1. Projektbeskrivelse
|
|
- Kurt Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2015 Fra Norddjurs Kommune (Oplys kommunens navn) 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til) Norddjurs Kommune ansøger om støtte til Projekt Styrkelse af det inkluderende læringsmiljø i almenundervisningen. Projektet har følgende fokuspunkter: - En styrkelse af den generelle inklusionsindsats i kommunen gennem øget videndeling mellem special- og almentilbud. - Udvikling af en model for organisering af denne videndeling gennem afprøvning af prototype på en specifik skole (Kattegatskolen) - Styrkelse af det inkluderende læringsmiljø på Kattegatskolen. Baggrund Norddjurs Kommunes inklusionrate ligger på 92,6 % og er således 3,4 % fra den nationale 96 %-målsætning. Men inklusion handler om andet, end hvor man går i skole det handler om kvalitet i det almene læringsmiljø. For at kunne udvide kapaciteten i almenmiljøet og nærme sig 96 % målsætningen har kommunen derfor behov for at styrke den inkluderende almenundervisning i hele kommunen generelt og på udvalgte skoler specifikt. Kattegatskolen, der skal være frontløber i dette projekt, er udvalgt af følgende årsager: - Skolen har en inklusionsrate (91,4 %), hvilket ligger under den gennemsnitlige for kommunen (92,6 %) og 4,6 % fra 96 % - målsætningen. - Skolen har modtagelsesklasse, og er den skole i kommunen, der har flest elever med anden etnisk baggrund. - Socioøkonomisk er skoledistriktet blandt de distrikter i Norddjurs, der har det svageste befolkningsgrundlag - Skolen har særlige inklusionsmæssige udfordringer ved overgange, f.eks. fra specialklasse til almenklasse, men også fra 0. til 1.klasse og fra mellemtrin til udskoling. - Skolen har ikke på nuværende tidspunkt en organisering eller kultur, der har muliggjort optimal udnyttelse af centralt organiserede specialvejledere. Der således et særligt behov for en indsats, der kan styrke almenundervisningen og over tid og øge inklusionen kvalitativt og kvantitativt. På Kattegatskolen går ca. 20 % af kommunens folkeskoleelever, og der er ansat 76 lærere/pædagogerer/o.a. samt 1 skoleleder, 1 SFO-leder, 1 pædagogisk leder, 1 pædagogisk afdelingsleder og 2 souschefer. Kattegatskolen har samarbejdet med Rasmus Alenkær vedrørende narrativ teamrefleksion og IC3-Modellen, som et foreløbig led i skolens arbejde med
2 inklusion, ligesom alle medarbejdere er introduceret til systemisk og anerkendende praksis. Konkret udformning af projektet Konkret udformes projektet som en videreudvikling af Specialvejledermodellen, som er en vejledermodel, der er indført i Norddjurs Kommune sammen med folkeskolereformen. Specialvejlederteamet består aktuelt af to fuldtidsansatte specialvejledere, som er organiseret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt af en specialvejleder, der er ansat på kommunens specialskole. Specialvejlederne bistår og kvalificerer skolernes arbejde med inklusion gennem sidemandsoplæring, supervision og vejledning. De rekvireres gennem PPR. Med nærværende projekt ønsker vi i Norddjurs Kommune at videreudvikle og fokusere specialvejledermodellen. Vi ønsker en øget anvendelse af de ressourcer, der i forvejen er til stede i vores specialklasserækker på de almindelige folkeskoler og på vores specialskole, og vi ønsker at målrette indsatsen der, hvor der aktuelt er størst behov, og hvor effekten kan forventes at være størst. Konkret ansøger vi om midler til dækning af to årsværk over en periode på tre år (3 x 2 årsværk i alt). Vi ønsker at frikøbe to lærere med specialpædagogisk og fagdidaktisk viden samt erfaring og viden om det at være vejleder og facilitator. Lærerne skal komme dels fra én af kommunens specialklasserækker og dels fra kommunens specialskole, Djurslandsskolen. Der er en række forhold, der især har betydning for, hvorvidt det lykkes at dele viden mellem ressourcepersoner og lærere i en almenskole. For at dette skal komme til at lykkes på Kattegatskolen på kort sigt og på alle kommunens skoler på lang sigt, ønsker vi med nærværende projekt at lægge særlig vægt på: - Tilgængeligheden af ressourcepersoner, tillid, kendskab og kontinuitet i tilgængeligheden. Indsatsen fra de frikøbte ressourcepersoner skal derfor ikke i første omgang spredes over alle kommunens skoler, som det er tilfældet i vores nuværende specialvejleder-model. - At der er tid og mulighed for at et tæt samarbejde med almenlæreren, såvel i planlægning, gennemførelse og evaluering af indsatser, således at almenlærere oplever, at samarbejdet med specialvejlederne er karakteriseret af medansvar for udfordringer, ideudvikling og problemløsning. - At specialvejledere og almenlærere har kendskab til, hvilke faktorer i deres samarbejde, der understøtter positive effekter. - At specialvejlederne - ligesom almenlærerne - arbejder efter evidensbaserede strategier i undervisningen (se desuden pkt. 6 vidensmæssig underbygning). - At specialvejledernes funktion skal udvikle sig gennem de tre projektår (se oversigt over projektårene nedenfor):
3 Oversigt over projektårene: År 1 År 2 År 3 Projektet indledes med fælles uddannelsesdag med temaet "Samarbejde mellem ressourcepersoner/spec ialvejledere og almenundervisere. - Kollaborativ undervisning og andre samarbejdsformer: Hvad har effekt?" Deltagere: Specialvejledere, ledelse, lærere, pædagoger på Kattegatskolen samt specialvejledere organiseret i forvaltningen. er primært tilknyttet Kattegatskolen. De arbejder så meget som overhovedet muligt i klasserne i tæt samarbejde med almenlærerne. I det omfang, der hjemtages elever fra specialtilbud til almenundervisningen, har specialvejlederne i tæt samarbejde med almenlærerne særlig fokus på at kvalificere disse overgange. deltager i netværk med kommunens centralt forankrede specialvejledere. medvirker som undervisere og oplægsholdere ved kurser for medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet. er fortsat tilknyttede Kattegatskolen med det primære formål, at klæde almenlærerne på til at undvære specialvejlederne efter år 2. De kan i mindre omfang løse opgaver på andre skoler. kan facilitere jobswop eller praktikforløb (praksislæring i et specialtilbud) for lærere og pædagoger på Kattegatskolen. Specialvejlederne har til opgave at følge den lærer, der er i jobswop, ind i specialtilbudet og tilbage igen og derigennem medvirke til at overføre relevant viden og praksis til Kattegatskolen i samarbejde med almenlæreren. danner videndelingsnetværk med repræsentanter fra almenområdet, kommunens specialskole og specialklasserækker samt centralt forankrede specialvejledere. deltager i eksisterende AKT-vejleder netværk med henblik på at videndele på almenskolerne, ligesom de fortsat fungerer som oplægsholdere ved kurser og efteruddannelse på området. er ikke længere primært tilknyttet Kattegatskolen, men arbejder på de skoler, der har størst behov. kan fortsat facilitere jobswop og praktikforløb for lærere og pædagoger - både for lærere på Kattegatskolen og på andre skoler. deltager fortsat i hhv. videndelingsnetværk og AKT-vejledernetværk samt medvirker ved kurser og efteruddannelse. evaluerer projektet i samarbejde med forvaltningen. Evalueringen resulterer i en Specialvejledermodel Version 2.0, hvor erfaringer og viden fra projektårene former, hvordan de centralt forankrede specialvejledere skal arbejde fremover. 2. Deltagende skoler Navn og kontaktoplysning på de deltagende skoler (Oplys navn og adres- Kattegatskolen Kattegatskolen, Åboulevarden 64, 8500 Grenaa, kontaktperson: Allan Vestrup, av@norddjurs.dk
4 se på folkeskolerne og navn og adresse til kontaktperson på den enkelte skole) Andel af elever i den almindelige undervisning i skoledistrikt (Oplys navn folkeskoler og procentandelen, hvis den er opgjort pr. skole) Mål for at øge andelen af elever i den almindelige undervisning (Oplys procentandel eller antallet af elever, der ønskes inkluderet) Navn og kontaktoplysning på specialskoler, hvor der vil ske frikøb af specialpædagogiske ressourcer (Oplys navn og adresse på specialskoler og navn og adresse til kontaktpersoner) Specialklasserække på folkeskole (Oplys navn og adresse på folkeskoler og navn og adresse til kontaktpersoner) Andre institutioner eller vidensmiljøer, der deltager i projektet 3. Specialpædagogiske ressourcer Ansøgningen vedrører frikøb af (Oplys antal) Kattegatskolen 91,4 % (november 2014). Er ikke opgjort på skoleniveau: (Sæt kryds) Kattegatskolen: Fra 91,4 (novemver 2014) til 96 % (ultimo 2017) Kommunens samlede mål for at øge andelen af elever i den almindelige undervisning: Fra 92,6 % (november 2014) til 96 % (ultimo 2017). Djurslandsskolen, kontaktperson: Jesper Juel Pedersen, jejp@norddjurs.dk Følgende skoler med specialklasserækker indgår i projektet enten i form af frikøb af specialpædagogiske ressourcer ellers som medvirkende i jobswop og kommunalt videndelingsnetværk. Mølleskolen, kontaktperson: Erik Vedelsbo Falk, evf@norddjurs.dk Langagerskolen, kontaktperson: Jonna Nielsen, joni@norddjurs.dk Auning Skole, kontaktperson: Lars Birger Sørensen, labs@norddjurs.dk.. Navn på institution, kontaktperson:.. Navn på institution, kontaktperson:.. Navn på institution, kontaktperson: X lærere pædagoger andre ressourcepersoner fx konsulenter og vejledere eventuelle andre:
5 4. Deltagelse i understøttende aktiviteter Lærere, pædagoger og ressourcepersoner støtter op om projektet og er indstillede på at deltage i de planlagte seminarer og netværksaktiviteter m.m? Kort kommentar De lærere, der ønskes frikøbt, er ikke endeligt udvalgt endnu. I udvælgelsesprocessen vil vi lægge vægt på, at deltagende personale inddrages fuldt ud i detailplanlægning af projektet for at sikre ejerskabet hertil. Ressourcepersonerne vil blive udvalgt ud fra følgende kriterier: 1) De har særlig viden på specialområdet 2) De har viden/erfaring med vejlederfunktionens roller og positioner 2) De er interesseret i at deltage og støtter op omkring de planlagte understøttende aktiviteter. 5. Pædagogiske mål (Kort redegørelse gerne i punktform) Hvad er de overordnede pædagogiske mål for projektet: Overordnet har projektet følgende mål: - At øge inklusionsraten på Kattegatskolen fra nuværende 91,4 % til 96 % frem mod At kvalificere og berige inklusionsindsatsen for de inkluderede elever på Kattegatskolen gennem udvikling af det inkluderende læringsmiljø i almenundervisningen. - At øge og optimere videndeling og ressourceudveksling mellem specialtilbud og almentilbud generelt i hele kommunen og specifikt på Kattegatskolen. Beskriv kort sammenhæng til kommunens/skolens øvrige inklusionsindsats: (Kommunens strategi, handleplan eller lignende vedhæftes som bilag) Projektet ønskes gennemført med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes Politik for inklusion og tidlig indsats (vedtaget i kommunalbestyrelsen den 15.maj 2012) samt i forlængelse af den af kommunalbestyrelsen vedtagne plan Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet (vedtaget den 18.december 2013). Desuden skal projektet bygge videre på kompetenceudviklingsforløb vedtaget i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen i kommunen. Politik for inklusion og tidlig indsats I Politik for inklusion og tidlig indsats står beskrevet, at inklusion i Norddjurs Kommune handler om, at alle børn oplever: - At de er aktive deltagere i fællesskabet - At de ses, anerkendes og værdsættes - At de sikres faglig, personlig og social udvikling - Åbne og udviklingsorienterede miljøer I politikken er videndeling mellem almen- og specialområdet beskrevet som en indsats under strategiområdet Faglig, social og personlig udvikling for alle et fælles ansvar.
6 Øget videndeling mellem special- og almentilbud KL s Konsulentvirksomhed (KLK) udarbejdede i 2013 en analyse af skole- og daginstitutionsstrukturen i kommunen. Heri konkluderedes blandt andet, at der opleves et solidt fagligt miljø omkring undervisning af børn med særlige behov på de skoler i kommunen, hvor der er specialklasserækker på almenskolen, idet der her kan trækkes på den specialpædagogiske ekspertise fra specialklasserækken. Modsat oplevede de små skoler uden specialklasserækker større udfordringer med hensyn til inklusion end skoler med specialklasserækker. Børne- og ungdomsudvalget besluttede på baggrund af KLK s analyserapport, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til: 1. Øget vidensdeling mellem personale i almentilbud og specialtilbud 2. Benyttelse af personale på tværs af almene skoler, specialafdelinger og kommunens specialskole, Djurslandskolen I Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet (se bilag) indgår en beskrivelse af de konkrete tiltag, der forventes at have størst effekt på øget videndeling mellem special- og almentilbud. Èt af disse tiltag er dels ansættelse af inklusionsvejledere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og dels frikøb af inklusionsvejledere ansat i specialtilbuddene (i dag kaldet Specialvejledermodellen ). Folkeskolereformen Med folkeskolereformen sættes i Norddjurs Kommune endnu mere fokus på, at der skal ske en kompetenceudvikling på almenområdet samt en forøget videndeling mellem special- og almentilbud for at understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Konkret oprettes 1 fuldtidsstilling og 2 halvtidsstillinger som specialvejledere i kommunen (se materialet fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling (se bilag) samt Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling (se bilag). 6. Vidensmæssig underbygning (Kort redegørelse) Beskriv kort den vidensmæssige underbygning for projektet: Projektet er underbygget forskningsmæssigt, både hvad angår tilgangen til læring og inklusion samt i forhold til specialvejledernes arbejdsmetode. Tilgang til læring og inklusion Konkret arbejder vi i kommunen efter en systemisk og anerkendende tilgang, hvori vægten lægges på diskurssive praksisser og disses betydning for barnets mulighed for positionering og subjektivering. Herigennem støttes og anerkendes børnenes personlige integritet og ret til inklusion. Desuden arbejder vi efter principperne for Synlig Læring, som de er beskrevet af John Hattie. John Hattie har beskrevet, hvilke tilgange til læring, der har størst effekt ud fra en gennemgang af mere 800 metaanalyser på internationalt plan. Samtlige lærere og pædagoger er i gang med en to-årig efteruddannelse i Synlig Læring, hvilken de frikøbte specialvejledere derfor også vil kunne arbejde ind i.
7 Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Synlig Læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. I Synlig Læring vælger undervisningspersonalet den tilgang, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Gennem evaluering og feedback indhenter undervisningspersonalet præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. I dette projekt, hvor det i særlig grad er det inkluderende læringsmiljø, der er i fokus, vil John Hatties tilgang blive suppleret af David Mitchells undersøgelser af, hvilke strategier, der virker i inklusion af elever med særlige behov. Der er en høj grad af overlap mellem de to forskere, men Mitchell har altså øget fokus på den gruppe af elever, der er særligt udfordrede inklusions- og læringsmæssigt. Således vil det være kendetegnende, at specialvejlederne igennem dette projekt i deres samarbejde med almenlærerne dels kan bidrage med viden om, hvilke strategier, der virker i inkluderende undervisning og dels kan hjælpe med at træffe evidensbaserede valg tilpasset det konkrete behov. Specialvejledernes arbejdsmetode: Når det angår den måde, specialvejlederne skal arbejde på, vil projektet især læne sig op ad de anbefalinger, der fremkommer i rapporten Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde
8 (2014) udfærdiget på foranledning af Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Denne rapport udgør i forvejen dele af grundlaget for Norddjurs Kommunes egen beskrivelse af dilemmaer, positioner, roller og ansvar for interne faglige vejledere i kommunen (Dokumentet Faglige vejledere i Norddjurs Kommune kan eftersendes). Som tidligere nævnt er det især faktorer som kontinuitet, tillid, let tilgængelighed, tæt samarbejde og delt ansvar for planlægning, udførelse og evaluering, vi i projektet vil lægge vægt på. Det vil desuden være afgørende at tilstræbe så tæt parløb som muligt, og samarbejdet mellem frikøbte speciallærere og almenlærere vil blive designet med inspiration fra forskning i tolærerordninger (kollaborativ undervisning). Denne forskning fortæller os blandt andet, at det er væsentligt, at lærerne - både almenlærere og speciallærere - er instruerede i/efteruddannede til at undervise kollaborativt (Dyssegård et. al, 2013) således at begge lærere er bevidste om deres respektive roller og interaktion og kan tilrettelægge denne ud fra viden om, hvordan samarbejdet giver den største effekt. F.eks. er det afgørende, at samarbejdet tilrettelægges således, at almenlæreren fortsat har kontakt til elever med særlige behov, ligesom speciallæreren underviser alle elever ikke kun dem med særlige behov. På denne baggrund vil projektet blive skudt i gang med en uddannelsesdag for ledelse, lærere og pædagoger, frikøbte speciallærere på Kattegatskolen samt centralt forankrede specialvejledere fra forvaltningen med fokus på, hvad der har effekt i samarbejdet mellem ressourcepersoner/speciallærere og almenlærere. Uddannelsesdagen finansieres af forvaltningen og gennemføres af en ekstern leverandør med faglig inspiration fra og udgangspunkt bl.a. i forskning i kollaborativ undervisning. Henvisning til forskningskortlægninger, undersøgelser eller lign.: - John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo. Oversat af Søren Søgaard. - David Mitchel: Hvad der virker i inkluderende undervisning - evidensbaserede undervisningsstrategier. 1.udgave, 1.oplag. Dafolo. Oversat af Ole Lindegård Henriksen. - Dyssegaard et al.: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, København, Hansen et al.: Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde (Januar 2014) udfærdiget på foranledning af Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. 7. Ledelsesmæssig opbakning Skoleledelsen på de deltagende skoler støtter op om projektet og er indstillede på at deltage i de planlagte seminarer m.m.? Kort kommentar: Der er ledelsesmæssig opbakning fra både specialklasserækker, specialskole og almenskole.
9 8. Opfølgning og forankring af projektet (Kort beskrivelse af opfølgning på projektet og hvordan projektet forankres) Kort beskrivelse: Forankring af projektet sikres i høj grad af den måde, de tre projektår er bygget op på og gennem de opgaver, som de frikøbte lærere løser undervejs. Der er fokus på - i løbet af de tre år - at klæde almenundervisere på til at løse inklusionsudfordringer med gradvist mindre deltagelse af specialvejlederne. Samtidig får specialvejledernes opgaver gradvist mere fokus på videndeling mellem forvaltning, specialtilbud og almentilbud afsluttende med en evaluering og et redesign af specialvejledermodellen i Norddjurs Kommune. 9. Budget Frikøb: 3x2 antal lærerressourceårsværk antal pædagogressourceårsværk antal ressourcepersonårsværk kr...kr.. kr. Kort begrundelse for at projektet ikke kan gennemføres uden tilskud fra puljen: Der er af kommunalbestyrelsen afsat midler til ansættelse af to centralt forankrede specialvejledere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Der er imidlertid ikke afsat midler til ekstraordinære indsatser særligt rettet mod specifikke skolers inkluderende læringsmiljø, hvorfor projektet alene lader sig gennemføre med tilskud fra puljen.
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse
Læs mereForslag til udmøntning af midler
1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2016 Ballerup Kommune 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til). Udvikling af en inklusionskultur
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2015 fra Horsens Kommune 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til) MESTERLÆRERE I KLASSEVÆRELSET
Læs mereBind 2: Implementering
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereBallerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017
Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Ballerup Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til inklusion 2017: Projektnummer: 139666
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereFællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereByrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere
Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere Vedtaget af Byrådet i Viborg Kommune den 30-08-2017 Indhold Beslutning om udmøntningen af midler
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereAssens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé Assens. Tilskud fra puljen til inklusion maj 2017 Sags nr.:
Assens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé 5 5610 Assens Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf: 3392 5000 Fax:3392 5567 www.uvm.dk Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Assens Kommune har fremsendt en
Læs mereBilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau
Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs merePulje til inklusion 2017
Vejledning om Pulje til inklusion 2017 Ansøgningsfrist: Torsdag den 30. marts 2017, kl. 12.00 Indholdsfortegnelse 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens formål... 3 1.2. Hvem kan søge?... 4
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereInklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32
Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter i tilknytning til den almindelige folkeskoledrift
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereAlbertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017
Albertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle 2 2620 Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Albertslund Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til inklusion 2017: Projektnummer:
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSpecialklasser i Norddjurs Kommune
Specialklasser i Norddjurs Kommune Placering Kattegatskolen Mølleskolen Langhøjskolen Generelle indlæringsvanskeligheder 0.-6. klasse: Skolebakken 7.-9.klasse: Åboulevarden Specifikke indlæringsvanskeligheder
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereBørne-, Unge- og Familieudvalget
Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereAnsøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud
Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe 14:
Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereNOTAT. Modtagere: Liste med modtagere
NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs merePOLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 12:
1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling April 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Med folkeskolereformen
Læs mereMed venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)
Notat Vedrørende: Svar på spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. Sagsnavn: Spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. om inklusion Sagsnummer: 00.01.00-G00-23-17 Skrevet af: Louise
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber
Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereDialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune
Dialogmøde 18-09-2017 Udfordringer til alle og uddannelse for flere Program 17:30 Velkomst v/ Claus Clausen 17:35 Opdatering på budgetforhandlinger v/claus Clausen 17:45 Oplæg om udspillet og det videre
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereOpfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på BUU-møde den 12. august med orientering om inklusionspakken 2011 og den tilknyttede økonomi På BUU-møde
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mere