udarbejdes målsætninger for studievejledningen (kriterium 29). at IOT sikrer at underviserne ved uddannelsen samlet set har et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence (kriterium 31) at IOT dokumenterer at der er iværksat initiativer med henblik på at flere undervisere erhverver formelle kvalifikationer på master-, kandidat eller ph.d.-niveau (kriterium 32). at IOT sikrer at mindst 1/3 af uddannelsen bedømmes ved eksterne prøver, og at disse prøver dækker uddannelsens væsentligste områder (kriterium 38). Akkreditering 5

10 Akkreditering 6

11 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Kriterium 1: Der skal være formuleret et formål for uddannelsen. Formålet skal være formuleret under hensyntagen til to principper: 1) at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for det eller de professions- eller erhvervsområder som uddannelsen retter sig imod, og 2) at de studerende skal erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Kriteriet er opfyldt Dokumentation: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 527 om Diplomingeniøruddannelsen (herefter benævnt uddannelsesbekendtgørelsen), studieordning og uddannelsesstedets hjemmeside Kriterium 2: I forlængelse af formålet skal uddannelsens faglige profil være beskrevet. Det skal være klart hvad der udgør de centrale og fundamentale dele/fag der danner uddannelsens identitet (kernefaglighed), og hvad der udgør supplerende fagområder der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen, studieordning s.1 og 19, semesterbeskrivelser, kursusbeskrivelser, redegørelse. Begrundelse: For den nye studieordnings vedkommende er de centrale og supplerende fagområder beskrevet i form af semesterbeskrivelser, for den tidligere studieordnings vedkommende er det angivet hvilke kurser der er obligatoriske, og hvilke der er supplerende tilvalgskurser. Kriterium 3: Uddannelsens formål skal være operationaliseret i målsætninger som er på et tilstrækkeligt præcist niveau til at disse kan lægges til grund for en vurdering/evaluering. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: ny studieordning: semesterbeskrivelser, tidligere studieordning: kursusbeskrivelser i kursusdatabase på Begrundelse: Der foreligger semester- og kursusbeskrivelser for kurserne i efteråret 2004, men IOT har ikke udarbejdet kursus-/ semesterbeskrivelser for det samlede forløb efter ny studieordning. Derfor må IOT sikre at der udarbejdes kursusbeskrivelser for den nye studieordning der dækker samtlige kursus-, projekt- og fagtilbud til og med 7. semester. Kursusbeskrivelserne skal indeholde operationaliserede målsætninger der gør det muligt at vurdere/evaluere opfyldelsen af målsætningerne på et tilstrækkeligt præcist niveau. Akkreditering 7

12 Kriterium 4: Uddannelsesinstitutionen skal have viden om hvorvidt målsætningerne nås. Dokumentation: beskrivelse af Odense Model, retningslinjer for evaluering af undervisningen 3. udgave, retningslinjer for evaluering af undervisningen 2. udgave, referat af evalueringsmøde med censorer, eksempler på censorindberetninger, redegørelse. Akkreditering 8

13 3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) Kriterium 5: Uddannelsens struktur skal være i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Det betyder blandt andet at uddannelsen er mellem tre og fire år svarende til 180 og 240 ECTSpoint (European Credit Transfer System). Dokumentation: studieordning s. 1, eksamensbevis. Kriterium 6: Uddannelsen skal omfatte både teori og praktik i en kombination således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet, og således at centrale tendenser i professionen/erhvervslivet nemt og hurtigt inddrages i uddannelsen. Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens mål og ingeniørpraktik s.1-2, retningslinjer for ingeniørpraktik, målsætninger for afgangsprojekter og for anvendelsen af gæstelærere. Kriterium 7: Uddannelsen skal indeholde et bachelorprojekt der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem der er centralt i forhold til professionen, og som ligger inden for den faglige profil. Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens indhold, uddannelsens struktur og formålet med ingeniørpraktikken s. 2 og 20. Kriterium 8: It skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som et middel til informationsformidling. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, besøg, Odense Model og Campusnet. Begrundelse: Det fremgår ikke af dokumentationen at it indgår som pædagogisk metode. Derfor må IOT sikre at IT indgår i undervisningen som pædagogisk metode. Kriterium 9: Uddannelsen skal sikres nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde blandt andet gennem samarbejde med universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner. Dokumentation: redegørelse, Forsknings og udviklingsstrategi, oversigt over undervisere der deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde, samarbejdsaftale med Aalborg Universitet og tiltrædelse af eksisterende samarbejdsaftale mellem Syddansk Universitet og Forskningscenter RISØ. Kriterium 10: Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. Akkreditering 9

14 Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens indhold s. 2, kursusbeskrivelser. Kriterium 11: Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Kriterier er delvist opfyldt. Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens indhold s. 2, semesterbeskrivelser, kursusbeskrivelser. Begrundelse: Der foreligger ikke beskrivelser for samtlige valgfri fag der skal indgå i uddannelsen efter ny studieordning. Jf. bemærkninger til opfyldelsen af kriterium 3. Derfor må IOT sikre at der findes supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer i form af valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Kriterium 12: Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Dokumentation: redegørelse, boglister herunder lærebøger. Kriterium 13: Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, skal der anvendes undervisnings- og arbejdsformer der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Dokumentation: redegørelse, afsnit om læringskompetencer i Odense Modellen, semesterbeskrivelser. Kriterium 14: Undervisningsformerne (herunder undervisnings- og praktikbaserede læringsformer) skal kombineres således at de sikrer realiseringen af uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: Odense Model vedr. udviklingsressourcer, pædagogisk model og ansøgning for projektbeskrivelse: pædagogisk projekt om nye vejlederroller, censortilbagemeldinger. Kriterium 15: Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, besøg, boglister, kursusbeskrivelser. Begrundelse: IOT inddrager ikke forskningsmetode og videnskabsteori, og de to faglige emner indgår ikke som eksplicitte centrale elementer i andre kurser eller faglige områder. Akkreditering 10

15 Uddannelsesstedet har i deres redegørelse beskrevet hvorledes undervisning i forskningsmetode og videnskabsteori implicit indgår i uddannelsen. Der er dog ikke vedlagt nogen egentlig dokumentation for uddannelsens overvejelser. Under besøget fremgik det endvidere at nogle studerende som en del af deres afgangsprojekter udfører laboratoriearbejde under vejledning af en forsker, fx fra Syddansk Universitet. De studerende mente dog ikke at forskningsmetode og videnskabsteori havde været en del af den undervisning de havde modtaget. Hverken i de vedlagte boglister eller kursusbeskrivelserne kan der identificeres et fagligt indhold der kan godtgøre at forskningsmetode og videnskabsteori inddrages i undervisningen. Derfor må IOT sikre at uddannelsen inddrager forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriterium 16: I undervisningen skal der inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, boglister, oversigt over undervisernes cv er. Begrundelse: Der inddrages resultater af nationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen der af uddannelsen forstås som eksemplariske for professionen. Det fremgår imidlertid ikke af boglister/ litteraturopgivelser/undervisningsmaterialer eller kursusbeskrivelser at IOT inddrager professionsrelevant international forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Derfor må IOT sikre at der inddrages professionsrelevante resultater af internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder i undervisningen der er egnede til en eksemplarisk fremstilling af hvorledes ny ingeniørfaglig viden udvikles og anvendes. Kriterium 17: I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: studieordning om ingeniørpraktik, beskrivelse af ingeniørpraktik, redegørelse, besøg. Begrundelse: IOT har ikke fremlagt dokumentation for at de studerendes erfaringer fra praktikforløbet indgår i undervisningen på 7. semester. De studerende kan selv bruge deres erfaringer i valg af fag og i deres afgangsprojekt, men deres erfaringer inddrages ikke yderligere af uddannelsen. Under besøget kom det dog frem at nogle undervisere tager de studerendes erfaringer op i de valgfri fag og tilvalgskurser der følger efter praktikforløbet. Derfor må IOT sikre at de studerendes erfaringer fra praktikforløbet inddrages i undervisningen. Kriterium 18: Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Dokumentation: studieordning vedr. ingeniørpraktik s. 2. Kriterium 19: Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til at de Akkreditering 11

16 studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Dokumentation: studieordning vedr. ingeniørpraktik s. 2, beskrivelse af ingeniørpraktik. Kriterium 20: Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: studieordning om ingeniørpraktik, beskrivelse af ingeniørpraktik. Begrundelse: Praktikken er placeret på 6. semester hvilket sikrer at det teoretiske grundlag hos de studerende er solidt. Omvendt betyder en sen placering af praktikken at de studerende kun i begrænset omfang kan udnytte deres erfaringer når de vender tilbage efter praktikforløbet. Derfor må IOT sikre at praktikken tilrettelægges således at der er en sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Kriterium 21: Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Dokumentation: studieordning vedr. uddannelsens indhold og ingeniørpraktik s.1-2, redegørelse, beskrivelse af ingeniørpraktik. Kriterium 22: Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, beskrivelse af ingeniørpraktik. Begrundelse: Dokumentationen indeholder ikke en egentlig indholdsbeskrivelse, men alene et overordnet formål for praktikforløbet i en virksomhed og en plan for et praktikforløb. Derfor må IOT sikre at uddannelsesstedet har udformet en indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriterium 23: Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Dokumentation: studieordning s. 3, redegørelse, beskrivelser af ingeniørpraktik. Kriterium 24: Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Kriteriet er ikke opfyldt Akkreditering 12

17 Dokumentation: redegørelse, beskrivelser af ingeniørpraktik. Begrundelse: OITs redegørelse er ikke vedlagt dokumentation eller materiale der angivereksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til henholdsvis vejleder/ -instruktør og praktiksted har overfor praktikanterne. Derfor må OIT sikre at uddannelsesstedet udformer eksplicitte standarder der er offentlig tilgængelige, og fastlægger hvilke krav der stilles til henholdsvis praktikvejleder/ -instruktør og til et praktiksted. Akkreditering 13

18 3.3 Internationalisering (kriterium 25) Kriterium 25: Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Kriteriet er opfyldt Dokumentation: redegørelse, beskrivelse af indikatorer og kvalitetsmål på IOT. Akkreditering 14

19 3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Kriterium 26: Det faglige og administrative ansvar for uddannelsen skal være placeret klart og entydigt. Dokumentation: vedtægter for Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, organisationsdiagrammer for henholdsvis IOT og for Sektor for Industri og Byggeri, forretningsorden for sektorrådene samt redegørelse. Kriterium 27: Uddannelsens ressourcegrundlag skal være tilstrækkeligt til at gennemføre og opretholde de nødvendige uddannelsesaktiviteter. Kriterium 28: Der skal være en eksplicit strategi for hvordan eksisterende faciliteter udnyttes for at fremme uddannelsens målsætninger. Kriteriet er delvist opfyldt Dokumentation: redegørelse, Mål og politikker For Odense Tekniske Bibliotek Begrundelse: Dokumentation indeholder ikke eksplicitte strategier for de eksisterende faciliteter på IOT. Derfor må IOT sikre at der er eksplicitte strategier for udnyttelsen af eksisterende faciliteter med henblik på at fremme uddannelsens målsætninger. Kriterium 29: Der skal være formuleret målsætninger og retningslinjer for studievejledning. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, (om studievejledning). Begrundelse: Der er formuleret retningslinjer, men ikke målsætninger for studievejledningen. Derfor må IOT sikre at der udarbejdes målsætninger for studievejledningen. Akkreditering 15

20 3.5 Undervisere (kriterium 30-33) Kriterium 30: Der skal være formuleret målsætninger for den ønskelige sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Dokumentation: redegørelse herunder cirkulære om stillingsstruktur ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelsen (1996). Kriterium 31: Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: redegørelse (oversigt over undervisernes cv er). Begrundelse: 6 ud af 15 undervisere har en formel uddannelse på master- eller kandidatniveau heraf har 3 en ph.d.-grad. De resterende 9 undervisere har enten en baggrund som teknikum- (8) eller som akademiingeniør (1). 14 ud af 15 undervisere har erhvervserfaring der er relevant for professionen, 10 af disse har mere end 5 års relevant erfaring. Derfor må IOT sikre at underviserne ved uddannelsen samlet set har et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Kriterium 32: Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (det vil sige uddannelser på master-, kandidat- eller ph.d.- niveau), skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne kvalifikationer. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse og besøg. Begrundelse: IOT har ikke iværksat initiativer der umiddelbart vil sikre at flere undervisere erhverver formelle kvalifikationer på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau. Der foreligger heller ikke en konkret plan for undervisernes kompetenceudvikling der sikrer at en betydelig del af underviserne opnår formelle kvalifikationer på et niveau højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Imidlertid har IOT igangsat aktiviteter der på sigt understøtter at underviserne opnår dette kvalifikationsniveau, fx en støtteordning for de undervisere der ønsker at videreuddanne sig. Uddannelsesstedet betaler alle direkte omkostninger og aflaster desuden medarbejderne i arbejdstidsmæssigt svarende til ¼ af den tid deres studie er normeret til. IOT gav under besøget udtryk for: at i fremtiden skal 40 % af underviserne have en ph.d.-grad, 40 % en kandidatgrad og 20 % en relevant, mellemlang videregående uddannelsesbaggrund at én underviser er ved at færdiggøre en masteruddannelse mens en anden begynder et masterstudium inden længe Akkreditering 16

21 at der eksisterer en uformel aftale mellem IOT og Syddansk Universitet der giver underviserne mulighed for at erhverve en civilingeniørgrad inden for visse ingeniørfaglige specialer, dog ikke bygningsområdet. Derfor må IOT sikre at der iværksættes initiativer med henblik på at flere undervisere erhverver formelle kvalifikationer på master-, kandidat eller ph.d.-niveau. Kriterium 33: Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/professionen og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Dokumentation: redegørelse og besøg, oversigt over undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsarbejde) samt IOT s strategi. Akkreditering 17

22 3.6 Studerende (kriterium 34) Kriterium 34: Der skal være formuleret begrundede kriterier for optagelse på uddannelsen. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 om optagelse, orlov m.v. på videregående uddannelser. Akkreditering 18

23 3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kriterium 35: Bachelorprojektet skal afrapporteres skriftligt og bedømmes desuden ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. Kriteriet er opfyldt Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen 6, gammel studieordning vedr. afgangsprojektet, Bekendtgørelse nr om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, ny studieordning vedr. afgangsprojekt s. 3. Dertil kommer beskrivelser af regler og procedurer for afvikling af afgangsprojekter. Kriterium 36: De studerende skal bedømmes individuelt også når der er tale om gruppeeksamen. Dog kan én ekstern prøve aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Dokumentation: Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse, ny studieordning vedr. bedømmelse af projekter s. 5. Kriterium 37: Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. Dokumentation: ny studieordning s. 1 og bilag 3 vedr. Odense Model. Kriterium 38: Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: redegørelse, ny studieordning, semesterbeskrivelser, beskrivelse af afgangsprojekt. Begrundelse: OIT anfører at afgangsprojektet på 30 ECTS-point samt kurser m.m. på uddannelsens 4. og 5. semester som mindst svarer til 40 ECTS-point, bedømmes ved eksterne prøver. Imidlertid foreligger der ikke en fuldstændig beskrivelse af kurser eller semester gældende for uddannelsens 4. og 5. semester. Derfor må IOT sikre at mindst 1/ 3 af uddannelsen bedømmes ved eksterne prøver, og at disse prøver dækker uddannelsens væsentligste områder. Akkreditering 19

24 Kriterium 39: Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementernes størrelse med ECTS og et diploma supplement. Dokumentation: kopi af eksamensbevis. Akkreditering 20

25 3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) Kriterium 40: Institutioner der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og -udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Dokumentation: studieordning, Odense Modellen, redegørelse. Begrundelse: Der afholdes løbende skriftlige semesterevalueringer i form af både midtvejs- og slutevalueringer. Disse evalueringer gennemføres af de undervisere der har undervist i semestret, og af de studerende, der har modtaget undervisningen. De studerende har adgang til eventuelle opfølgninger på en evaluering. Der sker en løbende vurdering af eksamensresultaterne og afviklingen af eksamener. Af redegørelsen fremgår det desuden at der er systematiske tilbagemeldinger fra censorerne og årlige indberetninger fra censorformandskabet samt årlige møder med en bred kreds af aftagere. Akkreditering 21