Bestyrelsens forslag til Arbejdsplan for DMRU

Transkript

1 Bestyrelsens forslag til Arbejdsplan for DMRU Baggrund og forløb På generalforsamlingen 2013 besluttedes vedtægtsændringer, hvorefter generalforsamlingen fremover i lige år behandler forslag til toårig arbejdsplan for DMRU. På bestyrelsesmøder i januar og marts samt ved efterfølgende mailkorrespondance har bestyrelsen behandlet forslag til arbejdsplan, som nu fremlægges til generalforsamlingens behandling. Generalforsamlingen behandler arbejdsplanen i Vejle 28. april. Medlemsorganisationerne opfordres til at komme med både generelle bidrag til DMRUs roller og fremtidige opgaver såvel som konkrete forslag til indsatser, der skal varetages i den kommende toårsperiode. Tilsvarende kan der stilles forslag vedr. opgaver i udkastet, som efter medlemsorganisationernes opfattelse bør udgå. Det forventes, at det samlede forslag sættes til afstemning på mødet, dog således at bestyrelsen bemyndiges til efterfølgende at foretage den endelige redigering af arbejdsplanen på det førstkommende ordinære bestyrelsesmøde. På generalforsamlingen i 2015 vil bestyrelsen gøre rede for status på opgaverne. Som bilag til forslag til arbejdsplan er medtaget uddrag af dokumentet DMRUs Værdigrundlag, som Generalforsamlingen vedtog i Det er bestyrelsens forslag, at disse bredere emner behandles på Generalforsamlingen næste år for på den måde at opdatere DMRUs Mandat, Vision og Udviklingssyn. Målsætningerne med fremlæggelsen af arbejdsplanen: o Generalforsamlingen (og dermed medlemsorganisationerne) inddrages i prioriteringen af, hvilke opgaver DMRU skal lægge størst vægt på o Efterfølgende er der etableret et bedre arbejdsgrundlag for bestyrelse og sekretariat: hvilke sager skal på dagsordenen, hvilke opgaver skal prioriteres o Sekretariat og bestyrelse kan producere afrapportering til det efterfølgende års generalforsamling: har vi gjort som aftalt (mere gennemsigtighed og accountability). Bestyrelsen / Lars Udsholt / april 2014

2 1. DMRUs roller DMRUs arbejde omfatter mange forskellige opgaver og styres af vort overordnede mål om at støtte udviklingsarbejde, der gennemføres af DMRUs medlemsorganisationer og deres kirkelige samarbejdspartnere i udviklingslandene til gavn for verdens fattigste. Figur 1 sammenfatter sammenhængen mellem religionens betydning for udvikling, det kristne værdigrundlag, langvarige partnerskaber som den grundlæggende arbejdsform og de seks forskellige roller, der former DMRUs opgaveløsning og støtte til medlemsorganisationerne. Disse roller understøtter hinanden og kan sammenfattes i Puljeforvalterrollen: Administration og tilsyn med offentlige programbevillinger og tilskuds- og refusionsordninger. Herigennem tilbydes økonomisk bistand til organisationer, der gennemfører projekter og andre udviklingsaktiviteter i samarbejde med partnere i Syd; Projektkonsulentrollen: faglig og administrativ rådgivning og konsulentbistand til medlemmerne i forbindelse med forberedelse af ansøgninger om projekt- og personelstøtte, nødhjælpsindsatser og oplysningsarbejde samt gennemførelse af forundersøgelser, reviews og evalueringerne m.v. Ligeledes varetager DMRU administrationen af og fører tilsyn med enkeltprojekter bevilget af CISU efter nærmere aftale og i samarbejde med de pågældende medlemsorganisationer; Kapacitetsopbygningsrollen: Bistand til medlemsorganisationer og disses sydpartnere med kapacitetsudvikling, således at organisationerne styrkes til at varetage projektarbejde og således, at sydpartnere bedre kan engagere sig i udviklingsarbejde; Talerørsrollen: Repræsentation af medlemsorganisationerne i faglige netværk og samarbejdsorganer samt overfor myndigheder og politikere for fælles interessevaretagelse, herunder at sikre anerkendelse og støtte til det kirkelige udviklingsarbejde; Mødestedsrollen: Formidling af dialog og erfaringsudveksling mellem medlemsorganisationerne, således at fælles værdier styrkes, og der skabes grundlag for læring og nye initiativer mhp. forbedrede indsatser i medlemsorganisationernes udviklingsarbejde; Videncenterrollen: ressourcecenter vedr. kirkeligt udviklingsarbejde ved at opsamle, analysere og formidle viden og erfaringer vedr. religion og udvikling. Særligt fokus på trosbaserede organisationers rolle og muligheder i forhold til andre udviklingsorganisationer. Kontaktformidling til tilsvarende institutioner internationalt. Herigennem styrkes kvalitet, resultat og anerkendelse af kirkeligt udviklingsarbejde. 2

3 DMRU Hjulet Akslen Værdigrundlaget, det kristne menneskesyn, der ligger til grund for DMRUs arbejde Egerne DMRUs forskellige roller i støtten til det kirkelige udviklingsarbejde Fælgen Langvarige partnerskaber knytter medlemsorganisationer og sydpartnere sammen i fælles mål Dækket Den fælles forståelse for religionens betydning for udvikling fremmer arbejdet og gør det mere effektivt Figur 1 2. DMRUs hovedopgaver Nedenfor er beskrevet hvilke hovedopgaver, der bør præge DMRUs arbejde i de kommende to år. Fremstillingen er organiseret på grundlag af ovennævnte seks roller, idet det må erindres, at en række opgaver i praksis involverer to eller flere roller, selvom de i planen her for overskuelighedens skyld kun optræder et sted. Tilsvarende skal det understreges, at der er lagt mere vægt på at beskrive nye tiltag, mens opgaver, der videreføres, har fået mindre plads til trods for, at disse ofte optager væsentlige ressourcer indenfor et givet felt. a. Puljeforvaltning DMRU puljen (tidligere Miniprogrammet) DMRU vil administrere Miniprogrammet i henhold til udenrigsministeriets retningslinjer, herunder Civilsamfundspolitikken, som forventes vedtaget i foråret Der lægges vægt på rettighedsbaserede indsatser indenfor rammerne af partnerskaber mellem DMRUs medlemsorganisationer og lokale kristne organisationer. Der lægges vægt på, at støtte til lokal kapacitetsopbygning og styrkelse af fortalervirksomhed indgår som væsentlige elementer. Tværgående hensyn vedr. ligestilling, klima/miljø, samt bekæmpelse af hiv/aids-epidemien vil indgå i bedømmelsen af de ansøgte projekter og aktiviteter. Støtte til indsatser, der fremmer dialog, konfliktforebyggelse og forsoning mellem forskellige etniske og religiøse grupper, vil blive opprioriteret. 3

4 o DMRU vil arbejde for indgåelse af en udvidet puljeaftale med udenrigsministeriet, således at medlemsorganisationerne hos DMRU i tillæg til DMRU-puljens nuværende finansiering af mindre projekter og aktiviteter også kan søge DMRU om finansiering af lidt større enkeltprojekter. o Et nyt bevillingssystem indført i foråret 2014 vil blive justeret og forbedret i takt med erfaringerne o De nye vilkår indført for medlemsorganisationer, der selv ønsker at forvalte udviklingsprojekter, vil blive evalueret og justeret i 2016 o DMRU vil i gennemføre et læringsreview vedr. rettighedsbaseret bistand o Gender Policy og HIV/Aids strategy samt Advocacy policy gennemgås med henblik på at styrke rettighedsaspektet o DMRU vil i udvikle sin Forandringsteori vedr. kirkeligt udviklingsarbejde o DMRU vil inddrage medlemsorganisationerne i en dialog om, hvordan det hidtidige sektorfokus på sundhed, uddannelse og udvikling af lokalsamfundet kan erstattes af udvalgte tematiske prioriteringer. Genbrug til Syd DMRU vil forvalte udenrigsministeriets renoverings- og forsendelsesbevilling, som under betegnelsen Genbrug til Syd (GTS) er en puljeordning til støtte for forsendelse af brugt udstyr til lokale civilsamfundsorganisationer i udviklingslande og underlagt målsætningerne i Danidas Civilsamfundsstrategi. Puljen er tilgængelige for danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med lokale partnere i Syd, og hvor forsendelse af udstyr fra Danmark indgår som en del af et bredere samarbejde for at skabe varige forbedringer økonomisk, politisk og socialt for fattige mennesker i samarbejdslandet. o DMRU gennemfører i 2014 et review af arbejdet med kapacitetsudvikling i GTS for at styrke udstyrsforsendelsernes bidrag til sydpartnernes kapacitet som udviklingsorganisationer o DMRU gennemfører i 2015 et review af partnerskabstilgangen i GTS. Sigtet er at vurdere nuværende partnerskaber og udvikle nye samarbejdsformer for at sikre, at samspillet mellem de danske GTS bruger og udstyrsmodtagere i Syd styrker vedvarende relationer og samarbejde, der rækker udover den enkelte udstyrsforsendelse. o I udvikles oplysningsarbejdet indenfor GTS. Det sker i første omgang gennem en omlægning af GTS hjemmeside i 2014, ligesom de enkelte GTS brugeres adgang til støtte til egne aktiviteter er udvidet med virkning fra DMRU vil undersøge mulighederne for i samarbejde med renoveringsværkstederne og GTS brugere at tilrettelægge oplysningsaktiviteter for overfor kredse i Danmark at øge kendskabet til GTS ordningens udviklingseffekter o En særlig gruppe blandt GTS brugerne udgøres af foreninger, som har afsæt i diasporagrupper i det danske samfund. DMRU vil i i samarbejde med bl.a. Dansk Flygtningehjælp og CISU øge rådgivningsindsatsen i forhold til disse ansøgere for bedre at udnyttes disses potentialer o DMRUs aftale med udenrigsministeriet om forvaltning af GTS puljen udløber med udgangen af DMRU vil derfor i første halvdel af 2016 gennemføre et samlet review af ordningen mhp. at forberede ny firårig aftale med udenrigsministeriet. 4

5 Nødhjælpspuljen DMRU vil fortsat forvalte Nødhjælpspuljen, så medlemsorganisationer har mulighed for at opnå støtte til lokale nødhjælpsindsatser tilrettelagt og gennemført af deres respektive sydpartnere som respons på lokale akutte nødsituationer forårsaget af naturkatastrofer, krig eller andre menneskeskabte pludselige ødelæggelser. Udenrigsministeriet gennemfører i 2014 et review af Nødhjælpspuljen. o I forlængelse af det omtalte review vil DMRU revidere ansøgningskriterier og rapporteringsformater, ligesom opgaver og ansvar vedr. monitorering afklares o DMRU vil arbejde for en øget bevilling fra udenrigsministeriet til nødhjælpspuljen. Det vil gøre det muligt at øge størrelsen af den enkelte bevilling samt at imødekomme lidt flere ansøgninger. Skolepenge og børnefamilieydelse DMR-U ønsker fortsat at administrere ordningerne vedr. refusion af skolepenge og børnefamilieydelse: DMR-U vil arbejde for, at disse støtteordninger opretholdes i de kommende år. b. Projektkonsulent DMRU bistår efter ønske fra medlemsorganisationerne med at forberede ansøgninger om udviklingsprojekter og efterfølgende med støtte i forbindelse med tilsyn og faglig rådgivning til sydpartner. Mindre ansøgninger bevilges fra DMRU puljen, mens større ansøgninger (aktuelt ml. 1 og 5 mill. kr.) bevilges af CISU. DMRU vil fortsat bistå medlemsorganisationer, der ønsker dette, med disse opgaver. Denne indsats udnytter DMRUs kompetencer vedr. rettighedsbaseret arbejde, partnerskaber mellem kirkelige organisationer i Nord og Syd, trosbaserede organisationers rolle samt de tematiske prioriteter og metoder, der kendetegner DMRUs udviklingsarbejde (ligestilling, klima/miljø, HIV/AIDS, fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning) DMRU skal fortsat selvstændigt kunne søge om støtte til enkeltprojekter, hvis mindst to medlemsorganisationer stiller sig bag en ansøgning til CISU eller i forhold til DMRU-puljen. Sigtet er at afprøve nye metoder og indsatsområder, hvor erfaringer fra en sådan pilotindsats kommer medlemsorganisationernes individuelle udviklingsarbejde til gode. o Rollen som projektkonsulent er drevet af medlemsorganisationernes behov og interesser og ønsket om løbende at imødekommende disse samt sikre en vedvarende metodeudvikling i forhold til det kirkelige udviklingsarbejde. Der opstilles derfor ikke på forhånd særlige opgaver på dette område c. Kapacitetsopbygning DMRU støtter kapacitetsopbygning af medlems- og partnerorganisationer, idet der gives prioritet til partnerorganisationerne i Syd for at udvikle kapaciteten til at forvalte udviklingsprojekter som en del af det kirkelige diakonale arbejde. DMRU bidrager også til kapacitetsopbygning af medlemsorganisationerne på områder, som der ikke er ad- 5

6 gang til på anden vis, f.eks. gennem CISUs generelle kursusvirksomhed eller de forskellige faglige NGO-netværk. DMRU vil desuden sikre, at der bl.a. gennem tværgående faglige reviews sker en erfaringsopsamling fra de støttede projekter og aktiviteter, og at der sker en vidensdeling med relevante medlems- og partnerorganisationer. o DMRU ønsker at fokusere på udvikling af diakonale kompetencer hos sydpartneren samt styrke den diakonale indsats, så den kan udvikles til en vedvarende aktiv politisk og social indsats i samfundet. o DMRU vil støtte medlemsorganisationerne i at udvikle diakonal forståelse og diakonale kompetencer, dels som en del af den enkelte forenings værdigrundlag, dels for at fremme en større fælles identitet som trosbaserede organisationer. o Med afsæt i review af erfaringer med rettighedsbaserede tilgange vil DMRU styrke medlemsorganisationernes kapacitet på dette område. Der vil være særlig vægt på, hvordan rettigheder integreres i en kirkelig kontekst. o Både i forbindelse med DMRU-puljen og enkeltprojekterne vil DMRU arbejde for øget støtte til Sydpartneres deltagelse i både nationale og internationale netværk og fora, hvor de selv kan fremføre deres synspunkter og erfaringer og direkte gøre deres indflydelse gældende. d. Talerør Et af DMRUs hovedformål er at fremme forståelse og respekt omkring kirkeligt udviklingsarbejde. DMRU må blive mere tydelig og synlig for at fastholde og styrke sin rolle som troværdig og kompetent aktør i bistandsmiljøet. Talerørsfunktionen er således drevet af holdninger og engagement og bygger på fakta og viden og danner derved afsæt for fortalervirksomhed, der er evidensbaseret og systematisk. Talerøret skal derfor understøttes af videncenterrollen. Som paraplyorganisation repræsenterer DMRU 31 forskellige medlemsorganisationer og deres respektive samarbejdspartnere. Det giver stor styrke og en vægtig røst og udgør dermed et godt potentiale for videns- og ressourcedeling. Samtidigt er rollen som paraply en kommunikationsmæssig udfordring, bl.a. fordi feltet af medlems- og partnerorganisationer er meget bredt. Som paraply skal DMRU tale på fællesskabets vegne og ikke skygge for medlemsorganisationernes eget kommunikationsarbejde. DMRU har i 2014 vedtaget en ny kommunikationsstrategi, som dels er udtryk for et ønske om at opprioritere den samlede indsats på dette område, dels udvælger særlige opgaver. o Der udvikles i 2014 en ny hjemmeside for at styrke rollerne som talerør og videncenter. o Nyhedsbrevet lægges fra 2014 i fastere rammer med mere jævn udgivelse ca. 5-6 gange årligt, primært henvendt til medlemsorganisationerne o DMRU vil fremover gennemføre en årlig kampagne omkring et tema besluttet af bestyrelsen henvendt til det danske kirkelige landskab samt andre interesserede. I 2014 er valgt temaet Hvordan arbejder kirker med rettigheder o DMRU planlægger at deltage på det årlige folkemøde på Bornholm, i 2014 med et arrangement vedr. dansk støtte til religionsfrihed i udviklingslandene 6

7 o DMRU forventer at deltage i Danske Kirkedage i maj 2016 og ønsker at inddrage medlemsorganisationerne i en fælles aktivitet vedr. international diakoni. o I forlængelse af Danidas ny Civilsamfundspolitik vil DMRU arbejde for et større fokus i dansk udviklingspolitik på Religion og udvikling og på støtte til kirkeligt udviklingsarbejde, dels ved støtte til danske trosbaserede organisationer, dels ved dansk støtte gennem ambassader og andre kanaler til lokale trosbaserede aktører. e. Mødested DMRU har aktuelt 31 medlemsorganisationer, et antal som forventes fastholdt i de kommende år. Som paraplyorganisation tilbyder DMRU mulighed for videndeling, erfaringsudveksling og læring blandt medlemsorganisationerne. DMRUs opgaver vedr. rollen som mødested for medlemsorganisationerne omhandler initiativer, der kan understøtte og inspirere til samtale om fælles værdier og arbejdsformer i det kirkelige udviklingsarbejde. Endvidere tjener DMRU som forum for identifikation af nye udfordringer og opgaver, hvoraf nogle tages op indenfor de enkelte organisationer, mens andre kan give anledning til et samarbejde på tværs af medlemskredsen. DMRU vil i de kommende to år i samarbejde med andre relevante aktører invitere til fælles drøftelser af emner som o Den folkelige forankring af det kirkelige udviklingsarbejde i Danmark og mulighederne for at styrke danske menigheder og kirkers engagement i international diakoni o Inddragelsen af frivillige som en stor potentiel ressource i udviklingsarbejdet for derigennem at højne kvaliteten af projektarbejdet, styrke partnerskabet mellem den danske medlemsorganisation og partnerorganisationen og bidrage til en styrkelse af medlemsorganisationernes folkelige forankring i Danmark. o Bedre vekselvirkning mellem langvarige partnerskaber og målrettede projektaktiviteter for derved at styrke projekternes bæredygtighed og bidrage til det kirkelige fællesskab og samtidig give partnerskaberne håndgribelige og umiddelbare udtryk til gavn for fattige mennesker i udviklingslandene o Medlemsorganisationernes værdigrundlag som kristne, trosbaserede organisationer og de forskellige arbejdsformer, som dette afføder, samt udvikling af diakonale kompetencer, som kan give udviklingsarbejdet tydeligere retning og stærkere tyngde. o Fremme af en holistisk tilgang i det kirkelige udviklingsarbejde under overskriften integral mission o Det kirkelige udviklingsarbejde som en del af civilsamfundet i udviklingslandene og de opgaver dette medfører i forhold til netværk og alliancer for at sikre rettigheder vedr. f.eks. ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed for derigennem at styrke fattige menneskers mulighed for at påvirke egen livssituation o Betydningen af religionsdialog og religionsfrihed som grundlag for at forbedre vilkårene for forfulgte kristne og andre religiøse mindretal og for at drage fordel trosbaserede organisationers bidrag til forsoning og konfliktløsning. 7

8 f. Videncenter DMRU besidder omfattende erfaring vedr. kirkelige organisationers udviklingsarbejde. Hidtil har disse kompetencer primært været anvendt til rådgivning vedr. forberedelse og gennemførsel af udviklingsprojekter. Denne indsats vil blive fortsat (se ovenfor vedr. projektkonsulentrollen og kapacitetsopbygning), men fremover er det ønsket at styrke rollen som videncenter vedr. de bredere aspekter angående kirkeligt udviklingsarbejde. Det gælder forholdet mellem religion og udvikling, og det omhandler trosbaserede organisationers særlige rolle og udfordringer. DMRU følger løbende den hjemlige og den internationale udviklingsdebat og vil formidle relevante studier, evalueringsrapporter, nye strategier mv. til andre danske udviklingsorganisationer, medlemsorganisationerne og andre udviklingsaktører. o DMRU vil sammen med andre organisationer søge om finansiering til seminarer, udredninger og metodeudvikling vedr. arbejdet med religion og udvikling o I forlængelse heraf vil DMRU undersøge muligheden for at etablere et Fagligt netværk om Religion og udvikling, hvor danske udviklingsorganisationer, forskningsinstitutioner og andre ressourcepersoner opsamle erfaringer og adressere udfordringer på dette område o DMRU vil udvikle sin hjemmeside for i højere grad at understøtte rollen som videncenter vedr. kirkeligt udviklingsarbejde. Som en del af dette arbejde vil DMRU etablere et online ressourcecenter om religion og udvikling. o DMRU vil understøtte initiativer fra medlemsorganisationerne om etablering af temaog landegrupper vedr. emner af særlig betydning for (grupper af) medlemsorganisationer o DMRU vil øge sin deltagelse i internationale netværk for kirkelige udviklingsorganisationer (heriblandt Micah Network samt det løbende samarbejde med DMRUs søsterorganisationer i Norge og Sverige) for derved at udvikle sine kontakter og kompetencer vedr. religion og udvikling samt international diakoni. 8

9 3. DMRUs ressourcer DMRUs opgaver vedr. puljeforvaltning finansieres af offentlige bevillinger til DMRUpuljen, Genbrug til Syd og Nødhjælpspuljen. DMRU vil arbejde for fortsat voksende bevillinger hertil. Særligt vedr. Nødhjælpspuljen er der behov for øgede bevillinger, idet den nuværende bevilling på to millioner kr. har ligget fast siden DMRU genererer også indtjening fra projektkonsulentrollen i kraft af medlemsorganisationernes betaling for opgaver udført af DMRU. DMRU vil fortsat anvende udenrigsministeriets takster vedr. opgaver forbundet med Danida-finansierede projekter. I 2014 sænkes betalingen med 1/3 for opgaver, der relaterer sig til medlemsorganisationerne privatfinansierede aktiviteter (f.eks. organisationsudvikling, udarbejdelse af kommunikationsstrategi, arbejdet med nyt værdigrundlag). Dette sker for at give medlemmerne bedre mulighed for at trække på de kompetencer, DMRU rummer. DMRU modtager desuden indkomst i form af medlemskontingenter fra de 31 medlemsorganisationer. DMRU ønsker efter at have holdt kontingentbetalingen stort set uændret siden 2006 i perioden at øge kontingentbetalingen med det primære formål bedre at understøtte opgaverne som talerør, mødested og videncenter. 9

10 Bilag 1 Uddrag fra DMRU Værdigrundlag, vedtaget på Generalforsamlingen i maj Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde i Syd. DMR-U's formål i følge vedtægterne: - at støtte socialt og humanitært udviklingsarbejde, der gennemføres af Dansk Missionsråds medlemsorganisationer og deres samarbejdskirker og -relationer i den tredje verden. 3. DMR-U s vision En verden hvor mennesker anses som ligeværdige hvor hele mennesket udvikles ud fra både et åndeligt og et materielt perspektiv hvor mennesker har mulighed for at påvirke deres egen livssituation hvor lokalsamfunds og sårbare gruppers kapacitet styrkes, så de kan erhverve sig viden og overskue og ændre deres vilkår uden at sætte deres integritet og selvstændighed over styr hvor retfærdige og demokratiske samfundsstrukturer råder lokalt, nationalt og globalt hvor udviklingen præges af ansvarlige former for forvaltning af naturressourcer og beskyttelse af miljøet hvor kirker og kirkelige organisationer i syd og nord er relevante aktører i et globalt netværk for en mere fredelig og retfærdig verden 4. DMR-U s og medlemsorganisationernes udviklingsforståelse Et væsentligt særkende for DMR-U s medlemsorganisationer og deres partnere er den holistiske udviklingsforståelse, der præger deres sociale og humanitære udviklingsarbejde. Denne udviklingsforståelse tager udgangspunkt i, at materiel og teknisk udvikling må forenes med en åndelig og personlig udvikling af det hele menneske for at skabe harmoniske og bæredygtige lokalsamfund. DMR-U s medlemsorganisationer og deres partnere ønsker at bidrage til denne udvikling ved at være aktive civilsamfundsaktører, som også tør kritisere det bestående. Materiel og økonomisk vækst alene kan føre til magtmisbrug og korruption. Bevarelse og styrkelse af moralsk og personlig integritet er et nødvendigt værn herimod. Kristen etisk og åndelig bevidstgørelse lægger vægt på omsorg for de svageste, ansvar for næsten, respekt for det enkelte menneskeliv, beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder, ansvarlig ressourceforvaltning og miljøhensyn. DMR-U og medlemsorganisationerne står for en udviklingsforståelse bygget på respekt og omsorg for det enkelte menneskes integritet, og troen på alle menneskers lige værdighed overfor Gud. I det konkrete samarbejde med partnerne mødes denne udviklingsforståelse med og påvirkes af konkrete kulturelle og sociale sammenhænge. En kulturel sensitivitet og en respekt overfor lokale udtryksformer er i dag en vigtig bestanddel af medlemsorganisationernes virke. Et andet væsentligt særkende er de langvarige og gensidigt forpligtende partnerskaber. Medlemsorganisationernes historiske partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer i Syd går i nogle tilfælde mere end 150 år tilbage. Indenfor rammerne af partnerskaberne er sydpartnerne gradvist blevet mere og mere uafhængige. Nord- og syd-partnere har formet hinandens historier, såvel i en kontekst af kolonialisme, uafhængighedskamp og sidenhen i en 10

11 globaliseret og skæv verdensorden. Syd-partnerne er i dag karakteriseret ved en stor medlemsbase og en tæt kontakt til lokalbefolkningen, og dermed typisk en stor legitimitet lokalt, regionalt og nationalt. Partnerskaberne er normalt præget af et langvarigt og gensidigt samarbejde, der handler om andet og mere end et forretningsbetonet, tidsbegrænset partnerskab om gennemførelse af et eller flere projekter. Inden for rammen af disse partnerskaber har der fundet udveksling sted af ideer, viden og medarbejdere og er der sket overførsel af teknologi og økonomiske midler lang tid før, begreber som udviklingsprojekter og udviklingslande blev til. I kraft af en målrettet støtte til kapacitetsopbygning, besidder mange af partnerne og de organisationer og institutioner, de driver, i dag en betydelig kompetence. I dag er rettighedsbaseret udviklingsforståelse en del af mange partneres arbejdsforståelse, og DMR-U arbejder for, at rettighedsbasering skal være grundlaget for udviklingsarbejdet. DMR-U og medlemsorganisationerne ønsker at videreudvikle disse partnerskaber, således at både medlemsorganisationer og samarbejdspartnerne tager ved lære af indhøstede erfaringer, positive som negative. Medlemsorganisationerne og partnerne skal frit kunne udfordre, rose og kritisere hinanden, og medlemsorganisationerne vil arbejde for, at negativ økonomisk og anden afhængighed mindskes mest muligt. Medlemsorganisationernes samarbejdspartnere er i dag typisk selvstændige kristne kirker, som har egne bud på, hvordan en bæredygtig udvikling kan se ud i deres samfund. De udfordrer deres nationale civilsamfund med specifikke, kontekstbestemte kristne bud på, hvordan en ønskelig udvikling skal se ud. Her forenes før-koloniale rødder med kristendommen i en udviklingsforståelse, hvor personlig integritet, kulturel identitet, åndelige værdier og moderne teknologi forenes. DMR-U og medlemsorganisationerne erkender, at mange kristne i historiens løb har været medansvarlige for konflikter mellem grupper af forskellig kristen observans og mellem kristne og tilhængere af andre religioner. Mange kirker og kristne organisationer har imidlertid også arbejdet for fred, retfærdighed og forsoning. DMR-U s udviklingsarbejde i dag har lært af erfaringerne med religionsdialog og bruger dem aktivt, ligesom kulturel sensitivitet er en klar værdi i medlemsorganisationernes og partnernes konkrete arbejde. 11