Rundvisning i Peterskirken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rundvisning i Peterskirken"

Transkript

1 Rejseguide til Rom Rom-guide.dk er Danmarks store internetportal til Rom. Her kan du finde hoteller, lejligheder og andre overnatningstilbud, omtale af byens seværdigheder og mange praktiske oplysninger til brug for den kommende rejse. Rundvisning i Peterskirken Velkommen til turen gennem Peters-kirken. Inden vi går i gang med selve turen har vi nogle praktiske oplysninger: Besøg kirken ikke kirken søndag eller om formiddagen, hvor køen kan være alen lang. Tag forbi på hverdage og om eftermiddagen, hvor det er væsentligt hurtigere at få adgang til denne store seværdighed. Bemærk også at der er et beklædningsreglement for at komme ind i kirken. Dette vises på skilte ved indgangen og håndhæves af kontrollører, der står placeret helt oppe på trappen. Indgangen til kirken sker gennem en sikkerhedsindgang, som du finder til højre på Peterspladsen. Inden du går ind i kirken bør du stille dig på en af de sorte felter, som du finder mellem en af de to fontæner og kolonnaderne. Her vil du opleve at rækken af søjler i kolonnaderne smelter sammen til én række. Peterskirken by night. Selvom dette handler om en tur gennem Peterskirken, som naturligvis kun kan foregå om dagen, viser vi dette billede, for at opfodre dig til at besøge Peterspladsen en aften, mens du er i Rom. Alt for få har nemlig oplevet kirken med lys på facaden. En oplevelse på en meget stemningsfuld plads, som vi gerne under dig. Og så går vi til turen gennem Peterskirken, som også kan downloades som audioguide på Rom-guide.dk.

2 Slentretur gennem Peters-kirken med Rom-guiden. På denne tegning over Peters-kirkens grundplan finder du alle væsentligste seværdigheder, som anført på listen her til højre. 1. Facaden 2. Navicella-mosaikken 3. Portico-hallen 4. Rytterstatue af Karl den Store 5. Rytterstatue af Kejser Konstantin 6. De centrale bronzedøre 7. Den hellige dør 8. Pietà-kapellet 9. Monument for dronning Kristina 10. Det hellige kors' kapel 11. S. Sebastian kapellet 12. Monument for Innocens XII 13. Det hellige sakramentes kapel 14. Monument for Gregor XIII og Gregor XIV 15. Det gregorianske kapel 16. S. Jeronimus' alter 17. S. Basilius' alter og monument for Benedikt XIV 18. Højre kors-arms 3 altre 19. Navicella-altret og monument for Clemens XIII 20. Ærkeenglen Gabriels alter og S. Petronellas alter 21. Sankt Peters alter og monument for Clemens X 22. Sankt Peters trone 23. Monument for Alexander VIII og Sankt Peters alter 24. Søjlekapellet 25. Monument for Alexander VIII og Det hellige hjertes alter 26. Venstre kors-arms 3 altre 27. Falskhedens alter og monument for Pius VIII 28. Sakristi og skatkammer 29. Forklarelsens alter 30. Det clementinske kapel 31. Monument for Leo XI og Innocens XI 32. Korkapellet 33. Monument for Pius X og Innocens VIII 34. Den hellige Jomfrus kapel 35. Momument for slægten Stuart og Maria Sobieski 36. Dåbskapellet 37. Statue af Sankt Peter 38. Statue af Sankt Andreas 39. Statue af Santa Veronika 40. Statue af Santa Helena 41. Statue af Sankt Longius 42. Sankt Peters grav og det pavelige alter 43. Alterbaldakinen A. Indgang til kuplen Rundgang i kirken. Kirkens dimensioner er overvældende: Udvendig længde 211 meter. Facaden er 115 meter bred og 46 meter høj. Kuplens udvendige højde er 137 meter. Kirkens hovedskib har en længde på 186 meter og tværskibet en bredde på 137 meter. Skibenes højde er 44 meter (Rundetårn vil altså snildt kunne stå der). Kuplens diameter er 42 meter. Kirkens samlede grundareal er på knapt kvadratmeter. Det er halsløs gerning at sætte sig for at omtale alt seværdigt i Peters-kirken. Den rummer alene 44 altre, 395 skulpturer, 778 søjler og 135 mosaikker. Vi indskrænker os derfor til en omtale af de vigtigste værker og andet af mere generel betydning og almen interesse. 1. Facaden. Bygget af Maderno og afsluttet i Den smukt formede trappe op til Madernos facade er skabt af Bernini samtidig med pladsen foran. De 2 statuer af Peter og Paulus der flankerer indgangen stammer fra det 19. årh. Facadebygningen er i sit udtryk og stil på vej mod barokken. 8 søjler og 4 pilastre støtter overbygningen, der krones af statuer af Kristus, Johannes Døberen og 11 af de 12 apostle, Peter, befinder sig jo inde i kirken. To identiske ure, skabt af Valadier, danner fløj på toppen af bygningen. Under det venstre ur ligger det nu elektrisk styrede klokketårn. Den ældste klokke stammer fra slutningen af 1200-tallet, den tungeste og største, med en bredde på 7,5 meter, er fra Loggiaen midtfor i 1. stokværk er den såkaldte Loggia della Benedizione, hvorfra den nyvalgte pave udråbes, og hvorfra han lyser velsignelsen urbe et orbe, til byen og til verden.

3 2. Navicella-mosaikken. Denne mosaik er oprindelig udført af Giotto, og stammer således fra den tidligere konstantinske basilika. Den er flyttet og restaureret så mange gange, at man i dag næppe kan tale om et originalt værk. Mosaikken fremstiller Jesus gang på vandet i Genezaret Sø, da Jesus tester Peters tro ved at kalde ham til sig. 3. Portico-hallen. Også denne er Madernos værk i sit udgangspunkt, men Bernini har haft en kraftig finger med i spillet i den endelige udformning og udsmykning. Der er 5 indgange til kirken. De vigtigste er omtalt under punkt 6 og 7. Døren længst til venstre kaldes Porta della Morte, Dødens Port, og er udført af den italienske kunstner Giacomo Manzu, og bærer fremstillinger af Jesus nedtagelse af korset, Jomfru Marias død og i baggrunden Johannes XXIII, der kommissionerede døren i Rytterstatue af Karl den Store. Agostino Comacchini, Statuen er modelleret over Marcus Aurelius statuen på Campidoglio-pladsen, men ejer slet ikke dette forbilledes elegance og lethed. På tidspunktet for dens tilblivelse mente man, at Marcus Aurelius forestillede kejser Konstantin. 5. Rytterstatue af Kejser Konstantin. Bernini, Statuen fremstiller med dramatisk verve det øjeblik, hvor Konstantin i slaget mod Maxentius ved Ponte Milvio i et syn ser korsets tegn for sig og tog det som et tegn på at han ville sejre sammen med kristendommen, som han efterfølgende indførte som officiel statsreligion i romerriget. 6. De centrale bronzedøre. Antonio Filarete, De stammer således fra Konstantins basilika. Dørene er fremstillet som en hyldest til pave Eugenius IV s forsøg på at forene de romersk og græsk katolske kirker. Midterfeltet fremstiller dette foreningsforsøg og det omkranses af meget fine, felt-opdelte relief-billeder af Kristus og Jomfru Maria, Peter og Paulus, Peters martyrdød og gravlæggelse. Reliefferne rummer som baggrund så fine fremstillinger af det daværende Rom, at man har brugt dem til at få et fint indblik i byens udseende, da dørene blev fremstillet. Reliefskulpturen over døren er af Bernini. Kort lige frem fra dørene og inde i kirkens hovedskib ses en rund porfyrskive, nedfældet i gulvet. Den stammer fra den gamle basilika, hvorpå kejser Karl den Store i år 800 blev kronet af paven som den første tysk-romerske kejser. På indersiderne af skibets hovedskib ses i nicher mellem søjlerne en række statuer af kirkefædre samt grundlæggerne af den katolske kirkes religiøse ordener. Og i gulvet ses en række linier af metal nedfældet. De angiver andre store europæiske kirkers beskedne størrelse i forhold til Peters-kirken.

4 7. Den hellige Dør Porta Santa. Den er tilmuret fra indersiden af kirken og bliver kun åbnet i jubelår, hvor paven under stort ceremoniel fjerner den første sten. I det seneste jubelår, 2000, gik millioner af troende gennem denne dør for at få absolut tilgivelse for alle synder. Nogle ikke troende er vel også smuttet med ind for en sikkerheds skyld. Den lille putti-engel over døren er af Borromini. 8. Pietà-kapellet. Michelangelo, Skulpturen har således også oprindelig stået i den tidligere basilika. Denne vidunderlige skulptur af Jomfru Maria med den døde Jesus i sine arme står bag beskyttende glas efter et hærværksforsøg i Kapellet, der tidligere hed Korsfæstelsens kapel, har nu med rette taget navn efter dette geniale ungdomsværk af Michelangelo, som han skabte kun 24 år gammel, og som er det eneste værk han nogensinde signerede, efter sigende fordi han overhørte nogle tilskuere tillægge værket en ukendt romersk kunstner. Denne copyright-signatur ses på båndet der løber ned over Marias venstre skulder og bryst. På højre side i kapellet ses en medaljon med et portræt af den hellige Birgitta af Vadstena. Den blev opsat i 1991 i 600-året for hendes helgenkåring. På venstresiden er opstillet en oldkristen sarkofag. 9. Monument for Dronning Kristina. Carlo Fontana, Il Lorenzetto m.fl., Mindesmærke for Dronning Kristina, der afsagde sig den svenske krone og konverterede til katolicismen i 1655, en uhørt triumf i samtiden for den katolske kirke. Relieffet viser ceremonien i Hofkirche, Innsbruck, hvor hun afsværgede protestantismen, for siden i triumf at gøre sit indtog i Rom, hvor hun levede til sin død i Hun er begravet i krypten. 10. Det hellige kors-kapel. Desværre som oftest lukket. Det blev tidligere også kaldt Relikvie-kapellet, da det rummer hovederne af flere martyrer. Kapellet er tegnet af Pietro da Cortona, men er mest kendt for et meget tilbedt krucifiks i træ fra det 13. århundrede, der er tillagt Pietro Cavallini. Ved indgangen ses et monument for pave Leo XII, der lyser velsignelsen Urbe et Orbi, til verden og til byen, den traditionelle velsignelse, når en ny pave er blevet valgt.

5 11. S. Sebastian-kapellet. Indeholder alter-grav for pave Innocens XI ( ), der ligger i en glaskiste. Mosaikken over alteret fremstiller S. Sebastians martyrdød, og er en kopi af en original fresko af Domenichino i Michelangelos kirke S. Maria degli Angeli ved Termini. I højre side af kapellet ses et mindesmærke for den første pave i den nuværende vatikanstat, Pius XI, og til venstre står en markant bronzestatue af Pius XII ( ) fra 1964 af Francesco Messina, inspireret af Pius berømte udtalelse før udbruddet af 2. verdenskrig: Freden bringer ingen tab, krigen kan ødelægge alt. Statuen blev kommissioneret af de kardinaler, Pius havde udnævnt i sin regeringsperiode. 12. Monument for Innocens XII og Mathilda af Toscana. Dette monument, skabt af Filippo della Valle, er mest kendt for de to meget smukke allegoriske figurer der flankerer den velsignende pave. Til venstre Velgørenheden og til højre Retfærdigheden. Begge giver skyldigt udtryk for den reformvenlige paves store arbejde for de fattigste borgere, han skabte således et fattig-refugium i Lateranpaladset, og hans reformer af de stærkt korrumperede kirkelige og verdslige justitsvæsener. Han var pave fra På modsatte side ses et gravmæle for grevinde Mathilda af Toscana, oprindeligt tegnet af Bernini, men først eksekveret senere. Hun var den store finansielle og politiske støtte for pave Gregor VII i den berømte investiturstrid med den tysk-romerske kejser, Henrik IV, om fordelingen af den verdslige og kirkelige magt i middelalderen. Striden kulminerede i 1077 med kejserens berømte barfodede bodsgang til paven i Mathildes slot i Canossa i Norditalien. Denne berømte begivenhed er gengivet på gravmonumentet. Ved sin død testamenterede Mathilde sin formue og sine store landbesiddelser til pavestolen, og kirken kvitterede ved at overføre hendes jordiske rester til Peters-kirken i Det hellige sakramentes kapel. De bronzeforgyldte gitterlåger ind til kapellet med Urban VIII s våbenskjold er af Borromini, og det centrale tabernakel-skrin er skabt af Bernini. Dette nadver-skrin i forgyldt bronze og sølv er modelleret over Bramantes Tempietto, S. Pietro in Montorio, på Gianicolo-højen syd for Peters-kirken. Der er smukke intarsia-indlægninger af lapis lazuli på skrinet, der krones af de 12 apostle og fra siderne vogtes af 2 hengivne englepiger. Over alteret ses et af de få originale malerier, der ikke er blevet erstattet af mosaik-kopier: Den hellige Treenighed af Pietro da Cortona. Han har også tegnet forlæggene til det meget smukke stuk-loft med scener fra Det gamle Testamente. Kapellet er udelukkende reserveret for kontemplation og stille bøn, så den yderste diskretion bør udvises, når det besøges.

6 14. Monument for paverne Gregor XIII og Gregor XIIII. Gregor XIII er en af de mest lærde mænd der har siddet på pavestolen. Han er mest kendt for indførelsen af Den gregorianske Kalender, men var også grundlægger af Det gregorianske Universitet. Desuden støttede han kunst og videnskab, og han var en ivrig støtte for den ydre mission og jesuitternes indædte kamp mod protestantismen. Det smukke monument af Camillo Rusconi fra ca viser den velsignende pave, omgivet af figurer for Loven på venstre side og på højre side Storslåetheden, der løfter sløret for kisten med en afbildning af indførelsen af den nye kalender i 1582, hvor man sprang fra den 4. til den 15. oktober for at få orden på kalenderåret i forhold til det astronomiske år. På modsatte side ses det meget enkle monument for Gregor XIIII, der kun var pave fra , med en enkel niche sarkofag omgivet af figurer for Religionen og Retfærdigheden. Mest interessant er hans nummerering i romertal, der er skrevet XIIII i stedet for som normalt XIV. Man mener, at man til monumentet har brugt en sarkofag, der oprindelig skulle have været anvendt til monumentet for Gregor XIII, og så af sparehensyn blot har tilføjet i ekstra I til tallet. Originalt romersk genbrug. 15. Det gregorianske kapel. Har navn efter Gregor VIII, der kommissionerede della Porta til at bygge kapellet efter Michelangelos oprindelige tegninger. Kapellet er 42 meter højt med en kuppelkonstruktion. Det er et af de rigest og kostbart udsmykkede i Peterskirken, og er næsten en kirke i kirken. Hér kæmper utrolig smukt flerfarvet marmor, forgyldte bronzer, guld, sølv og mosaikbilleder med allegoriske stukrelieffer og statuer om pladsen og opmærksomheden. Monumentet til højre af Luigi Amici (efter et Canova-forlæg) over Gregor XVI er meget lig Thorvaldsens tilsvarende over Pius VII i den modsatte side af kirken, og det stammer da også fra næsten samme periode og er stort set lige så kedeligt nyklassicistisk og stift. Gregor XVI regnes for en af de mest reaktionære paver, der har siddet på Peters stol. Han var fuldstændig blind for tidens (1840) europæiske forfatningskampe og de begyndende nationale bestræbelser for et forenet Italien. Han bekæmpede indædt tale- og pressefriheden og to gange lod han østrigske tropper slå oprør ned i Vatikanstaten. Topstykket over alteret midtfor i kapellet er et 1100-års klenodie fra den gamle basilika, et billede, malet på træ, af den såkaldte Madonna della Soccorsa, Den hjælpende Madonna. Hun er indrammet af en alabaster-ramme med ametyster og andre halvædelstene, der igen indrammes af smukke marmor- og porfyrsøjler fra den gamle basilika. Alteret rummer de jordiske rester af S. Gregor Nazianus, en af de tidlige byzantinske kirkefædre. 16. S. Jeronimus alter. Dette alter regnes normalt med til Det gregorianske kapel men ligger lidt for sig selv på bagsiden af den store højre støttepille for kuplen. Over Hieronimus alter ses en kopi af Domenichinos billede, S. Hieronimus sidste nadver i klostret i Jerusalem. Originalen kan ses i Vatikanets Pinakotek. Alteret rummer forskellige relikvier efter Jeronimus, men det har nu fået en ganske ny prominens, efter at pave Johannes XXIII i 2001 blev flyttet fra sin sarkofag i krypten og gravlagt under alteret i smukt paveligt skrud i en guldornamenteret glaskiste. Johannes XXIII har altid været én af de mest populære paver, men efter hans saliggørelse på vej mod helgenstatus i år 2000 har populariteten nået uanede højder.

7 17. S. Basilius alter og monument for Benedikt XIV. På venstre hånd ses S. Basilius alteret med et mosaikbillede oven over, der viser, at Den hellige Basilius er så optaget af at forrette messe Hellig Trekongers Aften i år 372, at han ikke ænser kejser Valentius med sit følge gøre sin entré. Alt skal vige for troens styrke. Forlægget for mosaikbilledet er et maleri af franskmanden Pierre Subleyras fra 1745 og mosaikken regnes for én af, om ikke den fineste transformation fra maleri til mosaik i kirken. I det hele taget er mange af mosaikbillederne lavet med et sådant teknisk og kunstnerisk mesterskab, at det ofte er vanskeligt at se, at det ikke drejer sig om et maleri. På højre side ses monumentet for Benedikt XIV af Bracci fra Meget usædvanligt i forhold til andre pavemonumenter i kirken lyser han stående, og med en nærmest deklamatorisk og teatralsk gestus, velsignelsen i anledning af jubelåret Han er omgivet af Den hellige Visdom på venstre side, der har en forgyldt sol på brystet og holder bibelen i sin højre hånd, og Uselviskheden på højre side, der fast afviser tilbuddet om et overflødighedshorn med juveler og penge fra en lille putti-engel. Benedikt blev først valgt til pave efter 6 måneders konklave og 254 afstemninger, hvor han indtil da ikke havde fået en eneste stemmer. Efter sigende skulle han da have udtalt: Hvis I ønsker en helgen, så vælg kardinal Gatti. Hvis I ønsker en slyngel, så vælg kardinal Aldovrandi. Hvis I ønsker en god og anstændig mand, så vælg mig. Og så valgte de ham! Monumentet blev kommissioneret af de kardinaler Benedikt havde udnævnt i sin embedsperiode. 18. Højre korsarms 3 altre. Denne korsarm har proportionerne fra Michelangelos oprindelige plan for kirkens ligesidede græske korsform. Stedet er mest kendt for, at der var her Pius IX i 1869 indkaldte til og afholdt det 1. vatikanerkoncil. Det var dette koncil der fastslog dogmet om pavens ufejlbarlighed, men hvor meget symbolsk pavens verdslige magt kom til en brat afslutning ved Italiens forening i Korsarmens gulv og stukornamenteringen i loftet er udført i det 18. århundrede af Vanvitelli og i den afsluttende korsbue ses store mosaikbilleder af bl.a. Poussin over de 3 korsarms-altre. Alteret til venstre er viet til S. Erasmus, biskop i Antiochia, og rummer hans jordiske rester. Han døde martyrdøden under kejser Diocletian. Mosaikbilledet af Erasmus meget blodige martyrdød, er en kopi af et riginalt billede af Poussin, der kan ses i Vatikanets Pinakotek. Alteret i midten er viet til SS. Processus og Martinius, som ifølge traditionen bevogtede Peter i det mamertinske fængsel, og som han omvendte til kristendommen under sit fangenskab. De led senere under kejser Nero, som vist på mosaikbilledet over alteret, martyrdøden og deres jordiske rester opbevares i en urne under alteret. Alteret til højre er viet til den bømiske greve Wenceslas, der døde martyrdøden i år 930 for sin broder Boleslavs hånd. Mosaikbilledet over alteret er en kopi af en original af Angelo Caroselli, en elev af Caravaggio. Wenceslas ligger begravet i domkirken i Prag. Alteret hér rummer relikvierne efter en stor gruppe martyrer, der blev overført fra forskellige katakomber i 1628.

8 19. Navicella-alteret og monument for Clemens XIII. Navicella-alteret på venstre hånd er det andet sted i kirken, hvor Giottomotivet fra Portico-hallens indgang gentages. Igen kan det ses som en understregning af kirkens grundfæstede dyrkelse af Peter som den vigtigste apostel, der reddes fra druknedøden ved sin ubetingede tro på og tillid til Jesus. Altereret rummer relikvier af 2 tidlige martyrer, og alterbilledet med Peters gang på vandet er en mosaik-kopi fra 1726 af en tidligere fresko af Lanfranco, der blev nedtaget i og i dag er placeret i velsignelses-loggiaen midt for kirkens facade, hvorfra den nye pave udråbes som valgt. På højre side ses Canovas monument fra 1792 for Clemens XIII, det første monument der repræsenterer nyklassicismens mere retvinklede og enkle og symmetriske linier og formers indtog i kirken efter al den sprælske og sprudlende barok. På den pyramideformede konstruktion ses paven øverst, knælende i inderlig bøn med sit magtsymbol, tiara-kronen, hvilende på en pude ved sin side, nedenfor omslutter 2 allegoriske figurer, Religionen og Døden, og nederst hviler 2 løver, den ene vågen som symbol på pavens virketrang, den anden sovende som symbol på hans mådehold i embedet. Canova blev stilsættende for den kommende periodes monumenter, hvad der ses ganske tydeligt i blandt andre i Thorvaldsens monument over Pius VII. 20. Ærkeenglen Gabriels alter og S. Petronellas alter. På højre hånd Gabriels alter. Over alteret ses en mosaikkopi af Guido Renis billede af ærkeenglen, originalen befinder sig i S. Maria della Concezione. Oprindeligt hang det første originale mosaikbillede i Peters-kirken over dette alter, Calendras billede af ærkeenglen, som Urban VIII havde bestilt, da han var blevet valgt til pave på ærkeenglens navnedag. Denne mosaik forfaldt dog hurtigt og blev senere erstattet af Renis nuværende fine billede. Calendras originale og smukke mosaik blev restaureret og kan i dag ses i domkirken i Macerata i provinsen Marche. På venstre hånd ses alteret for S. Peters datter Petronella, der led martyrdøden, da hun ikke ønskede at opgive sin jomfrudom og gifte sig med et medlem af kejserfamilien. Hun bærer også titlen: Den ældste datter af Den hellige Moderkirke. Hendes jordiske rester befinder sig under alteret. Oprindeligt blev de flyttet fra Domitillas katakomber til den konstantinske basilika, hvor de blev gravlagt i de franske kongers kapel. Derfor er S. Petronella blevet særlig dyrket af den franske kirke, og den franske koloni i Rom samles hvert år den 31. maj ved dette alter til en hyldestmesse for Petronella. Mosaikken over alteret, hvor Petronella forlader sin martyrgrav for at blive modtaget af den himmelske fader, er en kopi af et Guercino billede, hvis original kan ses i Vatikanets Pinakotek. 21. S. Peters alter og Monument for Clemens X. På venstre hånd ses alteret for S. Peter, også kaldet Tabithas Alter, da billedet oven over alteret forestiller S. Peters genoplivelse af Tabitha i byen Joppe. På højre hånd ses monumentet for Clemens X af Mattia de Rossi i en fantastisk blanding af flerfarvet marmor. Ved monumentets fod flankerer Godartetheden og Mildheden sarkofagen med et relief der viser åbningen af Den hellige Dør i jubelåret Foran monumentet ligger under enkle gravstene paverne Sixtus IV og Julius II begravet sammen med 2 kardinaler. Det er bemærkelsesværdigt at den energiske pave Julius II, der kommissionerede så mange store opgaver til Michelangelo, herunder det aldrig færdiggjorte gravmæle i S. Pietro in Vincoli med den berømte Mosesstatue, har fundet sit sidste hvilested på denne beskedne måde.

9 22. S. Peters trone. Dette Gloria-pragtstykke af Bernini fra består af en stjernesol der forgyldes af lyset gennem et farvet alabastervindue. Midt i solen, hvis stråler er inddelt i 12 felter, én for hver af apostlene, og omgivet af en hærskare af flyvende engle og drivende skyer, flyver med dramatisk lyseffekt Helligånden i den kendte skikkelse af en due, der velsigner den marmor indkapslede Peters stol, Cathedra Petri, der traditionelt omtales som apostlen Peters originale bispestol. Stolen er dog langt yngre, sandsynligvis fra middelalderen, og temmelig kraftig restaureret. Stolen støttes til næsten svævende tilstand af 2 vestlige og to østlige kirkefædre, SS Augustinus og Ambrosius og bagved SS Johannes Chrystomos og Athanasius, der skal repræsentere den delte kirkes fælles baggrund i de kristne evangelier. Over solen ses 2 engle med pavens krone, tiaraen, og de 2 nøgler, symbol på pavemagtens autoritet og gudgivne magt. Til højre for Peters-stolen ses Berninis pragtgravmæle for hans store velgører, Barberini-paven Urban VIII. Barberini-våbnets bier er spredt ud over monumentet og det er flankeret af statuer af Velgørenheden til venstre og Retfærdigheden til højre. I midten optræder Døden som skelet, der med knokkelhånd noterer de døde op i den sorte bog. Med dette monument brugte Bernini for første gang forskellige farver i sine materialer til at understrege, fremhæve og pointere betydningen af de forskellige dele i monumentet. Og med iøjnefaldende og dramatisk effekt, et storslået monument for den pave, der havde betydet alt for hans kunstneriske karriere. Det var under Urban VIII, at kirken blev indviet, og det var også ham, der valgte Gastel Gandolfo som pavernes sommerresidens. Mindre hæderværdigt for paven var det, at det også var ham der, under trussel om tortur, tvang Galilei til at afsværge det kopernikanske verdensbillede. Til venstre er placeret det tilsvarende monument for Paul III af della Porta, muligvis efter originalskitse af Michelangelo. Det var denne pave der gav Michelangelo i opdrag at bygge en ny Peters-kirke i Figurerne foran repræsenterer Klogskab og Retfærdighed, og modellerne skulle efter sigende være pavens søster og hans moder. Gravmælet stod oprindelig i Det clementinske Kapel, men Bernini flyttede det til sin nuværende placering for at få et modstykke af høj kvalitet til sit eget fremragende værk på den modsatte side. 23. Monument for Alexander VIII og S. Peters Alter. På højre hånd ses monumentet for Alexander VIII. Dette er et samlesæt, hvor de allegoriske figurer foran, Klogskaben og Religionen, er af De Rossi, medens paven i bronze på toppen er af Guiseppe Bertosi, og det hele er oprindeligt blevet bestilt af pavens nevø efter en original tegning af greve Arrrigo di San Martino fra Ingen har nogensinde fremhævet monumentet for dets kunstneriske kvalitet, men alene for brugen af nogle af de mest farverige og kostbareste marmorsorter der overhovedet kan ses i kirken. Et meget fint relief af en helgenkåring foran på sarkofagen er dog værd at kaste et ekstra blik på. Til venstre ses alteret for S. Peters helbredelse af krøblingen. Navnet henviser til en historie i Apostlenes Gerninger, 3, 1-10, hvor Peter og Paulus møder en krøbling ved templets port, der anmoder dem om hjælp, og hvor Peter siger de berømte ord: Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har I Jesu Kristi, nazaræerens navn, stå op og gå. Og det gør krøblingens så, med begejstret hæle-klik danser han templet rundt. Efter sigende var det dette alter, der inspirerede den amerikanske præsident Lincoln til 1-dollar pengesedlen, hvor første del af ovennævnte bibelcitat står trykt. Kirken og pengene har aldrig været så fjernt fra hinanden, at det gjorde noget. Alterbilledet er en mosaikkopi fra 1758 af et originalt billede af Francesco Mantini.

10 24. Søjle-kapellet. Søjle-kapellet - også kaldet Vor Frue på søjlens Kapel, efter et middelalderligt portræt af Jomfru Maria på én af altersøjlerne fra den oprindelige basilika. Alteret ligger til venstre i kapellet. Billedet blev overflyttet fra den gamle basilika i 1607 og indrammet af fine marmor- og alabastersøjler efter et udkast af della Porta. Efter det 2. vatikanerkoncil i starten af 1960-erne beærede pave Paul VI dette Maria-billede med titlen Mater Ecclesiae, Kirkens Moder. Og pave Johannes Paul II lod i 1981 opsætte en mosaikkopi på facaden af pavepaladset ud mod Peters-pladsen, hvor det også kan ses illumineret om aftenen. Gravmonumentet i hjørnet rummer gravene af 4 paver med navnet Leo. Den mest kendte, Leo den Store, ligger begravet under alteret. Han er kendt for, at han reddede Rom fra angreb af hunnerhøvdingen Attila ved med en ildnende kristen prædiken samt en sæk peber, der datidigt var et kosteligt krydderi, at stoppe Attila ved byen Mantua. Alter-illustrationen er det eneste i kirken som ikke er en billedmosaik, men et stort marmorrelief af Alessandro Algardi fra 1625, der fremstiller pavens møde med Attila i år 452 og afværgelse af angrebet mod Rom. 3 år senere angreb andre vandaler dog Rom og forårsagede en voldsom ødelæggelse af byen. 25. Monument for Alexander VII og Det hellige Hjertes alter. På højre hånd ses Berninis berømte gravmonument for Alexander VII, som han afsluttede i 1678, da han var næsten 80 år gammel, dog med excellent hjælp fra sit værksted. Med dramatisk verve ses paven i inderlig bøn, uanfægtet af Døden, der stikker sin knokkelhånd frem under et tungt ligklæde med et timeglas og varsel om snarlig død. De allegoriske figurer foran repræsenterer, og dermed også paven, Velgørenhed og Sandhed, den sidste står med foden plantet på en globus, som med foragt solidt er plantet oven på England, der på dette tidspunkt brød endeligt med den katolske kirke. På næste niveau ses Klogskab og Retfærdighed i hvilende positur op mod paven. Døden er lavet i forgyldt bronze og hans ligklæde er levendegjort i fantastiske foldninger i multifarvet marmor fra Sicilien. Dette modstilles af dyderne i hvidt marmor, som igen illumineres af hovedbasens sorg-sorte farve. På venstre hånd ses Det hellige Hjertes alter, som er viet til Den hellige Margaret Mary Alacoque, en fransk nonne i 1600-tallet der blev kanoniseret i Hun var først i et syn blevet helbredt for lammelser af Jomfru Maria og modtog siden adskillige åbenbaringer, hvor Jesus viste sig for hende. Efter disse syn tilsluttede hun sig Visitationsordenen, en nonneorden, der især dyrker Jesu hellige Hjerte. Mosaikbilledet oven over alteret er ikke noget at råbe hurra for, yderst banalt både i farve og komposition, ja ligner nærmest et kulørt postkort, og dagen er ikke ødelagt, hvis man uanfægtet kommer til at forbigå det 26. Venstre korsarms 3 altre. Denne pendant til højre korsarm er reserveret for stille bøn og nadver. Der holdes faste nadver-gudstjenester hér på alle dage. Ligesom tilfældet er for højre korsarm har denne også 3 altre.alteret på venstre hånd er viet til Peters korsfæstelse, men først fra 1963, hvor mosaikbillede efter Guido Renis fine original i Pinakoteket, blev flyttet fra det midterste alter til sin nuværende placering. Efter traditionen var det hér Peter led kors-døden i Neros Cirkus, hvis rester dele af kirken er bygget hen over. Alteret i midten var oprindelig viet til apostlene Simon og Judas Tadæus, hvis jordiske rester hviler i en gammel sarkofag under alteret. Pave Johannes XXIII viede dog alteret til S. Josef, Marias mand og bestilte det nuværende mosaikbillede over alteret. To ovale mosaikbilleder på hver side af alteret viser de 2 apostle, alteret oprindelig var viet til. Alteret på højre hånd er viet til Den vantro S. Thomas og refererer til Johannes-evangeliet, 20, 24-29, hvor Thomas ikke tror på den genopstandne

11 Kristus, før han har set nagle-hullerne i hans fødder og hænder. Jesus viser sig for ham, viser ham hullerne og siger: Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set mig og dog tror. Den illustrative udgave af skriftstedet ses i mosaikbilledet over alteret, der stammer fra 1800-tallet. Pave Bonifacius IV ligger begravet under alteret. Det var ham der indviede Pantheon som kristen kirke, og dermed med største sandsynlighed reddede det for eftertiden. 27. Falskhedens alter og Monument for Pius VIII. Alteret på venstre hånd kaldes også mere direkte Løgnens Alter. Det refererer til et skriftsted i Apostlenes Gerninger (5, 1-10), hvor 2 medlemmer af den tidlige kristne menighed, Annania og Saffira, falder døde om, da de stikker S. Peter en løgn. Mosaikken over alteret viser hvorledes de to formastelige falder død om, da S. Peter foreholder dem deres løgnehistorie. Og som så meget andet i kirken, ren opbyggelig kunst over temaerne: Fintfint eller fy-fy skamme. Mosaikken er en kopi af et maleri af Christoforo Roncalli, hvis original kan ses i S. Maria degli Angeli. På højre hånd ses monumentet for Pius VIII i ren nyklassicisme, skabt af Pietro Tenerani under tydelig indflydelse af Canova. Stramme klassiske linier uden meget spræl eller spændstighed i kompositionen. På basen ses paven i knælende bøn, over ham den tronende Kristus, under ham på fløjene statuer af SS. Peter og Paulus, midtfor billedrelieffer af Klogskaben og Sandheden. 28. Sakristi og skatkammer. Fra monumentet for Pius VIII er der indgang til sakristiet og kirkens skatkammer mod entré. Skatkammerets 10 sale er et museum, der indeholder betydelige liturgiske minder fra kirkens lange historie fra antikken og den tidligste kristendom og helt frem til den nyeste kirkelige kunst. Det er absolut et besøg værd. Flere betydelige bygnings- og udsmykningsdele samt smukt kirkeinventar fra den gamle basilika skal især fremhæves. Det kuplede 8-kantede sakristi bæres af 8 søjler fra Hadrians villa i Tivoli.

12 29. Forklarelsens alter. Rummer en mosaikreproduktion af Rafaels originale allegoriske billede af Kristus himmelfart, omgivet blandt mange af profeterne Moses og Elias og apostlene Peter, Jakob og Johannes. Som en modpol til den himmelsvævende Kristus ses nederst i billedet en knælende kvinde i bøn, der symboliserer Kirkens formidling af tro, håb og kærlighed som himmelske gaver. Billedet er Rafaels sidste og kun den øverste del er malet af ham, resten blev fuldført af hans værksted. På sit dødsleje bad han om at få sat billedet ved fodenden af sin seng, ligesom det blev båret foran hans kiste til Pantheon, hvor han ligger begravet. Rafaels originale billede kan ses i Vatikanets Pinakotek. 30. Det clementinske kapel. Kapellet har navn efter pave Clemens VIII, hvis våbenskjold er nedfældet i gulvet. Paven kommissionerede opgaven til Michelangelo, men det blev først fuldført af della Porta i forbindelse med jubelåret Det danner pendant til Det gregorianske Kapel i kirkens modsatte side. I hjørnet ses alteret og gravmælet for Gregor den Store ( ), hvis afsjælede legeme blev overført hertil i 1607 fra porticoen i den gamle basilika. Sarkofagen kan ses gennem jerngitteret i gulvet foran alteret. Mosaikken over alteret viser et berømt gregoriansk mirakel. Kejseren havde bedt Gregor om et ægte relikvie. Gregor gav dem et stykke ligklæde, der havde været brugt til martyrbegravelser. Denne beskedne gave blev afvist af kejserens udsendinge, hvorpå Gregor med en kniv snittede i stoffet, hvorved martyrblodet begyndte at gennembløde klædet. Gregor har fået sit tilnavn for sin uhyre store betydning for kirkefilosofien gennem sine skrifter og sine bestræbelser på at fremme klostertanken i sin tid. I sit forholdsvis korte pontifikat nåede han også at indføre Fadervor i gudstjenesten, kristne England og fremme Den gregorianske Kirkesang, hvis udbredelse han ivrigt støttede. Hans betydning fremgår af, at den nyvalgte pave modtager kardinalkollegiets troskabsed foran dette alter. På venstre hånd ses Thorvaldsens gravmonument for Pius VII fra Stilen er tidens rene nyklassicisme. Pavens ses siddende med en velsignende gestus. Omkring ham ses 2 figurer, Tidens Genius og Historien med en symbolsk bog og et timeglas. Foran ham ses Det guddommelige Mod med et løveskind og Visdommen med en bog og en ugle. Monumentets eksekvering er noget stift, køligt og sterilt, især på baggrund af den bagvedliggende meget livlige og mangefacetterede smukke marmorvæg. Gravmælet blev først kommissioneret efter pavens død, og en sejlivet historie hævdet, at Thorvaldsen til H.C. Andersen skulle have sagt, at han havde brugt dennes ansigtstræk til pavens ansigt og dermed udødeliggjort ham, men de samtidige kilder understøtter ikke denne historie. Men døm selv om ligheden. 31. Monument for Leo XI og Innocens XI. Gravmælet på højre hånd for Leo XI er meget enkelt, men med 2 af de smukkeste og mest levende allegoriske figurer for henholdsvis Frihed og Storsind. Relieffet på sarkofagen viser den franske konge, Henrik IV s afsværgelse af protestantismen, som tidligere var blevet udvirket af Leo som pavelig delegat til Frankrig. Under sarkofagen ses en buket roser med indskriften: Sic floruit, således blomstrede han, dog kun kort, for han døde efter kun 27 dage som pave. Til venstre ses monumentet for Innocens XI, han ligger dog begravet i S. Sebastian kapellet (se pkt.11) i modsatte side af kirken. Monumentet, af franskmanden Pierre Mannot, viser paven siddende på tronen med den ene arm strakt ud i en talende gestus. Han er omgivet af Troen og Tapperheden som en henvisning til hans støtte til og store finansiering af kampen mod tyrkernes forsøg på europæisk dominans. Et relief, foran den tomme sarkofag, viser den afgørende sejr over tyrkerne ved Wien i Han blev helgenkåret af Pius XII i 1956.

13 32. Kor-kapellet. Kapellet af Maderno modsvarer hans Hellige Sakramentes kapel i den modsatte side af kirken. I dag celebreres messer med gregoriansk korsang kun på søn- og helligdage. Hovedalteret af Pietro Bianchi hylder dogmet om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Dette blev fastslået i 1854, og efter en international indsamling i 1904 blev Marias krone omkranset af 9 juvelbesatte stjerner i 50-året for dogmet om denne biologiske sensation. På billedet ses Maria svævende på en sky, og under hende tilbedes hun blandt flere af SS. Frans af Assisi, Antonius af Padua og kirkefaderen Johannes Chrystomos. Denne sidste er begravet under alteret sammen relikvier fra de to andre. Kapellets meget smukke og forgyldte stukloft rummer kendte scener fra Det gamle og nye Testamente. De meget smukke korstole, tilskrevet Bernini, med indlægninger og udskæringer flankerer de to orgler. Portlågerne til kapellet er en kopi af ét af Borrominis tidligste arbejder. Michelangelos Pietà stod i dette kapel frem til Monument for Pius X og Innocens VIII. På højre side ses monumentet for Pius X af Pietro Astorri fra Paven ses stående med hænder udstrakt i en bønfaldende gestus, der refererer til hans forgæves appel til stormagterne om at standse de stridigheder der udløste 1. verdenskrig. Omkring statuen ses en række af firkantede relieffer i metal, der blandt andet beskriver hans store arbejde for udbredelse af nadvergangen til børn, hans nye katekismus med religiøse vejledninger og hans liturgiske reformer af messen og korsangen. Han blev kanoniseret under Pius XII. På venstre hånd finder man gravmælet for Innocens VIII af Pollaiulo fra 1498, og det stammer således fra den gamle basilika. Monumentet er opbygget med den tronende pave øverst og den døde pave nederst, som en modstilling mellem den udvalgte timelige magt og den død, overfor hvilken vi alle er lige. Over den siddende pave ses i relief de bibelske dyder: Tro, håb og kærlighed, og omkring ham ses Visdom, Retfærdighed, Tapperhed og Mådehold, tilsammen de 7 kardinaldyder. I hånden holder han en kopi af Longinus spyd (se nr. 41) der gennemborede Jesus på korset. Spyddet fik paven af sultan Baiazet mod at holde hans rivaliserende broder fortsat fanget. Noget for noget. På graven fortæller en indskrift, at søvejen til Amerika blev opdaget i hans pavetid. Det er nu noget af en tilsnigelse, for Innocens døde kun få dage efter at Columbus drog ud på sin senere så berømte sørejse.

14 34. Den hellige Jomfrus kapel. Kapellet har navn efter og rummer i midten en mosaikkopi af Jomfru Maria indførelse og præsentation som barn i templet i Jerusalem. Maria er ledsaget af sine forældre, Anna og Joachim. Det originale billede af Romanelli fra tallet hænger i S. Maria degli Angeli. Under alteret ligger Piux X begravet i en ornamenteret glaskiste i fuldt ornat og med hænder og ansigt dækket af sølv. På højre hånd ses et monument for Johannes XXIII af Emilio Greco, udført i bronze i en nærmest collageagtig stil. Pavens ses med sin tunge skikkelse centralt i billedet, hvor han velsigner fængselsfanger, kvinder, unge, børn og dyr. Dette er inkarnationen af Den gode Pave. Den lille runde mand, der allerede i sin korte pavetid blev voldsomt og inderligt dyrket på grund af sin klare, enkle, beskedne og varmhjertede stil. På venstre hånd ses monumentet for Benedikt XV af Pietro Canonica. Benedikt blev valgt samtidig med 1. verdenskrigs udbrud, og han er blevet kendt for sin intensive fordømmelse af krigen. Han fordømte igen og igen krigen som nedværdigende for menneskeheden, og han prøvede at rode bod på de fortsatte lidelser ved gennem kirkens netværk at organisere et internationalt hjælpearbejde. Efter krigen afviste han de for Tyskland barske fredsbetingelser som et udtryk for Hadets helliggørelse. På monumentet ses paven knælende i dyb bøn oven på sarkofagen, som er omvundet af fredens olivengrene. 35. Monument for slægten Stuart og Maria Sobieski. Til venstre ses Canovas mindesmærke fra 1819 for de 3 sidste medlemmer af Stuart-slægten, den katolske, skotske gren af den engelske kongefamilie. Monumentet er lavet som en gravstele med en imaginær dør til deres gravkapel. De ligger dog begravet i kirkens krypt. Stelen er rejst for tronprætendenten James III og hans to sønner, Charles, kendt som Bonnie Prince Charles og Henry, kardinalen af York og biskop over Frascati og Ostia. Alle tre døde i eksil i Rom og ses i profil på monumentet. På hver side af døren står en engel, der hver især slukker livets lys i form af en fakkelflamme. Øverst på stelen ses stuarternes våbenskjold med 2 stående løver. Monumentet blev betalt af den engelske konge George III, der ønskede at slå en streg over den gamle dynastiske strid. Det var også ulige nemmere, nu hvor Stuart-slægten var uddød. Til højre ses monumentet for Maria Clementina Sobieski af polsk kongeslægt, der var gift med James III Stuart fra monumentet lige overfor. Medaljonbilledet bæres af en fed kerub-engel og en statue for Velgørenheden, der i sin anden hånd holder dronningens flammende hjerte. Hun står oven på dronningens sarkofag, under hvilken to andre små englebasser leger med henholdsvis et scepter og en krone. Monumentet fra 1742 omkranser den dør, der leder ned og ud fra trappen til kirkens kuppel.

15 36. Dåbskapellet. Dåbskapellet af Carlo Fontana ligger efter ældre skik i nærheden af indgangen til kirken, som et symbol for den døbtes indlemmelse i kirken. Døbefonten stammer fra låget til en senantik porfyrsarkofag. Kirkens tidligere døbefonte kan ses i Skatkammeret og krypten. Det forgyldte Bronzelåg med volutter, arabesker, engle og øverst Guds lam er udført efter Fontanas udkast af Giovanni Giardoni. Alterbilledet, der viser Johannes Døberens dåb af Jesus, er en mosaikkopi af en original af Carlo Maratta fra slutningen af 1600-tallet. På hver side af dette dåbsbillede ses fremstillinger S. Peters dåb af nykristne romerske soldater. Loftet er dekoreret med mosaikbilleder, der viser de kristne kontinenter, Europa, Asien, Afrika og Amerika og omsluttes af forskellige bibelske dåbs-scener. Pave Johannes Paul II fik i 1998 nedfældet sit pavelige våbenskjold i gulvet i smukt flerfarvet marmor. De 2 statuer ved indgangen til kapellet symboliserer Kirken og Den guddommelige Retfærdighed. 37. Statue af S. Peter. Denne statue af apostlen er efter de seneste undersøgelser tillagt Arnolfo di Cambio i det 13. årh., efter at den i mange år var dateret langt tidligere, og af nogle få, absolut troende, ansås for at være en kopi af et originalt klassisk antikt værk af S. Peter. Apostlen lyser velsignelsen med sin venstre hånd, og i højre hånd holder han himmerigets nøgler tæt til sit bryst og hjerte. Marmorstolen stammer fra renæssancen. Statuen er mest kendt for den ene fods storetå, nedslidt til ukendelighed af århundreders bønfaldende pilgrimskys. På Peters navnedag, den 29. juni, iklædes statuen et ceremonielt pragtskrud og på hovedet placeres den ædelstensbesatte 3-delte tiara krone, der til hverdage kan ses i kirkens skatkammer. På søjlevæggen bag statuen hænger et smukt ornamenteret brokadetæppe, som rent faktisk er en usædvanlig fremragende udført mosaik. Over dette ses et cirkulært mosaikbillede af Pius IX. Denne hædersplads fik han, da han som den første sad længere på pavetronen (31 år) end S. Peter, der efter overleveringen var pave i 25 år. Den nuværende pave, Johannes Paul II, nærmer sig sit 27. regeringsår. 38. Statue af S. Andreas. På indersiderne af de 4 kolossalpiller, der bærer kirkens kuppel, og vendt mod højalteret, ses 4 nicher der hver rummer en statue af én af kirkens vigtigste helgener. Nicherne er 10 meter høje, statuerne godt det halve, og bortset fra S. Andreas er kirkens kostbareste påske-relikvier knyttet til statuerne. Relikvierne er normalt låst inde i kapellet over statuen af S. Veronika, men i Den hellige Uge fra Palme- til Påskesøndag er de udstillet til almen tilbedelse og beundring i kirken. I denne niche ses apostlen Andreas. Skulpturen er af Duquesnoy fra Han er fremstillet, bundet til det ligesidede græske kors, der også kaldes Andreas-korset, og hvor han led martyrdøden. Han var den første af Jesus apostle og broder til Peter. Han virkede som missionær i Lilleasien og Grækenland. Hans hovedskal kom til Rom i 1462 som et kosteligt relikvie efter den tyrkiske invasion af Grækenland, men blev i 1966 af pave Paul VI tilbagegivet til kirken i Patras, hvor han døde. S. Andreas er fiskernes skytshelgen og to lande, Rusland og Skotland, har antaget ham som nationalhelgen.

16 39. Statue af S. Veronika. Denne statue af Francesco Mochi fra 1629, fremstiller Den hellige Veronika, der på Kristi lidelsesvej mod Golgatha, tørrede hans ansigt, da han segnede under korsets vægt. Ved et mirakel tegnede Kristus ansigtstræk sig på klædet, der siden da er blevet kendt under navnet Veronikas Svededug. Og det er blevet hævdet som et sandhedsbevis for klædets ægthed, at Veronikas navn skulle være en sammentrækning af ordene vero eicon, der betyder det sande billede, men sprogfolk har afvist dette. Denne diskussion er udsprunget af, at andre kirker hævder, at de er i besiddelse af den ægte svededug. Korsfarerne bragte i hvert fald denne svededug til Rom, og allerede i middelalderen var den genstand for en voldsom tilbedelse, og både Dante og Petrarca nævner den i deres værker. I alle jubelår siden år 1300 er svededugen, udover i påskeugen, blevet udstillet hver fredag i kirken til almen religiøs beundring. Statuen blev ved sin afsløring udsat for voldsom kritik, bl. a. fra Bernini, på grund af vindens voldsomme træk i Veronikas klædedragt, der ikke blev anset værdig for en så inderlig religiøs skikkelse. På Berninis spørgsmål om, hvor vinden kom fra, svarede Mochi sarkastisk: Fra de revner i kuplen, som du har forårsaget ved dine ombygninger af støttepillerne. Bernini er ganske rigtigt blevet beskyldt for dette, men undersøgelser har vist, at den påstand ikke har hold i virkeligheden. 40. Statue af S. Helena. Statuen af Helena, kejser Konstantins moder, fra 1639 af Andreas Bolgi, er den mindst interessante af de fire statuer, lidt stiv og statisk i betrækket. Hun står symbolsk med Kristus kors fra Golgatha, som hun sammen med korsnaglerne hjembragte kostelige dele af til Rom efter en rejse til Jerusalem. Overleveringen om Helenas pilgrimsrejse til Jerusalem har vi helt tilbage fra det 4. århundrede. Den fortæller også, at Helena fandt alle 3 kors på Golgatha, men at de i stumper og stykker var så sammenblandet, at det var umuligt at skelne de enkelte kors fra hinanden. Da en dødeligt syg kvinde befandt sig i nærheden, besluttede man at teste de forskellige korsdele for guddommelig kraft. Og efter flere forgæves velsignelser med enkelte korsdele, rejse kvinden sig pludselig op og gik helbredt bort. Dermed havde man beviset for de sande hellige korsdele, og disse blev hjemført til moderkirken i Rom. Oprindelig blev de opbevaret i kirken S. Croce in Gerusalemme, lige øst for Laterankirken, som Helena lod bygge. Kirken har stadig en enkelt korsdel i sin besiddelse, men siden 1629 har de øvrige korsstumper og naglerne befundet sig i Peters-kirken. 41. Statue af S. Longinus. Denne statue af Bernini fra 1643 i kunstneres sædvanlige ekspressive og flamboyante stil, fremstiller den romerske soldat Longinus, der gennemborede Kristus legeme på korset. Ved Kristus genopstandelse konverterede Longinus til kristendommen og lod sig døbe. Longinus spyd kom i kirkens besiddelse i 1489 under Innocens VIII (se pkt. 33), der slog en studehandel af med sultan Beyazid, hvor sultanen, mod at paven fortsat ville holde hans rivaliserende bror fængslet, skulle opgive sine planer om yderligere ekspansion på det europæiske fastland, og så også lige aflevere det der spyd. Ved Longinus statuen findes også nedgangen til kirkens krypt, der rummer talrige pavegrave og andre interessante mindesmærkes.

17 42. S. Peters grav. S. Peters grav ligger direkte under kuplen i niveau med den tidligere konstantinske basilika. Den er foran Berninis Baldakin og foran hovedalteret omkranset af en balustrade, skabt af Maderno, og på hvilken 100 bronzeforgyldte lamper konstant brænder. Fra balustraderundingen fører 2 identiske trapper ned langs siden til gravkapellet. For enden af dette og direkte under højalteret findes apostlens grav i en niche, der er udsmykket med en kristusmosaik fra det 9. århundrede, lukket med forgyldte bronzelåger og på hver side flankeret af en statue af henholdsvis S. Peter og S. Paulus. *Hér er også placeret et forgyldt skrin, pallium-skrinet, der indeholder de pallie-bånd, vævet af fåreuld med små sorte kors, som paven hvert år på S. Peters navnedag, 29. juni, placerer på skuldrene af det seneste års udnævnte ærkebiskopper. To lam bliver hvert år udvalgt ved S. Agnes-festen i kirken på Piazza Navona, og derefter velsignet af paven. Det ene får har en krans af hvide roser om halsen som symbol på jomfrueligheden, det andet får har en krans af røde roser som symbol på martyrdommen. Fårene bliver nu opfostret på pavens sommerresidens i Castel Gandolfo, inden de bliver klippet og leverer den uld, der bliver brugt til pallierne og syet af udvalgte nonner. Natten før pallium-ceromonien bliver de anbragt i skrinet og dermed i velsignende nærhed af den hellige apostels grav, og ved pavens uddeling den næste dag understreges det tredobbelte krav til kirkens udvalgte tjenere: Kun at være gift med kirken, om nødvendigt at lide martyrdøden for kirken, og bestandig være som hyrder for deres menigheder. 43. Alterbaldakinen og Det pavelige alter. Dette store slagnummer fra Berninis hånd var hans første arbejde i Peterskirken, udført i årene fra Der blev brugt over 6000 tons bronze til at støbe monumentet, det meste stjålet fra Pantheon og suppleret med nogle kanonrør fra Engelsborg. Arbejdet blev kommissioneret af Barberini-paven Urban VIII, så denne families velkendte bier fra deres våbenskjold vrimler rundt på marmorbaserne og søjlerne som en reverens for opdragsgiveren. Søjlebaserne bærer også det velkendte Barberini våbenskjold, og så har Bernini muntret sig med at beskrive en fødsel i Barberini-familien, ved at udstyre baserne med en figur af en undfangende kvinde, en fødende kvinde samt det vellykkede resultat i form af et lille glad og smilende barneansigt. De snoede, barokke søjler, der refererer til den overleverede beskrivelse af søjlerne i kong Salomons tempel, er omvundet af oliven- og laurbærkviste og små legende englebasser. De er 20 meter høje og bærer alterbaldakinen der på indersiden har en flyvende Helligånds-due midt i en badende sols lys. På toppen af søjlerne og i hjørnerne af baldakinen står 4 englevagter, udført af Duquesnoy. Mellem disse holder små englebasser parvis pavens fire våbenemblemer: Nøglerne, tiaraen, biblen og sværdet. Og fra hjørnerne forenes fire stiliserede palmeblade i toppen, på hvilken en gylden globus bærer et lige så gyldent kors. Nogle anser baldakinen for et absolut genialt værk, andre at den alt i det hele og næsten for meget er lidt for ekspressiv og barok Bernini-kunst. Men baldakinen fylder på bedste vis det store rum ud, hvor ellers Det pavelige alter, hvis det havde stået alene, sikkert ville have forekommet på størrelse med en tændstikæske. Dette højalter, fra hvilket paven alene kan celebrere messe, er skåret ud af én massiv marmorblok, der blev hentet på kejser Nervas Forum. Det blev indviet af pave Clemens VIII i Det står direkte oven på et alter fra 1123, der igen står oven på et alter fra Gregor den Stores tid, der igen befinder sig lige over Peters grav. Og som med så meget andet i denne storslåede kristne basilika ser vi igen hér Kirkens bevidste plan om at fremvise, påvise og demonstrere, at dette er stedet hvor den kristne kirke blev født. Peter Kroll -

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S FLYTIDER 21MAJ14 København Milano / Malpensa 0825-1030 25MAJ14 Venedig København 1415-1615

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Rom - Den Evige Stad. 6 mageløse dage i Italiens pragtfulde hovedstad. Rejse til ROM med

Rom - Den Evige Stad. 6 mageløse dage i Italiens pragtfulde hovedstad. Rejse til ROM med 6 mageløse dage i Italiens pragtfulde hovedstad Rejse til ROM med Rom - Den Evige Stad 6 mageløse dage i Italiens pragtfulde hovedstad Har du allerede været i Rom, ved du, at ingen nogensinde bliver færdige

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Livsnyderrejse til Rom d. 18. - 24. april 2008

Livsnyderrejse til Rom d. 18. - 24. april 2008 Livsnyderrejse til Rom d. 18. - 24. april 2008 Fredag, d. 18. april Bustransport til lufthavn. Ans Bussen kører ned gennem Jylland med opsamlingspunkter i Ålborg, Randers, Århus, Vejle, Fredericia og Kolding.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

4. Ikoner Ikonmaleren

4. Ikoner Ikonmaleren 4. Ikoner Ikonmaleren I Danmark har vi en standende diskussion om, hvad kirkekunst egentlig er for noget. Om der i det hele taget eksisterer en speciel form for sakral kunst, der fortjener at bære navnet

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere