En trussel eller en mulighed for det danske byggeerhverv?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En trussel eller en mulighed for det danske byggeerhverv?"

Transkript

1 Globalisering! En trussel eller en mulighed for det danske byggeerhverv? Nyindustrialisering fremtidens byggeri og arkitektur? - side 2 Bygherrerne, driftsherrerne og Det Digitale Byggeri side 6 Virksomhedernes og arbejdskraftens mobilitet over grænserne i EU side 9 Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats side 13 Nogle udfordringer for byggesektoren set i lyset af fremtidens krav til bæredygtighed og klimaudvikling side 16 Debatoplæg til ATV-konferencen 30. april 2008 En del af projektet Fremtidens byggeerhverv Nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling ATV s Temagruppe 8 for Byggeri og bystruktur

2 2 Nyindustrialisering fremtidens byggeri og arkitektur? Anne Beim, professor, PhD, arkitekt MAA, CINARK Center for Industriel Arkitektur, Institut for Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole Ny-industrialisering er et forholdsvis nyt begreb i dansk byggeri, selvom det dækker over en udvikling, der langsomt har taget form gennem flere år. Ny-industrialisering blev blandt andet lanceret i forbindelse med de diskussioner, som udsprang af Projekt Hus ( ), og kan betragtes som et ønske om at revitalisere drømmen om det industrialiserede byggeri. Prolog: Gammel-industri > ny-industri Ny-industrialisering kan kort defineres som en effektivisering af byggebranchen via nye tætte samarbejder og leveranceformer, gennemført brug af digitale værktøjer, samt øget fabriksproduktion og prefabrikata, hvor større samlede løsninger indgår i byggeriet og sidst men ikke mindst med fokus på kunde- og brugerbehov. Internationalt benævnes lignende produktionstænkning Mass Customization. 1 Samlet set vidner ny-industrialisering om en radikal ændring i den måde, byggeriets tilblivelsesprocesser tænkes på og den måde, branchen tror, byggeriet bedst lader sig organisere på i fremtiden. Til en vis grad udtrykker begrebet en byggepolitisk programerklæring, og flere centrale personer i byggeriets udviklingsmiljøer er også i flere omgange blevet bedt om at beskrive deres vision for, hvad det betyder. Således har både det hedengangne By- og Boligministerium og det nu byggeansvarlige Erhvervsministerium forsøgt at forankre visionen og ansvaret for udviklingen i branchen. Men til trods herfor har det endnu ikke været muligt at fremelske samme overbevisende entusiasme og fælles fodslag, som gjorde sig gældende ved forrige industrialiseringsbølge. I erkendelse af de mange kedelige erfaringer fra 60 erne og 70 erne har flere afvist tanken med naturlig skepsis, mens andre igen ser tiden moden til at udvikle eller genindføre en række strømlinede totalkoncepter som tager afsæt i nye organisations- og leveranceformer, byggeprocesser og produkter. Ny-industrialisering, i realiseret form, eller som udviklingsstrategi, er således primært båret af enkelte virksomheder og videnmiljøer, som ser potentialet i at investere deres ressourcer heri. Udviklingsindsatsen har af den grund været, og er stadig, spredt og ukoordineret med en tendens til at fokusere på delaspekter frem for hele problemkomplekset. Og med fokus alene på byggeerhvervets udvikling og produktivitetsoptimering er der mange sekundære, men væsentlige forhold, der ikke tages i betragtning herunder konsekvenserne for eksempelvis de boligsociale rammer, de driftsmæssige udgifter eller mulighederne for at skabe arkitektonisk kvalitet. Hvorom alting er, står byggeriet i dag med banebrydende, teknologiske muligheder betinget af udviklingen inden for materialeteknologi, digitale værktøjer og automatiserede fremstillingsprocesser. Ligeledes er de materialer og konstruktionsløsninger, som var uafprøvede og vovede i 60 erne, blevet forbedret og indarbejdet i konventionel byggeskik. Siden sidste industrialiseringsbølge har vi desuden etableret en større systematiseret viden og fået stor praktisk erfaring med, hvad der virker, og hvad vi for alt i verden skal forsøge at undgå! Forudsætningerne er således anderledes i dag og 1. Begrebet mass customization blev introduceret i bogen Future Perfect (1987) af den amerikanske forfatter og business-thinker Stan Davis, men slog først for alvor igennem med en anden amerikansk forfatter og business-thinker B. Joseph Pine ll s bog Mass Customization: The New Frontier in Business Competition, (1993). Se bl.a. for overblik. Lego er nok det første danske firma, der for alvor har implementeret mass customization-teknikker se bl.a. Et veludviklet internationalt eksempel er

3 3 burde i bedste fald danne et solidt grundlag for en optimering af byggeriet og for en udvikling af gode arkitektoniske løsninger. Dette overordnede perspektiv på ny-industrialisering som en fremtidig model for byggeriets udvikling og dermed de arkitektoniske muligheder kan diskuteres ud fra forskellige positioner og byder på følgende teser, som ikke nødvendigvis overlapper eller udelukker hinanden, men som er forsøgt beskrevet som modbilleder. Strukturændringer og nye organisationsformer TESE A: I fremtiden vil entreprenørselskaberne vokse til multinationale selskaber og blive tættere koblet til byggematerialeproducenter og leverandører, som overvejende vil være internationale. Entreprenørselskaberne vil enten være i stand til at levere totalkoncepter til salg eller vil indgå i faste, tætte samarbejder med store ejendomsudviklere. De vil dække både et nationalt og internationalt marked. Arkitekt- og ingeniørvirksomheder vil i denne sammenhæng arbejde inden for tre hovedområder: Branding. Rock star-virksomheden eller den internationalt anerkendte virksomhed vil være tilkoblet byggeprojekter som designkonsulent, der primært arbejder med billeder, formudtryk og branding. Produktion. Arkitekter og ingeniører er ansat i byggeindustrien, ofte som specialister eller i rådgivningsvirksomheder, der er i stald hos storproducenter af bygge- og bygningskoncepter. Service. Enmandstegnestuen eller den mindre virksomhed, som tager sig af mindre nybyggerier samt om- og renoveringsbyggeri arkitekt- og ingeniørrådgivning i klassisk forstand. ANTITESE B: Byggematerialeproducenter og systemleverandører vil i fremtiden samarbejde i dynamiske projektrelaterede organisationsstrukturer, hvor de sælger deres produkter og leverancer som samlede løsninger direkte til bygherrer og ejendomsudviklere. Byggevirksomheder vil forestå montage og arbejde i feltet mellem produktingeniør og arkitekt, hvor håndværk og byggekvalitet er i fokus. Spillere og markeder vil både være nationale og internationale. Arkitekt- og ingeniørrådgivere vil indgå som centrale integratorer, der udvikler, samler og koordinerer produkt- og procesfoløb i forbindelse med byggeri og de vil derfor være et afgørende mellemled mellem producenter, byggere og kunder. Industriel projektering systematiserede designprocesser TESE C: De nye industrielle vilkår vil reducere projekteringsandelen til fordel for konfigurering af systemleverancer. Konceptudviklingen vil derfor tydeligere fremstå som arkitekternes kernekompetence. At konfigurering af systemleverancer i stigende grad vil erstatte traditionel arkitektprojektering er et konkret fremtidsperspektiv. I dag er f.eks. næsten alle vinduer i det almindelige nybyggeri konfigurerede systemleverancer. Dermed ikke sagt, at arkitekterne nødvendigvis vil ophøre med at være involveret i traditionel projektering, men arbejdet vil i stigende grad ske som projektering af nye systemprodukter i leverandørregi. De arkitektfirmaer, vi kender i dag, må således følge bevægelsen fra faldende projektering mod stigende konfigurering for dermed at skulle indsnævre og præcisere en mere specifik arkitektkompetence, som måske i højere grad er konceptuelt orienteret. ANTITESE D: Ny-industrialisering vil resultere i et andet, langt mere systematiseret og standardiseret projekteringsforløb end de eksisterende og vil kræve specialiserede ingeniør- og arkitektfaglige kompetencer, herunder en større materiale-, produktmæssig og teknologisk viden. Således vil arkitektens fremtidige projekteringsarbejde bestå i integrerede designprocesser, som baseres på viden fra vigtige fagområder, som byggepraksis/-teknologi, produkt-engineering og materialevidenskab. Arkitekten vil dog stadig fokusere på bygningens brugsværdi og kontekstuelle forhold og vil være i stand til at koble viden og kvalitetsparametre på produkt og komponentniveau sammen med viden og kvalitetsparametre på helhedsniveau.

4 4 Det arkitektoniske værk eller bygge- og bygningskoncepter som repetèrbare hyldevarer TESE E: En bygning kan karakteriseres som et (industrielt) produkt bestående af afgrænsede, målbare enheder/moduler og egenskaber det kan som sådan defineres i sin helhed. Arkitektonisk kvalitet kan derfor specificeres og brandes efter kundeønsker mass customization. Bygningers egenskaber kan agere og forstås på forskellige og adskilte delniveauer, som ikke nødvendigvis forholder sig til de sammenhænge, hvor i de indgår. Det industrialiserede bygningsprodukt er standardiseret, kontekstløst primært formet af produktionsvilkår og markedsinteresser. Bygningers arkitektoniske kvalitet og værdi afgøres alene ud fra et spørgsmål om smag. ANTITESE F: En bygning er en kompleks helhed, hvor arkitektonisk bearbejdning kan medvirke til at skabe sammenhængskraft. Arkitekters generalistuddannelse og særlige fagkompetencer kan medvirke hertil og kan vanskeligt overtages af andre faggrupper. Arkitektonisk sammenhængskraft er en gennemgribende kvalitet, der binder en bygning sammen i en komposition, hvor delelementerne og deres egenskaber forholder sig til hinanden og virker sammen på et højere niveau. 2 Begrebet rækker ud over æstetik og design; for i stedet at bestå af en bredere udveksling mellem bygningens egenskaber, æstetiske såvel som funktionelle, tekniske, økonomiske, økologiske, tids- og kontekstrelaterede egenskaber osv. 3 Bygningers arkitektoniske kvalitet og værdi ses derfor altid i relation til almenmenneskelige behov, såvel som samfundsmæssige og kulturelle forhold. Epilog: Ny-industrialisering betragtet som Mass Customization og set i relation til arkitektur Ny-industrialisering i form af Mass Customization er en sammensmeltning af begreberne masseproduktion og kundetilpasning. Mass Customization har sit udspring i produktindustriens forsøg på at imødekomme stadig mere udtalte krav om, individuelle og fleksible, bruger- og konteksttilpassede produkter. Forretningskoncepter og teknologier, som knytter sig hertil, ses som dynamiske redskaber til at imødekomme (for)brugerens krav til et givet produkt eller deres ideer til dets videre udvikling og forbedring. Med IT-teknologiens indmarch er Mass Customization nu mulig indenfor moderne industriel produktion. Ofte fremhæves bilindustrien som en idealmodel, som byggeindustrien bør lære af et ideal, som især har været typehusindustriens. 4 Man må dog spørge, om ikke der er vigtige forskelle på biler og bygninger? Bilindustrien giver i dag den enkelte bruger mulighed for, uden ekstraudgifter, at konfigurere sin bil til en individuel løsning. 5 Et udbredt vilkår for bilers produktkonfiguration er, at variationsbredden ofte kun vedrører farver, overflader og lign., og at selve platformen kun kan tilpasses i et meget begrænset omfang. Variationsmulighederne ligger sent i produktionsprocessen, og brugeren har derfor en relativt stor afstand til den platform, som bilproduktionen er baseret på. Platformen er således kun indirekte værdiskabende for den almindelige bruger, da de værdier, som tilsyneladende er direkte værdiskabende for forbrugeren, netop ligger i valgmulighederne i de overfladiske variationer i aptering og design, samt i karakteren af de interfaces, der binder aptering og platform sammen områder, som rummer begrænsede innovationsmuligheder »Arkitekturbegrebet forstås her som den sammenhængskraft, der opstår ved udarbejdelse af overordnede koncepter, principper, fortællinger eller intentioner, gennem udformning, proportionering og indbyrdes komposition af et bygningsværks delelementer.«mikkelsen, Beim, Hvam og Tølle (2005) SELIA Systemleverancer i byggeriet, s. 9. Jensen, Kasper Vibæk og Beim Anne (2006) Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces. Forskningsprojekt. København, CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, s Se bl.a. Mikkelsen, Beim, Hvam og Tølle (2005) SELIA Systemleverancer i byggeriet, s , Beim (2005), i CINARK sætter fokus: Industrialiseret arkitektur, CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, s. 19 og 68, samt prisopgaven Nye Generationer af byggekomponenter (2003), s Se f.eks. prisopgaven Nye Generationer af byggekomponenter (2003), s , hvor den seneste udvikling hos General Motors beskrives.

5 5 I byggeriet har platformen råhuset en mere direkte betydning for brugeren, end platformen i bilproduktionen har. Råhusets konstruktion er altafgørende for de rumlige/organisatoriske muligheder, og brugerens indflydelse på udformningen kan i visse tilfælde være mere direkte men er det naturligvis ikke altid. Det gælder f.eks. i store sammenhængende boligkomplekser, hvor grundstrukturen ligger lige så fast som grundstrukturen i en bil. De råhussystemer eller byggekoncepter, der ligger bag det enkelte byggeri, bestemmer dettes evne til at kunne imødekomme ændringer over tid. En variationsbredde, der inkluderer de rumlige/organisatoriske muligheder og dermed dybere og måske mere reelt værdiskabende variationsmuligheder, fordrer derfor, at selve platformen kan varieres, og at variationen og dermed mulige innovationer kan indføres tidligere end hidtil i processen. 6 Man kan derfor argumentere for, at hvis byggeri og arkitektur mere generelt skal kunne produceres industrielt med et fleksibelt udfaldsrum 7, dvs. skal kunne konfigureres og mass-customizes, må det ske på en anden og mere kompleks måde end for biler. Arkitektur er koblet på verden på en anden måde. Med fleksibelt udfaldsrum antydes det, at der hverken kan være tale om et endeligt antal muligheder eller om, at alt er muligt. Den kreative arkitektoniske designproces kombineret med bl.a. bruger- og kontekstspecifikke forhold, samt regionale og kulturelle strømninger og traditioner, nye skærpede energikrav og bæredygtige løsninger kræver en særlig grad af åbenhed i de (industrielle) systemer, der skal kunne generere og virkeliggøre denne arkitektur en åbenhed, der ikke på samme måde ser ud til at være til stede i lignende systemer indenfor den mere almindelige produktindustri Det er her vigtigt at understrege, at det i arkitektonisk sammenhæng ikke kun er et spørgsmål om tidlig eller sen indflydelse. En bygnings arkitektoniske kvalitet bæres igennem i hele processen og i alle faser men de tidlige faser/beslutninger/designløsninger er ofte altafgørende for hele forløbet og for, om kvaliteten i sidste ende kan slå igennem i slutresultatet. 7. I modsætning til det begrænsede udfaldsrum i de gammelindustrielle teknikker. 8. Epilogen er en resumerende omskrivning af deludsnit fra Arkitektur og Mass Customization af Thomas Ryborg Jørgensen (2007), CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole.

6 6 Bygherrerne, driftsherrerne og Det Digitale Byggeri Henrik L. Bang, sekretariatsleder i Bygherreforeningen, medlem af styregruppen for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Peter Hauch, chefkonsulent i Gentofte Kommune, formand for Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg Det Digitale Byggeri er et offentligt støttet brancheinitiativ, der skal fremme en digitalisering af byggeprocessen for at forbedre produktivitet og konkurrenceevne i den danske byggesektor. Det diskuteres her, hvordan udviklingen af Det Digitale Byggeri ser ud fra bygherrernes og driftsherrernes perspektiv med særlig fokus på, hvordan udviklingen placerer den danske byggesektor i en globaliseret kontekst. Status for implementeringen af Det Digitale Byggeri Implementeringen af Det Digitale Byggeri 9 er gået ind i sit andet år, idet bekendtgørelserne, der tvangsdigitaliserer de statslige bygherrer fra 1. januar 2007, udrulles trinvis. Fra 1. januar 2008 omfatter kravene også renovering og bygningsvedligehold, og fra 1. januar 2009 træder krav vedr. BMF (beskrivende mængdefortegnelser) og DBK (dansk byggeklassifikation) efter planen også i kraft. Udviklings- og implementeringsstrategien bag Det Digitale Byggeri har været i videst muligt omfang at udnytte markedskræfterne og lade dem udgøre drivkraften i udviklingsprogrammet både i udviklingsprocessen og under implementeringen af resultaterne. De statslige bygherrer har erklæret sig villige til at være den markedsmæssige drivkraft for implementeringen gennem at stille krav om bestemte former for IT-anvendelse i egne byggerier, og andre er fulgt trop. Det er lykkedes gennem kombinationen af støttet udvikling, statslig kravstillelse og fælles implementeringsindsats at skabe koncepter, der opfattes som vedkommende langt ud over de statslige bygherrers kreds, og som har givet genlyd også internationalt. Dette ud fra en relativt begrænset udviklingsindsats. Dog forholder det sig sådan, at der stadig er nogle udviklingsmæssige udeståender i forhold til f.eks. BMF, DBK mv. Disse hængepartier skaber barrierer for etableringen af det samlede og sammenhængende dataflow mellem byggeriets parter, som de forventede produktivitetsforbedringer i høj grad baserer sig på. Det er derfor af betydning for initiativets succes, at byggeriets parter fortsat og aktivt medvirker til at lukke eksisterende huller. Det er også tydeligt, at der på niveauet under de udviklede koncepter og de dertil hørende krav, er behov for hjælpeværktøjer til at støtte branchens implementering. Behovet gælder fastlæggelse af nye branchepraksis i form af nye metoder og nye IT-værktøjer. Bygherreforeningen har f.eks. (med støtte fra Implementeringsnetværket og BoligfondenKuben) involveret sig i udviklingen af et værktøj til specificering af data ved digital aflevering (en webbaseret kravkonfigurator), som på en nem måde guider bygherren eller driftsherren gennem de valg, der skal træffes vedr. overlevering af data fra byggeprocessen til videre anvendelse i driftsfasen. 9. Erhvervs- og Byggestyrelsen har været primus motor i initiativet med Realdania som væsentlig finansiel bidragsyder og med BIPS som central aktør i udviklingsaktiviteterne. De statslige bygherrer har været aktive i afprøvningen af koncepterne, foruden at de gennem bekendtgørelser er blevet underlagt en række krav om anvendelse af digitale metoder. Byggeriets organisationer har i det såkaldte Implementeringsnetværk med støtte fra blandt andet EU bidraget til implementeringen af de digitale metoder bredt i byggesektorens virksomheder. Se i øvrigt

7 7 Bygherrernes og driftsherrernes rolle Fra begyndelsen har Det Digitale Byggeri haft som mål, at man skulle kunne udnytte data gennem hele en bygnings livscyklus fra idé til nedrivning. Bemærk, at begge disse aktiviteter ligger i bygherrens og driftsherrens regi. Repræsentanter for specielt de statslige bygherrer har således fra begyndelsen været involveret i drøftelserne om udformningen af Det Digitale Byggeri. Også i Projektrådet for Det Digitale Byggeri 10 har en række forskellige bygherrer været repræsenteret. Alligevel lader det til, at Det Digitale Byggeri på det indholdsmæssige plan har fået sat særlig fokus på byggeprocessen i traditionel forstand. Dette skyldes til dels, at udviklingsmiljøerne typisk har rod i rådgiverbranchen, men også, at der på kundesiden har været en relativt ubevidst og unuanceret stillingtagen til egne behov. Der har manglet en samlet forståelse for samspillet mellem bygherre- og driftsherreaktiviteter, hvilket har haft en negativ indflydelse på lysten og evnen til at implementere resultaterne. Det er uheldigt, når det netop er bygherrernes egeninteresser, der skulle drive udviklingen gennem markedet og medvirke til at overvinde suboptimeringen og konservatismen blandt branchens andre parter. I det hele taget har diskussionen af de strategiske udviklingsmuligheder i digitalisering blandt bygherrer og driftsherrer først taget rigtig fart de seneste 1-2 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er kommet mere fokus på strategiske overvejelser om ejendomsporteføljestyring, facilities management, totaløkonomi osv. Skal bygherrekrav fortsat være drivkraften i Det Digitale Byggeri, og skal bygherrekravene brede sig fra statens byggerier til hele den øvrige branche, må der i de kommende år gøres en målrettet indsats for at synliggøre bygherrernes og driftsherrernes egeninteresser. Disse interesser er af meget forskellig art og rækker lige fra bygherrens deltagelse i byggeriets tidlige faser og til langt ind i driftsfasen, hvor IT-anvendelsen kan understøtte netop de områder, som de seneste år har sat fokus på strategisk porteføljestyring, facilities management, totaløkonomi, strategisk vedligehold, mv. Udviklingen kan ikke blot iagttages herhjemme, men også internationalt. Perspektiver for den danske byggesektor Set fra den danske byggesektors perspektiv har den fortsatte udvikling af byggeriets IT-anvendelse især interesse på følgende områder: Som en produktivitetsindsats, der løbende kan bidrage til, at høje omkostninger for byggeri ikke leder til underkonsumption med deraf afledte uheldige kvantitetsmæssige eller kvalitetsmæssige konsekvenser, f.eks. ved forringelse af bolig- og erhvervsbygningsstandarden, ghettodannelse mv. med produktivitetsfald og samfundsmæssige omkostninger på andre områder til følge (f.eks. højere sygelighed og børnedødelighed). Som en specialiseringsindsats, der løbende kan bidrage til at opretholde danske byggevirksomheders hjemmemarked i en tid, hvor en stadig større del af den manuelle produktion som af naturgivne årsager altid vil være relativt stor udføres af arbejdskraft eller virksomheder med rødder i de nye lande i Europa, og som kan danne basis for ekspansion og samarbejder på europæisk og globalt plan. Her kan serviceydelser uden for det traditionelle byggeområde såsom ekspertise, der ved hjælp af IT udnytter sammenhængen mellem bygge- og driftssituationen, være et vækstområde af særlig interesse. Som en udviklingsindsats for rådgivende og udførende virksomheder, som sætter dem i stand til at fastholde eller udvide europæiske eller globale markedsandele gennem at flytte deres ydelser endnu et niveau op i byg- 10. Projektrådet fungerer som bestyrelse for Det Digitale Byggeri. Rådet rådgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen om den overordnede retning og fremdrift i initiativet og tager stilling til strategien for det samlede initiativ. I udbudsfasen har rådet haft en rådgivende funktion. I gennemførelsesfasen følges gennemførelsen af aktiviteterne, herunder læringsnetværket. Som støtte for rådets arbejde gennemføres en løbende evaluering af initiativet. Alle medlemmer er personligt udpeget af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

8 8 geriets værdikæde, og dermed kvalificere sig til at vinde opgaver alene eller som partnere på det globale marked. Som en udviklingsindsats for softwarevirksomheder, som sammen med danske investorer og developers kan udvikle principper, systemer, metoder og værktøjer (herunder IT-værktøjer) baseret på danske erfaringer, som kan tilfredsstille ejendomsforvaltere worldwide. Det nationale perspektiv er på kort sigt det vigtigste. Men det lige så klart, at det på lidt længere sigt handler om at udnytte den kvalitetsfordel og de stolte traditioner, vi har i Danmark for at passe på vores bygninger og øvrige fysiske strukturer, på en sådan måde, at de kan bidrage til systemudvikling, som udover at understøtte vores egen produktivitetsudvikling også kan gøres til genstand for eksport. En indikation af fremtidens vækstmuligheder for den danske byggesektor kan findes i det faktum, at det danske marked for byggeri er blandt de mest modne i verden med højt forbrug og stor etableret bygningsmasse samt at Danmark huser nogle af verdens fremmeste servicevirksomheder med tilknytning til det byggede miljø. Målrettet digitalisering med sigte på bygherrers og driftsherrers formulerede behov kan virke som katalysator i udnyttelsen af dette potentiale.

9 9 Virksomhedernes og arbejdskraftens mobilitet over grænserne i EU Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri Bo Sandberg, økonom, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) Med EU-udvidelsen i 2004 skete der en betydelig tilstrømning både af virksomheder og arbejdskraft fra nærområderne. Omvendt har omfanget af danske virksomheders internationalisering og mobilitet over grænsen inden for byggeri og anlæg i samme periode varieret betydeligt afhængigt af branche. EU består i dag af et Indre Marked med 27 lande og 493 millioner indbyggere. 11 Flere lande primært Balkanlande og Tyrkiet står klar i kulissen. Der er gennem årene fra tid til anden i den danske debat blevet råbt ulven kommer og udtrykt en lidt smålig frygt for, at Danmark ville blive oversvømmet af økonomiske flygtninge og social turisme fra de andre EU-lande. Det var imidlertid først med EU-udvidelsen i 2004, at der skete en betydelig tilstrømning både af virksomheder og arbejdskraft fra nærområderne og styrken i denne migration (særlig fra 2006 og frem) er vel nok kommet bag på de fleste. Tilstrømningen af arbejdskraft har primært været efterspørgselsdrevet og er i bygge- og anlægsbranchen en følge af en historisk højkonjunktur med knaphed på indenlandsk arbejdskraft. Udover dette meget håndgribelige kvantitative influx som også er synligt for folk uden for byggebranchen f.eks. i skikkelse af de mange polske og litauiske nummerplader i gadebilledet må man stille de relevante spørgsmål om, hvordan branchens mere strukturelle udvikling påvirkes af den nye virkelighed på EU s Indre Marked og af globaliseringen i det hele taget. Her tænkes bl.a. på efterspørgsel, udbud, mobilitet, organisationsgrad, arbejdsmiljø og løndannelse. Virksomhedernes mobilitet over grænserne i EU Erfaringerne fra de sidste 25 år viser følgende hovedtendenser: 1) Byggeriets rådgivende virksomheder er blevet europæiske virksomheder. For ingeniørfagets vedkommende skyldes det fremkomsten af nogle meget store aktører, der enten har oprettet afdelinger i andre lande eller er fusioneret på tværs af grænserne. For arkitektfagets vedkommende skyldes det især, at mange virksomheder deltager i konkurrencer i udlandet, hvilket fører til etablering af midlertidige eller permanente kontorer i andre lande. 2) Komponent- og materialeproducenter er, som dele af industrien betragtet, det hjørne af byggeerhvervet, som er blevet mest internationaliseret både på europæisk og globalt plan. Det er sket via omfattende opkøb/fusioner de seneste 15 år. Det samme er tilfældet med byggevaredistributører. 3) For de udførende byggevirksomheder har grænseoverskridende aktivitet især udfoldet sig gennem store virksomheders etablering af datterselskaber over grænser (f.eks. NCC, Skanska, Veidekke). De mindre og mellemstore virksomheder opererer kun lejlighedsvist i grænseregionerne (Sverige og Nordtyskland) og meget 11. Siden etableringen i 1957 har EU oplevet flere udvidelsesrunder: I 1973 indtrådte Danmark sammen med Storbritannien og Irland. I 1980 erne blev de dengang ret tilbagestående, forhenværende militærdiktaturer Spanien, Portugal og Grækenland optaget. I 1995 blev EU s tyngdepunkt igen skubbet lidt i nordeuropæisk og velstående retning med Sverige, Finland og Østrigs indtræden. I 2004 heledes den kolde krigs åbne sår så med The Big Bang hvor 10 nye primært Øst- og centraleuropæiske lande kom med i den europæiske familie. I 2007 blev EU igen udvidet med Rumænien og Bulgarien.

10 10 sjældent over større afstande. Udover de begrænsninger, der ligger i simpelt volumen, skyldes dette fravalg især erfaringerne fra 1980 erne, hvor en del af virksomhederne søgte opgaver over længere afstande og blev påført betydelige tab. Ud over opkøb og fusioner er de store udførende virksomheder i stigende omfang begyndt at foretage materialeindkøb i udlandet. For eksempel køber mange entreprenører tegl, vinduer og lignende i andre europæiske lande. 4) De voksende ejendomsinvesteringer på tværs af grænserne har kun i beskedent omfang smittet af på byggeerhvervets virksomheder. I langt de fleste tilfælde benytter ejendomsinvestorer lokale virksomheder. Delkonklusion I: Jo nærmere man kommer byggepladsen, desto mere lokalt funderede er de medvirkende virksomheder. Arbejdskraftens mobilitet over grænserne i EU Ifl. Danmarks Statistik beskæftigede det danske byggeerhverv i 2007 ca personer, der efter underkategorier er fordelt som følger: Reparation & vedligeholdelse (33,2%) Nybyggeri og tilbygning (27,0%) Anlægsvirksomhed (14,2%) Kontorarbejde (14,0%) Ikke på arbejde (ferie, sygdom, undervisning, vejrlig mv.) (8,0%) Anden byggevirksomhed (3,6%) Samlet byggebeskæftigelse ,0%) Forskningsinstitutionen FAOS under Københavns Universitet skønner, at der primo 2008 var ca udenlandske byggevirksomheder (flest tyske) og ca østarbejdere alene i det danske byggeerhverv. Læs et resumé af undersøgelsen/download rapporten her: Dette meget håndgribelige resultat af det indre marked har især kunnet iagttages fra En dekomponering af tallene primo 2008 giver et indtryk af, hvilke kanaler arbejdskrafttilstrømningen kommer fra og dermed også hvilke organisatoriske enheder, der primært har bidraget til beskæftigelsesstigningen for så vidt angår udenlandsk arbejdskraft. Tallene er dog behæftet med betydelig usikkerhed: Udstationerede fra virksomheder i hjemlandet: ca Direkte ansatte i danske virksomheder: ca Vikarer ca. 600 Selvstændige erhvervsdrivende ca. 100 Illegale arbejdere??? Konjunktur vs. struktur Ret hurtigt efter at den buldrende højkonjunktur i byggeriet satte ind i 2004/2005, skiftede scenen på byggeriets arbejdsmarked, således at der siden har været en betydelig overskydende efterspørgsel. På bundlinien er det derfor udbudssiden, der har været den begrænsende faktor for aktivitetsniveauet dvs., om der har kunnet tilvejebringes tilstrækkelig arbejdskraft samt de fornødne byggematerialer.

11 11 I perioden har konjunktursituationen ført til, at der både har været plads til og brug for al den inden og udenlandske arbejdskraft, man har kunnet opdrive. Tilstedeværelsen af den udenlandske arbejdskraft har dermed løftet såvel byggeaktivitet, offentlige finanser og økonomisk vækst i signifikant grad. Fra og med 2008 forventes et vist konjunkturtilbageslag i byggeriet. Det er dog noget usikkert, hvor kraftigt det vil blive. På kort sigt har den udenlandske arbejdskraft fra Tyskland og Polen fungeret som en aktivitetsmæssig buffer det er det håndtag, som det er lettest for virksomhederne at regulere på. Det er dog absolut ingen selvfølge, at det fortsat vil være tilfældet, når/hvis der kommer et kraftigere konjunkturtilbageslag. Med hensyn til arbejdskraftens internationalisering/globalisering, kan man bedre tale om regionalisering, idet arbejdskraften fortrinsvis kommer fra nærområderne. Det har i øvrigt altid været kendetegnende for håndværksfagene, at bygningsarbejdere har søgt udenlands ja, det var før i tiden et led i selve uddannelsen. Og i EU s indre marked giver det ikke mening at forsøge at stoppe tilgangen af udenlandske bygningsarbejdere. Det er derimod vigtigt at gøre noget ved arbejdsforholdene. Det er åbenlyst, at mange arbejder under meget dårlige og egentlig ulovlige forhold, og der tegner sig tydelige konturer af et A- og et B-arbejdsmarked. Løndannelse De økonomiske lærebøger tilsiger, at det forøgede udenlandske arbejdsudbud har en vis løndæmpende effekt. Det kan heller ikke afvises, at tilstedeværelsen af udenlandsk arbejdskraft har taget toppen af byggeriets lønstigningstakt og dermed fungeret som en slags overtryksventil. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, har det dog til og med 2007 i altovervejende grad været de traditionelle udbuds- og efterspørgselsforhold (samt overenskomsterne), der har bestemt løndannelsen: Når byggeaktiviteten går ned, trækkes lønstigningerne med ned og omvendt. Sammenhæng mellem byggebeskæftigelse og arbejderløn Antal beskæftigede, 4 kvartalers glidende gennemsnit Beskæftigelsesudvikling (venstre akse) Lønudvikling (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, samt DA-lønstatistik, 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 Figur 1. Sammenhæng mellem byggebeskæftigelse og arbejderløn Årlig lønstigning (%), 4 kvartalers glidende gennemsnit

12 12 Delkonklusion II: For det første kan de senere års buldrende højkonjunktur i byggeerhvervet meget vel have sløret nogle mere underliggende, strukturelle ændringer. F.eks. er det et åbent spørgsmål, om der fremover fortsat i samme omfang vil blive ført årlige, lokale lønforhandlinger på virksomheder, hvor en kritisk masse af de ansatte udgøres af udenlandsk arbejdskraft, der måske snarere aflønnes efter den overenskomstfastsatte mindsteløn? For det andet kan man se EU s østudvidelse som en udløsningsmekanisme for en række andre bekymringer, vi har i den danske (og europæiske) byggebranche, der jo traditionelt har været et afskærmet hjemmemarkedserhverv. Det drejer sig f.eks. om: Lav forskningsindsats og produktivitetsudvikling; meget begrænset efteruddannelse; risiko for lav status i befolkningen; pres fra sort og illegalt arbejde samt gør-det-selv; uigennemsigtig konkurrence på byggematerialer. For det tredje er der en varig udfordring for så vidt angår rammebetingelserne omkring migrantarbejdskraften, der helt klart er kommet for at blive. Her tænkes bl.a. på bolig- og skatteforhold.

13 13 Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats Forskningschef, civilingeniør, ph.d. Kim Haugbølle, Statens Byggeforskningsinstitut Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats er jævnligt blevet analyseret og debatteret. Der har især været fokuseret på, at byggeforskningen er for spredt, at der er for lidt byggeforskning og at det er det forkerte, der forskes og udvikles i. Undersøgelser af byggeriets forsknings- og udviklingsindsats Byggeriets forsknings- og udviklingsindsats er jævnligt blevet analyseret og debatteret 12. Fælles for disse kortlægninger og analyser er, at de i større eller mindre grad beskæftiger sig med tre beslægtede problemstillinger: 1. Byggeforskningen er for spredt. 2. Der er for lidt byggeforskning. 3. Det er det forkerte, der forskes og udvikles i. Nedenfor vil disse tre problemstillinger blive berørt med udgangspunkt i Haugbølle & Clausen (2002) og Byggeforskningsudvalget (2002). Spredt dansk byggeforskning? Det fremføres ofte, at den offentlige danske bygge/boligforskning er uoverskuelig og fragmenteret. Det er korrekt, at bygge/boligforskningen er spredt på mange forskellige aktører, men langt størstedelen af den offentlige bygge/boligforskning er koncentreret på i dag fire centrale forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der har bygge- /boligforskning som primært arbejdsområde. De fire institutioner er: Aalborg Universitet (primært Statens Byggeforskningsinstitut, Institut for Bygge og Anlæg og Institut for Arkitektur og Design) Danmarks Tekniske Universitet (primært BYG DTU) Kunstakademiets Arkitektskole i København Arkitektskolen i Århus Hertil kommer den private selvejende institution Teknologisk Institut (Division Byggeri), som indtager en særlig rolle som brobygger mellem offentlige forskningsinstitutter og private virksomheder. Udover kerneinstitutionerne findes en lang række andre forsknings- og udviklingsinstitutioner, der jævnligt udfører bygge-/boligrelaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, men i mere beskedent omfang. Desuden findes en lang række støtteinstitutioner (knowledge brokers), som ikke selv udfører forskning, men som yder støtte til forskning og udvikling (FoU), iværksætter og koordinerer FoU, leverer videninput, indgår i formidlingen af forsknings- og udviklingsresultater eller på anden måde fungerer som katalysatorer i eller for en forandringsproces. Endelig er de offentlige finansieringskilder for bygge-/boligforskning spredt på en lang række ministerier og styrelser, fonde, forskningsråd, EU og nordiske organer. For lidt forskning og udvikling i dansk byggeri? Omfanget af FoU ved de offentlige kerneinstitutioner var i 1999 ca. 175 mio. kr. Hertil skal lægges indsatsen ved andre offentlige forskningsinstitutioner, som skønnes at udgøre ca mio. kr. Den samlede offentlige FoU 12. Se f.eks. Christoffersen & Bertelsen 1990; Boligministeriet 1993; Bang 1997, Dræbye 1997; "Det Offentlige Forskningsudvalg for Byer og Byggeri" 2000.

14 14 inden for bygge/boligområdet kan derfor opgøres til ca mio. kr. Niveauet har ikke ændret sig nævneværdigt siden da. I mellemtiden er dog etableret en række nye såkaldte Realdania forskningscentre. Nedenstående tabel 1 giver en oversigt over FoU-årsværk og -udgifter hos de offentlige kerneinstitutioner og i de private virksomheder indenfor ressourceområdet bygge/bolig. Af diskretionshensyn er primære erhverv og fremstillingserhverv slået sammen, og det samme gælder for støtteerhverv og serviceerhverv. Som det fremgår af tabel 2, blev der i 1999 udført FoU i de private virksomheder inden for ressourceområdet bygge/bolig for ca. 1,6 mia. kr. Det er umiddelbart et overraskende højt niveau for FoU-udgifter. Opgørelsen medregner da også en betydelig FoU-indsats hos bl.a. de rådgivende ingeniører, som sandsynligvis hører til i andre ressourceområder. Samlet har rådgiverne en forskningsaktivitet svarende til knap 500 mio. kr. om året. Der er desuden en meget begrænset FoU-aktivitet i den udførende del af ressourceområdet (ca. 38 mio. kr. årligt). Tabel 1. FoU-årsværk og FoU-udgifter indenfor byggeriet (1999) FoU-årsværk FoU-udgifter (mio. kr.) Offentlig i alt offentlige kerneinstitutioner offentlige øvrige institutioner Privat i alt Primær- og fremstillingserhverv Støtte- og serviceerhverv Ressourceområdet i alt Kilde: Særkørsel fra Analyseinstitut for Forskning og beregninger i Haugbølle & Clausen (2002), tabel 5. Note: Opgørelsen er foretaget efter, hvor FoU-indsatsen er udført, og ikke efter finansiering. Der er meget store forskelle på, hvor stor FoU-indsatsen er inden for ressourceområderne. Ressourceområdet medico/sundhed er den absolutte topscorer, mens ressourceområdet møbler/beklædning ligger i bunden. Ressourceområdet bygge/bolig placerer sig i midten, men stadig langt under gennemsnittet. Tabel 2. Ressourceområdernes FoU-udgifter 1 Forskningsudgifter Ressourceområde FoUudgifter (mio. kr.) Værditilvækst (mio. kr.) FoU-andel af værditilvækst Medico/sundhed ,52 % IT/kommunikation ,97 % Øvrige erhverv ,48 % Bygge/bolig ,15 % Fødevarer ,98 % Energi/miljø ,31 % Transport ,73 % Møbler/beklædning ,38 % I alt ,63 % 1 Tallene i tabellen omfatter ikke indkøb af forskningsydelser, men alene virksomhedernes egen indsats. Kilde: Analyseinstitut for Forskning (2001b: 139), ressourceområdestatistik (Danmarks Statistik 2001) og særkørsel fra Analyseinstitut for Forskning (alle tal er fra 1999). Turisme er udeladt. Egne beregninger.

15 15 En væsentlig del af forskningsaktiviteten finder sted i ressourceområdets fremstillingserhverv (vinduer, døre, VVS, elektrisk materiel mv.). Der findes ikke detaljerede opgørelser, som gør det muligt at opgøre de private forskningsaktiviteter i tilknytning til byggeri mere nøjagtigt. Relevante forskningstemaer? Aktiviteterne ved kerneforskningsinstitutionerne dækker følgende forskningsområder: Byggeteknik Energi Indeklima Arkitektur Miljø Produktivitet og kvalitet Informations- og kommunikationsteknologi Funktion og brugere Tidligere kortlægninger af FoU-aktiviteten i byggesektoren (se f.eks. Dræbye 1997) har fremhævet, at der er behov for at styrke forskningen inden for flere områder. Det gælder f.eks. byggeprocessens organisering, informations- og kommunikationsteknologi og miljø. Det var desværre ikke været muligt inden for denne kortlægnings rammer at afdække, hvor mange ressourcer, der anvendes på hvert af disse forskningsområder.

16 16 Nogle udfordringer for byggesektoren set i lyset af fremtidens krav til bæredygtighed og klimaudvikling Institutleder, lic.techn. Jacob Steen Møller DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet Almindeligvis regnes med, at 40 pct. af Danmarks (og Europas) energiforbrug kan henføres til forbrug i bygninger, hvor bl.a. opvarmning, installation og apparater vejer tungt. Byggesektoren skal derfor yde et væsentligt bidrag til udviklingen hen imod større energieffektivitet og dermed en bæredygtig samfundsudvikling med en reduceret klimapåvirkning. Energieffektivt byggeri som Lead Market i EU Erfaringen viser, at byggesektoren sjældent frivilligt udfører mere energirigtigt byggeri, end krævet i lovgivningen. Ofte vil et mere energirigtigt byggeri kræve en højere initial investering, som ikke genvindes af investoren. Derfor er det vigtigt for udviklingen, at kravene strammes, og at opfyldelsen kontrolleres. Både i EU og fra dansk politisk hold erkender man denne markedsfejl. Et af Kommissionens svar, er at gøre området til Lead Market, hvor regulering skal medvirke til en accelereret indførelse af energieffektivt byggeri. Den største satsning har været indførelsen af Energy Performance of Buildings Directive (EPBD), som følges op med et direktiv omkring anvendelse af vedvarende energikilder. Fordi kravene i Danmark har været højere end i andre EU-lande, har byggesektoren i Danmark haft en mulighed for at vise resten af EU, hvorledes energirigtigt byggeri udføres samt for at eksportere varer og viden. Men det er sidste udkald; f.eks. har Danmark ikke fulgt med passivhus-bølgen i Tyskland. Innovationen i den danske byggesektor hæmmes af, at der mangler visioner og incitamenter til at gå ud over minimumsreglerne. Før EPBD indgik installationerne ikke i energiberegninger og energimærkning. Dette har nu ændret sig. Det betyder bl.a., at man fra starten af et byggeri må overveje, hvilken energiforsyning og hvilke installationer, der tænkes anvendt. Dermed har den rådgivende ingeniør en mulighed for at komme med i byggeriet på et meget tidligere tidspunkt, da behovet for integreret energi- og bygningsdesign vil være stigende. Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse Der bygges nyt i et årligt omfang på ca. 1 pct. af den bestående bygningsbestand. Når der bygges nyt, er der langt fra altid tale om, at nyt byggeri erstatter bestående. For at gøre byggesektoren som helhed mere bæredygtig, er der derfor et stort behov for også at stimulere en energimæssig effektivisering af den eksisterende bygningsbestand. Det vil kræve nye incitamenter at stimulere udviklingen af en sådan effektivisering. En mulighed er at basere ejendomsværdiskatten på, hvor energirigtig boligen er, eller at skabe billige og fleksible finansieringsmuligheder, som godtgør reducerede, løbende omkostninger til energiforbrug. Hvordan kan byggesektorens forskellige parter bidrage? Forsk eller forsvind Bæredygtigt byggeri drejer sig om andet end isolering. For at opnå det ypperste i ressourceeffektivt byggeri, er det nødvendigt at anlægge et helhedsperspektiv på bygningerne, hvor isolering bliver set i sammenhæng med elforbrug, varmetilskud, drift af bygningsinstallationer og bygningens brug. Der er behov for, at yderligere ressourcemæssig optimering af byggeriet ikke kompromitterer kvaliteten af indeklimaet. Byggeriet skal være både bestandigt og æstetisk tilfredsstillende.

17 17 Disse krav til byggeriet er i visse tilfælde indbyrdes modstridende og påkalder sig derfor en tværgående, eller integreret optimering. Det kræver en betydelig forskningsindsats at udvikle mulige løsninger for byggeriet, så optimeringspotentialet udnyttes fuldt ud. Der er brug for mere langsigtede forskningsaktiviteter. Vi ser, at både EU s og danske forskningsprogrammer hovedsageligt støtter projekter med en meget kort vej fra forskning til faktura. Kun med hensyn til energiforsyning ses projekter, der er mere langsigtede med en omsætning i praksis om måske først år. LavEByg Innovationsevnen i byggeerhvervet er for ringe. Byggebranchens virksomheder har ikke tradition for på egen hånd at udføre en stor forsknings- og udviklingsindsats på områder, der ikke umiddelbart og på forholdsvis kort sigt knytter sig til deres egen hovedaktivitet. Videninstitutionerne anklages traditionelt for ikke at være udadvendte nok, og deres succeskriterier er i et vist omfang bundet til forskningsresultaternes anvendelighed. Et middel til at overvinde disse barrierer er netværksdannelse. LavEByg netværket (www.lavebyg.dk) er et eksempel på et sådan netværk. LavEByg er et "Højteknologisk netværk for integrerede lavenergiløsninger på bygningsområdet", som støttes økonomisk af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. LavEByg skal sikre, at det store potentiale for energibesparelser realiseres (60-80 pct. over de næste ca. 40 år) både i forbindelse med nybyggeri og ved energirenovering af eksisterende bygninger. Gennem stimulering af forskning og udvikling i de nødvendige teknologier søger netværket at virkeliggøre visionen om velfungerende bygninger med godt indeklima og uden behov for fossile brændsler. Regeringens videncenter for energirigtigt byggeri Information, distribuering af viden og uddannelse er vigtige forudsætninger for en generel indførelse af lavenergi- og bæredygtigt byggeri. I mange tilfælde er der tilgængelige løsninger, men viden bliver ikke overført til industrien. Et øget samarbejde mellem industri og forskningsinstitutioner er vigtigt. Regeringsgrundlaget 2007 foreslår etablering af et Videncenter for energirigtigt byggeri. Energieffektivitet er hverken cool eller hot Energirenoveringsprocessen er besværlig for den private boligejer. Den bør overtages af professionelle, som i stil med køkkenfirmaer og andre livstilsleverandører overtager proces og ansvar. I praksis kunne det ske ved en langt mere aktiv opfølgning på energimærkningsordningen, således at opdatering af energimærket automatisk udløste et tilbud på anbefalingerne, der blev tilsendt ejeren. Arkitektoniske udfordringer Bæredygtigt og energirigtigt byggeri skal gå godt hånd i hånd med arkitektonisk vellykket byggeri. For at et byggeri kan betegnes som vellykket i alle henseender, er det vigtigt at dets funktionelle og tekniske ydeevne planlægges i sammenhæng med, at dets æstetiske udtryk fastlægges. Fremover vil byggeriet i stigende omfang blive baseret på systemløsninger og mindre på unika. Mens systemløsningerne måske er økonomisk rationelle og kan udformes, så de tekniske og ressourcemæssige forhold er optimeret på en god måde, bliver det en udfordring at udvikle metoder, som samtidig giver arkitektur/design og muligheden for individuel prægning gode kår. Driftsøkonomi og energibesparelser For tiden skærpes kravene til bygningers energimæssige ydeevne og minimale ressourcebelastning, og prisen på byggevarer og arbejdsløn er stigende. Byggesektoren må udvikle systemer og metoder, som dokumenterer den langsigtede økonomiske og miljømæssige bæredygtighed.

18 18 Integreret design proces Krav til formindsket energiforbrug og forbedret indeklimakvalitet er blevet parametre, som er ligeså bestemmende for bygningens udformning som arkitektonisk kvalitet. Energiforbrug, bygningsudformning (æstetik) og indeklima er indbyrdes afhængige, og mange beslutninger under bygningsdesignprocessen er afgørende for både energiforbrug og indeklima. Nogle af de mest betydende parametre for energiforbrug og indeklima er rumdybde og - højde samt vinduesstørrelse. Grundlæggende designbeslutninger, som involverer disse parametre, bør derfor ikke alene blive foretaget ud fra arkitektoniske præferencer. Hvis hele bygningsudformningen indgår i en samlet optimeringsdesignproces, der indvejer energiforbrug og indeklima sammen med arkitektonisk kvalitet, kan godt, bestandigt og bæredygtigt byggeri skabes af et designteam bestående af arkitekter og ingeniører uden, at det fordyrer byggeriet. Bygningsdesign Energiforbrug Indeklima Traditionel sekventiel projektering. Bæredygtighed En brancheaccepteret designproces, der ikke behandler bygningsdesign, energiforbrug og indeklima som separate og enkeltstående problemer, ville kunne realisere det fulde potentiale af de lavteknologiske tiltag, som er til rådighed i dag, og som er det vigtigste instrument på vejen mod bæredygtigt byggeri. Metoden forudsætter en holdningsændring hos branchens aktører, en accept af, at også byggebranchen skal arbejde efter produktudviklingsmetoder kendt fra konsumindustrien, og at der skal udvikles værktøjer, som kan understøtte en integreret designproces. Bygningsdesign Energiforbrug Indeklima Integreret design.

19 Infrastruktur Bæredygtighed og byggeri vedrører også på flere måde vores fælles infrastruktur. Alle bygningerne indgår i et trafiksystem og et (energi-)forsyningssystem. Alligevel er langt de fleste energitiltag i byggesektoren rettet mod optimering på det enkelte hus, selvom optimering på systemniveau ofte vil være samfundsøkonomisk mere rationalt. Der er derfor behov for langsigtede visionære og bindende planer for indfasning af lavenergi byggeri i trafik og energisystemerne. Sådanne planer kan pga. det meget lange perspektiv (30+ år) ikke alene baseres på økonomiske og tekniske fremskrivninger, men må indeholde et stort element af vision og vilje. Man kan drage en parallel til det danske trafiksystems hovedstruktur; det store motorvejs-h og den københavnske Fingerplan. Begge disse planer blev baseret på driftige visioner og ikke på økonomiske og tekniske prognoser. Byggesektoren bør indgå i udviklingen af de nye visioner for energi- og trafikinfrastrukturen på meget langt sigt. 19

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Systemleverancer i byggeriet

Systemleverancer i byggeriet CINARK sætter fokus Systemleverancer i byggeriet Af Anne-Mette Manelius, Cand. Arch, forskningsassistent og Rikke-Julie Schaumburg Müller, Cand. Arch, forskningsassistent Artikel, CINARK Januar 2006, bragt

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Byggesektorens rammevilkår

Byggesektorens rammevilkår Byggesektorens rammevilkår Status og udviklingsmuligheder Carsten Jørgensen, Deloitte Byggepolitisk konference 1. marts 2013 København Formål med analysen At udarbejde en dybdegående beskrivelse og klarlægge

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009 UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK Markedsoversigt for USA sommer2009 DI Juni 2009 BYGGERI, ANLÆG OG ARKITEKTUR I USA Blandt verdens største med en omsætning på omkring USD 1,14

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til Byggebranchens nye innovationsnetværk Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilliget medfinansiering på

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

ATV s Temagruppe 8 for Byggeri og bystruktur, projektarbejdet Fremtidens byggeerhverv Nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling

ATV s Temagruppe 8 for Byggeri og bystruktur, projektarbejdet Fremtidens byggeerhverv Nye markeder, nye roller og ændret arbejdsdeling Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 71 Offentligt ATV-KONFERENCE Arrangør ATV s Temagruppe 8 for Byggeri og bystruktur, projektarbejdet Fremtidens byggeerhverv Nye markeder, nye roller og ændret

Læs mere

Forskningsvision: Bygninger og infrastruktur rammerne om det gode liv

Forskningsvision: Bygninger og infrastruktur rammerne om det gode liv Ref.: FRI/fri E-mail: fri@frinet.dk 2. juni 2016 Forskningsvision: Bygninger og infrastruktur rammerne om det gode liv 1. Resumé Vi omgiver os med byggeri og infrastruktur det meste af vores tid de danner

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling. Notat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2016-03-02 0 CL 9-151 Fra bestyrelsen: Forslag om sammenlægning

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Velkommen til Solar Danmark!

Velkommen til Solar Danmark! Velkommen til Solar Danmark! Vores identitet: Vi stræber efter at forbedre vores kunders forretning En ledende nordeuropæisk sourcing- og servicevirksomhed primært indenfor El-, VVS- og vedvarende energi-teknologier

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav

Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav Scenen Bygninger er rammen for de daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i institutionerne. De har stor betydning for befolkningens velfærd, sundhed,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer

Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere