skoleblad for Vester Skerninge Friskole - efterår 2012

Transkript

1 skoleblad for Vester Skerninge Friskole - efterår 2012

2 skoleblad for Vester Skerninge Friskole - efterår 2012 FORÆLDREFEST LØRDAG D.26.JANUAR 2013 næste blads deadline d

3 Hjertesten nu med Puls! Man kan dårligt forestille sig en mere passende begivenhed til indtagelse af Pulsens musik- og morgensangsrum end Hjerneforsker Kjeld Fredens foredrag den 20. september: Bevægelse og Læring. Omkring 200 gæster fyldte på flot vis det nye rum til Kjeld Fredens ord om vigtigheden af at skolen giver plads til bevægelse og alle former for sanselighed og kreativ udfoldelse. Musik, sang, dans og bevægelse er fittness for hjernen og kommer herigennem til at styrke indlæring og trivsel generelt, var hans hovedbudskab, og det er jo sød musik i ørerne, når vi skal indtage et hus, som først og fremmest er skabt til at rumme disse ting. Det er meget glædeligt, at der kan samles så mange mennesker til foredrag om noget så væsentligt, og det var dejligt at opleve at rummet fungerede perfekt til lejligheden. Selve indvielsen en 29. september blev et brag af en fest og afslutningen på en lang og omstændelig proces. Ligesom hjertestenen blev flyttet og rejst ved et sejt, fælles træk, er Pulsen et resultat af et særdeles langt og sejt træk fra bestyrelse, ansatte, forældre og børn lige fra den første drøm, til skitser og projektering, udbuds- og udvælgelsesproces, budgettering og økonomisk tilløb, flittig forældrefliselægning og panisk pedelpuslen med 100-vis af udenoms- og indretningsdetaljer helt op til selve indvielsesdagen. Og forældres, ansattes og børns fantastiske engagement og ejerskab til indvielsesfesten med helt overdådige mad- og blomsterarrangementer og 8. klasse forældres og elevers enorme praktiske hjælpeindsats. Alt sammen er et fortræffeligt billede på, hvilken enorm trækkraft vi kan mobilisere, når både børn og voksne finder den plads ved tovet, der giver mening for den enkelte. Og hvilken flot oplevelse at give 3

4 vores børn på fælleskab, ejerskab og kammeratskab. TUSIND TAK til alle! Jeg tror i høj grad vi fik rykket en del af vores gamle skoles sjæl med ind i Pulsen den 29., og jeg tror på, at det i høj grad bliver her, man kan tage pulsen på skolens liv og ve og vel hvad enten det er til morgensang, musik og sammenspil, fælleskor, teater eller til fester, fejringer, filosofi, idræt, dans, bevægelse og leg. Nu er der så luft til at komme videre i processen med indretning af mellemtrinslokaler i gl. sal, hvor vi forventer at gå i gang inden længe. Stor tak til forældre, der havde tid og lejlighed til at vikariere mens vi var på pædagogiske dage. Jeg hører at der har været gode oplevelser med børnene. Når skolens lærere og pædagoger samtidig har enestående mulighed for pædagogisk debat og fordybelse, så går alt jo op i en højere enhed! Bedste hilsner Jens Fabricius 4

5 Cubanske kunstnere på Friskolebesøg Det er lykkedes for Friskolen at få en kulturformidlingsaftale med tre dygtige Cubanske kunstnere. De ankommer til friskolen 18. oktober og skal bo og deltage i undervisnings- og udsmykningsprojekter på skolen over de kommende tre måneder. Aftalen er kommet i stand ved hjælp af Faaborgegnens Efterskole, hvor de tidligere i år har været i et tilsvarende tre måneders forløb. Viola (Ann 9. kl.) kender dem og bistår ved tolkning i det omfang deres engelskkundskaber ikke rækker. Forældrefliselægning 5

6 Black2Green - Comenius Black to Green is an international partnership between 5 European schools from Holland, Norway, Spain, Germany and Denmark af Thomas Visby Hvorfor laver vi egentlig skole?? Ja, spørgsmålet er egentlig mere interessant, end det i første omgang ser ud til. Vores art, homo sapiens sapiens (det tænkende, tænkende menneske for dem, der ikke lige fik fat i det første gang!!) er en del af klassen, pattedyr. Disse er jo ud over at føde levende unger også kendetegnet ved, at der for hvert art findes en tidsperiode fra ungens fødes til den løber hjemmefra. Vi har i vores art en periode på ca år, hvor ungerne vokser til og bliver voksne - dvs. vokset nok til at kunne klare sig uden forældrenes beskyttelse. En mus er til sammenligning få uger om denne proces. Nuvel, hvis det tager disse 18 til 20 år, før de er klar, hvad skal vi så lige bruge al den tid på? Hvis bare ungerne har nok social kontakt, vil megen udvikling og parathed sikkert ske af sig selv den romantiske udviklingsforestilling MEEN forældre er og bliver nogle sære størrelser, for de spørger ofte sig selv: Hvordan skal det gå mit barn? Hvad skal der til, for at det kan klare sig? I disse meget almindelige spørgsmål ligger begrundelsen for at lave en skole. Forældrene overdrager en stor del af ansvaret til nogle andre, der skal DANNE barnet til fremtiden. I friskolernes verden snakker vi om PERSONLIG, SOCIAL og FAGLIG DANNELSE, men der er mange bud på dette. Fælles for alle skoler er, at målet er FREMTIDEN, og der er RIGTIG GOD TID, da børnenes barndom sammenlignet med andre pattedyr er så lang! Vi kan altså overføre RIGTIG, RIGTIG meget dannelse fra den ene generation til den næste på godt og ondt!! - hvilket i sagens natur giver en fantastisk stort ansvar til forældrene om at vælge den skole, de synes, varetager dette arbejde bedst. 6

7 Der er rigtig mange gode eksempler på POSITIV overførsel mellem generationerne sproget, nyttige sociale spilleregler, færdigheder som læsning, skrivning osv. Faktisk er vi rigtig gode til at overføre nyttige ting nogle ville kalde dette definitionen på begrebet KULTUR. De fleste, der har været forældre i en årrække, kan genkende situationen, hvor man ser en af sine egne lidt mere håbløse sider udfolde sig i ens eget afkom. Ups! Det var ikke lige planen, men det skete bare. Der kommer vi på prøve som forældre vi må tilgive os selv og vel forsøge efter bedste evne af rette lidt op på fejlen. MEN hvad nu, hvis Artiklens forfatter i naturen med eleverne i centrum vi overfører noget, som vi slet ikke selv er klar over som kultur! Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen i Århus, beskriver i Børnene er det vigtigste disse overførsler som BOBLER. En boble er en IDE, der bider sig fast i kulturens TANKEGODS, men som står i modstrid med VIRKELIGHEDEN, som kulturen eksisterer i. Bobler brister fx itboblen, bolig-boblen for at tage nogle nyere eksempler. Der er altid et efterfølgende kaos, da vi jo troede, at..., og det kan da ikke passe, at..., og ikke mindst nogen må da have skylden for det. 7

8 Hvad nu, hvis vores vestlige kultur blandt meget andet bygger på følgende to BOBLER: 1. Al reel udvikling i retning af de gode liv kommer fra de vestlige lande menneskeligt, kulturelt, teknologisk osv. 2. Al reel udvikling giver VÆKST, og en ny generation kan altid forvente, at netop denne vækst giver dem bedre levevilkår end deres forældre. Hvad nu, hvis boble 1 er ca. 500 år gammel, og bygger på den vestlige kulturs lidt specielle italesættelse og handlingsmønster, da jagten på kolonier satte ind i og 1600-tallet. ALLE højkulturer i historien har haft deres tid, og hvad nu hvis det udviklingsmæssige tyngdepunkt i dette 21. århundrede flyttes (tilbage) til ØSTEN? Og hvad nu, hvis boble 2 er ca. 130 år gammel og kan spores tilbage til industrialiseringens opblomstring i Europa omkring 1870'erne, hvor der var rig adgang til jordens ressourcer? Hvad nu, hvis det viser sig, at denne konstante vækst, der har fjernet forældrenes frygt for SULT og BARNEDØDELIGHED kræver for mange af jordens råstoffer, OG konsekvenserne i form af affald og klimatiske ændringer er en trussel i sig selv? HVAD NU, HVIS DISSE BOBLER FAKTISK ER BOBLER, DER KAN SPRINGE!?! HVAD LAVER VI SÅ SKOLE FOR?? En af skolens grundlæggende opgaver er således at sætte kikkerten for øjet og skue ud i en uvis fremtid for at give et bud på spørgsmålet: Hvad bliver der brug for af personlig, social og faglig dannelse?? UANSET HVAD, er det helt sikkert, at svarene skal indeholde er klangbund af HÅB ellers mister skolen sit fundament som MENINGSBÆRENDE. 8

9 På Vester Skerninge Friskole er vi selvfølgelig også levende optaget af dette. Vi tror på, at fremtidens samfund bliver ANDERLEDES end det nuværende, og følgende kodeord kunne være kendetegn for denne forandring: DEN LOKALE FORANKRING, DEN GLOBALE FORANKRING og EN FORANKRING I BEGREBET BÆREDYGTIGHED. Den tidligere norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, skrev i Brundtlandrapporten i 1987, at bæredygtighed er det, som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Denne rapport lagde op til FN's Rio-konference i 1992 om miljø og udvikling, hvor alverdens lande satte sig sammen for at se på fremtiden. Et af de mange resultater var de såkaldte 2015-mål for afvikling af fattigdom, samt en årlig møderække omkring potentielle klimaforandringer. De såkaldte COP-møder, hvor Cop-15 blev afholdt i København i december 2009 i SNEvejr i øvrigt, vi havde mange elever af sted i projektforløb! Afsættet i alt dette arbejde er en respekt for folks LOKALE FORANKRING, men også et ønske om en større GLOBAL FORANKRING, der kan bruges som et afsæt til FÆLLES LØSNINGER OMKRING FÆLLES UDFORDRINGER. Vi har her på skolen været så heldige at have mulighed for at arbejde med netop disse ting på netop den måde, som det var hensigten på Rio-konferencen i Gennem EU's Comenius-projekter er det lykkedes os at få godkendt et 2-årigt projekt under navnet Black2Green, der netop har til formål at kigge på en meget nærliggende konsekvens, hvis bare én af de to ovenstående bobler springer ENERGIOMLÆGNINGEN fra fossil til bæredygtig energi. 5 skoler i Norge, Tyskland, Holland, Spanien og os selv skal arbejde med lokal og global forståelse af konkrete problemstillinger og ikke mindst MULIGE LØSNINGER. Det konkrete mål er en større konference i Norge i foråret 2014, hvor de deltagende elever giver konkrete bud på deres fremtidsvisioner for et bæredygtigt samfund. Gårdvagten smiler tilfreds 9

10 Projektet er bygget op omkring et besøg på hver af de 5 skoler, hvor hvert møde varer en 4-5 dage, og der arbejdes med et tema. Det kan fx være det lokale energiforbrug, nuværende lokale og nationale energikilder, nedsættelse af energiforbrug, bæredygtige energialternativer. Vi skal som skole være vært i skoleåret 13/14. Første møde er i Weiden, Tyskland i uge 45, hvor 6 elever fra 8. og 9. klasse har søgt og fået job. De skal forberede, rejse og aflevere under temaet: DET LOKALE ENERGIFORBRUG. Britt og undertegnede tager med på denne tur, men eller er hele overbygningsteamet involveret i de næste 2 år. Vi ser meget frem til dette projekt, da det ud fra ovenstående tanker om fremtiden er fantastisk MENINGFYLDT, og skulle boblerne IMOD FORVENTNING!!! vise sig at være de rene luftkasteller fyldt med voksnes bekymringer, og at vi som kultur bare kan tage skuldrene ned igen og forbruge uhæmmet videre, så er der så megen PERSONLIG, SOCIAL og FAGLIG dannelse i projektet, at det faktisk giver dyb mening i sig selv!!! 10

11 Musik I mit job som efterskolelærer, på Langelands Efterskole, sad jeg og udarbejdede et undervisningsforløb til 9 og 10 klasse, der skulle handle om musik. Jeg var overbevist om, det ville være et godt start-tema, da det er et emne, der fænger de unge mennesker, og betyder rigtig meget for dem, der hvor de er lige nu i livet. I den forbindelse tænkte jeg, at der skulle mere kød på end kun at snakke og lytte til det musik de allerede kender og forholder sig til. Jeg ville gerne arbejde med flere facetter og valgte bl.a. at arbejde med politiske sange, censur og hvordan musikken påvirker menneskes helbred. På internettet faldt jeg over en interessant artikel: How music affects us and Promotes health. og fik lyst til at dele nogle af de dokumenterede facts der fremkom af teksten, der specielt handler om stimulering af vores hjerner. Ifølge artiklen er musik en af de få aktiviteter der stimulerer hele hjernen. Musik har evnen til at forøge vores intelligens, læring og IQ. - læsning og læsefærdigheder - rumlige og tidsmæssigt ræsonnement - matematiske evner - følelsesmæssig intelligens 11

12 Tidligere troede man, at det kun var gennem klassisk musik og specifik Mozart, at man øgede sine evner. Nu ved man at samme effekt kan opnåes, hvis man lytter til musik man godt kan lide, dog er det vigtigt at denne musik er instrumental, da vi ellers ubevidst kommer til at fokusere på vokalen. Endvidere fortæller artiklen, at man opnår den største effekt ved at lytte til musik, der har et mønster af 60 takter pr minut. Denne rytme stimulerer både venstre og højre hjernehalvdele og maksimerer vores evne til at lære og fastholde informationen. Du kan finde hele artiklen på; På efterskolen lavede jeg eksperimenter med mine elever. På Youtube fandt vi forskellige lydbilleder/musik som skulle øge deres evne til at huske og holde fokus under f.eks. læsning af en svær tekst. Resultatet var overraskende positiv. 80 % af eleverne havde en klar oplevelse af at det var lettere at bevare koncentrationen, og at de havde en bedre forståelse for hvad det var, de læste. På friskolen er vi så heldige at vores børn bliver undervist at dygtige kompetente musiklærere. Vores børn går på en skole hvor morgensang og musik bliver prioriteret højt til rigtig stor glæde. Skolen har ligeledes taget initiativ til at få musikskolen tilbage på friskolen, og børnene bliver nu, i mange tilfælde, undervist af de lærere som de kender fra deres skolehverdag. I forbindelse med et foredrag af hjerneforsker Kjeld Fredens, der blev afholdt i PULSEN, d. 20. september, fik jeg større indsigt i vigtigheden i at inddrage musik i vores børns skole og hverdag. I følge veldokumenterede undersøgelser, kan musik både hjælpe på indlæring og inklusion. "Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt, sagde Kjeld Fredens. Det er muligt at finde mange flere oplysninger på kulturministeriets hjemmeside for musik hvor bl.a. Kjeld Fredens har bidraget med artikler. Det bliver spændende at følge med i hvad vi som skole og lokalsamfund kan fylde i PULSEN. Indvielsesfesten var et farverigt bombardement af sanseindtryk, flot, kreativt og inspirerende. Nu har skolen endelig fået betydelig større mulighed for at dyrke både musik og bevægelse. Jeg er overbevidst om at, stor kreativitet og aktivitet, med tiden vil fylder rammerne helt ud til de mange fliser der, ved stor forældreengagement, ligger langs fundamentet. Gitte Mølsted 12

13 7.kl. Tjekkiet tur Søndag kl og 8.kl mødes på skolen hvor buschauffør Max holder. Vi pakker bussen, og tar afsted. Da kl. ca er 3 er vi i berlin og 8 kl. står af, vi kører videre og har det rigtig hyggeligt og kl. ca halv 10 er vi ved Penzion Neco i Tjekkiet. Vi fandt vores værelser og indrettede os, der var et drengeværelse hvor alle drengene boede, der var to 6 personers pigeværelser og et 4 personers. Vi boede på et af 6 personers værelserne. Mandag kl Stod vi op, vi skulle spise morgenmad kl Vi skulle ud og vandre. Bussen kørte os ud til det sted hvor vi skulle vandre. Vi fik nogle sandwich med der ikke smagte særlig godt, men det var stadig hyggeligt. Vi vandrede 8 kilometer, og der var en meget smuk natur. Der blev også taget en masse flotte billeder. 13

14 Efter det tog vi ind til en lille by for at shoppe, men der var ikke rigtig nogen butikker, så de fleste købte en is eller en sodavand. Så tog vi ud til en borg, men den var lukket så vi kunne ikke komme ind i den, men den var i hvert fald flot udenpå. Da vi kom hjem var det bare hygge. Efter vi havde spist, blev der holdt et talentshow, hvor alle måtte stille op. Der blev sunget, lavet teater og andre sjove ting. På vores værelse drak vi the og hyggede. Tirsdag kl Vi spiste morgenmad, og så mødte vi hvores guide. Vi skulle nemlig river rafte. Vi gik et lille stykke hen til der hvor vi skulle rafte. Vi fik at vide hvad vi skulle, og gummibådene blev sat i vandet. Vi sad i en pigebåd, og så havde vi en af guiderne. Vi sejlede ned af en flod, der lå tæt på der hvor vi boede. Da vi var nået cirka halvvejs holdt vi en pause, hvor vi hoppede i floden og badede, imens vi ventede på den sidste båd. Vi sejlede i ca 2 en halv time. Bagefter spiste vi madpakker og slappede af. Så tog vi ud til en borg, der hed Trosky, der var en borg, der var delt i to. Det er faktisk den borg, der har givet Astrid Lindgren indspiration til Ronja Røverdatter. Da vi kom hjem hyggede vi, og nogen gik en tur eller gik til købmanden og købte slik. Drengene bildte os ind, at der var en Cheap Monday butik i den lille by Mala Skala, hvor vi boede, 14

15 så alle pigerne skyndte sig at hente deres pung, og spurgte så hvor den var. Så flækkede drengene af grin, fordi det var en joke :( men det var meget sjovt. Om aftenen havde vi grillaften og fik lækker grillmad. Efter vi havde spist, var der mange der gik ned til en skole, hvor der var en kunstgræs fodboldbane og en løbebane. Der løb vi om kap, og vi lavede nogen andre sjove ting. Efter det spillede vi varulvekort, som hurtigt blev meget populært, og efter det blev der sagt godnat, og folk gik på deres værelser. Onsdag kl Ville vores værelse lave en joke. Vi fik Maria til at lægge sig ud på gangen i nattøj med sin dyne og lade som om hun sov. Da nogen af de første piger vågnede og gik ud på gangen, så åbnede vi døren og sagde at en af os var vågnet i nat, og så at Maria gik i søvne, og lukkede hende ud og låste døren. De fleste af pigerne sagde, at vi var onde, og at hun skulle bruge lang tid på at sætte hår og sådan noget. Vi sagde, at de skulle lade være med at vække hende, men de vækkede hende. Så begyndte vi at grine, og så fortalte vi at det var en joke. Til at starte med blev de sure, men så blev de gode igen og grinte med :) Efter vi havde spist morgenmad, mødte vi vores guide udenfor penzionen. Det regnene lidt. Vi begyndte at gå, og efter en lille gåtur var vi, hvor vi skulle klatre/rapelle. Da vi kom op til den klippe, hvor vi skulle rapelle, skulle vi kravle højere op af nogen små stiger, der var lavet af træ. Så kom vi endelig op. Så skulle vi prøve. Vi fik sikkerhedsseler 15

16 på og en hjelm, og så var der en let, en medium og en svær bane. Når man havde prøvet en af dem, kunne man rapelle på den store bane. Der var nogen der syntes, det var let, og nogen der syntes, det var svært. men det var i hvert fald spændende. Da vi kom tilbage tørrede vi os og fik varmen. Så spillede vi lidt varulvekort, og så kom Lene og Penzion Neco set fra borgen Vranov Steffen, og de sagde at man kunne enten blive hjemme eller man kunne gå en tur op til en kirke. Et par stykker, gik op til kirken mens resten blev. Om aftenen spiste vi på restaurent. Den var meget hyggelig og maden smagte godt. Vi fik en kartoffelsuppe til forret og schnitzle med kartoffel til hovedret. Da vi kom hjem pakkede vi vores ting for vi skulle nemlig afsted dagen efter. Torsdag kl Stod vores værelse op. Vi vågnede stille og roligt, og efter lidt tid vækkede vi de andre piger. Alle pigerne gik ind på drengeværelset og 16

17 sang fødselsdagssang for Bertram. Vi tror han blev glad, selvom han sagde, at han ikke ville have det. Vi spiste morgenmad og kl kørte bussen mod Prag. Vi hyggede os i bussen, og da vi kom frem gik vi rundt og så nogle flotte kirker. Det var rimelig koldt, det var ærgeligt. Efter vi havde set nogle kirke og andre ting i Prag fik vi et kort og hundrede koruna hver til frokost, og så måtte vi gå rundt i Prag. Vi var en gruppe på tre piger, og vi gik mod det gule marked. Det gule marked var lidt skuffende, der var ikke særligt mange butikker, og de solgte alle sammen det samme :( Vi gik tilbage til midtbyen og fandt et kæmpe shoppingcenter, og det var mega fedt. Vi sad lidt på en cafe og drak sodavand og snakkede. Så gik vi lidt rundt i i Prag, og vi købte noget aftensmad som bare var pizza slice, fordi vi ikke havde særligt meget tid tilbage. Kl stod vi på bussen igen og så gik turen mod Berlin. Vi så en film, og så faldt de fleste i søvn. Ellers sad vi og småsnakkede. Da vi kom til Berlin, steg 8 kl. på bussen, og så var der uro i cirka en time. Folk skulle snakke og sige hej, men så faldt folk stille og roligt i søvn. Så blev vi vækket og fik at vide at vi var på skolen om 20 min. Vores forældre stod klar og hentede os, og da vi kom hjem gik vi direkte i seng. Iben og Mira 7.kl. 17

18 Street art Gade kunst bliver mere og mere populær med årerne. Street art og Grafitti er to former for kunst du kan finde meget af i storbyer rundt omkring i hele verden. Mange kunstneren går ud i de store byer over hele verden midt om natten og laver nyt kunst til de tomme gader. De halv smadrede plakater hænger og flagrer i vinden. Overalt på smadrede plakater er der blå sekstaller. Mr. Six kalder han sig. Der er omkring seks-taller i hele byen, Berlin. Mr. Six er en mand i 60-erne der har gjordt det at han skriver sine store blå seks-taller på allerede opsatte plakater, så han aldrig kan blive taget. En teori siger at det er et seks-tal fordi der er seks bogstaver i Berlin. På en bygning tæt ved Raw Temple er et kæmpe billede af røde og hvide hunde der springer ud over bygningen. De kæmpe store hunde springer ud med tynde øjne, lange kroppe og snuder. Hundene er lavet af en kunstner fra Tel-aviv der kalder sig for Klone. Det populære crew der kalder sig for JUST er dem der har startet hele stilen med at lave heaven s spot. Det går ud på, at de bryder ind i bygninger og løber hele vejen op på taget og så begynder de ellers. De skriver oppe fra og ned. Det bliver kaldt Heaven s spot fordi det er helt oppe ved himlen og fordi hvis du falder, så er det slut. Heaven s spot forgår helt oppe ved himelen og det er 18

19 også en af grundene til at det kaldes hvad det kaldes. Fotografen Adrian der også dokumenterer Graffiti og Street-art udtaler sig om at gadekunst bliver mere og mere populært nu om dage. Gade kunst bliver mere og mere populær med årerne. Street art og Grafitti er to former for kunst du kan finde meget af i storbyer rundt omkring i hele verden. Mange kunstneren går ud i de store byer over hele verden midt om natten og laver nyt kunst til de tomme gader. Der er dog også mange crews inde for kunsten der bliver sure over folk der bliver betalt for at lave det, da street-art går meget ud på at det skal være lidt vildt da det er ulovligt i Berlin. Alexandre Farto der blev betalt for at lave den form for grafitti/street art der gik ud på at man malede en mur hvid og derefter hakkede et billede ind i muren. Kunstneren blev betalt af Levis for at lave et billede med deres slogan på, GO FORTH. Mange street art kunstnere blev provokerede af det og brugte formen af street art/grafitti til at kritisere måden. At lave street-art kan give en lille bøde på 15 euro, imens det at gøre det direkte på en mur kan give helt op til 5 år eller en meget høj bøde. Der er i alt 36 politimænd i Berlin der har det som deres primære opgave at stoppe gadekunsten hver nat, imod kunstnere. Så det er jo egentlig ikke så underligt at der hver morgen er nye street-arts over alt i den store by. Lad mig komme ud og være kunst! 19

20 Cykeltur i Berlin 20

21 21

22 Et brag af en fest i Pulsen Pindemadder, kædedans og et TILLYKKE på 100 decibel! af Claus Rickers Godt gået!, skråler de 500 fremmødte børn og forældre og klapper hinanden på skuldrene - hvis de ellers kan få plads i den tæt proppede idrætssal på friskolen. Det store byggeprojekt har været i gang i et år, og i dag er der indvielse og fest for de nye bygninger, som blandt andet rummer en stor sal til idræt og bevægelse, samt flere mindre lokaler til morgensang og fælles aktiviteter. Tillykke på 100 decibel Hele skolen er dækket op til fest. Forskellige elev-bands giver den gas i det nye morgensangs-lokale, og dagens værtspar, Stinne og Bent, er i hopla og underholder de mange fremmødte med jokes og gode historier. Så går to elever på scenen og holder et langt bånd ud mellem sig nu skal huset officielt indvies. Og mens regnen trommer på det nye tag, gør Matilde fra børnehaveklassen sig klar med saksen. Spændingen stiger, mens der sammen tælles ned fra ti. Matilde klipper båndet over, og jublen bryder løs i salen. Det her fantastiske hus et godt eksempel for vores børn: Vi kan noget, hvis vi virkelig vil det!, siger Jens Skoleleder i sin festtale. Og selv om der er højt til loftet i den nye idrætssal, når børnenes Tillykke-brøl efter et par forsøg op over 100 decibel målt på Thomas Visbys Iphone! Og huset hedder? 22

23 Harmonien, Bikuben, Lyttelappen eller Lydpotten? Eleverne er kommet med mange fantasifulde forslag til multihusets navn, men navne-komiteen formår at bevare spændingen helt til det sidste. Efter en længere optakt af Britt og Merethe og en endnu længere trommehvirvel kommer så afsløringen: Huset skal hedde Pulsen! Det bliver det sted, hvor man altid kan mærke skolens puls. Derfor er Pulsen et helt fantastisk godt navn, mener skoleleder Jens Fabricius. Vi tror på vores skole Også bestyrelsesformand Kristian Mondrup er begejstret for navnet og for det nye hus: Vi håber, at dette fantastiske hus vil blive et aktiv for hele lokalområdet. Med sådan et hus sender vi et signal om, at vi tror på vores skole og vores skoleform, siger Kristian. Og så skal vi huske, at nye huse er som musik-instrumenter: Det er ikke nok at få dem i hånden man skal også lære at spille på dem! Så lad os komme i gang med det! Og kort efter vælter det så ind på scenegulvet med festlige elev-indslag: folkedans, teater, gymnastik, ballet, en-hjulede cykler og dansende teenage-drenge. Huset er i den grad taget i brug! Pindemadder og kædedans Så er der festtaler, pindemadder og kædedans i lange baner. Gæsterne har selv medbragt smukke blomsterbuketter og et overflødighedshorn af små retter til de lange spiseborde. I foyeren afsløres et to gange tre meter stort maleri i stærke farver, malet af Vibe. I en af gangene har eleverne lavet en stor, fælles mosaik samlet af 200 små billeder under temaet bevægelse. Med et glas vin i den ene hånd og en pindemad i den anden, kan gæsterne nyde malerierne og nynne med på finurlige sange skrevet af skolens nye lærer, Jens Hell, som i dagens anledning har taget sit band, Dit Held, med til festen. Og mon ikke sange som Hjortetaksalt og Det er din skyld, Gunnar bliver klassikere på friskolen? Sved på dansegulvet Dagen slutter med en medrivende koncert af de tre musikanter i Trio Klezmer, som rent faktisk spiller solen frem, og som også denne gang får børn og voksne ude at svede på dansegulvet i én lang kædedans. En helt forrygende afslutning på en helt fantastisk dag. Stort tillykke med det nye hus! 23

24 Kære Margrethe, Villy og Helle! Debatindlæg i Jyllands Posten den 7. september 2012 Af Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening, Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening, Søren Hansen, Lilleskolerne, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af kristne friskoler og Klaus Eusebius Jakobsen, Private Gymnasier 15 procent af landets børn og unge går i en privat- eller friskole. Uanset deres forældres partifarve heldigvis. Den tradition har mere end 150 år på bagen og er en konsekvens af vores grundlov, hvor der står, at forældre selv kan vælge, om de ønsker at benytte folkeskolen eller et andet skoletilbud. Den forrige regering beskar de frie grundskolers tilskud med 60 mio. kr. årligt, da de indførte "genopretningspakken", så lettelsen var stor, da I vandt valget og havde lovet at rulle besparelserne på uddannelsesområdet tilbage. Skuffelsen var derfor proportional, da det stod klart, at intet var ændret. For andet år i træk fortsætter I med at skære i tilskuddet - også i det fremlagte forslag til Finanslov Skolerne må næste år igen klare sig for 800 kr. mindre pr. elev. Sig det gerne lige ud! Hvilken rolle ønsker I, de frie grundskoler skal spille i det danske samfund? Er der tale om et bevidst ideologisk korstog med det uofficielle mål at reducere antallet af frie grundskoler? Skal det i højere grad være forældrenes pengepung, der afgør, om man kan vælge den bedste skole for sit barn? Sparerunder er prioritering. Derfor er det afgørende vigtigt, at I kender prisen for nedprioriteringen af de frie grundskolers tilskud. Fri- og privatskolerne har én afgørende knap at dreje på, når skolerne rammes af så store besparelser år efter år, nemlig forældrebetalingen. Hvordan harmonerer denne virkelighed med vores fælles ønske om, at fri- og privatskolerne (fortsat) skal være et tilbud for alle - uanset antallet af bøger på reolen derhjemme, graden af mors og fars uddannelse og størrelsen på pengepungen? Nogle familier vil ikke have råd til at benytte friheden til at vælge skoleform, nogle frie grundskoler vil derfor lukke, og deres lokalsamfund vil lide under det. Hvem vil bo og arbejde ude på kanten af Danmark, hvis det indebærer flere timers daglig transport til og fra skole? Vi tror på, at konkurrencen og inspirationen mellem folkeskoler og frie grundskoler grundlæggende er sund. Vi tror på, at vi spiller en vigtig rolle, når vi løfter eleverne til et højere niveau på trods af socioøkonomi, når vi leverer flere elever til ungdomsuddannelserne (end folkeskolen), og når vi er med til at sikre liv og konkrete jobs i de små lokale samfund. Alt sammen endda for betydeligt færre penge end folkeskolerne. Det er dedikerede folk på skolerne, som sikrer, at det højt besungne begreb "medborgerskab" får et konkret indhold. Men, det forudsætter politisk opbakning. Tænker I mon inderst inde, at citronen godt kan presses, fordi entreprenørskabet alligevel vil sejre? Vores svar er, at der er en kant. Og den er nået. Vi ser frem til at komme i dialog med jer om præcis denne prioritering i det danske demokrati. Venlig hilsen Ebbe Lilliendal, Dansk Friskoleforening, Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening, Søren Hansen, Lilleskolerne, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af kristne friskoler og Klaus Eusebius Jakobsen, Private Gymnasier 24

25 :20 Friskolerne bidrager i høj grad til børnenes uddannelse Danmarks Statistik har netop offentliggjort en statistisk, der fortæller om de forskellige skoleformers bidrag til regeringens målsætning om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% skal have en efterfølgende uddannelse. Af: Ebbe Lilliendal Friskolerne yder et flot bidrag til den målsætning. Men det vil ikke vare længe før vores kritikere drypper malurt i bægeret, og siger»ja sådan skal det jo også være, når nu friskolerne skummer fløden blandt børn og unge, og alene har dem fra de resourcestærke hjem«. Til det må jeg blot sige»i har ikke gjort Jeres hjemmearbejde«. En analyse fra Anvendt Kommunal Forskning fra det sene forår viser, at der er sammenfald mellem den forældregruppe, der vælger folkeskolen, og dem der vælger friskolen. En tilsvarende socioøkonomisk analyse fra foråret 2009, der bygger på data fra Danmarks Statistik, giver præcis det samme billede. Anderkend at vi på friskolerne nu dokumenteret flytter børnene fra alle typer af hjem tættere på målsætningen på de 95% af årgang, der skal have en ungdomsuddannelse, end de to andre skoleformer med tilsvarende elevsammensætning. Min forklaring på det fine resultat for friskolerne er, at vi møder det enkelte barn med forventninger og ambition både fagligt, menneskelig og socialt. Vi indgår i meget tætte relationer til forældrene, hvilket giver barnet en oplevelse af en fælles forståelse af undervisningsprojektet mellem hjemmet og skolen. Det giver overskud til fordybelse og dygtiggørelse på alle felter. Friskolerne har store ambitioner. Vi vil hver på vores måde give et bidrag til samfundets ambition om at næste generation bliver bedre uddannet end den nuværende. Og som en vigtig del af det er ikke alene det faglige, hvor vi ikke har grund til at bøje hovedet, men de menneskelige og sociale kompetencer. Når det går op i en højere helhed, kan den faglige viden bruges til gavn for fællesskabet. Kilder Danmarks Statistik: Flest elever fra frie grundskoler i uddannelse AKF: Privatskolerne og det sociale ansvar (pdf) Dansk Friskoleforening: Socioøkonomiske faktorer i grundskolen Ministeriet for Børn og Undervisning: Grundskolekarakterer 9. klasse - maj/juni

26 Et anderledes lærerjob Sidste år fik jeg et gavekort af Vibeke Pedersen, skaberen af et børnehjem i Katkandu, Nepal, kaldet NHOCCA. Hun skrev bl.a. pensioneret matematiklærer søges til daglig lektiehjælp. og jeg fik jobbet! Med stor spænding drog jeg af sted med rygsæk i slutningen af oktober 2011 og kom hjem omkring 1. december. Som frivillig voluntør skal man normalt arbejde i mindst 2 måneder, men jeg kendte min begrænsning og hjemve s problemer og havde derfor kun lovet at arbejde i 4 uger. Konceptet er akklimatisering ved at bo på et lille hotel i centrum2 nætter, derefter 1 uges trekking i Himalayas fantastiske bjerge og så ellers arbejde med alle de praktiske opgaver på hjemmet resten af tiden. Det blev et fantastisk møde med 23 kæreste børn i alderen 6-16 år og de fem rare voksne fastansatte. Jeg fulgte dem fra tidlig morgen. Kl.6.45 havde jeg nemlig møde med hjemmets huslærer, som også er daglig leder, når Vibeke er i Danmark. Han skrev nøjagtigt mit dagsprogram ned, time for time, så der ikke herskede nogen tvivl om, hvad jeg skulle lave: Kl Hjælpe med at anrette the til børnene Kl Drikke the (god idé med varm the i 5 morgenkulde). Herunder et lille fint foredrag på engelsk af et barn, som trækker en seddel. Fx 26

27 emnet: huse, fædre, viden, smil. Bagefter skal alle stille spørgsmål. Sluttende med en kort meditation. Kl Hjælpe børnene med deres lektier. Alle 23 kontaktbøger skrives under af Vibeke. Her lavede jeg min egen skole for 3 børn (4.-5. klasse) som trængte til ekstra tabeltræning, hovedregningsfiduser og remsen km,hm,dam,m,dm,cm,mm. Kl Anrette og servere dagens 1. måltid, som er Dahl Bhat, den nepalesiske nationalret, bestående af bjerge af ris, krydret linsesuppe, årstidens krydrede grøntsager (fx blomkål, kartofler, gulerødder). Dertil rent drikkevand. Selvfølgelig spises der kun med fingrene og hvert barn vasker sin tallerken op bagefter. Kl De voksne spiser, mens børnene børster tænder, klæder om til skoleuniform, pudser sko, fletter hår, renser negle man får også karakter i hygiejne! Kl Følge børnene i skole (ved 20 min rask gang) på række 2 og 2. Man kan næsten ikke beskrive deres skolevej. Vi småløber på meget ujævne grusveje med store og små huller, tæt kaotisk trafik og fyldt med affald som at gå på en losseplads. Kl Fri til at være turist i byen. Her fik jeg så lejlighed til at gå handels- og cafégaderne tynde, skolebesøg, slumbesøg, opleve mange smukke hellige templer og ligbrændingspladsen ved floden, med richshaw til det lokale marked, storkøb og thedrikkeri ved de lokale butiksindehavere og sende pakker hjem til salg til vores marked o.m.a. Vibeke introducerede mig dog 1. dag på skolens kontor og jeg fik straks lejlighed for at overvære musik- og danseundervisningen med det resultat, at jeg resten af mit ophold fik job hver anden dag i alle klasser (4-14 år) fra til 16. Alle har en ugentlig time i dans (gid det var så vel i Danmark). De står meget adskilt, på rækker og laver fine bevægelser med hofter og arme. De traditionelle danske folkedanse var en stor oplevelse for dem, fordi her skulle drenge og piger jo danne par og holde hinanden i hånden! 27

28 Kl. 16 Kl Følge børnene hjem fra skole. Servere the ledsaget af tørre risflager. Kl Lege med børnene. Men flere hentede straks deres hækleog strikketøj for at fabrikere halstørklæder, sokker og huer til salg i Danmark. Andre havde brug for at løbe rundt m. bold, sjippetov eller fangelege nu er det ved at mørkne. Kl Hjælpe børnene med lektier. Præcis kl. 18 sidder børnene igen bænket. 1 time og 40 min skal der læses lektier. De små 6-årige må gå nedenunder og lege efter 45 min. efter at have kæmpet med at læse og skrive både det nepalesiske og det engelske alfabet. Som gammel lærer blev jeg meget overrasket over den seriøsitet, der findes ved lektielæsningen. Alle sidder stærkt koncentreret læser, skriver af og skriver af, lærer digte udenad, leder efter navnestof fra fx Australiens geografi, løser svære ligninger (højt matematisk niveau). Besvarer utallige spørgsmål fra bogen, ingen selvstændige tanker trænes. De har 9 fag, heraf de 8 på engelsk. Meget gamle slidte lærebøger og 18 kladdehæfter i tasken. Deres skolegang er som den danske for 70 år tilbage. Men de ved, at der skal arbejdes hårdt for at bestå de 3 årlige eksaminer. Der er prøver i alle fag, består man ikke et af dem, skal man gå et år om. Revselsesretten er ikke afskaffet i Nepal. Jeg observerede flere lærere, som gjorde brug af en lille tyk kæp til at tjatte med samt slå børnene hårdt over fingrene. En dag fik en af vore søde piger (7. kl.) 7 slag over fingrene, fordi hun ikke kunne besvare et spørgsmål i geografi. I Vibekes sidste nyhedsbrev skriver hun, at matematikken i NHOCCA har fået sig en vitaminindsprøjtning takket være mig. Det er ret ukendt i Nepal at lære på en sjov, spændende og kreativ måde og få børnene aktiveret. Deres huslærer har også fået nogle gode fiduser. Det er rart man stadig kan gøre en forskel. Der arbejdes stadigvæk med mit materiale på fridage. 28

29 Skoledagen giver desværre ikke plads til et ekstra input, da der er mange lektier, som skal færdiggøres. Kl Servere dagens 2. måltid, Dahl Bhat. Kl Sige godnat til alle 23 børn, der kan flere danske sætninger ( sov godt, drøm sødt, vi ses i morgen ) De voksne spiser Opvask af gryder mm i koldt vandt udendørs i aftenens mørke i 3. sals højde. Natten tilbringer man i et simpelt indrettet værelse med utætte vinduer på en meget tynd skummadras. Der deles badeværelse med 11, kun koldt vand og helt ned at sidde på hug på toilet. Da skolesiden står for 85 % af tiden, kan man kun gøre noget ekstra om lørdagen, deres fridag. Efter 1 times hård morgengymnastik, ledet på skift af børn og voksne, skal der dog også klares mange praktiske opgaver denne dag. Rengøring overalt i huset, indkøb, tøjvask (trampende i store vandfade), bade selv, negleklip, hårvask, kæmme for lus (2 og 2), havearbejde, stryge skoleuniform o.m.a. Vibeke har indført analysis class. Her undervises de bl.a. af voluntører fra Danmark i mange emner, hvorefter de trænes i at tænke selvstændigt og give udtryk for hvad har jeg lært og hvad kan jeg bruge det til. Jeg nåede at opleve 3 festdage på lørdage eftermiddage. Der blev fejret BAITIKA (Broder-søster-dagen). Drengene bliver hædret af pigerne, de får 7 farver TIKA i panden, blomsterkranse om halsen, speciel menu og slikposer til alle. Flot program med dans, sang og teater. En FÆLLES TUR TIL ZOO blev der råd til, da jeg havde en pengegave med fra V. Skerninge Friskole. De har jo været pennevenner og i børnenes soverum hænger der mange fotos og breve fra friskolen og de spørger meget om forholdene i Danmark (selv om Grundtvig og Kold). De har været utrolig glade for brevvekslingen og beder mig hilse mange gange og sige 1000 tak for Zoo-turen. Katmandu Zoo ligner Odense Zoo for 50 år siden, men børnene var begejstrede og nød alle denne eftermiddag med bustur, the og madpakke (1 æg og 1 banan) og oplevelser med dyrene. Traditionen tro blev den FÆLLES FØDSELSDAG afholdt, hvor Vibeke læser alle breve op fra de 23 sponsorer og uddeler 1 gave til hvert barn indeholdende både noget fornuftigt og lidt til pynt (bl.a. gjorde solbriller fra Tiger-butikken stor lykke). Der blev pyntet med balloner, stearinlys og alle børn får 1 stk. kage med et lys i. Man må ikke tænke dansk, når man er i Nepal, sagde Vibeke tit til mig. Men alligevel kan man ikke lade være med at tænke.at det er urimeligt at der skal være så stor forskel på børns opvækstvilkår i verdenen. Hira, det ældste barn af NHOCCA nu 19 år, arbejder som frivillig et år, inden hun 29

30 skal studere videre. Hun beskriver sit liv i NHOCCA således: Det har givet mig mange flere aspekter og oplevelser end det havde været muligt i landsbyen. Jeg har fået en moral og er i stand til at overlevere det til mit liv. Mit liv er fyldt med lykke og tilfredshed. Det er sådan disse 8 år har bragt dynamik og drastiske ændringer ind i mit liv med alle positive ting. Med egne øjne har jeg oplevet, at alle Vibekes 23 børn på NHOCCA kan få det samme liv som Hira. De får 10 års skolegang på privatskole samt mulighed for videreuddannelse, god nærende kost hver dag, rent drikkevand, god hygiejne, sundhedstjek, en seng samt en tryg og kærlig opvækst i faste rammer. De viser også alle stor taknemmelighed herfor. Der er virkelig brug for stor økonomisk hjælp. Derfor vil jeg blive ved med at støtte dette projekt ved at udbrede kendskabet til NHOCCA og derved skaffe nye sponsorer. Samt hjælpe Vibeke med at afholde den årlige bazar i november, hvor der sælges mange smukke ting fra Nepal og børnenes egne produkter. Mit motto er: Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe én. Karen (tidligere lærer på V. Skerninge Friskole) 30

31 - at være ny på Vester Skerninge friskole Jeg hedder Mathilde, og kom fra Bymarkskolen. Jeg flyttede skole fordi at vi skulle lægges sammen med Vester Skerninge skole. Jeg valgte Vester Skerninge friskole fordi at man har et godt fællesskab, der er orden på tingende og jeg har hørt fra mange at det var en god skol. Det har været dejligt at flytte hertil fordi alle er så dejlige og søde. Jeg hedder Silje og kom fra Issøskolen. Det har været rart at flytte til Vsk friskole. På min gamle skole var fællesskabet noget lort. Man var selvf venner på min gamle skole, men man havde kun 1 eller 2 venner. På Vsk friskole er man næsten venner med alle fra ens klasse. Iben på 12 år er også startet i 7 kl. i år. Før gik hun på Vestermarkskolen, men hun siger det er en kedelig komuneskole. Hun har fået en masse venner og er glad for at være flyttet. Liva på 13, er også glad for at have flyttet skole. Før gik hun på Issøskolen. Hun kan godt lide at gå her og hun er glad for alle lærerne og dem hun går i klasse med. Skolen får 9 ud af 10 point. Asta på 12 år er kommet hele vejen fra Ærø til Vester Skerninge friskole. Hun kendte ingen, men nu kender hun næsten alle og er glad for at have flyttet. Hun elsker fællesrummet som hun bruger meget tid i. Hun syntes at det er en god ide med et fællesrum. Afsløring af nyt maleri 31

32 Havets Døtre I dybet af havet omkring øerne langt mod øst, i dybet, hvor mange perler lader sig finde, flød det afsjælede legeme af en ung mand. Havets guldhårede døtre samlede sig omkring det. De sad på koralkamme og så på det med klare blå øjne. Det dybe hav hørte deres melodiske røster. Bølgerne bar deres røster til bredderne, og brisen bar dem til min sjæl. En sagde: Denne mand døde i går, da havet var oprørt. En anden sagde: Havet var ikke oprørt, men det var vist mennesket, han som hævder at nedstamme fra guderne. Meget blod blev udgydt i en grusom krig, og havet blev purpurrødt. Denne mand blev dræbt i krigen. En tredje sagde: Jeg ved ikke hvad krig er, men jeg ved, at efter mennesket underlagde sig det tørre land, tørstede han efter at herske over havet. Han udtænkte besynderlige maskiner og pløjede havet. Neptun, havenes gud, erfarede dette og blev oprørt over denne krænkelse. Mennesket kunne kun søge at formilde vor herre med ofre og gaver. Ligene, der faldt i går, var blot de seneste ofringer fra mennesket til den store Neptun. En fjerde sagde: Hvor Neptun dog er stor, men hvor grumt er dog hans hjerte! Hvis jeg var havets dronning, ville jeg ikke finde behag i blodige ofre. Kom, jeg vil vise jer liget af denne yngling. Måske kan vi lære noget om menneskets stamme. Havets døtre omringede ynglingens legeme og begyndte at gennemsøge hans klæder. De fandt et brev i hans lomme ved hans hjerte og læste: Min elskede, det er midnat. Jeg sidder vågen, og der er ingen til at trøste mig uden mine tårer, intet til at opmuntre mig uden mit håb om, at du vil vende tilbage til mig fra krigens kløer. Jeg kan ikke tænke på andet end det, du sagde til mig, da vi tog afsked, at enhver bliver betroet en tåre, som han en dag må give tilbage. Jeg ved ikke selv, min elskede, hvad det er, jeg skriver. Jeg giver min sjæl lov til at udgyde sig på papiret en sjæl martres af modløshed og trøstes af kærlighed, som forvandler smerte til nydelse og sorg til glæde Da kærlighed forenede vore hjerter, og vi afventede foreningen af vore legemer i én ånd, kaldte krigen på dig, og du adlød, tvunget af nødvendighed og af fædrelandskærlighed. Men hvad er det for en nødvendighed, der skiller elskende og gør kvinder til enker og børn faderløse? Hvad er det for en fædrelandskærlighed, der gør små stridspunkter til en krig, der vil udslettelande? Hvad er det for en nødvendighed, der binder den fattige landsbyboer, men ikke forstyrrer 32

33 den magtfulde eller aristokraten? Hvis nødvendighed udsletter fred bland nationer, og fædrelandskærlighed forstyrrer menneskets ro, så farvel til nødvendighed og fædrelandskærlighed! Nej, nej min elskede! Tag dig ikke af, hvad jeg siger. Vær hellere tapper og elsk dit land. Lyt ikke til ordene fra en pige blindet af kærlighed, hvis syn er sløret af adskillelse. Hvis kærligheden ikke sender dig tilbage til mig i dette liv, så vil kærligheden forene dig med mig i det næste. Havets døtre lagde dette brev tilbage i ynglingens lomme og svømmede bort i tavs sorg. Da de var langt borte, sagde en af dem: Menneskets hjerte er i sandhed grummere end Neptuns hjerte! Kahlil Gibran (leveret af Sebastian Mohammed Bjorholm) Dørdekoration i Prag 33

34 Fællesskab Fællesskab Fællesskab 34

35 Vester Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 V. Skerninge SFO Farveladen Lærere+pædagoger: Jens Fabricius Hansen, Skoleleder, Fjellebrosvejen 25, Ulbølle Thomas Visby, Vice-leder, Grønnegade 2, Ulbølle Lene B. Vestergaard, Fjellebrosvejen 27, Ulbølle Vibe Madsen, Skattergade 19, Svendborg Lene N. Christensen, Bagtoften 9, Ulbølle Stinne Kjær, Nørrevænget 3, V. Skerninge Lene Kjær, Fjellebrosvejen 8, Ulbølle Merethe Fuglsang, Strandvej 51, Ballen Steffen Sybrandt, Trollekrogsvej 1, Kirkeby Lars Johannessen, Fruens Have 20, Ø. Skerninge Bent Nøhr, Rantzausmindevej 37 A, Svendborg Britt Stochholm, Bygvænget 2, Ollerup Nikolaj Quist Lauritzen, Nyvej 36, 5762 V. Skerninge Pia Lundfos, Bh.kl.leder, Nørremarksvej 7, V. Skerninge Sanne Nielsen, Bh.kl., Fjellebrovej 5, Ulbølle Peter Lund, IT, Mynderupvej15, Hundstrup Jens Hell, Ærtevej 12,Svendborg Anders Linnet, SFO-leder, Gundestrupvej 11, Ulbølle Lene Skov, SFO, Knudshovedvej 36 st., Nyborg Sarah Ganjavi, SFO, Nyvej 62, V. Skerninge Karen Marie Larsen, SFO, Vestervej 20, Ulbølle Niels Angelo, SFO, Fjellebrosvejen 37, V. Skerninge Skolesekretær: Bonnie Maymann, Kærvej 6 D, V. Skerninge Kontortid man.-fre. kl Bogholder: Lene Hansen, Faaborgvej 84, V. Skerninge Rengøring og pedel: Gunner Jakobsen, Pedel, Øster Møllevej 7, Faaborg / Kjeld Jensen, Pedel, Vestervangen 117, V. Skerninge Susanne L. Frederiksen, Rengøring, Strandvej 26, V. Åby Marija Radul, Rengøring, Fåborgvej 25, V. Skerninge Bestyrelse: Kristian Mondrup, Formand, Sdr.Longvej 26, V. Skerninge Kristian Albertsen, Næstformand, Lindekildevej 80, V. Skerninge Annegrete Månsson, Nørrevænget 14, V. Skerninge Torben Linnebjerg, Rønnekærvej 18, V. Skerninge Rudi Rusfort Kragh, Sekretær, Krovej 15, V. Skerninge Gitte Mølsted, Langegyde 45, V. Skerninge Mette Strunge Dubert, Fjellebrovejen 22, Ulbølle Tilsynsførende: Vibeke Lundahl, Lillegårdsvej 6, Tranekær UU-vejleder: Lone Bojsen, lnb@uu-centersydfyn.dk Sundhedsplejerske: Bente Lund Jensen onsdag + fredag kl

36 Rapelling i Tjekkiet 36