SEPTEMBER mange gange og det er en stor glæde for både forældrene og Børnecafeens personale, at se, hvor glade børnene er for hinanden.

Transkript

1 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 BORNHOLM, DU ER MIN DEJLIGE FERIEØ.. Overskriften kunne være Børnecafeens slogan. Børnecafeens børn og voksne var for femte år på ferie på Bornholm i uge 31. Af Ingrid Flye, leder af Byarbejdet hjælpe, hvis der opstår situationer, de ikke kan overskue. I år har vi været så heldige, at vi har fået doneret penge fra blandt andet Christians Kirke og Vor Frelser Kirke på Christianshavn og fra KFUM/K. Dette har betydet, at vi også kunne tage nogle familier med, der ikke kunne komme med under AMF (Arbejdsmarkedsfonden) reglerne for deltagelse. Disse familier havde efter vores vurdering meget brug for ferien og det var en stor glæde for dem at deltage. Der blev leget, badet og hygget fra tidlig morgen til sent om aftenen. Foto: Ingrid Flye Vi drog med 27 børn og 28 voksne af sted fra Christianshavn og var i Gudhjem Feriepark i syv dage. Det blev syv helt vidunderlige dage med fantastisk vejr og positive og glade deltagere. Hver familie får et lille hus til rådighed. Personale og frivillige bor i huse mellem familierne. Børnene var i alderen 0 14 år og der blev leget, badet og hygget fra tidlig morgen til sen aften. Familierne sørger selv for morgenmad og frokost, aftensmaden spises sammen på en stor græsplæne foran husene. Der tændes op i vore medbragte grill og der spises pølser, bøffer, salater, nye kartofler m.m. I år var der doneret en tur til Joboland af Rotary Christianshavn. En privat person havde doneret 3000 kr. som vi måtte love, skulle gå til meget store is til børnene. Det blev til en meget fin dag i Joboland og der blev købt meget store is til alle i isbutikken i Gudhjem. en del af børnene har været med på ferie mange gange og det er en stor glæde for både forældrene og Børnecafeens personale, at se, hvor glade børnene er for hinanden. Der bliver leget dagen lang, børnene overnatter hos hinanden i feriehusene - og vi ser nogle børn der knytter meget tætte bånd og formår at inkludere alle. Mødrene nyder også at være på ferie et sted, hvor der er andre i samme situation og hvor man kan vælge samværet til og fra, da der er forskellige behov. Nogle børn skal sove tidligt, nogle må lege til de segner, nogle må få kage og slik, andre ikke men når alle har deres eget hus, er det muligt at trække sig tilbage, når det bliver for meget. Ferieturen er betalt af Arbejdsmarkedets Feriefond. Familiernes indkomst er på kontanthjælpsniveau eller der under. Familierne har ikke økonomisk mulighed for selv at tage på ferie. Det er en stor tryghed for mødrene, at alt er arrangeret og at personalet er der og kan En af donationerne til turen var betinget af at pengene skulle gå til meget store is til børnene. Foto: Ingrid Flye Kom med i redaktionen vi kan godt bruge nogle flere hænder og hoveder. Se side 11

2 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 2 HERBERGET I HILLERØDGADE ET TILBAGEBLIK PÅ 21 ÅR På faldrebet til tilværelsen som pensionist fik jeg lyst til at prøve at komme med et tilbageblik på de 21 år, der er gået siden jeg startede som forstander i Hillerødgade i 1993 Af Bjørn Bendorff, forstander herberget i Hillerødgade Forstander Bjørn Bendorff. Foto: Sharon Parker Nu er det 21 år siden, jeg begyndte som forstander i Hillerødgade. Forude venter tilværelsen som pensionist, og det sætter naturligvis tanker i gang om udviklingen i arbejdet med beboerne. Nøgleordene for vort daglige arbejde var nærhed, varme og omsorg. Når en beboer blev indskrevet, var det vigtigste for os at signalere, at nu fik han/hun en pause fra gadens kaotiske og hektiske liv. Nu drejede det sig om at falde til ro og føle sig tryg, og så tog vi efterfølgende snakken om, hvilke ønsker vores beboer havde for fremtiden, og hvordan vi kunne hjælpe. For tingene skulle ske i den rækkefølge, beboeren magtede det. Det var ikke et spørgsmål om, hvor længe et ophold varede. Det var et spørgsmål om, det førte noget godt med sig. I 1993 havde vi 105 herbergspladser 105 pladser havde vi valgt som kuriosum, fordi vi lå under Bistandslovens 105. Ønsket om at have fingeren på pulsen betød, at vi søsatte ganske mange projekter, hovedsagelig finansieret af Socialministeriet: Vi fik udslusningsboliger til de af vore beboere, der havde brug for lidt øvelse under trygge kår til at lære at bo selv. Husbåden Fru Prip Først havde vi 2 lejligheder. Efterhånden fik vi 10 samt en skæv bolig husbåden Fru PRIP. Vi fik projekt Hund, hvor vi, som de første i København kunne tilbyde vore beboere, at de kunne have deres hund med sig. Først havde vi 2 pladser. Nu har vi mange. Vi fik etableret vort særlige botilbud for psykisk syge misbrugere med den specialitet, at man aldrig kunne udskrives mod eget ønske. Vi fik projekt Latinamerika : Opsøgende gadearbejde for primært chilenske flygtninge. Vi fik sygeplejerske og en lille sygeafdeling. Vi fik somaliprojekt 1 & 2, tænkt som et hjælp-tilselvhjælpstilbud. Vi fik et nyt somaliprojekt: Samfund og Sprog som Rehabilitering. Vi fik vores natcafé og til sidst fik vi en særlig indsats for unge på kanten af hjemløshed. Nu har vi 99 døgnpladser og 30 natpladser foruden vort private bofællesskab med fem personer på Bernstorffslund Allé. Samarbejdet med Københavns Kommune Københavns kommune betaler. Københavns kommune vil have målbare, kontrollerede, effektiviserede resultater. Der skal flow til. Der skal laves opholdsplaner, der kan måles og forandringskompasser, der skal følges op. Kommunens røde lamper i journalsystemet blinker truende: I har ikke fulgt op i tide. Jeres beboere bor her for længe. I må sørge for flow. Beboerne skal videre uanset, om de selv føler sig parate til det eller ej. Det hedder sig, at vi skal arbejde i et gensidigt tillidsforhold. Hvad betyder det: Jo, i den kommunale optik betyder det: Tillid er godt. Kontrol er bedre og dobbelt kontrol er dobbelt så godt. Hvad blev der af nærheden, varmen og omsorgen? Jeg sidder med en beboer. Han har villet tale med mig, fordi han har fået at vide, at han skal udskrives. Han er ikke målgruppe. Det er ikke noget pædagogerne er enige i. Det er i sidste ende min beslutning som forstander. Derfor vil han tale med mig. Han forstår ikke logikken i beslutningen. Hør her siger han. Jeg har ingen steder at bo. Jeg har kæmpet mig ud af mit misbrug. Jeg har fået et arbejde, hvor det er utrolig vigtigt, at jeg har et sted at sove. Jeg ønsker utrolig meget at kunne være sammen med min søn. Jeg søger af al magt efter en bolig. Jeg har sovet i natcaféen i et stykke tid og nu har jeg endelig fået et værelse. Hvad skal jeg gøre? Jeg prøver at lade være med at se på ham og mærker embedsmandens skudsikre vest trykke mod mit bryst. Hør her siger jeg. Du har arbejde. Du har kæmpet dig ud af dit misbrug. Ifølge kommunen er du ikke længere målgruppe og må derfor ikke bo hos os. Sådan er det. Du må prøve at tale med den kommunale hjemløseenhed. Det har jeg gjort. Flere gange siger han. De vil ikke hjælpe. Jeg stirrer ud af vinduet. Jeg er nødt til at rette mig efter kommunens krav siger jeg. Det er dem, der betaler. Du er nødt til at flytte. Du må gerne sove i natcaféen, for dér er du anonym. Nærhed, varme og omsorg? Er det blevet bedre gennem de sidste 21 år? Er der kommet en større forståelse for de hjemløses forhold? Er der kommet mere rummelighed, eller er vi i virkeligheden tilbage til 1993, bare med den forskel, at der nu er langt mere kontrol?

3 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 3 NÆRVÆR I SAMTALEN Nærvær skaber en rigere samtale og får det menneske du taler med til at føle sig hørt og accepteret. Af cand. theol. Pia Stausholm Nielsen, medarbejder Sct. Nicolai Tjenesten i København Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad det være den trøst, I kan give mig. Det er Jobs ord til hans tre venner Elifaz, Bildad og Sofar. Job er uforskyldt havnet i den yderste elendighed og afmagt; og de tre venner gør, hvad de kan, for at prøve på at få ham til at forstå, at han selv er skyld i alle de lidelser, der er skyllet ind over ham. Job vil så gerne høres og mødes som den mand, han er, i den situation, han er i - i stedet for at få de andres meninger om ham trukket ned over sit hoved. På et tidspunkt siger han opgivende til dem: I er lige elendige til at trøste. Efter meget lange tovtrækkerier opgiver de også ham som en helt umulig samtalepartner. Den unge mand Elihu Fra Buz tager over; og det bliver Job bestemt ikke mindre alene i verden af. Job spottes af sine tre venner. Håndskriftsmaleri fra Très Riches Heures du Duc de Berry, 15. århundrede. Foto: Wikipedia. Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad det være den trøst, I kan give mig. Jeg mener, at det var på et af Sct. Nicolai Tjenestens kurser, jeg første gang blev bekendt med dette gamle bibelcitat som et godt billede på, hvad vi i Sct. Nicolai Tjenesten prøver på at give de mennesker, der ringer til os og kommer ind ad døren til personlig samtale. Egentlig ikke trøst, men nærvær, lytten, opmærksomhed og en sindets og kroppens stilhed, der giver den anden mulighed for at komme til orde fra det, der er hans eller hendes kæntrede ståsted i tilværelsen. Af og til stiller vi selvfølgelig også et spørgsmål for at hjælpe samtalen videre eller i gang. Vores tilbud som arbejdssted under Kirkens Korshær er medmenneske-til-medmenneske samtaler, hvor brugeren og brugerens brudte liv, hans eller hendes smerte, sorg, ensomhedsfølelse eller glæde er i centrum. Sorg er stum af væsen, mens glæde er udadvendt, levende, meddelsom, måske næsten snakkesalig. Og det er så godt at have nogen at dele både sorg og glæde med. Nærvær i samtalen blev jeg bedt om at skrive om. Rent ydre ro er naturligvis vigtig med hensyn til at være nærværende. Det handler om ro Og så handler det vel i udgangspunktet om selv at være i ro. I ro rent fysisk. De gange, hvor indringeren ønsker at være sammen med et medmenneske over telefonen, men måske ikke har så meget at sige, da synes jeg, at det gavner det nærvær, der skal være der, at læne sig tilbage i stolen og slappe helt af i kroppen. Tilsvarende er ro i kroppen en styrke for nærværet i telefonsamtalen, hvor ordene flyder af sig selv. I den personlige samtale, hvor vi sidder overfor hinanden på et af kontorerne, er kropssproget vigtigt: at man med sin kropsholdning signalerer, at man er der for den anden og inviterer til samtale. En værdifuld ressource Nærvær handler naturligvis også om at være til stede mentalt. Ens egen indre ro er vigtig for at kunne forsøge at være hos det sårede medmenneske på akkurat det sted, han eller hun er - uden at skubbe hans eller hendes smerte fra sig ved at give sig til at trøste, til at give råd, som er gode for mig, men ikke gode nødvendigvis for den anden, uden at skifte emne eller at forsøge at give en forklaring på, hvordan det kan være, at det er gået, som det er (det, Job bøvlede sådan med). Ens egen indre ro er en værdifuld ressource. Måske har man selv erfaring med et tilværelsens sammenbrud og lavineskred med sig i bagagen, måske har man selv befundet sig i tilværelsens rand- og krigszoner og kender til smerte, fortvivlelse og ensomhedsfølelse. Erfaringer, der kan give indsigt i, hvor vigtigt det er, at et andet menneske vil høre på én. Bøn giver intenst nærvær Ikke mindst: under samtalen medfører bøn et intenst nærvær i forhold til det medmenneske, der taler med én. Forbøn for ham eller hende for hvem tilværelsen er ved at vælte eller det hele er måske kæntret for år tilbage; og det er bare ikke muligt at rejse sig op og komme videre. Forbøn gør nærværende. Gør opmærksom og giver udholdenhed til at være hos medmennesket i det kaos af en sindets smerte eller i det ørkenlandskab af ensomhed, der kan være hans eller hendes virkelighed. Og formår to mennesker komme i kontakt med hinanden i samtalens løb, da kan alt godt ske. Der ændres ikke nødvendigvis noget i det ydre og vel heller ikke varigt i det indre, men hvis brugeren føler sig set og hørt, er der sket noget stort i det små. Og føler han eller hun sig ikke helt så alene i sin livssituation efter samtalen - så er der et menneske, der for en stund ikke har det som den gammeltestamentlige Job, som ikke havde en sjæl på jorden, der opfattede og accepterede ham som det menneske, han var. Og det er en rigdom. Også for samtalepartneren.

4 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 4 MIGRANTER - VISION ELLER RESIGNATION Kompasset inviterede til seminar på Christiansborg den 28. august 2014 og emnet var hjemløse migranter i Danmark. Af Susannah L. Sønderlund, leder af Kompasset til. Det er muligt at skabe velfungerende tiltag finansieret af EU, stat samt private fonde. Panelet bestod af (fra venstre): Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, socialborgmester Jesper Christensen (S), Mette Reissmann MF (S) og Pernille Skipper MF (Ø). Foto: Daniela Vacaretu Med udvidelsen af EU har Kirkens Korshær nu i 10 år mødt et stigende antal fattige tilrejsende på vore arbejdssteder i København. Hvordan kan og skal vi i et rigt land som Danmark møde Europas fattigdom på en anstændig måde? De nødstedte mennesker er en realitet, men politisk er man endnu ikke kommet tættere på en løsning. Vi samlede praktikere, embedsfolk, NGO ere og politikere til visionær debat om, hvordan Danmark kan og bør forholde sig til de hjemløse migranter, som lever et udsat liv på gaden og afvises af det offentlige. EU har åbnet sig over flere etaper. I de danske såvel som europæiske medier har der været et stort fokus på arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU samt spørgsmålet om den sociale bagside, når EU-borgere ender som hjemløse. Samtidig lever et ukendt antal tredjelandsborgere (primært vestafrikanere) et rettigheds- og udsigtsløst liv på gaden med flaskepant som overvejende indtægtskilde. Kompasset, Kirkens Korshærs rådgivningstjeneste for hjemløse migranter, åbnede i januar Over 800 hjemløse migranter har søgt råd, støtte og vejledning. På seminaret blev der gjort status med en præsentation af Kompassets seneste faktuelle viden, målgruppens største problemer samt konkrete løsningsforslag. Oplægget var baseret på Kompassets netop udgivne standpunktspapir, der blev omdelt samme dag og snarest også udgives på dansk. Hernæst var der oplæg fra kollegerne i Stockholm (Crossroads) og Bruxelles (hjemløseorganisationen FEANTSA), der fremlagde deres erfaringer fra arbejdet med omrejsende hjemløse migranter. Danmark har meget at lære og især svenskerne berettede om, hvorledes der faktisk ikke skal så meget De tre kvalificerede oplæg skabte et solidt fundament til den følgende debat, hvor et panel bestående af 3 politikere og chefen for Kirkens Korshær Helle Christiansen diskuterede holdninger og løsninger til at håndtere problemstillingen i fremtiden. Både socialborgmester Jesper Christensen (S), partifælle i Folketinget Mette Reissmann samt Pernille Skipper (Ø) kom med væsentlige indspark og ideer til hvordan staten Danmark bør forholde sig til at nødstedte mennesker fra udlandet går til i vores land. Desværre var der afbud fra Venstre og Dansk Folkeparti, men dagen sluttede med interessante og opløftende bud på et ønske om langsigtede løsninger funderet i et bredt samarbejde, der forhåbentlig kan bedre livet for en gruppe udsatte og ildesete mennesker. Nu gælder det om at holde politikerne fast på de udtalelser, der fremkom af debatten, således at vi fastholder ansvarlige visioner i stedet for at det offentlige Danmark resignerer med bortvendt ansigt. Om Kompasset Kompasset har fire fastansatte og 25 frivillige rådgivere. Her tales i alt 15 sprog. Over 800 hjemløse migranter søgte råd her i % af dem som søger råd i Kompasset er EU-borgere.

5 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 5 NABOSKAB ET FÆLLES ANSVAR a DET SVÆRE NABOSKAB Et fornemt eksempel på hvordan et nabolag kan tage fælles ansvar. Af Sharon Parker, leder af Fedtekælderen Ingen tvivl om, at det ikke altid er let at være nabo til et herberg eller en varmestue. Men det er bestemt heller altid ikke let for sociale tilbud for udsatte mennesker at være nabo. Brugerne får let skyld for meget af det, der foregår i lokalområdet af negativ karakter. Uanset om det er berettiget eller ej. Især sommeren, hvor brugerne i højere grad opholder sig udendørs, er højsæson for klager. En generel holdning i klagepunkterne er, at brugerne er Kirkens Korshærs ansvar. Også når de opholder sig udenfor arbejdsstederne. Det er imidlertid kun politiet, som har myndighed til at gribe ind eller korrigere adfærd ude på gaden. Når det så er sagt, så bidrager arbejdsstederne til det gode naboskab på mange forskellige måder. Der bliver ryddet op og fejet udenfor. Der afholdes møder med naboer for at finde fælles løsninger på lokale problematikker. I det hele taget arbejdes der på at være lydhøre og i dialog med nærmiljøet Et fornemt eksempel på hvordan et nabolag kan samarbejde om fælles problemstillinger, findes på Nørrebro. Kirkens Korshær Stengade og Borgernetværket Nørrebro har udarbejdet nedenstående folder. Dels for at byde brugerne velkommen og oplyse om hvilke tilbud, der findes på Nørrebro. Og dels for at signalere, at det er et fælles ansvar at tage vare på lokalmiljøet. Ligesom det er et fælles ansvar for lokalmiljøet, at der opholder sig udsatte mennesker i området. Udpluk af brochuren som Borgernetværket Nørrebro og Kirkens Korshær Stengade har udarbejdet i fællesskab Kilde: SFI 2013

6 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 6 NABOSKAB ET FÆLLES ANSVAR DEM DE ANDRE IKKE VIL LEGE MED... DET ER SÅ ÅBENBART OS, ISTEDGADE 100 Af Ingrid Nielsen, leder af Istedgade 100 komme på 1.sal, som er eneste adgang til sove- og computerrum. Overboerne klager desuden over, at de kan lugte mados fra varmestuen. Kort fortalt, virker det som om man slet ikke vil have os som naboer. De to opgange , som Istedgade 100 er en del af, har for nylig dannet deres egen andelsboligforening. Og vi er, som det eneste af erhvervslejemålene, ikke blevet inviteret med. Så lige nu kæmper vi for vores overlevelse. Vi skal nu have vores egen container til vores eget affald. Vi forsøger at dæmpe madosen ved at holde døre og vinduer lukkede. Vi forsøger at gøre brugerne usynlige ude på gaden. Vi gør, hvad vi kan. Varmestue for dem de andre ikke vil lege med. Foto: Ida Charlotte Jenssen Varmestuen har ligget i Istedgade 100 siden april Vi har først modtaget naboklager, efter der begyndte at komme østeuropæiske brugere for 6-7 år siden. Det er tankevækkende. Klagerne går bl.a. på, at brugerne ikke må stå ude på gaden foran varmestuen. De må heller ikke gå op af bagtrappen for at Jeg har holdt det første møde med den nye formand for bestyrelsen og den nye administrator er blevet holdt. Selv om vi altså ikke umiddelbart var inviteret med i det gode selskab var jeg venlig, imødekommende og forstående. Vi vil jo gerne blive i Istedgade. Adressen er rigtig god for brugerne. Det er tæt på Hovedbanegården og et stykke væk fra det hårde kvarter. Så vi vil gå meget langt i forhandlinger med den nye andelsboligforening. Så de kan se, at vi godt vil lege med dem. Skybrud satte korshæren i København under vand Af Sharon Parker, leder af Fedtekælderen Kompasset, Nikolaj Tjenesten, Fedtekælderen, Genbrugsen og Stengade blev alle ramt af skybruddet sidst i august. Genbrugsen holdt lukket en dag og Stengade måtte efterfølgende holde varmestue og overnatning åbent på nødblus. De øvrige steder kunne stort set holde åbent som vanligt efter at vandet var blevet tømt ud og beskadigede ting var blevet kasseret. Det var fortrinsvis medarbejdere og frivillige, som stod for at tømme vandet ud og få gjort klar til genåbning. Tøjudleveringen i Stengade måtte lukke for en periode. Foto: Rasmus Hansen Genbrugsen måtte tømme alle kælderrum og smide ud med hård hånd. Foto: Ingrid Flye Vandspejl i Fedtekælderen Foto: Sharon Parker

7 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 7 KKUC KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER KKUC Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter viste sine ny renoverede og større lokaler frem for samarbejdspartnere og kolleger i korshæren. Af Torben Larsen, arbejdende bestyrelsesformand i KKUC viden via dokumentation, sætte fokus på klienternes muligheder for at komme ud i livet, og endelig et spor, der skal formidle de holdninger og meninger, som KKUC har (på klienternes vegne), og som falder i tråd med de holdninger hele Kirkens Korshær har. a KKUC har fået nye og større lokaler, men bor stadigvæk i det hvide hus på hjørnet af Bremerholm og Vin- gårdstræde. Et velbesøgt åbent hus arrangement indeholdt også et spændende foredrag af psykologen Mads Bank fra Københavns Universitet. I slutningen af august indbød KKUC til åbent hus og en slags mini-seminar, hvor psykologen Mads Bank fra Københavns Universitet holdt et inspirerende foredrag om de paradokser, vi som behandlere står med. På den ene side efterspørges specialiseret behandling, kontrol og evidens i forhold til misbrugeren og på den anden side er der et voksende ønske om at inddrage og ansvarliggøre borgeren. For KKUC er dette en kerne problemstilling, hvor vi gør alt for at finde den rette balance, men hvor ingen skal være i tvivl om, at vi altid tager borgerens parti. KKUC er en selvejende institution under Kirkens Korshær og arbejder med misbrugsbehandling og meget andet i relation til udsatte borgere. Behandlingen er under konstant udvikling og inddrager erfaringer og forskning både internt og eksternt. Grundpillen er dog stadigvæk den samme som for mere end to årtier siden, nemlig traumeterapi med et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til stof- og alkoholmisbrugere, der har haft en traumatisk barndom og ungdom. Behandlingen er opbygget som en helhedsorienteret indsats, der udover psykoterapien også indeholder kropsterapi, sociale forhold og arbejdsrelationer. Udgangspunktet for behandlingen er den grundlæggende værdi, som hele Kirkens Korshær arbejder ud fra, nemlig at der er en selvstændig værdi i ethvert menneske. Derfor tager behandlingen et positivt udgangspunkt, og formålet er udover at opnå og fastholde stoffrihed at opbygge en konstruktiv adfærd, styrke selvtilliden og give en positiv selvværdsfølelse. KKUC arbejder lige nu på et udviklingsprojekt De Fire Spor der skal styrke behandlingen, skaffe ny Om KKUC I KKUC er ansat psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, sociologer m.fl. Huset har også en fast tilknyttet psykiater. Der er i alt 42 ansatte. Udover adressen i det centrale København, drives tre bofællesskaber på Frederiksberg i samarbejde med Frederiksberg kommune. Har du forslag til en god historie Er der en god historie du gerne vil dele med resten af Korshæren i København, navnestof eller noget til kalenderen. Send indlæg til Sharon, sharon.parker@kirkenskorshaer.dk. Deadline for stof til næste nr. er 1. dec. Udkommer midt i dec.

8 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 8 MARIATJENESTEN FYLDTE 40 ÅR Stor gadefest den 30. august og støttekoncert den 27. august En kollage af Birgitte Jeppesen, korshærspræst, leder af Mariatjenesten Lederne af Mariatjenesten gennem de 40 år: Jens Aage Bjørkøe, stifter af Mariatjenesten 1974 (i midten), Bjarne Lenau Henriksen, (nr. to fra venstre), Hanne Storebjerg, (yderst til venstre), Johan Petersen, (yderst til højre). Birgitte Jeppesen, (nr. to fra højre). Foto: Vibeke Lind

9 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 9 Læst, set, hørt VI ER ROMAER - MØD MENNESKENE BAG MYTEN En tur til Stockholm kan give dig over 500 års historie om romaerne. Forum for Levende Historie har en omfattende udstilling om romaer frem til juni Forum for Levende Historie hører under det svenske kulturministerium. Med udgangspunkt i holocaust blev forummet oprettet for at arbejde for tolerance, demokrati og ligeværd. Drab på romaer under holocaust er blevet kaldt det glemte folkedrab. Vi er romaer Frem til 30. juni 2015 kører de udstillingen Vi er romaer - menneskene bag myten. Her får du 500 års historie om romaer, om at blive holdt uden for samfundet, om aktivisme, teltliv, traditioner, musik, glæde og fremtidshåb. Links Foto: The Museum of Romani Culture Udstillingen bygger på foto, film og interview med romaer og er produceret af Göteborgs Stadsmuseum. BOG: LATTER OG TÅRER I BÅDE SVERIGE OG RUMÆNIEN Sara Olausson har udgivet flere selvbiografiske og satiriske tegneserier for voksne. Nu har hun udgivet historien om Felicia, en roma og tigger som blev hendes ven. Felicia's historie er fortalt gennem Sara Olausson tegninger. Dette samarbejde har givet masser af både latter og tårer, både i Sverige og Rumænien. Sara og Felicia blev venner i oktober 2013 ved at kommunikere på tværs af en sprogbarrierer. Det var ikke nemt i begyndelsen hvor de talte sammen med enkelte ord samt kropssprog - for derefter bruge oversættelsessoftware. Og endeligt talte de sammen på møder møder mellem tre kvinder - en rumæner, en svensker og en rumænsk-svensker som tolk. I denne bog er det venskabet set med Felicia's øjne. Saras egen historie om hendes venskab med Felicia vil dukke op i en kommende bog. Bogen er udgivet på svensk, engelsk samt en dobbelt udgave på begge sprog (sidstnævnte er pt. udsolgt). Bogen koster Skr. 79,- Du kan græde og grine med ved at bestille den her: Det virker som om politikere tror, at rige folk vil arbejde hårdere hvis de får mere og fattige folk vil arbejde hårdere hvis de får mindre. E.J. Dionne Jr., politisk kommentator Når jeg skaffer mad til de fattige bliver jeg kaldt en helgen. Når jeg spørger hvorfor de er fattige bliver jeg kaldt kommunist. Ærkebiskop Hélder Câmara ( ) Between stimulus and response, there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom. Viktor E. Frankl ( ), psykiater og holocaust overlever

10 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 10 GRATIS KURSER FOR FRIVILLIGE Som frivillig har du mulighed for at deltage gratis i kurser. Det giver dig både giver mulighed for personlig udvikling og ruster dig endnu bedre til dit arbejde som frivillig. Nogle kurser er fyldt op, men det er en god idé at tilmelde sig alligevel idet der ofte kommer afbud, oplyser Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Vi har samlet et udpluk af efterårets kurser. Yderligere information og tilmelding på MENING MED SAMTALEN - samtale med mening Fyraftensmøde kl Sted: København Dato: 17. november Tilmelding: 17. oktober Oplægsholder: Henrik Lyng Hvordan møder vi meningsløsheden i samtalen? Og hvordan bidrager vi til at finde mening i noget, der tilsyneladende er meningsløst? Skal der altid findes en mening, og hvad gør vi, hvis meningen slet ikke findes? ENSOMHED - at arbejde med ensomhed Fyraftensmøde kl Sted: København Dato: 27. oktober Tilmelding: 26. september Oplægsholder: Karen Lerstrup Pedersen Mennesket er et socialt væsen, og hvis ikke vi får vores sociale behov dækket, trives vi ikke. Langvarig ensomhed er et alvorligt problem både for den enkelte og for samfundet. Langvarig ensomhed hænger sammen med f.eks. depression, angst og selvmordstanker, og nyere forskning har vist, at den også har indflydelse på en lang række fysiske sygdomme. NÆRVÆR I SAMTALEN - The way of counsil Sted: Comwell, Køge Dato: november (internat) Tilmelding: 10. oktober Underviser: Kirsten Slots Kurset er for dig, der ønsker at træne nærvær og empati i samtalen. Som frivillig kan du være i kontakt med mennesker, der står i tunge problemstillinger, hvor der ikke synes en vej ud. Det kan være svært at lægge sit ønske om at hjælpe ved at motivere og søge løsninger på hylden. I council lærer du, at det ikke handler om løsninger, men om at være der 100 procent for det andet menneske og at lytte med hjertet. Løsningen i council er at blive hørt. MAGT OG AFMAGT I DEN MEDMENNESKELIGE HJÆLPEROLLE Sted: Middelfart Dato: 22. november kl Tilmelding: 24. oktober Underviser: Conny Hjelm Magt og afmagt er følgesvende, især når det handler om det medmenneskelige møde, hvor livet er svært. Det er gråzonen, hvor der ikke er nogen tjekliste til, hvordan man gør, fordi mennesker og situationer hele tiden forandrer sig. Du får på kurset mulighed for at diskutere, hvordan den medmenneskelige hjælperolle defineres, hvilke magt- og afmagts situationer, man kan befinde sig i og hvordan man kan handle. Formålet er at afklare, hvordan du kan hjælpe andre mennesker, og hvor langt du kan gå og skal gå. OBS: kurset kommer formentlig igen i København. Hold øje med det i kommende kursuskataloger på FILOSOFISK FRIRUM FOR FRIVILLIGE Sted: Korsør Dato: november (internat) Tilmelding: 31. oktober Undervisere: Michael Højlund Larsen og Thomas Ryan Jensen Filosofisk frirum for frivillige er målrettet dig, der har været frivillig i mindst et par år og finder det værdifuldt at bruge et par dage i et filosofisk frirum på at afklare og kvalificere dine egne værdier, idealer og holdninger i det frivillige arbejde. På baggrund af oplæg fra underviserne om praktisk filosofi og introduktion til forskellige enkle metoder får du hjælp til sammen med andre at filosofere over din egen rolle i det frivillige arbejde. Vidste du det om frivillighed: I 2004 bidrog den frivillige sektor med næsten 100 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi. Regner vi værdien af den frivillige indsats med, stiger tallet til knap 135 milliarder kr. - eller godt 9% af danmarks bruttonational-produkt. Kilde: Socialforskningsinstituttet

11 Nyt fra Kirkens Korshær i København SEPTEMBER 2014 side 11 SÆT X I KALENDEREN: DATO MÅNED KL. STED ARRANGEMENT 30. september Stengade Afskedsreception for Hanne Pedersen, leder af natcaféen i Stengade 6. november Fedtekælderen Temadag i Fedtekælderen for lønnede og frivillige medarbejdere. Program følger. 29. november Fedtekælderen Bazar og åbent hus i Fedtekælderen. Der vil mulighed for at købe hjemmestrikkede tæpper, sokker m.m. samt få en rundvisning i varmestuen. 2. december Drejervej Julehygge- og markedsdag på Drejervej. Der vil være mulighed for at købe mad, søde sager og kaffe i varmestuen Hotel Jens, hvor der også vil være levende musik. Desuden er der være overdådige boder med julepynt, pelse, legetøj, cd'er og bøger og der er tillige åbent i møbelsalget. Alle er velkommen og vi håber, at se brugere, frivillige og ansatte på Drejervej til fælles hygge i anledning af julen. VI VIL GERNE HAVE DIG MED I REDAKTIONSGRUPPEN Den gode historie kommer fra stederne hvor tingene sker der hvor du er. Måske finder du den gode historie i dagligdagen eller kommer med input fra dit arbejdssted. Måske kan du tegne eller noget helt andet. Vi kan godt bruge nogle flere hoveder og hænder. Kontakt Sharon, Fedtekælderen på eller sharon.parker@kirkenskorshaer.dk Deadline for stof til næste nummer er 1. dec. Udkommer midt i december Redaktionsgruppe: Birgit, frivillig i Kompasset; Sharon, leder af Fedtekælderen; Hanne, leder af Natcafeen i Stengade; Birgitte, korshærspræst, leder af Mariatjenesten; Claus, frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten Har du forslag til en god historie Er der en god historie du vil dele med resten af Korshæren i København, navnestof eller noget til kalenderen. Indlæg sendes til Sharon sharon.parker@kirkenskorshaer.dk