Et ungt svensk ægtepar tog i 1929 til USA.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et ungt svensk ægtepar tog i 1929 til USA."

Transkript

1 16 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIE- VISION Af Cecilie Felicia Stokholm Banke Familien er samfundets urcelle, skrev Alva og Gunnar Myrdal i deres bog fra 1934, Kris i befolkningsfrågan. En bog, der afstedkom en helt ny måde at tænke forholdet mellem familie og stat på, og som kom til at øve indflydelse på såvel danske embedsmænd og politikere som kvindesagsforkæmpere. Myrdalernes familiepolitiske program gjorde nemlig én ting, det samlede alle omkring det fælles mål at skabe bedre vilkår for familien i industrisamfundet. Et ungt svensk ægtepar tog i 1929 til USA. Det var der andre svenskere, der havde gjort før dem, og andre svenskere, der ville gøre efter dem. Det særlige ved dette ægtepars rejse var, at den afstedkom en bog, som i Skandinavien fik en både kortsigtet og langsigtet betydning. Ægteparret var Alva og Gunnar Myrdal, og bogen var Kris i Befolkningsfrågan. Alva og Gunnar Myrdal er et fænomen i den svenske velfærdsstats historie. 1 To intellektuelle, der i 1930erne blev engageret i det svenske Socialdemokrati, og som kom til at øve indflydelse på udviklingen af velfærdssamfundet. Det samfund, som blev grundlagt i mellemkrigstiden, og som efter 1945 blev toneangivende for andre samfund, ikke mindst det danske. Det var landet vi drømte om, som partilederen Per Albin Hansson udtrykte det. En drøm, som måske først blev opgivet med den økonomiske krise i , og som internationalt set stadig står som model for en lykkelig modernisering. På bare få årtier forvandlede Sverige sig fra et underudviklet bondeland til et højt industrialiseret samfund med en økonomisk vækst, der i 1920erne kun blev overgået af Tysklands. Mellemkrigstiden var også indledningen til det svenske Socialdemokratis guldalder. Den første socialdemokratiske regering blev dannet i 1920, og fra 1932 kørte partiet stort set enegang frem til I denne periode blev hele Sverige indlemmet i den socialdemokratiske folkhemsideologi, hvor partiet tog hånd om borgerne, og hvor en bestemt vision om det gode, perfekte liv huserede. 2 Således kunne partilederen og statsministeren Per Albin Hansson introducere tanken om folkhemmet i en tale på Riksdagen i 1928: Vi bör eftersträva en utbyggnad av partiet på ännu vidare grund, göra det till det verkligt stora folkpartiet, som med stöd av en majoritet i folket kan förverkliga drömmen om det goda folkhemmet. 3 Ideen om Sverige som et folkhem havde rød-

2 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 17 der tilbage i den konservative tænkning fra begyndelsen af århundredet. 4 Som den konservative professor i statskundskab, Rudolf Kjellén, skrev i 1912:... endast på sin egen grund kan (Sverige) byggas ut till det lyckliga folkhem, som det är ämnat att bliva. 5 Kjellen var en af den svenske konservatismes fremmeste tænkere og havde stor indflydelse på det politiske liv i starten af århundredet. Tanken om Sverige som et folkhem var således oprindelig en konservativ idé, der byggede på en organisk opfattelse af det svenske folk samlet i et harmonisk fællesskab omkring staten. Det var imidlertid først med socialdemokraterne, at folkhemmet fik sin universelle politiske værdi. Med folkhemmet fik svenskerne en fælles identitet. En identitet, som på en gang gav dem tryghed og en fornemmelse af altings bestående og som samtidig var bevidstheden om Sverige som et efterstræbelsesværdigt eksempel på det moderne. Folkhemmet var Socialdemokratiets moderniserede version af det traditionelle landsbyfællesskab, af Gemeinschaft, som takket være partiet blev videreført i det moderne Gesellschaft (samfund), og illusionen var, at denne kobling mellem Gemeinschaft og Gesellschaft var lykkedes. At moderniseringen var sket uden tabet af Gemeinschaft. 6 I dette billede af Sverige som modernitetens flagskib indtog ægteparret Myrdal en fremtrædende position. De var fortroppen for det nye samfund. Velfærdsstatens Garibaldier, der tog alting på sig, sådan at de mere besindige kunne overtage resterne. Myrdalerne viste vejen, og den gik fremad. Alva Myrdal var oprindelig fil. kand. i litteratur, men skiftede spor til fordel for studier i socialpsykologi, sociologi og pædagogik, som hun bedrev på parrets studieophold i England og USA og i Geneve. Hendes hovedinteresse var i 1930erne børn og familie, som hun eksaminerede på kryds og tværs, skrev bøger og artikler om og holdt foredrag om både i Sverige og Danmark. Hun startede sin skribentvirksomhed i 1932 med en artikel om den kollektive boform. Herefter fulgte et utal af artikler om familien i industrisamfundet og børns dårlige opvækstbetingelser i storbyen. Foruden Kris i befolkningsfrågan skrev hun i samme årti bøgerne Stadsbarn og Riktiga leksaker, som blev vigtige grundbøger for udviklingen af reformpædagogikken og tanken om den kollektive børnepasning i storbarnekammeret børnehaven. Endvidere startede hun Sveriges første uddannelse for småbørnspædagoger og lancerede ideen om familiekundskab som et fag i skolerne på linie med sløjd og husgerning. 7 Alva var talerør for den progressive del af kvindebevægelsen, der ville have staten til at frigøre kvinden fra de hjemlige forpligtelser. Den gik ind for kollektivhuset og offentlige pasningsordninger, der var tilgængelige for alle kvinder. Kollektivhuset var Alvas vision om et urbaniseret bofællesskab på linie med landsbysamfundets produktionsfællesskab, hvor man var fælles om de praktiske funktioner. Et etagehus, hvor de enkelte familier levede i hver deres private lejligheder, men hvor de praktiske funktioner var henlagt til underetagen med fælles vaskeri, madsal og legestue til børnene. Kollektivhuset var udtænkt primært for at frigøre kvinden fra de hjemlige forpligtelser og lette hendes adgang til Gesellschaft. Det skulle give hende et individuelt og selvstændigt liv uden for hjemmets fire vægge. Denne strategi brød afgørende med kvindebevægelsens traditionelle særartsstrategi, der ligesom Ellen Key prædikede kvindens særlige funktioner i hjemmet og som moder. Funktioner, der var vigtige for det sociale liv. Alva Myrdal derimod ville frigøre kvinden fra hjemmet og det ifølge Key specifikt kvindeligt. Som person var Alva Myrdal et efterstræbelsesværdigt eksempel på en moderne kvinde. Hun var moder, men formåede samtidig at efterleve både sine politiske og professionelle ambitioner ved at tilsidesætte traditionelle normer om kvinderoller og familieliv. Hun var dertil ganske smuk med et nordisk skær af lys kvindelighed over sig, som absolut ikke signalerede pebermø eller kønsløs skolefrøken, men lige præcis det modsatte; moder-

3 18 skab og ynde. Således kunne den danske socialdemokrat Nina Andersen gengive mødet med Alva Myrdal i sommeren 1935: Alva Myrdal, som vi Allesammen havde hørt saa meget om, stod nu på Talerstolen. Først tænkte Vi, at det maatte være en Fejltagelse, en Professorinde maatte være helt anderledes, særlig da en som havde med mange og store og kedelige Tal at gøre det var jo en sød, ung lyshaaret Kvinde, der smilte til os. (...) Hun var alt det, Man havde fortalt os, klog, dygtig og modig. 8 Også Berlingske Tidende beskrev hende med rosende ord: Ung og blond med stærke blaa Øjne selv Mor til 2 Børn og med den Kraft, der vindes gennem et Ægteskab med en Mand, der vurderer hendes Arbejde og Væsen efter andre end traditionsbestemte Linier, staar hun forrest blandt dem, der burde repræsentere svenske Kvinder i Regering og Rigsdag. 9 Alva Myrdal var således i kraft af sit medforfatterskab til Kris i Befolkningsfrågan trådt ind i Rækken blandt Sveriges førende Kvinder og var en sjælden videnskabelig Begavelse med en klar og bevægelig Intelligens og megen praktisk Forstaaelse af Barnets Psykologi. Politiken kunne komme med denne beskrivelse, da hun havde holdt foredrag i Studiegaarden om Familien og Fremtiden : Hvis Radiolytterne havde set den berømte svenske Sociolog, Fru Alva Myrdal, som hun i Aftes stod paa Podiet i Studiegaarden, ung, lys og yndig, maatte de nødvendigvis alvorligt have revideret deres Opfattelse af den moderne, selvbevidste Kvinde. Alva Myrdal er i sin Person Bekræftelsen paa, at en Kvinde intet behøver at sætte til af sin kvindelige Personlighed, selv om hun staar forrest i Kampen mod Traditionen. 10 At Alva Myrdal så samtidig var disciplineret og produktiv i sit arbejde, gjorde hende kun yderligere til et symbol på den moderne kvindes perfekte balance mellem moderskab og karriere. Gunnar Myrdal var uddannet jurist, men hengav sig efter kort tids praksis til studier i nationaløkonomi og disputerede i 1927 med afhandlingen Vetenskap och politik i nationalekonomin, som i 1933 gjorde ham til professor i nationaløkonomi på Stockholms Högskola. Han stod for en politisk økonomi, der var inspireret af den amerikanske institutionalisme 11 og var stærkt påvirket af den liberalt indstillede Gustav Cassel, der var en af Sveriges førende økonomer. Myrdal var med i kredsen af unge studenter, der omgav Cassel, og som siden indtog fremtrædende poster i den politiske magts centrum, men han brød med den kompromisløse laissez-faire doktrin 12, som Cassel efter Myrdals mening stod for. I stedet var han tilhænger af en politisk orienteret økonomi, der placerede staten i en aktiv rolle, og som kendetegnede Stockholmer-skolen, der ud over Myrdal talte økonomerne Bertil Ohlin, Erik Lindahl, Erik Lundgren og Dag Hammarskjöld. Alle beskæftigede sig med de praktiske problemer i Sveriges økonomi, samfund og politik og var, som den amerikanske økonom Galbraith skriver, i et tæt, ja dagligt samarbejde med politiske ledere og embedsmænd og fungerede i rollerne selv. 13 Ligesom sin kone var Gunnar Myrdal i 1930erne prototypen på den nye tids intellektuelle, der praktiserede sin samfundskritik inden for systemet og blev en del af det etablerede politiske liv. I aviserne blev han fremstillet som en forbilledlig intellektuel, der turde bryde med den almindelige akademiske praksis og markere sig i den offentlige debat med provokerende politiske standpunkter. Som den svenske kronikør Sten Stolpe skrev i Politiken den 11. februar 1935: Hans intellektuelle Type er faktisk blevet et slags Ideal, et Mønster, efter hvilket den yngre Generations bedste Hoveder bevidst eller ubevidst forsøger at omskabe sig selv. På de to borgerlige aviser, Dagens Nyheder/ Nationaltidende 14 og Berlingske Tidende fremstod Gunnar Myrdal som en ung, elegant Svensker 15 og blond, selvsikker og berømt. Det var i forbindelse med den svenske befolkningskommissions besøg i København,

4 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 19 Arbejdsfœllesskabet i praksis. Alva og Gunnar Myrdal ved deres fœlles arbejdsbord omkring (Hans Haste:Det första seklet, s. 85) hvor Gunnar Myrdal på Hotel Cosmopolitans restaurant udtalte sig aabenhjertigt, i uindsvøbte Vendinger, om aktuelle svenske og danske Samfundsproblemer, som Berlingske Tidende skrev. Der var ingen tvivl. Gunnar Myrdal nød tydeligt stor respekt ikke mindst i den borgerlige presse. Men hans offentlige optræden var primært for viderekomne. Når han talte i Nationaløkonomisk Forening, var det for en repræsentativ forsamling af bank-direktører, departementschefer og professorer som på et møde den 25. februar Såvel Alva som Gunnar Myrdal havde i 1930erne en succesrig karriere. Han måske lidt mere udtalt end hende, men det ændrede sig efter Anden Verdenskrig, hvor Alva endte med internationale topposter. Begge var i offentlighedens søgelys og stod som repræsentanter for stærke standpunkter. I årtiet fra 1929 til 1939 fremsatte de sammen eller hver for sig nye og ofte ganske provokerende ideer om økonomi, socialpolitik, familieliv og boformer. Ideer, som alle var drevet af den samme stræben mod et nyt samfund. Et samfund, som fungerede i overensstemmelse med de produktionsmæssige forhold i industrialismen. I stedet for at kæmpe imod moderniseringen skulle mennesket indordne sig historiens gang og udnytte de muligheder for vækst og materiel rigdom, som Myrdalerne så i industrialismen. Det var ikke et spørgsmål om at bekæmpe moderniseringen, men tilpasse sig den og udnytte dens muligheder. Familien måtte laves om og indrettes efter de nye økonomiske forhold, der lod begge forældre være aktive uden for hjemmet. Økonomien skulle i højere grad styres af staten, som samtidig skulle styre selve befolkningsmængden og dens kvalitet. Den sociale politik skulle udvikles ekspansivt og sørge for en mere

5 20 hensigtsmæssig social indretning, hvor det ikke kun var de ildestedte, der blev hjulpet, men hvor hele samfundet som sådan blev dirigeret ovenfra af statens kollektive deviser. På denne måde kunne man sikre udviklingen af et nyt og mere rationelt samfund. Den ultimative modernisme, som i Myrdalernes version ikke var henvendt individet, men hele samfundet. Det var en kollektivistisk modernistisk vision om fremtidens samfund. Den form for modernitet, Myrdalerne stod for, var ikke den kulturradikale borgerligt individualistiske modernisme, hvor hedonisme og selvrealiseringen stod som centrale værdier. Det var den socialdemokratiske, stærkt disciplinerede og kollektivistiske modernitet, hvis radikalitet lå i den tekniske indstilling til menneske og samfund, og hvis fundamentale værdier var høj arbejdsmoral, politisk idealisme og disciplineret livsførelse. Myrdalerne levede efter deres egne forestillinger i et eksemplarisk ægteskab med deres tre børn Jan, Sissela og Kaj. De havde et Gemeinschaft, som de i hvert fald teoretisk værnede om. Når familien ikke var på en af deres mange udlandsrejser- eller ophold, boede de i den af Alva udtænkte funkisvilla, der havde funktionsopdelte rum og separate afdelinger til børn og voksne. Børnene sov i den ene ende af huset sammen med hushjælpen og forældrene i den anden, tilpas isoleret. Som sådan fremgik ægteparret Myrdal som et strålende eksempel på det det perfekte familieliv, hvor alting var udtænkt indtil mindste detalje. Rigtige legesager, rigtig opdragelse og rigtig boform. Børnene var samtidig genstand for tidens nye ideer om pædagogik og børneopdragelse og var genstand for detaljerede observationer, som Alva inddrog i sit arbejde med udviklingen af et pædagogseminarium. Og selve ægteskabet var præget af den fælles stræben mod det nye samfund, som altid lod dem være beskæftiget. Alva og Gunnar Myrdal var en ægteskabelig tænketank. Et makkerpar, der bare sprøjtede ideer ud. Alt hvad de erfarede, tænkte eller lærte, kommunikerede de hurtigt videre til offentligheden. Alle deres eksperimenter, konklusioner og refleksioner var offentligt stof, og de forstod kunsten at sætte sig selv i scene. Alt hvad der kom fra Myrdalernes hånd, fik efterhånden ry for at være nyt og interessant og inden for den socialistisk inspirerede samfundstænkning udgjorde de i 1930erne avantgarden. Det var især ideerne om fremtidens socialpolitik, som slog igennem. I Kris i Befolkningsfrågan præsenterer de således et helt socialpolitisk program, som ikke hidtil var set så totalt og så omfattende. Programmet var udtænkt efter ønsket om at skabe en bedre og mere oplyst befolkning. En befolkning, som fungerede hensigtsmæssigt efter rationelle principper. Som var renere, sundere og bedre. Det var en kvalitativ socialpolitik, der gik på at udvikle befolkningsmassen og skabe de ydre vilkår, som kunne forbedre menneskene. Bedre boliger, bedre børn, bedre forældre. Bedre mennesker og dermed et bedre samfund. Myrdalernes sociale ingeniørkunst var amerikansk inspireret. Den havde rod i den samfundsforskning, som ægteparret havde mødt under deres studieophold i USA og byggede på undersøgelser over forholdene i det moderne samfund. De fleste af Myrdalernes ideer stammede således fra USA, og den socialpolitik, de præsenterede, var the yankee way. Den forskningstradition, de mødte i USA, var både tværvidenskabelig og praktisk orienteret. Det gjaldt den empiriske tradition på Chicago-skolen, hvor især sociologen William Fielding Ogburns arbejder om familielivets forandring gjorde indtryk på dem. 17 Og det gjaldt den amerikanske institutionalisme, som de blev præsenteret for på Columbia og Harvard. Denne tradition for empirisk baseret samfundsforskning var forholdsvis ukendt i Skandinavien. Moderniseringen var her først lige begyndt at slå igennem, og man havde derfor ingen erfaringeringer med det moderne. Det havde man til gengæld i USA, hvor moderniseringen fremviste sit sande ansigt i de store bymiljøer som Chicago og New York. Her havde moderniteten realiseret sig i fuld skala, og her kunne man registrere de sociale problemer, som var opstået i dens kølvand:

6 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 21 Hjemløshed, kriminalitet og sociale afvigelser. Myrdalerne kom til USA, lige da depressionen brød ud i De blev derfor vidne til de store sociale problemer, som den økonomiske krise forårsagede, og de sagde selv, at det var i USA, de blev politisk bevidste. 18 Ved deres hjemkomst i 1930 havde depressionen også ramt Sverige, og ægteparret meldte sig ind i Socialdemokratiet og tilbød dermed deres ekspertise og indsigt i arbejderbevægelsens tjeneste. Parret skulle imidlertid over endnu et udlandsophold, før de definitivt kunne lægge hele deres virksomhed i politik. Gunnar fik tilbud om at undervise i international økonomi ved Graduate Institute for International Studies i Geneve og slog til. Imens studerede Alva psykologi ved Jean-Jacques Rousseau Instituttet og fik her lejlighed til at stifte bekendtskab med Piaget og hans udviklingspsykologiske tanker. Tanker som blev grundlæggende for hendes arbejde med børn. Under opholdet i Geneve blev parret afgørende sporet ind på det befolkningspolitiske projekt. Gunnar udviklede ideer for et demografisk forskningsprojekt, og Alva holdt sin første forelæsning over temaet socialpolitik for barn och ungdomar. Grunden var hermed lagt til en fælles virksomhed, hvor deres respektive interesser og indsigter kunne stråle sammen, som den svenske social-psykolog Jan Olof Nilsson skriver i sin biografi om Alva Myrdal. 19 I befolkningsspørgsmålet kunne Alvas sociologi, psykologi og socialpsykologi mødes med Gunnars økonomi, demografi og politiske teori, og sammen kunne de udarbejde den bemærkelsesværdige analyse over familielivets vilkår i det moderne samfund, som Kris i Befolkningsfrågan var. Den befolkningspolitiske eksplosion Kris i befolkningsfrågan udkom i november 1934, og afstedkom en enorm debat. Bogen var som en bombe, der faldt ned i den svenske offentlighed og samlede al opmærksomhed omkring dette bemærkelsesværdige arbejde. Det var ikke selve analysen af tendensen til affolkningen. Det var mere det, at bogen bevægede sig ud over det snævre fagvidenskabelige miljø, og lancerede befolkningsspørgsmålet som et alment samfundsmæssigt problem. Noget, der vedrørte alle, og som alle burde tage stilling til. Det unikke ved bogen var derfor selve måden, den præsenterede befolkningsspørgsmålet på, og så det faktum, at den ikke blot nøjedes med at pege på problemerne, den anviste også, hvordan de kunne løses. Bombenedslaget gav genklang helt ned i den danske offentlighed, hvor man refererede til den ravage, der var blevet skabt i Sverige, og som endnu juleaften havde holdt temperaturen så højt oppe i hele landet, at der ikke var en Sneflage at opdrive syd for Dalelven, som Politiken skrev i februar Virkningen var mærkbar med det samme. Der blev nedsat en kommission på foranledning af Højre, og den svenske presse var hurtigt oversvømmet af annoncer for bøger og madvarer, kurser og præventive midler, som alle i hjerteskærende Udtryk knyttede sig til Myrdalernes store tese: at Sverige var på vej mod affolkning. 21 I Danmark tog den borgerlige presse hurtigt tråden op. Sverige truer med at blive en Nation af Oldinge, hed en overskrift i Dagens Nyheder den 31. januar 1935, hvorpå fulgte et referat af Gunnar Myrdals udtalelser om den svenske affolkning: Danske, Nordmænd og Svenskfinner skal indkaldes til Sverige, naar Formindskelsen af Fødselshyppigheden gør det nødvendigt at tilføre Sveriges Befolkning nyt Blod. Den 7. februar fulgte avisen sagen op med en artikel om tendensen i Danmark, Gaar Danmark mod Affolkning? og hentede svar i det statistiske departement. Jo, vist gik Danmark den samme skæbne i møde, om end med formindsket hastighed. Folkedøden var over os. Også Politiken kunne hilse bogen velkommen, men det var med en landsmands overstrømmende betragtninger, svenskeren Sten Stolpe, der skrev en kronik om Myrdalernes bog. 22 I Social-Demokraten var man ligesom Politiken henholdende og saglig og lod økonomen Henry Stjernquist bedømme bogens indhold

7 22 En del af diskussionen om en moderne familiepolitik i 1930 erne knyttede sig til seksualitets- og abortspørgsmålet. På billedet fejrer demonstrerende kvinder lœgen og abort-forkœmperen J. H. Leunbachs (forrest i midten) løsladelse fra fœngslet i 1936 efter en dom på 3 måneder for fosterfordrivelse. Vestre fængsel 1937 ( ABA). over to dage i januar Også Stjernquist berømmede Gunnar Myrdals præstationer og fremhævede ham som en økonom med en usædvanlig social Forståelse og som en ved Tankernes Originalitet og Sprogets legende Elegance allerede har placeret sig som den utvivlsomt bedst begavede indenfor sit Felt blandt Nordens Nationaløkonomer. Men Stjernquist var ikke imponeret. Bogen manglede bevis for, hvorfor folketallet ville stige med en samfundsreform. Endnu mere skeptisk var den konservative økonom, K. A. Wieth-Knudsen, der skrev til Dagens Nyheder om Befolkningsproblemet og Abortus criminalis. 23 For ham handlede det nemlig ikke om samfundsreformer, men om at bekæmpe den nye seksualmoral, som præger størstedelen af den nulevende Generation. Og derfor var der intet nyt under solen ved Myrdalernes profetier. Han havde i sin afhandling fra 1908, Formerelse og Fremskridt, påvist denne udvikling og appelleret til handling, og kunne kun med foragt betragte alle de lærde, der nu, da det er for sent, råber vagt i gevær. Det nye var Hr. Professor Gunnar Myrdals Tro paa, at man skal kunne give Menneskene i almindelighed og Kvinderne i særdeleshed Lyst til at faa flere Børn ved en forstærket Socialpolitik. Men hvad hjalp det, når kvinden blot ville bruge den øgede frihed tilvejebragt af statens socialpolitik til at gaa endnu oftere i Kino, til at ryge endnu flere Cigaretter, til at købe endnu flere Par Silkestrømper men Vugge og Barnevogn nej

8 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 23 tak, hun har jo Gudskelov lært, hvordan hun skal slippe fri. Og denne Lærdom har hun mirabile dictu fået indprentet netop af de samme Kredse, nemlig Radikalisterne og Feministerne, som nu tror, at de kan lokke Børn frem gennem en bedre Bolig- og Socialpolitik. 24 Den troede Wieth-Knudsen godt nok ikke på. Ondets virkelige rod lå ikke i samfundets elendighed eller bolignøden eller fattigdommen, thi alt dette var værre på vore Bedstemødres tid, og dog fødte de mere end dobbelt så mange børn som Nutidens Kvinder. Det lå i folks mentalitet og var især at søge i den nye Seksualmoral, som præger Størstedelen af den nulevende Generation, og som brandesianismen havde æren for. Den virkelige årsag til befolkningskrisen var derfor meget enkelt det moderne gennembrud med alt, hvad det havde medført af opbrud i tidligere tiders seksuelle og ægteskabelig moral: Det gælder for den nulevende Mandegeneration nu bare at faa Kvinden med, og saa snart den medicinske Teknik har naaet det Stadium, at Coitus aldrig behøver at faa Konsekvenser, og Statsmagten nu oven i købet borttager den sidste Rest af Fare ved at tillade Fosterfordrivelse for Ulykkestilfældene s vedkommende, saa svinder Hemningerne ogsaa hos den kvindelige Part, og saa faar vi den Samfundstilstand, som vi nu er kørt fast i til en saadan Grad, at den ikke kan ændres ved noget som helst af de hidtil foreslaaede Midler. 25 I stedet burde man gøre som i Tyskland, forsøge at omforme Folkets og navnlig den opvoksende Ungdoms hele Tankesæt og Livsførelse, herunder også forholdet mellem kønnene og dets konsekvenser børn. Dette i vor Race fra ældgammel Tid og indtil Brandesianismens indtog i Danmark selvfølgelige Kravs genindførelse er nødvendig for at redde baade Individerne og Slægten fra de Farer, som en hensynsløs Agitation nu gennem to Menneskealdre har ført med sig, og som nu truer Nordeuropas Folkekraft og Fremtid til en saadan Grad, at alle kan se dem. 26 Anledningen til Wieth-Knudsens betragtninger var den danske udgave af Myrdalernes bog, som kom i juni 1935 under titlen Krise i Befolkningsspørgsmaalet. Heraf fulgte så mere presse, og i en malerisk kronik kunne digteren Kai Hoffmann præsentere bogen endnu en gang for det arbejdende folk i Social-Demokraten. Kronikken indleder med en af Hoffmann så typisk naturbeskrivelse: Man rejser igennem det endeløse Sverige med dets vældige Skove, hvor ingen Fugl synger, dets tusinde smaa og store Søer, hvor næsten aldrig en Baad er at se, og man siger til sig selv, at dette Lands Væsen, dets sære og uidylliske Skønhed kan udtrykkes i tre ord: Øde, Armod, Ensomhed. 27 Med dette billede fører Hoffmann læseren ind i det uhyre folketomme Land, som kun var på vej til at blive endnu mere affolket, hvis ikke den socialistiske samfundsreform slog igennem og nedbrød den asociale Individualisme. Og dog var der efter Hoffmans overbevisning håb, for Sverige havde trods sin goldhed og sine øde sletter en social Bevægelse, hvori der er Lidenskab og Kraft, det har en Proletarlitteratur, der står i Blomst. Der findes en skjult Rigdom i det svenske Gemyt som i det svenske landskab. Og denne skjulte rigdom var Alva og Gunnar Myrdal strålende repræsentanter for dette Sverige, hvis tragiske Affolkning maa og vil høre op, naar en ny Tid har givet os en ny Sjæl. 28 Familiens desorganisation At Kris i Befolkningsfrågan gav anledning til opmærksomhed også i Danmark, fortæller noget om, hvor præcist den ramte tidens debat. Befolkningsspørgsmålet var et brændbart emne med stor retorisk værdi. Det var ikke kun angsten for folkedøden. Det var også den tiltagende bekymring for familiens fremtid. Det var kønsproblematikken og spørgsmålet om kvindens frie og lige adgang til erhverv, og det var den øgede opmærksomhed på børn og deres opvækst i det moderne samfund. Alle disse forhold lå i befolkningsspørgsmålet, så

9 24 Myrdalerne ramte vitterlig plet, da de lancerede deres politiske ideer i det regi. Kris i Befolkningsfrågan var et helt socialpolitisk program, der tænkte befolkningsspørgsmålet ind i en helstøbt vision om det nye samfund. Hvis befolkningsproblemet skulle løses og folkedøden undgås, måtte samfundet grundlæggende laves om. Der måtte sættes afgørende ind og ændres på alle de forhold, som havde betydning for familiens levevilkår. Som forfatterne skriver: Men vi mener, at Samfundsforholdene grundigt maa forandres, for at denne Livsvilje atter skal komme til Udfoldelse. Spørgsmaalet er da for os: Affolkning eller Samfundsreform. 29 Som det blev stillet op, var der ligesom ikke andet at gøre. Enten satte man gang i reformerne og sørgede for familielivets omstilling, eller også red man direkte videre mod afgrunden. Der var ikke noget alternativ. Det var enten eller. Og herefter fulgte side op og side ned med skudsikre argumenter for, hvorfor der intet alternativ eksisterede. Hovedproblemet var den omsiggribende individualisme. Den, som nu forgifter vort Folks hele Liv og ligefrem truer dets Eksistens. Individualismen burde erstattes med et nyt Samfund gennemtrængt af social Solidaritet, hvor hele Nationen i højere Grad føler sit fælles ansvar for de Børn, der skal udgøre den næste Generation. Dette indbefattede blandt andet, at man indførte boligstøtte til børnerige familier, sygepleje og skolefrokost til alle børn, frie offentlige børnehaver, vuggestuer, fritidshjem og sommerkolonier samt uddannelsesstipendier til unge begavede Mennesker, der egner sig for særlig Uddannelse. Programmet tænkte man finansieret af samfundet gennem en overordnet omfordeling af den øgede rigdom, som den enkelte arbejder og dermed også samfundet havde opnået under industrialismen. Arbejdernes forbedrede indkomstniveau skulle komme samfundet til gode, og hvad kunne være bedre end at sikre kollektivets fremtid gennem at forbedre forholdene for børnene? Alle børn skulle således nyde godt af den forøgede rigdom, og det var staten, der skulle sørge for denne retfærdige og lige fordeling. En fordeling, som ydermere var fornuftig og bestemt efter eksperters overordnede betragtninger, og som forhindrede den usunde og i kapitalismen iboende tendens til merforbrug og måske endda overforbrug. Og det var jo det værste; det hæmningsløse og ukontrollerede forbrug. Socialpolitikkens vigtigste opgave, at organisere og lede det nationale Forbrug efter andre Linier end dem, som det saakaldte frie Forbrugsvalg i de Forbrugstekniske alt for smaa Husholdningsenheder og under Suggestionens og Massereklamens tryk ellers følger. 30 Programmet blev præsenteret som en redningsaktion for familien. Hvis ikke man satte ind og ændrede på familiernes vilkår, ville samfundets urcelle på et snarligt tidspunkt bukke under. Det var for at styrke familien, at man skulle gå socialpolitisk til værks. Således ville den til yderst drevne Børnebegrænsning, som Udviklingen peger henimod uden tvivl betyde, at Samfundets Urcelle Familien falder sammen. 31 Problemet lå derfor i folks ændrede indstilling til det at få børn. Industrisamfundets fremvækst havde ændret folks sociale normer og vaner. Det var ikke længere vigtigt at sørge for sin alderdom gennem at få mange børn, tværtimod afveg folk netop fra den merudgift, som børn var og som kunne hindre dem en bedre økonomisk status. Børn var en udgift, og i det kapitalistiske samfund tænkte folk mere på udgifter end på kollektivets fremtid: Før havde vi et stabilt Stændersamfund med en temmelig fastliggende social Lagdeling og ringe Forbindelse mellem de forskellige Lag. Stændersamfundet fik endvidere sin moralske Velsignelse gennem Traditionen. Man levede sit Liv blandt Ligemænd, og dette Liv forløb temmelig uforandret fra Generation til Generation. Industrialiseringen har bragt røre i dette gamle Stændersamfund. Der er livlig forbindelse opad og nedad. Man stræber i Almindelighed efter at højne (og ikke blot bevare) sin relative Levestandard, og Børn er derfor en Byrde. 32

10 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 25 Årsagen til den dalende fødselshyppighed lå derfor i familiens forandrede sociale struktur. Der var tale om en dybere liggende Forandring af selve det sociale og økonomiske Grundlag for Familien, forandringer som i vort Land er fulgt i Industrialismens Fodspor. Den dalende fødselshyppighed var blot et af de mere haandgribelige Tegn paa vældige sociologiske, dynamiske Processer, som muligvis kommer til at sætte dybere Spor i hele vor Civilisations Udvikling, end nogen nu overhovedet kan ane. 33 Familien skulle kort sagt laves om. Den skulle opdateres og gøres i overensstemmelse med tiden. Problemet var netop, at familien var desorganiseret. Den befandt sig i et tomrum mellem det gamle bondesamfund og det nye industrisamfund, og havde endnu ikke formået at tilegne sig den nye økonomiske strukturs sociale og kulturelle mønstre. Myrdalernes historiske analyse beskrev således familiens udvikling over tre stadier. Fra den patriakalske familiestruktur i bonde- og håndværkersamfundet over den desorganiserede, halvpatriakalske, individualistiske Familie under industrialiseringens gennembrud til den helt moderne Familietype, som nu langsomt begynder at tage Form i en mere endelig Tilpasning til de af industrialiseringen forandrede økonomiske og sociale Betingelser. 34 Idealtypisk set var den patriarkalske familie en Celle i Samfundslegemet, der både fungerede som produktionsenhed og forbrugsenhed. Familien var en fuldstændig og til en vis grad sluttet økonomisk Husholdning. Man hjalp hinanden med at producere det, man skulde forbruge indenfor Familien. De forskellige Familiemedlemmers Arbejdsindsats var ganske vist forskellig både på Grund af Tradition og individuel Funktionsduelighed, men de var dog værdsat nogenlunde lige højt. Sammenholdet var betinget af arbejdsdelingens nødvendighed. Manden passede jorden, konen passede husholdningen og børnene rev og samlede Sten, og alle var på den måde gensidigt afhængige af hinanden. Det var funktionerne, der bandt medlemmerne sammen. Denne type familie var i Myrdalernes univers kollektivismens Urbillede en lukket, hemmet, ufri og stillestaaende Kollektivisme ganske vist, men dog en nogenlunde stabil form for Interessefællesskab og Funktionsdeling. 35 Forfatterne hentyder til den tyske sociolog Max Webers måde at opstille idealtyper på i studier af det sociale liv og viser dermed, hvor inspirerede de var af den klassiske sociologi. Hele deres familiehistoriske analyse er da også båret af forestillingen om den stabilitet, der herskede i det gamle samfund, og så det kaos og den foranderlighed, som moderniteten havde medført. Det fællesskab, som før havde omkredset mennesket, var gået tabt i moderniseringen og i stedet for at etablere et nyt og tidssvarende fællesskab, var familien røget ud i en desorganiseret tilstand, som der måtte rettes op på. Imidlertid havde folk for vane at betragte familien som et af Gud eller Mennesker indstiftet Forhold og var derfor ikke tilbøjelige til at drive den nødvendige forandringsproces i gang. Det skulle der eksperter til, sociologiske eksperter som var i stand til at se familien som en form for menneskeligt Samliv, der er mere eller mindre heldigt tilpasset til givne økonomiske og sociale Betingelser : Det er naturligvis ikke Menneskene, som forandrer sig gennem Tiderne, men de af Menneskene skabte Kulturbetingelser. Det er ogsaa dem, vi kan indvirke paa. Det, som Menneskene har skabt, kan de ogsaa til en vis grad omskabe. 36 Problemet var, at familien var underlagt idealer fra den tidlige industrialisering, hvor udskiftningen havde betydet en atomisering af det organiske landsbysamfund. I dette samfund havde den gamle patriarkalske familie været fast bunden først til ætten, senere til landbofamilierne, byen og bygden og var et integreret led i en større helhed. 37 Denne sociale ordning var imidlertid blevet brudt ned under udskiftningen og i stedet for by- eller bygdekommunismen kom de individuelle gårdprojekter med deres individuelle hushold.

11 26 Myrdalerne ville genetablere det oprindelige fællesskab. Deres socialpolitiske program skulle føre overgangsperiodens socialt isolerede familie tilbage til fornyet socialt fællesskab inden for det industrielle samfund. Familien var i deres øjne en påvirkelig størrelse, der udelukkende på grund af stivsind og forældede traditioner befandt sig i et dødvande. Den var kommet bag om udviklingen, og derfor eksisterede der et disharmonisk forhold mellem det økonomiske liv og det sociale liv. Modsat det økonomiske liv var familien en passiv og stiv institution. Mens økonomien var drevet af teknikken, var familien underlagt traditioner og normer, og det gjorde familien tilbøjelig til at slå rødder. Familiens forandring var derfor en langsom og smertefuld proces, der skulle gøre op med alle hidtidige vaner og livsanskuelser. Denne proces kunne man imidlertid påvirke, især hvis man som Myrdalerne havde den rette sociologiske indsigt og holdning. Familien skulle underlægges de sociale ingeniørers hænder. 39 Myrdalernes tankegang var således en ejendommelig blanding af progressivitet og konservatisme. På den ene side ville de bringe kollektiviteten tilbage i samfundet og genetablere familien som led i en større social enhed. På den anden side ville de ophæve den individualistiske familie, som var resultatet af industrialiseringen og fremelske udviklingen af en moderne familietype. En familie, som i højere grad var præget af lighed mellem kønnene, af individuel frihed for medlemmerne og af større produktiv effektivitet. Den nye families liv ville derfor udspille sig splittet og på en anderledes måde mere i samfundet og mindre i det socialt isolerende og individualismefremkaldende hjem: I Arbejdstiden, de syv-otte eller maaske femseks Timer midt paa Dagen, skal Familien i overensstemmelse med det industrialiserede Samfunds udvidede Arbejdsdeling være splittet: de voksne, arbejdende Mennesker paa deres Arbejdspladser; Børnene lege, spise, sove og gaa i Skole et andet sted. 40 Det var ikke en profeti, blot en forestilling om fremtidens familieliv, som skulle tilvejebringes af socialpolitikken. Fælles Bolig, fælles Frihed samt det vanskelig fattelige, subtile personlige Forhold, det var grundlæggende for familien og ville derfor bestå. Men privat Husholdning, individualistisk Forældremyndighed, Hustruens afsondrede Liv ville derimod forsvinde, og familien ville i mange af sine vigtigste funktioner blive afhængig af samfundet, den større Samfundshusholdning. Og det var der jo ikke noget nyt i. Det var ligesom med den gamle patriarkalske familie, der var knyttet til ætten, bygden og byen. I virkeligheden var Myrdalernes forslag meget mere samfundsbevarende end deres kritikere var bevidste om, hævdede de. Det samfundsomstødende var jo individualismen, og den prædikede både liberalisterne og de konservative, som blot havde overtaget markedsliberalismens ideologi: Den art Socialpolitik, som vi her har behandlet, betyder dybest set, at Overgangsperiodens socialt isolerede Familie føres tilbage til fornyet socialt Fællesskab selvom det nu sker indenfor et af den industrielle Arbejdsdeling udvidet Samfund. I denne den dynamiske Overgangsperiodes ideologiske Forvirring staar da Konservatismen som vor Modstander. Konservatismen er nu individualistisk. Det Samfund, den søger at bevare, er opløsningens. Derved bliver Radikalismen samfundsbevarende og samfundsopbyggende. Konservatismen bliver liberal, Radikalismen social. 41 Det moderne i Myrdalernes forslag var selve politikken. Den universelt anlagte familiepolitik, hvis formål var at statsliggøre børnepasningen og bringe størstedelen af familiens praktiske funktioner ud i samfundet og gøre dem til en del af statens opgaver. Det var i realiteten en ophævelse af det civile samfund, som var opstået med moderniseringen, og som koncentrerede sig omkring den borgerlige byfamilie med både slægtsmæssige og sociale forpligtelser. Denne individualismens højborg som måske havde sin relevans for

12 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 27 borgerskabet, men som arbejderklassens isolerede familier efter Myrdalernes mening hverken kunne eller skulle kopiere. Den isolerede familie fremelskede kun individualismen og var usund for både børnene og kvinderne. Den førte til egoisme og overdreven fokusering på det enkelte barn og hensatte i øvrigt kvinden uden sysselsætning og med tendens til at blive doven, ikke mindst takket være husarbejdets rationalisering: Opdragelsessituationen i den lille moderne Familie er snarere nærmest patologisk. At et voksent Menneske, som oftest Moderen, skal tilbringe sin Dag uafbrudt i Hjemmet alene for at holde Øje med et eller muligvis to Børn, det er dog ganske urimeligt. 42 I stedet burde kvinden og børnene resocialiseres i samfundet, hun i arbejdet og børnene i de kollektive pasningsordninger, i folkebørnehaverne. Den virkelige vej til socialisering var nemlig den universelt anlagte og kollektive børnepasning: En væsentlig del af Problemet om den moderne Families Tilpasning til de forandrede Betingelser er derfor Kravet om udenfor Hjemmets Rammer, men dog i nærmeste Forbindelse med Hjemmet, at tilvejebringe mere formaalstjenlige Opdragelsesmilieuer for Smaabørnene ikke isolerede, daarligt udstyrede Børneasyler og Vuggestuer, men velorganiserede offentlige og gratis Folkebørnehaver eller Legestuer, hvor Børnene en vis Del af deres Dag kan finde Omgivelser, der er særligt indrettede for og afpassede efter dem. 43 Denne form for børnepasning var modsat den traditionelle børneopdragelse rationel. Den passede til det økonomiske liv og til det faktum, at der ikke længere var et fælles arbejde, der kunne holde familierne beskæftiget hjemme. At holde børnene helt i hjemmene var dybt irrationelt og tjente ikke noget formål. Den kollektive børnepasning derimod blev varetaget af fagkundskaben, og det gjorde den kun mere rationel og en garanti for samfundets og folkets lykke. Det måtte være i samfundets interesse at udvikle fremtidens borgere og kvalificere dem til den stadig mere vanskelige produktion, som hele tiden krævede nye færdigheder og ny viden. Og derfor var det samfundets opgave at udvikle den fremtidige arbejdsstyrke allerede fra barnestadiet. Hvad tjente det til, at børnene gik hjemme og nussede med moderen, når de i børnehaven kunne komme under den korrekte pædagogiske vejledning med det korrekt stimulerende legetøj i de korrekte udviklende omgivelser? Dette var Myrdalernes virkelige program og visionen i Kris i Befolkningsfrågan. En hel præsentation af det perfekt udviklede industrielle samfund, hvor vækst og produktivitet var nøgleordene, og hvor det kollektive element dominerede. De politikker, som blev foreslået til fødselstallets fremme, var sekundære i forhold til denne overordnede vision. Visionen var Alva Myrdals og går igen i bogen Stadsbarn, som er en lang og saglig argumentation for den kollektive pasningsform i bysamfundene. En bog, som også kom på dansk og som fik betydning for de kvindepolitiske og pædagogiske miljøer. Bybørn og bogen om rigtigt legetøj var måske mere betydningsfulde for eftertiden end Krise i befolkningsspørgsmaalet. Imidlertid var det befolkningsspørgsmålet, der gav Myrdalerne deres gennembrud og bragte dem på alles læber, også i Danmark. Myrdalsk efterspil Det er klart, at man kan diskutere, i hvor stor udstrækning myrdalernes familiepolitiske program reelt fik indflydelse på udviklingen i Danmark. I første omgang afstedkom deres bog nedsættelsen af en dansk befolkningskommission efter svensk mønster, der skulle undersøge årsagerne til det faldende fødselstal og komme med forslag til, hvordan man kunne vende denne udvikling. Hvordan det gik til har jeg nøje beskrevet i min ph.d.-afhandling, Den sociale ingeniørkunst i Danmark. Familie, stat og politik fra 1900 til 1945, RUC 1999, som er et detailstudie i den nye social-

13 28 politiske tænknings vej gennem det danske statsapparat og ud i de politiske kredse. I denne kommission blev der i årene fra 1935 til 1939 diskuteret familiepolitik. Kommissionens aktiviteter er således en kilde til at belyse, hvordan forholdet mellem familie og stat var ved at ændre sig. Det nye i Myrdalernes program var nemlig, at det blev legitimt at politisere familien. Med Kris i Befolkningsspørgsmaalet, som deres bog kom til at hedde på dansk, blev familien et problem for staten. Det var staten, der skulle sørge for familiens trivsel, ikke familien selv. Og det var et nybrud i måden at tænke forholdet mellem familie og stat på. Mens familien i den konservative tænkning lå uden for politikkens rækkevidde som et Gemeinschaft, der fungerede uafhængigt af Gesellschaft introducerede Myrdalerne tanken om, at Gemeinschaft kunne blive en del af Gesellschaft. Familien var et kollektivt problem, som alle i det nye socialdemokratiske samfund havde en interesse i, for det var i familien, fremtidens arbejdskraft blev til. Og denne arbejdskraft var vigtigt, hvis man skulle opretholde den universelle offentlige forsørgelse, der garanterede alle tryghed og sikkerhed. Derfor skulle staten overtage flere af familiens funktioner. Familien skulle gøres afhængig af staten, så man på den måde kunne realisere det egentlige Gemeinschaft, det store fællesskab bygget op omkring den forsørgende og omfordelende velfærdsstat. Det var visionen hos Myrdalerne og deres danske tilhængere. Blandt disse må først og fremmest regnes økonomen Jørgen S. Dich, der i midten af 1930erne var statsvidenskabelig konsulent i Socialministeriet. 44 Det var Dich, der bragte Alva og Gunnar Myrdals bog til Danmark, og fik den oversat til dansk, og det var Dich, der foreslog socialminister K. K. Steincke at lave en dansk pendant til den svenske befolkningskommission. Den danske befolkningskommission var Dichs værk. Han var en stor tilhænger af Myrdalernes vision, og så med det samme, hvilket politisk strategisk potentiale projektet indeholdt. Som han skrev i et brev til Nationaløkonomen Jørgen S. Dich var en de fremmeste fortalere for de myrdalske ideer i Danmark, og var fra 1930 erne en af landets ledende socialpolitiske debattører (foto: ABA). ægteparret i december 1934 ikke lang tid efter, at bogen var udkommet i Sverige: Kære Professor Myrdal og Frue! Tak for Deres fremragende Bog om Befolkningsspørgsmaalet. Det har været mig en stor Glæde at læse den, og jeg har beundret ikke blot den Klarhed, hvormed Problemerne er stillet op, men også den klare socialistiske Linie, der gaar igennem hele Bogen. (...) Der er næppe nogensinde skrevet et mere vigtigt og mere rammende Indlæg mod Konservatismen end Deres Bog. Det bliver interessant at se, hvorledes den vil klare sig ud af den ideologiske Klemme, som den vil komme i. 45 Også kvindebevægelsen tog Myrdalernes program til sig. Det skete ikke mindst i kraft af den nye formand for Dansk Kvindesamfund, Edel Saunte, der var økonom og socialdemokrat, og som lå på linie med Alva Myrdals ligestillingsideologi. 46 I november 1937 afholdt samtlige kvindeorganisationer et møde under overskriften Kvinderne og Befolkningss-

14 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 29 pørgsmaalet, hvor såvel Dich som Saunte og formanden for Danske Kvinders Nationalraad, Kirsten Gloerfelt-Tarp talte. Mødet var en ren opvisning i, hvordan lederne inden for kvindebevægelsen havde lært den nye socialpolitiske retorik, og nu argumenterede på linie med de socialistisk indstillede økonomer for den samfundsøkonomiske nødvendighed af at støtte familien og dermed også kvinderne. 47 K.K. Steincke var socialdemokratisk socialminister og manden bag Socialreformen i Det var også Steincke, der som minister formelt nedsatte Befolkningskommissionen i Steincke stod for en noget mere traditionel opfattelse af familien end den myrdalsk inspirerede, som dominerede Befolkningskommissionen, men han så en rœkke taktiske fordele for Socialdemokratiet ved at tage dette emne op (tegning ABA). Med det befolkningspolitiske projekt blev der således indgået en alliance mellem kvindebevægelsen og de socialt bevidste embedsmænd, der ville noget andet end forsorg. En alliance, som ydermere blev understreget af Dansk Kvindesamfunds familiepolitiske udvalg nedsat i 1938, hvor blandt andre Nina Andersen, Edel Saunte, Inger Hempel og de to cand. polit. er, Inga Dalsgaard og Lis Groes sad. Også her blev der diskuteret familiepolitik ud fra de myrdalske visioner. Nina Andersen var tillige et af de kvindelige medlemmer af Befolkningskommissionen, og var den socialdemokratiske politiker, der mest ihærdigt og længst agiterede for Myrdalernes ideer. Fra midten af 1930erne og frem til 1960erne bar hele hendes familiepolitiske virke præg af den indflydelse, som Myrdalerne og arbejdet i Befolkningskommissionen havde haft på hende. 48 Således kunne hun i festskriftet til Hans Hedtofts 50-årsdag i 1952 skrive om familiepolitik efter den linie, der var udlagt i Befolkningskommissionen og Myrdalernes bog. På det tidspunkt var familiepolitik en erklæret politisk strategi for Socialdemokratiet. Som Andersen skriver indledningsvist i sit bidrag: I den almindelige politiske og kulturelle debat indtager familien og dens problemer i vore dage en central stilling. Det begyndte for vort lands vedkommende i trediverne af dette århundrede, da der skete en ligefrem eksplosionsagtig erkendelse af, at den økonomiske udvikling gennem et århundrede havde bragt familien i en vanskelig stilling, som den ikke kunne løse alene. 49 I artiklen gentager Andersen den myrdalske historik omkring familiens udvikling fra den før-industrielle familie, hvis eksistens hvilede på produktionsfællesskabet og den gensidige hjælpsomhed, til den isolerede byfamilie, hvor hjælpsomheden og arbejdsfællesskabet var erstattet med arbejdsdeling og kravet om privatlivets fred. Det var en udvikling, der havde virket opløsende og destruktiv på familien, som man først blev opmærksom på i 1930erne, da arbejderkvinderne gik i fødselsstrejke. Her var samfundet omsider blevet

15 30 vakt til erkendelse af, at der lå en fare i den forkrøbling af familien, som var sket : Det højtudviklede industrielle samfund rammes dødeligt, hvis befolkningstilvæksten falder stærkt. Børnene er jo fremtidens arbejdskraft og forbrugere. Den moderne industri er som et hjul, der må holdes i fart fremover en standsning, en tilbagedrejning betyder fare. Men også den voksende ustabilitet i ægteskaberne var et tegn på, at familielivet ikke kunne udfoldes på tilfredsstillende måde under de givne betingelser. 50 Og så var det, at alle interesserne mødtes pludseligt. Pengemarkedets, erhvervslivets, arbejdernes, kvindernes, mødrenes og børnenes og det som havde været under langsom og svag udvikling, familiesynspunktet i socialpolitikken, udkrystaliserede sig som begyndelsen til en familiepolitik. Svangerskabshygiejnen, mælkehjælp til mødrene, sundhedsplejerskerne, småbørnsundersøgelserne, tandplejen, skolelægeinstitutionen og skolebespisningen. Også lov om husmoderafløsning var en socialhygiejnisk foranstaltning, der var familiestøttende. Det samme gjaldt Mødrehjælpen og den økonomiske støtte til familierne i form af huslejetilskud. Alt det var i princippet eksempler på en familielovgivning. Hvad Socialdemokratiet i modsætning til tiden op til Anden Verdenskrig nu ville, var at udbygge denne lovgivning, så den ikke blot var en nødforanstaltning, men virkelig sikrede familien bedre kår i industrisamfundet. Og det drejede sig om bedre forhold på arbejdsmarkedet, frihed til at vælge mellem husmoderrollen og erhvervsarbejde. Det næste mål i kvindernes march vender indad mod hjemmet. Det gælder nu retten til økonomisk tryghed og sikkerhed, til virkelig valgfrihed af erhverv, omfattende retten til at vælge husmoderens og moderens opgave, det gælder også muligheden for at kunne yde en kvalitetsmæssig forbedret pleje og omsorg for familien i hjemmet, til at have plads til familien, og retten til løn og arbejdstid, som giver kraft til at udnytte mulighederne for et rigt, et varmt, et fuldt familieliv. 51 Et familieliv, som efter Andersens vision fungerede i kraft af staten. Hvis væksten i det industrielle samfund skulle udnyttes optimalt, måtte staten træde hjælpende til og skabe forhold for familien på arbejdsmarkedet, der garanterede dens trivsel. En vision, som med 1960ernes vækstboom blev realiseret. På det tidspunkt var behovet for den kvindelige arbejdskraft så stort, at erhvervene ligefrem bad det offentlige løse problemet med børnepasningen for de deltidsarbejdende kvinder. Da boomet så kom, var man rede og kunne bare plukke af alle de ideer og planer, man siden mellemkrigstiden havde udviklet og diskuteret. Noter 1. Se Jan Olof Nilsson, Alva en virvel i den moderna strömmen, Stockholm 1992; Yvonne Hirdman, Den socialistiaka hemmafrun och andra kvinnohistorier, Stockholm 1992; Jan Myrdal, Barndom, Stockholm 1982; Sissela Bok, Alva ett kvinnoliv, Stockholm 1987 samt Kaj Fölster, De tre löven, Stockholm Se p i Från Fram til folkhemmet. Per Albin Hansson som tidningsman och talare, ved Anna Lisa Berkling, Stockholm p. 234, ibid. 4. p. 57 i Allmänanda och självtuk Per Albin Hanssons ideologiske förändring och folkhemsretorikens framväxt, Arbetarrörelsen och språket, Rapport ur ett HSFR-finansierat nätverksprojekt 1993:5 5. Kjellén brugte begrebet i en avispolemik med Hjalmar Branting, Nationalism och socialism III i Göteborgs Aftonblad den 28. december Denne kortfattede tolkning af den svenske moderniseringsproces bygger på Håkan Arvidsson, Lennart Berntson & Lars Dencik, Modernisering och välfärd. Om stat, individ och samhälle i Sverige, Stockholm Begreberne Gemeinschaft og Gesellschaft stammer fra den tyske sociolog, Ferdinand Tönnies og hans bog fra 1887 Gemeinschaft und Gesellschaft. Det er en klassisk dikotomi inden for den sociale tænkning, der opstod omkring slutningen af 1800-tallet, og beskriver forskellen mellem det sociale liv i fællesskabet, Gemeinschaft, og i samfundet, Gesellschaft. I den forstand er det også en dikotomi, der

16 ALVA OG GUNNAR MYRDALS FAMILIEVISION 31 beskriver den klassiske sociologis opfattelse af overgangen fra traditionelt agrarsamfund til moderne industrisamfund. For en uddybelse af min brug af Tönnies dikotomi henviser jeg til min afhandling, Den sociale ingeniørkunst i Danmark. Familie, stat og politik fra 1900 til 1945, RUC Se i øvrigt Werner Cahnman: Ferdinand Tönnies. A new Evaluation. Essays and Documents, 1973 samt Lars Clausen og Carsten Schlüter: Hundert Jahre Gemeinschaft und Gesellschaft. Ferdinand Tönnies in der internationalen Diskussion, Se Alva Myrdal: Kollektiv bostadsform, Tiden, nr. 24. For en fuldstændig liste over Alvas produktion se Barbro Terling, Alva Myrdal. Kommenterad bibliografi , Stockholm Stadsbarn kom på dansk i 1935 under titlen Bybørn. En bog om deres opdragelse i Børnehave, Daghjem og lignende Institutioner. Tidsskriftet Samfundets Krav bragte samme år en artikel om Boliger og Børn. Også Riktiga leksaker kom på dansk i 1937 under titlen Rigtigt Legetøj. Alva Myrdal skrev desuden den indledende artikel i bogen Kvinden i Samfundet, som var udgivet af Dansk forening for Social Oplysning og skulle beskrive den moderne kvinde vilkår. I artiklen redegør Alva Myrdal for sine ideer om storbarnekammeret og kollektivethuset som den perfekte løsning på den moderne erhvervsaktive kvindes problem, børnepasningen og det huslige arbejde. 8. Social-Demokratens kronik den 15. august Anledningen var de nordiske socialdemokratiske kvinders konference i Stockholm. 9. Berlingske Tidende den 23. marts Politiken den 27. marts Se kapitlet Gunnar Myrdal i Amerika : De institutionalistiska ideérnas spridning. Tyska historika skolan, amerikansk institutionalism och svenska ekonomers utlandsstudier, Stockholm Se p i genudgivelsen af Vetenskap och politik i nationalekonomin, Stockholm p. 198 i John Kenneth Galbraith: Økonomiens profeter. En kritisk historie fra Aristoteles til Milton Friedman, Avisen udkom fra 1931 til 1936 som Dagens Nyheder og skiftede derefter tilbage til Nationaltidende, som den hed frem til Berlingske Tidende og Dagens Nyheder den 9. november National Tidende den 26. januar Om William Fielding Ogburns sociologi henviser jeg til de senere udgivelser, On Culture and social Change, 1964 samt Ogburn & M. F. Nimhoff: Technology and the changing Family, Jvf. p. 143 i Gunnar Myrdal Hur styrs landet?, Her gengivet fra Benny Carlssons artikel p p. 162 i Jan Olof Nilsson: Alva Myrdal en virvel i den moderna strömmen, Politikens kronik den 11. februar Det kan vække forvirring, at Kris i Befolkningsfrågan også afstedkom annoncer for præventive midler. Men en del af Myrdalernes tanke var, at seksuallivet skulle styres, og at folk skulle få det korrekte antal børn på det korrekte tidspunkt. Hertil var prævention et vigtigt middel. 22. Politikens kronik den 11. februar Dagens Nyheder den 16. juni Dagens Nyheder den 16. juni Dagens Nyheder den 16. juni Dagens Nyheder den 16. juni Social-Demokratens kronik den 8. juni Social-Demokratens kronik den 8.. juni p. 16, Krise i Befolkningsspørgsmaalet, p. 177, op.cit. 31. p. 13, op.cit. 32. p. 104, op.cit. 33. p. 64, op.cit. 34. p , op.cit. 35. p. 260, op.cit. 36. p. 255, op.cit. 37. p. 302, op.cit. 38. p. 303, op.cit. 39. Begrebet social ingeniørkunst har jeg fra Yvonne Hirdman og Zygmunt Bauman, der bruger det på forskellig måde. Hirdman for at karakterisere Myrdalernes familiepolitiske program, og Bauman for at beskrive nazisternes systematiske udryddelse af jøderne, hvori der også ligger en generel modernitetskritik. En kritik, som jeg fører i ph.d.-afhandlingen Den sociale ingeniørkunst i Danmark. Familie, stat og politik fra 1900 til 1945, RUC Se Zygmung Bauman, Auschwitz och det moderna samhället, Göteborg 1989 samt Yvonne Hirdman 1990, Att lägga livet til rätta studier I svensk folkhemspolitik, Stockholm p. 302, op.cit. 41. p. 303, op.cit. 42. p. 275, op.cit. 43. ibid. 44. Jørgen S. Dich blev cand. polit. i 1926 og underviste frem til 1930 på Københavns Universitet i nationaløkonomi. Han blev efter Anden Verdenskrig ansat som profesor på Århus Universitet, hvor han virkede i årtier både som lærer og som en af den fremvoksende velfærdsstats fremmeste teoretikere og kritikere. Hans kritik kulminerede i 1973 med bogen Den herskende klasse, hvor han angreb velfærdsstaten for at have skabt en veluddannet elite, der i sin socialpolitik tilgodeså sig selv og ikke de svageste. Han var med i kredsen omkring Dansk Forening for Social Oplysning, der i mellemkrigstiden var forum for den nye socialpolitiske tænkning, bl.a. med skriftrækken Nyt

17 32 Socialt Bibliotek, hvor bøger om sociale spørgsmål, socialpolitisk teori og samfundsøkonomiske udkom. Foreningen stod sammen med Socialøkonomisk Samfund og Socialvirke for det årlige sommermøde på Hindsgaul, som blev holdt gennem 1930erne om socialøkonomiske problemer af aktuel karakter, hvori politikere og embedsmænd med socialdemokratisk eller socialliberal baggrund deltog. Dich var endvidere redaktør af Socialt Tidsskrift, som sammen med Nationaløkonomisk Tidsskrift var den økonomiske og politiske teoris organer. 45. Dich til Myrdal, , Gunnar Myrdals brevsamling , Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek (Stockholm). 46. Se Anette Borchorst: Moderskab og børnepasning i 30 erne i Tidens Kvinder. Om kvinder i mellemkrigstiden, red. Af Hilda Rømer Christensen og Hanne Rimmen, Århus Befolkningsspørgsmaalet og Kvinderne, Danske Kvinders Nationalraad og Dansk Kvindesamfund, Dansk Kvindesamfunds arkiv, Statsarkivet (Århus). Se iøvrigt Politikens reportage fra mødet den 24. november 1937, Kvindens Ret til Moderskabet 48. Se følgende artikler af Nina Andersen: Stadig problemer med familien?, Verdens Gang, april 1957; Børnehaven og Samfundet, Børn, januar 1939; Barnet og boligen, Rød Ungdom, ukendt årstal; Mad og klæder til børnene, Social-Demokratens kronik 29. april 1933; Familiekundskab om den svenske betænkning i dansk offentlighed, Social-Demokraten 4. oktober 1943; Familiesynspunktet i skolens undervisning, Social-Demokraten 13. oktober 1943; En kommunal familiepolitik, Social-Demokraten 29, november p. 71, Ide og arbejde. En bog til Hans Hedtoft på 50-årsdagen, p. 73, op.cit. 51. p. 75, op.cit. Abstract Cecilie Banke: The vision of the family in the thoughts of Alva and Gunnar Myrdal, Arbejderhistorie 4/2000 s In many ways Alva and Gunnar Myrdal came to be pioneers in the field of political thinking concerning the family in both Sweden and Denmark. Their book, Crisis in the Population Question, from 1934, has a conservative vision of the family as the primordial cell of society. The idea of the Myrdals was that the politics of the family should bring the family back into its rightful development and ensure its survival in industrial society. In reality the Myrdals programme was a comprehensive scheme for creating a better society by means of social policy. The article describes Alva and Gunnar Myrdal`s fundamental suppositions in their vision of the family and goes on to show how their ideas influenced the political debate on the family in Denmark. Furthermore, it is indicated which groups and areas most enthusiastically adopted and became the mouthpiece of the thoughts of the Myrdals. It includes among others the Danish economist Jørgen S. Dich, who was the man behind the Danish Commission on the Population, and also the Social Democratic politician, Nina Andersen, who was responsible for family policy in the party both before and after the War. Cecilie Felicia Stokholm Banke cand. mag. i historie og sociologi, ph.d. og forsker på Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat

Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat Af Cecilie Felicia Stokholm Banke, Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier Det kan ikke benægtes, at det dobbelte pres, man som Justitsminister

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere