En trussel eller en mulighed for det danske byggeerhverv?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En trussel eller en mulighed for det danske byggeerhverv?"

Transkript

1 Globalisering! En trussel eller en mulighed for det danske byggeerhverv? Nyindustrialisering fremtidens byggeri og arkitektur? - side 2 Bygherrerne, driftsherrerne og Det Digitale Byggeri side 6 Virksomhedernes og arbejdskraftens mobilitet over grænserne i EU side 9 Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats side 13 Nogle udfordringer for byggesektoren set i lyset af fremtidens krav til bæredygtighed og klimaudvikling side 16 Debatoplæg til ATV-konferencen 30. april 2008 En del af projektet Fremtidens byggeerhverv Nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling ATV s Temagruppe 8 for Byggeri og bystruktur

2 2 Nyindustrialisering fremtidens byggeri og arkitektur? Anne Beim, professor, PhD, arkitekt MAA, CINARK Center for Industriel Arkitektur, Institut for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole Ny-industrialisering er et forholdsvis nyt begreb i dansk byggeri, selvom det dækker over en udvikling, der langsomt har taget form gennem flere år. Ny-industrialisering blev blandt andet lanceret i forbindelse med de diskussioner, som udsprang af Projekt Hus ( ), og kan betragtes som et ønske om at revitalisere drømmen om det industrialiserede byggeri. Prolog: Gammel-industri > ny-industri Ny-industrialisering kan kort defineres som en effektivisering af byggebranchen via nye tætte samarbejder og leveranceformer, gennemført brug af digitale værktøjer, samt øget fabriksproduktion og prefabrikata, hvor større samlede løsninger indgår i byggeriet og sidst men ikke mindst med fokus på kunde- og brugerbehov. Internationalt benævnes lignende produktionstænkning Mass Customization. 1 Samlet set vidner ny-industrialisering om en radikal ændring i den måde, byggeriets tilblivelsesprocesser tænkes på og den måde, branchen tror, byggeriet bedst lader sig organisere på i fremtiden. Til en vis grad udtrykker begrebet en byggepolitisk programerklæring, og flere centrale personer i byggeriets udviklingsmiljøer er også i flere omgange blevet bedt om at beskrive deres vision for, hvad det betyder. Således har både det hedengangne By- og Boligministerium og det nu byggeansvarlige Erhvervsministerium forsøgt at forankre visionen og ansvaret for udviklingen i branchen. Men til trods herfor har det endnu ikke været muligt at fremelske samme overbevisende entusiasme og fælles fodslag, som gjorde sig gældende ved forrige industrialiseringsbølge. I erkendelse af de mange kedelige erfaringer fra 60 erne og 70 erne har flere afvist tanken med naturlig skepsis, mens andre igen ser tiden moden til at udvikle eller genindføre en række strømlinede totalkoncepter som tager afsæt i nye organisations- og leveranceformer, byggeprocesser og produkter. Ny-industrialisering, i realiseret form, eller som udviklingsstrategi, er således primært båret af enkelte virksomheder og videnmiljøer, som ser potentialet i at investere deres ressourcer heri. Udviklingsindsatsen har af den grund været, og er stadig, spredt og ukoordineret med en tendens til at fokusere på delaspekter frem for hele problemkomplekset. Og med fokus alene på byggeerhvervets udvikling og produktivitetsoptimering er der mange sekundære, men væsentlige forhold, der ikke tages i betragtning herunder konsekvenserne for eksempelvis de boligsociale rammer, de driftsmæssige udgifter eller mulighederne for at skabe arkitektonisk kvalitet. Hvorom alting er, står byggeriet i dag med banebrydende, teknologiske muligheder betinget af udviklingen inden for materialeteknologi, digitale værktøjer og automatiserede fremstillingsprocesser. Ligeledes er de materialer og konstruktionsløsninger, som var uafprøvede og vovede i 60 erne, blevet forbedret og indarbejdet i konventionel byggeskik. Siden sidste industrialiseringsbølge har vi desuden etableret en større systematiseret viden og fået stor praktisk erfaring med, hvad der virker, og hvad vi for alt i verden skal forsøge at undgå! Forudsætningerne er således anderledes i dag og 1. Begrebet mass customization blev introduceret i bogen Future Perfect (1987) af den amerikanske forfatter og business-thinker Stan Davis, men slog først for alvor igennem med en anden amerikansk forfatter og business-thinker B. Joseph Pine ll s bog Mass Customization: The New Frontier in Business Competition, (1993). Se bl.a. for overblik. Lego er nok det første danske firma, der for alvor har implementeret mass customization-teknikker se bl.a. Et veludviklet internationalt eksempel er

3 3 burde i bedste fald danne et solidt grundlag for en optimering af byggeriet og for en udvikling af gode arkitektoniske løsninger. Dette overordnede perspektiv på ny-industrialisering som en fremtidig model for byggeriets udvikling og dermed de arkitektoniske muligheder kan diskuteres ud fra forskellige positioner og byder på følgende teser, som ikke nødvendigvis overlapper eller udelukker hinanden, men som er forsøgt beskrevet som modbilleder. Strukturændringer og nye organisationsformer TESE A: I fremtiden vil entreprenørselskaberne vokse til multinationale selskaber og blive tættere koblet til byggematerialeproducenter og leverandører, som overvejende vil være internationale. Entreprenørselskaberne vil enten være i stand til at levere totalkoncepter til salg eller vil indgå i faste, tætte samarbejder med store ejendomsudviklere. De vil dække både et nationalt og internationalt marked. Arkitekt- og ingeniørvirksomheder vil i denne sammenhæng arbejde inden for tre hovedområder: Branding. Rock star-virksomheden eller den internationalt anerkendte virksomhed vil være tilkoblet byggeprojekter som designkonsulent, der primært arbejder med billeder, formudtryk og branding. Produktion. Arkitekter og ingeniører er ansat i byggeindustrien, ofte som specialister eller i rådgivningsvirksomheder, der er i stald hos storproducenter af bygge- og bygningskoncepter. Service. Enmandstegnestuen eller den mindre virksomhed, som tager sig af mindre nybyggerier samt om- og renoveringsbyggeri arkitekt- og ingeniørrådgivning i klassisk forstand. ANTITESE B: Byggematerialeproducenter og systemleverandører vil i fremtiden samarbejde i dynamiske projektrelaterede organisationsstrukturer, hvor de sælger deres produkter og leverancer som samlede løsninger direkte til bygherrer og ejendomsudviklere. Byggevirksomheder vil forestå montage og arbejde i feltet mellem produktingeniør og arkitekt, hvor håndværk og byggekvalitet er i fokus. Spillere og markeder vil både være nationale og internationale. Arkitekt- og ingeniørrådgivere vil indgå som centrale integratorer, der udvikler, samler og koordinerer produkt- og procesfoløb i forbindelse med byggeri og de vil derfor være et afgørende mellemled mellem producenter, byggere og kunder. Industriel projektering systematiserede designprocesser TESE C: De nye industrielle vilkår vil reducere projekteringsandelen til fordel for konfigurering af systemleverancer. Konceptudviklingen vil derfor tydeligere fremstå som arkitekternes kernekompetence. At konfigurering af systemleverancer i stigende grad vil erstatte traditionel arkitektprojektering er et konkret fremtidsperspektiv. I dag er f.eks. næsten alle vinduer i det almindelige nybyggeri konfigurerede systemleverancer. Dermed ikke sagt, at arkitekterne nødvendigvis vil ophøre med at være involveret i traditionel projektering, men arbejdet vil i stigende grad ske som projektering af nye systemprodukter i leverandørregi. De arkitektfirmaer, vi kender i dag, må således følge bevægelsen fra faldende projektering mod stigende konfigurering for dermed at skulle indsnævre og præcisere en mere specifik arkitektkompetence, som måske i højere grad er konceptuelt orienteret. ANTITESE D: Ny-industrialisering vil resultere i et andet, langt mere systematiseret og standardiseret projekteringsforløb end de eksisterende og vil kræve specialiserede ingeniør- og arkitektfaglige kompetencer, herunder en større materiale-, produktmæssig og teknologisk viden. Således vil arkitektens fremtidige projekteringsarbejde bestå i integrerede designprocesser, som baseres på viden fra vigtige fagområder, som byggepraksis/-teknologi, produkt-engineering og materialevidenskab. Arkitekten vil dog stadig fokusere på bygningens brugsværdi og kontekstuelle forhold og vil være i stand til at koble viden og kvalitetsparametre på produkt og komponentniveau sammen med viden og kvalitetsparametre på helhedsniveau.

4 4 Det arkitektoniske værk eller bygge- og bygningskoncepter som repetèrbare hyldevarer TESE E: En bygning kan karakteriseres som et (industrielt) produkt bestående af afgrænsede, målbare enheder/moduler og egenskaber det kan som sådan defineres i sin helhed. Arkitektonisk kvalitet kan derfor specificeres og brandes efter kundeønsker mass customization. Bygningers egenskaber kan agere og forstås på forskellige og adskilte delniveauer, som ikke nødvendigvis forholder sig til de sammenhænge, hvor i de indgår. Det industrialiserede bygningsprodukt er standardiseret, kontekstløst primært formet af produktionsvilkår og markedsinteresser. Bygningers arkitektoniske kvalitet og værdi afgøres alene ud fra et spørgsmål om smag. ANTITESE F: En bygning er en kompleks helhed, hvor arkitektonisk bearbejdning kan medvirke til at skabe sammenhængskraft. Arkitekters generalistuddannelse og særlige fagkompetencer kan medvirke hertil og kan vanskeligt overtages af andre faggrupper. Arkitektonisk sammenhængskraft er en gennemgribende kvalitet, der binder en bygning sammen i en komposition, hvor delelementerne og deres egenskaber forholder sig til hinanden og virker sammen på et højere niveau. 2 Begrebet rækker ud over æstetik og design; for i stedet at bestå af en bredere udveksling mellem bygningens egenskaber, æstetiske såvel som funktionelle, tekniske, økonomiske, økologiske, tids- og kontekstrelaterede egenskaber osv. 3 Bygningers arkitektoniske kvalitet og værdi ses derfor altid i relation til almenmenneskelige behov, såvel som samfundsmæssige og kulturelle forhold. Epilog: Ny-industrialisering betragtet som Mass Customization og set i relation til arkitektur Ny-industrialisering i form af Mass Customization er en sammensmeltning af begreberne masseproduktion og kundetilpasning. Mass Customization har sit udspring i produktindustriens forsøg på at imødekomme stadig mere udtalte krav om, individuelle og fleksible, bruger- og konteksttilpassede produkter. Forretningskoncepter og teknologier, som knytter sig hertil, ses som dynamiske redskaber til at imødekomme (for)brugerens krav til et givet produkt eller deres ideer til dets videre udvikling og forbedring. Med IT-teknologiens indmarch er Mass Customization nu mulig indenfor moderne industriel produktion. Ofte fremhæves bilindustrien som en idealmodel, som byggeindustrien bør lære af et ideal, som især har været typehusindustriens. 4 Man må dog spørge, om ikke der er vigtige forskelle på biler og bygninger? Bilindustrien giver i dag den enkelte bruger mulighed for, uden ekstraudgifter, at konfigurere sin bil til en individuel løsning. 5 Et udbredt vilkår for bilers produktkonfiguration er, at variationsbredden ofte kun vedrører farver, overflader og lign., og at selve platformen kun kan tilpasses i et meget begrænset omfang. Variationsmulighederne ligger sent i produktionsprocessen, og brugeren har derfor en relativt stor afstand til den platform, som bilproduktionen er baseret på. Platformen er således kun indirekte værdiskabende for den almindelige bruger, da de værdier, som tilsyneladende er direkte værdiskabende for forbrugeren, netop ligger i valgmulighederne i de overfladiske variationer i aptering og design, samt i karakteren af de interfaces, der binder aptering og platform sammen områder, som rummer begrænsede innovationsmuligheder »Arkitekturbegrebet forstås her som den sammenhængskraft, der opstår ved udarbejdelse af overordnede koncepter, principper, fortællinger eller intentioner, gennem udformning, proportionering og indbyrdes komposition af et bygningsværks delelementer.«mikkelsen, Beim, Hvam og Tølle (2005) SELIA Systemleverancer i byggeriet, s. 9. Jensen, Kasper Vibæk og Beim Anne (2006) Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces. Forskningsprojekt. København, CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, s Se bl.a. Mikkelsen, Beim, Hvam og Tølle (2005) SELIA Systemleverancer i byggeriet, s , Beim (2005), i CINARK sætter fokus: Industrialiseret arkitektur, CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, s. 19 og 68, samt prisopgaven Nye Generationer af byggekomponenter (2003), s Se f.eks. prisopgaven Nye Generationer af byggekomponenter (2003), s , hvor den seneste udvikling hos General Motors beskrives.

5 5 I byggeriet har platformen råhuset en mere direkte betydning for brugeren, end platformen i bilproduktionen har. Råhusets konstruktion er altafgørende for de rumlige/organisatoriske muligheder, og brugerens indflydelse på udformningen kan i visse tilfælde være mere direkte men er det naturligvis ikke altid. Det gælder f.eks. i store sammenhængende boligkomplekser, hvor grundstrukturen ligger lige så fast som grundstrukturen i en bil. De råhussystemer eller byggekoncepter, der ligger bag det enkelte byggeri, bestemmer dettes evne til at kunne imødekomme ændringer over tid. En variationsbredde, der inkluderer de rumlige/organisatoriske muligheder og dermed dybere og måske mere reelt værdiskabende variationsmuligheder, fordrer derfor, at selve platformen kan varieres, og at variationen og dermed mulige innovationer kan indføres tidligere end hidtil i processen. 6 Man kan derfor argumentere for, at hvis byggeri og arkitektur mere generelt skal kunne produceres industrielt med et fleksibelt udfaldsrum 7, dvs. skal kunne konfigureres og mass-customizes, må det ske på en anden og mere kompleks måde end for biler. Arkitektur er koblet på verden på en anden måde. Med fleksibelt udfaldsrum antydes det, at der hverken kan være tale om et endeligt antal muligheder eller om, at alt er muligt. Den kreative arkitektoniske designproces kombineret med bl.a. bruger- og kontekstspecifikke forhold, samt regionale og kulturelle strømninger og traditioner, nye skærpede energikrav og bæredygtige løsninger kræver en særlig grad af åbenhed i de (industrielle) systemer, der skal kunne generere og virkeliggøre denne arkitektur en åbenhed, der ikke på samme måde ser ud til at være til stede i lignende systemer indenfor den mere almindelige produktindustri Det er her vigtigt at understrege, at det i arkitektonisk sammenhæng ikke kun er et spørgsmål om tidlig eller sen indflydelse. En bygnings arkitektoniske kvalitet bæres igennem i hele processen og i alle faser men de tidlige faser/beslutninger/designløsninger er ofte altafgørende for hele forløbet og for, om kvaliteten i sidste ende kan slå igennem i slutresultatet. 7. I modsætning til det begrænsede udfaldsrum i de gammelindustrielle teknikker. 8. Epilogen er en resumerende omskrivning af deludsnit fra Arkitektur og Mass Customization af Thomas Ryborg Jørgensen (2007), CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole.

6 6 Bygherrerne, driftsherrerne og Det Digitale Byggeri Henrik L. Bang, sekretariatsleder i Bygherreforeningen, medlem af styregruppen for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Peter Hauch, chefkonsulent i Gentofte Kommune, formand for Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg Det Digitale Byggeri er et offentligt støttet brancheinitiativ, der skal fremme en digitalisering af byggeprocessen for at forbedre produktivitet og konkurrenceevne i den danske byggesektor. Det diskuteres her, hvordan udviklingen af Det Digitale Byggeri ser ud fra bygherrernes og driftsherrernes perspektiv med særlig fokus på, hvordan udviklingen placerer den danske byggesektor i en globaliseret kontekst. Status for implementeringen af Det Digitale Byggeri Implementeringen af Det Digitale Byggeri 9 er gået ind i sit andet år, idet bekendtgørelserne, der tvangsdigitaliserer de statslige bygherrer fra 1. januar 2007, udrulles trinvis. Fra 1. januar 2008 omfatter kravene også renovering og bygningsvedligehold, og fra 1. januar 2009 træder krav vedr. BMF (beskrivende mængdefortegnelser) og DBK (dansk byggeklassifikation) efter planen også i kraft. Udviklings- og implementeringsstrategien bag Det Digitale Byggeri har været i videst muligt omfang at udnytte markedskræfterne og lade dem udgøre drivkraften i udviklingsprogrammet både i udviklingsprocessen og under implementeringen af resultaterne. De statslige bygherrer har erklæret sig villige til at være den markedsmæssige drivkraft for implementeringen gennem at stille krav om bestemte former for IT-anvendelse i egne byggerier, og andre er fulgt trop. Det er lykkedes gennem kombinationen af støttet udvikling, statslig kravstillelse og fælles implementeringsindsats at skabe koncepter, der opfattes som vedkommende langt ud over de statslige bygherrers kreds, og som har givet genlyd også internationalt. Dette ud fra en relativt begrænset udviklingsindsats. Dog forholder det sig sådan, at der stadig er nogle udviklingsmæssige udeståender i forhold til f.eks. BMF, DBK mv. Disse hængepartier skaber barrierer for etableringen af det samlede og sammenhængende dataflow mellem byggeriets parter, som de forventede produktivitetsforbedringer i høj grad baserer sig på. Det er derfor af betydning for initiativets succes, at byggeriets parter fortsat og aktivt medvirker til at lukke eksisterende huller. Det er også tydeligt, at der på niveauet under de udviklede koncepter og de dertil hørende krav, er behov for hjælpeværktøjer til at støtte branchens implementering. Behovet gælder fastlæggelse af nye branchepraksis i form af nye metoder og nye IT-værktøjer. Bygherreforeningen har f.eks. (med støtte fra Implementeringsnetværket og BoligfondenKuben) involveret sig i udviklingen af et værktøj til specificering af data ved digital aflevering (en webbaseret kravkonfigurator), som på en nem måde guider bygherren eller driftsherren gennem de valg, der skal træffes vedr. overlevering af data fra byggeprocessen til videre anvendelse i driftsfasen. 9. Erhvervs- og Byggestyrelsen har været primus motor i initiativet med Realdania som væsentlig finansiel bidragsyder og med BIPS som central aktør i udviklingsaktiviteterne. De statslige bygherrer har været aktive i afprøvningen af koncepterne, foruden at de gennem bekendtgørelser er blevet underlagt en række krav om anvendelse af digitale metoder. Byggeriets organisationer har i det såkaldte Implementeringsnetværk med støtte fra blandt andet EU bidraget til implementeringen af de digitale metoder bredt i byggesektorens virksomheder. Se i øvrigt

7 7 Bygherrernes og driftsherrernes rolle Fra begyndelsen har Det Digitale Byggeri haft som mål, at man skulle kunne udnytte data gennem hele en bygnings livscyklus fra idé til nedrivning. Bemærk, at begge disse aktiviteter ligger i bygherrens og driftsherrens regi. Repræsentanter for specielt de statslige bygherrer har således fra begyndelsen været involveret i drøftelserne om udformningen af Det Digitale Byggeri. Også i Projektrådet for Det Digitale Byggeri 10 har en række forskellige bygherrer været repræsenteret. Alligevel lader det til, at Det Digitale Byggeri på det indholdsmæssige plan har fået sat særlig fokus på byggeprocessen i traditionel forstand. Dette skyldes til dels, at udviklingsmiljøerne typisk har rod i rådgiverbranchen, men også, at der på kundesiden har været en relativt ubevidst og unuanceret stillingtagen til egne behov. Der har manglet en samlet forståelse for samspillet mellem bygherre- og driftsherreaktiviteter, hvilket har haft en negativ indflydelse på lysten og evnen til at implementere resultaterne. Det er uheldigt, når det netop er bygherrernes egeninteresser, der skulle drive udviklingen gennem markedet og medvirke til at overvinde suboptimeringen og konservatismen blandt branchens andre parter. I det hele taget har diskussionen af de strategiske udviklingsmuligheder i digitalisering blandt bygherrer og driftsherrer først taget rigtig fart de seneste 1-2 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er kommet mere fokus på strategiske overvejelser om ejendomsporteføljestyring, facilities management, totaløkonomi osv. Skal bygherrekrav fortsat være drivkraften i Det Digitale Byggeri, og skal bygherrekravene brede sig fra statens byggerier til hele den øvrige branche, må der i de kommende år gøres en målrettet indsats for at synliggøre bygherrernes og driftsherrernes egeninteresser. Disse interesser er af meget forskellig art og rækker lige fra bygherrens deltagelse i byggeriets tidlige faser og til langt ind i driftsfasen, hvor IT-anvendelsen kan understøtte netop de områder, som de seneste år har sat fokus på strategisk porteføljestyring, facilities management, totaløkonomi, strategisk vedligehold, mv. Udviklingen kan ikke blot iagttages herhjemme, men også internationalt. Perspektiver for den danske byggesektor Set fra den danske byggesektors perspektiv har den fortsatte udvikling af byggeriets IT-anvendelse især interesse på følgende områder: Som en produktivitetsindsats, der løbende kan bidrage til, at høje omkostninger for byggeri ikke leder til underkonsumption med deraf afledte uheldige kvantitetsmæssige eller kvalitetsmæssige konsekvenser, f.eks. ved forringelse af bolig- og erhvervsbygningsstandarden, ghettodannelse mv. med produktivitetsfald og samfundsmæssige omkostninger på andre områder til følge (f.eks. højere sygelighed og børnedødelighed). Som en specialiseringsindsats, der løbende kan bidrage til at opretholde danske byggevirksomheders hjemmemarked i en tid, hvor en stadig større del af den manuelle produktion som af naturgivne årsager altid vil være relativt stor udføres af arbejdskraft eller virksomheder med rødder i de nye lande i Europa, og som kan danne basis for ekspansion og samarbejder på europæisk og globalt plan. Her kan serviceydelser uden for det traditionelle byggeområde såsom ekspertise, der ved hjælp af IT udnytter sammenhængen mellem bygge- og driftssituationen, være et vækstområde af særlig interesse. Som en udviklingsindsats for rådgivende og udførende virksomheder, som sætter dem i stand til at fastholde eller udvide europæiske eller globale markedsandele gennem at flytte deres ydelser endnu et niveau op i byg- 10. Projektrådet fungerer som bestyrelse for Det Digitale Byggeri. Rådet rådgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen om den overordnede retning og fremdrift i initiativet og tager stilling til strategien for det samlede initiativ. I udbudsfasen har rådet haft en rådgivende funktion. I gennemførelsesfasen følges gennemførelsen af aktiviteterne, herunder læringsnetværket. Som støtte for rådets arbejde gennemføres en løbende evaluering af initiativet. Alle medlemmer er personligt udpeget af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

8 8 geriets værdikæde, og dermed kvalificere sig til at vinde opgaver alene eller som partnere på det globale marked. Som en udviklingsindsats for softwarevirksomheder, som sammen med danske investorer og developers kan udvikle principper, systemer, metoder og værktøjer (herunder IT-værktøjer) baseret på danske erfaringer, som kan tilfredsstille ejendomsforvaltere worldwide. Det nationale perspektiv er på kort sigt det vigtigste. Men det lige så klart, at det på lidt længere sigt handler om at udnytte den kvalitetsfordel og de stolte traditioner, vi har i Danmark for at passe på vores bygninger og øvrige fysiske strukturer, på en sådan måde, at de kan bidrage til systemudvikling, som udover at understøtte vores egen produktivitetsudvikling også kan gøres til genstand for eksport. En indikation af fremtidens vækstmuligheder for den danske byggesektor kan findes i det faktum, at det danske marked for byggeri er blandt de mest modne i verden med højt forbrug og stor etableret bygningsmasse samt at Danmark huser nogle af verdens fremmeste servicevirksomheder med tilknytning til det byggede miljø. Målrettet digitalisering med sigte på bygherrers og driftsherrers formulerede behov kan virke som katalysator i udnyttelsen af dette potentiale.

9 9 Virksomhedernes og arbejdskraftens mobilitet over grænserne i EU Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri Bo Sandberg, økonom, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) Med EU-udvidelsen i 2004 skete der en betydelig tilstrømning både af virksomheder og arbejdskraft fra nærområderne. Omvendt har omfanget af danske virksomheders internationalisering og mobilitet over grænsen inden for byggeri og anlæg i samme periode varieret betydeligt afhængigt af branche. EU består i dag af et Indre Marked med 27 lande og 493 millioner indbyggere. 11 Flere lande primært Balkanlande og Tyrkiet står klar i kulissen. Der er gennem årene fra tid til anden i den danske debat blevet råbt ulven kommer og udtrykt en lidt smålig frygt for, at Danmark ville blive oversvømmet af økonomiske flygtninge og social turisme fra de andre EU-lande. Det var imidlertid først med EU-udvidelsen i 2004, at der skete en betydelig tilstrømning både af virksomheder og arbejdskraft fra nærområderne og styrken i denne migration (særlig fra 2006 og frem) er vel nok kommet bag på de fleste. Tilstrømningen af arbejdskraft har primært været efterspørgselsdrevet og er i bygge- og anlægsbranchen en følge af en historisk højkonjunktur med knaphed på indenlandsk arbejdskraft. Udover dette meget håndgribelige kvantitative influx som også er synligt for folk uden for byggebranchen f.eks. i skikkelse af de mange polske og litauiske nummerplader i gadebilledet må man stille de relevante spørgsmål om, hvordan branchens mere strukturelle udvikling påvirkes af den nye virkelighed på EU s Indre Marked og af globaliseringen i det hele taget. Her tænkes bl.a. på efterspørgsel, udbud, mobilitet, organisationsgrad, arbejdsmiljø og løndannelse. Virksomhedernes mobilitet over grænserne i EU Erfaringerne fra de sidste 25 år viser følgende hovedtendenser: 1) Byggeriets rådgivende virksomheder er blevet europæiske virksomheder. For ingeniørfagets vedkommende skyldes det fremkomsten af nogle meget store aktører, der enten har oprettet afdelinger i andre lande eller er fusioneret på tværs af grænserne. For arkitektfagets vedkommende skyldes det især, at mange virksomheder deltager i konkurrencer i udlandet, hvilket fører til etablering af midlertidige eller permanente kontorer i andre lande. 2) Komponent- og materialeproducenter er, som dele af industrien betragtet, det hjørne af byggeerhvervet, som er blevet mest internationaliseret både på europæisk og globalt plan. Det er sket via omfattende opkøb/fusioner de seneste 15 år. Det samme er tilfældet med byggevaredistributører. 3) For de udførende byggevirksomheder har grænseoverskridende aktivitet især udfoldet sig gennem store virksomheders etablering af datterselskaber over grænser (f.eks. NCC, Skanska, Veidekke). De mindre og mellemstore virksomheder opererer kun lejlighedsvist i grænseregionerne (Sverige og Nordtyskland) og meget 11. Siden etableringen i 1957 har EU oplevet flere udvidelsesrunder: I 1973 indtrådte Danmark sammen med Storbritannien og Irland. I 1980 erne blev de dengang ret tilbagestående, forhenværende militærdiktaturer Spanien, Portugal og Grækenland optaget. I 1995 blev EU s tyngdepunkt igen skubbet lidt i nordeuropæisk og velstående retning med Sverige, Finland og Østrigs indtræden. I 2004 heledes den kolde krigs åbne sår så med The Big Bang hvor 10 nye primært Øst- og centraleuropæiske lande kom med i den europæiske familie. I 2007 blev EU igen udvidet med Rumænien og Bulgarien.

10 10 sjældent over større afstande. Udover de begrænsninger, der ligger i simpelt volumen, skyldes dette fravalg især erfaringerne fra 1980 erne, hvor en del af virksomhederne søgte opgaver over længere afstande og blev påført betydelige tab. Ud over opkøb og fusioner er de store udførende virksomheder i stigende omfang begyndt at foretage materialeindkøb i udlandet. For eksempel køber mange entreprenører tegl, vinduer og lignende i andre europæiske lande. 4) De voksende ejendomsinvesteringer på tværs af grænserne har kun i beskedent omfang smittet af på byggeerhvervets virksomheder. I langt de fleste tilfælde benytter ejendomsinvestorer lokale virksomheder. Delkonklusion I: Jo nærmere man kommer byggepladsen, desto mere lokalt funderede er de medvirkende virksomheder. Arbejdskraftens mobilitet over grænserne i EU Ifl. Danmarks Statistik beskæftigede det danske byggeerhverv i 2007 ca personer, der efter underkategorier er fordelt som følger: Reparation & vedligeholdelse (33,2%) Nybyggeri og tilbygning (27,0%) Anlægsvirksomhed (14,2%) Kontorarbejde (14,0%) Ikke på arbejde (ferie, sygdom, undervisning, vejrlig mv.) (8,0%) Anden byggevirksomhed (3,6%) Samlet byggebeskæftigelse ,0%) Forskningsinstitutionen FAOS under Københavns Universitet skønner, at der primo 2008 var ca udenlandske byggevirksomheder (flest tyske) og ca østarbejdere alene i det danske byggeerhverv. Læs et resumé af undersøgelsen/download rapporten her: Dette meget håndgribelige resultat af det indre marked har især kunnet iagttages fra En dekomponering af tallene primo 2008 giver et indtryk af, hvilke kanaler arbejdskrafttilstrømningen kommer fra og dermed også hvilke organisatoriske enheder, der primært har bidraget til beskæftigelsesstigningen for så vidt angår udenlandsk arbejdskraft. Tallene er dog behæftet med betydelig usikkerhed: Udstationerede fra virksomheder i hjemlandet: ca Direkte ansatte i danske virksomheder: ca Vikarer ca. 600 Selvstændige erhvervsdrivende ca. 100 Illegale arbejdere??? Konjunktur vs. struktur Ret hurtigt efter at den buldrende højkonjunktur i byggeriet satte ind i 2004/2005, skiftede scenen på byggeriets arbejdsmarked, således at der siden har været en betydelig overskydende efterspørgsel. På bundlinien er det derfor udbudssiden, der har været den begrænsende faktor for aktivitetsniveauet dvs., om der har kunnet tilvejebringes tilstrækkelig arbejdskraft samt de fornødne byggematerialer.

11 11 I perioden har konjunktursituationen ført til, at der både har været plads til og brug for al den inden og udenlandske arbejdskraft, man har kunnet opdrive. Tilstedeværelsen af den udenlandske arbejdskraft har dermed løftet såvel byggeaktivitet, offentlige finanser og økonomisk vækst i signifikant grad. Fra og med 2008 forventes et vist konjunkturtilbageslag i byggeriet. Det er dog noget usikkert, hvor kraftigt det vil blive. På kort sigt har den udenlandske arbejdskraft fra Tyskland og Polen fungeret som en aktivitetsmæssig buffer det er det håndtag, som det er lettest for virksomhederne at regulere på. Det er dog absolut ingen selvfølge, at det fortsat vil være tilfældet, når/hvis der kommer et kraftigere konjunkturtilbageslag. Med hensyn til arbejdskraftens internationalisering/globalisering, kan man bedre tale om regionalisering, idet arbejdskraften fortrinsvis kommer fra nærområderne. Det har i øvrigt altid været kendetegnende for håndværksfagene, at bygningsarbejdere har søgt udenlands ja, det var før i tiden et led i selve uddannelsen. Og i EU s indre marked giver det ikke mening at forsøge at stoppe tilgangen af udenlandske bygningsarbejdere. Det er derimod vigtigt at gøre noget ved arbejdsforholdene. Det er åbenlyst, at mange arbejder under meget dårlige og egentlig ulovlige forhold, og der tegner sig tydelige konturer af et A- og et B-arbejdsmarked. Løndannelse De økonomiske lærebøger tilsiger, at det forøgede udenlandske arbejdsudbud har en vis løndæmpende effekt. Det kan heller ikke afvises, at tilstedeværelsen af udenlandsk arbejdskraft har taget toppen af byggeriets lønstigningstakt og dermed fungeret som en slags overtryksventil. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, har det dog til og med 2007 i altovervejende grad været de traditionelle udbuds- og efterspørgselsforhold (samt overenskomsterne), der har bestemt løndannelsen: Når byggeaktiviteten går ned, trækkes lønstigningerne med ned og omvendt. Sammenhæng mellem byggebeskæftigelse og arbejderløn Antal beskæftigede, 4 kvartalers glidende gennemsnit Beskæftigelsesudvikling (venstre akse) Lønudvikling (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, samt DA-lønstatistik, 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 Figur 1. Sammenhæng mellem byggebeskæftigelse og arbejderløn Årlig lønstigning (%), 4 kvartalers glidende gennemsnit

12 12 Delkonklusion II: For det første kan de senere års buldrende højkonjunktur i byggeerhvervet meget vel have sløret nogle mere underliggende, strukturelle ændringer. F.eks. er det et åbent spørgsmål, om der fremover fortsat i samme omfang vil blive ført årlige, lokale lønforhandlinger på virksomheder, hvor en kritisk masse af de ansatte udgøres af udenlandsk arbejdskraft, der måske snarere aflønnes efter den overenskomstfastsatte mindsteløn? For det andet kan man se EU s østudvidelse som en udløsningsmekanisme for en række andre bekymringer, vi har i den danske (og europæiske) byggebranche, der jo traditionelt har været et afskærmet hjemmemarkedserhverv. Det drejer sig f.eks. om: Lav forskningsindsats og produktivitetsudvikling; meget begrænset efteruddannelse; risiko for lav status i befolkningen; pres fra sort og illegalt arbejde samt gør-det-selv; uigennemsigtig konkurrence på byggematerialer. For det tredje er der en varig udfordring for så vidt angår rammebetingelserne omkring migrantarbejdskraften, der helt klart er kommet for at blive. Her tænkes bl.a. på bolig- og skatteforhold.

13 13 Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats Forskningschef, civilingeniør, ph.d. Kim Haugbølle, Statens Byggeforskningsinstitut Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats er jævnligt blevet analyseret og debatteret. Der har især været fokuseret på, at byggeforskningen er for spredt, at der er for lidt byggeforskning og at det er det forkerte, der forskes og udvikles i. Undersøgelser af byggeriets forsknings- og udviklingsindsats Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats er jævnligt blevet analyseret og debatteret 12. Fælles for disse kortlægninger og analyser er, at de i større eller mindre grad beskæftiger sig med tre beslægtede problemstillinger: 1. Byggeforskningen er for spredt. 2. Der er for lidt byggeforskning. 3. Det er det forkerte, der forskes og udvikles i. Nedenfor vil disse tre problemstillinger blive berørt med udgangspunkt i Haugbølle & Clausen (2002) og Byggeforskningsudvalget (2002). Spredt dansk byggeforskning? Det fremføres ofte, at den offentlige danske bygge/boligforskning er uoverskuelig og fragmenteret. Det er korrekt, at bygge/boligforskningen er spredt på mange forskellige aktører, men langt størstedelen af den offentlige bygge/boligforskning er koncentreret på i dag fire centrale forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der har bygge- /boligforskning som primært arbejdsområde. De fire institutioner er: Aalborg Universitet (primært Statens Byggeforskningsinstitut, Institut for Bygge og Anlæg og Institut for Arkitektur og Design) Danmarks Tekniske Universitet (primært BYG DTU) Kunstakademiets Arkitektskole i København Arkitektskolen i Århus Hertil kommer den private selvejende institution Teknologisk Institut (Division Byggeri), som indtager en særlig rolle som brobygger mellem offentlige forskningsinstitutter og private virksomheder. Udover kerneinstitutionerne findes en lang række andre forsknings- og udviklingsinstitutioner, der jævnligt udfører bygge-/boligrelaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, men i mere beskedent omfang. Desuden findes en lang række støtteinstitutioner (knowledge brokers), som ikke selv udfører forskning, men som yder støtte til forskning og udvikling (FoU), iværksætter og koordinerer FoU, leverer videninput, indgår i formidlingen af forsknings- og udviklingsresultater eller på anden måde fungerer som katalysatorer i eller for en forandringsproces. Endelig er de offentlige finansieringskilder for bygge-/boligforskning spredt på en lang række ministerier og styrelser, fonde, forskningsråd, EU og nordiske organer. For lidt forskning og udvikling i dansk byggeri? Omfanget af FoU ved de offentlige kerneinstitutioner var i 1999 ca. 175 mio. kr. Hertil skal lægges indsatsen ved andre offentlige forskningsinstitutioner, som skønnes at udgøre ca mio. kr. Den samlede offentlige FoU 12. Se f.eks. Christoffersen & Bertelsen 1990; Boligministeriet 1993; Bang 1997, Dræbye 1997; "Det Offentlige Forskningsudvalg for Byer og Byggeri" 2000.

14 14 inden for bygge/boligområdet kan derfor opgøres til ca mio. kr. Niveauet har ikke ændret sig nævneværdigt siden da. I mellemtiden er dog etableret en række nye såkaldte Realdania forskningscentre. Nedenstående tabel 1 giver en oversigt over FoU-årsværk og -udgifter hos de offentlige kerneinstitutioner og i de private virksomheder indenfor ressourceområdet bygge/bolig. Af diskretionshensyn er primære erhverv og fremstillingserhverv slået sammen, og det samme gælder for støtteerhverv og serviceerhverv. Som det fremgår af tabel 2, blev der i 1999 udført FoU i de private virksomheder inden for ressourceområdet bygge/bolig for ca. 1,6 mia. kr. Det er umiddelbart et overraskende højt niveau for FoU-udgifter. Opgørelsen medregner da også en betydelig FoU-indsats hos bl.a. de rådgivende ingeniører, som sandsynligvis hører til i andre ressourceområder. Samlet har rådgiverne en forskningsaktivitet svarende til knap 500 mio. kr. om året. Der er desuden en meget begrænset FoU-aktivitet i den udførende del af ressourceområdet (ca. 38 mio. kr. årligt). Tabel 1. FoU-årsværk og FoU-udgifter indenfor byggeriet (1999) FoU-årsværk FoU-udgifter (mio. kr.) Offentlig i alt offentlige kerneinstitutioner offentlige øvrige institutioner Privat i alt Primær- og fremstillingserhverv Støtte- og serviceerhverv Ressourceområdet i alt Kilde: Særkørsel fra Analyseinstitut for Forskning og beregninger i Haugbølle & Clausen (2002), tabel 5. Note: Opgørelsen er foretaget efter, hvor FoU-indsatsen er udført, og ikke efter finansiering. Der er meget store forskelle på, hvor stor FoU-indsatsen er inden for ressourceområderne. Ressourceområdet medico/sundhed er den absolutte topscorer, mens ressourceområdet møbler/beklædning ligger i bunden. Ressourceområdet bygge/bolig placerer sig i midten, men stadig langt under gennemsnittet. Tabel 2. Ressourceområdernes FoU-udgifter 1 Forskningsudgifter Ressourceområde FoUudgifter (mio. kr.) Værditilvækst (mio. kr.) FoU-andel af værditilvækst Medico/sundhed ,52 % IT/kommunikation ,97 % Øvrige erhverv ,48 % Bygge/bolig ,15 % Fødevarer ,98 % Energi/miljø ,31 % Transport ,73 % Møbler/beklædning ,38 % I alt ,63 % 1 Tallene i tabellen omfatter ikke indkøb af forskningsydelser, men alene virksomhedernes egen indsats. Kilde: Analyseinstitut for Forskning (2001b: 139), ressourceområdestatistik (Danmarks Statistik 2001) og særkørsel fra Analyseinstitut for Forskning (alle tal er fra 1999). Turisme er udeladt. Egne beregninger.

15 15 En væsentlig del af forskningsaktiviteten finder sted i ressourceområdets fremstillingserhverv (vinduer, døre, VVS, elektrisk materiel mv.). Der findes ikke detaljerede opgørelser, som gør det muligt at opgøre de private forskningsaktiviteter i tilknytning til byggeri mere nøjagtigt. Relevante forskningstemaer? Aktiviteterne ved kerneforskningsinstitutionerne dækker følgende forskningsområder: Byggeteknik Energi Indeklima Arkitektur Miljø Produktivitet og kvalitet Informations- og kommunikationsteknologi Funktion og brugere Tidligere kortlægninger af FoU-aktiviteten i byggesektoren (se f.eks. Dræbye 1997) har fremhævet, at der er behov for at styrke forskningen inden for flere områder. Det gælder f.eks. byggeprocessens organisering, informations- og kommunikationsteknologi og miljø. Det var desværre ikke været muligt inden for denne kortlægnings rammer at afdække, hvor mange ressourcer, der anvendes på hvert af disse forskningsområder.

16 16 Nogle udfordringer for byggesektoren set i lyset af fremtidens krav til bæredygtighed og klimaudvikling Institutleder, lic.techn. Jacob Steen Møller DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet Almindeligvis regnes med, at 40 pct. af Danmarks (og Europas) energiforbrug kan henføres til forbrug i bygninger, hvor bl.a. opvarmning, installation og apparater vejer tungt. Byggesektoren skal derfor yde et væsentligt bidrag til udviklingen hen imod større energieffektivitet og dermed en bæredygtig samfundsudvikling med en reduceret klimapåvirkning. Energieffektivt byggeri som Lead Market i EU Erfaringen viser, at byggesektoren sjældent frivilligt udfører mere energirigtigt byggeri, end krævet i lovgivningen. Ofte vil et mere energirigtigt byggeri kræve en højere initial investering, som ikke genvindes af investoren. Derfor er det vigtigt for udviklingen, at kravene strammes, og at opfyldelsen kontrolleres. Både i EU og fra dansk politisk hold erkender man denne markedsfejl. Et af Kommissionens svar, er at gøre området til Lead Market, hvor regulering skal medvirke til en accelereret indførelse af energieffektivt byggeri. Den største satsning har været indførelsen af Energy Performance of Buildings Directive (EPBD), som følges op med et direktiv omkring anvendelse af vedvarende energikilder. Fordi kravene i Danmark har været højere end i andre EU-lande, har byggesektoren i Danmark haft en mulighed for at vise resten af EU, hvorledes energirigtigt byggeri udføres samt for at eksportere varer og viden. Men det er sidste udkald; f.eks. har Danmark ikke fulgt med passivhus-bølgen i Tyskland. Innovationen i den danske byggesektor hæmmes af, at der mangler visioner og incitamenter til at gå ud over minimumsreglerne. Før EPBD indgik installationerne ikke i energiberegninger og energimærkning. Dette har nu ændret sig. Det betyder bl.a., at man fra starten af et byggeri må overveje, hvilken energiforsyning og hvilke installationer, der tænkes anvendt. Dermed har den rådgivende ingeniør en mulighed for at komme med i byggeriet på et meget tidligere tidspunkt, da behovet for integreret energi- og bygningsdesign vil være stigende. Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse Der bygges nyt i et årligt omfang på ca. 1 pct. af den bestående bygningsbestand. Når der bygges nyt, er der langt fra altid tale om, at nyt byggeri erstatter bestående. For at gøre byggesektoren som helhed mere bæredygtig, er der derfor et stort behov for også at stimulere en energimæssig effektivisering af den eksisterende bygningsbestand. Det vil kræve nye incitamenter at stimulere udviklingen af en sådan effektivisering. En mulighed er at basere ejendomsværdiskatten på, hvor energirigtig boligen er, eller at skabe billige og fleksible finansieringsmuligheder, som godtgør reducerede, løbende omkostninger til energiforbrug. Hvordan kan byggesektorens forskellige parter bidrage? Forsk eller forsvind Bæredygtigt byggeri drejer sig om andet end isolering. For at opnå det ypperste i ressourceeffektivt byggeri, er det nødvendigt at anlægge et helhedsperspektiv på bygningerne, hvor isolering bliver set i sammenhæng med elforbrug, varmetilskud, drift af bygningsinstallationer og bygningens brug. Der er behov for, at yderligere ressourcemæssig optimering af byggeriet ikke kompromitterer kvaliteten af indeklimaet. Byggeriet skal være både bestandigt og æstetisk tilfredsstillende.

17 17 Disse krav til byggeriet er i visse tilfælde indbyrdes modstridende og påkalder sig derfor en tværgående, eller integreret optimering. Det kræver en betydelig forskningsindsats at udvikle mulige løsninger for byggeriet, så optimeringspotentialet udnyttes fuldt ud. Der er brug for mere langsigtede forskningsaktiviteter. Vi ser, at både EU s og danske forskningsprogrammer hovedsageligt støtter projekter med en meget kort vej fra forskning til faktura. Kun med hensyn til energiforsyning ses projekter, der er mere langsigtede med en omsætning i praksis om måske først år. LavEByg Innovationsevnen i byggeerhvervet er for ringe. Byggebranchens virksomheder har ikke tradition for på egen hånd at udføre en stor forsknings- og udviklingsindsats på områder, der ikke umiddelbart og på forholdsvis kort sigt knytter sig til deres egen hovedaktivitet. Videninstitutionerne anklages traditionelt for ikke at være udadvendte nok, og deres succeskriterier er i et vist omfang bundet til forskningsresultaternes anvendelighed. Et middel til at overvinde disse barrierer er netværksdannelse. LavEByg netværket (www.lavebyg.dk) er et eksempel på et sådan netværk. LavEByg er et "Højteknologisk netværk for integrerede lavenergiløsninger på bygningsområdet", som støttes økonomisk af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. LavEByg skal sikre, at det store potentiale for energibesparelser realiseres (60-80 pct. over de næste ca. 40 år) både i forbindelse med nybyggeri og ved energirenovering af eksisterende bygninger. Gennem stimulering af forskning og udvikling i de nødvendige teknologier søger netværket at virkeliggøre visionen om velfungerende bygninger med godt indeklima og uden behov for fossile brændsler. Regeringens videncenter for energirigtigt byggeri Information, distribuering af viden og uddannelse er vigtige forudsætninger for en generel indførelse af lavenergi- og bæredygtigt byggeri. I mange tilfælde er der tilgængelige løsninger, men viden bliver ikke overført til industrien. Et øget samarbejde mellem industri og forskningsinstitutioner er vigtigt. Regeringsgrundlaget 2007 foreslår etablering af et Videncenter for energirigtigt byggeri. Energieffektivitet er hverken cool eller hot Energirenoveringsprocessen er besværlig for den private boligejer. Den bør overtages af professionelle, som i stil med køkkenfirmaer og andre livstilsleverandører overtager proces og ansvar. I praksis kunne det ske ved en langt mere aktiv opfølgning på energimærkningsordningen, således at opdatering af energimærket automatisk udløste et tilbud på anbefalingerne, der blev tilsendt ejeren. Arkitektoniske udfordringer Bæredygtigt og energirigtigt byggeri skal gå godt hånd i hånd med arkitektonisk vellykket byggeri. For at et byggeri kan betegnes som vellykket i alle henseender, er det vigtigt at dets funktionelle og tekniske ydeevne planlægges i sammenhæng med, at dets æstetiske udtryk fastlægges. Fremover vil byggeriet i stigende omfang blive baseret på systemløsninger og mindre på unika. Mens systemløsningerne måske er økonomisk rationelle og kan udformes, så de tekniske og ressourcemæssige forhold er optimeret på en god måde, bliver det en udfordring at udvikle metoder, som samtidig giver arkitektur/design og muligheden for individuel prægning gode kår. Driftsøkonomi og energibesparelser For tiden skærpes kravene til bygningers energimæssige ydeevne og minimale ressourcebelastning, og prisen på byggevarer og arbejdsløn er stigende. Byggesektoren må udvikle systemer og metoder, som dokumenterer den langsigtede økonomiske og miljømæssige bæredygtighed.

18 18 Integreret design proces Krav til formindsket energiforbrug og forbedret indeklimakvalitet er blevet parametre, som er ligeså bestemmende for bygningens udformning som arkitektonisk kvalitet. Energiforbrug, bygningsudformning (æstetik) og indeklima er indbyrdes afhængige, og mange beslutninger under bygningsdesignprocessen er afgørende for både energiforbrug og indeklima. Nogle af de mest betydende parametre for energiforbrug og indeklima er rumdybde og - højde samt vinduesstørrelse. Grundlæggende designbeslutninger, som involverer disse parametre, bør derfor ikke alene blive foretaget ud fra arkitektoniske præferencer. Hvis hele bygningsudformningen indgår i en samlet optimeringsdesignproces, der indvejer energiforbrug og indeklima sammen med arkitektonisk kvalitet, kan godt, bestandigt og bæredygtigt byggeri skabes af et designteam bestående af arkitekter og ingeniører uden, at det fordyrer byggeriet. Bygningsdesign Energiforbrug Indeklima Traditionel sekventiel projektering. Bæredygtighed En brancheaccepteret designproces, der ikke behandler bygningsdesign, energiforbrug og indeklima som separate og enkeltstående problemer, ville kunne realisere det fulde potentiale af de lavteknologiske tiltag, som er til rådighed i dag, og som er det vigtigste instrument på vejen mod bæredygtigt byggeri. Metoden forudsætter en holdningsændring hos branchens aktører, en accept af, at også byggebranchen skal arbejde efter produktudviklingsmetoder kendt fra konsumindustrien, og at der skal udvikles værktøjer, som kan understøtte en integreret designproces. Bygningsdesign Energiforbrug Indeklima Integreret design.

19 Infrastruktur Bæredygtighed og byggeri vedrører også på flere måde vores fælles infrastruktur. Alle bygningerne indgår i et trafiksystem og et (energi-)forsyningssystem. Alligevel er langt de fleste energitiltag i byggesektoren rettet mod optimering på det enkelte hus, selvom optimering på systemniveau ofte vil være samfundsøkonomisk mere rationalt. Der er derfor behov for langsigtede visionære og bindende planer for indfasning af lavenergi byggeri i trafik og energisystemerne. Sådanne planer kan pga. det meget lange perspektiv (30+ år) ikke alene baseres på økonomiske og tekniske fremskrivninger, men må indeholde et stort element af vision og vilje. Man kan drage en parallel til det danske trafiksystems hovedstruktur; det store motorvejs-h og den københavnske Fingerplan. Begge disse planer blev baseret på driftige visioner og ikke på økonomiske og tekniske prognoser. Byggesektoren bør indgå i udviklingen af de nye visioner for energi- og trafikinfrastrukturen på meget langt sigt. 19

Systemleverancer i byggeriet

Systemleverancer i byggeriet CINARK sætter fokus Systemleverancer i byggeriet Af Anne-Mette Manelius, Cand. Arch, forskningsassistent og Rikke-Julie Schaumburg Müller, Cand. Arch, forskningsassistent Artikel, CINARK Januar 2006, bragt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Sunshine House 2008. Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house

Sunshine House 2008. Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house Agenda 1. Velkommen (Teknologisk Institut, Nordicom, VIB) 2. Præsentation af dalbygård helhedsplan (Vicedirektør Stig Isaksen kolding kommune)

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Workshop om byggepolitisk strategi: Samlet præsentation. Axelborg 20. november 2013

Workshop om byggepolitisk strategi: Samlet præsentation. Axelborg 20. november 2013 Workshop om byggepolitisk strategi: Samlet præsentation Axelborg 20. november 2013 Tema Session III I. Virksomhederne i byggebranchen skal geares til lønsom vækst Samlet udfordring og underfordringer (fra

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor INDUSTRIELLE LØSNINGER Den industrialiserede arkitektur udfordrer den klassiske forestilling om det fuldendte arkitekturværk

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Gentoftes kommentarer og overvejelser. Bygningschef ark maa Peter Hauch Gentofte Kommune

Gentoftes kommentarer og overvejelser. Bygningschef ark maa Peter Hauch Gentofte Kommune Gentoftes kommentarer og overvejelser Bygningschef ark maa Peter Hauch Gentofte Kommune Bygningsforvaltning eller FM? Gentofte Kommunes bygninger i tørre tal 296 +/- bygninger eller bebyggelser Ca. 500.000

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Sunshine House 2008. Produkt & Systemudvikling igennem konsortier

Sunshine House 2008. Produkt & Systemudvikling igennem konsortier Produkt & Systemudvikling igennem konsortier Formål Energirigtige byggeløsninger Industrialisering af bygge-komponenter, produkter og løsninger til energirigtig byggeri Innovation (etablering af højtydende

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere