Efterretningsmæssig risikovurdering 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterretningsmæssig risikovurdering 2006"

Transkript

1 Efterretningsmæssig risikovurdering 2006

2 Kastellet København Ø Telefon Telefax Nr.: Dato: 4. december 2006 (Bedes anført ved henvendelse)

3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedkonklusion Strategiske forhold De globale sikkerhedspolitiske udfordringer Udviklingen i den islamiske verden Det nye stormagtsspil De internationale organisationer Integrationsprocesser og periferiproblemer i Europa Den økonomiske vækst Verdenshandlen Forsvarsøkonomi Kampen om energiforsyningen Befolkningsudviklingen Fremtidige væbnede konflikter Fremmed efterretningsvirksomhed Mellemøsten, Nordafrika,Afghanistan og Pakistan Generelle tendenser Israel og palæstinenserne Syrien Libanon Jordan Ægypten Nordafrika Irak Saudi-Arabien...20 De øvrige Golfstater Yemen Iran Afghanistan Pakistan Terrorisme Generelle tendenser Militante sunniekstremistiske netværk Den militante sunniekstremismes operationsmåde Radikalisering og rekruttering af terrorister i Europa Militante sunniekstremistiske netværk regionalt Shiamuslimsk terrorisme Libanesisk Hizbollah Forholdet mellem terrorgrupper og stater Perspektiver for den sunniekstremistiske terror Organiseret kriminalitet og våbenhandel med embargobelagte lande Organiseret kriminalitet Våbenhandel med embargobelagte lande Pirateri Spredning af masseødelæggelsesvåben Asien FE DEC

4 Generelle tendenser Indien Kina Taiwan-spørgsmålet Den koreanske halvø Japan Sydøstasien Sydøsteuropa Generelle tendenser Kosovo Serbien SNG-området Generelle tendenser Rusland Belarus Ukraine Moldova Transkaukasus Centralasien Afrika syd for Sahara Generelle tendenser Regionalt samarbejde Den Afrikanske Union Afrikas Horn Området omkring De Store Søer Vestafrika FE DEC 2006

5 Forord Velkommen til 2006-udgaven af Forsvarets Efterretningstjenestes åbne risikovurdering. Det er tredje gang, vi offentliggør en sådan rapport. Den indeholder en aktuel efterretningsmæssig vurdering af forhold i udlandet af betydning. for Danmarks sikkerhed, herunder af situationen i Irak og Afghanistan og af international terrorisme. Forsvarets Efterretningstjeneste udarbejder normalt rapporter, som er klassificerede af hensyn til beskyttelsen af vores kilder, ressourcer og samarbejdspartnere. Denne risikovurdering er imidlertid skrevet med henblik på offentliggørelse. Det betyder, at der i oplysningerne og vurderingerne er taget hensyn til dette. Det har selvfølgelig betydning for formuleringerne i rapporten, for omfanget af detaljer og for skarpheden af visse analyser. Risikovurderingen udtrykker alligevel en klar efterretningsmæssig vurdering af strategiske og regionale forhold af betydning for Danmarks sikkerhed. De helt overordnede vurderinger fremgår af hovedkonklusionen. For os er denne rapport en både spændende og udfordrende opgave, der er anderledes end vores normale klassificerede vurderinger. Vi håber, at den vil blive modtaget som et nøgternt bidrag til den offentlige og politiske debat. Forsvarets Efterretningstjeneste har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder mv. i udlandet. Det gælder informationer om militære, politiske og økonomiske forhold samt informationer om transnationale forhold, herunder international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og international våbenhandel. Vi fokuserer primært på områder med udsendte danske enheder, på terrornetværk i udlandet som truer Danmark og danske interesser, herunder vores udsendte styrker, samt på konflikt- og kriseområder i verden. Oplysninger om Forsvarets Efterretningstjeneste i øvrigt kan findes på vores hjemmeside Redaktionen er afsluttet den 17. november J. OLESEN Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste FE DEC

6 6 FE DEC 2006

7 Hovedkonklusion Globaliseringen skaber et mere sammenhængende økonomisk system og et interessefællesskab, der er en barriere for krige mellem udviklede stater. Men globaliseringen skaber også større ulighed og en politisk og kulturel reaktion i de regioner, primært Mellemøsten og Afrika, der stagnerer økonomisk, og føler deres identitet truet. De væsentligste sikkerhedspolitiske udfordringer kommer fra denne del af verden. Men konflikterne vil ikke være begrænset hertil. Udviklingen har også ført til terror i store dele af verden. I Irak har især konflikten mellem sunnitter og shiitter ført til en betydelig stigning i volden i løbet af Den irakiske regering er hverken handlekraftig eller stabil. Konflikten antager mere og mere form af borgerkrig. Koalitionen hindrer dog en yderligere eskalation i volden. I Afghanistan har regeringen kun begrænset indflydelse uden for Kabul. De reelle magthavere er de lokale ledere. Opiumsproduktionen er steget markant. Oprørskampen ledes af Taliban, der trods tilbageslag på det seneste vil være i stand til at fortsætte angrebene. Både i Irak og Afghanistan bliver koalitionsstyrkerne udsat for asymmetrisk krigsførelse. Det skaber meget vanskelige operative og politiske vilkår for en militær indsats. Denne tendens vil også være fremherskende i fremtidige konflikter. Generelt har de islamiske bevægelser fremdrift. Det sætter de mellemøstlige regimer under pres. Konflikten i Libanon i sommeren 2006 og konflikten i Irak har skærpet betydningen af de religiøse brudflader inden for islam. Sammen med det shiitiske Irans stormagtsambitioner har dette ændret magtbalancen i området. I store dele af den arabiske verden har det fremkaldt frygt for en iransk domineret shiitisk halvmåne fra Iran over Irak og Syrien til Libanon. Den globale terrortrussel stammer hovedsageligt fra grupper, der bekender sig til forskellige former for militant islamisk ideologi, herunder militant sunni-ekstremisme. Det er dog kun en forsvindende lille del af den muslimske befolkning på verdensplan, der støtter disse grupper. Al-Qaida er som centralt styret organisation tæt på at være sat ud af spillet. Men mange grupper handler decentralt inspireret af al-qaida. Der vil løbende være risiko for simple terrorangreb og angreb af en vis kompleksitet mod ubeskyttede mål, også i Europa. Meget komplekse terroroperationer i Europa er mindre sandsynlige, da de er vanskelige at forberede uopdaget. De internationale ikke-spredningsregimer er under pres. En række ikke-vestlige stater har et program for eller et ønske om udvikling af forskellige former for masseødelæggelsesvåben. Men kun få stater har både kernevåben og evnen til at bruge dem. Nordkorea viste i oktober 2006, at landet er i stand til at gennemføre en underjordisk kernesprængning. Iran mistænkes for at have et kernevåbenprogram. Forhandlinger om Nordkoreas og Irans nukleare programmer er blevet endnu vanskeligere. Både Nordkorea og Iran har ambitiøse programmer til udvikling af ballistiske missiler. Terrorgrupper viser interesse for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben. I første række er der risiko for, at terrorister vil bruge simple kemiske og biologiske våben eller radiologiske våben i terrorangreb. På langt sigt er det muligt for et avanceret terrornetværk at fremstille et primitivt kernevåben. Hvis den forebyggende indsats fra nationale og internationale myndigheder fortsætter, er det dog ikke sandsynligt, at det vil lykkes. Teknologisk set er det en yderst krævende proces at fremstille selv et primitivt kernevåben. Globaliseringen skaber nye magtcentre i Asien. Kinas står i spidsen med en udvikling, der i over de næste 20 år kan skabe en økonomi af samme størrelse som USA s. Det ændrer samtidig de sikkerhedspolitiske styrkeforhold. USA vil dog forblive den eneste supermagt med global strategisk rækkevidde. Rusland er på vej tilbage som en selvhævdende stormagt, og Indien og Brasilien vil i stigende grad søge at manifestere sig som stormagter. FE DEC 2006

8 FE DEC 2006

9 Strategiske forhold De globale sikkerhedspolitiske udfordringer Globaliseringen skaber voksende gensidig afhængighed og spreder den vestlige verdens økonomiske, politiske, kulturelle og verdslige idealer. Dermed opstår et sammenhængende økonomisk system, der omfatter størstedelen af verden. Globaliseringen medfører også, at internationale organisationer får overført kompetencer fra nationalstaterne. Nationalstaten forbliver dog omdrejningspunktet for politiske fællesskaber. De internationale organisationer har vist sig som svage konstruktioner, der kun vanskeligt kan optræde som aktører i krise- og krigssituationer. Udviklingen har imidlertid skabt et interessefællesskab mellem udviklede stater, der udgør en barriere for krige mellem disse. En særlig side af globaliseringen ligger i risikoen for transnational terrorisme, organiseret kriminalitet og spredning af våben og våbenteknologi, herunder masseødelæggelsesvåben (WMD). Landene i Asien har i stort omfang kunnet udnytte globaliseringen til at skabe økonomisk vækst. Asien vil stå for hovedparten af verdensøkonomiens vækst. I Asien vil der derfor opstå en økonomisk modvægt til Nordamerika og Europa og dermed også nye magtcentre. Samtidig befinder verden sig i en brydningstid, som er præget af sikkerhedspolitiske udfordringer, der primært opstår i forholdet mellem Vesten og den islamiske verden og i nye mønstre i stormagternes relationer. Udviklingen i den islamiske verden Der er en tendens i den islamiske verden til at opfatte den vestlige politiske og kulturelle påvirkning som en trussel mod egen kulturel og religiøs identitet. Vestens politiske og militære adfærd over for den islamiske verden opfattes gennemgående som aggressiv og som forsøg på at dominere den islamiske verden. De voldsomme reaktioner i 2006 på tegningerne i Jyllands-Posten af profeten Muhammed afspejlede en religiøs, kulturel og ideologisk kløft mellem den vestlige og den islamiske verden. Islamiske organisationer har i stigende grad opbygget netværk og sympati i store dele af befolkningerne gennem socialt arbejde. Tilslutningen til disse netværk øges af folkelig frustration over forværrede økonomiske og sociale forhold. Visse islamistiske bevægelser udfordrer de lokale regimers politiske legitimitet, og der er ekstremistiske grupper, som ønsker at fortrænge vestlig indflydelse, bl.a. ved at rette angreb mod vestlige interesser. De islamistiske bevægelser udgør samtidig et ideologisk fundament for transnationale terrornetværk, der gennemfører angreb i islams navn. Det nye stormagtsspil Kinas økonomiske udvikling kan føre til, at den kinesiske økonomi bliver af samme størrelse som USA s i løbet af de næste 20 år. Rusland er på. vej tilbage som en selvhævdende stormagt, og Indien og Brasilien vil i stigende grad søge. at manifestere sig som stormagter. USA forbliver dog den eneste supermagt med global strategisk rækkevidde. For at fastholde sit militære forspring vil USA udbygge sin militærteknologiske overlegenhed. Det militære apparat FE DEC

10 giver USA en kapacitet til at kunne fjerne regimer og ændre regionale magtkonstellationer, men denne kapacitet har også sine begrænsninger. USA opfatter krigen i Irak som led i en større mission, der skal reformere den islamiske verden. USA ser sin egen sikkerhed som snævert forbundet med denne missions succes og er derfor villig til at afsætte store dele af sin styrke hertil. Mens USA ved invasionen af Irak vandt en hurtig og overbevisende militær sejr over de irakiske væbnede styrker, giver den amerikanske højteknologi ikke samme fordele i kampen mod diffuse modstandsgrupper. Samtidig er USA s diplomati ved at orientere sig i retning af en inddæmning af Kina, mens Kina udnytter sin voksende rolle som Asiens økonomiske omdrejningspunkt til at samle landene i Nordøst- og Sydøstasien om sig for derved at svække grundlaget for USA s strategiske tilstedeværelse i Østasien. Kina ønsker at lægge en dæmper på rivaliseringen med Indien, men udfordrer stadig Indiens lederskab i Sydasien. Taiwan udgør et væsentligt konfliktpotentiale. Kina har forpligtet sig til at genforene ø- republikken med moderlandet, om nødvendigt med magt, mens USA har forpligtet sig til at forsvare den mod et kinesisk angreb. Nordkorea har med sin atomprøvesprængning i 2006 demonstreret sin nukleare kapacitet. Kina vil fortsat have den ledende rolle i forhandlingerne om Nordkoreas kernevåbenprogram, og Kina er den eneste magt, der kan fremtvinge en fredelig afvikling af Nordkoreas atomvåbenprogram. De internationale organisationer Den uenighed mellem stormagterne, som blev udløst af USA s beslutning om at invadere Irak, trækker stadig spor gennem de internationale organisationer. FN, NATO og EU er blevet arenaer for magtkampe, der vil få konsekvenser for deres fremtidige virke. FN FN s Sikkerhedsråd er det centrale forum for de øvrige stormagters bestræbelser på at begrænse USA s magtudfoldelse. Efterkrigssituationen i Irak og rækken af resolutioner, som USA har måttet forhandle med et modstræbende Sikkerhedsråd, viser, at militær magtudøvelse i et andet land kræver en legitimering, som kun FN kan levere. FN vil derfor også fremover have en afgørende rolle som mandatgiver for internationale militære indsatser, senest i forhold til Libanon. Der er bred erkendelse af behovet for at reformere FN-systemet, og af at antallet af faste medlemmer af Sikkerhedsrådet skal udvides, så det i højere grad afspejler nutidens realiteter. Blandt de mest oplagte kandidater til permanent medlemskab er den såkaldte G4-gruppe bestående. af Brasilien, Tyskland, Indien og Japan. Det er usandsynligt, at en reform af Sikkerhedsrådet kan gennemføres på kort sigt, primært pga. modstand fra de nuværende permanente medlemmer, som har vetoret over for en sikkerhedsrådsreform. NATO NATO er i en vanskelig omstillingsproces, efter at der er opnået enighed om at ændre organisationens opgaver fra sikkerheden i Europa til bredere opgaver uden geografiske begrænsninger. NATO Response Force (NRF) er en indsatsstyrke, som alliancen i princippet kan indsætte i brændpunkter overalt i verden, helt eller delvis. NRF vil desuden fungere som et instrument til at udbygge og modernisere det militære samvirke mellem deltagerlandene, og denne funktion kan meget vel blive den primære for alliancen. NATO har siden 2002 søgt at demonstrere alliancens nye globale sigte i Afghanistan med udgangspunkt i vigtigheden af at stabilisere landet. Trods politiske og kapacitetsmæssige vanskeligheder hos de europæiske medlemmer har International Security Assistance Force 10 FE DEC 2006

11 (ISAF) fra midten af 2006 udvidet sit ansvarsområde til stadig større og militært mere. krævende dele af Afghanistan. Operationerne i Afghanistan og navnlig i Irak har vist, at afstanden mellem amerikansk og europæisk militær kapacitet og måde at operere på er voksende. I den offensive fase kan europæiske styrker reelt ikke længere deltage i fælles operationer med det højteknologiske amerikanske forsvar. Under de efterfølgende stabiliseringsoperationer betyder den teknologiske afstand mindre, men her har der hidtil været stor forskel mellem den offensive amerikanske tilgang og den mere stabilitetsorienterede europæiske fremgangsmåde. EU Efter forkastelsen af EU s forfatningstraktat i 2005 har det ikke været muligt at realisere især de franske ambitioner om at gøre EU til en stærk udenrigspolitisk spiller, og EU kan ikke føre en sammenhængende global politik. Men unionens tre stormagter kan spille deres egen globale rolle. Det er for eksempel sket i forhold til Iran, hvor Frankrig, Tyskland og Storbritannien har etableret en fælles linje, der bakkes op af det øvrige EU. Enigheden mellem Frankrig og Storbritannien om en fælles indsats for at give EU en selvstændig forsvarskapacitet er blevet fastholdt, til trods for uenigheden om krigen i Irak. EUlandene vil enkeltvis eller i fællesskab stille 13 kampgrupper, der skal indgå i et rotationssystem, til rådighed for EU som hurtige udrykningsstyrker. Som en generalprøve på EU s kampgrupper blev en EU-styrke indsat til stabilisering af præsidentvalget i DR Congo i oktober Selv et fuldt udbygget EU-forsvar vil imidlertid ikke selv kunne håndtere større operationer uden for Europa, men vil have behov for at støtte sig til USA s overlegne evne til at gennemføre strategiske operationer på globalt plan. Indsættelsen af European Union Forces (EUFOR) i Bosnien-Hercegovina viser, hvordan EU fremover må forventes at løfte mere af ansvaret for den militære sikkerhed i EU s nærområde. Det forventes, at EU også i Kosovo vil spille en mere central rolle efter fastlæggelsen af Kosovos status. Integrationsprocesser og periferiproblemer i Europa Den sidste gruppe af ansøgerlande på Balkan er rykket tættere på medlemskab af EU. Det betyder, at EU vil have en stabiliserende indvirkning på landene i Sydøsteuropa, idet graden af stabilisering dog vil afhænge af, hvor realistiske EUperspektiverne opfattes. Derudover vil lande, der tidligere har hørt under den russiske indflydelsessfære, søge mod EU, og Rusland ser sig stillet over for et EU, der nu engagerer sig mere direkte i SNG-området. Ruslands brug af gasleverancer som afpresningsmiddel over for Ukraine har ført til, at EU-landene diskuterer nødvendigheden af at mindske deres afhængighed af russiske energileverancer. Rusland har reageret ved at understrege sin troværdighed som forsyningsland og ved at beskylde EU for at gøre det energipolitiske samarbejde til et politisk emne. Overordnet styrkes Ruslands position dog af Europas stigende behov for russiske energileverancer og af de europæiske stormagters interesse i et tæt samarbejde med Rusland. Men de etniske konflikter er blevet stabiliseret ved indsættelsen af fredsbevarende styrker. Der er ikke fundet endelige løsninger på problemerne med de ikke-anerkendte statsdannelser Kosovo, Nordcypern, Transdnestr, Abkhasien, Sydossetien og Nagornyy Karabakh. Selv om det ikke er sandsynligt, at disse fastfrosne konflikter blusser op, er der mange risici, især hvis eksterne aktører ikke samordner deres indsats eller direkte modarbejder hinanden. FE DEC

12 Den økonomiske vækst Den økonomiske udvikling vil over de næste 20 år ændre de globale sikkerhedspolitiske styrkeforhold, da Asien vil stå for hovedparten af verdensøkonomiens vækst. Kina har, trods opretholdelse af det kommunistiske partis magtmonopol, omstillet sin økonomi efter markedsøkonomiske principper og vil formodentlig omkring 2025 gøre USA rangen stridig som verdens største økonomi. Indiens økonomiske dynamik og størrelse giver det en markant rolle i Sydasien. Dets muligheder herfor forbedres af, at rivaliseringen med Kina er blevet mere afdæmpet. USA vil fortsat udgøre en fjerdedel af verdensøkonomien. USA s servicebaserede økonomi er det mest fremskredne eksempel på globaliseringens konsekvenser i form af høj vækst og udstrakt afhængighed af andre landes industrielle kapacitet. De europæiske økonomier vil fortsætte deres vækst i et lavere tempo. EU kan blive henvist til pladsen som verdens tredjestørste økonomiske enhed efter Kina og USA. De mellemøstlige, nordafrikanske og afrikanske økonomier stagnerer og synes generelt ikke i stand til at gennemføre samme hastige og gennemgribende forandringer af deres samfundsmodeller, som de asiatiske lande har gennemgået. Uligheden mellem disse regioner og den øvrige verden vil derfor blive mere udtalt. Sydafrika skiller sig som det eneste afrikanske industriland ud. Verdenshandlen Et væsentligt aspekt af globaliseringen er øget arbejdsdeling og større behov for internationale forbindelser og samarbejde. Det fører til pres på det politiske system for at fremme internationalt handelssamarbejde, især gennem verdenshandelsorganisationen WTO. Men det har vist sig meget vanskeligt at nå til enighed om nye regler for verdenshandlen. Mens de udviklede lande generelt ønsker, at produktionsvilkår, miljø- og investeringsbeskyttelse omfattes af WTO s regler, kræver udviklingslandene forøget adgang til de vestlige markeder, primært for landbrugsprodukter. I den internationale arbejdsdeling har vestlige selskaber hidtil kunnet koncentrere deres højteknologiske aktiviteter i Vesten, hvor arbejdsstyrken er veluddannet, mens arbejdskraftintensive dele af produktionen er blevet delegeret til områder med billig arbejdskraft i Fjernøsten. Det billede er ved at ændre sig, og f.eks. Kina og Indien gør sig i stigende grad gældende inden for højteknologien. Forsvarsøkonomi Efter Den Kolde Krig faldt forsvarsudgifternes andel af bruttonationalproduktet (BNP) markant i de fleste lande, men siden er forsvarsudgifterne igen steget i verden som helhed, og det vurderes at fortsætte i de kommende år. Stigningen i de amerikanske forsvarsudgifter har bidraget væsentligt til denne udvikling. Andre stormagter som Kina, Rusland og Indien budgetterer også med stigende forsvarsudgifter. I Europa, Canada, Japan og Latinamerika samt enkelte lande i Afrika er forsvarsudgifterne faldet. Derimod er der sket en stigning i forsvarsudgifterne i Mellemøsten og Sydøstasien, herunder især Indonesien. Samtidig bruger langt flere ikke-statslige aktører flere ressourcer på våben end for ti år siden, og de udgifter inkluderes ikke i de officielle forsvarsudgifter. 12 FE DEC 2006

13 Kampen om energiforsyningen Verdens olieforbrug vil fortsat vokse. Det vil primært ske i Asien, anført af Kina og Indien, men også den økonomiske vækst i USA bidrager til øget olieefterspørgsel. Golfstaterne dominerer via organisationen af olieeksporterende lande (OPEC) verdenshandlen med olie. De industrialiserede lande bestræber sig på at begrænse deres afhængighed af Golflandenes olie. USA og flere europæiske lande søger i øget omfang at få adgang til de russiske energireserver. Asien, herunder især Kina, dækker hovedsagelig det stærkt øgede behov for olie med import fra Golfen, men øger også samarbejdet med Rusland på energiområdet. Afrika spiller en voksende rolle som oliepro- ducerende region. Kina har foretaget store investeringer i Sudan, og USA importerer en betydelig del af sin olie fra den afrikanske vestkyst, især fra Nigeria. Kampen om energiforsyningen er med til at presse olieprisen op. I løbet af sommeren 2006 nåede den op over 75 USD pr. tønde råolie. Man kan sige, at OPEC-samarbejdet sætter en nedre grænse for et fald i oliepriserne, mens køberne vil forsøge at vælge olie fra og satse på andre løsninger, hvis prisen forbliver høj over en længere periode. Dette lægger et loft over olieproducenternes muligheder for at hæve prisen ved at mindske udbuddet. Alle aktører på oliemarkedet er naturligvis klar over denne mekanisme. Befolkningsudviklingen Kina vil få en moderat befolkningsvækst og kan mod midten af dette århundrede blive overhalet af Indien som verdens folkerigeste nation. Europa vil være kendetegnet ved stagnation og direkte fald i Østeuropa og Rusland. I Europa vil det stagnerende befolkningstal betyde en øget forsørgerbyrde, mens udsigterne for Nordamerika er gunstigere. Her vil arbejdsstyrken vokse betydeligt, hvilket er en væsentlig del af grundlaget for den amerikanske økonomis fortsatte dynamik. Hertil bidrager endvidere den tiltrækning, USA har på kvalificeret arbejdskraft fra den øvrige verden. Der vil i de næste årtier ske en kraftig stigning i befolkningstallet i de mindre udviklede lande. Det kraftigt stigende befolkningstal i Mellemøsten og Afrika, med meget store, unge befolkningsgrupper, medfører et øget pres på Europas grænser, primært på grund af de dårlige sociale og økonomiske forhold i disse regioner. De muslimske befolkningsgruppers opfattelse af deres vilkår i de europæiske samfund har væsentlig betydning for, om islamistisk ideologi vil have tiltrækningskraft og dermed danne grundlag for rekruttering af fremtidige terrorister. Som helhed står Europa således over for betydelige politiske og økonomiske udfordringer på grund af den befolkningsmæssige udvikling, både i og uden for kontinentet. Fremtidige væbnede konflikter På kort og mellemlangt sigt vil de fleste væbnede konflikter udspringe fra et bælte, der strækker sig fra Nordafrika til Sydøstasien. Dette bæltes afgrænsning er stort set sammenfaldende med grænserne mellem den islamiske verden og dens naboer. Aktørerne kan både være statslige og ikke-statslige. De ikke-statslige aktører kan spænde fra oprørsbevægelser over stammer, klaner og krigsherrer til kriminelle organisationer og terrorgrupper. Væbnede konflikter vil dog ikke være begrænsede til selve konfliktbæltet. De vil også FE DEC

14 kunne føre til terror i Vesten og muligvis missilangreb mod vestlige lande. Desuden er der til stadighed væbnede konflikter i Afrika syd for Sahara. Der er en tendens til, at de vestlige militærstyrkers modstandere efter et militært nederlag ikke længere overgiver sig. Derfor vil en konventionel krig ofte blive efterfulgt af en konflikt, hvor Vesten bliver mødt med asymmetrisk krigsførelse. Det har været tilfældet i Afghanistan og Irak. Vestlige militære styrker vil derfor fremover grundlæggende stå over for tre hovedopgaver: For det første asymmetrisk krig, som typisk vil være langvarig og set med vestlige øjne lavintensiv. For det andet konventionel krig, der tenderer mod at være en kort, højintensiv krig. For det tredje en blødere type militær mission, der kan have form af enten en stabiliserings- og genopbygningsoperation eller en fredsstøttende operation. Opgaverne vil ofte være overlappende. F.eks. vil en stabiliserings- og genopbygningsoperation ofte også skulle kunne imødegå asymmetrisk krigsførelse fra oprørsgrupper. Kun i den klassiske konventionelle militære konflikt mellem stater kan man gå ud fra, at modparten vil være uniformeret og organiseret efter traditionelle militære principper. I de fleste andre typer konflikter vil modparten oftest være en broget skare af civile og paramilitære, som falder i med lokalbefolkningen. De vil ofte anvende midler og metoder, som vestlige militære styrker ikke kan anvende af folkeretlige og etiske grunde. Der vil således ofte ikke kun være tale om militær asymmetri, men også om normativ asymmetri. Det skaber tilsammen meget vanskelige og komplicerede operative og politiske vilkår for den vestlige militære indsats, som f.eks. i Irak og Afghanistan. Fremmed efterretningsvirksomhed Målene for efterretningsmæssig indsats mod Danmark vil være mere strategisk i art og omfang end tidligere og derfor rettet mere mod samfundsstrukturen som helhed end specifikt mod militære mål. Også udsendte styrker kan være mål for en efterretningsindsats. Efterretningsvirksomhed i de udsendte enheders operationsområder er ikke alene knyttet til stater, men udøves også af kriminelle organisationer, terrorgrupper og oprørsgrupper. 14 FE DEC 2006

15 Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan Generelle tendenser De politiske systemer i Mellemøsten er med enkelte undtagelser autoritære. Den bærende statsinstitution er magtapparatet, herunder de væbnede styrker og sikkerhedstjenesterne. Landene i Mellemøsten har vanskeligt ved at udvikle økonomier, som inden for et bredt spektrum af brancher kan deltage i den globale arbejdsdeling. De store olieindtægter fjerner presset for økonomiske reformer. Mellemøsten har udsigt til mere end en fordobling af befolkningstallet i løbet af de næste 20 år, men arbejdsmarkederne kan ikke aftage befolkningstilvæksten, og arbejdsløshedsprocenterne er blandt de højeste i verden. Det giver gode vækstbetingelser for de islamistiske bevægelser, som lever højt på en veludviklet social profil, og for brede befolkningslag er islam blevet en vigtig identifikationsfaktor. Der er dog store forskelle på de islamistiske bevægelsers dagsorden og på deres deltagelse i det politiske liv i de mellemøstlige lande. Regimerne i Mellemøsten forsøger at svække islamisterne ved at styrke deres egen islamiske profil, og magthaverne vil være under et betydeligt pres for at dæmme op for den voksende arbejdsløshed og fattigdom i byerne. De mellemøstlige regimer har de senere år været under pres fra Vesten, især USA, for at gennemføre demokratiske reformer. Samtidig har en række politiske begivenheder, som f.eks. den folkelige modstand mod Syriens besættelse af Libanon, Hamas valgsejr i de palæstinensiske områder og valgene i Irak, kunnet give indtryk af en demokratisk bølge. De islamistiske oppositionsgrupper ser demokratispørgsmålet som et middel, der kan bringe dem til magten. Som politisk strømning har islamismen marginaliseret Mellemøstens fortalere for markedsøkonomi og adskillelse af religion og politik, men kravene om politiske og økonomiske forandringer vil alligevel vokse. Regimerne kan derfor i endnu højere grad blive afhængige af statens magtapparat for at holde sig ved magten. Grundlaget for en demokratisk udvikling i Mellemøsten er spinkelt. De militære indsatser i Afghanistan og Irak har styrket forestillingen om, at Vesten vil dominere den islamiske verden. Vestens pres på Syrien for dets involvering i Libanon og på Iran på grund af dets formodede atomprogram har skabt frygt i regimerne i Damaskus og Teheran for mulige amerikanske forsøg på at vælte dem med militær magt. I de palæstinensiske områder har Israels politik øget palæstinensernes frustrationer og fremmet de kaotiske tilstande. Sammen med de borgerkrigslignende tilstande i Irak og Israels konflikt med Hizbollah i Libanon har det givet de islamistiske bevægelser fremdrift. Det sætter regionens regimer under pres. De islamistiske organisationers antivestlige retorik har sat regimernes forhold til USA og Vesten under pres, og der er udsigt til, at flere lande i Mellemøsten vil nedtone deres udenrigspolitiske forhold til Vesten. Konflikten i Irak mellem sunnitter og shiitter og det shiitiske Hizbollahs krig mod Israel har skærpet betydningen af de religiøse brudflader inden for islam. Sammen med det shiitiske Irans stormagtsambitioner har dette i store dele af den arabiske verden fremkaldt frygt for en iransk domineret shiitisk halvmåne fra Iran over Irak til Syrien og Libanon. FE DEC

16 Israel og palæstinenserne Israel er økonomisk og militært den absolut stærkeste stat i Mellemøsten. Så længe Israel opretholder det strategiske partnerskab med USA, eksisterer der ingen reel konventionel trussel mod Israels eksistens som stat. Masseødelæggelsesvåben under fjendtlige staters kontrol udgør en ydre trussel, og militante palæstinensiske gruppers terrorangreb truer Israels indre sikkerhed. Israels regering har svaret igen ved at pålægge de væbnede styrker at likvidere palæstinensiske ledere, som den sætter i forbindelse med den væbnede palæstinensiske opstand. Den israelsk-palæstinensiske fredsproces nyder fortsat støtte fra USA, EU, Rusland og FN, men der er ringe mulighed selv for holdbare delaftaler. Den israelske regerings og det palæstinensiske selvstyres politiske mål er uforenelige, og yderliggående og frustrerede grupper i begge samfund vil gøre deres til at forpurre et eventuelt samarbejde gennem nye voldshandlinger. Medmindre det politiske klima i Israel ændres radikalt, vil den israelske regering formentlig færdiggøre det byggeri af en barriere på Vestbredden, som den startede i Baggrunden for byggeriet er en kombination af politiske, geografiske og religiøse ambitioner samt en dyb mistillid til palæstinensernes reelle vilje til at standse volden. Rømningen af enkelte bosættelser på Vestbredden og samtlige bosættelser i Gazastriben i 2005 skal gøre det lettere for Israel at konsolidere sit greb om Vestbredden. Barrierens sociale og økonomiske konsekvenser kan føre til øget palæstinensisk indvandring til Jordan. Udviklingen af den de facto-grænse på Vestbredden vil sandsynligvis føre til et mere anstrengt forhold mellem Israel og Jordan. Efter præsident Arafats død i 2004 blev Mahmoud Abbas fra Arafats Fatah-bevægelse valgt til præsident i Abbas står over for meget store problemer, der er blevet forværret af Hamas sejr ved parlamentsvalget i januar Efter Hamas overtagelse af den palæstinensiske regering er PLO s og især Fatahs position for første gang for alvor blevet udfordret. Forhandlingerne mellem Fatah og Hamas om en palæstinensisk samlingsregering, der blev indledt for at bryde den internationale isolation af Hamas-regeringen og afhjælpe den økonomiske krise i de palæstinensiske områder, er fortsat uafklarede. Parterne er uenige om især anerkendelsen af Israel. Den fastlåste politiske situation har ført til væbnet konfrontation mellem grupperne på Vestbredden og i Gaza. Det kan føre til et sammenbrud af de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Sikkerhedssituationen i de palæstinensiske områder er forværret i takt med den fastlåste situation og er mest alvorlig i Gaza, hvor kaos, kriminalitet og ukontrolleret vold præger forholdene. Det internationale samfunds økonomiske blokade af Hamas-regeringen har, sammen med Israels indefrysning af palæstinensiske midler, lammet den palæstinensiske økonomi og bidraget til kaos i de palæstinensiske områder. Den økonomiske krise vil kunne bidrage til en opløsning af det palæstinensiske selvstyre. Det palæstinensiske samfund er inde i en afgørende brydningstid, og palæstinenserne kan blive yderligere polariserede i deres syn på, hvordan kampen for et selvstændigt Palæstina bedst kan føres. Syrien Efter den militære tilbagetrækning fra Libanon i 2005 er Syriens greb om Libanon betydeligt svækket, men Syrien kan stadig udøve indirekte indflydelse, og der er nært syrisk samarbejde med Hizbollah i Libanon. For Syrien er Libanon en vigtig brik i spillet om at få de israelsk. besatte Golanhøjder tilbage. Syrien støtter også Hamas og andre palæstinensiske grupper mod Israel, fordi det syriske regime frygter, at eventuelle fremskridt i det 16 FE DEC 2006

17 israelsk-palæstinensiske forhold kan gøre Syrien til en irrelevant aktør. Den amerikanske militære tilstedeværelse i Irak har øget presset på Syrien betydeligt. Syrien har fra starten frygtet, at en amerikansk succes i Irak vil medføre øget risiko for amerikansk forsøg på regimeskifte i Damaskus. USA kritiserer jævnlig Syrien for ikke at kontrollere grænsen til Irak tilstrækkeligt. Syrien ønsker at forbedre sit forhold til det irakiske styre, og af hensyn til sin egen interne stabilitet er Syrien ikke interesseret i at nære stridighederne mellem Iraks sunni- og shiamuslimer. Derfor ønsker Syrien ikke en øjeblikkelig amerikansk tilbagetrækning fra Irak, men en gradvis og for USA traumatisk tilbagetrækning, der kan svække USA og føre til, at Irak forbliver udelt. Syrien har indgået en strategisk alliance med Iran. Samarbejdet udspringer af de to landes støtte til Hizbollah i Libanon og Syriens ønske om en allieret, der kan opveje Syriens svaghed i forhold til Israel. Samarbejdet har givet Syrien en særstatus som et arabisk land med tætte relationer til det ikke-arabiske Iran. Syriens forhold til Iran har dog bidraget til USA s og Vestens isolering af Syrien, og de store arabiske aktører ser med stor mistro på det verdsligt styrede Syriens samarbejde med det shiamuslimske præstestyre i Teheran. På den måde modvirker Syriens samarbejde med Iran Syriens ambition om en ledende rolle i den sunniarabiske verden. Libanon Trods Syriens tilbagetrækning fra Libanon og det efterfølgende parlamentsvalg i 2005, hvor den antisyriske opposition, 14.-martskoalitionen, vandt, er den politiske magtkamp mellem de forskellige etniske og religiøse grupper blevet intensiveret. Efter bl.a. Hizbollahs udtræden af regeringen vil Libanon sandsynligvis opleve nye civile uroligheder, der dog ikke vil udvikle sig til fornyet borgerkrig. Uanset om det skulle lykkes for Libanons forskellige grupper at indgå i en national samlingsregering, er fronterne trukket skarpt op på den libanesiske politiske scene. Det vil medføre en del turbulens frem til præsidentvalget i slutningen af Det lykkedes ikke for Israel at sætte Hizbollah militært eller politisk ud af spillet med angrebene ind i Libanon i sommeren Kamphandlingerne reducerede Hizbollahs militære kapacitet, og indsættelsen af en FN-styrke vil begrænse Hizbollahs muligheder, men Hizbollah vil fortsat have evnen til at gennemføre offensive operationer fra det sydlige Libanon ind i Israel. Der vil fortsat være et strategisk partnerskab mellem Syrien og Libanon, specielt i forhold til Israel. Det er usandsynligt, at Libanon vil indgå en fredsaftale med Israel, uden at Syrien, og dermed Golanhøjderne, er en del af en sådan fredsaftale. Jordan Jordans udenrigspolitik er styret af, at langt størstedelen af landets befolkning er fjendtligt stemt over for Israel og USA s mellemøstpolitik. Det gælder ikke mindst palæstinenserne, der udgør ca. 60 % af befolkningen. Samtidig er Jordan afhængig af udenlandsk økonomisk og militær støtte, som primært kommer fra USA. Den jordanske konge forsøger derfor at føre en politik, der balancerer mellem samarbejdet med USA og krav om israelske indrømmelser i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Efter Jordans fredsaftale med Israel i 1994 er landets væbnede styrker blevet rettet mod at hindre infiltration af ekstremister og terrorister, og på kort sigt er der ingen alvorlige trusler mod den jordanske konges kontrol over landet. FE DEC

18 Ægypten Som det store midtpunkt i den arabiske verden har Ægypten traditionelt søgt rollen som regional stormagt og leder. Ægypten er en naturlig mægler i den israelsk-palæstinensiske konflikt i kraft af sit særlige forhold til USA og Israel kombineret med den betydelige politiske vægt, som landet har i arabiske, herunder palæstinensiske, kredse. Præsident Mubarak har vendt sig bort fra den reformkurs, som ellers er blevet fulgt de senere år. Retssikkerheden, domstolenes uafhængighed og ytringsfriheden er under voksende pres, og sikkerhedsapparatet har et solidt greb om det ægyptiske samfund. Denne udvikling kommer som følge af Det Muslimske Broderskabs fremgang ved parlamentsvalget i Broderskabet udgør langt det stærkeste politiske modspil til Mubaraks regime. Bevægelsen fremstår i stigende grad som et reformeret og moderat islamistisk parti. Præsident Hosni Mubarak er 78 år og må derfor inden for en overskuelig årrække forventes at forlade embedet. Der er flere kandidater til præsidentposten efter Mubarak, bl.a. hans søn Gamal, men den nuværende præsident har hidtil undladt at udpege en efterfølger. Nordafrika Trods de nordafrikanske landes relativt høje økonomiske vækst er det ikke lykkedes at få bugt med den høje arbejdsløshed, den udprægede fattigdom og andre sociale problemer. Afhjælpning af de sociale problemer vanskeliggøres af landenes høje befolkningstilvækst. Hundredtusindvis af afrikanere emigrerer hvert år legalt eller illegalt fra Nordafrika til Europa. Da udvandringen udgør et problem både for de nordafrikanske og de sydeuropæiske lande, har de i fællesskab intensiveret bestræbelserne på at stoppe den illegale trafik over Middelhavet. Så længe de sociale og økonomiske forhold i Afrika ikke forbedres væsentligt, vil foranstaltningerne ikke løse problemet, men blot flytte det til andre, mindre kontrollerede områder. I både Marokko, Algeriet og Libyen findes islamistiske grupper, hvis mål er at indføre islamiske stater. De fleste benytter fredelige metoder, mens enkelte har valgt at bekæmpe staten med voldelige midler. De militante grupper er ikke en trussel mod regimernes eksistens, men de er alligevel en sikkerhedstrussel mod befolkningen, især i Algeriet. Endelig er det et problem, at terrorangreb i Europa har forbindelse til de nordafrikanske lande. De nordafrikanske stater bruger derfor mange ressourcer på at bekæmpe grupperne. I Libyen vil Ghadaffis regime fortsat sidde tungt på magten. Med Libyens opgivelse af masseødelæggelsesvåben og ophævelsen af USA s og EU s sanktioner er Libyens rehabilitering på den internationale scene næsten fuldstændig. Det vil sandsynligvis føre til øget vestlig aktivitet i den libyske energisektor, særligt på grund af den korte transportvej til det europæiske marked. I både Marokko og Algeriet er der gennemført demokratiske reformer, men landene er fortsat langt fra at opfylde vestlige demokratiske standarder, trods et vist pres fra USA og EU, som de to lande i de seneste år har udbygget deres samarbejde med. Algeriet har desuden indledt et større samarbejde med Rusland om udvinding og eksport af olie og naturgas. Det russiske Gazprom leverer 25 % af EU s samlede naturgasimport, og da Algeriet samtidig leverer 17 % af EU15 s naturgasimport, har de to lande væsentlig interesse i tæt samarbejde om naturgaseksporten til EU-landene. Samtidig har Algeriet indgået en omfattende aftale med Rusland om køb af avancerede russiske våbensystemer. Både USA, Frankrig og Spanien ser Marokko som en vigtig allieret i kampen mod terror. Hvis Marokko opnår vestlig opbakning til sin kom- 18 FE DEC 2006

19 mende autonomiplan for Vestsahara, vil der komme et pres på Vestsaharas Befrielsesfront, POLISARIO, for at acceptere denne. Irak Den irakiske regering er hverken handlekraftig eller stabil, og udsigten til en genopbygning af statens institutioner og sikkerhedsstyrkerne undergraves af den hastigt voksende konflikt mellem Iraks etniske og religiøse grupper. Regeringens sammensætning afspejler de religiøse og etniske grupperinger. Det betyder, at den irakiske regerings politik primært består i varetagelse af særinteresser. Shiitterne dominerer politisk, men er i stigende grad plaget af rivalisering og magtkampe mellem de dominerende shiitiske bevægelser, hvilket yderligere vil destabilisere situationen i landet. Selv om den sunniarabiske repræsentation i regeringen er øget, er sunniaraberne fortsat politisk marginaliserede. Kurdernes deltagelse i regeringssamarbejdet tjener til at sikre deres selvstyre i det nordlige Irak og bane vejen for inddragelse af olieressourcerne i områderne nord for Bagdad. De politiske bevægelser og deres militser udgør alternative magtcentre, som udfordrer centralmagtens autoritet. Bevægelserne er oftest repræsenteret i regeringen, og det bruger de til at øge deres egen indflydelse i og kontrol med statens institutioner. Samtidig overtager bevægelserne statens opgaver, deriblandt ansvaret for sikkerhed, og undergraver derved centralregeringens autoritet. Den voldelige modstand mod koalitionen og de irakiske myndigheder er intensiveret i Hovedparten af volden er koncentreret i det centrale Irak og i Bagdad. En betydelig del af volden udspringer fortsat af sunniarabiske oprørsgrupper, militante sunniekstremister og shiitiske militser, som gennemfører angreb mod koalitionen. I løbet af 2006 er konflikten mellem sunnitter og shiitter imidlertid tiltaget markant og har affødt en betydelig stigning i volden i Irak. De etnisk-religiøse identiteter i det irakiske samfund er blevet styrket på bekostning af den skrøbelige, fælles irakiske identitet. Striden mellem de to grupper udspiller sig i flere områder som en kamp om territorier, og konflikten antager mere og mere form af borgerkrig. Flere af de sunniarabiske politiske bevægelser og sunnitiske islamiske organisationer har kontakter til dele af den sunniarabiske modstand. Det er dog mindre sandsynligt, at bevægelserne har betydelig indflydelse på graden af vold og antallet af angreb. Shiitiske militser med tilknytning til shiitiske politiske bevægelser i den politiske proces står bag hovedparten af angrebene på sunniarabere, deriblandt størstedelen af de mange likvideringer. De sunnitiske militante ekstremister, især al-qaida i Irak og Ansar al-sunna, tager ikke del i den politiske proces i Irak, men trækker på transnationale netværk, der støtter den globale hellige krig (jihad). De transnationale terrornetværk står for en betydelig del af de store, spektakulære angreb i Irak. Der er ikke er sket forbedringer i forsyningen af basale ydelser, deriblandt elektricitet og brændstof, og arbejdsløsheden er høj. De manglende økonomiske fremskridt er årsag til betydelig frustration i befolkningen. Iraks produktion og eksport af olie ligger også under niveauet fra årene umiddelbart før Saddam Husseins fald. Den irakiske olieproduktion er af vital betydning for Iraks økonomiske udvikling, idet indtægterne fra olieeksporten udgør 90 % af den irakiske stats indtægter. Det går trægt med at opstille den irakiske hær. Hæren uddannes efter USA s og NATO s doktriner, men styrkernes effektivitet er hæmmet af infiltration fra både militser, kriminelle og udenlandske efterretningstjenester. Også opstilling og uddannelse af de irakiske politistyrker er en betydelig udfordring. Det. irakiske politi lider under manglende udrustning, bevæbning og midler til kommando og kontrol. En af de største udfordringer er at mindske militsernes indflydelse i politiet og styrke FE DEC

20 politiets loyalitet over for centralmagten. Der er fra flere koalitionslande og irakiske politikere et stigende pres for, at irakiske sikkerhedsstyrker gradvis overtager flere af koalitionens sikkerhedsopgaver. De arabiske stater har været tilbageholdende med at involvere sig i Irak, men hvis konflikten mellem sunnitter og shiitter i Irak optrappes yderligere, vil de sunniarabiske stater komme under indenrigspolitisk pres for at engagere sig i konflikten. Iraks forhold til det shiitiske Iran er blevet styrket betydeligt, og samarbejde finder sted på flere niveauer. Spørgsmålet om samarbejde med Iran er imidlertid kontroversielt, da mange irakiske sunniarabere, verdslige shiitter og kurdere er skeptiske over for de iranske hensigter. Syrien, Tyrkiet og Iran frygter, at kurdisk autonomi i det nordlige Irak skal få en afsmittende effekt på deres egne kurdiske mindretal. Der er risiko for, at konflikten mellem Iraks religiøse og etniske grupper vil eskalere yderligere med omfattende og vedvarende væbnede konfrontationer, massive etnisk-religiøse udrensninger, folkedrab og store flygtningestrømme til følge. Eskalerer konflikten, vil resultatet sandsynligvis blive en de facto-opdeling af landet. Koalitionen spiller en afgørende rolle for at forhindre en sådan eskalation. Saudi-Arabien Det saudiske kongehus står over for voksende utilfredshed i befolkningen, der har oplevet et fald i levestandarden og stigende arbejdsløshed, men kongehuset er også under pres fra konservative islamister, der vil styrke islams rolle. Islamisterne er generelt bedst rustede til at udbrede politiske budskaber, og de støttes af fremtrædende religiøse ledere. Den folkelige opbakning til den militante islamisme er dog formodentlig begrænset. Mange af ofrene for de senere års terrorhandlinger har været arabere. Kongehuset vil formodentlig fortsætte den forsigtige reformproces. Det er ikke sandsynligt, at kongehuset vil gennemføre reformer i et omfang, som for alvor vil føre til ændringer i magtstrukturen. Vægten vil derimod ligge på de økonomiske reformer. Kongehuset har været i stand til at slå effektivt ned på terrorceller i landet, og det er ikke sandsynligt, at militante islamister kommer til at udgøre en reel trussel mod kongehuset på kort til mellemlangt sigt. Den saudiske statsreligion, wahhabismen vil fortsat blive støttet af kongehuset, men kongefamilien vil forsøge at undgå, at omverdenen. ser denne religion som anstifter af terrorvirksomhed. Der er dog stadig omfattende militante sunniekstremistiske netværk i landet, og unge saudiarabere udgør en markant del af de militante sunniekstremister, der gennemfører selvmordsangreb i Irak. Den strategiske alliance med USA udgør et politisk dilemma for kongefamilien. USA er garant for kongefamiliens greb om magten, men alliancen har medført kritik fra især islamister og er derfor et indenrigspolitisk problem. Kongehuset vil sandsynligvis fortsætte sin strategiske alliance med USA og undgå at profilere dette samarbejde. De øvrige Golfstater De øvrige Golfstater (Kuwait, Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Oman) står over for et ydre og indre pres for at gennemføre reformer. Golfstaternes kombination af stor befolkningstilvækst, generøse velfærdssystemer og ringe jobskabelse i den private sektor er ikke 20 FE DEC 2006

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-01441 Dato: 12. oktober 2007 (Bedes anført

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2005

Efterretningsmæssig risikovurdering 2005 Efterretningsmæssig risikovurdering 2005 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02146 Dato: 13. december 2005 (Bedes anført

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2004

Efterretningsmæssig risikovurdering 2004 FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-mail fe @ fe-mail.dk Nr.: 350.460-02653 Dato: 8. december 2004 (Bedes anført ved henvendelse) Efterretningsmæssig

Læs mere

Efterretningsmæssig Risikovurdering

Efterretningsmæssig Risikovurdering Efterretningsmæssig Risikovurdering Bidrag til Forsvarskommissionen af 2008 1 Indholdsfortegnelse Forord 4 Definitioner 5 Varslingshorisonten 5 Sandsynligheder 5 Hovedkonklusion 6 Globale tendenser 9 Økonomisk

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007

Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Efterretningsmæssig risikovurdering 2007 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-01441 Dato: 12. oktober 2007 (Bedes anført

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C

5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:

Læs mere

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen 29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget UPN Alm.del Bilag 127, FOU Alm.del Bilag 56, URU Alm.del Bilag 88 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget UPN Alm.del Bilag 127, FOU Alm.del Bilag 56, URU Alm.del Bilag 88 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget 2017-18 UPN Alm.del Bilag 127, FOU Alm.del Bilag 56, URU Alm.del Bilag 88 Offentligt DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT UDENRIGSNOTE Til orientering

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen 5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326. 21 DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 12. og 13. december 2002 23 I BUDGETMÆSSIGE OG FINANSIELLE SPØRGSMÅL EU tilslutter sig resultatet af de forhandlinger, hvor det er blevet

Læs mere

Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030

Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030 1 Trendanalyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030 - FE s bidrag til udredningen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer TIL TJENESTEBRUG 2 Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2019 (OR. en) 5744/19 MOG 7 CFSP/PESC 57 CONOP 9 IRAN 2 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.:

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2011

Efterretningsmæssig risikovurdering 2011 Efterretningsmæssig risikovurdering 2011 Forsvarets Efterretningstjeneste Kastellet 30, 2100 København Ø Telefon: 33 32 55 66 Telefax: 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Indhold Forord 5

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018

MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 1. Indledning: Europa for folket Tak for invitationen. 2018 bliver et vigtigt år for EU: Vi skal hav styr på Brexit. Finde en holdbar løsning på migrantstrømmene.

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2013 En aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed

Efterretningsmæssig risikovurdering 2013 En aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed Efterretningsmæssig risikovurdering 2013 En aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Hovedkonklusion 7 Cybertruslen og spionage via internettet

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2015

Efterretningsmæssig Risikovurdering 2015 Efterretningsmæssig Risikovurdering Efterretningsmæssig Risikovurdering 2015 En aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed 1 2 Efterretningsmæssig Risikovurdering Efterretningsmæssig

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere