Kristina Schou Madsen Filosofihistorie A Der ønskes en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken.
|
|
- Henrik Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Der ønskes en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken. Nærværende opgave omhandler en redegørelse for de antikke skeptikers argumenter mod metafysikken. Rapporten giver indledningsvis en overordnet diskussion af begrebet metafysik samt en overordnet gennemgang af senantikkens filosofi, i form af epikuræismen og stoicismen, som introduktion til skeptikernes overbevisning og livsanskuelse. I redegørelsen heraf behandler opgaven skeptikernes argumenter hovedsageligt mod den senantikke skoler samt Platon og Aristoteles metafysik. At skulle give et håndgribeligt og konkret svar på, hvad begrebet metafysik indebærer, fremstår som en umulig, uhåndgribelig og uendelig opgave. Der findes næppe en intuitiv forståelse af ordet og filosofferne imellem er dog også uenige om, hvorvidt begrebet skal forklares og ikke mindst forstås. Den generelle opfattelse peger på en bred definition af metafysikken, som værende en filosofisk disciplin, der beskæftiger sig med verdens grundlæggende beskaffenhed og dermed spørgsmål omkring, hvad der findes i verden og hvorfor. Hvad er der i virkeligheden i verden? Metafysikken er et genstandsområde, der er vanskelig endegyldigt at give et svar på og ofte ender diskussionerne i hvad der forekommer cirkulære behandlinger, som modsiger foreløbige teorier. De antikke filosoffer forsøger at svare på disse påtrængende og elementære spørgsmål, men formår ikke at nå til enighed. Metafysikbegrebet blev brugt for første gang af Aristoteles, der anvendte Metafysik som titel på hans værker, efterfulgt af Fysikken ; hermed peger brugen af ordet på en definition, af noget som kommer efter fysikken 1. Noget som ikke kan erkendes og opfattes på samme niveau som naturvidenskaben. Aristoteles fastlægger sin forståelse med ordene: en videnskab, der betragter det værende som værende og hvad der tilkommer det i sig selv 2. Der skal søges tilbage til principperne for de ting som eksisterer; dermed en læren om det værende og et begreb om det, som ligger uden menneskets erfaringsrækkevidde og kun lader sig opdage ved ren tankevirksomhed. Senantikken er betegnelsen for den periode der karakteriserer overgangen fra antikken til middelalderen. Epoken strækker sig fra ca. 300 f.kr til 300 e.kr og kendetegner en periode i nedgang, hvor bystaten kollapser og bringes uden for politisk indflydelse. Det udmunder i krige og 1 Friis Johansen (1998):342 2 Heidegger(1955):13 1
2 bekæmpelse folket imellem 3. Derved indtræder radikale forandringer i menneskets syn på tilværelsen, i forhold til den før normalaccepteret ulighed i samfundet fra Platon og Aristoteles overbevisning samt isolering fra de omkringliggende områder, til en position hvor alle individer er lige over for kongen, og den fundamentale hierarkiske placering i samfundet var overladt til en individuel plads, karakteriseret ved opfattelsen af, at man nu, er sig selv nærmest og det er i det indre, lykken skal søges 4. Hvad der udad tabtes, må vindes i det indre 5. Det enkelte menneske trækker sig tilbage i sig selv og det medfører en afmagt og rodløshed, som leder til en mere individuel verdensanskuelse 6. Det skeptiske indtryk af tilværelsen kommer til udtryk i forskellige retninger, dog alle med den skeptiske anskuelse til livet, som fører til et oprør mod den platoniske og Aristoteliske metafysiske opfattelse: Epikuræerne, stoikerne og skeptikerne fastslår, at hvis der findes sand erkendelse, må den nødvendigvis bero på sansningen 7. Derimod hævder sidstnævnte, at der skal findes et kriterium for sand erkendelse af sansningen, må sansningen nødvendigvis afvises som sand erkendelse. Fælles for de tre strømninger, er søgen efter sjælefred, men måden hvorved dette opnår er ganske forskellig. Epikur grundlagde den epikuræiske skole, hvis overbevisning beror i, at det gode liv opnås ved undgåelse af smerte og ophøjelse af lykke. Ifølge epikuræismens hedonistiske livsopfattelse opnås der sjælefred, hvis mennesket erkender, at universet er en enorm mekanisme, som guderne ikke kan gribe ind i. Det gode liv, er det gode liv for mig og det er ikke noget, som kan findes via en politik eller et fællesskab, som fx Aristoteles tidligere overbevisninger. Epikuræerne kritiserer Platons idelære og Aristoteles, ved afvisning af, at der findes en ideverden, der erkendes bag det sanselige. De deler sofisternes opfattelse af, at tingen er, som den forekommer mig. Navnlig sofisten Protagoras ekspliciterer denne holdning i Platons dialog Theaitetos, hvor han mener, at mennesket er alle tings målestok(homo mensura 8 ) og det væsentlige i en diskussion om sand- eller falskhed, afhænger af den som bedømmer. Om vinden er kold eller varm kan ikke afgøres objektiv, det er kun muligt at tale om verden som den fremtræder for mig 9. Der findes ikke andet end den sanselige verden og ifølge epikuræerne lever vi dermed i en passiv verden, da sansning er passivt. Ifølge Platon skulle vi stræbe ud over det givne, men epikuræerne hengiver sig 3 Jones (1970): ; Friis Johansen (1998): Friis Johansen(1998):512 5 Friis Johansen(1998): Jones (1970): Friis Johansen(1998): Jones(1970): 68 9 Jones (1970):67-68; Friis Johansen(1998):
3 til sansningens passitivitet. Ydermere forhindrer den øget politiske uro og det ustabile samfund mennesket i at virkeliggøre sig selv gennem relationer og sociale sammenhænge. Samtid med den epikuræiske skole opstod den stoiske skole, som henleder sin søgen efter sindsro, der beror på erkendelse af, at mennesket bare er et lille fragment af en grænseløs enhed. Stoikerne trækker på den unge Sokrates, som ikke lod sig bringe ud af fatning og bevarede sin ro i alle henseende. Dertil også i hans dødsstund 10. Senere er denne ro blevet betegnet som stoisk ro. Stoikerne forsøgte, ligesom epikuræerne og skeptikerne, at finde en slags sjælefred og i deres søgen fokuserede de på, at tage enhver af livets tilskikkelser med ro og ikke lade sig forfalde ved nedgang, men omvendt ej heller lade sig rive med af medgang, magt og rigdom 11. Det er tilstande som nemt kan forgå. Derpå konstruerede stoikerne en metafysik, som sagde, at der findes en orden i universet og at alt sker med nødvendighed. Hvis man derfor indser at lidelsen hører med til tilværelsen og mennesket ikke kan gribe ind og ændre skæbnen, bliver livet lettere at leve. Stoikerne tager afstand til, at mennesket kan virkeliggøre sig selv og opnå noget i verden. I stedet skal individet bevare fatningen og indse at intet er blivende. Det eneste sted mennesket kan finde ro, er i sig selv. Det er den eneste form for lykke, man kan gøre sig forhåbninger om. Med epikuræismen og stoicismen havde der længe været en skeptisk tradition inden for den senantikke filosofi. Den skeptiske tankegang kan dog spores længere tilbage endnu, til bl.a. Xenofanes, som regnes for den første skeptiker, der ekspliciterede, at selvom mennesket altid kan lære mere, kan det aldrig vide, hvornår det har nået den endelige sandhed: menneskets erkendelse er kun relativ 12. Samt fastslår Sokrates, i den erkendelsesmæssige tankegang, at det eneste han ved, er at han ikke ved noget 13. Dog mener han, at det er muligt at opnå viden. Med skeptikernes indtræden i senantikken, bliver den skeptiske tankegang for alvor slået fast med overbevisningen om, at alle forsøg på at finde sande begrundelser i filosofien, skal opgives, da mennesket ikke kan være sikker på noget som helst 14. Mennesket skal lære at leve med uvisheden. Det endelige mål for skeptikerne, er lige som epikuræerne og stoikerne, at opnå sindsro og dermed lykke. Forskellen beror, som nævnt, i hvordan dette opnås. Skeptikerne var kritiske over for de tidligere skolers filosofiske dogmatisme. Stoikerne opgav enhver metafysik og satte deres lid til 10 Jones(1970): Friis Johansen(1998): ibid.:67 13 Jones(1970): s ibid.:347 3
4 sansningen og mente at mennesket via systematiske iagttagelser kunne eksplicitere domme. Der er en orden og dermed er der en gud. Her standser stoikerne, mens skeptikeren forholder sig skeptisk og erklærer, at der ikke findes en gud, da al viden er sansebaseret, men sanseverden er for upræcis til, at der kan være noget sandt værende 15, mere om det i nedenstående afsnit. Antik skepticisme omfatter to skoler som begge tematiserer begrebet doubt. Den første skeptiske retning er opkaldt efter dens ophavsmand Pyrrhon pyrrhonismen, som aktivt nægtede at stole på noget som helst 16, mens den senere akademiske skepticisme startes af Arkesilaos, der praktiserede to skeptiske metoder bestående i, at præsentere to lige gode argumenter for hver side af en given sag samt at modbevise et hvilket som helst fremført argument. Karneades overtog ledelsen af akademiet og er kendt for i en forelæsning at have fremført Platon og Aristoteles teorier om retfærdighed, for så dagen efter at tilbagevise hele fremførelsen med beviser for inkonsistenser i deres dogmatiske systemer. Mennesket ejer ikke noget sandhedskriterium, hverken i sansning eller tænkning. Indholdet i en sanseforestilling falder sammen, ikke med tingen uden for, men med de forandringer i sjælen som voldes ved at den ting virker på os. Tingen i sig selv og sjælens virkning stemmer ikke altid overens. Derfor kan ingen have sikker viden om noget. Og dermed hviler ingen påstand på videnskabelig grund. At gennemføre et bevis er ugyldigt, da de forudsætninger man antager ligeledes skal bevises. Og dommen som forudsætningerne bevises med, skal bevises etc. Med denne overbevisning bliver Karneades sandsynlighedslæren teoretiske grundlægger, da det kun er muligt at tilnærme sig sandheden. Sextus Empiricus samlede skeptikernes værker, som fastslog, at skeptikerne ikke benægter at mennesket oplever det, som det oplever, men afviser at det har et grundlag for at acceptere perceptionen af objektet som værende ækvivalent med hvad tingen er i sig selv. Skeptikerne forsøger ikke at vælte menneskets ufrivillige godkendelse af følelsesmæssige sanseindtryk 17. Individet skal være i stand til at gøre sig indsigelser mod sanseindtryk og erkende, at der ikke er muligt at have sikker viden om noget som helst. Perceptionen kan have modstridende oplevelser af samme objekt: Skepticismen er, siger Sextus, den indstilling, hvor man ved at fremføre lige vægtige argumenter for og imod (isostheneia) ledes til suspension af meninger og derigennem til sjælefred. 18. Uden at tage et standpunkt slipper mennesket for strid og den vise lever i en tilstand af ro, som er et ideal for de senantikke skoler. Hvis individets tanker jager et indre begær efter sand 15 ibid.: Copleston(1946): ibid.: Friis Johansen(1998):599 4
5 viden, gør denne stræben mennesket ufrit og hindrer det i opnåelsen af sjælefred, men indser mennesket derimod at viden er usikker og relativ, kan det opnå sindsroen. Mennesket kan mene at ting forekommer dem blå, men de kan ikke fastslå at de er blå. Skeptikerne fastslår at sande forestillinger er en illusion. Skeptikernes kritik var rettet mod dogmatikken og den ubegrundede hævdelse af verdens beskaffenhed og afviste eksistensen af den platoniske, aristoteliske, epikuræiske samt den stoiske skolers metafysiske teorier. Førstnævnte skole blev modarbejdet med spørgsmålet om den virkelige eksistens af de fuldkomne ideer bag fænomenerne. I metafysikkens modsatte ende, befinder stoikernes forståelse af det værende sig, hvor deres teori gik tilbage til atomisterne og argumenterede for en materiel verden, der bestod af små fysiske partikler i bevægelse i tomt rum. Skeptikerne kritiserede denne metafysik med empiristiske modargumenter: Er der nogen sinde nogen som har set partiklerne? Er der nogen som har set det tomme rum? (I dag ved vi at det tomme rum findes). Ifølge skeptikerne skal individet stole på vores sanser, da disse er vores orienteringssted i forhold til virkeligheden. Hvad enten det er metafysiske domme eller noget som faktisk eksisterer, udfolder skeptikerne deres erkendelsesteori i forhold til domme og sanseerkendelse 19. Sanserne har en autoritet i forhold til menneskets erkendelse af verden. Men hvordan kan sanserne så både lede til erkendelse men også bedrage erkendelsen? Skeptikerne forklarer sig med at det ikke er sansningen i sig selv der bedrager, men derimod dommene. Det giver derfor ikke mening at sige at det ene er rigtigt og det andet er forkert, da det er i dommen, at fejltagelsen ligger. Jones opregner to grundargumenter som værende skeptikernes position, hvoraf den ene er en søgen efter et absolut kriterium. Før mennesket kan hævde et udsagns sandhed eller falskhed, skal der være et kriterium der giver mulighed for at evaluere sandhed 20 ; med et kriterium der hævder om noget er sandt eller falsk, kan opnås apodiktisk vished, men problemet består i, at der ikke kan nås et sådan absolut kriterium. Hvis nogle mener at tårnet er rundt, mens andre mener det er kantet, kan argumentet være, at man skal gå ud og se det. Men synet kan bedrage. Hvad så med at kontrollere med intersubjektivitet? Hvis alle med deres selvsyn kan se at tårnet er rundt, må det være sandt. Men det kriterium skal begrundes med et kriterium og imens suspenderes den oprindelig dom 21. Kravet for et absolut kriterium tvinger mennesket ud i en cirkulær ræsonnering, som udelukker en 19 Jones(1970): ibid 21 ibid.:350; Copleston(1946):414 5
6 mening om den oprindelige dom. Modsat skeptikerne tilkendegav stoikerne, at der fandtes et sådan absolut kriterium. Det andet argument betegner Jones som relativity-to-observer -argumentet 22, som går direkte ind på sansningen og kritiserer. Vi sanser forskelligt, da det enkelte individs sansning beror på den enkeltes indretning. Sanseorganet varierer fra art til art, fra individ til individ og fra øjeblik til øjeblik 23. Det kan ikke lade sig gøre at vurdere mellem vores egne sanseindtryk og andre arters sanseindtryk, for de har muligvis et andet sanseapparat og dermed en anden perceptuel oplevelse end mennesket. Verden tager sig forskelligt ud. Skeptikerne opregner 10 modes som fører til suspendering af mening: the first, based on the variety in animals; the second, on the differences in human beings; the third, on the different structures of organs of sense; the fourth, on the circumstantial conditions; the fifth, on positions and intervals and locations; the sixth, on intermixtures; the seventh, on the quantities and formations of the underlying objects; the eighth, on the fact of relativity; the ninth, on the frequency or rarity of occurence; the tenth, on the disciplines and customs and laws, the legendary beliefs and the dogmatic convictions (Sextus i Jones(1970): ) Dyr og mennesker opfatter ting forskelligt og der er endda også forskel på mennesker opfattelse imellem i forhold til meninger, evalueringer, smag, evner, vaner etc. Mennesket består af to elementer: krop og sjæl. Kroppens struktur og form varierer fra individ til individ; den kan være lille, stor, lys, mørk, tyk, tynd etc. og disse forskelligheder har indvirkning på sanseindtrykkene. De platoniske dogmatikere proklarerer at det er filosofferne som skal regere, men ifølge skeptikerne, kan intet flertal eller udvalg repræsentere den forskelligartede befolkning forskelligartethed vil føre til suspension of judgment 24. Ligeledes vil det femte argument føre til suspension, da ting eksempelvis set fra lang afstand kan forekomme stillestående og små, hvorved samme objekt på nærmere afstand, kan opfattes som store og i bevægelse 25. Man fristes til at tro at skeptikernes formål var, at slå tvivl om alt, ligesom den senere Descartes, men så yderlig bevæger de sig ikke. De mener stadig at vi er i berøring med virkeligheden. Hvis 22 Jones(1970): Jones (1970): ibid. 25 Pojman(1998):386 6
7 mennesket forholder sig skeptiske, kan det opnå stor viden; dog kan det ikke være ideelt endegyldigt at verificere en teori. Der kan aldrig opnås sikker viden om en teoris sandhed; individet kan aldrig vide hvordan verden skal forklares, men det kan altid komme et skridt nærmere. Karneades var tilknyttet Platons skole, men kendetegnet ved Platon var lige netop også at han var kritisk overfor, om man kunne opnå sikker viden, som udmundede i en nøjagtig beskrivelse af hvordan tingene er. Viden er jo noget andet, end det som sanserne kan bevidne om; viden om det sande ligger i ideerne bag fænomerne. Karneades mente at man kan opnå forskellige grader af sikkerhed inden for viden. Han påpeger lægevidenskaben som et eksempel på hvor mennesket via erfaringen gradvist kan nærme sig sandheden. Den kan aldrig endeligt opnås, men ved indsamling af empiri kan opnås større sandsynlighed. Skepticismen blev videreført af Descartes, dog i en lang mere radikal retning ved at tvivle om alt og fandt derved frem til det eneste sande, nemlig at jeg tænker, ergo jeg eksisterer. Ligeledes var Augustin inde i en kortvarig skeptisk fase, som havde betydning for den nyplatoniske filosofi. Augustin tilslutter skepticismens kritik af erkendelsesverden og at der er bestemte ting mennesket ikke kan tænke omkring verdens objektive beskaffenhed 26. Det eneste mennesket kan vide, er hvordan verden opfattes af os. Jf. Protagoras sansning af vindens temperatur som værende en subjektiv vurdering og siger derfor ikke noget om verden som den er i sig selv. Mennesket skal holde sig fra at dømme om verdens beskaffenhed og indse, at det ikke kan ændre noget og derved fokusere på os selv i stedet. 26 Friis Johansen(1998):741 7
8 Litteraturliste: Copleston, Frederick: A History of Philosophy vol 1: Greece and Rome. Image, 1946 Friis Johansen, Karsten: Den europæiske filosofis historie Antikken. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1998 Heidegger, Martin: Hvad er metafysik? Vintens Forlag A/S 1973 og DET lille FORLAG, Frederiksberg, 1994 Jones, W.T.: The Classical Mind A History of Western Philosophy Anden udg. Harcourt Brace Jovanovich College Publishers, 1970 Pojman, L: Classic of Philosophy. Anden udg. Oxford University Press. 8
- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereSofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist
Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse
Læs mereFilosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.
Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mere1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori
1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereOm at erkende verden den moderne filosofi
af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereFilosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereAristoteles om uendelighed
Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereDet samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.
1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk
Læs mereDen Skeptiske Udfordring
Den Skeptiske Udfordring Af Mikael Tuxen Johansen Vejleder Jakob V. H. Holtermann Filosofi og videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter, modul 2, forårssemester 2006 Fag: filosofi 1 INDLEDNING... 3
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs merePåske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...
Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955
Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig
Læs mereLogisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.
Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed
Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereMindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor
Mindfulness i hverdagen Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Program Hvad kan støtte os i mindful væren i hverdagen! Vores fysiske omgivelser: udendørs og indendørs!
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereGiv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen
Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereMindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk
Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereBorgens Store Filosoffer
Borgens Store Filosoffer af Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole. Der er mange måder, hvorpå vores politikere minder om de store gamle filosoffer. Det er ganske vidst ikke altid det indtryk, man får,
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereJohn C giver nogle gode råd om, hvordan man kan finde den sande stemme:
Sjælskontakt 1 Lad os begynde med sidste del af spørgsmålet fra sidst: Hvordan ved man, at man hører den sande stemme? John Z skriver: Jeg har selv oplevet at noget føles rigtigt og godt, og det var så
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereTal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.
1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereI Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige
Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mereVerdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium
Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...
Læs mereVejen til et behageligt liv
Vejen til et behageligt liv Epikur (341-270 f.v.t.) opsummerer i nedenstående brev til Menoikeus sine tanker om vejen til et godt, sundt, behageligt og roligt liv. Det drejer sig om fravær af ulyst, om
Læs mereI begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning
I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt
Læs mereIntroduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden
Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereHermann Schmitz nye fænomenologi
JAKOB WOLF KROP OG ATMOSFÆRER Hermann Schmitz nye fænomenologi EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereStudieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.
Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret
Læs mere