Nu går rådgiverne efter gode nøgletal

Transkript

1 Nu går rådgiverne efter gode nøgletal Fra 1. oktober i år skal rådgiverne vise nøgletal, hvis de byder på opgaver for statslige og almene bygherrer. Byggeriets Evaluerings Center har derfor modtaget mange henvendelser fra rådgivervirksomheder, der ønsker at blive evalueret. En af dem er KPF Arkitekter A/S, som opnåede pæne karakterer for dette byggeri på Vestervang Skole i Viborg. Side 4 og 5. Marts 2009 Læs også Version 2 af nøgletal for entreprenører klar Side 6 Offentlige nøgletal er ingen gabestoksøvelse Side 7 Svært, men nødvendigt at evaluere Side 8

2 Af Flemming Borreskov, formand for Byggeriets Evaluerings Centers bestyrelse Nu er det bygherrernes tur I det forgangne år er der sket store fremskridt for byggeriets nøgletalssystem. I maj 2008 blev systemet mærkbart forenklet, idet kravet om nøgletal for produktivitet blev skrinlagt, hvilket medførte en administrativ lettelse på hele 60 %. På samme tid indførte Byggeriets Evaluerings Center digital indberetning af nøgletalsoplysninger. Disse to forbedringer er blevet taget godt imod hos de mange, der indberetter oplysninger om byggesager, som er tilmeldt evaluering. Centret indførte en ny type evaluering i form af nøgletal for arkitekter og rådgivende ingeniører. Systemet, der er baseret på en kundetilfredshedsmåling, blev sat i drift i maj Mange virksomheder har allerede tilmeldt sager til evaluering. Men vi må dog konstatere, at en række rådgivere endnu ikke er med på evalueringsbølgen. De risikerer dermed at blive fravalgt, når bygherrerne begynder at kræve nøgletal i forbindelse med udvælgelse af rådgivere til nye opgaver. Vi har set det før, og ved, at det tager sin tid, før nye regler accepteres ude i virksomhederne. Under ledelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdministeriet er der arbejdet videre med at forenkle nøgletalssystemet for entreprenører. Resultatet er blevet godt version 2 af nøgletalssystemet bringer yderligere forenklinger. Samtidig er det sikret, at tidligere nøgletal kan videreføres i det nye system. Parallelt med version 2 er der udviklet nøgletal for bygherrer, som nu også får deres egen karakterbog. Det betyder, at vi nu har et system, der på én gang måler bygherrens, rådgiverens og entreprenørens ydelse i et byggeprojekt. Lige her og nu befinder vi os i en krise, og byggebranchen er om nogen påvirket heraf. Hvad skal vi med karakterbøger og nøgletal i en tid, hvor virksomheder går konkurs, ledigheden vokser og planlagte byggeprojekter lægges på is, vil mange spørge. Vi mener, at det netop er nu med udbredt konkurrence om opgaverne til entreprenører og rådgivere, at det er en god idé at anvende nøgletal. For blot 1-2 år siden skulle en bygherre være glad, hvis det lykkedes at få et enkelt tilbud. I dag er byggeriet i højere grad»købers marked«konkurrencen er skærpet! Med nøgletallene får bygherren et glimrende værktøj til at udpege de mest kvalificerede virksomheder. Fra flere sider er det blevet anfægtet, at relativt få bygherrer anvender nøgletallene. Den kritik lytter vi til, og centret er allerede i gang med flere initiativer målrettet bygherrer. I løbet af 2009 vil alle landets kommuner blive tilbudt at afprøve nøgletalssystemet uden omkostninger. Vi er også overbeviste om, at offentliggørelsen af nøgletallene fra 2010 vil gøre systemet endnu mere attraktivt. Bolden er hermed spillet videre til landets gode bygherrer! Bestyrelsen bag Byggeriets Evaluerings Center Formand Adm. direktør Flemming Borreskov Realdania Næstformand Direktør Finn Lauritzen Erhvervs- og Byggestyrelsen Adm. direktør Henrik Garver Foreningen af Rådgivende Ingeniører Direktør Christian Lerche Danske Arkitektvirksomheder Direktør Anne Windfeldt Trolle DI Byggematerialer Direktør Lars Ole Hansen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bygherreforeningen i Danmark Sekretariatsleder Gunde Odgaard Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Adm. direktør Lars Storr-Hansen Dansk Byggeri Adm. direktør Niels Jørgen Hansen TEKNIQ 2

3 FEBRUAR 2009 Nøgletal på KOM GODT I MÅL SOM KOMMUNAL BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Pjecerne kan downloades fra siden»kommunale Frontløbere«, der findes på roadshow Kampagnen»Kommunale Frontløbere«skal vise, hvilke fordele kommuner og regioner kan opnå ved at bruge nøgletal i deres byggeprojekter Foto: Jørgen Witved De to medarbejdere, der arbejder med kampagnen»kommunale Frontløbere«er Simon Mortensen og Leif Martin Jensen (til højre). I begyndelsen af 2009 tog Byggeriets Evaluerings Center fat på den kampagne, der skal bringe nøgletalsystemet ud til kommuner og regioner. I forvejen har en del kommuner allerede gjort deres første erfaringer med at bruge nøgletal. Men nu skal samtlige kommuner og regioner aflægges et besøg, der går ud på at orientere om nøgletalssystemet, og de fordele, der kan være for dem ved at bruge nøgletal. Samtidig får de et tilbud om at få prøvet nøgletalssystemet af på en af deres egne byggesager. Et tilbud, der vel at mærke er gratis for den enkelte kommune.»en ting er, at vi kommer ud og forklarer om systemet, men det er trods alt noget helt andet, når medarbejderne i kommunernes forvaltninger får lejlighed til at afprøve systemet i praksis og på den måde gøre deres egne erfaringer,«siger direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center. Foreløbig er kommunerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark blevet kontaktet, og der er aftalt en række møder for de kommende måneder.»vi oplever, at kommunerne er meget positive, når vi henvender os og beder om et møde. De vil gerne høre mere om systemet og om, hvordan de i praksis kan bruge nøgletal. Der er ingen tvivl om, at deres kendskab til nøgletalssystemet generelt er begrænset. Derfor er jeg også overbevist om, at kampagnen er meget relevant, når det gælder om at få udbredt systemet til nye områder,«siger projektleder Simon Mortensen. Udover at orientere om nøgletalsystemets fordele, skal kampagnen også afdække de barrierer, som hidtil har afholdt kommunerne fra at bruge nøgletal i større omfang. Tidligere kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen Ib Steen Olsen, er tilknyttet kampagnen som konsulent. 3

4 Efter en længere informationsperiode er tilmeldingerne fra de rådgivervirksomheder, der gerne vil evalueres, begyndt at strømme ind. Mange rådgivende virksomheder er i færd med at blive evalueret. Byggeriets Evaluerings Center har offentliggjort en liste over tilmeldte virksomheder Siden 1. maj 2008 har bygherrer inden for det statslige og almene byggeri skullet stille krav om, at arkitekter og rådgivende ingeniører, der medvirker i konkrete byggesager, skal lade sig evaluere. Og fra 1. oktober i år mødes de samme virksomheder af et krav om at kunne vise nøgletal, når de byder på opgaver inden for statsligt og alment byggeri. Ikke mindst det sidste krav har medvirket til at fremskynde processen.»vi oplever, at rigtig mange virksomheder har henvendt sig til centret de seneste måneder for at blive evalueret. De har indset, at det er ved at være tid, hvis man skal nå at kunne leve op til kravet om at vise nøgletal fra 1. oktober i år,«fortæller direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluering Center. Han oplyser, at medio marts havde ca. 90 rådgivningsvirksomheder tilmeldt sig. Peter Hesdorf opfordrer de virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang med evalueringen, til at handle.»det kan endnu nås, hvis man ønsker at kunne byde på opgaver inden for staten og det almene byggeri. Det ville være ærgerligt ikke at kunne komme i betragtning, fordi man ikke har papirerne i orden,«siger Peter Hesdorf. Centret har som en service over for alle bygherrer statslige, kommunale, regionale og private valgt at offentliggøre en liste over de arkitekter og rådgivende ingeniører, der er tilmeldt nøgletalssystemet. Listen findes på centrets hjemmeside, En af de opgaver, KPF Arkitekter har fået evalueret, er deres projektering af en tilbygning til Vestervang Skole i Viborg. Evalueringen gav fine karakter. Byggeriet er endnu ikke færdiggjort. Foto: Joakim H. Olsen 4

5 Case Foto: Jørgen Witved Nøgletal ansporer alle til at gøre deres bedste»vi ser det som en klar fordel for branchen og for den enkelte virksomhed, at man bliver målt på sine præstationer. At man får karakterer og kan bruge dem i bestræbelserne på at få nye opgaver.«sådan siger projektchef og partner i KPF Arkitekter A/S, Thomas Pedersen, når han bliver spurgt om årsagen til, at virksomheden i øjeblikket er i færd med at blive evalueret på ikke færre end 7 byggesager. KPF Arkitekter er i dag en mellemstor virksomhed med 50 ansatte placeret i Viborg og med en mindre afdeling i Århus. Virksomheden er bredt funderet inden for arkitektur, landskabsplanlægning og bygherrerådgivning. Thomas Pedersen blev i sin tid opmærksom på nøgletalssystemet, da KPF Arkitekter blev bedt om at medvirke i nogle sager, hvor bygherren havde forlangt, at byggeriet og dermed entreprenøren blev evalueret.»her fik vi demonstreret fordelen ved at forlange nøgletal, nemlig at entreprenøren gør sit yderste for at opnå nogle gode resultater og karakterer. Derfor har vi også efterfølgende anbefalet over for flere bygherrer, at de skulle stille tilsvarende krav. Og med den indstilling lå det lige for, at vi selv blev evalueret, da rådgiverne kom ind under nøgletalssystemet for et lille års tid siden,«siger Thomas Pedersen. Med nøgletal får vi et værktøj og nogle tal, vi kan forholde os til og agere på, siger Michael Reventlow-Mourier. Foto: Joakim H. Olsen Udover at bruge nøgletallene aktivt, fx i forbindelse med virksomhedens markedsføring, vil man også bruge dem internt i virksomheden.»vi arbejder løbende med at forbedre vores virksomhed og vores ydelser, og motivere alle medarbejdere til at gøre en ypperlig indsats. Rådgivning er jo en uhåndgribelig størrelse. Med nøgletallene får vi et værktøj og nogle tal, vi kan forholde os til. Er tallene på et område utilfredsstillende, ved vi, hvor vi skal sætte ind for at gøre det bedre,«siger virksomhedens adm. direktør og partner Michael Reventlow- Mourier. Han forudser, at krisen vil sætte øget fokus på nøgletalssystemet:»jeg tror, at flere bliver opmærksomme på, at hver parameter tæller, nu hvor konkurrencen også bliver øget. Hvor man tidligere kunne vælge og vrage blandt opgaverne, vil rådgiverne være interesserede i at deltage i flere prækvalifikationer. Det tror jeg vil blive positivt for systemet.«nye nøgletal for bygherrer på vej Skal bl.a. hjælpe kommunerne på vej, når de skal vælge bygherrer til alment byggeri Samtidig med at en arbejdsgruppe har forberedt nøgletal for entreprenører, version 2, har et andet udvalg arbejdet med et nøgletalssystem for bygherrer. Udover at det hele tiden har været idéen, at også bygherrer skulle evalueres på lige fod med entreprenører og rådgivere, er sigtet at skabe større gennemsigtighed med bygherrernes præstationer. Ikke mindst kommunerne kan have brug for et sådant redskab, når de skal vælge bygherrer til et projekt inden for alment byggeri. Arbejdsgruppen, der har repræsentanter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Velfærdsministeriet, Rådet for Offentlige Bygherrer, Boligselskabernes Landsforening, Bygherreforeningen og Byggeriets Evaluerings Center, har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Men der tegner sig konturer af et system, der dels henter nøgletal fra entreprenør- og rådgiversystemet, dels generer nøgletal, der alene ved-rører bygherrefunktionen. 5

6 Nu bliver nøgletalssystemet endnu en gang forenklet, samtidig med at indberetningen af tallene bliver nemmere. Det er nogle af resultaterne, som en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet har fundet frem til. Udover de to myndigheder har repræsentanter fra Dansk Byggeri, TEKNIQ, Bygherreforeningen, Rådet for Offentlige Bygherrer, Boligselskabernes Landsforening og Byggeriets Evaluerings Center arbejdet med forenklingen i et års tid. Nem, nemmere, version Allerede sidste år blev systemet trimmet, så der blev færre nøgletal, ligesom der skulle indberettes væsentligt færre oplysninger. Bl.a. blev underentreprenørerne friholdt fra at skulle indsende oplysninger. Den linje fortsættes i den nye udgave, version 2, som ventes at være klar til foråret i form af nye bekendtgørelser. 2. generationsudgaven af nøgletal for entreprenører er klar. Nøgletalsoplysninger fra tidligere sager kan fortsat anvendes Sidste år blev det muligt at indberette digitalt. Det betød, at den tid, som entreprenøren gennemsnitligt bruger på en evalueringssag, blev nedbragt betydeligt. Nu ser det ud til, at entreprenøren helt slipper for at skulle indberette, idet der lægges op til, at bygherren overtager hele indberetningsopgaven. Entreprenøren skal dog fortsat godkende oplysninger, som bygherren indberetter. De væsentligste ændringer i den nye udgave er bl.a. Færre nøgletal for tidsfrister De fire klasser for mangler nedbringes til tre Nyt nøgletal for en værdiansættelse af mangler ved aflevering Ved udformningen af det nye system har man bevaret kontinuiteten i forhold til de tidligere udgaver. Det betyder bl.a. at nøgletal fra tidligere sager kan videreføres i version 2. Færre spørgsmål vedrørende kundetilfredshed Entreprenøren får mulighed for at modtage sit faktablad kort tid efter entreprisens aflevering Nøgletallene kan forbedres yderligere Afdelingschef Niels Nielsen Dansk Byggeri Uden at tage stilling til andre anvendelsesmuligheder for nøgletallene er Dansk Byggeri af den opfattelse, at nøgletallene ikke er et værktøj, som entreprenør- og håndværksvirksomheder i dag anvender direkte i det konkrete arbejde med at skabe en bedre kvalitet og effektivitet i gennemførelsen af entrepriser. Baggrunden for denne opfattelse er, at nøgletallene ikke identificerer konkrete problemområder, men alene giver generelle data. Dette forhold er en af de udfordringer, der skal løses, for at nøgletallenes anvendelse kan udbredes yderligere. Dansk Byggeri har løbende fremført dette synspunkt i arbejdsgruppen under Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet om version 2 af entreprenørnøgletallene. Derudover er Dansk Byggeri skuffet over, at version 2 ikke gav et slankere system, end det forslag, der nu er sendt i høring. Et eksempel på, at forslaget til version 2 af nøgletalssystemet ikke medfører den ønskede begrænsning af ressourceforbruget, er, at den eksisterende optælling af mangler er videreført og suppleret med en opgørelse af manglernes værdi og en evaluering af manglers betydning for ibrugtagning af bygværket. Manglerne er derfor fortsat et problembarn i nøgletalssystemet, uden at nøgletallene for mangler giver de ønskede kvalitets- eller effektivitetsforbedringer i byggeriet. 6

7 Offentlige nøgletal er ikke en gabestoksøvelse Men de professionelle aktører i byggesektoren må indstille sig på at blive vurderet på deres gerninger, siger direktøren for Erhvervs- og Byggestyrelsen Nøgletallene bliver offentlige, men ikke i form af en gabestok. Og branchen vil blive taget med på råd om, hvordan offentliggørelse kan finde sted, og hvordan brugerfladen bedst kan opbygges. Direktør Finn Lauritzen:»Nødvendigt med offentliggørelse.«foto: Jørgen Witved Foto: Peter M. Madsen Det forsikrer direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, forud for årsmødet i Byggeriets Evaluerings Center.»Allerede i den byggepolitiske handlingsplan fra 2007 tilkendegav vi, at der skal være offentlighed om nøgletal. Der er i den gældende bekendtgørelse for det statslige byggeri en bestemmelse om, at nøgletal skal offentliggøres fra Hvordan kravene præcist vil blive udmøntet, vil blive drøftet med branchen i de kommende måneder, og kravene vil indgå i en ændringsbekendtgørelse i efteråret,«siger Finn Lauritzen.»Det er nødvendigt med offentliggørelse af nøgletallene, hvis den konkurrence, der foregår på markedet, i højere grad skal gå på kvalitet frem for på pris. Det vil gavne alle parter. Men forudsætningen for, at det kan ske, er større synlighed omkring alle kvalitetsparametre. Og her er nøgletallene alfa og omega.«nøgletal et fact of life Direktøren for Erhvervs- og Byggestyrelsen afviser, at formålet med at offentliggøre nøgletal er at hænge nogen ud i Ekstra Bladet eller andre former for gabestokke. Idéen er at skabe større gennemsigtighed i markedet for branchens professionelle aktører, dvs. bygherrer, entreprenører og rådgivere.»de må vænne sig til, at de vil blive vurderet kontinuerligt. Det er så at sige et fact of life, som de må indstille sig på.«de nye bekendtgørelser, som bliver offentliggjort inden længe, begrænser antallet af nøgletal, der i fremtiden vil gælde for udførende virksomheder. Senere i år vil Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Velfærdsministeriet introducere et nyt nøgletalssystem for bygherrer. Et godt grundlag for videre udbredelse Underdirektør Jan Eske Schmidt, TEKNIQ Med nøgletal version 2 afsluttes den forenkling af nøgletallene for entreprenørerne som blev påbegyndt sidste år. TEKNIQ tillægger det stor betydning, at de forenklede nøgletal tager hensyn til, at de virksomheder, der allerede har fået en karakterbog, fortsat kan anvende den både i det statslige og det almene byggeri, samtidig med at der sker forenklinger. TEKNIQ vil samtidig opfordre til, at der gøres en indsats for at synliggøre overfor virksomhederne at nøgletallene er betydningsfulde i forbindelse med udvælgelsen. Med nøgletal version 2 er grundlaget skabt for den langsigtede ambition om, at nøgletallene bliver et uundværligt værktøj for brugerne og attraktivt at efterspørge for bygherrerne. Med indførelsen af nøgletallene for bygherrerne sluttes ringen. Dermed er der et godt grundlag for at se på udbredelsen af nøgletallene til andre bygherrer end de statslige og almene. 7

8 Evalueringseksperten Peter Dahler-Larsen mener, at der er al mulig grund til at evaluere inden for byggeriet. Men hvorfor er man ikke interesseret i at måle, hvad brugerne mener om byggeriet, spørger han Svært men pinedød nødvendigt Med evalueringsbølgen har vi fået adgang til en masse data og viden om vores samfund. Det er på mange måder en god udvikling, men der er sandelig også ulemper.»en af farerne er, at man kommer til at generalisere komplekse og nuancerede opgaver til nogle simple kriterier, som der måles på. Risikoen er, at der tegnes et meget simpelt og forenklet billede, som kommer til at stå som Sandheden. Det som er let at måle prioriteres i forhold til andre aspekter, som er sværere at måle.«sådan siger professor Peter Dahler- Larsen, Syddansk Universitet, som underviser og beskæftiger sig med socialvidenskab, herunder også evaluering et emne, han har skrevet flere bøger om. Han mener dog, at der er flere fordele end ulemper ved den udbredte evalueringskultur i Danmark. Evalueringen har bl.a. betydet et boost for udvikling og kvalitet af det danske samfund.»tag bare skoleområdet, hvor vi de senere år har talt utroligt meget om, hvad vi ville med det danske skolesystem og om, hvad vores børn skal lære. Ikke mindst foranlediget af de internationale skoleundersøgelser, som har været med til at skubbe til debatten. De har dokumenteret, at vi er bagud i forhold til andre lande et forhold, der har medført, at der efterfølgende er blevet gjort meget for at rette op på svaghederne. Allerede nu ser vi de første resultater.«også byggeriet hører til et af de samfundsområder, som er blevet målt og vejet i form af Byggeriets Nøgletalssystem. Peter Dahler-Larsen gør opmærksom på, at han ikke kender systemet tilstrækkeligt til at kunne udtale sig om dets kvalitet. Det samme gælder de forhold og vilkår, der gælder for byggerierhvervet. Skoleundersøgelserne har vist, at vi er bag ud i forhold til andre lande - et forhold, der har gjort, at der efterfølgende er gjort meget for at rette op på svaghederne.«8

9 Meget komplekst»men umiddelbart vil jeg sige, at jo mere kompleks et område er, desto vanskeligere er det at evaluere. Og byggeriet må høre til den kategori. Tænk bare på alle de dimensioner, der er i et byggeri: fagteknisk, æstetisk, pris, funktionalitet osv. Men samtidig er byggeriet et af de områder, hvor der er størst behov for at evaluere efter min mening, siger evalueringseksperten. Han begrunder sit synspunkt med, at et byggeri er en bekostelig affære, hvad enten der er tale om et parcelhus, kommunalt institutionsbyggeri eller universitetsbyggeri for staten. Og dertil kommer byggeriets levetid, som jo kan løbe op i 100 år eller mere afhængig af hvilket byggeri, der er tale om. I det hele taget er brugeraspektet et meget forsømt område i byggeriet, mener professoren. Byggeriet er et af de områder, hvor der er størst behov for at evaluere efter min mening.«ingen interesse for feedback»jeg ved, det kan være svært at få feedback-mekanismerne til at fungere. MEN den nærmest minimale interesse for at få tilbagemeldinger fra dem, der rent faktisk bruger bygningerne, undrer mig. Ja, det er lige frem påfaldende, siger Peter Dahler-Larsen, der bruger et eksempel fra sin egen verden.»man kan foretage talrige udvidelser og ombygninger af et universitet uden særlig interesse for at inddrage hverken lærere eller studerende. Men det jo dem, der skal være i lokalerne. Hvordan kan man undgå at spørge dem om, hvordan det er at opholde sig i lokalerne? Får de hovedpine? Er der lys nok osv.?generelt er det slående, hvor lidt man inddrager brugerne i byggeverdenen. Hvis man sammenligner med patienttilfredshedsundersøgelser på hospitaler og tilsvarende målinger i skoler og på universiteter, er der et slående fravær af tilbagemeldinger fra brugerne altså dem, der skal fungere eller bo i bygningerne til bygherrer, arkitekter osv. Det er lige som den funktion er fuldstændig frakoblet!«til offentlighed Professor Peter Dahler- Larsen opfordrer de byggevirksomheder, der har nøgletal, til at lægge dem på forsiden af deres hjemmeside.»selvfølgelig skal man gøre det. Som privatmand og forbruger vil jeg naturligvis kigge efter de virksomheder, der kan fremvise nogle resultater. Sådan bør store bygherrer naturligvis også gøre,«siger evalueringseksperten. Han mener også, at der bør være offentlig adgang til at se, hvordan virksomhederne og bygherrerne klarer sig, når talmaterialet er tilstrækkeligt stort til, at det kan give en fair bedømmelse af den pågældende.»når det gælder de mere objektive områder, bør tallene naturligvis offentliggøres. For demokratiets, for brugerens og for offentlighedens skyld, og fordi der er klare fordele ved at gøre det. Og hvorfor skal murermester Jensen slippe, hvis Kinagrillens ejer er tvunget til at sætte sin dårlige Smiley op,«spørger Peter Dahler-Larsen retorisk. Status på evalueringsaktiviteten pr. 1. april 2008 Foto: Søren Holm/chiliarkiv.dk 9

10 fra centret Nu vender Antallet af virksomheder med gyldig karakterbog falder. Byggeriets Evaluerings Center klar med modoffensiv kurven Siden 2005, hvor de første virksomheder meldte sig på banen med gyldige karakterbøger, dvs. med mindst tre faktablade, har kurven bevæget sig stejlt opad. Men i 2008 begyndte den at vende.»det er der intet mærkeligt i. Som bekendt forældes nøgletallene, når de er tre år gamle. Så ryger de ud af systemet og karakterbogen er derfor ikke længere gyldig,«siger direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center. Han opfordrer kraftigt virksomhederne til at være opmærksom på forældelsesfristen, og sørge for at få evalueret nye sager, så karakterbogen igen kan anvendes fx ved prækvalifikationer, hvor der stilles krav om nøgletal.»på lidt længere sigt er jeg overbevist om, at kurven igen vender. Vi er i gang med en kampagne over for kommunerne en kampagne, der i sig selv genererer nye sager. Desuden bliver nøgletallene offentlige i Det vil formentlig få flere bygherrer til at efterspørge nøgletal, når de skal bygge. Endelig har vi iværksat en praksis i centret, der betyder, at vi kontakter de virksomheder, der risikerer at miste karakterbogen, fordi en eller flere af deres sager er ved at falde for treårsfristen.«status på evalueringsaktiviteten pr. medio marts Entreprenørnøgletal Antal evalueringssager 150 Rådgivernøgletal Antal evalueringssager 1500 Entreprenørnøgletal Antal afsluttede evalueringssager Ekskl. 1-års eftersyn Inkl. 1-års eftersyn

11 Fokus på det fejlfrie byggeri Utopia? Måske. Ikke desto mindre er det opgaven for DTU Management og Byggeriets Evaluerings Center at finde frem til nogle af de indikatorer, der har indflydelse på, om et givet byggeri gennemføres med få eller ingen mangler. Samarbejdet skal munde ud i en række praktiske anvisninger på, hvordan man kan eliminere de mange fejl, der præger en del af dansk byggeri. Udgangspunktet er de mange informationer, Byggeriets Evaluerings Center har opsamlet i sin database, siden centret i 2004 begyndte at evaluere byggesager. Over 1400 byggeentrepriser er det blevet til. Udover at bruge oplysningerne til at udarbejde nøgletal og karakterbøger kan de også udnyttes til at belyse forskellige forhold, der vedrører byggeprocessen. Realdania har bevilget 3 mio. kr. til forskningsprojektet. Pengene skal bl.a. finansiere en seniorforsker og en erhvervs-phd, der begge skal arbejde med emnet i tre år. d.a.i. arkitekter ingeniører blev den første virksomhed inden for rådgiverbranchen, der modtog et faktablad, efter at den var blevet evalueret for sin indsats i forbindelse med et plejehjemsbyggeri i Århus. Her ses den adm. direktør Jørgen Therkelsen, da han sidste år modtog faktabladet. Prisvinder henviser til danske nøgletal En god bekendt af Byggeriets Evaluerings Center har opnået en bemærkelsesværdig anerkendelse ved at vinde en konkurrence udskrevet af The Institute for Public Policy Research en af de førende politiske tænketanke i Storbritannien. Den canadiske forsker Matti Siemiatycki vandt sidste år priskonkurrencen med et projekt, der gik ud på at udforme en benchmark-liste over de bygge-, anlægs- og servicevirksomheder, som byder på store offentlige opgaver i Storbritannien. Listen gør det muligt at udpege de virksomheder, som har problemer med at levere deres ydelser til tiden og i den kvalitet og til den pris, der er aftalt. Peter Hesdorf overtager ledelsen Nye medarbejdere Efter godt et år som adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Center valgte Ebbe Lind Kristensen at forlade stillingen pr. 1. januar 2009 til fordel for et spændende job i COWI. Det betyder, at direktør Peter Hesdorf nu er centrets nye frontfigur. Peter har været med næsten helt fra centrets opstart, lige som han har været med i udviklingen og administrationen af Byggeriets Nøgletalssystem. Siden 2004 har han været chef for sagsbehandlingen. Fra november 2007 udgjorde han sammen med Ebbe Lind Kristensen ledelsen af centret. Peter Hesdorf er diplomingeniør fra DTU. Leif Martin Jensen skal som seniorkonsulent arbejde med udbredelsen af nøgletalssystemet til kommuner og regioner i forbindelse med projektet»kommunale frontløbere«. Han har i mange år arbejdet i den danske byggesektor både som rådgivende ingeniør, projektudvikler og entreprenør. Leif Martin er akademiingeniør fra DIA-B/ DTU og har senere taget en MBA fra CBS. Mica Russ skal fortrinsvis beskæftige sig med sagsbehandling og kvalitetssikring af oplysningerne til nøgletalssystemet. Hun er tiltrådt efter en periode som studentermedhjælper hos Byggeriet Evaluerings Center. Sidste år dimitterede Mica fra Danmarks Tekniske Universitet som civilingeniør. I sit vinderprojekt henviste Matti Siemiatycki flere gange til det danske nøgletalssystem og de erfaringer, der er gjort herhjemme med nøgletalssystemet. 11

12 Afdelingschef Frank Bundgaard forventer, at de knapt 2400 tilsagn, der blev givet i 2008, til almene boliger nu vil begynde at slå igennem Flere nøgletal for alment byggeri på vej Frank Bundgaard:»Vi er godt i gang med evalueringerne i det almene byggeri.«foto: Jørgen Witved Det er ikke mange almene boliger, der er blevet igangsat, siden området blev omfattet af nøgletalskravet i marts Det medgiver afdelingschef i Velfærdsministeriet Frank Bundgaard, som derfor har svært ved at vurdere om de intentioner, man i sin tid havde med at indføre nøgletalssystemet også for det almene byggeri, er blevet indfriet. Dansk Byggeri har for nylig opgjort, at der i 2009 vil blive påbegyndt 1700 almene boliger.»det er rigtigt, at der i en lang periode ikke har været meget gang i tilsagnene til alment byggeri. Det dykkede meget kraftigt i Så steg det noget i 08, men fra det lave niveau, naturligvis. Og her i 2009 er der på nuværende tidspunkt (medio marts, red.) givet tilsagn til 376 boliger,«oplyser Frank Bundgaard.»Derfor har vi naturligvis heller ikke fået så mange evalueringer, som vi kunne have ønsket os. For at sige det mildt: Det er ikke et svimlende antal. Men vi regner med, at de små 2400 tilsagn, der blev givet i 2008, nu begynder at slå igennem. Og så vil vi også få nogle flere evalueringer. Flere almene byggeprojekter er nu tilmeldt evaluering og almene nøgletal for rådgivere og entreprenører er på vej. Så vi er nu godt i gang med evalueringerne i det almene byggeri. Den første gennemførte rådgiverevaluering var faktisk et alment byggeri.«intentionerne holder Selv om evalueringerne endnu ikke kan bekræfte det, er Frank Bundgaard overbevist om, at nøgletallene kan forbedre kvaliteten og give mere byggeri for pengene.»det er jo derfor, vi gør det. Og så for at skabe mere synlighed omkring nogle væsentlige forhold i byggeprocessen. Nu får vi en version 2 for nøgletal for entreprenører. Med de gennemførte ændringer, vil der ske en række forenklinger og forbedringer af nøgletallene samt af indsamlingen af oplysningerne. Der skal således indberettes færre oplysninger til brug for beregning af nøgletallene end tidligere, og oplysningerne vil foreligge på et tidligere tidspunkt. De almene og statslige nøgletal harmoniseres samtidig, så nøgletallene for de to områder bliver ens. Samlet set lettes parternes indberetningsbyrde samtidig med, vi får nogle bedre nøgletal. Det tegner godt,«siger afdelingschefen i Velfærdsministeriet. Han ser frem til, at også bygherrerne bliver omfattet af nøgletalssystemet, sådan som det hele tiden har været meningen, og som det bl.a. fremgår af regeringens byggepolitiske handlingsplan fra Nøgletal for bygherrer i år»men det er en vanskelig opgave. Også når målsætningen er, at vi skal finde noget, der er fælles for det statslige og almene byggeri, så nøgletallene kan bruges på kryds og på tværs. Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så er der nogle fundamentale forskelle mellem de statslige og almene bygherrer. Forskelle, som vi bliver nødt til at tage højde for. Men det skal nok lykkes,«siger Frank Bundgaard, der forventer, at nøgletalssystemet for bygherrer kan træde i kraft efter sommeren. 12 NYT udgives af Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan København K. Tlf: Fax: info@byggeevaluering.dk www. byggeevaluering.dk Tekst, redaktion og tilrettelæggelse: PeRscript Ansvarsh. redaktør Peter Hesdorf Forsidefoto: Joakim H. Olsen Layout: Kenneth Olsson Grafik Oplag: ISSN: