Det er derfor vigtigt, at der i trafikplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er derfor vigtigt, at der i trafikplanlægningen"

Transkript

1 innehåll kapitel Inledning 1.1 Vad er social bärighet 1.2 Vad skaber social adskillelse 1.3 Forudsætninger for social bärighet 1.4 Hur etableres og sikres social bärighet 1.41 Vision 1.42 Kvalitetskriterier 1.43 Analyse 1.44 Strategi 1.45 Kvalitetssikring 1.5 Sammenfatning 1.6 At läsa vidare

2 1Det sociala livet i staden

3 1.0Inledning Byens Sociale liv Når trafikken planlægges for en attraktiv by må også byens liv komme i betragtning. Planlægges trafikken efter en helhedsorienteret tankegang, hvor mange byarkitektoniske forhold tages i betragtning, må også byens sociale aspekter inddrages. Når vi bevæger os i trafikken som enten fodgængere, cyklister eller bilister agerer vi ikke blot i overensstemmelse med hastighedsgrænser og færdselsregler, men vores sociale adfærd og hensyn bestemmer i lige så høj grad menneskers ageren i det offentlige rum. Professor Jan Gehl skrev i Livet mellem husene om det sociale synsfelt fra meter. Inden for denne afstand kan vi aflæse vores omgivelser meget nøje i forhold til både bevægelsesretning, menneskers køn og sociale relation samt menneskers fysiske hensigt og ageren, således at vi kan reagere i forhold til dette. Kapitlet her beskriver hvorledes trafikplanlægningen, såvel som al anden planlægning, kan tage øget udgangspunkt i menneskers sociale adfærd, og således bidrage til et bedre bymiljø og en øget social bæredygtighed. Livet i en by er en af de væsentligste attraktioner. Mennesker vælger oftest at være hvor andre mennesker er. Man vælger at gå i den travle gade, sætter sig oftere i en byrum med mange mennesker og aktiviteter, og standser oftere foran en spændende facade med kig ind til bygningens aktiviteter og udstilling. De fleste kommuner har trafikafdelinger, som udfører trafikmålinger og prognoser for fremtiden, men meget få kommuner hvis nogen overhovedet har afdelinger for bymiljø og byliv. Bylivet og byens sociale aspekter er derfor ofte overset i planlægningen, trods dets vigtighed for byens borgere så vel som besøgende. Det er derfor vigtigt, at der i trafikplanlægningen indarbejdes arbejdsprocesser og metoder, som tager højde for menneskers behov og det samlede byliv. Hvis ikke overses mange menneskelige aspekter, og sociale relationer mellem mennesker forsvinder eller vanskeliggøres. Social bæredygtighed afhænger af mange komplekse problemstillinger spændende fra både arkitektoniske, planlægningsmæssige, økonomiske og politiske forhold. Der er nævnt en række metoder og eksempler i kapitlet, som enkeltvis kan forekomme banale og ikke i sig selv sikrer en social bæredygtighed. Arbejdes der målbevidst og parallelt med flere af de nævnte metoder i forbedringen af trafik- og bymiljøer, kan resultatet dog blive en attraktiv stad ikke kun for øjet, men også socialt.

4 Strædet i København. En gader der tilgodeser mange trafik-arter, men på fodgængerenes præmisser. Her inviteres mange forskellige brugergrupper til en række sociale aktiviteter.v

5 1.1Social bärighet Social bæredygtighed Udformningen af byens rum påvirker bylivet. Hvis kvaliteten og brugervenligheden af et byrum er lille foregår kun de mest nødvendige aktiviteter, mens et byrum af høj kvalitet ofte inviterer mange forskellige brugergrupper og har bylivsaktiviteter af mere varieret karakter. Her finder ofte både sociale, kulturelle og andre valgfrie aktiviteter sted. Socialt velfungerende trafik- og byrum har typisk en kvalitet således at mange bylivs-aktiviteter kan finde sted samtidigt. Dette kræver at rummets geometri og funktionsmæssige opdeling og vægtning afspejler alle byens brugere. Alle byrum kan ikke være lige velbalancerede. Nogen vil have en trafikal overbelastning, mens andre vil være afsidesliggende og meget stille, og således vil kunne tilrettelægges mere for fodgængere og andre bløde trafikanter og aktiviteter. Trafikken og udformningen af byens trafikale rum kan bidrage til denne differentiering mellem rummene, så længe vejenes trafikale design varieres efter rummets sociale karakter og menneskers behov. Ofte planlægges byerne først i forhold til trafik og bygninger, herefter tænkes på mere rekreative behov som pladser, parker, promenader osv., og bylivet er ofte slet ikke en del af planlægningen. Denne rækkefølge trafik, huse, rum, liv bør vendes på hovedet, således at fokus først er på:. Liv, der forholder sig til: Brugegrupper, aktiviteter, tid på døgnet / året, det spontane og det planlagte Rum, der forholder sig til: Karakter, funktion, lys, inventar, beplantning, kotering, geometri, trafik Huse, der forholder sig til: Struktur, karakter, højde, dybde, funktion, offentlighedsgrader, forog bagside, indgange, transparens, stueetage Hvis trafikplanlægningen skal bidrage til en øget social balance bør der tages udgangspunkt i rummets sociale liv og behov i fremtiden. Herefter kan rummets karakter og trafikale udformning planlægges og endeligt også rummets kant i form af bebyggelse eller landskab. Det bør tilsigtes, at de enkelte byrum vægter flest mulige af de nævnte punkter på siden til højre, hvad angår både social balance, bymiljø og bevægelse. Herefter kan der arbejdes med et samlet kvarter eller bydel, og hvorledes byrummene gaderne, pladserne og parkerne, tilsammen bidrager til en social alsidighed og lige muligheder. Og endeligt bør en by betragtet i sin helhed tilbyde såvel velfungerende netværk som en bred vifte af byrumsmæssige kvaliteter, som kan skabe ramme om byens mangfoldighed af aktiviteter.

6 social balance bymiljø bevægelse God social balance er: > Gode vilkår for nødvendige, valgfrie og sociale aktiviteter; Nødvendige aktiviteter er: > Indkøb, arbejde, skole etc. Valgfrie aktiviteter er: > Ophold på bænke, promenader etc. Sociale aktiviteter er: > Samvær med andre i byens rum, bekendte og fremmede. > Lige muligheder og adgang for alle kulturer, generationer, samfundslag, folk med handicaps, familier med barnevogne etc. > Invitationer til forskellige brugergrupper som studerende, arbejdere, beboere, børn, ældre, institutioner. > Mix af aktiviteter i byrummene og forskelligartede funktioner der foregår side om side. > Fællesskab og identitet, støttet gennem fælles aktiviteter og et højt kvalitetsniveau i byens rum. > Engagerede indbyggere, der påtager sig medansvar og medejerskab for byen - passer på den og bruger den! Godt bymiljø er: > Levende bymiljøer med gode vilkår for byliv, det formelle og det uformelle, det planlagte og det spontane > Inviterende og overskuelig by, hvor det er nemt at finde rundt, centralt placerede mødesteder og hvor der er gode muligheder for udendørs aktiviteter. > Multifunktionalitet > Velfungerende by med balance i kommercielle indslag, koordineret skiltning, strategier for udformning af gadeforløb, pladsog parkrum. > Adgang til rekreative områder, parker og vandet. > Sikre bymiljøer med tryghed ved færdsel i byen - både dag, aften og nat. Sikre gang- og cykelruter i forhold til kriminalitet og trafik. >Funktionsdygtigt hele året, alle ugens dage og hele døgnet. Gode muligheder for bevægelse er: > Et velintegreret netværk, der forbinder vigtige destinationer og sikrer enkel færdsel mellem knudepunkter for offentlig transport, indkøbsmuligheder, institutioner etc. > Værdighed ved færdsel i byen og mulighed for at kunne gå fra a til b uden forhindringer. Respekt for andre trafikanter. > Mulighed for færdsel i byen for alle trafikanter; Fodgængere, cyklister, bilister, offentlig transport. > Mix af trafikformer, der undgår separerede trafiksystemer, med øde ruter for specielt cyklister og fodgængere. Sivegader med langsom, reguleret biltrafik, cyklisme og fodgængertrafik. > Mulighed for færdsel i byen for alle befolkningsgrupper, børn, handicappede, ældre etc. > Let adgang til transport.

7 1.2Hva skaber social adskillelse Det moderne paradoks Mange forhold i dag skaber social adskillelse, og det er derfor mere vanskeligt en nogensinde at planlægge levende, socialt velbalancerede og trygge byer. Vi lever i dag ikke så tæt, som vi gjorde tidligere, og der er således meget færre mennesker i byerne per m2 end tidligere sammenlignet med datidens tætte bolig- og bymasse. Det fremgår tydeligt af skemaet på denne side. Man kan næsten tale om et moderne paradoks, hvor færre mennesker per m2, skaber behov for øget bebyggelses-tæthed, for at opnå den samme tæthed af mennesker. Dette skaber behov for højere bygninger, som herved rykkes længere fra hinanden, grundet nutidens krav om lys, ventilation, brand med videre. Dette skaber dog igen større segregation mellem mennesker og mindre liv mellem husene. En ond spiral, som kan være vanskelig at bryde. I moderne byer introduceres ofte en ny skala, hvor ikke kun bygningerne men også byrummene bliver større. Planlægges en gade ud fra nutidens trafikale pladsmæssige behov, bliver den ofte meter bred, hvis den skal rumme såvel offentlig transport, biler, cykler, fodgængere, beplantning og eventuelt også parkering. I gader som her beskrevet vægter trafikken højt i det visuelle og sociale indtryk, uden altid at være et udtryk for rummets sociale behov eller karakter. Det moderne paradoks.. liv større tæthed større rum & volumer mindre liv..må brydes!

8 social ubalance ringe bymiljø manglende netværk Social ubalance er: > Ulige muligheder > Segregation Udelukkelse /isolering af bestemte befolkningsgrupper mht. race, socialklasse etc. > Ghettoisering Boligområde beboet af en ensartet befolkningssammensætning uden egentlige muligheder eller valg. > Mangel på tilbud Ingen muligheder for at mødes. >Monofunktionalitet Mangel på variation i udbuddet af funktioner og aktiviteter der resulterer i en kedelig, forudsigelig by. > All fun in one area nothing in the rest. En høj koncentration af aktiviteter i ét lille område med resultat i funktionstømning af tilstødende områder. > Bits of fun everywhere = no fun at all Stor spredning af funktioner og aktiviteter der resulterer i en by uden et defineret centrum. Ringe bymiljø er: > Mangel på mødesteder Fravær af gade-, plads- og parkrum der egner sig til rekreation og byrumsaktiviteter. > Mangel på offentlighedsgrader > Manglende kontakt mellem ude og inde Afvisende facader, få indgange, tildækkede vinduer, ingen interaktion. > Mangel på aftenaktiviteter Få aktiviteter spredt over et stort område eller alle aftenaktiviteter samlet i ét lille område. > Utrygge gademiljøer Metal-skodder for butiksvinduer, afvisende facader, manglende lys i butikker, ringe belysning, store mørke mennesketomme arealer, spredning af byliv over store arealer, manglende øjne på gaden i form af beboere /butiksejere. > Ringe vedligeholdelse Ingen reaktion ved hærværk, dårlige belægninger,affald på gaden, ufunktionsdygtig belysning og trafiksignaler. Ringe muligheder for bevægelse er: > Mangel på et trafiknetværk Dårlige forbindelser mellem offentlig transport og andre trafikformer. Missing links i fodgænger- og cykelnetværket. > Svært at færdes til fods Dårlig belægningskvalitet, dårlige forhold for krydsning af gader, ringe adgangsforhold til parker og pladser, udpræget brug af trafikøer som venteplads for fodgængere, manglende signal for fodgængere, ansøgningsknapper for grønt lys, smalle fortorve, dårligt placerede byelementer. > Vanskeligheder ved adgang til offentlig transport Manglende elevatorer til eksempelvis undergrundsstationer, høje trin ved indstigning til bus og tog, ringe mulighed for at medbringe cykler, ringe information, høje priser. > Ubalance mellem forskellige trafikformer. >Manglende respekt mellem forskellige trafikanter.

9 1.3Forudsætninger for social bärighet 10 Sammenhæng mellem sociale aspekter og fysisk udformning Der er stor sammenhæng mellem byens sociale liv og byrummenes fysiske udformning. Dette gælder også udformningen af gade- og vejanlæg. forhold som forhindrer social kontakt: Adskillelse forhold som formidler social kontakt: Samling / overlap Professor Jan Gehl beskriver i Livet mellem husene hvorledes menneskers muligheder for enten at se eller høre hinanden og således skabelsen af sociale relationer kan enten forhindres eller formidles gennem formgivning. Store afstande For høje hastigheder Små afstande Lave hastigheder Niveauforskelle Ingen niveauforskelle Manglende rumlig oriente- God rumlig orientering

10 Adskilles mennesker funktionelt, som når gang- og cykelstier separeres fra trafikken, eller når der er flere vejanlæg end nødvendigt, har dette en negativ indflydelse på hvor levende vi oplever byen. Der er relativt få mennesker i byerne i dag sammenlignet med tidligere. Spredes bylivet i flere systemer og trafikken planlægges uden funktionsmæssige overlap, f.eks. når biler og buser deles om den samme vejbane, opleves dette som en reduktion i bylivet, og de menneskelige relationer mindskes. Arbejdes derimod målrette med samling af mennesker både visuelt, rumligt og trafikalt, og overlapper flere funktioner, aktiviteter og bevægelser hinanden i tid, opleves byrummene mere intensive, levende og socialt velfungerende. Ofte forbinder vi den levende gade med større tryghed særligt om aftenen og om natten. Og særligt på disse tider er det vigtigt at sørge for overlap af funktioner og bevægelser. Store byrum og brede gader er ofte med til at skabe mindre visuel og social kontakt mellem mennesker på henholdsvis den ene og den anden side af gaden. Små afstande og en mere menneskelig skala virker derimod inviterende på mange, og vi søger instinktivt mod steder og byrum som vi kan overskue og hvor vi kan relatere til andre mennesker. Det er ikke kun antallet af mennesker i en gade, som er vigtigt, men også hvor længe de opholder sig i vores synsfelt. Det samme antal mennesker i en gade kan opleves meget forskelligt afhængigt af om de kører igennem på 1 minut eller om de bevæger sig til fods igennem gaden på 10 minutter. Det er således vigtigt at prioritere de langsomme trafikanter både cykler og gående, når der ønskes et socialt levende byrum. Niveauforskelle er ofte barrierer ikke kun i fysisk men også i visuel og social forstand. Langt de fleste fodgængere undgår gerne både gangtunneller og broer, da man oftest søger at gå den lige vej, også selvom det måtte betyde, at der skal kravles over både rækværk og andre fysiske barrierer, med større usikkerhed i trafikken som resultat. Der bør så vidt muligt sikres stor visuel kontakt og fysisk bevægelse i samme plan mellem mennesker i et byrum, for at muliggøre og invitere til social kontakt og møde mellem mennesker. Endeligt kan trafik- og byrum være vanskelige at orientere sig i. Dette kan skyldes mange faktorer som f.eks. dominerende eller skyggende beplantning, ustruktureret brug af byinventar, manglende skiltning, orientering af mennesker væk fra hinanden hinanden, dårlig fremkommelighed, manglende belysning osv. Dette er alle forhold som ikke bidrager til social formidling og balance. Derimod bør der arbejdes aktivt for en god rumlig orientering, som kan fremme mødet mellem mennesker i byens rum både trafikalt, visuelt og fysisk. 11

11 Hur etableres og sikres social bärighet Proces Her gennemgås et oplæg til en proces med udgangspunkt i byens liv. For at indarbejde byens sociale aspekter i planlægningen gennemgås i den resterende del af kapitlet et oplæg til en proces med udgangspunkt i mennesker og byens liv. Her sammenfattes processen kort: vision kvalitetskriterier analyse strategi program design kvalitetssikring

12 Vision Før strategier og designfaser kan iværksættes bør man søge at definere og beskrive en overordnet vision. Visionen for byen, bydelen, kvarteret eller byrummet illustrerer et billede af karakteren og livet. En visionen for en boligby af åben forstadskarakter, en rekreationsby med fokus på grønne anlæg eller en tæt og høj struktur med blandede funktioner vil være forskellig. Visionen som udgangspunkt er vigtigt for at kunne tilrettelægge trafikken efter byrummenes grad af urbanitet og bylivskarakter. Visionen bør tage udgangspunkt i områdets særlige herlighedsværdier af både landskabelig, bymæssig, arkitektonisk, men også social karakter. Herlighedsværdierne søges identificeret for at skabe forankring af den overordnet bymæssige vision. Kvalitetskriterier bør dog udvikles ikke blot i designmæssig forstand med også set ud fra en menneskelig og social synsvinkel. Og kommuner kan ofte formulere egne eller stedsspecifikke kvalitetskrav på disse områder. Kvalitetskriterierne kan fungere som udgangspunkt for en strategi eller et design, men kan også anvendes som kvalitetssikring af et projekt. De kan også sikre en fælles forståelse, sammenhæng og målsætning mellem projekter udviklet i kommunen på tværs af afdelinger og sektioner. Analysen Analysen bør omfatte sociale brugergrupper og byrumsaktiviteter. Den kan tage udgangspunkt i kvalitetskriterierne og undersøge hvorvidt et byrum lever op til disse. Program Før et design eller en plan udvikles for et enkelt byrum, et kvarter, en bydel eller en hel by bør udvikles et program, som kommunen eller anden bygherre kan anvende som styringsværktøj igennem en udviklingsproces. Programmet tager udgangspunkt i visionen og strategien, og tager højde for og beskriver målsætningen for såvel livet, udformning og kontekst. Design Helt til design og implementering er det vigtigt at fastholde fokus på mennesker og den menneskelige skala. I udformning i byrummets elementer som kantsten, fodgængerovergange, materialer og lignende har løsningerne relation til rummets sociale aspekter og grad af invitation til møde mellem mennesker. 13 Kvalitetskriterier De fleste kommuner har en række projektstandarter, der arbejdes efter, ligesom statens vejdirektorat ofte udstikker nationale retningslinier for gade- og vejanlæg. Strategi Overordnede strategier kan udarbejdes, og her anbefales, at de udarbejdes i den før beskrevne rækkefølge: Liv Rum Huse. Således sikres at design af byrum og trafikalt design understøttes af sociale strategier. Kvalitetssikring Et projekt, en bydel eller hele byer bør kvalitetssikres med henblik på den sociale bæredygtighed. Dette kan gøres ved gennemførelsen af regelmæssige bylivs- og byrumsundersøgelser.

13 Vision samhälle bolig institutioner handel rekreation bygninger gader rum liv

14 Hvilken type by eller byrum ønsker vi os? Ønsker vi os 24 timers byer eller ønsker vi os boligbyer? Spørgsmål som disse er relevante når vi udvikler vores byer. Med arbejdet med at skabe social bæredygtighed i stad og samhälle kan udviklingen af en vision for hvilken type byliv man ønsker sig, være et nyttigt værktøj i den videre planlægning af byens rum, gader og bygninger. Bylivets karakter kan sætte sit præg på det byggede miljø, men oftest er det måden vi indretter det offentlige rum på der afgør hvem, hvor mange, hvad, hvordan og hvornår vi bruger det offentlige rum. Derfor bør en vision for det ønskede byliv lægge til grund for vores arbejde med byen. Gode trafik - eller planløsninger skaber ikke liv i sig selv, hvis de ikke bevidst inviterer og fokuserer på brugergrupper og aktiviterer. Nedenfor er illustreret sammenhængen mellem livet og det byggede miljø, hvorledes de kan og bør påvirke hinanden i forhold til samhälle og stad. Spørgsmålet er hvilket liv ønsker vi i vores by og byrum og hvilke krav skal vi stille til det byggede miljø for at opnå dette? stad 15 bolig kultur handel erhverv mixed-use

15 semiprivat privat privat privat semiprivat semiprivat privat lokalt offentligt offentligt semiprivat privat Gader med forhaver har: 2 x så mange lege- og opholdsaktiviteter semiprivat privat 5 x så mange samtaler 24 x lnage opholdsaktiviteter 2 x mere brug af semioffentlige og offentligt semiprivate forhaver sammenlignet med private baghaver privat semiprivat offentlig semiprivat semioffentligt semiprivat semiprivat privat privat 16 Liv Livet, som udspiller sig omkring boliger i såvel forstad som i by er typisk koncentreret i morgen, eftermiddags- og aftentimerne. Børn leger i de sene eftermiddagstimer, eller man mødes og taler på vejen med en nabo. Der kan foregå reperation af cykler eller lignende i forhaven eller i gården osv.. Et boligområde vil således være stille midt på dagen, hvor mange mennesker er på arbejde. Kulturlivet er oftest koncentrentreret i weekenden eller i aftentimerne. Dette gælder både i byen og i forstaden, men i forstaden optræder institutionerne ofte som en kulturramme også om mere dagligdagsaktiviteter iløbet af ugen samt i weekenden. Handelslivet findes repræsenteret primært omkring middag, i eftermiddagstimerne og i weekenden, og endeligt er livet omkring kontorer i byen koncentreret i dagtimerne på hverdage. I forstaden er der færre kontorer, men til gengæld flere grønne arealer, som inviterer til rekreation i eftermiddagstimerne samt i weekenden. Livet koblet til forskellige funktioner veksler således meget afhængigt af tiden på både dagen, ugen og året. Det er derfor vigtigt at tage højde for disse forskelle i planlægningen for at sikre en stor social balance og varieret brug af uderummene. Rum På tilsvarende måde er rummenes karakter afhængig af områdets urbanitet og livet, som er planlagt til at finde sted. Byrummene omkring et boligområde er typisk mere grønne og bør indeholde flere offentlighedsgrader ligefra det helt offentlige til det semioffentlige og semiprivate til den helt private. Byrummene i forbindelse med kontoret derimod er mere præget af ankomst og er enten fuld offfentlige, semioffentlige (f.eks. overdækkede) eller privatiserede (attriums). Gader Gaderne bør som pladserne afspejle gadens urbane karakter og liv.

16 arbejdsrelaterede aktiviteter man bolignære aktiviteter søn tirs bevægelse gennem byen rekreative aktiviteter midnat middag lør ons sociale aktiviteter fre tors I både forstaden og byen bør findes alle katogorier af gader, lige fra stille boliggader med km/t begrænsninger, almindelige bygader samt større trafikårer. I forstaden findes ofte flere deciderede legeområder i forbindelse med vejene, mens byen ofte tilbyder flere deciderede gågader forbeholdt fodgængere. Bygninger Bygningeren signalerer også ofte deres funktion meget tydeligt, hvad enten der er tale om boliger, kontor, kulturinstitution eller andet. Blandes funktionerne er dette ikke altid meget tydeligt i bygningens udformning, hvilket er tilfældet i mange gamle byer, hvor den eksisterende bymasse har fundet anvendelse for nye funktioner og aktiviteter. Opsummering Det er meget vigtigt at overveje hvilket liv man ønsker for et nyt byeller boligområde. Det moderne paradoks gør udgangspunktet for at skabe levende og trygge by- og boligområder vanskeligt, og hvis ikke vi har fokus på blanding og overlap i brugergrupper og bylivsaktiviteter på forskellige tidspunkter, kan en vision vise sig at være decideret uopnåelig eller urealistisk Vi bør tænke bylivet ind i planlægningen som det første, i forhold til både dagen, ugen og året. Ovenfor er illustreret hvorledes mange funktioner og aktiviteter ofte overlapper hinanden i et vellykket byområde. Overvejelser om dette kan anvendes både i faserne for fastlæggelse af vision, for at analysere et byområde eller fremadrettet, når der fastlægges en strategi eller et program for et byrum, en bygning eller en hel bydel. Helt ned i designfasen bør visionen og strategien forfølges, for at sikre udgangspunktet i udformingen. I implementeringsfasen skæres mange kvaliteter fra, da multifunktionalitet og en blanding af funktioner over tid ofte er vanskelige at løse. Det er vigtigt at holde sig for øje, at selv beslutninger i en sen design og implementeringsfase, kan få indvirkning på hvorvidt visionen for et projekt kan virkeliggøres. 17

17 Byrumskvaliteter En række kvalitetskriterier kan formuleres med udgangspunkt i menneskelige og sociale aspekter. På siden her er illustreret 12 stikord Kvalitetskriterier 3 kategorier De 12 stikord er inddelt i 3 kategorier. De første tre forhold drejer sig om beskyttelse i forhold til trafik, kriminalitet og ubehagelige klimaforhold. Ofte planlæggges med stor omhu for trafik, hvor imod tryghed og klima udelades mindre eller mere bevidst i planlægningen. De næste seks forhold drejer sig om muligheder for udfoldelse. Det vil sige, at byrummet bør udformes således, at man som fodgænger kan bevæge sig frit, samt stå og sidde hvor man finder det mest behageligt og mest naturligt. Herudover bør man kunne tale med andre og høre hvad andre siger i et komfortabelt støjniveau, hvilket for byrum bør være under 60 db. Man bør også kunne opholde sig i rummet og kunne anvende det til såvel passiv som aktiv rekreation. De sidste tre forhold drejer sig om udnyttelse af herlighedsværdier. Det er vigtigt at skabe et rum af menneskelige dimensioner, med et behageligt klima, med gode detaljer og materialemæssig kvalitet. Det sidste er dog blot 1/12 af hele listen. Det nytter ikke primært at fokuserer på granit og fine materialer, hvis man ikke som beboer eller besøgende har lyst til at opholde sig ude grundet nogle af de andre forholds udeladelse. Er alle forhold til stede i et rum, taler vi ofte om et»100% rum«. Ikke Designhåndbog Kvalitetskriterier er ikke det samme som en designhåndbog. En designhåndbog beskriver ofte ensidigt design guidelines i form af materialer, farveskala eller projektstandarter for et område. Det er dog vigtigt at kvalitetskriterierne beskriver mere grundlæggende principper, som bør være mulige at opnå uafhængigt at materialevalg eller stilart. Der er således tale om metode eller princip frem for form.

18 B E S K Y T T E L S E Beskyttelse mod trafik og ulykker -oplevelse af tryghed i relation til trafik, så hverken børn, forældre eller ældre behøver at være bekymrede, når de færdes på stedet Beskyttelse mod kriminalitet og vold - oplevelse af tryghed - levende byrum - funktioner der overlapper dag/nat - god belysning Beskyttelse mod ubehagelige klimafaktorer - vind / træk - regn / sne - kulde M U L I G H E D E R Muligheder for at GÅ - plads til at gå komfortabelt - gode overflader - ingen forhindringer - interessante facader at gå langs - adgang for alle, ramper, elevatorer m.v. Muligheder for at STÅ / OPHOLD - opholdszoner / kanteffekt - støttepunkter at stå ved - facader med gode detaljer, der inviterer til ophold Muligheder for at SIDDE - siddezoner - maksimerede fordele: udsigt, sol, mennesker at se på - gode siddesteder - gode siddemøbler - godt lokalt klima 19 F O R U D F O L D E L S E Muligheder for at SE - rimelige se-afstande - uhindrede kig - interessante kig - belysning (til aften / nat) Muligheder for at TALE og HØRE - lavt støj niveau - samtalevenlige siddearrangementer, tale-landskaber Muligheder for LEG / UDFOLDELSE / AKTIVITETER - invitation til fysisk aktivitet, leg, udfoldelse og under holdning - midlertidige aktiviteter (markeder, cirkus, udstillinger) - lejlighedsvise aktiviteter (events, festivaler, spontant aktiviteter) DAG & NAT Hensyn om natten: - 24 timers by - forskellige funktioner - lys i vinduerne - beboere - belysning VINTER & SOMMER Vinterhensyn: - belysning - sæson aktivit. (skating, juledekor.) - ekstra beskyttelse fra ubehageligt klima H E R L I G H E D Skala - dimensionering af bygninger og rum i forhold til den menneskelige skala Muligheder for at nyde det gode vejr - sol - varme - læ Æstetiske kvaliteter / positive sanseindtryk - godt design og gode detaljer - god udsigt - gode materialer - træer, planter, vand

19 Analyse Analyse af social bæredygtighed De fleste byer har en glimrende indsigt i trafik flows og parkeringsmønstre og disse emner er som regel tydeligt til stede i planlægnings-processen. Når det handler om byliv og viden om menneskers færden og gøremål i byen står det helt anderledes til. Ofte er viden om antal af fodgængere og brugen af byens rum meget sparsom. Social bæredygtighed er en vigtig del også af en helhedsorienteret analyse, og kan sætte fokus på de problemstillinger, der belyser vilkårene bylivet. Hvad kan indgå i analysen? 1) Fodgængernetværk 2) Antal fodgængere 3) Antal opholdsaktiviteter og art 4) Bilfrie arealer - pladser & gader 5) Forhold for gående 6) Forhold for rekreation 7) Forhold for cykler 8) Funktioner i rummene 9) Distribution af bænke 10) Kvalitet af byrumsudstyr 11) Attraktivitet af stueetager 12) Distribution af aftenaktiviteter 13) Sikkerhed / oplevet tryghed 14) Aldersregistreringer 15) Tilstedeværelse af kulturer og indkomstgrupper i byrummet 16) Tilgængelighed for alle brugergrupper 17) Funktioner i et område 18) Antal brugere i relaiton til funktioner i et område 19) Brugernes tilstedeværelse i byområdet fordelt over tid For at planlægge gode byrum bør de tilrettelægges til de rette brugergrupper. Der kan ofte identificeres minimum 4 overordnede grupperinger: Mængden af kategorier og karakteren af analysen tilpasses den individuelle opgave.

20 Daglige brugere Byrumsbesøgende Aktiviteter Beboere Arbejdstagere Fysisk rekreation Passiv rekreation At gå til og fra.. og igennem Pauser Studerende Handlende Begivenheds besøgende Rekreation Tilskuer / deltager Daglige brugere dem som kommer uanset invitation De faste brugergrupper refererer til dem, som har deres daglige færden i området, fordi de enten bor eller arbejder der. Denne gruppe er meget vigtig, da de sikrer aktivitet på alle tider af året og døgnet, og dermed skaber grundlag for en mere tryg bydel. Så vidt muligt bør denne brugergruppe repræsenteres langs alle hovedstrøg og centrale byrum, for at sikre en høj grad af tryghed i disse områder. Dette kan tale for, at der etableres boliger, eller at der placeres arbejdspladser i tilknytning til centrale butiksstrøg. En række mennesker vil krydse igennem et byrum eller et byområde for at komme til andre bydele eller på vej til og fra deres bolig eller arbejdsplads. Byrumsbesøgende dem som skal inviteres En af de vigtigste brugergrupper er de byrumsbesøgende. Disse mennesker bruger et område eller byrum, enten fordi det er nemt og belejligt på vejen hjem fra arbejde eller til og fra deres bolig, eller fordi det er dejligt, eller tilbyder særlige kvaliteter. Det vil sige, at et byrums succes ofte kan spejles i tilstedeværelsen af denne brugergruppe. Hvis ikke området eller byrummet inviterer til ophold og rekreation, indgår denne brugergruppe oftest ikke. Endeligt kan begivenheder tiltrække yderligere grupper af mennesker. Begivenheder på forskellige tider af året og døgnet kan organiseres systematisk for at skabe liv i et område på forskellige årstider, ugedage og weekender. Aktiviteter - planlagte og spontane, formelle og uformelle Tilstedeværelsen af forskellige brugergrupper resulterer i mange forskellige typer af aktiviteter i byens rum. Der er mennesker som går, mennesker som står og taler eller holder små pauser. Der kan foregå forskellige rekreative aktiviteter - mennesker sidder på bænke eller børn leger. Endeligt foregår ofte mange kulturelle aktiviteter i et rum, hvor mange stopper op og deltager i disse eller blot betragter situationen eller begivenhederne. 21

21 Ex. Stadliv Karlskrona 2004 Gehl Architects udførte i 2004 en bylivsanalyse Karlskrona. Den overordnede problemstilling for byen er illustreret af visionen vist på dette opslag. Byen er i dag meget præget af trafik, og den designmæssige udforming af såvel gader, promenader, havnefronter og pladser favoriserer denne fremfor menneskelige og sociale aktiviteter. Dette skaber i dag en situation hvor bymidten ikke udnyttes til sit fulde potentiale, og bylivet ikke er tilstrækkeligt varieret. Visionen er således, at skabe en mere levende og multifunktionel bymidte. Dette kan opnås ved blandt andet, at skabe bedre forhold for fodgængere, skabe en forbedret balance mellem trafikarterne understøttet af gaders og pladsers designmæssige udformning. Det er ønskeligt, at skabe flere sociale mødesteder og flere boliger, for at opnå en større social balance og bæredygtighed på lang sigt. uddrag af analyse 22 överdimensionerade trafikanläggningar omfattende parkering fotgängartrafik in sommarvardag bilar per dygn bilar per dygn bilar per dygn timmars trafikflöde på Trossö De största trafikmängderna finns i Trossös periferi, längs hamnområdena. Dette gør det vanskeligt for fodgængere at udnytte søfrontens herlighedsværdi. Den forholdsvis lille mængde trafik en den centrale by, åbner muligheder for at opnå en bedre balance. Parkeringsöversikt Parkeringsplatserna är spridda över hela Trossö, og bidrager til at udhule bymæssigheden. Selv på vigtige og centrale torve, pladser og gader er parkeringen dominerende og forhindrer andre bylivsaktiviteter i at finde sted. Parkeringens dominerende visuelle tilstedeværelse i byen vidner om en manglende balance i byrummenes anvendelse. Totalt antal fotgängare dagtid Sommarvardag De huvudsakliga rörelserna sker längs Ronnebygatan, Borgmästaregatan och över Klaipedaplatsen. Övriga gator har bara en mycket begränsad fotgängartrafik under en sommarvardag. En langt større del af byen kunne udnyttes, hvis netværket udviddes og aktiviteterne varieres.

22 Time Time Time Time Time Time Time Time närvaro en sommarvardag Genomsnittligt antal bylivsaktiviteter kl 12 - kl 16: 507 kvällsaktiviteterna är koncentrerade till stadens affärscentrum Totalt 38 kvällsaktiviteter Sommarvardag kl 21 - kl 23. fotgängartrafik en sommmarvardag Tisdagen den 6 juli 2004 kl Onsdagen den 7 juli 2004 kl Väder: blåst, sol/moln, 20 C 23 5 prs Buss stationen Number of persons 31 prs Fisktorget Number of persons Number of persons Number of persons Number of persons 58 prs Hoglandspark 125 prs36 prs 5 49 prs 5 5 Rönnebygatan 2 Rönnebygatan 3 hverdagsaturday Klaidepaplatsen Number of persons 11 prs Amiralitetstorget 128 stk Stortorget Number of persons Number of persons Närvaro i stadskärnan en sommarvardag Illustrationen ger en ögonblicksbild av vilka och hur många aktiviteter man kan finna vid någon tidpunkt mellan kl 12 och kl 16. Analysen viser en relativt ensidig brug af bymidten, hvor det meste ophold findes sted i en enkelt gade. Number of persons 101 prs Batplats Kulturelle aktiviteter Komercielle aktiviteter Lekande barn Liggande Sittande på sekundära sittmöjligheter Sitttande på ütomhus caféstolar Sittande på bänkar Stående Time Restaurenger, kaféer och barer Butikker och kiosker Teater och kulturelle akt. Hotell Kvällsaktiviteter Kvällsaktiviteterna koncentrerar sig omkring Ronnebygatan och omfattar huvudsakligen restauranger och kaféer. Flere dele af bymidten er relativt øde og til dels utrygge om aftenen. Fotgängare per timme Fotgängare per timme Klaipedalsplatsen Weekday klaipedaplatsen Antal fotgängare totalt: Klockan Klockan Fodgængertællinger Der er udarbejdet fodgængertællinger på en række vigtige lokaliteter i byen, således at man kan se variationen i antal mennesker fordelt over tid. Tællinger som dette kan vise eventuelle kapacitetsproblemer på fortorve eller det modsatte.

23 Strategi 5 grundprincipper 5 grundprincipper udgør den ideologiske baggrund for koblingen mellem social adfærd og planlægning. Grundprincipperne er beskrevet i borgen»livet mellem husene«, skrevet af Professor Jan Gehl, omhandlende det sociale rum og menneskers naturlige forudsætninger for at bruge rum. Grundprincipperne strider på mange måder mod mere funktionalistiske planmetoder, og tilstræber menneskelige kvaliteter i byrummene. At SAMLE frem for at SPREDE Når trafikken planlægges separeres trafikanter ofte i nyere planlægning for at øge trafiksikkerheden, men herved opstår en spredning af mennesker synlige i det sociale rum. Strækninger bliver herved forøget i længde, hvilket øger risikoen for følelse af utryghed. Når der tilsvarende bliver for meget fokus på bilisme og hurtig bevægelse, går man ofte på kompromis med fodgængerne og cyklister. Det anbefales i stedet at samle trafikanterne frem for at sprede dem. At INTEGRERE frem for at SEGREGERE I moderne bebyggelser fremstår bygninger og rum ofte ligeværdige. Shopping centeret placeres centralt ligesom datidens kirke, og rådhuset ligner et hvilket som helst kontorhus. Rummene omkring bygningerne har derfor heller ikke som tidligere en karakter og størrelse som afhænger af det bymæssige og arkitektoniske hierarki. Ofte bliver rummene også mere flydende, da bygningerne planlægges uafhængigt af hinanden. Det anbefales at introducere et rumligt og trafikalt hierarki, således at aflæselighed og orientering forbedres.

24 25 At INVITERE frem for at AFVISE Når bygningerne planlægges individuelt er der ofte tendens til en separering af funktioner dels i lukkede bygningsenheder dels i forskellige dele af planen. Herved udelukkes en række brugergrupper og dagligt liv fra forskellige dele af planen. Ofte finder en lignende separation af funktioner sted i byrummet. Det anbefales at invitere så mange mennesker som muligt til at bruge de offentlige rum, og derved at blande bygningsmæssige, rumlige og trafikale funktioner, særligt i områder hvor der ønskes en høj grad af urbanitet. At ÅBNE OP frem for at LUKKE UDE Der er yderligere en tendens til at moderne bygninger lukker sig omkring indre funktioner og at antallet af døre i stueetagen mindskes. Dette gælder særligt ved lukkede indkøbsmiljøer, men også bygninger som kontorer og boliger har en tendens til at mindske antallet af detaljer og relief i facaden. Det anbefales at bygningerne åbnes op mod gadeplan, så der skabes et miljø i menneskelige dimensioner, og så der skabes en øget kontakt mellem inde og ude. På den måde skabes et mere trygt område for såvel de folk som arbejder, besøger eller bor i området. Koblingen mellem trafik- og byrum og rummets kant er således meget vigtig, og det anbefales at gader og vejanlæg planlægges i relation til deres kontekst og ikke som uafhængige vener for byliv og bevægelse. At FORTÆTTE frem for at SPREDE Moderne trafikformer, parkeringsnormer og bygningsmæssige konstruktive forudsætninger skaber i dag en spredning af bygningerne i forhold til hinanden. Rummene mellem bygningerne og de enkelte bygningsenheder bliver større, hvilket skaber risiko for turbulens omkring bygningernes fod og i byrummene generelt. Det anbefales at øge bygningstætheden, relationen mellem bygningerne samt at arbejde med beplantning og andre mikroklimatiske tiltag på steder hvor der ønskes et urbant liv samt at mindske bygningshøjden på steder, der er særligt sårbare for vindproblemer.

25 Ex. Hyllievång - det sunde byliv, 2004 Gehl Architects udførte i 2004 en byrumsanalyse samt strategi for en ny bydel i Malmö kaldet Hyllievång. Analysen baserer sig på Malmö Kommunes egen plan for området. Tegnestuen blev bedt om ikke at udfærdige en ny plan, men at foreslå strategier, som kan forbedre byrumskvaliteten og den sociale balance i området generelt. Den overordnede problemstilling i planerne var en manglende sammenhæng mellem vision og plan. Visionen var ikke stærkt formuleret, hvilket resulterede i en meget forstadslignende og spredt bebyggelse og byform med et centrum præget af store monofunktionelle bygninger. Strategien illustrerer på flere skalatrin, hvorledes byen kan samles, integrere, invitere, åbnes op samt fortættes mere i forhold til principperne gennemgået på forrige side. uddrag af strategier 26 Rapporten gennemgår en række strategier baseret på principperne gennemgået på forrige opslag. Strategierne er understøttet af principper illustreret i diaramform. Bydel På bydelsniveau arbejdes med at skabe en forbedret kobling til de omkringliggende bydele. Dette for at sikre en stor grad af åbenhed og integration mellem brugere og mulige besøgende. Der skabes færre ankomstpunkter og en bebyggelsesmæssig fortætning for at forbedre de klimatiske forhold. samt sikre en samling af bydelens fremtidige brugere. Et større mix af funktioner kan resultere i øget tryghed, større social balance og brug af såvel bebyggelser som uderum. Kvarter På bykvartersniveau arbejdes med at skabe én central forbindelse gennem området, der kobler de planlagte byrum og samler flest mulige mennesker i samme rum. En forenkling af gadestrukturen samler trafikanter i et niveau. Byrummenes udformning og størrelse planlægges udfra brugergrupper og aktiviteter.

26 27 Eksisterende Eksisterende Eksisterende Anbefalet Anbefalet Anbefalet Bystruktur Bystruktur Eksisterende - Anbefalet Eksisterende - anbefalet Bystrukturen er relativ åben i plan og der tegnes ikke en samlet byform, der integrerer funktioner og brugere lige. Det anbefales at bystrukturen samles og fortættes yderligere, for både at skabe bedre klima samt balance mellem funktioner, brugere og aktiviteter. Trafikstruktur Vejstruktur Eksisterende - Anbefalet Eksisterende - anbefalet Vejstrukture er dominerende, mange rundkørsler gør bevægelsen for fodgængere og cyklister mindre tryg og endeligt er trafikseperationen med til at sprede mennesker over for store afstande. Det anbefales at reducere antallet af vejanlæg, samt at fremhæve én hovedgade. Grønne områder Landskab Eksisterende - Anbefalet Eksisterende - anbefalet De mange vejanlæg og den sprede bebyggelse resulterer i et patchwork-lignende landskab, hvor mange landskablige kvaliteter går tabt. Det anbefales at skabe flere sammenhængende rekreative arealer i relation til både centrum om boliger til glæde for flere brugere. 39

27 Kvalitetssikring Hvorfor kvalitetssikre? Kvalitetssikring giver viden omkring de tiltag, der sættes i værk. Hvilken effekt har de enkelte bebyggelses-, byrums- eller trafikale projekter på bymiljøet og ikke mindst bylivet i byen. Den fortsatte udvikling af byen kan således målrettes og planlægges mere præcist ud fra en konkret viden om hvordan mekanismerne i byen fungerer. København har i udpræget grad benyttet sig af kvalitetssikring i udviklingen af den centrale bykerne. Her har man siden 1968 analyseret bylivet og på den måde fået en konkret viden om bylivets udvikling. Disse kvalitetsmålinger har støttet byens politikere i, at de var på rette vej og har synliggjort hvilken opblomstring København har oplevet. Forskellige metoder for kvalitetssikring kan anvendes. På følgende sider gennemgås et udpluk af disse samt en række eksempler. Hvordan kvalitetssikre? Kvalitetsprogrammer En lokalplan for et byområde varetager ofte de helt overordnede kvaliteter for såvel, bebyggelse, trafik og byrum, men de færreste lokalplaner uddyber visioner for livet mellem husene, og illustrerer således heller ikke de sociale aspekter som søges indarbejdet i projekterne. På basis af lokalplanen søges byggetilladelser til konkrete projekter, og overgangen mellem plan og projekt er direkte. Lokalplanerne er ofte restriktive og juriske beskrivende eksempelvis gadernes bredde eller husenes struktur og højde. Ofte mangler kommunerne mere kvalitative styringsredskaber i udviklingen af både nye bebyggelser, byrum, gader og veje. Det er særlig vigtigt, når kommunen ikke selv udfører projekterne, men skal kunne indgå dialog med private bygherrer og arkitekter samt styre en udvikling over tid. Programmet er ikke i sig selv design, men beskriver en række forudsætninger for livet, rummet og bygninger omkring det. Kvalitetskriterier Fastlæggelse af en række kvalitetskriterier med fokus på bylivet kan bruges som checkliste for fremtidige projekter. En række kvalitetskrav er afbildet tidligere i kapitlet. Byrums- og Bylivsundersøgelse Gennemføres en analyse af byen rum og bylivet efter en fastlagt ramme opnås mulighed for at gentage analysen før og efter væsentlige ændringer i bylivet. Således opnås viden om de forskellige tiltag i byen i forhold til bylivet.

28 Ex. Bjørvika, byrumsprogrammer 2005 uddrag af program 29 Byens liv Byens rum Proram som styringsværktøj Udviklingen af havnefronten i Oslo, Bjørvika har været en proces præget af ønsket om et aktivt byliv, en integreret havnefront og en høj bylivs- og byrumskvalitet. For at sikre at disse krav opfyldes er en række kvalitetssikringsværktøjer udviklet. Disse værktøjer befinder sig alle på niveauet mellem lokalplan og design og definerer rammerne for en fremtidig udformning. Først og fremmest har Oslo kommune udgivet en designhåndbog i tillæg til reguleringsplanen, som overordnet beskriver karakteren og identiteten i områdets fremtidge kvarterer. I tilknytning til designhåndbogen har udviklingsselskabet Bjørvika Utvikling AS ansvar for videredetaljeringen af denne i en række temahæfter for bygninger, byrum, belysning, kunst i det offentlige rum osv. Endeligt har GEHL Architects iløbet af 2005 udviklet kvalitetsprogrammer for de enkelte dele af byplanen: Havnepromenaden samt 2 ud af 7 allmenninger/byrum, som kobler fjorden til den eksisterende bystruktur. Indhold og struktur Kvalitetsprogrammerne er struktureret således at de gennemgår en række forudsætninger af både arkitektonisk, planlægnings- og bylivsmæssigt. Hvor mange mennesker vil f.eks. komme til at arbejde, bo eller besøge området. Herefter gennemgås de ønskede forhold for livet. Hvilke brugere bør rummet invitere til og hvilke aktiviteter bør kunne finde sted. Livet skaber forudsætningerne for byrummets mulige udformning. Programmet er vejledende for arkitekter og landskabsarkitekter, som skal udforme området.

29 Byrums- og Bylivsundersøgelse - Stockholm 1994 og 2005 Gehl Architects udførte i 1994 en Byrums- og Bylivsundersøgelse for Stockholm Stad. Rapporten anførte en del problemområder og en række anbefalinger for hvordan bylivet og bykvaliteten kunne øges. I 2005 blev Gehl Architects inviteret til at udføre endnu en Byrums- og Bylivsundersøgelse efter de samme retningslinier, som rapporten fra Formålet var at fastlægge en form for status quo inden Stockholm Stad indfører omfattende trafikforbedringer i Rapporten fra 2005 skulle således dokumentere situationen i 2005 og et follow up studie efter 2006 skal dokumentere hvorledes den ændrede trafiksituation muligvis har forandret bylivet og bykvaliteten i centrum. Konklusionen på rapporten fra 2005 var forholdsvis nedslående idet, der ikke blev iagttaget væsentlige kvalitetsforbedringer i forhold til 1994, således var bylivet stort set uændret. De positive elementer i rapporten er dog, at der udenfor centrum er opstået en række kvalitetsbyrum, som oplever et ganske pænt byliv. Stockholm Stad har ved at genoptage Byrums- og Bylivsundersøgelserne valgt et aktivt redskab til at styre den kvalitative byforbedring af centrum. ter, många dörrar. eter per 100 m fasad. tion av funktioner. iva och få passiva enheter. reliefer och vertikal verkan. ljer och material. 30 AMbitiöSA FASADFörbättrinGAr må enheter. eter per 100 m fasad. ariation av funktioner. och passiva enheter. i fasaden. tor detaljrikedom. små och stora enheter. ter per 100 m fasad. ation av funktioner. h passiva enheter finns. nt fasadrelief. ljering. Före bryggargatan 1990 Efter bryggargatan 2005 Sveavägen eter, få dörrar. er per 100 m fasad. gen variation av funktioner. na och passiva fasader. gen variation i fasaden. på detaljering. Klarabergsgatan Hamngatan Vattugatan 1990 Vattugatan 2005 eter, få eller inga dörrar. eter per 100 m fasad. lig funktionsvariation. h passiva fasader., relieflösa fasader. ljer, inget att se på. Förbättrade fasader sedan Källa; Stockholms stad Vattugatan 1990 Vattugatan 2005

30 Byrums- og Bylivsundersøgelse - Melbourne 1994 og 2004 Gehl Architects har rådgivet City of Melbourne igennem de sidste 10 år omkring en revitalisering bymidten, der tidligere var præget af et meget ringe byliv og en lav kvalitet i de offentlige rum. Implementeringen af strategierne fra 1994 har resulteret i målbare forbedringer i brugen og kvaliteten af de offentlige rum i byens centrum. Intentionerne i opfølgningsstudiet fra 2004 var at bruge de samme metoder som i studiet fra 1994 for at kortlægge forholdene for bylivet idag, hvordan bylivet har ændret sig, hvad foregår i byen og hvad kan stadig gøres. Byrums- og Bylivsundersøgelsen fra 2004 viste en bemærkelsværdig øgning af bylivet. Fodgængertrafikken i dagtimerne var øget med 40%, i aftentimerne var den øget med 100%, og antallet af opholdsaktiviteter var øget med 300%. Det forbedrede byliv kan føres tilbage til forbedringen af kvaliteten i byrummene og introduktionen af en række nye byrum. Gehl Architects og City of Melbourne blev tildelt Urban Design Award 2005 af Planning Institute of Australia og Architect s Award for Excellence for Research and Communication in Landscape Architecture 2005 af Australian Institute of Landscape Architects. m a j o r a c h i e v e m e n t s f r o m t o A larger residential community An increasing student population Improved streets for public life New squares, promenades and parks A revitalised network of lanes and arcades City-wide art programs More places to sit and pause Attractions and places to go A 24-hour city Better cycle and public transport access An integrated policy for street treatment and furniture A greener city Daytime pedestrian traffic has Stationary activities have Nighttime pedestrian traffic has Vastly improved business increased by 40% increased by 300% increased by 100% economy

31 Sammenfatning Social bæredygtighed Social bæredygtighed er vanskeligt at definere, analysere, påvirke og opnå i forbindelsen med udviklingen af trafikale og byrumsrelaterede projekter. Kapitlet her har forsøgt at angive en række måder at anskue problemsstillingen på, samt at anvise en række mulige planlægningsmetoder med fokus på de sociale aspekter og livet mellem husene. De moderne konditioner i bymæssig sammenhæng skaber et meget vanskeligt udgangspunkt for at skabe levende, trygge og social balancerede samfund og byrum. Tages bylivet ikke alvorligt, er der således stor risiko for at vi mister livet i byerne og at vores byrum bliver mere monotone og socialt udifferentierede. Integration Mange samfund oplever i dag vanskeligheder ved integration mellem mennesker og kulturer. Som Peter Buttenschön udtrykker det, er vi blevet verdensmestre i at producere ensomheden. Men der er ingen tvivl om, at god planlægning kan bidrage til at skabe mere social kontakt mellem mennesker. Således er de offentlige rum - byens veje, gader, pladser, torve og parker, måske de vigtigste steder for integration og social interaktion. Byrummenes fornemmeste rolle i samfundet i dag er fortsat som tidligere at fungere som sociale mødesteder mellem mennesker, hvilket ofte glemmes til fordel for mere funktionelle eller kommercielle interesser. Byrummenes kulturelle og sociale betydning opdages først i sammenhænge, hvor vi mister dem, hvilket er sket i mange amerikanske byer eller i byer som Cape Town, som af mere politiske årsager, har mistet det offentlige rum, som værende for alle, og først nu er ved at genopbygge det.

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006 >Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden april 2006 KINT Fonden Realdania/Realea A/S KONSUNT Gehl Architects ApS Projekt eder: Partner Jan Gehl Projekt koordinator: wa Westermark, Arkitekt MSA/SAR

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD 5 centrale temaer: Visionen for Odenses midtby fra gade til by bygger på 5 centrale temaer som er bærende for udviklingen af området og som skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING

BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING BALLEN INSPIRATION FOR UDVIKLING BALLEN I DAG KARAKTERGIVENDE SÆRLIGE KIG INDUSTRIOMRÅDET KNUDEPUNKTET HAVNEN HAVNEN DOKKEN, VÆRFTET, TORVET, KLYNGEN De eksisterende bygninger rives ned og giver plads

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere