Efter generalforsamlingen vil Direktør Lars Storr-Hansen komme nærmere ind på indholdet i aftalerne.

Transkript

1 Formandens beretning 2009 Situationen er noget anderledes end den var for bare et år siden. Hen over sommeren og især i efteråret 2008 oplevede vi de største aktie- og obligationsfald i årtier, vi oplevede bankkrak og finansskandaler i et omfang, som vi ikke har oplevet før. Regeringen besluttede at hjælpe bankerne med økonomisk hjælp i form af en bankpakke, som gerne skulle sætte skub i udlån - men vi har endnu ikke set nogen resultater heraf. Det har ramt byggebranchen hårdt, boligbyggeriet er gået i stå, virksomheder er afventende med at ville investere i nye bygninger og ombygninger, arbejdsløsheden er stigende især indenfor murerfaget Mange af vores medlemsvirksomheder har svært ved at beskæftige deres lærlinge. Regeringen tøver med at ophæve bygge- og anlægsstoppet, så der kan komme gang i det statslige og kommunale byggeri herunder ikke mindst en tiltrængt renovering af de offentlige bygninger på landsplan. Regeringen og kommunernes Landsforening er blevet enige om at hæve bygge- og anlægsloftet med 2,15 mia. kr. som vil betyde alt andet lige mere gang i byggeriet og renoveringen af de kommunale bygninger. Regeringen har ligeledes indgået en aftale om en vækstpulje på 1,5 mia. kr. til renoverings- og bygningsarbejder for private boliger og lejere. Efter generalforsamlingen vil Direktør Lars Storr-Hansen komme nærmere ind på indholdet i aftalerne. Vi hører ikke om andet end finanskrise i dagspressen, og selvfølgelig er situationen da også alvorlig, men dagspressen er med til at skabe en utryghed og pessimisme blandt befolkningen. Lad os nu ikke se så pessimistisk på situationen men optimistisk, vi er gode til i branchen at finde nye muligheder og vores virksomheder er gode til hurtig omstilling til nye udfordringer og arbejdsopgaver. Medlemsforhold. Murersektionen har i dag 1953 medlemmer. I hele 2008 var der indmeldt 141 murervirksomheder og udmeldt 222. Af de 222 udmeldelser var de 49 konkurser, 56 virksomhedsophør og 54 slettet på grund af restance, resten var øvrige årsager. Dansk Byggeris forslag til strategi- og handlingsplan Murersektionens bestyrelse har sendt høringssvar til Dansk Byggeri, og jeg har sammen med murersektionens næstformand deltaget i et møde med de øvrige sektioner og direktionen i Dansk Byggeri om forslaget til strategi- og handlingsplanen. Murersektionen har i sit høringssvar lagt meget vægt på, at Dansk Byggeri taler med en stemme både på centralt plan og i forhold til de lokale politikere i kommuner og regioner. Organisationen bliver mere slagkraftig, og der er behov for en tydeliggørelse i forhold til medlemmerne i Dansk Byggeri af områderne, lokalforeningernes og sektionernes rolle. Der skal være en bedre dialog mellem Dansk Byggeris mange talerør. Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen har ved et brev noteret sig murersektionens ønsker.

2 Jeg har læst Træsektionen og Aarhus Murerlaugs høringssvar, og det er værd at bemærke, at der her bliver sendt nogle klare signaler til Dansk Byggeri om større åbenhed og dialog og et forsat højt aktivitetsniveau i områderne. En uens vægtning af ressourcefordelingen mellem store og små virksomheder vil skubbe enten de store eller de små virksomheder og brancher væk fra Dansk Byggeri. Det er vigtigt at vi står sammen, at Dansk Byggeri klart tilkendegiver i strategi- og handlingsplanen, at de er hele byggebranchens organisation både i ord og handling. Det er meget vigtigt, at der er nøje overensstemmelse med, hvad der bliver skrevet i den endelige strateti- og handlingsplan, og hvad vores medlemmer så i virkeligheden får af ydelser og service ude i områderne. Strategi- og handlingsplanen må ikke kunne fortolkes forskelligt mellem Dansk Byggeris ledelse og medlemmerne. Møde med Træsektionen. Murersektionen og Træsektionen havde et møde den 25. februar, hvor følgende emner blev diskuteret. Vedtægter Overenskomstforhandlinger Uddannelse og efteruddannelse Fælles bestyrelsesmøde (1. gang om året) Fælles notat til Dansk Byggeri om fremtidig ressourcefordeling af Dansk Byggeris ressourcer Dansk Byggeris strategi- og handlingsplan Møde med Bygningsentreprenørsektionen Murersektionen har haft møde med bygningsentreprenørsektionen for at skabe et tættere samarbejde og udvikle noget i fællesskab. De emner som blev drøftet var følgende: Generel tættere samarbejde mellem sektionerne. Styrkelse og mere samarbejde på uddannelsesområdet herunder især på struktøruddannelsen. Mere fokus på in-situ støbt beton og betonteknologien herunder efteruddannelse og oprettelse af et fælles udvalg på det område. Tættere samarbejde med leverandører af færdig beton Det var en godt og konstruktivt møde, og vi fik etableret et udvalg, som skal arbejde med in-situ beton, færdigbeton, betonkonstruktioner mv. Lærlingekampagne. Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg lagde op til en praktikpladskampagne i efteråret Formanden for Dansk Byggeri har sendt et hyrebrev til alle medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri vedlagt pjecen Tag en lærling. Sektionsformændene har sendt brev til de virksomheder, som ikke har en lærling med opfordring til at tage en lærling. I murersektionen er der godt 900 medlemmer, som pt. Ikke har en lærling. Generelt vil jeg opfordre alle virksomheder til forsat at tage lærlinge på trods af byggeriets situation lige nu. Vi får travlt igen og vil komme til at stå og mangle kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt, at branchen får udlært svende til at afløse dem, som i de kommende år går på pension. 2 af 14

3 Branchen har også et samfunds ansvar over de unge mennesker, der gerne vil have en fagliguddannelse og dem er forsat mange af. Der vil også blive lagt et politisk pres på virksomhederne for forsat at leve op til deres uddannelses ansvar. Undervisningsminister Bertel Haarder har udtalt at krisen ikke skal være årsag til et færre antal uddannelser. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpolitik. Dansk Byggeri har med udgivelsen af pjecen Dansk Byggeris Arbejdsmiljøpolitik nu markeret sin helt klare politiske holdning til arbejdsmiljøet. Jeg har længe ønsket denne klare udmelding fra Dansk Byggeri. Som organisation skal vi melde klart ud om vores holdninger til et godt arbejdsmiljø, og det syntes jeg, pjecen her gør. Nu skal vi så bare have bygherre og rådgiverne til at gøre det samme, så alle involverede i byggebranchen kender deres ansvar for et godt arbejdsmiljø og dermed er medvirkende til nul ulykker og nedslidning. Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 har Dansk Byggeri og 3F, TIB, Dansk El-forbund, Dansk Metal, Blik og rørarbejderforbundet truffet beslutning om at etablere Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Fondens formål er at yde støtte til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse. Kontingentet udgør i dag 520,00 kr. pr. medarbejder, som er omfattet af overenskomsterne. Der udbetales 58,00 kr. pr. medarbejder, hvis der under kursusdeltagelsen udbetales løn på minimum 130,00 kr. i timen. Det kan konstateres i dag at rigtig mange af vores medlemsvirksomheder allerede har gjort godt brug af fonden. Den 4. marts var der udbetalt 6,7 mio. kr. fra fonden til 280 firmaer. I alt er der udbetalt støtte til efteruddannelsesforløb fordelt på forskellige personer. Mange virksomheder har i januar og februar sendt deres medarbejderne på kurser frem for at skulle sende dem hjem i en periode, og har benyttet sig af tilskuddet på de 58,00 kr. Ansøgningsskemaer og vejledninger ligger på Bygviden.dk Dansk Byggeri overdrager nu driften af den videre udvikling af videnportalen Bygviden.dk til Teknologisk Institut. Baggrunden er et ønske om at videreudvikle forretningsgrundlaget bag portalen og sikre branchens virksomheder en digital indgang til byggeteknisk viden ved at koble byggefaglig information med digitale produktinformationer. Der er med overdragelsen af Bygviden.dk til Teknologisk Institut lagt op til en markant konsolidering af byggeteknisk viden, der skal understøtte udviklingen af bedre og billigere byggeri. Bygviden.dk er succesfyldt løbet i gang af Dansk Byggeri med besøgende hver måned. Dansk Byggeri vil spille en aktiv rolle i redaktionen bag Bygviden.dk for at sikre en kontinuitet i det høje faglige niveau på videnportalen. 3 af 14

4 Byggeriets Ankenævn. I 2008 steg antallet af indkomne sager til Byggeriets Ankenævn fra 677 i 2007 til 760 svarende til en stigning på 12 procent. Af de 760 sager er ca. hver tredje en murersag. Årsberetningen fra Byggeriets Ankenævn viser, at der forsat er problemer ved tagdækning, tunge ydervægge, lette gulve, vinduer og udvendige døre, og som noget nyt køkkener, der ikke tidligere har været på listen. I statistikken over afsluttede sager (726 stk. i 2008) ses, at klager i godt 30 % af tilfældene får medhold. Årsrapporten fra 2008 kan hentes på Byggeriets Ankenævns hjemmeside. Klima og energi 40 % af Danmarks nuværende energiforbrug anvendes til drift og benyttelse af eksisterende bygninger, mens næsten 10 % anvendes til produktion og transport af bygningsmaterialer og til selve opførelsen af bygninger og anlæg. Det betyder, at erhvervet i flere henseender både har en forpligtelse til og muligheder for at være en central aktør i løsningen af klima- og energiproblemet. Dansk Byggeri anerkender den overordnede politiske målsætning om, at Danmark i 2050 skal være et CO2-neutralt samfund. Det betyder, at omstillingen skal ske inden for en horisont på ca. 40 år. Byggeerhvervets og dermed også murerfagets bidrag til den klima- og energipolitiske indsats kan samles om følgende fem hovedområder: 1. Energieffektivisering af den eksisterende bygningsbestand 2. Udvikling af CO2-neutralt nybyggeri 3. Klimatilpasning af infrastruktur og de fysiske omgivelser 4. Udvikling af CO2-neutral energiproduktion 5. Energieffektivisering af byggeerhvervets virksomheder Det betyder, at der er rigtig mange opgaver at tage fat på. Til gengæld må man sige, at der er tale om et marked, som det er langt sværere at løbe i gang, end hvad man troede for et par år siden. De fleste vil have bemærket, at både politikere og sagkyndige har talt meget om de store sparepotentialer, der ligger lige for vores fødder og hvordan bygningsejere oven i købet kan tjene deres investeringer hjem igen over få år i kraft af lavere energiregninger. Her er vi gradvist ved at blive klogere. På den ene side har en nylig gennemført evaluering af den hidtidige spareindsats vist, at de eksisterende virkemidler ikke er tilstrækkelige eller hensigtsmæssige. Det gælder fx ordningen om energimærkning af huse, når de handles. Analysen viste, at der ikke er nogen som helst forskel på antallet af energirenoveringer i huse med energimærker og huse uden energimærker. Der er altså tale om et forholdsvis dyrt virkemiddel, som er helt uden effekt. På den anden side er der en række barrierer i hele energisystemet, som gør, at det ikke altid er så rentabelt at investere i energibesparelser, som det hævdes. Som et af mange eksempler herpå kan man nævne det forhold, at mange fjernvarmekunder næsten betaler halvdelen af 4 af 14

5 deres varmeregning som en fast tilslutningsafgift. Det betyder, at hvis en husejer reducerer sit varmeforbrug til det halve, bliver hans regning kun reduceret med ca. 25 %. Og så er det ikke sikkert, at det stadig er en god forretning. Derfor må vi konstatere, at der er mange sten, der skal ryddes vejen, før markedet for energieffektive løsninger er rigtig modnet. Her forestår en betydelig erhvervspolitisk indsats ikke mindst for Dansk Byggeri. I Murersektionen vil vi følge området nøje. Samtidig er vi meget opmærksomme på, hvorledes vi også kan varetage netop murerfagets interesser i den politiske regulering, som vi vil opleve i de kommende år. Det Digitale Byggeri Udbud og tilbud med mængde Under Det Digitale Byggeri er der fra den 1. januar 2009 via en bekendtgørelse iværksat et krav om at statslige bygherrer eventuelt via en rådgiver i forbindelse med udbud af byggeopgaver digitalt stiller mængder til rådighed for den udførende til brug for udregning af tilbud mv. Udviklingen af et sæt fælles udbudsopmålingsregler som grundlag for udbud med mængder har fundet sted hos foreningen bips. Dansk Byggeri har i de gennemførte høringsrunder i efteråret 2008 givet udtryk for, at de foreliggende resultater i projekt udbudsopmålingsregler og indførelsen af udbud med mængder under Det Digitale Byggeri ikke foregår på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau til at sikre, at den udførende kan opnå en effektiviseringsgevinst i forbindelse med tilbudsgivningen. Der tilbagestår endvidere stadig en række uafklarede juridiske aspekter. Det er derfor aftalt med Erhvervs- og Byggestyrelsen, at iværksættelsen af udbud med mængder i 2009 foregår gennem en modnings- og afprøvningsperiode, hvor der tidsmæssigt og økonomisk åbnes mulighed for, at de medvirkende aktører herunder de udførende i udvalgte byggesager kan afprøve modeller, standarder og værktøjer for udbuds- og tilbudsgivning med mængder. Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Organisationerne bag Netværket Bygherreforeningen, DANSKE ARK, FRI, Dansk Byggeri, TEKNIQ og BAT-kartellet har sammen med DI Byggematerialer vurderet, at der endnu i en 2- års periode tilbagestår gennemførelse af en række afprøvnings- og pionerprojekter med henblik på at sikre, at Det Digitale Byggeri er kommet så langt i implementeringen, at de efterfølgende aktiviteter herunder drift, vedligehold samt klassifikation og standardisering kan forankres i en eksisterende videninstitution.. Se mere på hjemmesiden MURO / FORLAGET TEGL Murerfaget i bevægelse Projektet Murerfaget i Bevægelse er nu afsluttet. Projektet, som er et samarbejde mellem en række fagskoler, murermestre, arkitekter og designere samt det Faglige Fællesudvalg og MURO startede i Projektet sluttede med afleveringen af et delprojekt udformet som en vejledning omkring et demobyggeri Bispebjerg Bakke. Vejledningen Demo-byggerier: Dokumentation af udvikling og afprøvning på byggesager er planlagt til at indgå i en række på fem. Publikationen blev udarbejdet af SBi og MURO stod for redigering og produktion. 5 af 14

6 De involverede skoler EUC Sjælland, EUC Nord og Selandia har igen i år afholdt kurser i sensommeren med emner som fremtidens bademiljø og murstenens billedskabende muligheder. Produkterne blev udstillet på årets Herningmesse: Boligdrømme for alle. Murerfaget i Bevægelse vil i fremtiden blive tænkt mere tværfagligt med projekter, hvor også andre fag kan have glæde af at deltage. Det nye projekt har fået arbejdstitlen Byggeriet i Bevægelse, og der er i november 2008 indsendt en ansøgning til Realdania om økonomisk støtte. MURO s andel i projektet vil være at koordinere tiltagene samt vedligeholdelse af hjemmesiden. Samarbejde med det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget. MURO har fortsat et meget tæt samarbejde med Fællesudvalget med bl.a. udarbejdelse og udgivelse af: - 3 stk. uddannelsespjecer ( Bliv murer, Bliv stenhugger og Bliv stukkatør ) - en VM-avis - Film og roll-ups til brug ved DM - korrekturlæsning af svendeprøver - opbygning af en database over samtlige murerfaglærere Murerfagets Uddannelsespulje Som noget nyt er der i efteråret 2008 blevet etableret en uddannelsespulje til gavn for uddannelsen som helhed. Midlerne kommer fra en årlig donation fra KT-93 på 10 øre pr. anvendt mursten i uddannelsen. MURO indhenter dokumentation fra skolerne om det årlige stenforbrug og bestyrer i øvrigt puljen. Samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole Tre af sidste års opgaver fra studieafdeling 5 er blevet opført af murerlærlinge fra murerfagskolen i Glostrup i samarbejde med 3 arkitektstuderende. Murværkerne er opført på kajen over for Operaen. I efteråret 2008 var 2 studieafdelinger gået sammen om en opgave i tektonik. 50 arkitektstuderende var på teglværksbesøg og en række af opgaverne blev opmuret i 1:1 af de studerende selv med faglig medvirken af lærere på murerfagskolen i Glostrup. Samtlige 1. års studerende på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen fik i år mulighed for at stifte bekendtskab med en række af de klassiske materialeformer: tegl, træ, beton og stål. Ca. ¼ svarende til 42 elever valgte tegl. Nini Leimand og Thomas Bo Jensen formulerede en opgave, der dels skulle løses på arkitektskolen, hvor der blev bygget små modeller og dels på Murerfagskolen i Glostrup, hvor 15 opgaver blev udtaget til at blive opmuret af eleverne selv. Emnerne blev opmuret på betonplinte, så de senere kunne flyttes og opstilles sammen med de øvrige opgaver på kajen foran arkitektskolen. Samarbejde med uddannelserne MURO er aktiv i forhold til uddannelserne på Byg-Dtu, arkitektskolerne samt Erhvervsakademierne med forelæsninger, censorvirksomhed og anden hjælp i undervisningen. 6 af 14

7 Samarbejde med Københavns Murerlaug De gamle videofilm om håndværksmetoder, trækning af gesims m.m. er blevet overspillet til DVD. I den forbindelse har MURO fået opgaven med at redigere og sammenfatte de tilhørende foldere samt stå for markedsføringen af DVD erne. Forskningsprojekter Arkitekt Nini Leimand har i sommer ved en stor forelæsning på Kunstakademiets Arkitektskole afsluttet sit erhvervs-ph.d. med udgivelsen af afhandlingen Blokmur Murblok. Det beklædte blokmurværks enkle natur og arkitektoniske potentiale. Arkitekt Mette Jerl Jensen er godt i gang med sin ph.d. erhvervsforskerprojekt med titlen: Revitalisering af teglmuren og har i efteråret udgivet en state of the art for murerfaget: MUR STEN. MURO deltager som vejleder, og forskningsprojektet er støttet af Københavns Murerlaug. MURO s hjemmeside har fået nyt design, og som noget nyt annonceres generelle nyheder. Er der inden for murerfaget nyheder af generel og almen interesse, hører MURO gerne om det, således at de kan blive præsenteret her. Hjemmeside for murervirksomheder Her i foråret 2009 tilbyder MURO små og mellemstore murervirksomheder at opbygge en hjemmeside til en meget overkommelig pris. MURO s ekskursioner MURO fortsætter sine populære ekskursioner, og mange inden for branchen har haft glæde af denne aktivitet heriblandt flere murerfagskoler, men også en forsamling af norske murermestre og arkitekter har været på ekskursion til nyere dansk arkitektur i københavnsområdet. Tegl 37. Tegl 37 er en vejledning, der forholder sig til murerarbejdets udførelse, populært kunne den kaldes for murerfagets facitliste. Vejledningen er under udarbejdelse og forventes at udkomme ultimo Tegl 38 Tegl 38, der handler om udfaldskrav til den murede overflade, udkom i begyndelsen af december Udfaldskravet er defineret som bygherrens aftale med rådgiveren og håndværksmesteren om udseendet af den færdige murede overflade. Teglpjecen er udarbejdet som et nyttigt redskab til at imødegå de problemer, der opstår, når murværket ikke må afsyres, bliver udsat for meget fugt i opførelsesperioden, eller murstenene ikke er blandet, når de leveres på byggepladsen. Faste årlige udgivelser: Tidsskriftet Tegl (4 gange om året) MurerNyt (4 gange om året) MURO informerer (2 gange om året) Murerhåndbogen 2009-udgaven er blevet revideret. 7 af 14

8 Arbejdsmiljøudvalget Arbejdstilsynet afsluttede ved årsskiftet screeningen af bygge- og anlægsbranchens virksomheder. På murerområdet er der fra 1. april 2007 til 31. december 2008 gennemført 1610 screeninger, så alle virksomheder er altså ikke blevet besøgt. Heraf er 479 = 30 % resulteret i et grundigt tilsyn (Tilpasset Tilsyn), dvs. der har været flere ting, som ikke var i orden ved screeningsbesøget. Selv om det set i forhold til den samlede branche (44 %) er et rimelig pænt resultat, så må vi kunne gøre det meget bedre i næste screeningsrunde, som efter lovgivningen skal foretages hvert 3. år. Jeg vil gerne opfordre de virksomheder, der har været uheldige i 1. runde til at få sikret, at der er orden i tingene næste gang, og til alle øvrige at de holder standarden. Der er meget politisk pres på os, og det er bydende nødvendigt, at vi nu står sammen og viser holdninger, så vi kan undgå flere straffepakker fra politikerne. Den 1. januar 2009 trådte en ny bygherrebekendtgørelse i kraft. Det ser nu endelig ud til, at sektionens ønske om bedre byggepladsplanlægning bliver indfriet, idet bygherren fremover får pligt til at udpege en projektkoordinator, der bl.a. får til opgave at sikre, at udbudsmaterialet indeholder alle nødvendige angivelser om særlige risici, og som - ikke mindst skal udarbejde bygherrens plan for sikkerhed og sundhed. Bygherren skal som hidtil også udpege en sikkerhedskoordinator, men det afgørende nye og det meget glædelige set med sektionens øjne er, at denne koordinator fremover ved personlig tilstedeværelse på byggepladsen skal kontrollere, at bygherrens aftaler med de udførende om fx sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder også bliver overholdt. Hermed er vi kommet et væsentligt skridt nærmere til en ordentlig og kvalificeret planlægning og gennemførelse af byggesagerne, så vi som udførende kan få nogle meget bedre forhold at arbejde under. Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 oprettedes Byggeriets Udviklingsfond, som vi alle betaler til. En stor andel heraf har parterne besluttet at anvende til i en 3-årig periode at oprette Byggeriets Arbejdsmiljøbus BAMBUS, der består af en projektleder og 8 buschauffører, der kører fædrelandet tyndt og besøger byggepladser. De har udelukkende til opgave at hjælpe medlemsvirksomhederne med råd og vejledning, herunder udlevere branchevejledninger og andet relevant materiale fra bl.a. BAR. De er således ikke kontrollanter - de er til gengæld heller ikke autoriserede rådgivere - men jeg vil gerne her opfordre til, at man tager godt imod dem, hvis de kommer på en af Jeres byggepladser. Hvis man ønsker det, kan man også ringe til dem og aftale besøg, så tag og brug dem. Der har på det seneste været en del avisskriverier om, at teglværkerne er klar til at levere 80- stenhoveder, men at der ikke er nogen, der vil have dem. Hvem der har plantet de historier, kan man jo nok gætte sig til og det er i hvert tilfælde ikke Murersektionen. Jeg vil gerne her slå fast, at vi skal forlange at få leveret 80-stens-hoveder, som skal anvendes i forbindelse med 1 meter løft af stilladset. Det er vigtigt, at vi får teglværkerne holdt fast på aftalen, så vi ikke mister muligheden for at leve op til Arbejdstilsynets krav. Jeg ved godt, at der har været noget bøvl med den nye stenkærre fra Ravendo og der er stadig nogle småting, der skal forbedres men der findes metoder, så den gamle stenkærre fortsat kan anvendes. Denne metode er angivet i et nyt faktablad fra BAR, som kommer på gaden meget kort tid efter dette møde. Det kan man så tage udgangspunkt i, indtil den nye er på gaden rettet for alle børnesygdommene. 8 af 14

9 I september 2008 indgik John Larsen, 3F og jeg, en aftale med Arbejdstilsynets direktør om udfasning af trætrallerne. Vi havde håbet på en noget længere frist faktisk var parterne enige om en frist indtil 2014, men det ville Jens Jensen under ingen omstændigheder acceptere, og det endte så med fristen til 1. januar Det er meget kort tid, men alternativet var at vi alle risikerede strakspåbud med samhørende rådgivningspåbud, så vi ud over straks at skulle skifte til lettere traller også skulle bruge penge på en autoriseret rådgiver. Derfor accepterede vi (med pistolen for panden). Murersektionens Miljøudvalg er i øjeblikket i samarbejde med BAR s murergruppe - ved at undersøge, om der findes alternativer til alu-trallerne, der er noget dyre. Vi er ved at få afprøvet nogle 36 cm brede traller af ovntørret gran af nordisk oprindelse. Vi får bl.a. undersøgt, om de rent faktisk ikke optager vand, kan overholde styrkekravet m.m., hvorefter vi i givet fald vil gå til Arbejdstilsynet og bede om deres godkendelse. Jeg vil derfor opfordre til, at man venter med at investere heri, indtil der foreligger en AT-godkendelse. Murersektionens uddannelses udvalg. Mureruddannelsen har haft en kraftig stigning af indgåede uddannelsesaftaler de sidste par år. Vi har godt 3000 indgåede aftaler. Det er noget vi kan være meget stolte af, for vi får brug for disse nye svende i fremtiden (Tal for fremtidens behov for nye svende i forhold til gamle svende.) Generelt skal vi huske at igangsætte nye lærlinge, så vi ikke skal udlære dem på skolerne også kaldet SKP elever, det kan vi ikke være bekendt, og kvaliteten vil sikkert også være derefter. Vi har sidste år fået gang i flisemontøruddannelsen, og her har vi pt. 3 lærlinge i gang. Der skal lyde en opfordring til at anvende og igangsætte nye lærlinge til denne uddannelse. En artikel, som den Per Thomsen havde i Licitationen, er en rigtig god måde at sælge en ny uddannelse på. Der er udviklet en ny logbog sammen med tømrer- og struktørfaget. Den bliver udleveret til eleverne i slutningen af grundforløbet. Arbejdsmiljøuddannelsen er nu en del af mureruddannelsen. Her er det vigtigt, at vi får skolerne til at tage fat i arbejdsmiljøuddannelsen. Den er lagt ind som en del af grundfaget arbejdsmiljø, derfor er skolerne ikke tvunget til at gennemføre uddannelsen. Organisationerne har besluttet, at samtlige erhvervsskoler, der udbyder murer-, tømrer- og struktøruddannelsen i Danmark, besøges af organisationerne med henblik på at orientere dem om arbejdsmiljøuddannelsen, samt de gode eksempler fra København og Århus, om deres måde at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen på, som faktisk er blevet indtægtsgivende for skolen. Overbygning på erhvervsuddannelsen som en decideret lederuddannelse har været drøftet med struktørudvalget. Der er enighed om, at længden på uddannelsen skal være 26 uger inkl. 8 ugers skoleophold og 2 ugers eksamen. Uddannelsen skal kunne være en overbygning på både trin 1 og trin 2. Men det er vigtigt, at uddannelsen holdes på et niveau, hvor det handler om at have indsigt og kendskab. Målgruppe er indtil videre fastsat til omkring personer årligt. Der er udarbejdet en rapport, som beskriver lærlingens tilfredshed med dagligdagen som lærling. Her får vi ikke gode karakter. Hvad kan det skyldes? Er det mon på tide, at vi kigger ind i os selv, og måden vi uddanner nye svende på. Er udviklingen ikke fulgt med inden for vort fag? Jeg tror, at de unge mennesker, som kommer til os, har ændret sig i forhold til tidligere. Rapporten viser en grundlæggende utilfredshed med den måde, som vi omgås med lærlingen, og derved opnår vi ikke den fulde udnyttelse af den enkle lærling. 9 af 14

10 Måske vi her skal have ændret nogle ting. Efteruddannelsen er stadigvæk et område, som mangler tilslutning, selv om der nu er muligheder for tilskud til løn i form af den nye uddannelsesfond, her skal også lyde en opfordring til at anvende og igangsætte efteruddannelser til vores ansatte. Hvad vil vi arbejde på i 2009 Vi vil stadigvæk arbejde med opretholdelse af de meget omtalte 37 timer/lektioner. Vi har konstant pres på dette emne. En ændring af de materialer og værktøjer, som man arbejder med på skoleopholdene her kunne nævnes facadepuds, gipspuds, facadebeklædning osv. Vi vil fortsætte samarbejdet med struktør-, tømrer-, alutømrer-, snedker-, gulvlægge- og malerfaget om en fælles lederuddannelse og restaureringsuddannelse, som skal kunne vælges ind inden svendeprøven. Et samarbejde vi forventer os meget af. Uddannelsespakkerne har været drøftet med forbundssiden. Og forbundsside er enige i, at det er en god idé. Derfor har man forespurgt Arbejdstilsynet om deres holdning til uddannelsespakker. Man afventer svaret fra Arbejdstilsynet. Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at vi igen i år skal til VM, og der er allerede gang i træningsforløbet. Hvad har udvalget lavet i 2008 struktørområdet Uddannelsen til struktør havde en kraftig stigning af indgåede uddannelsesaftaler i første halvdel af 2008, men er nu faldende på lige fod med de øvrige udannelser. Vi har lige godt 600 indgåede uddannelsesaftaler. Der blev i starten af 2008 gennemført en reklamekampagne for struktøruddannelsen. Den blev vist i 22 biografer. Reklamen har ligeledes kørt i OBS på DR1 og på TV3. Struktøruddannelsen har i lighed med mureruddannelsen fået indført et trin 1 kloakmontør, der har en varighed på op til 2 år. Den er især interessant for virksomheder, der udfører kloakarbejde. Struktørudvalget har sammen med tømrerfaget som noget helt nyt iværksat et forsøg på Mercantec i Viborg med en HTX-EUD-uddannelse på 5 år og 2 måneder, med 3 x 43 uger på skole, og lønnen for det sidste år og 2 måneder aftalt til mindstelønnen. Begrundelsen for at starte forsøget op er at rekruttere flere stærke elever til faget. Struktørfaget er blevet medlem af DK-SKILLS, og vil forsøge af komme med til Europamesterskaberne. Endelig kan jeg nævne, at der er ansat en AER-konsulent i Byggeriets Uddannelser for de mindre fag. AER-konsulenten går på tværs af fagområder, og laver opsøgende arbejde i forhold til små fag som fx: Gulvlægger, alutømrer, stenhugger og stukkatør. 10 af 14

11 Teknisk udvalg Bygningsreglement 2008 På det tekniske område er det værd at bemærke, at de to hidtil gældende bygningsreglementer Bygningsreglementet fra 1995 for erhvervs- og etagebyggeri og Bygningsreglementet for småhuse fra 1998 i 2008 er blevet afløst af ét samlet bygningsreglement. Som noget nyt, suppleres det nye bygningsreglement med en anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut, hvori der findes uddybende information om kravene i det nye Bygningsreglement. Dette gør det lettere at tolke og forstå kravene. I forhold til de hidtidige reglementer er der indført en række nye krav. Jeg er bekendt med, at ikke alle de nye krav pt. håndhæves af alle kommuner. På sigt, er det dog min forventning, at kommunerne i højere grad end nu, vil håndhæve de nye krav i bygningsreglementet. Det er værd at pege på følgende tekniske og administrative bestemmelser i det nye bygningsreglement: - Bebyggelsesprocenten er hævet - I forhold til de hidtidige bygningsreglementer er bebyggelsesprocenterne hævet, f.eks. fra 10 til 15 % for sommerhuse og fra 25 til 30 % for parcelhuse, selv om bebyggelsesprocenten dog ikke opgøres helt på samme måde som tidligere. Som hidtil gælder dog, at en bebyggelsesprocent fastsat i en lokalplan går forud for bestemmelserne i bygningsreglementet. Kommunerne kan således fortsat fastsætte højere eller lavere bebyggelsesprocenter end angivet i bygningsreglementet. - Obligatorisk byggeskadeforsikring - Der er indført en obligatorisk byggeskadeforsikring ved opførelse af nybyggeri til helårsbeboelse. Det betyder, at vi skal tegne byggeskadeforsikring, hvis vi i eget regi opfører huse eller lejligheder og sælger eller udlejer disse til forbrugere til helårsbeboelse. Vi skal også tegne byggeskadeforsikring, hvis vi direkte med en forbruger indgår en hoved- eller totalentrepriseaftale om nybyggeri af en helårsbolig til brug for forbrugeren. Med de nye regler kan der kun opnås byggetilladelse ved fremvisning af dokumentation for, at et forsikringsselskab har givet tilbud på en byggeskadeforsikring, og der kan ikke opnås ibrugtagningstilladelse, uden at der kan fremvises en byggeskadeforsikring. - Bygningers lufttæthed prøves For at tilgodese ønsket om minimalt varmetab fra bygninger skal kommunerne stille krav om, at der i mindst 5 % af byggesagerne foretages en måling af den færdige bygnings lufttæthed. Kommunerne KAN ikke blot stille dette krav, de SKAL stille kravet i mindst 5 % af byggesagerne ifølge det nye reglement. Det er mit indtryk, at det kun er få af vore medlemmer, der har mødt kravet om måling af lufttæthed, og at de, der har mødt kravet, ikke har haft svært ved at opfylde det. Veludført murværk forhindre heldigvis ikke, at bygningsreglementets krav til tæthed kan opfyldes. - Forenklet byggesagsbehandling Kommunerne er fritaget for at skulle byggesagsbehandle de tekniske forhold for småbygninger, enfamiliehuse samt ukomplicerede avls- og driftsbygninger og industri- og lagerhaller. Bestemmelser i bygningsreglementet skal naturligvis fortsat overholdes, men ændringen betyder, at kommunerne fremover kun byggesagsbehandler for bebyggelsesregulerende forhold og evt. byggesagsbehandler for brandforhold. Forhåbentlig kan disse ændringer i de administrative bestemmelser lette byggesagsbehandlingen og afkorte ekspeditionstiderne for en lang række af de mest almindelige typer af byggerier. 11 af 14

12 CE-mærkning Der har i nogle år været krav om, at murværksmaterialer skal CE-mærkes, såfremt de markedsføres i EU. Erhvervs- og Byggestyrelsen har fra efteråret 2008 overtaget markedskontrollen med CE-mærkningen. Markedskontrollen var tidligere placeret hos kommunerne. Det kan derfor forventes, at der i de kommende år vil forekomme øget kontrol på området. I yderste konsekvens har Erhvervs- og Byggestyrelsen beføjelse til at kræve murværksmaterialer, der ikke opfylder bestemmelserne, fjernet fra en byggeplads eller et byggeri. Som udførende er det derfor vigtigt at kontrollere mærkningen ved modtagelsen af materialerne samt at sikre sig, at materialerne opfylder de egenskaber, der måtte være forudsat af f.eks. rådgivende ingeniør. I MURERnyt har vi informeret medlemskredsen om disse forhold. Teglpjece 37 og 38 Murersektionen har siden efteråret 2007, sammen med 3F og Kalk- og Teglværksforeningen KT 93, deltaget i arbejdet med at udarbejde to nye MURO pjecer om udførelse af blankt murværk - Teglpjece 37 og Teglpjece 38. Teglpjece 37 er en anvisning i korrekt udførelse af murværk og skal beskrive de tekniske forhold, der i praksis giver anledning til tvister. Teglpjece 38 skal anvise udfaldskrav til blankt murværk og dermed bidrage til at afstemme forbrugernes forventninger til det færdige resultat, inden byggeriet påbegyndes. Kvalitetssikring Siden kvalitetsreformen fra 1986 er der udviklet en lang række mere eller mindre brugbare kvalitetssikringsværktøjer. På den baggrund besluttede Dansk Byggeri at iværksætte arbejdet med at udvikle et forenklet og anvendeligt kvalitetssikringsmateriale. Grundtanken har været at skabe et materiale, der kan gøre det lettere for virksomhederne at håndtere den daglige kvalitetssikring. Materialet er nu tilgængeligt på Dansk Byggeris hjemmeside og indeholder skemaer til modtagekontrol og proceskontrol samt til styring af arbejdsmiljø. På murerområdet indeholder materialet 5 basisinstruktioner for arbejdsmiljø, 8 modtagekontrolskemaer og 14 proceskontrolskemaer. Materialet vil løbende blive opdateret med nye skemaer. Særligt mindre virksomheder har god mulighed for at komme i gang med kvalitetssikring med det nye materiale. Jeg håber, at I vil drage nytte af det nye kvalitetssikringsmateriale og give tilbagemeldinger til Dansk Byggeris sekretariat med ris eller ros, hvis I måtte have noget på hjerte. MURO konference I slutningen af maj 2009 forventes der afholdt en konference i MURO regi med titlen Murværk 2009 en dag med murerfaget. Konferencen er tænkt som et invitationsarrangement hvor parterne bag MURO kan indbyde relevante personer til at deltage. På konferencen vil der være fokus på kvalitet, arkitektur samt en diskussion mellem deltagerne om murværkets fremtid. Struktur vedr. medlemsrådgivning I det forgangne år har Murersektionen ønsket at styrke det tekniske arbejde ved at bringe den sekretariatsmæssige bistand i mere faste rammer. Dette har betydet at samarbejdet er styrket på det tekniske område. Der er således etableret en konsulentgruppe med Ib Mechlenborg fra Dansk Byggeri i Herning og Kjeld Søgaard fra Dansk Byggeri i Middelfart, der med Carsten Pedersen fra Dansk Byggeri i Kejsergade som faglig leder varetager medlemskontakten på det tekniske område. 12 af 14

13 Som noget nyt registrerer sekretariatet alle murertekniske medlemshenvendelser. Målet med registreringen er, at sekretariatet danner sig et overblik over omfanget og typen af de spørgsmål, som medlemmerne tomler med. Hermed kan det f.eks. afgøres, om der er spørgsmål der kræver en informationsindsats til medlemmerne eller spørgsmål, der fordrer en udviklingsindsats. Har I spørgsmål, kommentarer eller erfaringer på det tekniske område, vil jeg opfordre Jer til at kontakte en af de tre konsulenter. Overenskomst- og priskurantudvalget Overenskomstudvalget har siden sidste års generalforsamling primært arbejdet med prisfastsættelse af murerarbejdsmandsarbejde ved 1 m stilladsløft og oppasningsarbejde ved brug af stenhoveder med 80 sten. Principperne, om hvordan stilladsarealet skal beregnes, var der en del debat om. 3F var af den opfattelse, at det var den samlede murhøjde, der skulle danne grundlag for arealberegningen ved udvendig stilladsbygning, hvor vi mente, at der kun skulle regnes med merhøjde mellem kælderdæk og øverste stilladsgulv jævnfør teksten under systemstilladser i priskuranten. Ved stilladshøjde på 3 m bliver der 3 stilladsgulve ved 1 m-løft og 2 stilladsgulve ved 1 ½ m-løft. Derfor var kravet fra 3F for merarbejdet et tillæg på 50 %. For at kunne finde de procentvise stigninger, har parterne i fællesskab gennemgået regnskaber fra fem forskellige byggerier, som er blevet gennemregnet og sammenlignet, for at få et realistisk grundlag. Ved oppasning var kravet fra 3F et tillæg på fra 40 % => 50 %, hvor de fleste poster skulle tillægges 50 %. Begrundelsen var, at arbejdsmanden skulle gå 50 % flere gange med materialerne, og så brugte de omregningsfaktoren 112 sten 80 sten = 32 sten, som i forhold til 80 sten giver en stigning på 40 %. Denne beregningsmetode er forkert, da de 32 sten skal forholde sig til 112 sten, hvilket medfører en stigning på 28,57 %, hvilket vi holdt fast i. Udvalget brugte en model, hvor de fem regnskaber var sammenregnet. På oppasning alene medførte 3Fs krav en stigning på 33,61 %, og Dansk Byggeris tilbud betød en stigning på 20,31 %. Efter mange forhandlinger blev der opnået enighed om, at merarbejdet ved stillads og oppasning medfører en stigning på ca. 21 % på det samlede murerarbejdsmandsarbejde. Ovenstående er aftalt i en prøveperiode, og gælder i resten af overenskomstperioden. 3F har et ønske om, at det landsdækkende fliseafsnit forsøges drøftet på ny og igangsat. Murersektionen vil stadig kræve positionsnumre på det nye fliseafsnit for at acceptere, at det afløser de eksisterende afsnit i priskuranten for København og Nordsjælland 1. og 2. zone samt priskuranten gældende i Provinsen. 13 af 14

14 Udvalget har endvidere udarbejdet en strategiplan for krav til de kommende overenskomstforhandlinger i foråret i Har I ønsker, hører vi gerne nærmere. Ajourført priskurant for murersvende i Provinsen forventes klar fra trykkeriet i disse dage. En ajourføring af svendepriskuranten for København og Nordsjællands 1. og 2. zone påbegyndes herefter. Og hermed vil jeg overlade min beretning til repræsentantskabets godkendelse. 14 af 14