En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn"

Transkript

1 En havn af muligheder Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn 1

2 2 Forord en havn af muligheder Et kæmpe potentiale Med denne vision ønsker Københavns Kommune at sætte fokus på det kæmpe potentiale, der stadig er i den rekreative udvikling af Københavns Havn. Der er sket meget nyt i havnen de sidste år, og der er gang i masser af nye projekter. Men der er stadig plads til mange flere nye ideer og rekreative aktiviteter. Visionen skal inspirere til flere aktiviteter ved og i havnen øge københavnernes livskvalitet og sundhed skabe et rigt og spændende kultur- og fritidsliv øge borgernes kendskab til Københavns Havn gøre byen mere attraktiv for fremtidens borgere bringe havnens interessenter sammen om en fælles udvikling af havnen. Havnen skal være en havn af muligheder en havn for mennesker en havn for alle.

3 3 indhold FORMÅL 4 område 5 VISION en aktiv og attraktiv havn 7 Ejerforhold i havnen 8 Havnens brugere 10 Udvalgte temaer 13 1 Flere aktiviteter I HAVNEN 14 2 Bedre adgang TIL OG FRA VANDET 15 3 Flere opholdssteder 16 4 bedre ruter OG FORBINDELSER 17 5 en ren og indbydende havn 18 6 en havn med en sund natur 19 7 events og Midlertidige projekter 20 8 variation og plads til alle 21 Anbefalinger 22 Proces og tidsplan 23 HAVNENS HISTORIskE udvikling 24 projekter i havnen 26

4 4 FORMÅL Formålet med denne vision er at skabe rammer for og lyst til mere liv og aktivitet i Københavns Havn. Den skal medvirke til at gøre byen mere attraktiv for fremtidens borgere og virksomheder samt at styrke Københavns profil som en blå hovedstad. Visionen for rekreativt brug af havnen skal sætte fokus på havnens store potentiale som et rekreativt byrum og giver bud på, hvad der skal til for at forløse dette potentiale og rydde hindringer af vejen. København er under stadig udvikling og forandring. Indbyggertallet stiger, og mangfoldigheden af livsformer øges. Det stiller nye krav til både den fysiske indretning af byen, og den måde områderne administreres på. Københavns Borgerrepræsentation vedtog i 2009 udspillet Metropol for Mennesker. Visionen i udspillet lød: Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en metropol for mennesker. Udspillet rummer tre målsætninger for bylivet: Mere byliv for alle, Flere går mere og Flere bliver længere. De tre mål repræsenterer tre vigtige aspekter af bylivet: Mangfoldighed, fodgængere og ophold. Havnen er de seneste år blevet forladt af mange store industrivirksomheder. Det giver nu plads til nye tiltag i havnen, og det giver en unik chance for at udvikle en mere indbydende og rekreativ havn. Kommunens mål er, at flere skal bruge de grønne og blå områder i byen, og at de bliver længere, når de besøger disse områder. Dette gælder i høj grad også havnen, hvor der er et enormt potentiale for flere aktiviteter og for at udvikle de gode steder at opholde sig, så de bliver endnu bedre. Nyhavn, Christianshavn samt havnebadene og Havneparken ved Islands Brygge er en stor succes i forhold til at skabe liv i havnen, men der er mange flere muligheder for gode opholdsteder og aktiviteter på og ved vandet. Formålet med denne vision er derfor dels at skabe debat om og fremme ideer til den rekreative anvendelse af havnen, dels at sikre at de rekreative interesser bliver prioriteret, når havnen udvikles og omdannes. Endelig skal visionen gerne være med til at give inspiration til udviklingen af havnen. Denne inspiration vil indgå i grundlaget for planlægningen i de kommende år herunder i lokalplaner og Kommuneplan Hvorfor er der brug for nye visioner for havnen? Københavns Havn har ændret sig fra en aktiv industrihavn til en havn, som i højere grad benyttes til rekreative formål. Store områder ned til havnen er under forandring og skal have ny anvendelse. Havnen har et kæmpe potentiale. Nye boliger og mange nye beboere kommer til byen. Det kræver nye rekreative tiltag. Der er brug for flere nye gode byrum ved vandet. Der er ønsker om mere grønt ved vandet og bedre adgang ned til vandet. Der er også ønsker om bedre forbindelser omkring og på tværs af havnen. Christianshavn

5 5 Hvilket område omfatter visionen? Hvilket område omfatter visionen? 1. Visionen dækker det mørkeblå område fra Trekroner i Nord til Slusen i Sydhavnen. Der er således fokuset på den bynære havn - ikke de åbne kyster. 2. NORDHAVNEN 2. Området nord for Trekroner, Nordhavnen, er et stort selvstændigt udviklingsprojekt. 3. Området mod øst, Øresundskysten, er mere en åben kyst end et havneområde, og område 4, syd for Slusen, Kalveboderne, er primært et stor naturområde. Mange af de principper og ideer, som beskrives i denne vision, kan dog sagtens bruges i de andre områder. Yderhavnen Inderhavnen 1. Trekroner 3. øresundskysten Sydhavnen Slusen 4. kalveboderne Omfattet af visionen Andre områder

6 6 en aktiv og attraktiv havn Islands Brygge Slotsholmskanalen

7 7 VISION - en aktiv og attraktiv havn I dag I 2013 er udviklingen af Københavns Havn i fuld gang. Havnen omdannes fra industrihavn til en moderne byhavn med boliger, kontorer og fritidsfaciliteter. Havnens mange høje kajkanter giver imidlertid begrænset adgang til vandet, og ikke alle ruter og promenader hænger sammen endnu. Det gør det visse steder svært at komme langs med havnen eller på tværs til den anden side. Havnen har mange gode opholdssteder, men de kan være svære at finde og er derfor ikke så velbesøgte. Visionen for den nye byhavn I 2025 er Københavns Havn blevet centrum for masser af aktivitet ved og på vandet. Der er gode byrum til ophold, plads til leg og bevægelse, og vandet er mange steder nemt tilgængeligt. Havnen er indrettet både til organiseret sport og til uorganiserede rekreative aktiviteter. Der er også områder med hyggelige cafeer, restauranter og forskellige typer handel. Nogle steder i havnen er afsat til særlige formål for at give rum for en havn for alle, og det er blevet let at komme i gang med nye ideer og aktiviteter. Byen og havnen hænger naturligt sammen, og der er varierede forbindelser på langs og på tværs af havnen. En ny og mere sammenhængende byhavn er dannet. Der eksperimenteres og udvikles fortsat i havnen, og havnen understøtter Københavns image og profil som en moderne storby i evig forandring. De lange lineære forløb brydes af gode opholdssteder, og havnen samler københavnerne og de besøgende omkring vandet. Havnens image 2025 Københavns Havn er kendt for at være en af de mest velfungerende, hyggelige og trygge byhavne i en storby. Byhavnen er kendt for et stort og varieret udbud af muligheder - både med aktive steder til sport og leg og med stille steder til afslapning og fordybelse. Her er en levende atmosfære langs promenader og en række spændende byrum ned til vandet. Der er fortsat centrale områder, der oser af Chr. IV s ånd, men også nye steder med moderne arkitektur samt indbydende og behagelige byrum. I 2025 er havnen byens livgivende centrum med masser af liv og aktivitet på vandet og ved vandet et sted med et mangfoldigt system af gode og sammenhængende gang-, løbe- og cykelruter et sted med grønne og stille opholdssteder ved vandet præget af god adgang til og fra vandet fra blå støttepunkter, trapper, brygger og flåder en ren og indbydende havn med gode vilkår for badning og sejlads præget af mange farver og et varieret valg af materialer det varierede og det mangfoldige ses som en styrke eksperimenterende og et sted, københavnerne er stolte af. Planlægning Der er fokus på god og koordineret planlægning mellem brugere, foreninger, ejere, By & Havn og Københavns Kommune og andre myndigheder. Havnens kvaliteter og udbud af aktiviteter formidles koordineret, og planlægningen foregår i respekt for havnens historie, kvaliteter, rene vand, rigdom af planter og dyr og ønsket om en havn for alle. Københavns Havn 2025 Udstilling på DAC Masser af liv og aktivitet ved vandet God adgang til og fra vandet Mange forskellige typer af opholdssteder Gode ruter omkring havnen En ren og indbydende havn En havn med en sund og rig natur Plads til events og nye projekter En alsidig og varieret havn.

8 8 EJerforhold i havnen Hvem ejer vandet? Der er ikke nogen, der ejer havet omkring Danmark, men staten har højhedsretten til søterritoriet. Højhedsretten er ikke en egentlig ejendomsret, men retten til at regulere brugen af søterritoriet. På grund af statens højhedsret skal man have statens tilladelse, hvis man ønsker at placere faste anlæg eller foretage opfyldning på søterritoriet. Det samme gælder, hvis man ønsker at foretage udgravninger på land, så der opstår nye havområder. Det er Kystdirektoratet, der for Transportministeriet administrerer disse regler for staten. Administration af Københavns Havn Administrationen af den del af søterritoriet, som ligger inden for Københavns Havns grænser, administreres af Udviklingsselskabet By & Havn I/S (By & Havn) i henhold til Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. Havnens grænser er fastsat af Transportministeriet ved en bekendtgørelse. Havnens grænse er angivet med blå stiplet linje på kortet på modsatte side. Havnereglement Transportministeriet fastsætter ligeledes ved en bekendtgørelse regler for brugen af de danske havne. Regler for brug af Københavns Havn (sejlads, hastighed osv.) fastsættes af By & Havn via havnereglementet (seneste version kan findes på By & Havns hjemmeside). Brug af Københavns Havn By & Havn har en rådighedsret over havnens vandareal, der næsten svarer til statens højhedsret over søterritoriet. By & Havn kan fastsætte ordensregler for brugen af havnen og dermed vandet og opkræve leje for brug af vandarealer. Det er f.eks. By & Havn, man skal anmode om tilladelse, hvis man ønsker plads til en husbåd eller at afholde et arrangement i havnen. CMP, Copenhagen Malmö Port Drift af den egentlige erhvervshavn i København varetages af Copenhagen Malmö Port (CMP), som blev stiftet i CMP er ejet af By & Havn og Malmø Hamn AB med 50 % til hver. Området ved Holmen Vandområdet omkring Holmen, Flådens Leje (se de orange og blå områder ved Holmen), administreres dels af forsvaret (orange), dels af Transportministeriet (det blå område ved Holmen). Dette gælder også en del af Arsenaløen bag ved Operaen, hvor Forsvarskommandoen ligger. Hvem ejer kajen og bolværket? Der er mange forskellige ejere af kajer og bolværker i Københavns Havn. Store områder ejes af By & Havn, staten og Københavns Kommune. Resten ejes af private grundejere. Se kortet på modsatte side. Administration af regler Ved ansøgning om projekter på vandet af mere permanent karakter skal både By & Havn, Københavns Kommune og Kystdirektoratet høres. Brug af kommunale park- og vejarealer ud til havnen administreres via Københavns Erhvervsservice. Man kan låne kommunens parker, veje og pladser til åbne arrangementer. Det er gratis, men kræver kommunens tilladelse. Det er By & Havn, man skal anmode om tilladelse, hvis man ønsker at afholde et arrangement ude i selve havnen. Samarbejde For at udvikle en god og alsidig havn er det nødvendigt med et bredt samarbejde mellem kommunen, By & Havn, lokaludvalgene, grundejere, bygherrer, investorer, fonde og de mange andre interessenter. Mange ejere af havnen Valby Bådeklub, Sydhavnen Ejerforhold og administration af havnen er meget komplicerede. For at bygge i og ved havnen skal man typisk både have tilladelse fra By & Havn, kommunen og staten samt eventuelt en privat ejer. Det gør det ofte meget tungt og besværligt at lave projekter ved og i havnen. Der bør måske oprettes et blåt råd, som koordinerer projekter, events osv. i havnen. KULTURHAVN 2012 Sommerfestival i Københavns Havn

9 9 hvem EJer kajkanterne? Københavns Kommune Fælleskommunalt Staten Forsvaret By & Havn Private/foreninger

10 10 Havnens brugere - rekreative interesser Mange brugere - mange behov Der er både et meget stort antal brugere af havnen, og der er mange forskellige typer af mennesker, som bruger havnen. Dermed er der også mange forskellige ønsker og behov i forbindelse med havnen. Eksempler på forskellige brugere af havnen er: Lokale beboere Besøgende fra andre steder i byen Turister Erhvervsejendomme Kulturinstitutioner Hoteller Husbåde Ro- og kajakklubber Havnebusser Turistbåde Lystsejlere Badende Lystfiskere Events Og mange andre. Brug for åben dialog For at udvikle en god og alsidig havn er det nødvendigt med en bred og åben dialog om havnen. Kommunen holder derfor jævnligt møder med forskellige interessenter. Kommunen vil selvfølgelig fortsætte denne dialog for at skabe lokalt ejerskab i forbindelse med udvikling af havnen. Da behov ændrer sig med tiden, forsøger denne vision ikke at beskrive konkrete løsninger, men kun at beskrive generelle behov, ønsker og løsninger. De konkrete løsninger vil blive udviklet i samarbejde med lokale beboere, ejere og myndigheder m.fl. Plads til erhverv Havnen har i mange år været præget af store tunge erhverv, som B&W, Uniscrap og Dansk Sojakagefabrik. De er efterhånden flyttet ud af den centrale havn. I stedet er der nu kommet mange store kontor- og boligbebyggelser. På vandet er der kun få erhvervsskibe i den indre del af havnen. I Yderhavnen er der dog stadig masser af erhvervstrafik med færger, krydstogtskibe og containerskibe. I hele havnen kommer der stadig flere havnebusser og kanalrundfartsbåde til turister og lokal transport. Der skal fortsat være plads til alle disse erhverv, men de skal fremover i højere grad dele havnen med de mange rekreative interesser. Plads til fritid og leg Både lokale beboere og folk på vej til eller fra havnen samt turister og andre besøgende bruger havnen som et rekreativt område. Der er også mange foreninger og sportsklubber, der meget aktivt bruger havnen. Disse forskellige grupper har også mange forskellige behov og ønsker til havnen. Mange af disse grupper ønsker en mere aktiv havn med masser af liv og aktivitet, men lokale beboere, hoteller og kontorer har også brug for fred og ro. Københavns Kommune ønsker at finde en passende balance, hvor der er plads til masser af aktivitet, men hvor der er taget hensyn til andre grupper. Aktiviteter i havnen Kortet på modsatte side viser eksempler på rekreative muligheder, som allerede findes i havnen i dag. Fakta om brug af havnen Københavns Havn har ca kajakbrugere. Havnerundfarterne har ca.en million passagerer årligt. Københavns Havn har tre offentlige havnebade med mange hundrede besøgende på gode dage. Havnen har mange mindre havne med lystbåde, f.eks. Christianshavns Kanal, Valby Bådeklub, Langeliniehavnen og mange flere. Der er kolonier af husbåde ved f.eks. Refshaleøen, Holmen, Tømmergraven og ved Slusen. Havnebussen sejler nu hele vejen fra Sydhavnen op til Refshaleøen.

11 11 eksempler på rekreative muligheder i havnen 2013 Langelinie Fiskeri Halvandet Toldboden Havnebus Amaliehaven Nyhavn Kajakklub Vandski Havnebad Kajak Det Kongelige Bibliotek Kalvebod Bølge Havnebad Havnepark Kajakpolo Havnebus Christianshavn Kajakpolo Roklub Ro- og kajakklubber Sport og fritid Kajakklub Havnebus Havnebad Fiskeri Lystbådehavne Havnebad Opholdssteder Havnebus

12 12 rekreative temaer i havnen Havnebadet Islands Brygge Nyhavn

13 13 udvalgte temaer Mange hensyn Ved udvikling af Københavns Havn er der mange emner og hensyn, som bør analyseres og afvejes mod hinanden. Københavns Kommune har i første omgang valgt at fokusere på otte temaer, som vi mener, bør have meget høj prioritet. Disse temaer er væsentlige for at skabe grundlag for mere aktivitet ved og i havnen, så flere får glæde af den. Christianshavns Kanal De udvalgte temaer: 1. Flere aktiviteter i havnen 2. Bedre adgang til og fra vandet 3. Flere opholdssteder 4. Bedre ruter og forbindelser 5. En ren og indbydende havn 6 En havn med en sund natur 7. Events og midlertidig projekter 8. Variation og plads til alle Hvert tema er gennemgået på de følgende sider, hvor vi vil argumentere for fokus på netop disse udvalgte temaer. Det betyder dog ikke, at andre temaer ikke er vigtige. Kommunen vil derfor fortsat afdække borgernes ønsker til havnen gennem workshops og dialogmøder. Gennem denne dialog vil vi løbende evaluere, om der er brug for fokus på flere eller andre temaer. Mange myndigheder og meninger kun én havn Københavns Kommune er fuldt ud klar over, at der er mange forskellige meninger om havnen og den indsats, der sker i havnen. Kommunen prøver at høre så mange som muligt, men de indsatser, der gøres, og valg, der træffes, vil altid være et kompromis mellem mange hensyn og muligheder. Der er således rigtig mange regelsæt og myndigheder i spil, hver gang man skal lave noget på og ved vandet. Ud over de kommunale forvaltninger og By & Havn er det bl.a. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen samt de mange privat grundejere, som ejer store dele af arealer og kajkanter ud til havnen. Frederiksholms Kanal Kalvebod Brygge

14 14 1 Flere aktiviteter I HAVNEN Målsætning Københavns Havn skal udvikles til et aktivt og varieret sted, som indbyder til leg, bevægelse og ophold - både på vandet og på kajerne langs med vandet. Det betyder dog ikke, at der skal være aktivitet alle steder. Der skal også være stille steder og små grønne oaser, hvor man kan finde fred og ro. Vi vil gerne skabe en havn, der har stor maritim aktivitet ved og på vandet har plads til alle typer af både fra kajakker over motorbåde til store sejlskibe er sejlbar for havnebusser, havnerundfarten og andre, der dagligt bruger havnen som vandvej tilbyder aktiviteter for børn, unge og voksne giver muligheder for udstillinger, kunst og markeder er et sted, hvor man kan bevæge sig - løbe, sejle, svømme, spille bold samt afholde konkurrencer på vandet giver plads til midlertidige projekter. Indsats Havnen skal gennem samarbejde med de mange interessenter udvikles til et aktivt og varieret sted, som indbyder til både leg og bevægelse samt ophold af forskellig slags. Frederiksholms Kanal Flådens 500-års jubilæum Eksempler Den nye lystfiskerbro i Sydhavnen har øget mulighederne for fiskeri. Den Blå Rute forbedrer sikkerheden og mulighederne for kajakker, og nye blå støttepunkter vil give mere ophold ved vandet. Festivaller, events og sportsstævner udnytter i stigende grad de mange muligheder ved havnen. Kommunen støtter aktivt mange af disse projekter - f.eks. Kulturhavn og Christiansborg Rundt. Islands Brygge Fiskeri på slusen i Sydhavnen Københavns Havn

15 15 2 Bedre adgang TIL OG FRA VANDET Målsætning Det skal være nemmere at komme i direkte kontakt med vandet, og man skal lettere kunne komme fra vandet og op på kajer, broer og promenader. Derfor er der brug for flere steder, hvor kajkanten bliver niveaudelt, så afstanden til vandet bliver mindre. Vi vil gerne skabe en havn, hvor der er flere steder med nem adgang helt ned til vandet er flere niveauforskelle mellem land og vand (trapper, flydebroer, brygger, promenader m.m.), som gør, at man bedre kan komme i kontakt med vandet er mange gode opholdssteder helt ned til vandet er større variation i valget af materialer ved kajkanten (mere træ, mere grønt osv.) er bedre muligheder for, at gæstesejlere kan opholde sig og komme i land er en tydelig sammenhæng mellem byen og havnen. Indsats Københavns Kommune har lavet et kajkant-katalog, som skal inspirere til mere varierede udformninger af kajkanter. Kommunen vil fremme, at der etableres flere blå støttepunkter i form af små lokale anlæg, der giver direkte adgang til og fra vandet (flydebroer, pontoner, brygger mv.). Etableringen kan ske på beboer-, grundejer- eller foreningsinitiativ. Et eventuelt kommunalt tilskud kan findes i de eksisterende puljer eller ved at prioritere denne indsats i kommende års budgetter. Frederiksholms Kanal Malmø Eksempler Ved at etablere Kalvebod Bølge og åbne for nye blå støttepunkter kan man lokalt forbedre mulighederne for adgang til og fra vandet. Den Blå Rute for kajakker bag om Holmen og lystfiskerbroen i Sydhavnen giver også direkte adgang til vandet (se eksemplerne på kortet på sidste side). Sydhavnen Helsingborg Malmø

16 16 3 Flere opholdssteder Målsætning Havnen skal være et naturligt mødested og et sted, der binder byen sammen. Havnen skal tilbyde alsidige byrum, der trækker folk ned til vandet og inviterer til ophold ved og på vandet - fx med lege- og motionsområder, små grønne oaser, flydende markeder, småhavne og havnebade. Hammarby Sjöstad, Stockholm Vi vil gerne skabe en havn, hvor der er mange flere gode opholdssteder flere grønne områder ved havnen muligheder for læ for vind og regn flere steder til leg og bevægelse flere områder med god adgang til og fra vandet flere små småbådshavne og anløbspladser. Indsats Havnen skal være en alsidig række af byrum, som trækker folk ned til vandet og inviterer til ophold ved og på vandet. Planlægning for havnens byrum skal også ske ud fra en rekreativ synsvinkel. Dette skal indgå i kommende planer for de dele af havnen, der endnu ikke er omdannet. Konkrete indsatser i kommunens egne byrum kan prioriteres i kommende års budgetter. Eksempler Flere blå støttepunkter vil bane vej for mere ophold ved vandet og bedre adgang til vandet. Promenaden ved Skuespilhuset og Kalvebod Bølge er eksempler på nye opholdssteder ved vandet. Kommunen opfordrer også grundejere, private investorer og fonde til at etablere flere gode opholdssteder ved vandet, i takt med at havnen udbygges. Skuespilhuset

17 17 4 bedre ruter OG FORBINDELSER Målsætning Havnen skal have et sammenhængende net af gode forbindelser, så man nemt kan komme rundt på langs og på tværs af havnen. Der er også brug for mere synlige forbindelser ned til havnen fra baglandet. Vi vil gerne skabe en havn, hvor der er gode muligheder for gående, cyklende og løbende man har mulighed for både korte og lange ruter ruter af forskellig karakter og længde giver oplevelser, som viser Københavns forskellige havneområder der er tydelig afmærkning af forskellige ruter gode forbindelser på langs og på tværs af havnen giver nem adgang til alle dele af havnen gode forbindelser til og fra byen binder havnen naturligt sammen med de omkringliggende bydele en kombination af broer og havnebusser binder byen sammen på tværs af havnen. Christians Brygge Indsats Kommuneplan 2011 omfatter et sammenhængende cykelstinet, retningslinjer for promenader, for adgang til og på vandet m.m. Københavns Kommune forventer at opdatere grundlaget for kommuneplanens retningslinjer og kort i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2015, og her vil det blandt andet være muligt at sætte fokus på forbindelser omkring havnen. Bryggebroen Eksempel En ny bro fra Teglholmen til Nokken vil skabe meget bedre adgang til de store naturområder på Amager. En ny promenade fra Det Kongelige Bibliotek til Havnegade vil skabe bedre sammenhæng langs med vandet. Havnebus Barcelona Istanbul

18 18 5 en ren og indbydende havn Målsætning Københavns Havn skal være en ren havn, hvor man fortsat kan bade, fiske og dyrke vandsport. Badevand Københavns Havn er allerede kendt for sit rene vand og havnebade, men det kræver en stor og dyr indsats både at vedligeholde det store afløbssystem og tilpasse det til en større befolkning og de nye klimaudfordringer med store skybrud. For at kunne bade og dyrke vandsport i havnen er det stadig nødvendigt med et meget højt ambitionsniveau og en høj prioritet af vandkvaliteten i havnen. Affald En mere intensiv brug af havnen vil også resultere i mere affald ved og i havnen. Et problem, der allerede ses tydeligt ved Havneparken på Islands Brygge. Vi vil gerne have en havn, hvor der er flere gode badesteder rent og indbydende vand færre overløb med spildevand mindre affald ved og i vandet. Indsats Der skal stadig lukkes flere overløb til havnen, og mængden af spildevand skal fortsat reduceres. Nye udbygninger og klimatilpasninger skal udføres, så der er fokus på at fastholde og forbedre den gode badevandskvalitet. Med de mange nye brugere af havnen er det også nødvendigt med en aktiv indsat for at minimere mængden af affald i vandet. Slotsholmskanalen

19 19 6 en havn med en sund natur Målsætning Københavns Havn skal have en sund bestand af ålegræs og havgræs samt en sund og artsrig bestand af fisk og bunddyr. Københavns Havn Biologi Havnen er allerede i dag renere, end mange tror. I de lavvandede områder af havnen er der masser af sundt ålegræs og havgræs. Ud over det er der masser af bunddyr som krabber, snegle og muslinger. Der er også over 30 forskellige arter af fisk i havnen. Der er således et godt og sundt liv i havnen, som næsten er på højde med det i Øresund. Men der bliver stadig ledt spildevand ud i havnen ved kraftigt regnvejr. Det forurener både med næringsstofferne fosfor og kvælstof, samt bakterier og virus. Der er desværre også stadig mange tungmetaller - specielt kviksølv i havnens bund - fra tidligere industriudledninger. Vi vil gerne have en havn med sunde bestande af ålegræs, havgræs og fisk med færre overløb med spildevand med færre tungmetaller på havbunden. Indsats Det er vigtigt at beskytte de lavvandede områder med ålegræs og havgræs samt masser af fisk. Det er også vigtigt at bevare de store åbne vandrum med masser af lys. Der bør være mere fokus på naturformidling til børn og unge. Havnen byder på masser af muligheder. Københavns Havn

20 20 7 Events og midlertidige projekter Målsætning Københavns Havn skal give gode muligheder for midlertidig anvendelse og events. Havnen skal være et oplagt sted at eksperimentere, afprøve og teste nye tiltag for at udvikle mere permanente løsninger. Områder, som først skal byudvikles om flere år, kan nemt komme til at ligge øde hen. De områder kan i mellemtiden anvendes til midlertidige formål. Det gælder for eksempel dele af Refshaleøen. Der er både store åbne områder og mange gamle bygninger, som først skal byudvikles om flere år. Andre steder i havnen er der også områder, som ikke benyttes særligt aktivt. De indeholder mange gode muligheder for midlertidig anvendelse og events. Amsterdam Gode eksempler på midlertidige events og anvendelser af havnen er for eksempel Copenhagen Jazz Festival, Kulturhavn, Christiansborg Rundt, Copenhagen Harbour Race, cliff diving fra Operaen, Luftkastellet, Ofelia Beach og Halvandet. Vi vil gerne have en havn, hvor der er gode muligheder for midlertidige aktiviteter plads til events, festivaller og markeder nem administration af tilladelser til events m.m. Christianshavn Indsats Havnen er et oplagt område til midlertidige projekter, men i dag er det ofte meget besværligt at lave projekter i havnen. En fælles indgang til kommunen kunne gøre det nemmere at lave projekter i havnen. Kommunen vil derfor gerne arbejde for, at proceduren ved ansøgninger om midlertidige projekter i havnen bliver nemmere. Nordre Toldbod Enghave Brygge Amsterdam

21 21 8 Variation og plads til alle Målsætning Københavns Havn skal bevare sin variation og alsidighed med plads til erhverv, boliger, leg, motion og fester, men også områder hvor der er grønt og fredeligt. Der skal være plads til alle interessegrupper. Berlin Havnen bærer i dag stadig meget præg af den historiske erhvervshavn med høje kajkanter og lange lige promenader med belægninger af brosten og asfalt. Vi vil gerne skabe en havn, hvor der er mere stedvis variation i kajkanternes udformning et alsidigt udbud af muligheder plads til events og midlertidige projekter mere grønt ned til og langs med vandet mere variation i materialevalget. Indsats Havnen skal selvfølgelig både bevare sine historiske referencer og de steder, der allerede fungerer fint i dag. Men der skal også være plads til fornyelse og nye aktiviteter i havnen. Aktivitet og stilhed Der skal være plads til events som Kulturhavn, Copenhagen Jazz Festival og Distortion, men der skal også være steder med fred og ro. Berlin Gammelt og nyt I den gamle bydel skal havnen udvikles med stor respekt for den historiske by. I Sydhavnen er der derimod mere plads til afprøvning af nye løsninger og kulturtiltag. Fleksibilitet Det kræver både nytænkning, mod og fleksibilitet fra både borgere, grundejere, By & Havn og Københavns Kommune, hvis vi skal udvikle en mere mangfoldig og varieret havn. Barcelona Christianshavn Sydhavnen

22 22 anbefalinger Anbefalinger for udvikling af Københavns Havn Alsidighed og variation Det er vigtigt, at Københavns Havn kommer til at fremstå som en varieret og alsidig havn med plads til alle. Den skal være det oplagte sted at mødes, uanset om man skal mødes med vennerne, eller om man har brug for fred og ro. Det gode eksempel Københavns Havn skal udvikles til det gode eksempel på, hvordan man skaber plads til både den blå vandvej for de store skibe, havnebusser, kanalrundfart og for roklubber og den lille kajak samt til løberne, svømmerne og cafegæsterne. Havnen skal også være det gode eksempel på, hvordan man skaber gode opholdssteder og god adgang til og fra vandet. Sammenhæng og forbindelser Københavns Kommune vil arbejde med forbindelser omkring havnen - uden at lukke for sejladsen. Den samlede planlægning for et net af promenader og rekreative cykelruter er del af kommuneplanen. Det anbefales, at en gennemgang af ruter og forbindelser kan indgå i Kommuneplan Pas på miljøet i havnen De lavvandede områder af havnen bør opretholdes, da de er vigtige biologiske områder med ålegræs og masser af fisk. De store åbne vandområder i havnen bør også bevares, dels fordi de giver masser af udsyn og lys til havnen, dels fordi de giver plads til mange aktiviteter i havnen. De enkelte havnerum Der er stadig mange områder af havnen, der har et stort udviklingspotentiale, eller hvor potentialet for anvendelse ikke udnyttes godt nok. De forskellige havnerum har hver sin karakter og dermed potentiale. En bedre udnyttelse kan både sikres gennem den planlægning, der sker for omdannelse af havnerum og ved at prioritere forbedringer her i de kommende års budgetter. Sæt pris på havnen Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har ansvaret for en del kommunale områder omkring havnen. Forvaltningen vil arbejde med konkrete ideer og projekter og undersøge mulighederne for realisering både gennem fondsfinansiering og i de kommende års kommunale budgetter.

23 23 Proces og tidsplan Proces Åben dialog og samarbejde For at udvikle en god og alsidig havn er det nødvendigt med en bred og åben dialog om havnen. Kommunen holder derfor jævnligt møder med f.eks. By & Havn, lokaludvalg, fonde, grundejere, bygherrer, investorer, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Wonderful Copenhagen og mange andre interessenter. Kommunen vil selvfølgelig forsætte denne dialog for at få nye ideer og skabe lokalt ejerskab i forbindelse med udvikling af havnen. Udvikling Behov ændrer sig med tiden. Derfor forsøger denne vision ikke at beskrive konkrete løsninger, men kun at beskrive lokale behov og mere generelle løsninger. De analyser og projektforslag, der er nævnt herefter, vil komme med mere konkrete bud på områder og lokale løsninger. Københavns Kommune håber, at denne vision kan være med til at sætte retningen for udvikling af den gode byhavn med flere gode opholdssteder, bedre adgang og mere aktivitet. Fælles indsats At udvikle Københavns Havn er en kontinuerlig, kompliceret og stadig skiftende proces. På grund af de komplicerede ejerforhold og de mange involverede myndigheder er det ofte besværligt at gennemføre projekter i havnen. Selve udviklingen af havnen skal foregå som en iterativ proces - dvs. med gentagne analyser, udvikling, design og afprøvning - i stadig dialog med de mange interessenter. Københavns Kommune håber derfor, at foreninger, private og fonde vil være med til både at bidrage med og gennemføre mange nye gode ideer og projekter til udvikling af havnen. Inspiration udefra Københavns Kommune samarbejder allerede med en lang række lokale organisationer og med andre byer rundt om i verden. Det netværk vil vi selvfølgelig også bruge både til at få inspiration, men også til dialog om fremtidens mulige løsninger. tidsplan 2013 Havnen er din I perioden marts til juni 2013 afholdt Dansk Arkitektur Center (DAC) udstillingen Havnen er din, som var udarbejdet af DAC og flere fonde sammen med Københavns Kommune. Udstillingen har været med til at sætte fokus på udvikling af havnen. Ønsker til havnen Københavns Kommune vil i samarbejde med diverse interessenter gennemføre analyser, som skal afdække ønsker og behov for udvikling af havnen. Teknik- og Miljøforvaltningen har bl.a. lavet en spørgeskemaundersøgelse om borgernes ønsker til havnen i forbindelse med udstillingen på DAC i Høring af visionen Visionen "En havn af muligheder" sendes i efteråret 2013 i offentlig høring via kommunens høringsportal "Bliv Hørt". Resultatet af høringen vil indgå i udarbejdelsen af næste kommuneplan. Kajkant-katalog Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et kajkant-katalog, som er et inspirationskatalog for nye og mere alsidige kajkantløsninger for kommende projekter i havnen Den endelige plan Det forventes, at den endelige vision "En havn af muligheder" godkendes i Teknik- og Miljøudvalget og eventuelt Borgerrepræsentationen i løbet af Den fortsatte udvikling af en mere aktiv, varieret og indbydende havn vil ske inden for de rammer, som Kommuneplan 2015 udstikker. Realisering af konkrete projekter vil ske i takt med, at der findes finansiering. Det vil for Københavns Kommunes del sige i det omfang, der kan findes penge på de kommunale budgetter for de kommende år. Som led i den videre proces udarbejdes en udviklingsplan for den rekreative udvikling af havnen.

24 24 HAVNENS historiske udvikling Middelalderhavnen Københavns Havn har altid været den livsnerve, der løb gennem byen, og en stor del af byens aktiviteter har altid udspillet sig langs havnen. København var oprindeligt et lille fiskerleje, der lå der, hvor Gammel Strand og byens centrum ligger i dag. I det brede, åbne havneløb lå holme som Slotsholmen og Bremerholm/ Gammelholm. Handelshavnen Fra slutningen af 1100-tallet fik havnen en voksende betydning for byens handelsliv. Byens beliggenhed ud til Øresund medførte, at København hurtigt blev en attraktiv handelsby, og at byen hurtigt blev Danmarks rigeste og mest betydningsfulde by. Fra begyndelsen af 1500-tallet blev byens holme dannet eller udvidet (f.eks. Bremerholm/Gammelholm og Nyholm) og i 1619 begyndte man udbygningen af Christianshavn, ligesom man i 1671 anlagde Nyhavn, og Gammel Strand blev omdannet til en kanal med handelsskibe. Flådehavnen Efterhånden som byen voksede, var det ikke længere hensigtsmæssigt at have orlogsflåden liggende midt i byen. I 1680 begyndte man derfor at gennemføre en plan for at flytte flåden ud af byen. Området Holmen, der omfatter Nyholm, Frederiksholm og Arsenaløen, er en fællesbetegnelse for de holme, hvor man placerede flåden. Området var i mange år hovedbase for den danske flåde og var i omkring 300 år Danmarks største arbejdsplads. Industrihavnen I løbet af 1900-tallet blev der etableret en række store industrier langs havnen. Industrivirksomheder som B&W Skibsværft, De Danske Sukkerfabrikker, Aalborg Portland, Dansk Sojakagefabrik og H.C. Ørstedsværket blev etableret i denne periode og prægede frem til slutningen af det 20. århundrede havnens anvendelse. I samme periode voksede havnens betydning som færgehavn også. Den rekreative havn byhavnen Siden slutningen af 1990 erne er langt de fleste af industrivirksomhederne lukket, flyttet til de ydre dele af havnen eller helt ud af byen, hvilket har givet mulighed for at tilføre havnen et nyt liv. De frigjorte havnearealer har givet mulighed for at etablere Københavns nye bymiljøer ved vandet og gøre havnen tilgængelig for københavnerne. Havnen i dag I dag er Københavns Havn i høj grad en rekreativ havn med boliger ned til vandet, promenader, parker, roklubber, havnebade og et mangfoldigt og rekreativt liv. Projekter som Havneparken ( ) og Havnebadet ved Islands Brygge (2002) ændrede for alvor havnens image og københavnernes bevidsthed om og brug af havnen. Flere projekter som parken ved Havnegade, Kalvebod Bølge og havnebadene ved Fisketorvet og Sluseholmen er siden kommet til og er med til at gøre havnen til et varieret og livligt byrum midt i byen. Fakta om havnens historie Københavns Havn blev grundlagt i middelalderen omkring Fra var havnen en vigtig handelshavn. I 1600-tallet blev havnen kraftigt udbygget til flådehavn. I løbet af blev havnen også en vigtig industrihavn. Siden 1990 erne har mange industrivirksomheder forladt havnen. Fra 1990'erne og frem er der bygget mange nye boliger og erhvervsejendomme ved havnen.

25 havnens Udvikling 25 Aalborg Portland Lynetten ØK B&W Skibsværft Larsens Skibsværft Bremerholm/ Gammelholm Gammel Strand Slotsholmen Nyhavn 1671 Nyholm 1690 Stadsgraven Holmen 1692 Frederiksholm 1790 Christianshavn Frihavnen Prøvestenen B&W Skibsværft Dansk Sojakagefabrik H.C. Ørstedsværket Uniscrab MAN Aalborg Portland Ca Gammel kystlinje Virksomheder

26 26 projekter i havnen Mange projekter i havnen Der er allerede fuld gang i omdannelsen af havnen fra en industrihavn til en mere rekreativ havn. Projekter 2013 På kortet på modsatte side ses en del af alle de havnerelaterede projekter, der er i gang i Det er projekter som Kalvebod Bølge, cykelforbindelsen til Bryggebroen og nye broer over Inderhavnen ved Nyhavn. Kommende projekter Der er også masser af planer om nye projekter på tegnebrættet. På kortet er der derfor også medtaget et udvalg af disse potentielle projekter. Det er ikke nødvendigvis projekter, som er besluttet, men projekter eller ideer, som har været omtalt som mulige kommende projekter. På kommunens hjemmeside kan man finde informationer om store igangværende kommunale projekter: Børsgraven og Bro over Inderhavnen Kalvebod Bølge Sydhavnen 2012 Forslag til blåt støttepunkt, Refshaleøen

27 eksempler på projekter i havnen 27 Århusgade Havnebad LM-projektet Havnebad Blåt støttepunkt Kvæsthusbroen Inderhavnsbroer Papirøen Fiskemarked Blå rute Børsgraven Krøyers Plads Blå rute Ny bro Bryghusprojektet Cirkelbroen Kalvebod Bølge Ny bro Cykelforbindelse ved Bryggebroen Enghave Brygge Ny bro Ny bro Havnevigen Blåt støttepunkt Lystfiskerbro Ny skole Ny bro til Nokken Blåt støttepunkt Igangværende projekter 2013 Potentielle projekter

28 28 Udarbejdet af Københavns Kommune 2013 Foto Flyfoto - Henrik Schurmann Undervandsfoto - Orbicon Øvrige - Københavns Kommune

En havn. af muligheder. Visioner for mere byliv i Københavns Havn. Udkast maj 2013

En havn. af muligheder. Visioner for mere byliv i Københavns Havn. Udkast maj 2013 1 En havn af muligheder Visioner for mere byliv i Københavns Havn Udkast maj 2013 2 3 Forord en havn af muligheder indhold Et kæmpe potentiale Med denne strategi ønsker vi at sætte fokus på det kæmpe potentiale,

Læs mere

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder.

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder. Danmarks Naturfredningsforening, København Formand Rune Kjærgaard Lange, tlf. 23 37 40 02, e-mail runeklange@hotmail.com Web: www.dn.dk/koebenhavn official email: koebenhavn@dn.dk Til Teknik og miljøforvaltningen

Læs mere

4.22 Lys under vand Statuer under vand

4.22 Lys under vand Statuer under vand 4 RUTER OG FORBINDELSER 4.17 Brus Tilladt bølgebrus helt oppe ved kajens kant 4.18 Gejser Vandet som aktivt element inde på promenaden 4.19 Lys på vandoverfladen Visuel oplevelse på tværs af kanalerne

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr. Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag til udvalgsindstilling Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti Dette notat har baggrund i, at Borgerrepræsentationen den 29. marts 2007 tiltrådte et medlemsforslag stillet

Læs mere

En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn

En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn En havn af muligheder Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn 1 2 3 Forord en havn af muligheder indhold Et kæmpe potentiale Med denne vision ønsker Københavns Kommune at sætte fokus på det kæmpe

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010 Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn December 2010 FORSLAG Indhold Forord Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Politikkens principper 17 Evaluering af politikken

Læs mere

for broerne i Københavns Havn

for broerne i Københavns Havn ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR BROÅBNING for broerne i Københavns Havn Marts 2011 Revideret August 2014 FORORD INDHOLD FORORD Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Administrationsgrundlagets

Læs mere

Københavns Kommunes. kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET. KAJKANTKATALOG s1

Københavns Kommunes. kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET. KAJKANTKATALOG s1 Københavns Kommunes kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET KAJKANTKATALOG s1 s2 KAJKANTKATALOG Kajkant-kataloget er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Kommune (CPN, CBD, CTR,

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEN BLÅ PLAN 1 Fra kommuneplan til blå plan Kommuneplanen er den overordnede ramme for brug og udvikling af havneområderne. Men den foreskriver

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN

UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN KØBENHAVNS KOMMUNE 2015 INDHOLD INTRODUKTION 3 HAVNENS HISTORISKE UDVIKLING 4 HAVNENS TRE HOVEDAFSNIT 7 FRA VISION TIL

Læs mere

Referat fra borgermøde om ny bro over havnen 21. januar 2015 kl på Den Sorte Diamant. Ny bro over havnen

Referat fra borgermøde om ny bro over havnen 21. januar 2015 kl på Den Sorte Diamant. Ny bro over havnen Ny bro over havnen 1. DEL Oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Realdania. Spørgsmål og svar. 2. DEL Gruppediskussioner Deltagere: ca. 60 1. DEL Om den nye bro over havnen Lokaludvalgsformand, Bent

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner.

Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner.

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Udviklingsplan for havnen

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Udviklingsplan for havnen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om Udviklingsplan for havnen Baggrund I forbindelse med vedtagelse af visionen En Havn af

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM Program, 5.3.2009 afd. 7, spor 2, 8. semester Claus Nebelin, stud.: 3027 Forsidebilled: Daytime af Germaine Kruip (2004) INDHOLDSFORTEGNELSE Afdelingsmæssig

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Opsamling på dialogproces Generelt har holdningen til den nye cykel- og gangbro ved Vester Voldgade været positiv.

Opsamling på dialogproces Generelt har holdningen til den nye cykel- og gangbro ved Vester Voldgade været positiv. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4 Oversigt og opsamling på dialogprocessen Borgere, interessenter og andre interesserede er løbende blevet inddraget i dialog om

Læs mere

Tilladelse til etablering af kanaler ved Teglholmen Nord i Københavns Havn

Tilladelse til etablering af kanaler ved Teglholmen Nord i Københavns Havn COWI A/S Att.: Troels Wenzel Parallelvej 2 2800 Kgs Lyngby Sendt elektronisk til TRW@cowi.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for

Læs mere

Status for broer i Københavns Havn

Status for broer i Københavns Havn Bilag 3 Status for broer i Københavns Havn Oktober 2008 INDLEDNING I maj 2007 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen inden årsskiftet at fremlægge et forslag til en

Læs mere

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEBATOPLÆG TIL FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 1 Fra kommuneplan til blå plan Kommuneplanen er den overordnede ramme for brug og udvikling af havneområderne. Men den foreskriver ikke noget om vandfladernes

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring CHRISTIANSHAVNSRUTEN Oplæg til linjeføring Marts 2010 Udarbejdet af: TMF Center for Anlæg og Udbud Grontmij Carl Bro A/S Marts 2010 Københavns Kommune INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL 4 BAGGRUND 4 FINANSIERING

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK HAVNEGRUPPEMØDE 24.9.2015

BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK HAVNEGRUPPEMØDE 24.9.2015 BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK HAVNEGRUPPEMØDE 24.9.2015 Dagsorden 1) Orientering om borgermøde på biblioteket den 20.8 2) Status på igangsatte initiativer: - Wakeboardbane - Filmtorvet - Husbåde

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Pressemeddelelse. Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at skabe nyt liv og nye forbindelser på langs og på tværs af Københavns Inderhavn

Pressemeddelelse. Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at skabe nyt liv og nye forbindelser på langs og på tværs af Københavns Inderhavn Pressemeddelelse Realdania og Københavns Kommune samarbejder om at skabe nyt liv og nye forbindelser på langs og på tværs af Københavns Inderhavn Realdania og Københavns Kommune er i dialog om en yderligere

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Kommissorium for Gl. Havn

Kommissorium for Gl. Havn Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger

Læs mere

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014.

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014. Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen har sendt forslag til

Læs mere

Københavns Kommune, Center for Anlæg og Udbud Islands Brygge 37 1505 København V

Københavns Kommune, Center for Anlæg og Udbud Islands Brygge 37 1505 København V Københavns Kommune, Center for Anlæg og Udbud Islands Brygge 37 1505 København V Dato: 3.2.2009 Dokumentnr. 08/00637-32 Sagsbehandler: Natalya Møller Direkte tlf.nr.: 99 63 63 07 Deres reference: Principiel

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

DEN BLÅ STI. En ny rekreativ forbindelse i Amager Øst

DEN BLÅ STI. En ny rekreativ forbindelse i Amager Øst DEN BLÅ TI En ny rekreativ forbindelse i Amager Øst INDHOLDFORTEGNELE baggrund 4 Amager Øst Vandplan 5 Visionen Kort fortalt 6 Ny nærhed - større sikkerhed 7 Blå og Grønne stiforbindelser den blå sti 10

Læs mere

Byudvikling i Nordhavn

Byudvikling i Nordhavn Byudvikling i Nordhavn Ingvar Sejr Hansen Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen 12. oktober 2016 Masterplan for Nordhavn 33 Blå og grøn by Strukturplanen: Urbant tæt på Østerbro forlængelse af byen

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD DET FLYDENDE FORENINGSHUS FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København København Sekretariatschef Bente Lykke Sørensen, Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer, Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og Miljø Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen Agenda for dagens indlæg: Hvordan ser det samlede billede for Horsens Havn ud og hvor langt er vi kommet i planerne for omdannelse af arealerne til bylivsfaciliteter

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 28-04-2008 Sagsnr. 2008-50032 Dokumentnr. 2008-211820 Under forudsætning

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Ansøgning om puljemidler

Ansøgning om puljemidler Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Sport 2100 August 2010 Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Østerbro vokser. Der bygges til boliger og erhverv. Om få år begynder byggerierne i Nordhavnen. Det betyder, at vi bliver flere på Østerbro.

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Bydele i København pr.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/

Læs mere

Administrationsgrundlag for broåbning for broerne i københavns havn

Administrationsgrundlag for broåbning for broerne i københavns havn Administrationsgrundlag for broåbning for broerne i københavns havn 1 Indhold Forord Forord 2 Vision og formål 3 Baggrund 4 Rammer og forudsætninger 6 Administrationsgrundlagets principper 8 Evaluering

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER

METROPOL FOR MENNESKER METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt

Læs mere

Opfølgning på studietur

Opfølgning på studietur Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. august 2015 Opfølgning på studietur Opfølgning på studietur for Teknik & Byggeudvalget, 4-5. juni 2015 Torsdag den 4. juni 8.00 Afgang fra Esbjerg med De Blå Busser,

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

kalkbrænderiløbskaj et oplevelsesmekka med lokale kvaliteter

kalkbrænderiløbskaj et oplevelsesmekka med lokale kvaliteter kalkbrænderiløbskaj et oplevelsesmekka med lokale kvaliteter 2 COBE, SLETH, Polyform og Rambøll visionsoplæg Visionsoplægget her er Østerbro Lokaludvalgs bud på hvordan en rekreativ udnyttelse af Kalkbrænderiløbskaj

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere