JYDSK PÆDAGOG-SEMINARIUM APRIL - MAJ 2007 direkte til dig:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JYDSK PÆDAGOG-SEMINARIUM APRIL - MAJ 2007 direkte til dig: www.jpsem.dk"

Transkript

1 JYDSK PÆDAGOG-SEMINARIUM APRIL - MAJ 2007 direkte til dig: Stafetten Rektor, Erik Hygum, fortæller om forskellen mellem den nye og den gamle pædagoguddannelse, samt om, hvordan vi er i gang med at forberede den nye uddannelse på JYDSK. S. 6. Kunstforeningen Kunstforeningen præsenterer sig selv og de to kunstnere, der udstiller på JYDSK i april og maj. Du kan også, hvordan du lige nu får særlige fordele, hvis du melder dig ind. S. 11. Nu bekender vi KULØR Nyt om bøger Redaktionen har modtaget nye bøger om dannelse, forældresamarbejde, sorg hos børn, sansemotorik, hyperaktive børn og socialpsykiatri. Læs omtalerne s. 5. Fra Randers til Prag I Randersafdelingen er man begyndt at tage på studieture på hold som et led i studieelementet Kulturmødet og kulturformidling. Læs Flemming Arnfreds beretning s. 2. Presseklip Glæde på Østervold, skrev avisen om aktivitets- og kulturfagsugens kulmination på JYDSK i Randers. S. 10 Bagsiden Du inviteres til to gratis foredrag. De tre dejlige damer på billedet, til sammen kaldet Eva Trio, gav den fuld skrue, da lærerne stod for fredagsbaren på Skejbyvej i fredag i marts. De tre havde i det mindste denne ene gang lovet at holde sig over bæltestedet. Og det så da også indledningsvist lovende ud, da damerne ankom i deres pæne kitler og med nydelige hårsløjfer, som vi naturligvis er glade for at kunne bringe i farver. Men da damerne kom på scenen, vi- ste det sig, at de svært ved at holde deres løfte. Hvad damerne gemte under kitlerne, kan vi ikke bringe på forsiden. Her må du om på side 9! Her kan du også se farvebilleder fra flere af de andre begivenheder, vi har oplevet på JYDSK i de seneste måneder. Det gælder International dag, æstestisk projekt i 04S og rektor Erik Hygums reception. JPS-Nyt udkommer fremover i farver. Vi håber, også du vil bidrage med billeder og ord om livet på JYDSK. God læselyst!

2 Studietur -et læringsrum Af Flemming Arnfred, Seminarielektor Randers afdelingen på JYDSK har gennemført et studieforløb, hvor man som en del af forløbet har valgt at tage på studietur sammen på hold. Vi var i alt 41 personer på rejse. Kulturmøder Temaet for dette studieelement er Kulturmødet og kulturformidling i en globaliserende verden. Forløbet danner ramme om intern prøve på 4. semester, og som udgangspunkt kan de studerende vælge enten en flerkulturel eller en international problemstilling, hvor de studerende, der vælger den internationale tilgang, får til opgave at udarbejde en kulturanalyse på baggrund af en studietur på minimum fem dage uden for landets grænser. tid til at studere og gennemføre studieelementet, hvorfor vi ofte erfarede, at målene med rejsen og genstanden for analyse ofte ikke var tydeliggjort tilstrækkeligt og udvalgt ud fra tilstrækkelige grundige kriterier og forudsætninger. Studierejser er jo som hovedregel mere omkostningstunge, desto færre personer der deltager. Det er væsentligt element, da nogle prøver valgte afdelingen således som forsøgsprojekt at genoplive ideen om at tage samlet af sted som hold, hvor studieturen er arrangeret af undervisere, der er knyttet til studieelementet. Argumenterne for studieturen er bl.a. følgende. Seminariet har mulighed for at have medindflydelse på de studerendes læring på grund af muligheden for at vælge destination/kultur og de institutioner, der skal besøges. Særlig betydningsfuld er muligheden for netop at vælge ud fra bekendtgørelses kravet om bredde i uddannelsen, hvor besøgene kan dække de tre hovedarbejdsområder, hvilket kan sikre kvaliteten og akkreditering i forhold til uddannelsesmålet. Således kan det i højere grad sikres, at arbejdet bliver målrettet intern prøve og de centrale fagkerner. Omkostningerne, forbundet med turen, er blevet reduceret væsentligt, da vi kunne opnå gode rabatter, hvilket giver flere studerende økonomisk mulighed for at tage med, samtidig Evaluering. Som afdeling har vi løbende evalueret dette studieelement og særlig rejsens relevans i forhold til de opstillede mål for forløbet. Her skal kort nævnes nogle væsentlige pointer. Det har været vanskeligt for en del studerende at skabe tilstrækkelig pædagogfaglig kvalitet i deres studietur med særlig vægt på institutionsbesøgene, til at anvende den tilegnede viden som basis for at beskrive og formidle kultur, og især pædagogisk kultur, og at indarbejde disse refleksioner og erfaringer i deres refleksive praksis. Det skal dog også nævnes, at mange grupper på egen hånd har gennemført vel tilrettelagte rejser med stort fagligt indhold og udbytte. Et andet forhold er tiden, der skulle anvendes på at tilrettelægge og organisere rejsen og herefter følge op på de kontakter, man havde fået, som således gik fra den samlede studerende fravælger at rejse af økonomiske grunde, hvilket jo set ud fra et undervisningssynspunkt, er meget uheldigt. Ny bekendtgørelse. I forbindelse med den nye eksamensbekendtgørelse om interne med at flere finder tryghed forbundet med at turen bliver tilrettelagt af seminariets undervisere, selvfølgelig i samarbejde med de studerende. De studerende får en fælles platform for at analysere, diskutere og formidle pædagogiske problemstillinger og udviklingsarbejde - ligesom der åbnes

3 mulighed for udlandspraktik. Kulturmødet og kulturformidling i en globaliserende verden Forløbet har en varighed på 7-8 uger. Der startes op med gennemgang af indholdsmæssige krav og rammer. Der gives forelæsninger i kernebegreber ud fra forskellige fagfaglige tilgange, og der inviteres gæstelærere, der fokuserer på fagfelter såsom integration, social inklusion og kulturalisering. Halvvejs i forløbet gennemføres studieturen, således at de studerende har haft tid til at udarbejde en problemstilling for deres arbejde og undersøgelse af den kultur, vi skal besøge. Ud fra en kulturanalyse og/eller komparation af pædagogiske paradigmer, tilgange, metoder, og didaktik diskuteres, hvorledes man kan udvikle eller forandre pædagogisk praksiskultur. De enkelte grupper formidler deres feltarbejde- og udviklingsperspektiv, dels ved at skrive en opgave, dels ved at fremføre deres betragtninger på en kulturmesse, hvor deres stand er rammen om analyser af og diskussioner om pædagogiske og kulturrelevante problematikker, formidlet og dokumenteret ved forskellige medietyper og -udtryk. Messen og standen danner ligeledes rammen om den interne prøve. Valg af destination. Vi har været af sted to gange og begge gange er turen gået til Prag. Vi har fundet det interessant at undersøge den gamle østblok og de pædagogiske tilgange, der kendetegner dette land og system. Vi har desuden haft mulighed for at undersøge og erfare en kultur, hvor skrift og tale er meget fremmedartet med de kommunikationsproblemer, det kan give. Denne destination har tillige været god set i forhold til at få be- eller afkræftet fordomme såvel i forhold til dansk som til tjekkisk institutionspraksis. Rejsen. Der blev udarbejdet et program for turen, som indeholdt diverse informationer blandt andet transportforhold; indkvartering; institutioner der skulle besøges, teaterforestillinger, seværdigheder, musiksteder, museer, VIPinformationer, mv. Nærmere beskrivelse af de institutioner, vi skulle besøge, blev vedlagt, således at de studerende kunne forberede sig på besøgene. Ved ankomsten udleveredes endviderede en vejledning, således at man kunne orientere sig i området. Vi mødtes på Århus hovedbanegård kl mandag morgen og var fremme kl på Prags hovedbanegård. Her stod vores guide og ventede med en stor blomst, som således blev vores kanin hele ugen. Vi fik vores værelser og indlogerede os i tre- til firepersoners rum, hvorefter nogle af os gik i seng, andre tog ud i lokalmiljøet for at ryste turen af sig. Jamen, vi er jo bagud i Danmark i forhold til at antage brugerens perspektiv, og de udviklingsmæssige fordringer, en sådan b r u g e r g r u p p e forespørger! Følgende dag besøgte den ene halvdel af holdet en handicapinstitution for fysisk funktionsnedsatte, denne er oprettet og udviklet med baggrund i dansk pædagogisk praksis. Grundlæggende er institutionen inspireret af Montessoripædagogik og har dermed udgangspunkt i brugerens præmisser, vilkår og udviklingsrum. Særlig interessant er den kinæstetiske træning, hvor man anvender hunde, dels som en del af et sansestimuleringsprogram, dels som omsorgmedhjælper med styrkelse af selvfornemmelsen, selvfølelsen og selvværdet for øje. Denne metode blev mange betaget af på grund af de virkninger, som denne kontakt og relation kunne afstedkomme. Det var et interessant fænomen at iagttage hundenes reaktioner på for meget og for tæt kontakt. Hundene udviste klassiske udbrændthedssymptomer og udviklede efter sigende depressioner, hvor man kunne registrere klassiske symptomer såsom acting out, apati, omverdensfjernhed, manglende lyst til at lege, manglende appetit, kontaktvægring, mm. Mange studerende var overraskede over institutionsrammen og den pædagogiske tilgang. Særligt det kinæstetiske arbejde og de æstetiske rammer og muligheder var en overraskelse for de fleste, og det gav mange ideer til projekter og pædagogiske tilgange i forhold til konkrete tiltag, men også i forhold til pædagogiske filosofiske refleksioner, i forhold til det psykiske og æstetiske miljø. De studerende havde mulighed for at spørge ind til den anvendte pædagogik og de overordnede tanker, der bliver arbejdet ud fra. Følgende dag tog den anden halvdel af gruppen af sted og havde stort set samme oplevelse og betragtninger. Om onsdagen besøgte vi en institution for personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse i alderen 3-80 år. Institutionen består af to afsnit, dels et afsnit for personer meget funktionsnedsættelse, dels et afsnit for personer med lettere dysfunktioner. En del studerende var rystede over forholdene, og netop denne institution levede helt op til fordommene om det gamle Østeuropa. Flere brød sammen og græd over, hvad de så og måtte være vidne til. Vi blev vist rundt af sygeplejersker, som fortalte os historien om stedet, vilkårene for denne gruppe mennesker, og de forhold, som personalet arbejder under. Herefter blev vi transporteret til det andet afsnit, hvor der blev vist sort teater fremført af denne knap så handicappede gruppe. Brugerne var pavestolte, og man kunne se

4 glæden lyse ud af dem ved mødet med et så stort publikum. Modsat det første afsnit bor de på værelser af to personer, og de har flere muligheder for et aktivt liv. Om aftenen gik vi i teateret Laterna Magika hvor forestillingen, vi så, forbandt mange stilarter lige fra opera, rockmusik, teater, ballet, interaktiv video kombineret med lifeteater og sort teater. Forestillingen havde mange inspirerende elementer, og kombinationen af forskellige medier og udtryksformer gav mange ideer til at arbejde pædagogisk med afsæt i en æstetisk ramme. Fredag besøgte alle en almindelig tjekkisk børnehave. Normering: 1: 22. Institutionen ligger inde i midtbyen og er et hus på 4 etager. Børnene rykker op i etage afhængig af deres alder de ældste øverst. Alle børn får mad på institutionen, og der er døre foran toiletterne for at give en mulighed for privathed. Aktiviteterne med børnene er mere styrede, end vi er vant til, defineret ud fra et overordnet curriculum for børnehavebørn. Det er jo noget forholdsvist nyt i Danmark læreplaner. Pris: 300,00 kr. om måneden pr. barn. Vi forsøgte at få en diskussion i gang om menneskesyn, herunder selvforvaltning, selvstændighed og personlig integritet, med afsæt i den iagttagelse, at børnene ikke blev udfordret på at skulle træffe valg. Det var nteressant, at vi faktisk ikke rigtig forstod hinanden dvs., at pædagogen i institutionen havde en ganske anden pædagogisk-filosofisk referenceramme, hvorfor en diskussion med rod i en reformpædagogisk tradition virkede fremmed og ikke er en praksis, der udøves i den form vi ofte kender og definerer som klassisk dansk/skandinavisk institutionspraksis. Eksempelvis måtte vi erkende, at begrebet dannelse har forskellig betydning og mening og teoretisk forskellig forankring de to lande/institutioner imellem. Mange studerende var overraskede over den ro og samarbejdsvilje, børnene udviste. Den tjekkiske pædagog forstod ej heller den problematik, vi fremførte vedrørende larmende børn i danske institutioner. Pædagogen havde aldrig oplevet, at det var et problem at styre en børnegruppe på 22 børn. Men her ved vi jo, at underrapportering kan være en faktor, så vores metodiske tilgang i denne undersøgelse af dagsinstitutionspraksis i Tjekkiet har sine svagheder. Eller er virkelig muligt, og hvilke omkostninger har den form for organisering og pædagogik? Om aftenen spiste vi sammen på en klassisk tjekkisk cafe og spisested, hvor nationale retter kunne bestilles. Vi havde tilrettelagt hjemmefra, at denne middag og samling skulle være en del af turen, da vi således havde en mulighed for at være sammen hele holdet og få talt om vores oplevelser og betragtninger. Om lørdagen fik vi en guidet tur i gennem Prag med historien om Tjekkiet, og beskrivelser af de seværdigheder, vi kom forbi f.eks. Europas første universitet; svenskernes hærgen i Centraleuropa; udviklingen af en kultur, hvor ateismen er den dominerende verdensforståelse, osv. Slutteligt havde vi aftalt at afslutte turen i det Skandinaviske hus i Prag. Følgende morgen tog vi af sted fra hotellet. Nogle i taxa, andre med metro. Alle kom godt af sted, og nu ventede en længere togrejse. Hjemveen havde meldt sig hos nogle studerende, men ligeledes oplevelsen af at have været væk hjemmefra, og følelsen af, at man havde opdaget en anden verden. I rygsækken lå både beog afkræftede fordomme, både om Danmark og Tjekkiet og hertil mange ideer til daglig pædagogisk praksis, udvikling, fornyelse og forandring. Forløbet afsluttedes som beskrevet med en kulturmesse og intern prøve, hvor de studerende tog deres erfaringer og undersøgelser med i diskussionen af pædagogiske tilgange, metodik, didaktik, etik, kultur- og dannelsesforståelse. Rejsen blev gennemført for ca kr pr. person. Her er inkluderet transport med tog, hotelophold, morgenmad, guide hele ugen, oversættere, 4 institutionsbesøg, 4 metrobilletter, teaterforestilling og fælles middag, donationer, frikøb af pædagoger og bustransport. Alt var planlagt og programmer var udarbejdet for hele turen.

5 NYT OM BØGER Bent Nabe-Nielsen Dannelsens veje 1 fra antikken til senrenæssancen Klim, 2007, 322 s. Dannelsens veje fører vidt omkring. A disse veje går rejsen gennem forskellige perioder af den vestlige kulturs idéhistorie, fra dannelsens arketypiske træk i oldtiden, over den klassiske paideia-tænkning, til renæssancens hermetiske og musiske dannelse. Dannelsens veje handler om de skiftende vilkår, hvorunder mennesker til forskellige tider har måttet orientere sig i tilværelsen, og om hvordan de i det lange tidsforløb fra den klassiske oldtid til senrenæssancen har mødt forskellige udfordringer til livet. Atle Dyregrov Sorg hos børn. En håndbog for voksne 2. udgave. Dansk psykologisk Forlag, 2007 Hvordan støtter man bedst et barn, når dødsfald rammer den nærmeste familie eller en nær ven? Vil det hjælpe barnet at se den afdøde? Kan barnet have gavn af at være med til begravelsen? Og er det godt eller skidt for barnet at kende til alle detaljer omkring dødsfaldet? Bogen giver praktiske råd om og retningslinier for, hvordan man bedst tager vare på børn, der oplever døden blandt deres nærmeste, og giver eksempler på, hvordan eventuel deltagelse i ritualer omkring døden og samtaler herom kan tilrettelægges. Elsebeth Jensen og Helle Jensen Professionelt forældresamarbejde Akademisk Forlag, 2007, 203 s. De to forfattere kombinerer deres egne praktiske erfaringer fra undervisning i forældresamarbejde med forskningsbaseret viden om interaktion, relationer og børns udvikling. Bogen giver konkrete ideer til, hvordan forældresamarbejdet kan gøres til en ressource, som understøtter det daglige arbejde med børn i skole og daginstitution. Et enkelt kapitel er skrevet direkte til forældrene og giver ideer til, hvordan de kan indgå konstruktivt i samarbejdet. I denne rubrik omtales nye bøger med relevans for det pædagogiske område, og som er tilsendt redaktionen fra forlagene. Omtalen bygger på forlagenes egen beskrivelse af bøgerne og er ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ruth Thygesen Pædagogisk arbejde i socialpsykiatrien en udfordring til pædagogens kompetencer Jydsk Pædagog-Seminarium, Arbejdspapirer nr. 17, 2007 Downloades på Arbejdspapiret er en fortsættelse af arbejdspapir nr. 15, der beskriver proces og metode fra et udviklingsarbejde i socialpsykiatrien. I nærværende arbejdspapir gengives medarbejderes og brugeres oplevelser baseret på interviews, som sammenholdes med en model over pædagogens kompetencer. Hensigten er at illustrere de særlige udfordringer, pædagoger møder i dette arbejdsfelt som baggrund for overvejelser over, hvordan man i pædagoguddannelsen bedst kan klæde de kommende pædagoger på til opgaven. Marianne Bergström Hyperaktive børn scener fra hverdagen Dansk psykologisk Forlag, 2007, 36 s. Illustreret af forfatteren En bog om, hvordan det er at være en familie med et hyperaktivt barn. Med karakteristiske glimt fra hverdagen beskrives det hyperaktive barn med en afvæbnende humor, der gør det muligt at forstå barnets forskellige reaktioner og forældrenes oplevelse af afmagt og frustration. Med sine illustrationer af komplicerede ideer og anvisninger giver bogen uvurderlig hjælp og inspiration til problemløsning for forældre og andre nære personer i barnets hverdag. Sonja Bøjstrup Nielsen BILBO historien om den lille nysgerrige hund Illustreret af Simon Bukhave Kroghs Forlag, 2007, 64 s. Bogen kan anvendes som udviklingsfremmende sansemotorisk og sproglig leg for børn på 3-6 år. Samtidig med, at børnene hører fortællingen, skal de lave en række øvelser, der kan stimulere deres sanser og motorik. Bogen kan desuden bruges som et redskab til at blive opmærksom på, om børnene har opnået en alderssvarende sansemotorisk udvikling. Til dette formål er der bagerst i bogen checklister over de enkelte øvelser.

6 Ny uddannelse 2007 Af Erik Hygum, rektor Erik Hygum har grebet Stafetten og fortæller her om arbejdet med den nye pædagoguddannelse på JYDSK. 1 ECTS-point svarer til 1 uges uddannelse 1992-uddannelsen og ECTS-points 2007-uddannelsen og ECTS-points Jydsk Pædagog-Seminarium er godt i gang med at forberede den ny pædagoguddannelse, der blev vedtaget i Folketinget i foråret 2006, og som starter med studerende i september Adskillige undervisere fra Jydsk har i efteråret 2006 deltaget i arbejdsgrupper, der er kommet med oplæg og kommentarer til den ny bekendtgørelse for uddannelsen, dvs. den overordnede ramme for indhold og organisering af uddannelsen. Der tegner sig et billede af en meget spændende ny pædagoguddannelse, der er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år. Uddannelsen har som formål, at de studerende skal have både et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. Uddannelsen tager fortsat sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde, men de studerende skal som noget nyt samtidig specialisere sig inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. Denne specialisering vil foregå i 3. studieår. Endvidere skal uddannelsen bidrage til de studerendes personlige udvikling samt understøtte studerendes interesse i at medvirke i et demokrati, og endelig skal uddannelsen give de studerende et solidt grundlag for videreuddannelse. De væsentlige ændringer i forhold til den nuværende pædagoguddannelse er: Fag Pædagogik og psykologi (37p) Socialfag og sundhedsfag (25p) Kommunikation, organiation og ledelse (12p) Aktivitets- og kulturfag (50p) : -Værksted -Drama -Bevægelse -Musik -Naturfag -Dansk Pædagogik inklusive psykologi og sundhedspædagogik (43p) Individ, instutition og samfund (18p) Dansk, kultur og kommunikation (28p) Liniefag (30p), valg mellem: -Sundhed, krop og bevægelse - Udtryk, musik og drama -Værksted, natur og teknik Specialisering Ingen Valg mellem (35p) : -Børn og unge -Mennesker med nedsat funktionsevne -Mennesker med sociale vanskeligheder Tværprofessionelt samarbejde Praktik Intet krav Øvelsespraktik (14p) 1. lønnede praktik (30p) 2. lønnede praktik (30p) Bachelorprojekt Ja (12p) Ja (12p) Ialt 210 point 210 point Tværprofessionelt samarbejde med andre professionsområder (8p) 1.års praktikuddannelse (14p) 2. års praktikuddannelse (30p) 3. års praktikuddannelse med specialisering (30 p) -Der sket en reduktion af fagrækken, og det er præciseret, at faget pædago-

7 gik er uddannelsens centrale fag. -De enkelte fag og faglige elementer er defineret indholdsmæssigt gennem faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. -Der er indført liniefag, hvor studerende skal vælge ét liniefag ud af tre mulige. -Der er indført specialisering. -Studerende skal indgå i et tværprofessionelt samarbejde med andre relevante professionsområder for at opnå forudsætninger for at kunne deltage i et tværprofessionelt samarbejde i løsning af konkrete opgaver. -Praktik benævnes som praktikuddannelse for at understrege, at praktik er et uddannelseselement og skal integreres i udannelsens øvrige fag og faglige elementer. Tilbage står nu, at vi her på JYDSK skal udarbejde en ny studieordning med en uddannelsestænkning, der dels er i overensstemmelse med den nye lov og bekendtgørelses ånd og bogstav, og dels er loyal over for seminariets kultur og faglige traditioner. Arbejdet foregår i råd og udvalg, hvor studerende er medspillere, og i særligt nedsatte arbejdsgrupper. Indtil videre står det fast, at den nye studieordning vil blive organiseret i en række temaer, hvor studerende både møder fagundervisning og projektorganiseret undervisning med et vidensgrundlag, der er professionsog udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet. Det vil således være helt afgørende, at der i den nye studieordning etableres en struktur, hvor såvel studerende som undervisere får både et teoretisk og praktisk kendskab til profession, forskning og udvikling. Dette betyder, at der skal eksperimenteres med nye læringsformer og læringsrum, at der skal udvikles nye prøveformer, at praktik får en tæt sammenhæng med de øvrige fag og faglige elementer, og at seminariet generelt åbner op overfor professionsfeltets forskellige aktører. Dette kan ske ved at invitere institutioner, pædagoger, brugere m.fl. ind på seminariet, og ved at studerende og undervisere indgår i konkrete udviklings- og forskningsprojekter. JYDSK står godt rustet til at løse disse nye didaktiske tiltag, fordi der gennem mange år er investeret i at udvikle et forskningsog udviklingsmiljø på seminariet. Den store opgave bliver nu metodisk og systematisk at skabe sammenhæng og videnflow mellem efter-/videreuddannelse, de mange forskellige udviklings- og forskningsopgaver, samt grunduddannelsen. Med den nye pædagoguddannelse kan vi fortsætte vores arbejde med at uddanne kloge praktikere, der hverken befinder sig i de højere akademiske luftlag eller er fanget af den i øvrigt omsiggribende teknificering af det pædagogiske arbejde, hvor pædagogiske manualer afløser pædagogisk refleksion. Det er fortsat vores ambition at uddanne kloge praktikere, der er i stand til at beskrive, forklare og forstå praksis; der kan opstille en didaktisk ramme for handling i praksis; og som besidder en række konkrete færdigheder, der er med til at definere pædagogprofessionen. Erik giver Stafetten videre til Steen Nielsen, som koordinator for vores Brobygningsuddannelse for flygtninge/indvandrere, med overskriften: Fortæl om Brobygningskurset og pædagogikken der!

8 Fotos: Ulrik Lund BEGIVENHEDER PÅ JYDSK På disse sider ser du et blot et lille udpluk af indtrykkene fra de mange begivenheder og arrangementer, vi har været en del af på JYDSK i februar og marts måned. Øverst: Æstetisk Projekt i 04S Nederst: International dag på Skejbyvej i februar.

9 Øverst: Tre billeder fra rektor, Erik Hygums Goddag-og-farvel-Reception (Bare rolig: han siger, han bliver lidt endnu), i marts. Fotos: Karen Rønne Nederst: Tjenere og Eva Trio ved lærernes fredagsbar på Skejbyvej i marts. Fotos: Susanne Idun Mørch

10 Presseklip: Glæde på Østervold -Sådan skrev Randers Amtsavis d. 4-4, og den videre omtale af AK-fagugen på JYDSK i Randers lød således: Randers: Omkring 40 ansigter er malet med et tykt lag orange farve. De synger med klare stemmer: Tøffelhelte og maskespil. Krop og lyd skal der til. Sjov ballade i en parade. Den taktfaste sang får følge af store trommer, der følger karnevalsrytmen. Et optog af hvide og orange gevandter flagrer gennem byen fra rådhuset til Østervold. Midt på Østervold står en orange brud og en helt hvid gom, som tager imod optoget. Flokken på den åbne plads følges af nysgerrige øjne. Fra tilskuerne, der ikke er vant til at se liv på Østervold, lyder undrende spørgsmål: -Hvad er det for noget? Hvem er det? Det er 2. semester studerende fra Jydsk Pædagog-Seminarium. Som en del af aktivitets- og kulturfag har de i ugen arbejdet med temaet Til glæden. -Vi er ude for at sprede glæde, og jeg tror, det lykkes, fortæller Jette Pedersen, der er en af de studerende og klædt i orange. Det er ikke tilfældigt, at målet for glædesoptoget er Østervold. Lektor i dansk, Anne Petersen, er en af de fire undervisere bag temaugen. Hun fik ideen til placeringen. -For et par uge siden gik jeg en tur og kom forbi Østervold. Det er jo en rigtig flot plads, og det er synd, at den ikke rigtigt er taget i brug endnu. Så nu har vi ligesom indviet den, synes vi selv, forklarer Anne Petersen. Mens de studerende har erobret midten af Østervold, vover forbipasserende sig tættere på, og nogle stopper op langs træerne for at kigge på. De hvide og orange kroppe udfører forskellige små stykker teater. Blandt andet udspiller der sig en kamp om en jomfrus hjerte. Nogle mimere deler små papirhjerter ud til de tilskuere, der vover sig helt ud på den åbne plads. Vinduerne på 1. og 2. sal i slotscentret bliver slået op, og der hænger folk ud af dem for at følge med i løjerne. Der er liv på Østervold, og det følges nøje. Du kan se og læse mere på

11 KUNSTFORENINGEN Som medlem af Kunstforeningen sikrer du, at der findes spændende kunst rundt omkring på seminariet. Du er med til at skabe de æstetiske rammer, der påvirker vores hverdag. April I årets mest drilagtige måned, hvor vi for alvor tror på sommer, men altid narres af vejrets luner, udstiller Sonja Rosenhøj, f Sonja Rosenhøj er landskabsmaler og har udstillet siden I sine billeder henter hun ofte inspiration fra sne mange rejser, hvor det særligt er huse og byer, der fanger hendes opmærksomhed. Maj Når eksamen begynder at banke på, kan kunstforeningen præsentere Niels Frank, f Niels Frank, der udover at være uddannet på JYDSK, også er kendt for sin litteratur, arbejder i billedkunsten med oliemaleriet. Og her særligt med naturoplevelser, som han oversætter til maleriet. Billeder findes overalt, de bliver bare først synlige, når de males - siger han om sin egen maleproces. Han arbejder med de store kontraster, hvor skønhed og faglighed dyrkes side om side. Plads til mangfoldighed Kunstnerne, der udstiller i Kunstforeningen på JYDSK, har alle et syn på verden, som de formidle til os. Vi opfatter det heldigvis forskelligt, men fælles er, at vi udfordres i vores syn på verden. Som kunstforening mener vi, at det er vigtigt at udstille sommange forskellige kunstnere som muligt. For på den mådefår vi mulighed for at belyse forskellige livsanskuelser i dialogen med kunstværket. Som medlem af kunstforeningen har du også mulighed for at vinde et af de udstillede kunstværker, som foreningen køber. Et medlemsskab af Kunstforeningen ved Jydsk Pædagog-Seminarium koster 100 kr. for studerende og 300 kr. for øvrige medlemmer. Hvis du betaler dit medlemsskab senest 1. maj 2007, får du tildelt 2 lodder i den pulje, der giver dig adgang til at vinde et af de indkøbte kunstværker.

12 INVITATION til åbne foredrag om forskning i socialt arbejde Invitationen er rettet til studerende, medarbejdere og praktikere i de sociale og pædagogiske professioner. Ideen med de åbne foredrag er at invitere forskere på uddannelsesinstitutionerne til at formidle og diskutere deres egen forskning. Deltagelse i foredragene er gratis,men tilmelding er nødvendig. Udvikling og indførelse af standardiserede værktøjer i socialt arbejde - motiver og rationaler bag den stigende interesse set med socialarbejderens øjne og med borgerens blik v/ Leif Vind, psykolog, forsker på Center for Rusmiddelforskning 24. april 2007, kl på den Sociale Højskole i Århus Anerkendelsesstrategier, frivilligt arbejde og velfærdsstaten med fokus på foreninger til støtte for forældre med anbragte børn V/ Margit Harder, socialrådgiver, Ph.d., Institut for Socialt arbejde og organisation, Ålborg Universitet 29. maj 2007, kl på Jydsk Pædagog-seminarium Foredragene er arrangeret i samarbejde mellem FORSA, Foreningen til fremme af forskning i socialt arbejde; og de tre uddannelsesinstitutioner: Jydsk Pædagog-Seminarium; Den sociale Højskole samt Peter Sabroe Seminariet. JPS-Nyt udgives af Jydsk Pædagog-Seminarium, Skejbyvej 29, 8240 Risskov, Tlf Ansvarshavende: Rektor, Erik Hygum Redaktion og layout: Susanne Idun Mørch Forsidelogo: Per Eskildsen Tryk: Børge Møllers Grafiske Hus Artikler mv. til redaktøren JPS-Nyt udkommer 6 gange årligt. Næste deadline er 1-6

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Uddan dig til pædagog. Pædagoguddannelsen Jydsk i århus

Uddan dig til pædagog. Pædagoguddannelsen Jydsk i århus Uddan dig til pædagog Pædagoguddannelsen Jydsk i århus www.viauc.dk/jydsk Pædagoguddannelsen Jydsk Du får varierede arbejds- og karrieremuligheder. Du bliver uddannet som professionel pædagog med et væld

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet pædagoguddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE Udfordring Udvikling kreativitet om uddannelsen Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, Du kan komme til at arbejde i vuggestue, børnehave eller

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Studieordning for VIA University College. Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå

Studieordning for VIA University College. Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå Studieordning for VIA University College Pædagoguddannelsen Uddannelse til professionsbachelor som pædagog Denne studieordning er gældende for alle studerende, der har påbegyndt pædagoguddannelsen på VIA

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Aa-Strand. Sommerhøjskole 2015. Aa Strand Å Strandvej 75 5361 Ebberup www.nordfyns.nu

Aa-Strand. Sommerhøjskole 2015. Aa Strand Å Strandvej 75 5361 Ebberup www.nordfyns.nu Aa-Strand Sommerhøjskole 2015 Aa Strand Å Strandvej 75 5361 Ebberup www.nordfyns.nu Indholdsfortegnelse Sommerhøjskole 2015 Side 2 Praktiske oplysninger Uge 28: Ferieuge i farver Uge 29: Kreativ hygge

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere