Det er derfor vigtigt, at der i trafikplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er derfor vigtigt, at der i trafikplanlægningen"

Transkript

1 innehåll kapitel Inledning 1.1 Vad er social bärighet 1.2 Vad skaber social adskillelse 1.3 Forudsætninger for social bärighet 1.4 Hur etableres og sikres social bärighet 1.41 Vision 1.42 Kvalitetskriterier 1.43 Analyse 1.44 Strategi 1.45 Kvalitetssikring 1.5 Sammenfatning 1.6 At läsa vidare

2 1Det sociala livet i staden

3 1.0Inledning Byens Sociale liv Når trafikken planlægges for en attraktiv by må også byens liv komme i betragtning. Planlægges trafikken efter en helhedsorienteret tankegang, hvor mange byarkitektoniske forhold tages i betragtning, må også byens sociale aspekter inddrages. Når vi bevæger os i trafikken som enten fodgængere, cyklister eller bilister agerer vi ikke blot i overensstemmelse med hastighedsgrænser og færdselsregler, men vores sociale adfærd og hensyn bestemmer i lige så høj grad menneskers ageren i det offentlige rum. Professor Jan Gehl skrev i Livet mellem husene om det sociale synsfelt fra meter. Inden for denne afstand kan vi aflæse vores omgivelser meget nøje i forhold til både bevægelsesretning, menneskers køn og sociale relation samt menneskers fysiske hensigt og ageren, således at vi kan reagere i forhold til dette. Kapitlet her beskriver hvorledes trafikplanlægningen, såvel som al anden planlægning, kan tage øget udgangspunkt i menneskers sociale adfærd, og således bidrage til et bedre bymiljø og en øget social bæredygtighed. Livet i en by er en af de væsentligste attraktioner. Mennesker vælger oftest at være hvor andre mennesker er. Man vælger at gå i den travle gade, sætter sig oftere i en byrum med mange mennesker og aktiviteter, og standser oftere foran en spændende facade med kig ind til bygningens aktiviteter og udstilling. De fleste kommuner har trafikafdelinger, som udfører trafikmålinger og prognoser for fremtiden, men meget få kommuner hvis nogen overhovedet har afdelinger for bymiljø og byliv. Bylivet og byens sociale aspekter er derfor ofte overset i planlægningen, trods dets vigtighed for byens borgere så vel som besøgende. Det er derfor vigtigt, at der i trafikplanlægningen indarbejdes arbejdsprocesser og metoder, som tager højde for menneskers behov og det samlede byliv. Hvis ikke overses mange menneskelige aspekter, og sociale relationer mellem mennesker forsvinder eller vanskeliggøres. Social bæredygtighed afhænger af mange komplekse problemstillinger spændende fra både arkitektoniske, planlægningsmæssige, økonomiske og politiske forhold. Der er nævnt en række metoder og eksempler i kapitlet, som enkeltvis kan forekomme banale og ikke i sig selv sikrer en social bæredygtighed. Arbejdes der målbevidst og parallelt med flere af de nævnte metoder i forbedringen af trafik- og bymiljøer, kan resultatet dog blive en attraktiv stad ikke kun for øjet, men også socialt.

4 Strædet i København. En gader der tilgodeser mange trafik-arter, men på fodgængerenes præmisser. Her inviteres mange forskellige brugergrupper til en række sociale aktiviteter.v

5 1.1Social bärighet Social bæredygtighed Udformningen af byens rum påvirker bylivet. Hvis kvaliteten og brugervenligheden af et byrum er lille foregår kun de mest nødvendige aktiviteter, mens et byrum af høj kvalitet ofte inviterer mange forskellige brugergrupper og har bylivsaktiviteter af mere varieret karakter. Her finder ofte både sociale, kulturelle og andre valgfrie aktiviteter sted. Socialt velfungerende trafik- og byrum har typisk en kvalitet således at mange bylivs-aktiviteter kan finde sted samtidigt. Dette kræver at rummets geometri og funktionsmæssige opdeling og vægtning afspejler alle byens brugere. Alle byrum kan ikke være lige velbalancerede. Nogen vil have en trafikal overbelastning, mens andre vil være afsidesliggende og meget stille, og således vil kunne tilrettelægges mere for fodgængere og andre bløde trafikanter og aktiviteter. Trafikken og udformningen af byens trafikale rum kan bidrage til denne differentiering mellem rummene, så længe vejenes trafikale design varieres efter rummets sociale karakter og menneskers behov. Ofte planlægges byerne først i forhold til trafik og bygninger, herefter tænkes på mere rekreative behov som pladser, parker, promenader osv., og bylivet er ofte slet ikke en del af planlægningen. Denne rækkefølge trafik, huse, rum, liv bør vendes på hovedet, således at fokus først er på:. Liv, der forholder sig til: Brugegrupper, aktiviteter, tid på døgnet / året, det spontane og det planlagte Rum, der forholder sig til: Karakter, funktion, lys, inventar, beplantning, kotering, geometri, trafik Huse, der forholder sig til: Struktur, karakter, højde, dybde, funktion, offentlighedsgrader, forog bagside, indgange, transparens, stueetage Hvis trafikplanlægningen skal bidrage til en øget social balance bør der tages udgangspunkt i rummets sociale liv og behov i fremtiden. Herefter kan rummets karakter og trafikale udformning planlægges og endeligt også rummets kant i form af bebyggelse eller landskab. Det bør tilsigtes, at de enkelte byrum vægter flest mulige af de nævnte punkter på siden til højre, hvad angår både social balance, bymiljø og bevægelse. Herefter kan der arbejdes med et samlet kvarter eller bydel, og hvorledes byrummene gaderne, pladserne og parkerne, tilsammen bidrager til en social alsidighed og lige muligheder. Og endeligt bør en by betragtet i sin helhed tilbyde såvel velfungerende netværk som en bred vifte af byrumsmæssige kvaliteter, som kan skabe ramme om byens mangfoldighed af aktiviteter.

6 social balance bymiljø bevægelse God social balance er: > Gode vilkår for nødvendige, valgfrie og sociale aktiviteter; Nødvendige aktiviteter er: > Indkøb, arbejde, skole etc. Valgfrie aktiviteter er: > Ophold på bænke, promenader etc. Sociale aktiviteter er: > Samvær med andre i byens rum, bekendte og fremmede. > Lige muligheder og adgang for alle kulturer, generationer, samfundslag, folk med handicaps, familier med barnevogne etc. > Invitationer til forskellige brugergrupper som studerende, arbejdere, beboere, børn, ældre, institutioner. > Mix af aktiviteter i byrummene og forskelligartede funktioner der foregår side om side. > Fællesskab og identitet, støttet gennem fælles aktiviteter og et højt kvalitetsniveau i byens rum. > Engagerede indbyggere, der påtager sig medansvar og medejerskab for byen - passer på den og bruger den! Godt bymiljø er: > Levende bymiljøer med gode vilkår for byliv, det formelle og det uformelle, det planlagte og det spontane > Inviterende og overskuelig by, hvor det er nemt at finde rundt, centralt placerede mødesteder og hvor der er gode muligheder for udendørs aktiviteter. > Multifunktionalitet > Velfungerende by med balance i kommercielle indslag, koordineret skiltning, strategier for udformning af gadeforløb, pladsog parkrum. > Adgang til rekreative områder, parker og vandet. > Sikre bymiljøer med tryghed ved færdsel i byen - både dag, aften og nat. Sikre gang- og cykelruter i forhold til kriminalitet og trafik. >Funktionsdygtigt hele året, alle ugens dage og hele døgnet. Gode muligheder for bevægelse er: > Et velintegreret netværk, der forbinder vigtige destinationer og sikrer enkel færdsel mellem knudepunkter for offentlig transport, indkøbsmuligheder, institutioner etc. > Værdighed ved færdsel i byen og mulighed for at kunne gå fra a til b uden forhindringer. Respekt for andre trafikanter. > Mulighed for færdsel i byen for alle trafikanter; Fodgængere, cyklister, bilister, offentlig transport. > Mix af trafikformer, der undgår separerede trafiksystemer, med øde ruter for specielt cyklister og fodgængere. Sivegader med langsom, reguleret biltrafik, cyklisme og fodgængertrafik. > Mulighed for færdsel i byen for alle befolkningsgrupper, børn, handicappede, ældre etc. > Let adgang til transport.

7 1.2Hva skaber social adskillelse Det moderne paradoks Mange forhold i dag skaber social adskillelse, og det er derfor mere vanskeligt en nogensinde at planlægge levende, socialt velbalancerede og trygge byer. Vi lever i dag ikke så tæt, som vi gjorde tidligere, og der er således meget færre mennesker i byerne per m2 end tidligere sammenlignet med datidens tætte bolig- og bymasse. Det fremgår tydeligt af skemaet på denne side. Man kan næsten tale om et moderne paradoks, hvor færre mennesker per m2, skaber behov for øget bebyggelses-tæthed, for at opnå den samme tæthed af mennesker. Dette skaber behov for højere bygninger, som herved rykkes længere fra hinanden, grundet nutidens krav om lys, ventilation, brand med videre. Dette skaber dog igen større segregation mellem mennesker og mindre liv mellem husene. En ond spiral, som kan være vanskelig at bryde. I moderne byer introduceres ofte en ny skala, hvor ikke kun bygningerne men også byrummene bliver større. Planlægges en gade ud fra nutidens trafikale pladsmæssige behov, bliver den ofte meter bred, hvis den skal rumme såvel offentlig transport, biler, cykler, fodgængere, beplantning og eventuelt også parkering. I gader som her beskrevet vægter trafikken højt i det visuelle og sociale indtryk, uden altid at være et udtryk for rummets sociale behov eller karakter. Det moderne paradoks.. liv større tæthed større rum & volumer mindre liv..må brydes!

8 social ubalance ringe bymiljø manglende netværk Social ubalance er: > Ulige muligheder > Segregation Udelukkelse /isolering af bestemte befolkningsgrupper mht. race, socialklasse etc. > Ghettoisering Boligområde beboet af en ensartet befolkningssammensætning uden egentlige muligheder eller valg. > Mangel på tilbud Ingen muligheder for at mødes. >Monofunktionalitet Mangel på variation i udbuddet af funktioner og aktiviteter der resulterer i en kedelig, forudsigelig by. > All fun in one area nothing in the rest. En høj koncentration af aktiviteter i ét lille område med resultat i funktionstømning af tilstødende områder. > Bits of fun everywhere = no fun at all Stor spredning af funktioner og aktiviteter der resulterer i en by uden et defineret centrum. Ringe bymiljø er: > Mangel på mødesteder Fravær af gade-, plads- og parkrum der egner sig til rekreation og byrumsaktiviteter. > Mangel på offentlighedsgrader > Manglende kontakt mellem ude og inde Afvisende facader, få indgange, tildækkede vinduer, ingen interaktion. > Mangel på aftenaktiviteter Få aktiviteter spredt over et stort område eller alle aftenaktiviteter samlet i ét lille område. > Utrygge gademiljøer Metal-skodder for butiksvinduer, afvisende facader, manglende lys i butikker, ringe belysning, store mørke mennesketomme arealer, spredning af byliv over store arealer, manglende øjne på gaden i form af beboere /butiksejere. > Ringe vedligeholdelse Ingen reaktion ved hærværk, dårlige belægninger,affald på gaden, ufunktionsdygtig belysning og trafiksignaler. Ringe muligheder for bevægelse er: > Mangel på et trafiknetværk Dårlige forbindelser mellem offentlig transport og andre trafikformer. Missing links i fodgænger- og cykelnetværket. > Svært at færdes til fods Dårlig belægningskvalitet, dårlige forhold for krydsning af gader, ringe adgangsforhold til parker og pladser, udpræget brug af trafikøer som venteplads for fodgængere, manglende signal for fodgængere, ansøgningsknapper for grønt lys, smalle fortorve, dårligt placerede byelementer. > Vanskeligheder ved adgang til offentlig transport Manglende elevatorer til eksempelvis undergrundsstationer, høje trin ved indstigning til bus og tog, ringe mulighed for at medbringe cykler, ringe information, høje priser. > Ubalance mellem forskellige trafikformer. >Manglende respekt mellem forskellige trafikanter.

9 1.3Forudsætninger for social bärighet 10 Sammenhæng mellem sociale aspekter og fysisk udformning Der er stor sammenhæng mellem byens sociale liv og byrummenes fysiske udformning. Dette gælder også udformningen af gade- og vejanlæg. forhold som forhindrer social kontakt: Adskillelse forhold som formidler social kontakt: Samling / overlap Professor Jan Gehl beskriver i Livet mellem husene hvorledes menneskers muligheder for enten at se eller høre hinanden og således skabelsen af sociale relationer kan enten forhindres eller formidles gennem formgivning. Store afstande For høje hastigheder Små afstande Lave hastigheder Niveauforskelle Ingen niveauforskelle Manglende rumlig oriente- God rumlig orientering

10 Adskilles mennesker funktionelt, som når gang- og cykelstier separeres fra trafikken, eller når der er flere vejanlæg end nødvendigt, har dette en negativ indflydelse på hvor levende vi oplever byen. Der er relativt få mennesker i byerne i dag sammenlignet med tidligere. Spredes bylivet i flere systemer og trafikken planlægges uden funktionsmæssige overlap, f.eks. når biler og buser deles om den samme vejbane, opleves dette som en reduktion i bylivet, og de menneskelige relationer mindskes. Arbejdes derimod målrette med samling af mennesker både visuelt, rumligt og trafikalt, og overlapper flere funktioner, aktiviteter og bevægelser hinanden i tid, opleves byrummene mere intensive, levende og socialt velfungerende. Ofte forbinder vi den levende gade med større tryghed særligt om aftenen og om natten. Og særligt på disse tider er det vigtigt at sørge for overlap af funktioner og bevægelser. Store byrum og brede gader er ofte med til at skabe mindre visuel og social kontakt mellem mennesker på henholdsvis den ene og den anden side af gaden. Små afstande og en mere menneskelig skala virker derimod inviterende på mange, og vi søger instinktivt mod steder og byrum som vi kan overskue og hvor vi kan relatere til andre mennesker. Det er ikke kun antallet af mennesker i en gade, som er vigtigt, men også hvor længe de opholder sig i vores synsfelt. Det samme antal mennesker i en gade kan opleves meget forskelligt afhængigt af om de kører igennem på 1 minut eller om de bevæger sig til fods igennem gaden på 10 minutter. Det er således vigtigt at prioritere de langsomme trafikanter både cykler og gående, når der ønskes et socialt levende byrum. Niveauforskelle er ofte barrierer ikke kun i fysisk men også i visuel og social forstand. Langt de fleste fodgængere undgår gerne både gangtunneller og broer, da man oftest søger at gå den lige vej, også selvom det måtte betyde, at der skal kravles over både rækværk og andre fysiske barrierer, med større usikkerhed i trafikken som resultat. Der bør så vidt muligt sikres stor visuel kontakt og fysisk bevægelse i samme plan mellem mennesker i et byrum, for at muliggøre og invitere til social kontakt og møde mellem mennesker. Endeligt kan trafik- og byrum være vanskelige at orientere sig i. Dette kan skyldes mange faktorer som f.eks. dominerende eller skyggende beplantning, ustruktureret brug af byinventar, manglende skiltning, orientering af mennesker væk fra hinanden hinanden, dårlig fremkommelighed, manglende belysning osv. Dette er alle forhold som ikke bidrager til social formidling og balance. Derimod bør der arbejdes aktivt for en god rumlig orientering, som kan fremme mødet mellem mennesker i byens rum både trafikalt, visuelt og fysisk. 11

11 Hur etableres og sikres social bärighet Proces Her gennemgås et oplæg til en proces med udgangspunkt i byens liv. For at indarbejde byens sociale aspekter i planlægningen gennemgås i den resterende del af kapitlet et oplæg til en proces med udgangspunkt i mennesker og byens liv. Her sammenfattes processen kort: vision kvalitetskriterier analyse strategi program design kvalitetssikring

12 Vision Før strategier og designfaser kan iværksættes bør man søge at definere og beskrive en overordnet vision. Visionen for byen, bydelen, kvarteret eller byrummet illustrerer et billede af karakteren og livet. En visionen for en boligby af åben forstadskarakter, en rekreationsby med fokus på grønne anlæg eller en tæt og høj struktur med blandede funktioner vil være forskellig. Visionen som udgangspunkt er vigtigt for at kunne tilrettelægge trafikken efter byrummenes grad af urbanitet og bylivskarakter. Visionen bør tage udgangspunkt i områdets særlige herlighedsværdier af både landskabelig, bymæssig, arkitektonisk, men også social karakter. Herlighedsværdierne søges identificeret for at skabe forankring af den overordnet bymæssige vision. Kvalitetskriterier bør dog udvikles ikke blot i designmæssig forstand med også set ud fra en menneskelig og social synsvinkel. Og kommuner kan ofte formulere egne eller stedsspecifikke kvalitetskrav på disse områder. Kvalitetskriterierne kan fungere som udgangspunkt for en strategi eller et design, men kan også anvendes som kvalitetssikring af et projekt. De kan også sikre en fælles forståelse, sammenhæng og målsætning mellem projekter udviklet i kommunen på tværs af afdelinger og sektioner. Analysen Analysen bør omfatte sociale brugergrupper og byrumsaktiviteter. Den kan tage udgangspunkt i kvalitetskriterierne og undersøge hvorvidt et byrum lever op til disse. Program Før et design eller en plan udvikles for et enkelt byrum, et kvarter, en bydel eller en hel by bør udvikles et program, som kommunen eller anden bygherre kan anvende som styringsværktøj igennem en udviklingsproces. Programmet tager udgangspunkt i visionen og strategien, og tager højde for og beskriver målsætningen for såvel livet, udformning og kontekst. Design Helt til design og implementering er det vigtigt at fastholde fokus på mennesker og den menneskelige skala. I udformning i byrummets elementer som kantsten, fodgængerovergange, materialer og lignende har løsningerne relation til rummets sociale aspekter og grad af invitation til møde mellem mennesker. 13 Kvalitetskriterier De fleste kommuner har en række projektstandarter, der arbejdes efter, ligesom statens vejdirektorat ofte udstikker nationale retningslinier for gade- og vejanlæg. Strategi Overordnede strategier kan udarbejdes, og her anbefales, at de udarbejdes i den før beskrevne rækkefølge: Liv Rum Huse. Således sikres at design af byrum og trafikalt design understøttes af sociale strategier. Kvalitetssikring Et projekt, en bydel eller hele byer bør kvalitetssikres med henblik på den sociale bæredygtighed. Dette kan gøres ved gennemførelsen af regelmæssige bylivs- og byrumsundersøgelser.

13 Vision samhälle bolig institutioner handel rekreation bygninger gader rum liv

14 Hvilken type by eller byrum ønsker vi os? Ønsker vi os 24 timers byer eller ønsker vi os boligbyer? Spørgsmål som disse er relevante når vi udvikler vores byer. Med arbejdet med at skabe social bæredygtighed i stad og samhälle kan udviklingen af en vision for hvilken type byliv man ønsker sig, være et nyttigt værktøj i den videre planlægning af byens rum, gader og bygninger. Bylivets karakter kan sætte sit præg på det byggede miljø, men oftest er det måden vi indretter det offentlige rum på der afgør hvem, hvor mange, hvad, hvordan og hvornår vi bruger det offentlige rum. Derfor bør en vision for det ønskede byliv lægge til grund for vores arbejde med byen. Gode trafik - eller planløsninger skaber ikke liv i sig selv, hvis de ikke bevidst inviterer og fokuserer på brugergrupper og aktiviterer. Nedenfor er illustreret sammenhængen mellem livet og det byggede miljø, hvorledes de kan og bør påvirke hinanden i forhold til samhälle og stad. Spørgsmålet er hvilket liv ønsker vi i vores by og byrum og hvilke krav skal vi stille til det byggede miljø for at opnå dette? stad 15 bolig kultur handel erhverv mixed-use

15 semiprivat privat privat privat semiprivat semiprivat privat lokalt offentligt offentligt semiprivat privat Gader med forhaver har: 2 x så mange lege- og opholdsaktiviteter semiprivat privat 5 x så mange samtaler 24 x lnage opholdsaktiviteter 2 x mere brug af semioffentlige og offentligt semiprivate forhaver sammenlignet med private baghaver privat semiprivat offentlig semiprivat semioffentligt semiprivat semiprivat privat privat 16 Liv Livet, som udspiller sig omkring boliger i såvel forstad som i by er typisk koncentreret i morgen, eftermiddags- og aftentimerne. Børn leger i de sene eftermiddagstimer, eller man mødes og taler på vejen med en nabo. Der kan foregå reperation af cykler eller lignende i forhaven eller i gården osv.. Et boligområde vil således være stille midt på dagen, hvor mange mennesker er på arbejde. Kulturlivet er oftest koncentrentreret i weekenden eller i aftentimerne. Dette gælder både i byen og i forstaden, men i forstaden optræder institutionerne ofte som en kulturramme også om mere dagligdagsaktiviteter iløbet af ugen samt i weekenden. Handelslivet findes repræsenteret primært omkring middag, i eftermiddagstimerne og i weekenden, og endeligt er livet omkring kontorer i byen koncentreret i dagtimerne på hverdage. I forstaden er der færre kontorer, men til gengæld flere grønne arealer, som inviterer til rekreation i eftermiddagstimerne samt i weekenden. Livet koblet til forskellige funktioner veksler således meget afhængigt af tiden på både dagen, ugen og året. Det er derfor vigtigt at tage højde for disse forskelle i planlægningen for at sikre en stor social balance og varieret brug af uderummene. Rum På tilsvarende måde er rummenes karakter afhængig af områdets urbanitet og livet, som er planlagt til at finde sted. Byrummene omkring et boligområde er typisk mere grønne og bør indeholde flere offentlighedsgrader ligefra det helt offentlige til det semioffentlige og semiprivate til den helt private. Byrummene i forbindelse med kontoret derimod er mere præget af ankomst og er enten fuld offfentlige, semioffentlige (f.eks. overdækkede) eller privatiserede (attriums). Gader Gaderne bør som pladserne afspejle gadens urbane karakter og liv.

16 arbejdsrelaterede aktiviteter man bolignære aktiviteter søn tirs bevægelse gennem byen rekreative aktiviteter midnat middag lør ons sociale aktiviteter fre tors I både forstaden og byen bør findes alle katogorier af gader, lige fra stille boliggader med km/t begrænsninger, almindelige bygader samt større trafikårer. I forstaden findes ofte flere deciderede legeområder i forbindelse med vejene, mens byen ofte tilbyder flere deciderede gågader forbeholdt fodgængere. Bygninger Bygningeren signalerer også ofte deres funktion meget tydeligt, hvad enten der er tale om boliger, kontor, kulturinstitution eller andet. Blandes funktionerne er dette ikke altid meget tydeligt i bygningens udformning, hvilket er tilfældet i mange gamle byer, hvor den eksisterende bymasse har fundet anvendelse for nye funktioner og aktiviteter. Opsummering Det er meget vigtigt at overveje hvilket liv man ønsker for et nyt byeller boligområde. Det moderne paradoks gør udgangspunktet for at skabe levende og trygge by- og boligområder vanskeligt, og hvis ikke vi har fokus på blanding og overlap i brugergrupper og bylivsaktiviteter på forskellige tidspunkter, kan en vision vise sig at være decideret uopnåelig eller urealistisk Vi bør tænke bylivet ind i planlægningen som det første, i forhold til både dagen, ugen og året. Ovenfor er illustreret hvorledes mange funktioner og aktiviteter ofte overlapper hinanden i et vellykket byområde. Overvejelser om dette kan anvendes både i faserne for fastlæggelse af vision, for at analysere et byområde eller fremadrettet, når der fastlægges en strategi eller et program for et byrum, en bygning eller en hel bydel. Helt ned i designfasen bør visionen og strategien forfølges, for at sikre udgangspunktet i udformingen. I implementeringsfasen skæres mange kvaliteter fra, da multifunktionalitet og en blanding af funktioner over tid ofte er vanskelige at løse. Det er vigtigt at holde sig for øje, at selv beslutninger i en sen design og implementeringsfase, kan få indvirkning på hvorvidt visionen for et projekt kan virkeliggøres. 17

17 Byrumskvaliteter En række kvalitetskriterier kan formuleres med udgangspunkt i menneskelige og sociale aspekter. På siden her er illustreret 12 stikord Kvalitetskriterier 3 kategorier De 12 stikord er inddelt i 3 kategorier. De første tre forhold drejer sig om beskyttelse i forhold til trafik, kriminalitet og ubehagelige klimaforhold. Ofte planlæggges med stor omhu for trafik, hvor imod tryghed og klima udelades mindre eller mere bevidst i planlægningen. De næste seks forhold drejer sig om muligheder for udfoldelse. Det vil sige, at byrummet bør udformes således, at man som fodgænger kan bevæge sig frit, samt stå og sidde hvor man finder det mest behageligt og mest naturligt. Herudover bør man kunne tale med andre og høre hvad andre siger i et komfortabelt støjniveau, hvilket for byrum bør være under 60 db. Man bør også kunne opholde sig i rummet og kunne anvende det til såvel passiv som aktiv rekreation. De sidste tre forhold drejer sig om udnyttelse af herlighedsværdier. Det er vigtigt at skabe et rum af menneskelige dimensioner, med et behageligt klima, med gode detaljer og materialemæssig kvalitet. Det sidste er dog blot 1/12 af hele listen. Det nytter ikke primært at fokuserer på granit og fine materialer, hvis man ikke som beboer eller besøgende har lyst til at opholde sig ude grundet nogle af de andre forholds udeladelse. Er alle forhold til stede i et rum, taler vi ofte om et»100% rum«. Ikke Designhåndbog Kvalitetskriterier er ikke det samme som en designhåndbog. En designhåndbog beskriver ofte ensidigt design guidelines i form af materialer, farveskala eller projektstandarter for et område. Det er dog vigtigt at kvalitetskriterierne beskriver mere grundlæggende principper, som bør være mulige at opnå uafhængigt at materialevalg eller stilart. Der er således tale om metode eller princip frem for form.

18 B E S K Y T T E L S E Beskyttelse mod trafik og ulykker -oplevelse af tryghed i relation til trafik, så hverken børn, forældre eller ældre behøver at være bekymrede, når de færdes på stedet Beskyttelse mod kriminalitet og vold - oplevelse af tryghed - levende byrum - funktioner der overlapper dag/nat - god belysning Beskyttelse mod ubehagelige klimafaktorer - vind / træk - regn / sne - kulde M U L I G H E D E R Muligheder for at GÅ - plads til at gå komfortabelt - gode overflader - ingen forhindringer - interessante facader at gå langs - adgang for alle, ramper, elevatorer m.v. Muligheder for at STÅ / OPHOLD - opholdszoner / kanteffekt - støttepunkter at stå ved - facader med gode detaljer, der inviterer til ophold Muligheder for at SIDDE - siddezoner - maksimerede fordele: udsigt, sol, mennesker at se på - gode siddesteder - gode siddemøbler - godt lokalt klima 19 F O R U D F O L D E L S E Muligheder for at SE - rimelige se-afstande - uhindrede kig - interessante kig - belysning (til aften / nat) Muligheder for at TALE og HØRE - lavt støj niveau - samtalevenlige siddearrangementer, tale-landskaber Muligheder for LEG / UDFOLDELSE / AKTIVITETER - invitation til fysisk aktivitet, leg, udfoldelse og under holdning - midlertidige aktiviteter (markeder, cirkus, udstillinger) - lejlighedsvise aktiviteter (events, festivaler, spontant aktiviteter) DAG & NAT Hensyn om natten: - 24 timers by - forskellige funktioner - lys i vinduerne - beboere - belysning VINTER & SOMMER Vinterhensyn: - belysning - sæson aktivit. (skating, juledekor.) - ekstra beskyttelse fra ubehageligt klima H E R L I G H E D Skala - dimensionering af bygninger og rum i forhold til den menneskelige skala Muligheder for at nyde det gode vejr - sol - varme - læ Æstetiske kvaliteter / positive sanseindtryk - godt design og gode detaljer - god udsigt - gode materialer - træer, planter, vand

19 Analyse Analyse af social bæredygtighed De fleste byer har en glimrende indsigt i trafik flows og parkeringsmønstre og disse emner er som regel tydeligt til stede i planlægnings-processen. Når det handler om byliv og viden om menneskers færden og gøremål i byen står det helt anderledes til. Ofte er viden om antal af fodgængere og brugen af byens rum meget sparsom. Social bæredygtighed er en vigtig del også af en helhedsorienteret analyse, og kan sætte fokus på de problemstillinger, der belyser vilkårene bylivet. Hvad kan indgå i analysen? 1) Fodgængernetværk 2) Antal fodgængere 3) Antal opholdsaktiviteter og art 4) Bilfrie arealer - pladser & gader 5) Forhold for gående 6) Forhold for rekreation 7) Forhold for cykler 8) Funktioner i rummene 9) Distribution af bænke 10) Kvalitet af byrumsudstyr 11) Attraktivitet af stueetager 12) Distribution af aftenaktiviteter 13) Sikkerhed / oplevet tryghed 14) Aldersregistreringer 15) Tilstedeværelse af kulturer og indkomstgrupper i byrummet 16) Tilgængelighed for alle brugergrupper 17) Funktioner i et område 18) Antal brugere i relaiton til funktioner i et område 19) Brugernes tilstedeværelse i byområdet fordelt over tid For at planlægge gode byrum bør de tilrettelægges til de rette brugergrupper. Der kan ofte identificeres minimum 4 overordnede grupperinger: Mængden af kategorier og karakteren af analysen tilpasses den individuelle opgave.

20 Daglige brugere Byrumsbesøgende Aktiviteter Beboere Arbejdstagere Fysisk rekreation Passiv rekreation At gå til og fra.. og igennem Pauser Studerende Handlende Begivenheds besøgende Rekreation Tilskuer / deltager Daglige brugere dem som kommer uanset invitation De faste brugergrupper refererer til dem, som har deres daglige færden i området, fordi de enten bor eller arbejder der. Denne gruppe er meget vigtig, da de sikrer aktivitet på alle tider af året og døgnet, og dermed skaber grundlag for en mere tryg bydel. Så vidt muligt bør denne brugergruppe repræsenteres langs alle hovedstrøg og centrale byrum, for at sikre en høj grad af tryghed i disse områder. Dette kan tale for, at der etableres boliger, eller at der placeres arbejdspladser i tilknytning til centrale butiksstrøg. En række mennesker vil krydse igennem et byrum eller et byområde for at komme til andre bydele eller på vej til og fra deres bolig eller arbejdsplads. Byrumsbesøgende dem som skal inviteres En af de vigtigste brugergrupper er de byrumsbesøgende. Disse mennesker bruger et område eller byrum, enten fordi det er nemt og belejligt på vejen hjem fra arbejde eller til og fra deres bolig, eller fordi det er dejligt, eller tilbyder særlige kvaliteter. Det vil sige, at et byrums succes ofte kan spejles i tilstedeværelsen af denne brugergruppe. Hvis ikke området eller byrummet inviterer til ophold og rekreation, indgår denne brugergruppe oftest ikke. Endeligt kan begivenheder tiltrække yderligere grupper af mennesker. Begivenheder på forskellige tider af året og døgnet kan organiseres systematisk for at skabe liv i et område på forskellige årstider, ugedage og weekender. Aktiviteter - planlagte og spontane, formelle og uformelle Tilstedeværelsen af forskellige brugergrupper resulterer i mange forskellige typer af aktiviteter i byens rum. Der er mennesker som går, mennesker som står og taler eller holder små pauser. Der kan foregå forskellige rekreative aktiviteter - mennesker sidder på bænke eller børn leger. Endeligt foregår ofte mange kulturelle aktiviteter i et rum, hvor mange stopper op og deltager i disse eller blot betragter situationen eller begivenhederne. 21

21 Ex. Stadliv Karlskrona 2004 Gehl Architects udførte i 2004 en bylivsanalyse Karlskrona. Den overordnede problemstilling for byen er illustreret af visionen vist på dette opslag. Byen er i dag meget præget af trafik, og den designmæssige udforming af såvel gader, promenader, havnefronter og pladser favoriserer denne fremfor menneskelige og sociale aktiviteter. Dette skaber i dag en situation hvor bymidten ikke udnyttes til sit fulde potentiale, og bylivet ikke er tilstrækkeligt varieret. Visionen er således, at skabe en mere levende og multifunktionel bymidte. Dette kan opnås ved blandt andet, at skabe bedre forhold for fodgængere, skabe en forbedret balance mellem trafikarterne understøttet af gaders og pladsers designmæssige udformning. Det er ønskeligt, at skabe flere sociale mødesteder og flere boliger, for at opnå en større social balance og bæredygtighed på lang sigt. uddrag af analyse 22 överdimensionerade trafikanläggningar omfattende parkering fotgängartrafik in sommarvardag bilar per dygn bilar per dygn bilar per dygn timmars trafikflöde på Trossö De största trafikmängderna finns i Trossös periferi, längs hamnområdena. Dette gør det vanskeligt for fodgængere at udnytte søfrontens herlighedsværdi. Den forholdsvis lille mængde trafik en den centrale by, åbner muligheder for at opnå en bedre balance. Parkeringsöversikt Parkeringsplatserna är spridda över hela Trossö, og bidrager til at udhule bymæssigheden. Selv på vigtige og centrale torve, pladser og gader er parkeringen dominerende og forhindrer andre bylivsaktiviteter i at finde sted. Parkeringens dominerende visuelle tilstedeværelse i byen vidner om en manglende balance i byrummenes anvendelse. Totalt antal fotgängare dagtid Sommarvardag De huvudsakliga rörelserna sker längs Ronnebygatan, Borgmästaregatan och över Klaipedaplatsen. Övriga gator har bara en mycket begränsad fotgängartrafik under en sommarvardag. En langt større del af byen kunne udnyttes, hvis netværket udviddes og aktiviteterne varieres.

22 Time Time Time Time Time Time Time Time närvaro en sommarvardag Genomsnittligt antal bylivsaktiviteter kl 12 - kl 16: 507 kvällsaktiviteterna är koncentrerade till stadens affärscentrum Totalt 38 kvällsaktiviteter Sommarvardag kl 21 - kl 23. fotgängartrafik en sommmarvardag Tisdagen den 6 juli 2004 kl Onsdagen den 7 juli 2004 kl Väder: blåst, sol/moln, 20 C 23 5 prs Buss stationen Number of persons 31 prs Fisktorget Number of persons Number of persons Number of persons Number of persons 58 prs Hoglandspark 125 prs36 prs 5 49 prs 5 5 Rönnebygatan 2 Rönnebygatan 3 hverdagsaturday Klaidepaplatsen Number of persons 11 prs Amiralitetstorget 128 stk Stortorget Number of persons Number of persons Närvaro i stadskärnan en sommarvardag Illustrationen ger en ögonblicksbild av vilka och hur många aktiviteter man kan finna vid någon tidpunkt mellan kl 12 och kl 16. Analysen viser en relativt ensidig brug af bymidten, hvor det meste ophold findes sted i en enkelt gade. Number of persons 101 prs Batplats Kulturelle aktiviteter Komercielle aktiviteter Lekande barn Liggande Sittande på sekundära sittmöjligheter Sitttande på ütomhus caféstolar Sittande på bänkar Stående Time Restaurenger, kaféer och barer Butikker och kiosker Teater och kulturelle akt. Hotell Kvällsaktiviteter Kvällsaktiviteterna koncentrerar sig omkring Ronnebygatan och omfattar huvudsakligen restauranger och kaféer. Flere dele af bymidten er relativt øde og til dels utrygge om aftenen. Fotgängare per timme Fotgängare per timme Klaipedalsplatsen Weekday klaipedaplatsen Antal fotgängare totalt: Klockan Klockan Fodgængertællinger Der er udarbejdet fodgængertællinger på en række vigtige lokaliteter i byen, således at man kan se variationen i antal mennesker fordelt over tid. Tællinger som dette kan vise eventuelle kapacitetsproblemer på fortorve eller det modsatte.

23 Strategi 5 grundprincipper 5 grundprincipper udgør den ideologiske baggrund for koblingen mellem social adfærd og planlægning. Grundprincipperne er beskrevet i borgen»livet mellem husene«, skrevet af Professor Jan Gehl, omhandlende det sociale rum og menneskers naturlige forudsætninger for at bruge rum. Grundprincipperne strider på mange måder mod mere funktionalistiske planmetoder, og tilstræber menneskelige kvaliteter i byrummene. At SAMLE frem for at SPREDE Når trafikken planlægges separeres trafikanter ofte i nyere planlægning for at øge trafiksikkerheden, men herved opstår en spredning af mennesker synlige i det sociale rum. Strækninger bliver herved forøget i længde, hvilket øger risikoen for følelse af utryghed. Når der tilsvarende bliver for meget fokus på bilisme og hurtig bevægelse, går man ofte på kompromis med fodgængerne og cyklister. Det anbefales i stedet at samle trafikanterne frem for at sprede dem. At INTEGRERE frem for at SEGREGERE I moderne bebyggelser fremstår bygninger og rum ofte ligeværdige. Shopping centeret placeres centralt ligesom datidens kirke, og rådhuset ligner et hvilket som helst kontorhus. Rummene omkring bygningerne har derfor heller ikke som tidligere en karakter og størrelse som afhænger af det bymæssige og arkitektoniske hierarki. Ofte bliver rummene også mere flydende, da bygningerne planlægges uafhængigt af hinanden. Det anbefales at introducere et rumligt og trafikalt hierarki, således at aflæselighed og orientering forbedres.

24 25 At INVITERE frem for at AFVISE Når bygningerne planlægges individuelt er der ofte tendens til en separering af funktioner dels i lukkede bygningsenheder dels i forskellige dele af planen. Herved udelukkes en række brugergrupper og dagligt liv fra forskellige dele af planen. Ofte finder en lignende separation af funktioner sted i byrummet. Det anbefales at invitere så mange mennesker som muligt til at bruge de offentlige rum, og derved at blande bygningsmæssige, rumlige og trafikale funktioner, særligt i områder hvor der ønskes en høj grad af urbanitet. At ÅBNE OP frem for at LUKKE UDE Der er yderligere en tendens til at moderne bygninger lukker sig omkring indre funktioner og at antallet af døre i stueetagen mindskes. Dette gælder særligt ved lukkede indkøbsmiljøer, men også bygninger som kontorer og boliger har en tendens til at mindske antallet af detaljer og relief i facaden. Det anbefales at bygningerne åbnes op mod gadeplan, så der skabes et miljø i menneskelige dimensioner, og så der skabes en øget kontakt mellem inde og ude. På den måde skabes et mere trygt område for såvel de folk som arbejder, besøger eller bor i området. Koblingen mellem trafik- og byrum og rummets kant er således meget vigtig, og det anbefales at gader og vejanlæg planlægges i relation til deres kontekst og ikke som uafhængige vener for byliv og bevægelse. At FORTÆTTE frem for at SPREDE Moderne trafikformer, parkeringsnormer og bygningsmæssige konstruktive forudsætninger skaber i dag en spredning af bygningerne i forhold til hinanden. Rummene mellem bygningerne og de enkelte bygningsenheder bliver større, hvilket skaber risiko for turbulens omkring bygningernes fod og i byrummene generelt. Det anbefales at øge bygningstætheden, relationen mellem bygningerne samt at arbejde med beplantning og andre mikroklimatiske tiltag på steder hvor der ønskes et urbant liv samt at mindske bygningshøjden på steder, der er særligt sårbare for vindproblemer.

25 Ex. Hyllievång - det sunde byliv, 2004 Gehl Architects udførte i 2004 en byrumsanalyse samt strategi for en ny bydel i Malmö kaldet Hyllievång. Analysen baserer sig på Malmö Kommunes egen plan for området. Tegnestuen blev bedt om ikke at udfærdige en ny plan, men at foreslå strategier, som kan forbedre byrumskvaliteten og den sociale balance i området generelt. Den overordnede problemstilling i planerne var en manglende sammenhæng mellem vision og plan. Visionen var ikke stærkt formuleret, hvilket resulterede i en meget forstadslignende og spredt bebyggelse og byform med et centrum præget af store monofunktionelle bygninger. Strategien illustrerer på flere skalatrin, hvorledes byen kan samles, integrere, invitere, åbnes op samt fortættes mere i forhold til principperne gennemgået på forrige side. uddrag af strategier 26 Rapporten gennemgår en række strategier baseret på principperne gennemgået på forrige opslag. Strategierne er understøttet af principper illustreret i diaramform. Bydel På bydelsniveau arbejdes med at skabe en forbedret kobling til de omkringliggende bydele. Dette for at sikre en stor grad af åbenhed og integration mellem brugere og mulige besøgende. Der skabes færre ankomstpunkter og en bebyggelsesmæssig fortætning for at forbedre de klimatiske forhold. samt sikre en samling af bydelens fremtidige brugere. Et større mix af funktioner kan resultere i øget tryghed, større social balance og brug af såvel bebyggelser som uderum. Kvarter På bykvartersniveau arbejdes med at skabe én central forbindelse gennem området, der kobler de planlagte byrum og samler flest mulige mennesker i samme rum. En forenkling af gadestrukturen samler trafikanter i et niveau. Byrummenes udformning og størrelse planlægges udfra brugergrupper og aktiviteter.

26 27 Eksisterende Eksisterende Eksisterende Anbefalet Anbefalet Anbefalet Bystruktur Bystruktur Eksisterende - Anbefalet Eksisterende - anbefalet Bystrukturen er relativ åben i plan og der tegnes ikke en samlet byform, der integrerer funktioner og brugere lige. Det anbefales at bystrukturen samles og fortættes yderligere, for både at skabe bedre klima samt balance mellem funktioner, brugere og aktiviteter. Trafikstruktur Vejstruktur Eksisterende - Anbefalet Eksisterende - anbefalet Vejstrukture er dominerende, mange rundkørsler gør bevægelsen for fodgængere og cyklister mindre tryg og endeligt er trafikseperationen med til at sprede mennesker over for store afstande. Det anbefales at reducere antallet af vejanlæg, samt at fremhæve én hovedgade. Grønne områder Landskab Eksisterende - Anbefalet Eksisterende - anbefalet De mange vejanlæg og den sprede bebyggelse resulterer i et patchwork-lignende landskab, hvor mange landskablige kvaliteter går tabt. Det anbefales at skabe flere sammenhængende rekreative arealer i relation til både centrum om boliger til glæde for flere brugere. 39

27 Kvalitetssikring Hvorfor kvalitetssikre? Kvalitetssikring giver viden omkring de tiltag, der sættes i værk. Hvilken effekt har de enkelte bebyggelses-, byrums- eller trafikale projekter på bymiljøet og ikke mindst bylivet i byen. Den fortsatte udvikling af byen kan således målrettes og planlægges mere præcist ud fra en konkret viden om hvordan mekanismerne i byen fungerer. København har i udpræget grad benyttet sig af kvalitetssikring i udviklingen af den centrale bykerne. Her har man siden 1968 analyseret bylivet og på den måde fået en konkret viden om bylivets udvikling. Disse kvalitetsmålinger har støttet byens politikere i, at de var på rette vej og har synliggjort hvilken opblomstring København har oplevet. Forskellige metoder for kvalitetssikring kan anvendes. På følgende sider gennemgås et udpluk af disse samt en række eksempler. Hvordan kvalitetssikre? Kvalitetsprogrammer En lokalplan for et byområde varetager ofte de helt overordnede kvaliteter for såvel, bebyggelse, trafik og byrum, men de færreste lokalplaner uddyber visioner for livet mellem husene, og illustrerer således heller ikke de sociale aspekter som søges indarbejdet i projekterne. På basis af lokalplanen søges byggetilladelser til konkrete projekter, og overgangen mellem plan og projekt er direkte. Lokalplanerne er ofte restriktive og juriske beskrivende eksempelvis gadernes bredde eller husenes struktur og højde. Ofte mangler kommunerne mere kvalitative styringsredskaber i udviklingen af både nye bebyggelser, byrum, gader og veje. Det er særlig vigtigt, når kommunen ikke selv udfører projekterne, men skal kunne indgå dialog med private bygherrer og arkitekter samt styre en udvikling over tid. Programmet er ikke i sig selv design, men beskriver en række forudsætninger for livet, rummet og bygninger omkring det. Kvalitetskriterier Fastlæggelse af en række kvalitetskriterier med fokus på bylivet kan bruges som checkliste for fremtidige projekter. En række kvalitetskrav er afbildet tidligere i kapitlet. Byrums- og Bylivsundersøgelse Gennemføres en analyse af byen rum og bylivet efter en fastlagt ramme opnås mulighed for at gentage analysen før og efter væsentlige ændringer i bylivet. Således opnås viden om de forskellige tiltag i byen i forhold til bylivet.

28 Ex. Bjørvika, byrumsprogrammer 2005 uddrag af program 29 Byens liv Byens rum Proram som styringsværktøj Udviklingen af havnefronten i Oslo, Bjørvika har været en proces præget af ønsket om et aktivt byliv, en integreret havnefront og en høj bylivs- og byrumskvalitet. For at sikre at disse krav opfyldes er en række kvalitetssikringsværktøjer udviklet. Disse værktøjer befinder sig alle på niveauet mellem lokalplan og design og definerer rammerne for en fremtidig udformning. Først og fremmest har Oslo kommune udgivet en designhåndbog i tillæg til reguleringsplanen, som overordnet beskriver karakteren og identiteten i områdets fremtidge kvarterer. I tilknytning til designhåndbogen har udviklingsselskabet Bjørvika Utvikling AS ansvar for videredetaljeringen af denne i en række temahæfter for bygninger, byrum, belysning, kunst i det offentlige rum osv. Endeligt har GEHL Architects iløbet af 2005 udviklet kvalitetsprogrammer for de enkelte dele af byplanen: Havnepromenaden samt 2 ud af 7 allmenninger/byrum, som kobler fjorden til den eksisterende bystruktur. Indhold og struktur Kvalitetsprogrammerne er struktureret således at de gennemgår en række forudsætninger af både arkitektonisk, planlægnings- og bylivsmæssigt. Hvor mange mennesker vil f.eks. komme til at arbejde, bo eller besøge området. Herefter gennemgås de ønskede forhold for livet. Hvilke brugere bør rummet invitere til og hvilke aktiviteter bør kunne finde sted. Livet skaber forudsætningerne for byrummets mulige udformning. Programmet er vejledende for arkitekter og landskabsarkitekter, som skal udforme området.

29 Byrums- og Bylivsundersøgelse - Stockholm 1994 og 2005 Gehl Architects udførte i 1994 en Byrums- og Bylivsundersøgelse for Stockholm Stad. Rapporten anførte en del problemområder og en række anbefalinger for hvordan bylivet og bykvaliteten kunne øges. I 2005 blev Gehl Architects inviteret til at udføre endnu en Byrums- og Bylivsundersøgelse efter de samme retningslinier, som rapporten fra Formålet var at fastlægge en form for status quo inden Stockholm Stad indfører omfattende trafikforbedringer i Rapporten fra 2005 skulle således dokumentere situationen i 2005 og et follow up studie efter 2006 skal dokumentere hvorledes den ændrede trafiksituation muligvis har forandret bylivet og bykvaliteten i centrum. Konklusionen på rapporten fra 2005 var forholdsvis nedslående idet, der ikke blev iagttaget væsentlige kvalitetsforbedringer i forhold til 1994, således var bylivet stort set uændret. De positive elementer i rapporten er dog, at der udenfor centrum er opstået en række kvalitetsbyrum, som oplever et ganske pænt byliv. Stockholm Stad har ved at genoptage Byrums- og Bylivsundersøgelserne valgt et aktivt redskab til at styre den kvalitative byforbedring af centrum. ter, många dörrar. eter per 100 m fasad. tion av funktioner. iva och få passiva enheter. reliefer och vertikal verkan. ljer och material. 30 AMbitiöSA FASADFörbättrinGAr må enheter. eter per 100 m fasad. ariation av funktioner. och passiva enheter. i fasaden. tor detaljrikedom. små och stora enheter. ter per 100 m fasad. ation av funktioner. h passiva enheter finns. nt fasadrelief. ljering. Före bryggargatan 1990 Efter bryggargatan 2005 Sveavägen eter, få dörrar. er per 100 m fasad. gen variation av funktioner. na och passiva fasader. gen variation i fasaden. på detaljering. Klarabergsgatan Hamngatan Vattugatan 1990 Vattugatan 2005 eter, få eller inga dörrar. eter per 100 m fasad. lig funktionsvariation. h passiva fasader., relieflösa fasader. ljer, inget att se på. Förbättrade fasader sedan Källa; Stockholms stad Vattugatan 1990 Vattugatan 2005

30 Byrums- og Bylivsundersøgelse - Melbourne 1994 og 2004 Gehl Architects har rådgivet City of Melbourne igennem de sidste 10 år omkring en revitalisering bymidten, der tidligere var præget af et meget ringe byliv og en lav kvalitet i de offentlige rum. Implementeringen af strategierne fra 1994 har resulteret i målbare forbedringer i brugen og kvaliteten af de offentlige rum i byens centrum. Intentionerne i opfølgningsstudiet fra 2004 var at bruge de samme metoder som i studiet fra 1994 for at kortlægge forholdene for bylivet idag, hvordan bylivet har ændret sig, hvad foregår i byen og hvad kan stadig gøres. Byrums- og Bylivsundersøgelsen fra 2004 viste en bemærkelsværdig øgning af bylivet. Fodgængertrafikken i dagtimerne var øget med 40%, i aftentimerne var den øget med 100%, og antallet af opholdsaktiviteter var øget med 300%. Det forbedrede byliv kan føres tilbage til forbedringen af kvaliteten i byrummene og introduktionen af en række nye byrum. Gehl Architects og City of Melbourne blev tildelt Urban Design Award 2005 af Planning Institute of Australia og Architect s Award for Excellence for Research and Communication in Landscape Architecture 2005 af Australian Institute of Landscape Architects. m a j o r a c h i e v e m e n t s f r o m t o A larger residential community An increasing student population Improved streets for public life New squares, promenades and parks A revitalised network of lanes and arcades City-wide art programs More places to sit and pause Attractions and places to go A 24-hour city Better cycle and public transport access An integrated policy for street treatment and furniture A greener city Daytime pedestrian traffic has Stationary activities have Nighttime pedestrian traffic has Vastly improved business increased by 40% increased by 300% increased by 100% economy

31 Sammenfatning Social bæredygtighed Social bæredygtighed er vanskeligt at definere, analysere, påvirke og opnå i forbindelsen med udviklingen af trafikale og byrumsrelaterede projekter. Kapitlet her har forsøgt at angive en række måder at anskue problemsstillingen på, samt at anvise en række mulige planlægningsmetoder med fokus på de sociale aspekter og livet mellem husene. De moderne konditioner i bymæssig sammenhæng skaber et meget vanskeligt udgangspunkt for at skabe levende, trygge og social balancerede samfund og byrum. Tages bylivet ikke alvorligt, er der således stor risiko for at vi mister livet i byerne og at vores byrum bliver mere monotone og socialt udifferentierede. Integration Mange samfund oplever i dag vanskeligheder ved integration mellem mennesker og kulturer. Som Peter Buttenschön udtrykker det, er vi blevet verdensmestre i at producere ensomheden. Men der er ingen tvivl om, at god planlægning kan bidrage til at skabe mere social kontakt mellem mennesker. Således er de offentlige rum - byens veje, gader, pladser, torve og parker, måske de vigtigste steder for integration og social interaktion. Byrummenes fornemmeste rolle i samfundet i dag er fortsat som tidligere at fungere som sociale mødesteder mellem mennesker, hvilket ofte glemmes til fordel for mere funktionelle eller kommercielle interesser. Byrummenes kulturelle og sociale betydning opdages først i sammenhænge, hvor vi mister dem, hvilket er sket i mange amerikanske byer eller i byer som Cape Town, som af mere politiske årsager, har mistet det offentlige rum, som værende for alle, og først nu er ved at genopbygge det.

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006 >Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden april 2006 KINT Fonden Realdania/Realea A/S KONSUNT Gehl Architects ApS Projekt eder: Partner Jan Gehl Projekt koordinator: wa Westermark, Arkitekt MSA/SAR

Læs mere

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS BYROMSSEMINAR - MO I RANA - 19. MARTS LIVByen - RUM - HUSE Mobilitet Livet kt iv ite te r Sikrer projektet mobilitet til alle? (Bevægelsesmuligheder, nødvendige og valgfrie aktiviteter) ci al ea Gå, cykle,

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Levesteder i købstæderne - registreringer Lemvig, Assens og Haslev

Levesteder i købstæderne - registreringer Lemvig, Assens og Haslev Levesteder i købstæderne - registreringer Lemvig, Assens og Haslev Birgitte Svarre, associate, ph.d. Tirsdag d. 16. september 2014 Tobaksgården, Assens Byer for mennesker Bylivsstudier som politisk redskab

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER AMBITIONER - FOKUSUNKTER - RETNINGSLINJER INTRO Et nyt Aarhusiansk brokvarter skal strække sig fra Godsbanearealet til Åby Skole. Hele vejen langs Søren Frichsvej skal et nyt brokvarter skyde op både nord

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Svendborg - havnen og byen tilbud byrums- og bylivsundersøgelse & strategiplan Januar 2008

Svendborg - havnen og byen tilbud byrums- og bylivsundersøgelse & strategiplan Januar 2008 Svendborg - havnen og byen tilbud byrums- og bylivsundersøgelse & strategiplan Januar 2008 side 2 I n d h o l d Indhold Introduktion 5 Beskrivelse af opgaven 6-13 Proces og tidsplan 14-17 Budget 18-19

Læs mere

Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed

Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed Urban Lab 1, Nr. Vosborg, 14. marts 2014 Birgitte Bundesen Svarre, PhD, MA, Gehl Architects 1. Et slag for de rette SPØRGSMÅL 2. Et slag for HVERDAGEN 3.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015 Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER

METROPOL FOR MENNESKER METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet

Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Byrumsprogram Havnepromenaden

Byrumsprogram Havnepromenaden marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Hornbæk Skole og SFO er

Hornbæk Skole og SFO er Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre

Læs mere

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Planlægningsmæssige forudsætninger Kvarterplan Trafikplan Belysningsplan Casestudies 2 ODENSE H.C. Andersen s by der er så dejligt på landet

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:

Læs mere