BEGIVENHEDEN OG BYEN

Transkript

1 BEGIVENHEDEN OG BYEN Sammenhængen mellem Gilles Deleuzes filosofiske teori om begivenheden og Herman Bangs litterære tematisering af menneskets erkendelse af begivenheden i moderniteten Af cand. mag. Mischa Sloth Carlsen FOKUS Foredraget vil fokusere på Delezes begreber om begivenheden og herunder folden, begreb-immanens og bevægelsesbilledet Deleuzes filosofi er fænomenologisk. Foredragets hypotese er, at for at gå i dialog med en kompleks verden, må jeget forstå de enkeltstående begivenheders natur som fænomen. Begivenheden kan hos Deleuze karakteriseres som en fold af billedlig betydning, der opstår som singulært fænomen midt i en mangfoldig verden. Foredraget vil tydeliggøre teorien ud fra en litterær case, Herman Bangs novelle Franz Pander fra I Franz Pander har vi at gøre med en ung mand, der ikke formår at erkende sin situation og handle i en moderne verden, hvis symbol er byen. Som genre har novellen i sig selv begivenheden om omdrejningspunkt. Med udgangspunkt i novellen vil foredraget analysere tolkningsproblemerne for et menneske og dets forhold til omverdenen i en modernitet, hvor begivenheden er et grundvilkår. 2

2 INDHOLD Gilles Deleuzes teori om begivenheden: 1. Begivenheden og sanserne le pli qui va à l infini 2. Begivenheden og erkendelsen bevægelsesbilledet Herman Bang: Franz Pander en litterær case 1. Fra dannelse til desillusion 2. Novellens begivenhed Begivenhed og erkendelsesproblem i den komplekse modernitet 3 HVAD ER EN BEGIVENHED I DAGLIG TALE? HVILKE ASSOCIATIONER VÆKKER ORDET I DIG? i hverdagen? på arbejde? i fritiden? i bøgerne? i politik i naturen?? 4

3 5 6 Afsnit 1 Gilles Deleuzes teori om begivenheden

4 GILLES DELEUZES FILOSOFI - TRÆK Poststrukturalist en slags rodekasse for den franske filosofi fra midten af det 20. årh. Neobarok pga. hans grundlag for begivenheden der hentes i den dynamiske del af rationalismen (hos Spinoza og Leibniz) På en gang vitalist (som Nietzche) og systemtænker (som Kant) Tror på livet og passionen som noget, der har betydning i sig selv. Vil vende Platons idélære på hovedet og se på fænomenerne selv. Vil ressentimentet til livs det at vi ikke vover at tage livets muligheder på os, men reducerer livet til noget, der er underlagt noget større, en rigtigere mening (personificeret af: Platon og Hegel) Monografier om sine helte: Lukrets, Leibniz, Spinoza, Hume, Hegel, Kant, Bergson, Marx, Nietzsche, Freud, Foucault, Francis Bacon, Lewis Caroll, Kafka, Proust Hovedværker: Différence et répétition, Empirisme et subjectivité, Cinéma 1 & 2, Logique du sens og i samarbejde med Félix Guattari Milles plateaux og Qu est-ce que la philosophie (Hvad er filosofi?) Michel Foucault (Deleuzes filosofiske ven) har formuleret, at det 20. århundrede i sin eftertid vil blive kaldt deleuziansk! Hvad siger vi fra det 21. århundredes perspektiv? 7 1. BEGIVENHEDEN OG SANSERNE Handler om sanserne under begivenheden 1. Immanensplanet 2. Folden 8

5 1.1 IMMANENSPLANET Begreb >< immanensplan: Begreber er som mangfoldige bølger der stiger og falder, men immanensplanet er den ene bølge der ruller dem sammen og ruller dem ud (Hvad er filosofi? P. 57) Begreber er øhavet eller skelettet, en rygrad snarere end et kranium, hvorimod planet er åndedrættet der overskyller disse isolerede dele (op. cit, p. 58) Den uendelige bevægelse Et billede af tanken (Hvad er filosofi? side 57) Det mulige, ren erfaring Serialitet rummer der vi forstår eller erkender Førbevidst: det der går forud for filosofien FOLDEN Begivenheden er en fold af bevægelse gennem hele immanensplanet: Le pli qui va à l infini Foldens princip bygger på Leibniz monadologi : Sen barok, rationalisme Monaden er en enhed uden forskel på indre og ydre, fordi den ikke har vinduer (Leibniz: Monadologie, p. 13) Monaden begynder og ophører ved et slag Folden som fænomen: Enkeltstående Ren præsens Ren fremtrædelse Ren bevægelse Uden reference til en mere sans sammenhæng Et Hele En ekspression (udtryk) 10

6 (1.2. FOLDEN FORTSAT) BEGIVENHEDEN OG ERKENDELSEN: BEVÆGELSESBILLEDET (EL. BILLEDBEVÆGELSE) 1. Tanken som tid 2. Bevægelsesbilledet: begivenhed og varen 3. Montage som billedet af tanken 12

7 2.1. TANKEN SOM TID (A) Intension: Deleuze forstår tanken som tidslig bevægelsesmæssig forandring Intension = en tidslig sammentrækning af betydning To aspekter af tid: Begivenhed: den ikke-tidslige påvirkning, der forandrer ved at åbne op for en udveksling af det stoflige og det formmæssige i en tanke. Leibniz monade: slag (Schlag) = COUP Foldens princip: aktualisation/ realisation Klip COUPE Varen: den tidslighed (et øjeblik) som sammenholder en betydning i subjektets erfaring af fortiden ved erindring og fremtiden ved anticipation (foregribelse) DURÉE Import fra Henri Bergsons tidsbegreb om et intervals varen (durée, som især er kendt fra Marcel Prousts roman På sporet af den tabte tid. Handler ikke om varigheden men selve substantiveringen af verbet at vare TANKEN SOM TID (B) Bevægelsen henviser til en forandring: Pointen er for Deleuze, at helheden er åben mod universet: Bergson sagde: helheden er hverken givet eller bestemmelig [ ]. Når helheden ikke er bestemmelig, skyldes det, at den er [selve] det Åbne, og at det er dens opgave at forandre eller fremkalde noget nyt, kort sagt at vare. Universet skal ikke udgøre andet end et spillerum, hvori skabelse kan finde sted. Følgelig vil man hver gang, man befinder sig foran en varen eller i en varen kunne slutte sig til et hele, der forandrer sig, og som er åbent et eller andet sted. (Deleuze: Cinéma. 1. L image-mouvement, pp ) 14

8 2.2 BEVÆGELSESBILLEDET: BEGIVENHED OG VAREN Erkendelse er billeddannelse er altså et tidsligt fænomen Erkendelsen er et bevægelsesbillede (el. billedbevægelse) sammensat af Begivenhedens ikke-tidslighed og Varens betydningsfylde Bevægelsesbilledet som intensitet: Erindring ØJEBLIKKETS BEGIVENHED foregribelse MONTAGE Måden vi erkender på svarer til filmens montageprincip, idet Deleuzes klip gør montagen til et fænomen jf. betydningen i Schlag (Leibniz) un coup (slag)/ une coupe (klip) Vil altid være øjeblikke af uendelig mening eller uendelige bevægelse i hvert øjeblik: Det er det der konstituerer billedet af tanken (Hvad er filosofi? p. 59) Erkendelsen er et amlet produkt af vores erfaringer, ikke adskilt i tid og rum, men immanent ekspression, forstået sådan at 1. Deleuze udleder et potentiale af den tid, hvori vi erfarer den verden, på baggrund af hvilken vi fortæller historien om os selv 2. Det skyldes at vores tid forandrer os, fordi tiden er en bevægelse af punkter og intervaller i et serielt livsforløb. 16

9 17 Afsnit 2 Herman Bang: Franz Pander en litterær case HERMAN BANG: FRANZ PANDER EN LITTERÆR CASE 1. Fra dannelse til desillusion 2. Novellens begivenhed 18

10 HERMAN BANG: FRANZ PANDER Franz Pander udspiller sig i et internationalt miljø i Hamburg i slutningen af 1800-tallet og handler om alt det uudsigelige i det overfladiske liv blandt mennesker i den moderne metropol. Novellen er fra samlingen Excentriske Noveller, som Herman Bang skrev under et ophold i Prag i 1885 i en tid, hvor modstanden mod hans forfatterskab og homoseksualitet var taget til i Danmark. Med ordet excentrisk henviser Bang ikke til den gængse betydning at have en afvigende opførsel, men til det at være uden følelse af centrum i sit eget liv og hele tiden at være genstand for andres vilje. 19 HANDLINGSFORLØBET Franz Pander er smuk en dreng med stærke sanser. Han dagdrømmer som barn om et luksusliv blandt overklassen og sluger bøger, der appellerer til hans vilde fantasi. Han vil være Kelner, et tysk ord for tjener kommer som 14-årig i lære på en skummel restaurant, hvor værtens søn fortæller om sit liv som tjener på hoteller i London. Drømmene næres af dennes historie om en smuk tjener, der blev gift med en millionøse og opnåede det umulige i det aristokratiske England. 20 år gammel bliver Franz selv ansat på det prægtige hotel på Jungfernstieg, der var målet for hans barndoms dagdrømme. Alle andre ansatte har forhold på kryds og tværs, og han er genstand for manges begær, men han holder sig på afstand og dyrker sig selv, ikke mindst da den robuste stuepige Johanne forgæves prøver at komme i seng med ham. I et stykke tid opholder den engelske aristokratpige Ellinor sig på hotellet sammen med sine forældre. Der opstår et erotisk spil mellem dem, og en aften kysser han hende. Han rammes af ekstrem sorg, da hun dagen efter forlader hotellet, og hans selvdyrkelse tager til igen. Efter et stykke tid får han en voldsom Kelnersult, dvs. tjenerens sult efter selv at være en del af det gode selskab. I flugt fra sorgen prøver han desperat at komme i kontakt med den ene kvinde efter den anden, ude af stand til at skelne mellem luder og madonna. En aften går han i teatret for at se en operette, der bygger på en tyrkisk historie om en prinsesse og en eunuk. Ordforklaring: Eunuk: i orienten en kastreret mandlig tjener ansat ved sultanens harem og vogter af himmeriget]. Stykkets motiv om undertrykt begær og livslede får ham til at se sig selv i spejlet. Samme aften hænger han sig på hotellet. 20

11 1.1 FRA DANNELSE TIL DESILLUSION Det borgerlige samfund dannelsesfortælling Mennesket skal føje sig den borgerlige ordens principper En fortælling om at blive klogere, at opnå højere forståelse af sig selv Møde ukendt socialitet og overvinde modstand Model: hjemme > ude > hjem Det moderne gennembrud naturalismens udvilklings-/ desullusionsfortælling: Mennesket trives ikke længere med den borgerlige orden Model: hjemme > ude >? FRA DANNELSE TIL DESILLUSION Franz Pander Udviklings-/desillusionshistorie Problemlitteratur (jf. Brandes: Litteraturen skal sætte problemer under debat, 1871) Hjemme: hos vaskekonen, på afstand fra andre, i drømmenes verden, antydninger af en vis arv fra faderen Ude = BYEN = moderniteten: Livet i hotel og restaurationsbranchen Afviser stuepigen Johanne og dermed dannelsesfortællingen som mulighed Begærer forestillingen om den aristokratiske kvinde Central begivenhed: Ellinor? (Problemet!): Ser sig selv i Eunukkens fortvivlede situation Kan ikke udleve sin passion: at bryde sociale skel og at være i verden med sit homoseksuelle jeg. 22

12 2.1 NOVELLENS BEGIVENHED et eksistentielt omdrejninspunkt Novelle kommer af novella, der på italiensk betyder nyhed. Novellens kendetegn er i modsætning til romanen at have et enstrenget handlingsforløb med få miljøer og personer. Central begivenhed er omdrejningspunktet skyldes for personerne noget udefrakommende, ekstraordinært og uventet. har præg af enten skæbne eller tilfældighed og er dermed af afgørende betydning for personerne. På denne måde ophøjes begivenheden fra at være et rent handlingsmoment til at have eksistentiel og tematisk betydning. Novellens pointe kan udledes ud fra: determinationspunktet, som er selve begivenheden og novellens skæbnesomslag/vendepunkt (point of no return), og tolkningspunktet (klimaks), hvor en tilværelsestolkning kommer til udtryk hen mod slutningen af novellen (Søren Baggesen: Den Blicherske Novelle, p. 41) NOVELLENS BEGIVENHED - Hvad er den centrale begivenhed i novellen? Hvor er dens? Determinationspunkt Tolkningspunkt 24

13 2.3 NOVELLENS BEGIVENHED Determinationspunkt: mødet med Ellinor i BYEN Målet for begæret efter de aristokratiske værdier Målet for begæret efter socialt mønsterbrud Tolkningspunkt (kulminationspunkt) Madam Pander lige inden teaterforestillingen: Hvad er der med min Dreng lille Dreng gør de ham ondt? Men når Franz var gaaet, forbandede Madam Pander til Rullekonen alle Fruentimmer: - For dem er det, det Rak Herre Gud og han har det jo ikke fra Fremmede (p. 275) betydningen af: At det er umuligt at bryde ud af sit underklassemiljø en uerkendt, førbevidst homoseksuel arv Teaterforestillingen: ser eunukkens situation i øjnene Tema: undertrykkelse og tolkningsproblemet som ufrihed Begivenhedens karakter: varens umulighed BEGIVENHEDEN I DEN KOMPLEKSE MODERNITET - SAMMENFATNING 26

14 TO BELYSNINGER AF BEGIVENHEDEN Deleuze: begivenheden som fænomen I en serialitet, montage Bang: novellens begivenheden I en genres komposition: om-slaget I kontekst: I Franz Pander har vi at gøre med en ung mand, der ikke formår at erkende sin situation og handle i en moderne verden, hvis symbol er byen. Udsnit af montagen 27 FRANZ ERKENDELSE AF BYEN I FORBINDELSE MED BEGIVENHEDEN DETERMINISME modernitet (Bang) INDETERMINISME senmodernitet (Deleuze) Bangs historie om Franz Når arv og miljø forklarer os At være henvist til ressentimentet Tolkningen af begivenheden: ufrihed. Moderniteten er allerede kompleks Tegn om frihedens mulighed er ulykke En senmoderne slutning Fri til selv at vælge Vilje til at skabe sig selv Tolkning af begivenheden: frihed i immanensen, uendelig selvrefleksivitet Perspektivering til Anthony Giddens om det senmoderne samfunds selvrefleksivitet: Samfundet er kendetegnet ved en konstant refleksion af sig selv. Individet omgås traditioner på en måde, der spejler det selv, og gennem historien skabes historien også Forandringens umulighed En bliven ingen Mangfoldig mulighed for forandring En bliven-franz 28

15 KONKLUSION Begivenheden er et enkeltstående fænomen uden forudgiven mening Ontologisk omslag Eksistentielt omslag Erkendelsen af dens betydningsindhold afhænger af vores valg af horisont inden for moderniteten Modernitet nye muligheder, men hvor fri er vi endnu? Senmodernitet friheden til at skabe sig selv uendeligt! 29 REFERENCER Baggesen, Søren: Den Blicherske Novelle, København 1967 Bang, Herman: Franz Pander, i: Romaner og noveller, Bd. 6, Det Danske Sprog og Litteraturselskab og People s Press, København 2010 Carlsen, Mischa Sloth, Nielsen, Karsten Gam og Rasmussen, Kim Su (red): Flugtlinier. Om Deleuzes Filosofi, Museum Tusculanum, 2001 Deleuze, Gilles & Guattari, Félix : Hvad er filosofi?, Gyldendal 1996 [1991] Deleuze, Gilles: Le pli. Leibniz et le baroque, Ed. Minuit 1988 Deleuze, Gilles: Cinéma. 1. L image-mouvement, Ed. Minuit 1983 Giddens, Anthony: Consequences of Modernity, Polity Press 1990 Leibniz, G.W.: Monadologie, Reclam 1994 [1714] 30